| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af kemiske stoffer i byggevarer

Sammenfatning og diskussion

I Danmark markedsføres flere tusinde byggevarer, og nogle af disse kan indeholde farlige stoffer. De mange byggevarer gør det vanskeligt at få overblik over hvilke byggevarer, der indeholder de farlige stoffer.

I dag benyttes livscyklusvurderinger (LCA) til at beregne alle effekter, der opstår ved brug af produkter set over hele livsforløbet, fra råstofudvinding til bortskaffelse af materialer eller fra natur til natur. Vurdering af effekter fra kemiske stoffer indgår således i livscyklusvurderinger, men der mangler data og modeller til beregning af potentielle effekter fra kemiske stoffer i visse faser af en byggevares livsforløb. Der er derfor et behov for at vurdere effekter fra kemiske stoffer på en forenklet måde.

Projektets formål og indhold

Projektets formål er at tilpasse og dernæst afprøve en allerede udviklet metode på kemiske stoffer i byggevarer. Metoden baseres på let tilgængelige data, som kan fremkomme f.eks. ved miljøvaredeklaration af byggevarer og bør omfatte alle faser i livsforløbet. I dette projekt lægges der vægt på brugs- og bortskaffelsesfasen.

Projektet omfatter en oversigt over eksisterende metoder, en diskussion af deres egnethed, en kortlægning af farlige stoffer i almindeligt anvendte vandtætningssystemer til badeværelser samt en afprøvning af en tilpasset metode på to vandtætningssystemer.

Vandtætningssystemer er valgt, fordi der eksisterer mange produkter, og en del indeholder farlige stoffer. Metoden vil gøre miljøvurdering af hele badeværelser mere fuldstændig. En miljøvurdering vil således supplere øvrige oplysninger, som i dag gives for de forskellige badeværelsesløsninger, (By- og Boligministeriet, 1999).

Metoder til vurdering af kemiske stoffer

Litteraturen angiver flere forenklede metoder til at vurdere kemiske stoffer. Tabel 1 giver en oversigt over metoder, der er anvendt i dette projekt.

Tabel 1.
Enkle metoder til vurdering af kemiske stoffer.

Listning anvender officielle lister, idet disse dækker et bredt udvalg af stoffer og indeholder stoffer, som myndighederne prioriterer, da de har særligt betænkelige effekter. Listerne er desuden nemt tilgængelige, (kan downloades fra Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk), og det er muligt at få oplysninger om indhold af farlige stoffer i produkter, hvis produkterne har et sikkerhedsdatablad.

Tabel 2.
Vurdering af metoder ud fra de opstillede krav.

Ved listning af stoffer kan alle oplysninger viderebringes, og det fremgår tydeligt, om produktet indeholder f.eks. uønskede stoffer. Oplysninger kan nemt gives i en miljøvaredeklaration. Listningen tager imidlertid ikke højde for hvor i livsforløbet, påvirkningerne forekommer og heller ikke hvilken effekt, en påvirkning kan medføre.

Miljøvaredeklarationer af byggevarer i Sverige lister i dag stoffer fra officielle lister, og oplysningerne lagres i databaser, som gør det overkommeligt at udnytte disse oplysninger (Sandahl, 1997). En listning synliggør "listestoffer" i produktet, og derved om der på denne baggrund bør foretages et fravalg af produktet ("blacklistning"). Ofte vil et fravalg ske i tæt samarbejde med miljøeksperter for at kunne vurdere både fordele og ulemper ved anvendelse af byggevaren. Metoden kan således bruges, når der skal vælges mellem byggevarer. For bygningsdele eller bygninger kan der fremkomme lange lister, og tolkning af disse lister må ske i samarbejde med miljøeksperter.

Mængde af forskellige kategorier

En forenklet vurdering af stofferne sker ved at angive mængde af forskellige kategorier af stoffer som et mål for kemibelastningen. Begge metoder (type 1, 2 og 3 stoffer og UPH-metoden) inddeler stofferne i forskellige kategorier, som baserer sig på stoffernes fareklassifikation. Alle stoffer i samme kategori tildeles samme vægt, og der tages ikke hensyn til forskel i stoffernes iboende egenskaber. Metoden giver resultater, der kan indgå i miljøprofiler for bygningsdele og egner sig desuden til opgørelser af bygninger eller større dele heraf. Metoden opgør forbruget af sundheds- og miljøbelastende stoffer, og resultatet kan således sammenlignes med et opstillet mål f.eks. en reduktion i brug af sundheds- og miljøbelastende stoffer.

Scoremetoder

UMIP-screeningsmetode og EURAM-metode er scoremetoder, hvor der tildeles en score for eksponering og en for effekt. Metoderne opfylder ikke alle de opstillede krav. Det har derfor været nødvendigt at modificere EURAM-metoden, således at den specifikt omfatter effekter i indeklima og ved deponering af materialer, som der fokuseres på i dette projekt. Styrken ved scoremetoder er, at der sker en vurdering på en standardiseret måde af komplicerede problemer, hvori der indgår mange parametre, og at metoden således fører til et enkelt tal for kemibelastningen. Dette tal kan benyttes, f.eks. når der er tale om dokumentation af en bygning, eller når der skal vælges mellem alternativer, hvor flere indikatorer skal håndteres, og det derfor er nødvendigt at have ét tal for kemibelastningen. I dag vælges der i sådanne situationer ud fra subjektive skøn, hvor der ikke redegøres for hvilke parametre, der benyttes og hvilken vægt, der tillægges den enkelte parameter.

Ulempen ved scoremetoder er, at der tabes en del detaljeret viden, men det er vigtigt for accept af metoderne, at der klart redegøres for hvilke parametre, der benyttes til at fastlægge scoren, og om der foretages en normalisering og en vægtning af scorerne, hvis der aggregeres f.eks. til ét tal. Tabel 3 angiver parametre til at fastlægge skala for scorer.

Scoren for eksponering fastlægges ud fra kvantitative parametre som mængde og oktanol/vand fordelingskoefficient, og scoren for effekt baseres på kvalitative parametre som risikosætninger. Skalaen for effektscoren er ofte en arbitrær skala der er fastsat af eksperter ud fra hvilke effekter stoffet medfører. Scoren for sundhedseffekter bruger i UMIP-screeningsmetoden en arbitrær skala og i EURAM-metoden baseres skalaen på en rangordning ud fra risikosætninger. I den modificerede EURAM-metode fastlægges scoren for effekt ud fra grænseværdi for slimhindeirritation eller lugtgrænse, dvs. en kontinuerlig skala, hvilket bedre afspejler den reelle effekt, end når scoren baseres på en rangordning af risikosætninger. Skalaen for scoren for effekter i miljøet beregnes ud fra toksicitetsdata for vandlevende organismer. Hvis resultaterne af scoremetoder skal indgå i miljøprofiler for bygningsdele, er det vigtigt, at der sker en normalisering og vægtning efter samme principper, som gælder for de øvrige effekter i miljøprofilen.

Tabel 3.
Oversigt over parametre i de omtalte scoremetoder.

Se her!

Kortlægningen

I projektet indhentes der oplysninger om de almindeligt anvendte vandtætningssystemer fra produktinformations- og sikkerhedsdatablade. Der indgår farlige stoffer i membraner og primer, men kortlægningen af farlige stoffer i produkterne giver ikke altid et rimeligt skøn for risici ved brug af produkterne. I tokomponentprodukter reagerer komponenterne med hinanden og giver derfor ikke effekter senere i produkternes livsforløb. En oversigt over tilstedeværelse af farlige stoffer giver derfor først og fremmest en grov vurdering af eventuelle risici i arbejdsmiljøet, men der kan også opstå effekter i det ydre miljø, hvis blandingen af de to komponenter ikke sker korrekt.

De farlige stoffer er fortrinsvis organiske opløsningsmidler i primeren, og en enkelt membran benytter chlorparaffiner som blødgøringsmiddel. Det har ikke været muligt at få oplysninger om den totale sammensætning af de valgte vandtætningssystemer. Oplysninger er især baseret på sikkerhedsdatablade, som fortrinsvis giver indholdet af sundhedsskadelige stoffer og ikke i så høj grad indholdet af miljøfarlige stoffer. Vandtætningssystemerne kan indeholde mange stoffer som rester af monomer, dispersionsmidler, konserveringsmidler, opløsnings- og filmdannende midler, pH-reguleringsmidler samt evt. blødgøringsmidler. Disse nævnes ikke altid i sikkerhedsdatabladene, enten fordi stofferne ikke er farlige, og/eller fordi indholdet er meget lavt. Det ville være ønskeligt, at det i et projekt som dette var muligt at udvikle/afprøve metoder på fulde recepter.

Afprøvninger

Det er valgt at afprøve en modificeret EURAM-metode på to vandtætningssystemer, et vandtætningssystem med en primer og en membran af acrylat og et vandtætningssystem med en primer af tokomponentepoxy og en membran af acrylat, idet der især lægges vægt på at bestemme effekter i indeklima og ved deponering. Andre metoder afprøves også for at kunne sammenligne med resultaterne fra den modificerede EURAM-metode. Alle metoderne bygger på, at der kan skaffes oplysninger som anvendt mængde og indhold af farlige stoffer.

Resultaterne af afprøvningen viser, at det er vanskeligt at gennemføre en forenklet vurdering af byggevarers påvirkning af indeklimaet. Først og fremmest kan eksponering til indeklimaet ikke bestemmes ud fra stoffets egenskaber alene, men kræver målinger af afgasningen, og da disse ikke eksisterer, må en simpel vurdering derfor basere sig på den anvendte mængde. Et andet problem er, at grænseværdier for slimhindeirritation og lugtgrænse mangler for en del stoffer i de valgte produkter. Dette kan bl.a. skyldes, at stofferne i tokomponentprodukter ikke normalt vil emitteres til indeklimaet. Der anvendes default-værdier, men resultaterne giver ikke et realistisk billede, når der er anvendt default-værdier for næsten alle stoffer i et produkt.

Scoremetoder giver en mere realistisk vurdering af effekterne ved bortskaffelse, idet metoderne omfatter vigtige egenskaber som bionedbrydelighed og bioakkumulering. Vurderingen baseres på toksiske data for indholdsstoffer i produkterne, og der tages ikke hensyn til, at nogle komponenter reagerer med hinanden, og derfor muligvis slet ikke forekommer i bortskaffelsesfasen.

Resultaterne viser også, at det er muligt at anvende andre forenklede metoder, listning og mængde af forskellige kategorier af stoffer, men resultaterne afhænger af den enkelte metode. Metoderne giver dog samme rangorden af de to produkter, idet produkt 1 er bedre end produkt 2.

Sammenfattende vurderinger

Der er i dag et behov for at kunne anskueliggøre belastninger fra kemiske stoffer i bygningsdele bedre, end det gøres ved de nuværende LCA-modeller. Projektet har imidlertid vist, at det kan være meget vanskeligt at benytte metoder, der tager hensyn til de enkelte faser, da der mangler data for emissioner, toksiske data for stofferne og modeller til beregning af effekter i visse faser af livsforløbet. Dette bevirker, at vurderingen af kemiske stoffer på nuværende tidspunkt må baseres på oplysninger om anvendt mængde af det pågældende produkt og indhold af farlige stoffer i produktet.

Det anbefales at benytte en enkel metode, se figur 1, der bestemmer mængde af forskellige kategorier af stoffer (f.eks. mængden af type 1, 2 og 3 stoffer), idet denne metode er nem at bruge og giver et overskueligt mål for kemibelastningen. Metoden tydeliggør således brug af uønskede og farlige stoffer og fremmer, at der fokuseres på en reduktion i brugen af disse stoffer.

Der har i følgegruppen til projektet været kritik af scoremetoder, f.eks. er scoremetoder for grove til at vurdere effekter i arbejdsmiljøet og indeklimaet. Det anbefales ikke at bruge scoremetoder til at vurdere effekter i arbejdsmiljø, idet der i hvert enkelt tilfælde må fremskaffes detaljerede oplysninger om produkternes sammensætning, og der må benyttes eksperter til at vurdere effekter fra kemiske stoffer i stofferne. For effekter i indeklima anbefales der i stedet at fremme indeklimamærkning af flere byggevarer. Kritikken af scoremetoder rammer selve grundideen med metoderne, idet scoremetoder netop skal give et overskueligt resultat, men det er vigtigt, at der altid redegøres for, hvad der er vurderet, og hvorledes scoren er fastlagt, samt hvis det er ønskeligt at baggrundsdata kan fremskaffes.

Figur 1.
I figuren er vist muligheder for valg af metoder. I dette projekt anbefales mængde af forskellige kategorier af stoffer, så længe der mangler data og modeller i de forskellige faser af livsforløbet.

Det er væsentligt, at der i fremtiden arbejdes videre med metodeudvikling i LCA-modeller, således at effekter i arbejdsmiljø, indeklima og miljøbelastninger fra deponering af materialer kan vurderes. Det anbefales at fokusere på udvikling af modeller, der udnytter data fra indeklimamærkningen og at fremskaffe data for udvaskningen af byggeaffald, som kan indgå i modeller til vurdering af miljøeffekter i forbindelse med deponering af affald.