At skulle bruge sin egen urin som gødning til sine egne fødevarer, er en praksis, vi har vænnet os af med, og som i dag udløser en del "rynken på næsen". Men en gruppe beboere omkring Hyldespjældets grønne miljøudvalg og Hyldemarken tog alligevel ideen op, i et forsøg på at genetablere det bæredygtige kredsløb "fra jord - til bord - til jord". Og et meget væsentligt formål med projektet har i forlængelse heraf været, at finde ud af hvordan moderne byboere overhovedet reagerer, på at deres urin bliver samlet op med henblik på at blive anvendt i fødevareproduktion, og om de er indstillet på at leve med de eventuelle gener, som det nye system eventuelt måtte medføre. For skal det blive muligt at udvikle en "kredsløbsby" i fuldskala, er det naturligvis afgørende nødvendigt, at indbyggerne accepterer princippet og de nye fysiske betingelser.

3.1 Beslutningsprocessen, tilslutning og information

3.1.1 Beboermøder

Det er beboermødet i Hyldespjældet, der har kompetencen til at beslutte, om et projekt som urinprojektet skal igangsættes - og det er i givet fald afdelingslederen og Hyldespjældets grønne miljøudvalg, der har ansvaret for at gennemføre det.

Beslutningen om at gennemføre projektet er blevet behandlet på 3 beboermøder i 1998. Forud for møderne blev der husstandsomdelt skriftligt materiale. Endvidere har der løbende været informeret om projektet i bebyggelsens beboerblad "Hyldeposten".

På beboermødet den 31.3.98 blev det (med én stemme imod) besluttet at indsende en ansøgning til Miljøstyrelsen.

På beboermødet den 9.9.98 orienterede afdelingsbestyrelsen om, at Miljøstyrelsen havde bevilliget kr. 690.000,-, og at afdelingsbestyrelsen havde forhåndsgodkendt, at Hyldespjældet ville gennemføre projektet og modtage bevillingen.

På beboermødet den 9.11.98 blev det enstemmigt vedtaget at sætte projektet i gang. Endvidere blev det besluttet, at det skulle være frivilligt om beboerne i de udvalgte lejligheder ville deltage.

3.1.2 Beboertilslutning

Den rådgivende ingeniør forslog, at det var 10 lejligheder i Gilde- og Tømmerstræde, der skulle have installeret urinsorterende toiletter. Beboerne blev spurgt via en informationsskrivelse, om de ville deltage i projektet. Skrivelsen redegjorde desuden for projektet, herunder anlæggets udformning og ideen bag det. Samtidig inviteres beboerne til Tømmerstræde 3, hvor der (som et forprojekt) var blevet installeret et urinsorterende toilet. Her ledtes urinen dog til eksisterende kloak. Kun én beboer tog imod tilbuddet om at få syn for sagen. Da det samtidig gik trægt med beboernes tilbagemelding, om hvorvidt de vil deltage, satte Det grønne miljøudvalg et sorterende toilet på en trækvogn, og kørte rundt i de 2 stræder, for at vise beboerne hvordan toilettet så ud, og for personligt at tale med dem. Det satte skred i tingene. 9 meldte positivt tilbage, mens een ønskede betænkningstid. En af de 9 fortrød imidlertid efterfølgende, hvorfor nummer 11 måtte spørges. Vedkommende ville gerne deltage, og efter et par måneder var tvivleren også med. Dermed var der de 10, der skulle bruges.

3.1.3 Informationsskrivelser

Beboerne har løbende modtaget informationsskrivelser. I alt 20 stk. De første 6 blev kun delt ud til de implicerede beboere. De efterfølgende er også blevet delt ud til de omkringboende naboer (20 ekstra lejligheder), så de har kunnet følge med i, hvad der foregik omkring dem.

I starten informerede skrivelserne meget om de praktiske forhold i forbindelse med selve anlægsfasen. Herunder også til spørgsmålet om placering af tankene, da en række naboer til projektet var meget nervøse for, at der skulle komme lugtgener fra tankene. Senere blev der redegjort for økonomien i projektet, som der var blevet stillet spørgsmål ved fra beboerside. Efter ibrugtagning af anlægget har informationen mere drejet sig om praktiske forhold som afhjælpning af lugtproblemer fra toiletterne, rengøring af toiletterne, begrønning af "tankpladsen", børnebrædt, udlevering af rensefjedre samt om måleprogrammet, parasitter i urinen, problemerne med målerne og brugerundersøgelser. Sammen med informationsskrivelserne er referaterne fra Styregruppemøderne blevet omdelt. Beboerne opfordres endvidere i skrivelserne til at henvende sig til afdelingslederen eller Det grønne miljøudvalg med spørgsmål og praktiske problemer.

Til samtlige 390 lejligheder i bebyggelsen har der løbende været information om projektet i beboerbladet "Hyldeposten".

3.1.4 Informationsmøder

På baggrund af de omkringboende naboers nervøsitet til om brønde og tanke ville give lugtgener og smittefare, og om nedgravningen af tankene ville ødelægge deres nærområde, blev der afholdt 2 informationsmøder. Her kom der en række kritiske spørgsmål til projektet. Men selvom bølgerne gik højt om den fysiske udformning samt ikke mindst placeringen af tankene, var man positive overfor projektets grundlæggende ide: Genetablering af næringsstofkredsløbet.

3.2 Brugernes erfaringer

Brugernes erfaringer koncentrerer sig om selve toilettet, da det er det eneste (bortset fra selve etableringen i anlægsfasen) de direkte er blevet berørt af.

Tue Rex, studerende fra Institut for Planlægning, DTU, afsluttede i juni 2000 en brugerundersøgelse; dels med kvalitative interviews med 2 beboere og projektlederen, og dels med spørgeskemaer til hver enkelt beboer i de 10 lejligheder, som var fyldt 13 år (besvarelsesprocenten var 80%).

I sin rapport skriver Tue Rex, at "Besvarelserne peger umiddelbart på, at toiletterne fungerer efter hensigten." (s.31). Men der er også problemer, og om dem konkluderer han, at: "Erfaringerne fra Hyldespjældet peger på, at der er særlige problemer forbundet med mindre børns brug af det sorterende toilet. Små børn sidder langt fremme på toiletsædet, og der er risiko for at børnenes afføring rammer urinskålen. Dette nødvendiggør i værste fald jævnlig (daglig) rengøring af urinskålen..... Det har ikke været muligt at bestemme i hvilken alder problemerne ophører, men det skønnes at børn over 6 år ikke har problemer i nævneværdig omfang.

Kvinder kan desuden have problemer med brugen af toilettet, idet urinstrålen hos nogen kvinder ikke rammer skålen, men det store rum. Urinskålen kan rammes hvis kvinden sætter sig frem på brættet, men dette er en utilfredsstillende løsning på længere sigt.

Mænd synes ikke at have særlige problemer, men uden et særligt skarpt øje er det nødvendigt at sidde ned, hvis urinskålen skal rammes. Ikke alle mænd og drengebørn er villige til at sidde ned og tisse.

Rengøring af toilettet er forbundet med lidt mere arbejde end et traditionelt toilet. Den bagerste kumme er lidt mindre end almindeligt og det kan derfor være nødvendigt at svinge børsten oftere. Urinkummen er vanskelig at rengøre p.g.a. kanter, hjørner og huller. En almindelig toiletbørste kan ikke bruges effektivt i urinskålen. Det skal igen nævnes at børnefamilier kan have særlige problemer i forbindelse med rengøring.

.....Toilettets vandbesparende funktion fungerer ikke efter hensigten. Problemerne er primært forbundet med toilettets lille skyl. Beboerne nævner at det lille skyl ikke skyller urinskålen tilfredsstillende og at det derfor er nødvendigt at trykke flere gange. Andre nævner at størrelsen af det lille skyl varierer". (s.51-52).

3.3 Brugernes reaktioner

I sin rapport lader Tue Rex en udtalelse fra af en af de interviewede være en slags konklusion på brugernes holdning til toilettet: "Så nu kører det bare. Det eneste negative er, at vi skal gøre det rent noget mere. Og sådan er det. Og det er selvfølgelig lidt irriterende, men i det store hele er det fint nok. Det er da hele tiden spændende at høre, hvordan det fungerer. Men jeg vil da også samtidig sige, at hvis projektet stopper, så vil jeg have et andet toilet. (latter)." (s.51).

Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at de sorterende toiletter kun i mindre grad (25% af besvarelserne), kræver ændrede vaner og Tue Rex konkluderer, at "Adfærdsændringerne er ikke en stærk barriere, men kan være til gene for visse brugere." (s. 52).

Det der har foranlediget de største diskussioner blandt beboerne er placeringen af tankene, bekymringen for lugtgener, de økonomiske konsekvenser for Hyldespjældet og de praktiske forhold som anlægsarbejdet (der trak ud), lugtgener (fordi vandlåsene blev monteret forkert fra start) og toilettets udformning. Selve projektetideen - at genskabe næringsstofkredsløbet - er blevet modtaget som spændende og positiv, og har ikke givet anledning til megen diskussion.

De største problemer, som beboerne har reageret på, opstod i projektets start. De skyldtes dels at toiletterne blev installeret før tankene, og dels at vandlåsen til urindelen efterfølgende blev installeret forkert.

At toiletterne blev installeret før tankene, betød at urinslangen måtte blændes, hvilket medførte, at der kom til at stå gammel urin i slangen, som lugtede meget. Det problem blev afhjulpet ved at urinslangen blev monteret i faldstammen til fækalierne, indtil tankene var klar.

At vandlåsen blev monteret i en forkert højde, betød at den af og til i flere lejligheder blev suget tom, hvilket medførte en forfærdelig stank - ikke bare på badeværelset, men ofte i hele lejligheden.

Naturligt nok var beboernes reaktion i begge tilfælde, at blev problemerne ikke afhjulpet, ville de ikke længere være med i projektet.

Efterfølgende har der været enkelte problemer med tilstopninger af urinslangen, men de er løbende blevet løst, og de fleste beboere har taget imod tilbuddet om en rensefjeder til at forebygge tilstopninger med. Så i dag lever beboerne med de sorterende toiletter, og de ulemper de medfører. Men altså med krav om at toiletterne fungerer og tilnærmelsesvis lever op til, hvad man kan forvente af moderne standart; Teknikken skal fungere!

Holdningsmæssigt viser Tue Rex´s undersøgelse, at beboerne grundlæggende er positive over for dyre- og menneskegødning frem for kunstgødning og spildevandsslam.

På spørgsmålet om "Køber du helst grøntsager fremstillet ved brug af kunstgødning? slam fra spildevandsrensningsanlæg? dyregødning? eller menneskelig gødning (f.ex. urin)?" svarer alle negativt på de 2 første og positivt på de 2 sidste.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |