| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljøkonsekvenser ved nedsivning af spildevand renset i økologiske
renseanlæg sammenlignet med traditionel nedsivning
Undersøgelsesprogrammet er generelt koncentreret om at afdække faktiske danske
forhold og via litteraturstudie at supplere disse oplysninger med erfaringer fra
undersøgelser udført andre steder med tilsvarende klima, jord og grundvandsforhold,
specielt fra nordiske lande.
Det blev tilstræbt at finde 6 egnede nedsivningsanlæg for husspildevand udfra
følgende grundlæggende kriterier:
 | Anlægget skal så vidt muligt være opbygget i overensstemmelse med
nedsivningsvejledningens retningslinier, |
 | Anlægget skal have været i brug i mindst et år, |
 | Anlægget skal helst kun betjene een husstand, |
 | Både tætte og åbne jordarter skal være repræsenteret, |
 | Både anlæg med gravitations- og tryksystemer skal være repræsenteret |
 | Anlæg opbygget med sandmile skal være repræsenteret |
Placeringen af de enkelte boringer fremgår af bilag 1.
Typer af boringer, filtersætning m.v. er nærmere beskrevet i bilag 3.
Ved hver anlæg er udført i alt 8 boringer:
2 stk. referenceboringer placeret minimum 10 meter opstrøms anlægget
6 stk. prøveboringer under/omkring anlægget
Principplacering af boringerne fremgår af Figur 2.

Figur 2:
Principplacering af boringerne
Proceduren ved placering og udførelse af boringerne har været følgende:
Først blev udført en referenceboring og en boring direkte under anlægget til en
dybde 1-2 meter under grundvandsspejlet på udførelsesdagen. Boringerne blev udført som
geotekniske boringer. Der blev udtaget jordprøver for hvert skift i jordtype, dog mindst
en jordprøve hver halve meter. Filtersætning ca. 0-50 cm under grundvandsspejlet.
Referenceboringen blev placeret opstrøms nedsivningsanlægget udfra en umiddelbar
vurdering af retningen for grundvandsstrømningen. Denne vurdering blev foretaget på
basis af topografiske forhold, det overordnede grundvandspotentiale, cirkeldiagramkort
samt vurderinger på stedet udfra lokale forhold og eventuelle oplysninger fra ejeren
eller naboer.
Alle jordprøver blev undersøgt i laboratoriet og karakteriseret. For jordprøverne
udtaget i niveau med bunden af nedsivningsanlægget blev endvidere lavet sigteanalyser
(hydrometeranalyse) for optegning af kornkurve.
Efter et par uger blev disse boringer pejlet for bestemmelse af grundvandsspejlets
beliggenhed og verificering af grundvandsstrømningen. På basis heraf blev udført seks
1" rammeboringer med filtersætning 0-20 cm under det aktuelt pejlede
grundvandsspejl. En boring blev placeret som reference ved referenceboringen for
jordprøver, en boring blev placeret midt i anlægget og de resterende fire boringer
placeret 2-3 meter fra "hjørnerne" af nedsivningsarealet.
Til alle boringer, foringer, filtersætninger og prøveslanger blev anvendt rengjorte
materialer, som ikke indeholdt stoffer, der kunne påvirke analyseresultaterne.
Der blev udtaget følgende prøver til analyse:
 | Referenceboring ved alle anlæg |
 | Mest forurenede grundvand under hvert anlæg |
 | Indløbsprøver ved to anlæg (udløbet fra septictanken) |
Med henblik på at undersøge effekten af evt. forrensning i et "økologisk"
anlæg blev udtaget indløbs- og udløbsprøver ved to rodzoneanlæg.
For nogle anlæg og prøvesteder blev udtaget en ekstra prøveserie til kontrol og
forbedret dokumentation af de fundne resultater der blev fundet i første omgang.
Prøver fra boringer blev udtaget ved meget langsom pumpning, hvor det blev sikret at
der aldrig forekom vakuum, ikke blev suget luft ind og at grundvandsspejlet ikke blev
sænket mere end ca. 10 cm i og omkring boringen. Dette skulle sikre at prøverne kun
indeholdt det helt øverste og direkte påvirkede grundvand uden ret megen fortynding.
Principielt skal prøven repræsentere det spildevand der umiddelbart har forladt den
umættede zone.
Prøver fra udløb fra septictanke, indløb- og udløb fra rodzone anlæg blev udtaget
som enkeltprøver.
Alle prøver blev udtaget og opbevaret efter laboratoriets forskrifter og emballeret i
udstyr udleveret fra laboratoriet.
Inden prøveudtagningen ved de enkelte anlæg blev alle 8 boringer pejlet for
verifikation af grundvandsstømmens retning og der blev målt ledningsevne (klorid) for
bestemmelse af den mest påvirkede boring.
Et enkelt sted resulterede denne verifikation i at det blev valgt at etablere en ny
referenceboring.
Ved de to anlæg hvor der samtidig med grundvandsprøverne blev udtaget prøver af
udløbet fra septictank/fordelerbrønd, skal man være opmærksom på at det analyserede
grundvand stammer fra tilledninger, der ligger flere dage eller uger tilbage i tiden. Der
er således ikke en direkte sammenhæng mellem den udtagne indløbsprøve og
grundvandsprøven. Det kan dog med stor sikkerhed antages at indløbsprøven er rimeligt
repræsentativ for det spildevand der normalt afledes fra ejendommen, idet der normalt
sker en stor udligning/opblanding i septictanken hvilket bl.a. bekræftes af længere
analyseserier (Højenvang, J.C. et al. 1999).
Alle prøver blev analyseret for følgende hovedgrupper:
 | miljøfremmede stoffer (ca. 20 stk., inklusive grupper) |
 | traditionelle parametre (COD, BI5, NH3-N, NO3-N, Tot-N,
Tot-P) |
 | tungmetaller (7 stk.) |
 | hygiejniske parametre (udvalgte bakterier og kimtal). |
Ved den ekstra prøverunde i foråret 2000, blev prøverne dog ikke analyseret for alle
parametre ved alle anlæg, men kun for de parametre eller parametergrupper, hvor man
ønskede yderligere dokumentation for niveauernes størrelse eller kontrol for eventuelle
fejlkilder. Nedenfor er analyseparametrene samt de tilhørende detektionsgrænser angivet.
Miljøfremmede stoffer:
PAH-forbindelser: |
|
|
Naphthalen |
m g/l |
0,01 |
Methylnaphthalener |
m g/l |
0,02 |
Dimethylnaphthalener |
m g/l |
0,05 |
Trimethylnaphthalener |
m g/l |
0,05 |
Acenaphthen |
m g/l |
0,01 |
Fluoren |
m g/l |
0,01 |
Phenanthren |
m g/l |
0,01 |
Fluoranthen |
m g/l |
0,01 |
Pyren |
m g/l |
0,01 |
Benzfluoranthener (b+j+k) |
m g/l |
0,01 |
Benz(a)pyren |
m g/l |
0,01 |
Indeno(1,2,3-cd)pyren |
m g/l |
0,01 |
Benz(ghi)perylen |
m g/l |
0,01 |
Sum af PAH |
m g/l |
- |
Blødgørere: |
|
|
Diethylphthalat (DEP) |
m g/l |
0,2 |
Di-n-butylphthalat (DBP) |
m g/l |
0,5 |
Di-(2-ethylhexyl)-adipat (DEHA) |
m g/l |
0,1 |
Di-(2-ethylhexyl)- phthalat (DEHP) |
m g/l |
0,5 |
Detergenter: |
|
|
Nonylphenoler |
m g/l |
0,1 |
Nonylphenolmono-ethoxylater (NPEO1) |
m g/l |
0,1 |
Nonylphenoldi-ethoxylater (NPEO2) |
m g/l |
0,1 |
Sum af nonylphenoler (NPE) |
m g/l |
- |
LAS |
m g/l |
2/20* |
Phenoler og chlorphenoler: |
|
Phenol |
m g/l |
0,1 |
Cresoler |
m g/l |
0,1 |
2,4-dichlorphenol |
m g/l |
0,1 |
2,4,5-trichlorphenol |
m g/l |
0,1 |
2,4,6-trichlorphenol |
m g/l |
0,1 |
Alkylbenener: |
|
|
Benzen |
m g/l |
0,05 |
Toluen |
m g/l |
0,05 |
Ethylbenzen |
m g/l |
0,05 |
Xylener |
m g/l |
0,05 |
Traditionelle parametre: |
|
|
pH |
mg/l |
Detektionsgrænse |
Chlorid |
mg/l |
3 |
Sulfat |
mg/l |
0,1 |
COD |
mg/l |
10 |
BI5 |
mg/l |
1 |
NH3/NH4-N |
mg/l |
0,1 |
NO3-N |
mg/l |
0,1 |
Total-N |
mg/l |
0,1 |
Total-P |
|
0,01 |
Tungmetaller: |
|
|
Bly (Pb) |
mg/l |
1 |
Cadmium (Cd) |
mg/l |
0,1 |
Chrom (Cr) |
mg/l |
1 |
Kobber (Cu) |
mg/l |
1 |
Kviksølv (Hg) |
mg/l |
0,05 |
Nikkel (Ni) |
mg/l |
2 |
Zink (Zn) |
mg/l |
1 |
Hygiejniske parametre: |
|
|
Kimtal 21°C |
pr. ml |
|
Kimtal 37°C |
pr. ml |
|
Coliforme 37°C |
pr. 100 ml |
|
Termotol. Coli. 44°C |
pr. 100 ml |
|
Fækale streptokokker |
pr. 100 ml |
|
Clostridium perfringens |
pr. ml |
|
Pseudomonas aeruginosa |
pr. 100 ml |
|
Salmonella |
i 100 ml |
|
Campylobacter |
|
|
*) 2 for rene prøver og 20 for spildevandsprøver
En nærmere beskrivelse af analysemetoderne m.v. findes i bilag 2.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|