| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Muligheder for økologisk spildevandshåndtering på Christiansø

Bilag A: Antagelser der ligger til grund for stedsanalysens trin I og II

Indholdsfortegnelse:

1. Forudsætninger omkring de forskellige persongrupper
2. Massebalancer for de vurderede spildevandssystemer
3. Beregning af slamproduktion og transportbehov
4. Christiansøīs vandforbrug
5. Persontransport til/fra Christiansø

Dette bilag indeholder alle de forudsætninger og antagelser der er gjort i forbindelse med opstilling af massestrømme i stedsanalysens trin I og II. Herefter følger detaljer omkring opstilling af massebalancer for de vurderede spildevandsløsninger på kvælstof, fosfor og organisk stof. Ligeledes kommer detaljerede beregninger på slamproduktion ved de enkelte løsninger og transportbehovet af slam og urin.

Til sidst gives forskellige detaljerede informationer omkring Christiansøīs registrerede vandforbrug og persontransporten til og fra øgruppen.

1. Forudsætninger omkring de forskellige persongrupper

Følgende forudsætninger omkring vandforbrug og toiletmønster for de forskellige persongrupper ligger til grund for udarbejdelsen af de efterfølgende tabeller.

Fastboende/besøgende

Det daglige vandforbrug antages at være 130 liter/dag (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). Dette vandforbrug gælder både for fastboende og besøgende på øerne. Christiansø har kun besøgende i sommermånederne altså ca. 60 dage om året. Det antages at de fastboende på Christiansø har ca. 60 besøgende pr. dag i sommermånederne. Christiansø har kapacitet til 135 fastboende personer.

Hytteboere

Det vides at ca. 150 turister opholder sig på øen i hytter om sommeren, dvs. ca. 60 dage om året. Det antages at ca. 50% af deres toiletbesøg bliver foretaget på øens offentlige toilet. Hver hytteboer tager 1 bad dagligt i badebygningen (30 l/PE/dag) samt håndvask svarende til 5 l/PE/dag.

Camping/båd

Det antages at alle toiletbesøg for de sejlende turister foregår i land. Herunder antages det at hver sejler foretager 1 stort og 4 små toiletbesøg dagligt. Hertil kommer håndvask (5 gange) der giver 5 liter/PE/dag.

Hver sejler tager ligeledes 1 bad på øen dagligt, hvilket giver 30 l/PE/dag og bruger endvidere ca. 20 l/PE/dag i forbindelse med aftentoilette. Totalt set er spildevandsproduktionen fra denne gruppe 45 liter sort spildevand/PE/dag og 55 liter gråt spildevand/PE/dag. Man antager at antallet af sådanne turister er ca. 190 PE dagligt i sommermånederne, dvs. ca. 60 dage om året.

Et eventuelt vandforbrug til madlavning når ikke kloaksystemet og er derfor ikke medtaget i opgørelsen. Belastningen fra camping/bådfolk svarer til 4/5 af belastningen fra fastboende, jfr. antaget toiletmønster.

3-timers turister

I sommermånederne ankommer der dagligt ca. 1000 såkaldte 3-timers turister. Dvs. turister der kun opholder sig på øen i 3 timer. Det er antaget at 10 sådanne turister svarer til en normal PE, hvilket således giver 100 PE 3-timers turister. Det antages at 1 PE 3-timers turister svarer til 1 PE fastboende/besøgende. 3-timers turisterne besøger kun øen i sommermånederne, ca. 60 dage om året. Et eventuelt (minimalt) bidrag med fosfor fra madrester og vaskemidler er ikke medtaget i nærværende massebalancer.

Nedenstående tabel viser spildevandsmængder fordelt på komponenter fra forskellige persongrupper på Christiansø, opgjort i m³/PE/år.

Spildevandsmængder på PE-basis

Fastboende og besøgende antages at foretage 5 små samt 2 store toiletbesøg dagligt. Skyllevolumenet pr. besøg sættes til 9 liter/skyl. Volumenet af urin og fækalier udgør henholdsvis 1,2 og 0,2 l/PE/dag (Eilersen et al., 2001). Det grå spildevand udgør resten op til 130 l for denne persongruppe.

Når halvdelen af hytteboernes toiletbesøg foretages på det offentlige toilet giver dette 2,5 små samt 1 stort besøg med 9 l/skyl. Hertil kommer volumenet af selve urinen og fækalierne. Mængden af urin (+ skyllevand) fra hytteboerne kan således beregnes til: (1,2 (volumen urin) + 2,5 * 9 l/skyl) * 60 dage/år = 1,4 m³/PE/år. Mængden af gråt spildevand fra hytteboerne kan beregnes til: (30 + 5 l/PE/dag) * 60 dage/år = 2,1 m³/PE/år.

For de øvrige persongrupper henvises der til de allerede fremstillede forudsætninger og antagelser.

Spildevandsmængder på årsbasis

Nedenstående tabel viser spildevandsmængder fordelt på komponenter fra forskellige persongrupper på Christiansø, opgjort i m³/år.

De fremstillede spildevandsmængder er blot resultat af en multiplikation med antallet af personækvivalenter i de forskellige persongrupper.

Kvælstofbelastning

Nedenstående tabel viser belastningen med kvælstof fordelt på forskellige persongrupper og spildevandskomponenter. Ligeledes vises den totale årlige belastning med kvælstof.

Alle tal i ovenstående tabel er udtryk for nitrifikationspotentialet i spildevandet (dvs. mængder af ammonium-N) fordelt på de forskellige persongrupper og komponenter. De i opgørelsen fremstillede belastninger med kvælstof er baseret på 4400 g N/PE/år, der stammer fra (Bek. nr. 501 af 21/6 1999). Der er regnet med en fraktionering på: urin = 79 %, fækalier = 7 % og resterende gråt spildevand = 14 % (Eilersen et al., 1998) og et nitrifikationspotentiale på: urin = 100 %, fækalier = 25 % og resterende gråt spildevand = 10 % (Eilersen et al., 2001). Hertil kommer de antagelser omkring persongruppernes toiletmønster som allerede er fremstillet. Efterfølgende er den totale årlige belastning beregnet for hver persongruppe udfra antallet af personækvivalenter i hver gruppe.

I den næste opgørelse er der fremstillet en fordeling af kvælstofbelastning på de fysiske opsamlingssystemer, dvs. offentlige toilet, latrinspande og permanente toiletter.

Som de fremgår af opgørelsen ender 100% af spildevandet fra fastboende og besøgende i permanente toiletter. Hytteboerne benytter de offentlige toiletter og latrinspande 50 % hver. 100 % af spildevandet fra camping/bådfolk og 3-timers turister ender i de offentlige toiletter. 50 % af N i det grå spildevand (jfr. (Eilersen et al., 1998)) fra hytteboere og camping/bådfolk når aldrig kloaksystemet og sættes derfor udenfor system. Resten ender i de offentlige toiletter (bad og lign.).

Fosforbelastning

Nedenstående tabel viser belastningen med fosfor fordelt på forskellige persongrupper og spildevandskomponenter. Ligeledes vises den totale årlige belastning med fosfor.

De i opgørelsen fremstillede belastninger med fosfor er baseret på 1000 g P/PE/år der stammer fra (Bek. nr. 501 af 21/6 1999). Efterfølgende er den totale årlige belastning beregnet for hver persongruppe udfra antallet af personækvivalenter. Hytteboere og Camping/bådfolk antages ikke at foretage tøjvask, derfor reduceres P-indholdet i det resterende grå spildevand til et baggrundsniveau på 0,15 g/PE/dag (Naturvårdsverket, 1995). Hertil kommer de antagelser omkring persongruppernes toiletmønster som allerede er fremstillet. Mht. 3-timersturisterne svarer 10 af disse til 1 PE som tidligere nævnt. Ligeledes sættes belastningen (med NPO) fra 1 PE 3-timersturister til den samme som 1 PE fastboende.

I den efterfølgende opgørelse er der fremstillet en fordeling af fosforbelastningen på de fysiske opsamlingssystemer, dvs. offentlige toilet, latrinspande og permanente toiletter.

Der gælder de samme bemærkninger som til opgørelsen med fordelingen af kvælstof. 50 % af P i det grå spildevand fra hytteboere og camping/bådfolk når aldrig kloaksystemet og sættes derfor udenfor system. Resten ender i de offentlige toiletter.

Belastning med BOD₅

Nedenstående tabel viser belastningen med organisk stof (BOD₅) fordelt på forskellige persongrupper og spildevandskomponenter. Ligeledes vises den totale årlige belastning med BOD₅.

De i opgørelsen fremstillede belastninger med BOD₅ er baseret på 21900 g/PE/år der stammer fra (Bek. nr. 501 af 21/6 1999).

Der gælder de samme antagelser omkring persongruppernes toiletmønster som allerede er fremstillet. Efterfølgende er den totale årlige belastning beregnet for hver persongruppe udfra antallet af personækvivalenter.

I den efterfølgende opgørelse er der fremstillet en fordeling af BOD₅-belastningen på de fysiske opsamlingssystemer, dvs. offentlige toilet, latrinspande og permanente toiletter.

Der gælder de samme bemærkninger som til opgørelsen med fordelingen af kvælstof. I henhold til (Eilersen et al., 1998) stammer 85 % af det organiske stof i det grå spildevand fra køkkenvasken. Resten (15 %) findes i vaske- og badevandet. Det grå spildevand fra hytteboere og camping/bådfolk stammende fra køkkenvasken (85%) når aldrig kloaksystemet og sættes derfor udenfor system i ovenstående opgørelse.

Mængden af N, P og BOD₅ som i ovenstående opgørelsen er sat udenfor system medtages som bortrenset i den efterfølgende opstilling af massestrømme for de vurderede spildevandsløsninger. Udledningen fra de enkelte løsninger sættes i relation til den totale belastning.

2. Massebalancer for de vurderede spildevandssystemer

Lang rørføring (4.3.1)

Denne løsning er baseret på anlæggelse af en lang rørføring (tilkobles samtlige eksisterende udløb) direkte ud i Østersøen.

Spildevandet fra spredt bebyggelse og hytteområderne håndteres som ved den traditionelle løsning.

Der sker således ikke nogen egentlig reduktion i belastningen af Østersøen med NPO hvilket fremgår af følgende opgørelse. Dog antages spildevand udenfor system for bortrenset.

Nedenstående tabel viser udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof til Østersøen ved etablering af en lang rørføring ud i Østersøen.

Offentlige vakuumtoiletter (4.3.2)

Denne løsning er baseret på installation af et vakuumsystem på de offentlige toiletter til at klare den ekstra spildevandsbelastning fra turisterne om sommeren. Det opsamlede materiale (urin, fæces og minimale mængder skyllevand) sejles til Bornholm. Det resterende spildevand pumpes væk fra Christiansø gennem en lang rørføring. Det opsamlede materiale består af urin og fæces fra alle hytteboere, camping/bådfolk samt 3-timers turister der besøger Christiansø om sommeren (60 dage). Materiale der bliver transporteret væk anses for at være udenfor massestrømmene på Christiansø og er derfor 100% fjernet.

Massebalance for belastning af Østersøen:

Kvælstof i spildevandet der bortsejles:

86 + 2 + 87 + 1 + 57 + 1 kg N/år = 234 kg N/år

Fosfor i spildevandet der bortsejles:

14 + 5 + 14 + 3 + 9 + 3 kg P/år = 48 kg P/år

BOD₅ i spildevandet der bortsejles:

45 + 180 + 46 + 114 + 30 + 120 = 535 kg BOD₅/år

Nedenstående tabel viser resulterende udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof til Østersøen ved installation af offentlige vakuumtoiletter.

Actiflo (4.3.3)

Denne løsning er baseret på anlæggelse af et kompakt Actiflo-anlæg for rensning af Christiansøīs spildevand. Tilledningen af spildevand til anlægget foregår som ved den traditionelle løsning. Rensegraderne for det kompakte anlæg (Actiflo) kendes fra (Bentsen et al., 1998) der fremsætter typiske rensegrader for Total-P, Kjeldahl-N og COD på henholdsvis 85 %, 18 % og 60 %. Det kan forventes at rensegraden for BOD₅ er en del større end rensegraden for COD, eftersom BOD₅ inkluderer en relativt større mængde letomsætteligt organisk stof end COD. På baggrund af yderligere informationsmateriale fra Krüger A/S antages rensegraden for BOD₅ for sådanne anlæg at ligge på ca. 90 %. Disse rensegrader er anvendt i beregningen af den resulterende udledning til Østersøen.

Massebalance for belastning af Østersøen:

(762 - 2 kg N/år) * (1 – 0,18) = 624 kg N/år (18%)
(200 - 2 kg P/år) * (1 - 0,85) = 30 kg P/år (85%)
(4631 - 607 kg BOD₅/år) * (1- 0,9) = 402 kg BOD₅/år (91%)

Offentlige vakuumtoiletter / Actiflo (4.3.4)

Denne løsning er baseret på installation af offentlige vakuumtoiletter til at klare den ekstra spildevandsbelastning fra turisterne om sommeren. Det opsamlede materiale sejles til Bornholm. Det resterende spildevand ledes til kompaktanlæg (Actiflo) hvor det renses inden udledning til Østersøen. Det resterende spildevand svarer til alt spildevand fra den tætte bebyggelse samt det grå spildevand fra de offentlige toiletter.

Der bortsejles de samme mængder af N, P og BOD₅ som ved løsningen med offentlige vakuumtoiletter som eneste tiltag.

Herefter fjernes der en vis belastning ved rensning i kompaktanlæg (Actiflo):

(526 kg N/år) * 0,18 = 95 kg N/år

(150 kg P/år) * 0,85 = 128 kg P/år

(3489 kg BOD₅/år) * 0,90 = 3140 kg BOD₅/år

Nedenstående tabel viser resulterende udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof til Østersøen ved offentlige vakuumtoiletter suppleret med Actiflo-anlæg.

Traditionelt renseanlæg (4.3.5)

Denne løsning er baseret på anlæggelse af et centralt renseanlæg på Frederiksø, hvortil spildevandet fra samtlige udløb tilføres via fælles ledning. Alt spildevand fra fastboende og besøgende samles og ledes til rensningsanlægget. Halvdelen af belastningen fra hytteboerne ender i de offentlige toiletter og resten opsamles i latrinspande og tilføres ny etableret brønd for tilledning til kloakken. Alt spildevand fra 3-timers turisterne ender i de offentlige toiletter. Herefter rensning på renseanlægget.

Massebalance for belastning af Østersøen;

Mekanisk/biologisk/kemisk rensning (jfr. rensegraderne i bilag D):

(762 - 2 kg N/år) * (1 – 0,85) = 114 kg N/år (85%)
(200 - 2 kg P/år) * (1 - 0,9) = 20 kg P/år (90%)
(4631 - 607 kg BOD₅/år) * (1- 0,95) = 201 kg BOD₅/år (96%)

Urinopsamling / Actiflo (4.3.6)

Denne løsning er baseret på opsamling af urin på øerne. Urinen opsamles kun fra den permanente beboelse og de offentlige toiletter. Urinen sejles til Bornholm og anvendes som gødning i landbruget. Det resterende spildevand ledes til et kompakt renseanlæg på Frederiksø.

Ved urinopsamlingen fra offentlige toiletter og den permanente beboelse på øen fjernes og genanvendes næsten 100 % af den "producerede" urin på Christiansø. Det er kun ca. 50 % af hytteboernes urin der ikke fjernes fra spildevandet på denne måde.

Massebalance for belastning af Østersøen:

Kvælstof i urinen der bliver genanvendt:

733 kg N/år – 86 kg N/år / 2 = 690 kg N/år

Fosfor i urinen der bliver genanvendt:

116 kg P/år – 14 kg P/år / 2 = 109 kg P/år

BOD₅ i urinen der bliver genanvendt:

385 kg BOD₅/år – 45 kg BOD₅/år / 2 = 363 kg BOD₅/år

Herefter renses den resterende spildevandsstrøm i et Actiflo-anlæg på Frederiksø:

(762 - 2 - 690 kg N/år) * (1 – 0,18) = 57 kg N/år
(200 - 2 - 109 kg P/år) * (1 - 0,85) = 13 kg P/år
(4631 - 607 - 363 kg BOD₅/år) * (1- 0,90) = 366 kg BOD₅/år

Nedenstående tabel viser den resulterende udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof til Østersøen ved opsamling af urin.

3. Beregning af slamproduktion og transportbehov

I vurderingen af slamproduktionen og transportbehovet ved de 6 vurderede spildevandsløsninger er der anvendt følgende forudsætninger.

Lang rørføring (4.3.1)

Eftersom spildevandet ved denne løsning bliver ledt direkte ud i Østersøen gennem en lang rørføring, medfører alternativet ingen slamproduktion.

Offentlige vakuumtoiletter (4.3.2)

En løsning med offentlige vakuumtoiletter medfører et transportbehov til Bornholm om sommeren af opsamlet urin, fæces og skyllevand. Mængden af skyllevand i et vakuumsystem sættes til ca. 0,8 liter/skyl. Mængden af urin og fæces sættes til henholdsvis 1,2 og 0,2 l/PE/dag (totalt 1,4 l/PE/dag). Der regnes med samme toiletmønster som allerede anvendt. Løsningen medfører ikke nogen egentlig slamproduktion eftersom det resterende spildevand fjernes vha. etablering af en lang rørføring ud i Østersøen.

Installation af vakuumsystem

Nedenstående opgørelse viser spildevandsmængder tilledt de offentlige toiletter ved installation af vakuumtoiletter.

Det bemærkes at 50 % af hytteboerne benytter latrinspande (uden skyllevand). De resterende 50 % benytter de offentlige toiletter.

Fra camping/båd folk:

60 dage * 190 PE * 5,4 = 61,6 m³

Fra 3-timers turister:

60 dage * 100 PE * 7 = 42 m³

Totale mængder af urin, fæces og skyllevand tilført om sommeren til offentligt vakuumsystem: 141,4 m³

Dette giver et dagligt transportbehov af urin, fæces og skyllevand til Bornholm på: 2,4 m³ / dag.

Alternativt kan der installeres offentlige lavtskylstoiletter (5 liter/skyl). Nedenstående opgørelse viser spildevandsmængder tilledt de offentlige toiletter ved installation af lavtskylstoiletter.

Lignende beregninger på et sådant system viser at transportbehovet bliver væsentligt forøget i forhold til et vakuumsystem. Der skal dagligt transporteres 11,4 m³ urin, fæces og skyllevand til Bornholm.

Løsningens beregnede reduktionsbelastning (for NPO) er baseret på at hele belastningen på de offentlige toiletter bortsejles om sommeren. Hvis en afvanding ønskes (for at reducere transportbehovet) vil der skulle tages hensyn hertil i massebalancerne for NPO.

Actiflo (4.3.3)

Actiflo-teknologien medfører en slamproduktion på ca. 6 % af den behandlede spildevandsmængde (i m³). Dette slam indeholder ca. 3 % tørstof.

De fastboende genererer årligt 6475 m³ spildevand. De øvrige persongrupper genererer årligt (kun om sommeren): 9503 - 6475 m³ = 3028 m³.

Slamproduktion: (60 dage/365 dage * 6475 m³ + 3028 m³) * 0,06 = 245 m³.

Dette giver en daglig slamproduktion om sommeren (3% TS) og dermed et transportbehov på: 4,1 m³ slam / dag

Det er kun de fastboende der genererer spildevand om vinteren (305 dage om året). Slamproduktionen bliver altså: 305/365 dage * 6475 m³ * 0,06 = 325 m³. Daglig slamproduktion om vinteren: 1,1 m³ slam / dag

Offentlige vakuumtoiletter / Actiflo (4.3.4)

Et dagligt transportbehov af urin, fæces og skyllevand om sommeren på 2,4 m³ vil også være aktuelt ved denne løsning. Hertil kommer en slamproduktion ved rensning af de fastboendes og besøgendes spildevand i et Actiflo-anlæg.

De fastboende genererer årligt 6475 m³ spildevand. De besøgende genererer årligt (kun om sommeren) 473 m³ spildevand. Slamproduktionen bliver derfor:

(60 dage/365 dage * 6475 m³ + 473 m³) * 0,06 = 92 m³

Dette giver en daglig slamproduktion om sommeren (3% TS) og dermed et transportbehov på: 1,5 m³ slam / dag

Det er kun de fastboende der genererer spildevand om vinteren (305 dage om året). Slamproduktionen bliver altså: 305/365 dage * 6475 m³ * 0,06 = 325 m³

Daglig slamproduktion om vinteren: 1,1 m³ slam / dag

Traditionelt renseanlæg (4.3.5)

Der er regnet med en slamproduktion på ca. 40 g TS/PE/dag.

Dette giver følgende produktion af slam, sommer og vinter:

60 dage * 635 PE * 40 g TS/PE/dag = 1524 kg TS

Med et tørstofindhold (TS) på 3 % svarer dette til: 50,8 m³

Dette giver en daglig slamproduktion om sommeren (3% TS) og dermed et transportbehov på: 0,85 m³ slam / dag

Dette slam kan dog afvandes til 20 % TS og dermed sker der en betragtelig volumenreduktion.

305 dage * 135 PE * 40 g TS/PE/dag = 1647 kg TS

Med et tørstofindhold (TS) på 3 % svarer dette til: 54,9 m³

Daglig slamproduktion om vinteren: 0,18 m³ slam / dag

Urinopsamling / Actiflo (4.3.6)

Løsningen med urinsortering medfører ikke nogen væsentlig reduktion i slamproduktionen så der regnes for denne løsning med de samme slammængder som ved Actiflo alene.

Slammet kan afvandes og bortsejles eller behandles på lokalt slammineraliseringsanlæg.

En løsning med opsamling og bortskaffelse af urin fra de offentlige toiletter og den tætte bebyggelse medfører et vist transportbehov. Der er ganske få boliger på Christiansø der ikke er omfattet af en løsning med urinopsamling hvilket der ikke er taget højde for i nedenstående opgørelse.

I det følgende ses på den dagligt udskilte mængde af urin (+ skyllevand) på Christiansø som skal opsamles og transporteres til Bornholm (med tankbil og færge) for at blive spredt ud på markerne. Det regnes med at én PE udskiller ca. 1,2 l ren urinvæske dagligt. Hertil kommer 0,2 liter skyllevand ved installation af urinsorterende toiletter.

* det totale volumen af urinblanding der skal opsamles over hele sommer/vinter - perioden (60/305 dage).
** det totale volumen (i m³) af urinblanding der dagligt skal opsamles og transporteres, henholdsvis sommer og vinter.

Som det fremgår af ovenstående opgørelse er der en betydelig forskel i transportbehovet sommer og vinter. Således er behovet ca. 4 gange så stort i sommerperioden der varer ca. 60 dage (2 måneder).

Den potentielle værdi af urinen som gødningsprodukt er forringet (sammenlignet med urin andre steder fra) pga. den omstændighed at det er nødvendigt med ca. 20 km søtransport førend egnede arealer er tilgængelige (på Bornholm). Dette skal dog sættes i relation til den effektive reduktion i den totale miljøbelastning (med NPO) som man opnår ved at genanvende urinen.

Hvis urinen skal anvendes på landbrugsjorden i gødskningsøjemed skal der finde en kontrolleret hygiejnisering sted, jfr. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 16/9 -1996. Udfra denne bekendtgørelse kan ubehandlet urin sidestilles med ubehandlet spildevandsslam og skal derfor håndteres som sådant.

Tømningsfrekvensen i sommermånederne kan sættes til ca. 1 gang pr. uge hvilket vil give et totalt volumen på ca. 9 m³ / uge – hvilket svarer godt til en normal tankbil.

Tømningsfrekvensen om vinteren kan sættes til ca. 1 gang pr. måned som igen vil svare til en normal tankbil. Således skal der altså årligt foretages ca. 18 tømninger af opsamlingstankene på øen med efterfølgende transport til Bornholm. Disse tømningsfrekvenser er gennemsnitlige og afvigelser kan forekomme.

4. Christiansøīs vandforbrug

Der er indhentet oplysninger omkring Christiansøīs vandforbrug som det er registreret hos forvaltningen. Disse tal er indhentet hos driftsvagten på Christiansø. Ferskvand anvendes på Christiansø til drikkevandsformål (madlavning, personlig hygiejne osv.). Saltvand anvendes hovedsageligt til toiletskyl.

Nedenstående opgørelse viser forvaltningens egne registreringer af deres vandforbrug. Tallene er fra 1998.

Der er kun to toiletter på Christiansø der skyller med ferskvand. Resten skylles med saltvand. Mængden af skyllevand til toiletter udgør ca. 7000 m³/år (1998-tal - de seneste der kunne rekvireres).

Datamaterialet for saltvandsforbruget viser tegn på utætheder i forsyningssystemet.

5. Persontransport til/fra Christiansø

Christiansøīs forvaltning har udleveret detaljerede oplysninger om antallet af personer transporteret med postbåden Peter og Christiansøfarten.

Nedenstående tabel viser en opgørelse af denne transport (antal solgte billetter i havn på Bornholm t/r) på månedsbasis. Tallene er fra 1999. De fremstillede passagertal inkluderer ikke transporten af fastboende til og fra Christiansø.

* mangler oplysninger fra oktober måned 1999

Nedenstående tabel indeholder tilsvarende oplysninger for 2000.

Bemærkninger til opgørelsen:

Tallene i ovenstående tabel tegner det samme billede som tallene for 1999 af persontransporten til Christiansø i årets første 7 måneder. Den totale transport til og med juli måned 1999 ligger på ca. 36285 personer.