I dette kapitel præsenteres resultaterne fra brug af EURAM-metode, modifikation 2 og
3. Resultaterne afhænger af metoden og for at anskueliggøre dette, afprøves flere
forenklede metoder. (Mængde af forskellige kategorier af stoffer og
UMIP-screeningsmetode).
Modifikationer af EURAM-metoden er afprøvet på to vandtætningssystemer, et
bestående af en primer og en membran af acrylatdispersion (produkt 1), og et bestående
af tokomponent epoxyprimer og en membran af acrylat (produkt 2). Tabel 18 giver en
oversigt over de parametre, der er nødvendige for at kunne beregne scorer for det enkelte
stof.
Tabel 18.
Nødvendige data for produkt 1 ved brug af modifikationer af EURAM metode. De tre
sidste kolonner anvendes i forbindelse med de andre scoremetoder.
Data needed for assessing impacts from chemicals in product 1 using modifications
of the EURAM method. Data listed in the last three columns are needed for other simple
methods used.
Se her!
1)
RD50 er den luftkoncentration, hvor 50 % af forsøgsdyrene
(mus) får slimhindeirritation.
2) Nedbrydelighed er defineret i Hansen et al., 1999, se appendiks 7.1.
3) LC50 for organismer i vand, LC50 er den koncentration,
hvor 50 % af dyrene dør.
4) LUS: Listen over uønskede stoffer, EFL: Effektlisten.
5) R45 kan udelades, hvis det kan påvises, at benzenindholdet er <0,1 %,
hvilket oftest er tilfældet i Danmark. Derfor baseres UMIP-score på R65 (effektscore 1).
Alle stofferne indgår i primeren med undtagelse af stof nr. 8, som er estimeret
restmonomer i flisemørtlen. Der er ingen oplysninger om sammensætningen af membranen.
Data for primeren er maskeret for at bevare fortroligheden.
Som det fremgår af tabel 18 er der fundet data for de fleste stoffer i produkt 1.
Lugtgrænse for solvent naphtha er ikke tilgængelig, og der er derfor anvendt en
default-værdi for lugtgrænsen på 100 ppb, som i de øvrige tilfælde, hvor lugtgrænsen
ikke kan findes. Desuden er visse nedbrydelighedsdata estimeret ved hjælp af
analogislutninger (EPIWIN-program). De øvrige data er fundet i databaser, der er
tilgængelige på internettet2
eller i VOC-databasen (Jensen et al.,1996).
Der er enkelte mangler i data for produkt 1, men ikke flere end at det med en vis
usikkerhed er muligt at anvende metoden. For slimhindeirritation er der dog så få data,
at det ikke er muligt at beregne en score for effekt.
Tabel 19 giver data for stoffer i produkt 2, der alle stammer fra primeren. Der er
ingen oplysninger om sammensætningen af membranen. Membranen indeholder bindemidler,
blødgørere og fyldstoffer, som eventuelt kan være af betydning. Med undtagelse af data
for benzylalkohol er de øvrige data i skemaet estimeret ved analogislutninger.
Lugtgrænsen for benzylalkohol findes, men de øvrige værdier for lugtgrænse er
default-værdier. Der er ingen data for slimhindeirritation.
Tabel 19.
Data, som er nødvendige for at gennemføre en beregning af scorer efter den
modificerede EURAM-metode for produkt nr. 2. De tre sidste kolonner anvendes i forbindelse
med de andre scoremetoder.
Data needed for assessing impacts from chemicals in product 2 using modifications
of the EURAM method. Data listed in the last three columns are needed for other simple
methods used.
Se her!
Som nævnt tidligere kan emissionen til indeklimaet kun fastlægges ved målinger. Da
der ikke foreligger målinger af emissionen, må eksponeringen derfor håndteres simpelt.

Figur 5.
Modifikationer af EURAM-metoden, hvor score for eksponering til indeklimaet er baseret
på den anvendte mængde. Scoren for sundhed i modifikation 2 baseres på lugtgrænse,
medens modifikation 3 bruger stoffernes fareklassificering.
The figure gives an overview of scores in modifications of the EURAM method. The
score for human health in modification 2 is based on odour detection limit, and in
modification 3 on classification of chemicals (R-phrases).
Modifikation 2 benytter en kontinuerlig skala for effektscoren, hvor scoren baserer sig
på lugtgrænser og således tager udgangspunkt i en specifik viden om stofferne.
Modifikation 3 benytter en arbitrær skala for effektscoren, hvor scoren tager
udgangspunkt i stoffernes fareklassificering. Modifikation 2 er derfor umiddelbart at
foretrække.
5.2 Resultater med modifikationer af EURAM-metode
5.2.1 Sundhedseffekter
Begge modifikationer af EURAM-metoden benytter den anvendte mængde af stoffet som
et mål for eksponeringen, se figur 5. I figur 6 ses resultaterne af afprøvningen.

Figur 6.
Scorer for sundhed ved anvendelse af modifikationer af EURAM-metoden for produkt. 1-8
angiver score for det enkelte stof i produktet, jf. tabel 18.
The figure shows scores for human health using modifications of the EURAM method.
1-8 give the score for the single substance in product 1. See table 18.
Som det ses af figuren, er scoren meget lav for nogle stoffer.
Figur 7 viser scorer for produkt 2 med anvendelse af default-værdier for
lugtgrænsen. Det er selvfølgelig et problem, at der anvendes default-værdier, idet
default-værdier giver gennemsnitsværdier. Således tages der ikke hensyn til stoffer med
særligt betænkelige egenskaber.

Figur 7:
Scorer for sundhed ved anvendelse af modifikationer af EURAM-metoden for produkt 2.
A-I er score for de enkelte stoffer, se tabel 19.
The figure shows scores for human health for product 2 using modifications of the
EURAM method. A-I gives the score for the single substance. See table 19.
I figur 8 er vist en sammenligning af de to produkter. Som det ses af figuren er
scorerne for produkt 2 meget større (ca. 10 gange) end scorerne for produkt 1, når
scorerne er baseret på fareklassificering (R-sætninger). Dette skyldes dels, at de
farlige stoffer i produkt 1 kun findes i små mængder, dels at primeren for produkt 2
næsten udelukkende består af farlige stoffer. Dog reagerer stofferne i primeren med
hinanden efter blanding, og dette tager EURAM-metoden ikke hensyn til. Scorerne for
produkt 2 er højere, når disse baserer sig på grænseværdier for lugt, men i dette
tilfælde er der næsten udelukkende anvendt default-værdier.
Se her!
Figur 8.
Scorer for sundhed for de to produkter beregnet ved de to modifikationer af
EURAM-metoden. 1-9 er scoren for de enkelte stoffer, jf. tabel 20, mens 10 er den samlede
score.
The figure shows the scores for human health for product 1 and 2 using different
modifications of the EURAM method, see table 20. (Modification 2: Effect score based on
odour detection limit; modification 3: Effect score based on classification of chemicals,
R-phrases).
Produkt 1 indeholder kun 8 stoffer, hvorfor der ingen score er ud for nr. 9. Nogle
stoffer giver desuden en meget lav score. For produkt 2 er det især stofferne 1 og 5, som
har betydning, jf. tabel 20. Disse stoffer har en allergen henholdsvis ætsende virkning.
5.2.2 Miljøeffekter ved bortskaffelse
I nedenstående figur 9 ses det, at også ved bortskaffelse scorer produkt 2
højere end produkt 1.

Figur 9.
Scorer for miljø beregnet ved modifikationer af EURAM-metoden. 1-9 er scorer for de
enkelte stoffer, og 10 er den samlede score.
The figure shows the scores for ecological health using modifications of the EURAM
method. 1-9 give the score for the single substances and 10 gives the total score.
Den modificerede EURAM-metode viser således, at produkt 1 er bedre end produkt 2.
Det har været et ønske at undersøge, om der opnås samme konklusioner med andre
metoder. Ud fra mængden, der anvendes, og produktets sammensætning beregnes mængde af
forskellige kategorier af stoffer, se figur 10.

Figur 10.
Mængden (i g) af kategorier af stoffer for produkt 1 og 2. Type 1 er yderst
problematiske stoffer, mens type 3 er mindre problematiske.
The figure shows the amount (in g) of different hazard categories (type 1, 2 and 3)
for product 1 and 2.
Diagrammet viser, at der indgår en stor mængde af type 1 og type 2 stoffer i produkt
2 og kun en lille mængde af type 3 stoffer, dvs. klassificerede stoffer uden
sundhedsskadelige egenskaber.
UPH-metoden fastlægger mængden af henholdsvis U, P, og H stoffer (Uacceptable,
Problematiske og Håndterbare stoffer). Som det fremgår af figur 11, viser denne metode
også, at produkt 1 scorer lavere end produkt 2.

Figur 11.
Mængden i (g) af uacceptable (U), problematiske (P) og håndterbare (H) stoffer i de
to produkter.
The figure shows the amount (in g) of different hazardous categories (undesirable,
problematic and non-problematic) in the two products.
Det er især epoxykomponenterne, der bidrager til mængden af U stoffer. Disse stoffer
findes i tokomponentprimeren og vil reagere med hinanden ved sammenblandingen af
komponenterne.
Begge metoder når frem til, at produkt 2 har den største mængde af yderst
problematiske stoffer. Det kan anbefales at benytte metoden (type 1, 2 og 3 stoffer), da
kriterierne er nemme at forstå, og gør dermed metoden let at anvende.
UMIP-screeningsmetoden tildeler scorer på baggrund af stoffernes fareklassificering.
Da der ikke er oplysninger om emission af stoffer, antages det, at alle stoffer emitteres
og nedbrydes langsomt (eksponeringsscore 8). Som det ses, er scorer for produkt 1 også
her lavere end scorer for produkt 2, selv om forskellen er mindre end ved de to andre
metoder.

Figur 12.
UMIP-screeningsmetode for sundhed. 1-9 er scorer for de enkelte stoffer, og 10 er den
samlede score. Produkt 1 indeholder 8 stoffer, og produkt 2 indeholder 9 stoffer.
The figure shows the scores for human health using the EDIP screening method. Nos.
1-9 give the score for the single substance and 10 gives the total score. Product 1
contains 8 substances and product 2 contains 9 substances.

Figur 13.
UMIP x mængde screeningsmetode for sundhed, hvor scorerne efterfølgende er
multipliceret med mængden af stoffet. 1-9 er scoren for de enkelte stoffer, og 10 er den
samlede score for produktet.
The figure shows the scores for human health using the EDIP screening x amount
method. In this method the scores are multiplied by the amount used. Nos. 1-9 give the
score for the single substance and 10 gives the total score. Product 1 contains 8
substances and product 2 contains 9 substances.
I UMIP-screeningsmetoden tages der ikke hensyn til mængden. I figur 13 er scoren for
det enkelte stof multipliceret med mængden af stoffet. Figuren viser, at produkt 2 scorer
højere end produkt 1, men også at denne metode giver en større forskel på de to
produkter end ved UMIP-screeningsmetoden. Det er rimeligt at medtage den anvendte mængde
i scoren, da anvendelse af en større mængde sandsynligvis også vil føre til en større
eksponering, og dermed til en større risiko for sundhedseffekter.
2
Primært Aquire
tilgængelig på http://www.epa.gov/ecotox/, HSDB
tilgængelig på http://toxnet.nlm.nih.gov/ samt environmental
fate data base tilgængelig på http://esc.syrres.com/efdb.htm.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|