|
Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 13, 2001 Muligheder for økologisk spildevandshåndtering på ChristiansøIndholdsfortegnelseForordNærværende rapport udgør slutrapporten for projektet "Økologisk håndtering af spildevand på Christiansø ", der blev gennemført i perioden 1998-2000. Projektet blev gennemført under ’Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning’ under Miljø- og Energiministeriet og By- og Boligministeriet. I projektet er der foretaget en opstilling og vurdering af en mulig spildevands-håndtering på Christiansø og Frederiksø, samlet kaldet Ertholmene, en lille øgruppe nordøst for Bornholm. Baggrunden for projektet udspringer af et ønske fra Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat (FNS) om at undersøge mulige alternativer til en foreslået traditionel løsning med renseanlæg. Undersøgelsen er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem følgende institutioner:
Rapporten er udarbejdet af: Morten Smith, M&R Projektets styregruppe bestod af: Adam Frølund, FNS Rapporten understøttes af 4 bilag (A-D). Indholdet af disse bilag appellerer til læseren, der bl.a. vil have detailindblik i de udførte beregninger.
Lyngby, 12 juni 2001 Sammenfatning og konklusionerDenne rapport omhandler en opstilling og vurdering af en mulig spildevandshåndtering på Christiansø og Frederiksø, samlet kaldet Ertholmene, en lille øgruppe nordøst for Bornholm. Baggrunden for projektet udspringer af et ønske fra Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat (FNS) om at finde nogle alternative spildevandsløsninger til en foreslået traditionel renseløsning. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under Tema 1 af Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning. Tema 1 omhandler projekter i relation til økologisk håndtering af spildevand i det åbne land. Arbejdsmetodens elementer En metode til planlægning og vurdering af spildevandshåndtering er blevet afprøvet i nærværende projekt. Den anvendte arbejdsmetode består af følgende delelementer, der er koblet sammen i planlægningsprocessen:
Den anvendte metode er under udvikling i forbindelse med projektet ’Vurdering af bæredygtig spildevandshåndtering i kloakløse bebyggelser’ (ligeledes finansieret under Aktionsplanens Tema 1), hvis formål er at udvikle en planlægnings- og vurderingsmetode til brug i forbindelse med spildevandsplanlægning i det åbne land. Heri indgår Christiansø som caseområde. Den skitserede metode til vurdering af spildevandshåndtering i det åbne land omfatter brug af dialogværktøjer. I den aktuelle case er disse værktøjer dog ikke blevet taget i brug, eftersom man har skønnet at en sådan dialog ikke er nødvendig. Man har vurderet at de løsninger, der teknisk set kan etableres på Christiansø, ikke vil indvirke på øboerne i højere grad end under de eksisterende forhold. I forbindelse med øens affaldshåndtering, har Christiansø´s forvaltning til gengæld valgt at komme i dialog med øboerne, da en fremtidig effektiv affaldshåndtering, vil afhænge af deres accept af systemet. Indledende stedsanalyse Den indledende stedsanalyse er baseret på et kildemateriale, der kan deles op i fire kategorier:
Den indledende stedsanalyse har peget på, at de nuværende spildevandsforhold er uacceptable set i forhold til gældende lovgivning og i forhold til hygiejniske, æstetiske og miljømæssige gener. Det er ikke helt klart hvilke krav, der vil gælde for spildevandshåndteringen på øerne. På den ene side kan man argumentere for, at Christiansø er et meget specielt tilfælde med meget små mængder af spildevand, der derfor godt kan udledes til Østersøen. På den anden side kan man også se Christiansø som en principiel sag med stor demonstrationseffekt, og at det derfor vil være problematisk at tillade urenset udledning. Da Christiansø ikke er underlagt noget amt er det Miljøstyrelsen, der skal fastsætte udledningskravene. Udledningstilladelsen vil blive givet ved at FNS og Christiansø´s administration indsender en forespørgsel til Miljøstyrelsens Spildevands- og Vandforsyningskontor, der så vil tage stilling til hvilken rensning, der skal foretages af spildevandet. I Bornholms Amt har gældende praksis for mindre anlæg (få hundrede PE) været kun at stille krav om simpel mekanisk rensning. Argumentationen for disse lempelige krav er, at Østersøen er en meget åben recipient og at udledningen fra mindre anlæg ikke vil kunne forværre næringsstofforholdene i Østersøen. Lignende krav kan formentlig forventes som fremtidige krav til spildevandshåndtering på Christiansø. At Christiansø er fredet har vidtrækkende konsekvenser for anlægsprojekter og projekter til håndtering af spildevand. Projekter bliver fordyret, da der skal træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at bygninger og infrastruktur ikke ændres. Opførelse af nye anlæg og bygninger kræver særlig tilladelse. Det er også et krav til nye anlæg, at risikoen for negative påvirkninger af dyre- og planteliv minimeres. Den nuværende forsyning af drikkevand er meget sårbar, eftersom den er baseret på overfladevand. Det er umuligt at friholde dette overfladevand for fugle og padder. Ligeledes vil udspredning/nedsivning af spildevand på jorden, medføre forurening af overfladevandet. I en del af bebyggelsen anvendes havvand til toiletskyl, og ved dimensioneringen af systemalternativer skal der derfor tages højde for det usædvanlige saltindhold i spildevandet. Spildevandsmængderne er opgjort til ca. 100 PE i vintersæsonen og op til 635 PE i sommersæsonen. Vinterbelastningen kan øges til 135 PE, hvis boligkapaciteten udnyttes fuldt ud. Opgjort i næringsstoffer er den årlige belastning ca. 760 kg Total-N, 200 kg Total-P og 4630 kg BOD5. Den totale spildevandsproduktion på Christiansø opgøres til knap 9500 m3. De løsninger, der normalt vælges ved etablering af alternative spildevandsanlæg, såsom rodzoneanlæg, nedsivningsanlæg og kildesortering af fækalier eller urin vanskeliggøres på grund af klippegrunden og de meget begrænsede egnede arealer til genanvendelse. Den potentielle værdi af restprodukterne forringes sammenlignet med værdien af restprodukter andre steder, fordi minimum 20 km søtransport kræves for at finde egnede arealer. Der er ansat en administrator på øen, der sammen med souschefen, forvalter den tekniske infrastruktur. De uformelle samtaler med beboerne peger på, at disse ikke er specielt interesserede i spildevandshåndtering men generelt ønsker at passe godt på øerne. Hytteboerne er vant til at håndtere spildevand og kan formodentlig nemt tilpasse sig alternative løsninger. Den store udfordring for spildevandssystemet er imidlertid de mange endagsturister, der enten kan opfattes som en barriere for alternative systemer eller som en mulighed for at udbrede kendskabet hertil. Indelinger i typeområder Den indledende stedsanalyse har mundet ud i en inddeling af Christiansø i forskellige "typeområder" der danner basis for en senere vurdering af forskellige spildevandsløsninger. Typeområderne kan inddeles i 4 overordnede områder: Tæt bebyggelse, spredt bebyggelse, hytter og offentlige toiletter. Opstilling af teknologialternativer Med udgangspunkt i en bruttoliste over alternative spildevandssystemer, er der udvalgt 6 forskellige spildevandsløsninger der har relevans for Christiansø. Hvorvidt en løsning har relevans på Christiansø, er vurderet på baggrund af den indledende stedsanalyse. Udvalgte løsninger De 6 opstillede spildevandsløsninger præsenteres her:
Der følger nu et andet trin af stedsanalysen. Her gives en kvantitativ vurdering af de 6 spildevandsløsninger, udfra deres resulterende belastning af Østersøen med kvælstof, fosfor og organisk stof. Ligeledes udføres beregninger på et eventuelt transportbehov for slam og spildevand til Bornholm. Både den indledende stedsanalyse og stedsanalysens trin II understøttes af Bilag A. Efter at have udført en massestrømsanalyse på de opstillede spildevandssystemer vurderes de forskellige alternativer (heriblandt den traditionelle løsning) i forhold til de eksisterende forhold. Vurderingen deles op på 8 kriterier (miljø, hygiejne, drift, brug, økonomi, selvforvaltning, robusthed og demonstrationsværdi). En sådan vurdering kaldes en multikriterievurdering. Multikriterievurdering Opstillingen af spildevandsløsninger har vist, at der med stor rimelighed kan etableres et alternativ til den eksisterende spildevandshåndtering på Christiansø. Hovedparten af de opstillede løsninger (undtagen lang rørføring og offentlige vakuumtoiletter) vil kunne leve op til forventede udledningskrav svarende til mekanisk rensning. En løsning med en lang rørføring illustrerer meget godt det paradoksale i projektet. En direkte udledning svarer i næringsstofbelastning (N og P) til 8-10 køer´s gødningsværdi. Sammenholdes dette med overvejelser omkring Østersøens generelle forureningstilstand, er bidraget fra Christiansø forsvindende. En sådan anskuelse af den aktuelle spildevandsbelastning giver anledning til at diskutere, om etablering af en egentlig spildevandshåndtering er nødvendig. Det vurderes dog, at det ikke er forsvarligt at fortsætte den eksisterende udledning og håndteringspraksis udfra generelle etiske synspunkter. Hermed menes at den eksisterende spildevandshåndtering på Christiansø ikke følger den generelle regulering i Danmark. Hygiejniske og æstetiske problemer omkring havnen og i klipperne kan løses ved at anlægge en lang rørføring, men løsningen vil ikke reducere belastningen af Østersøen. Projektarbejdet har vist, at de meget specielle fysiske forhold på Christiansø medfører, at mange af de løsninger man normalt opfatter som værende økologiske, på forhånd er blevet udelukket. Således ender projektet op med nogle løsninger, der medfører et vist omfang af anlægs- og/eller transportarbejder. Anbefalinger På baggrund af rapportens vurderinger er der opstillet følgende generelle anbefalinger for det fremtidige arbejde med en spildevandsløsning på Christiansø:
Konkret anbefales det, at: Christiansø med henvisning til de specielle forhold (fredning, klippegrund etc.), øens placering og minimale forureningsbidrag ansøger Miljøstyrelsen om tilladelse til at samle og eventuelt neddele spildevandet og lede det ud via en havledning. Hvis Miljøstyrelsen stiller krav om en reduktion af belastningen fra Christiansø, anbefales følgende: På baggrund af en beslutning om behovet for kloakrenovering sammenlignes og vurderes en traditionel renseløsning og en løsning, hvor alene belastningen fra de offentlige toiletter afskæres (offentlige vakuumtoiletter) Summary and conclusionsChristiansø is a group of small rocky islands situated to the Northeast of Bornholm in the Baltic, Denmark. The islands have almost no wastewater handling at present, resulting in hygienic problems due to emptying of latrines on the surface and discharge of untreated wastewater from households and fishing industry into a harbour with visiting tourists and further into the Baltic. A conventional treatment plant (mechanical/biological/chemical) has been proposed, however at high costs. The purpose of the study reported here was to come up with other suggestions, possible leading to reduced costs and increased sustainability. The results are based on a larger research project on sustainable wastewater handling financed by the Danish EPA and have relevance for other small and remote islands with no or limited wastewater handling. Christiansø is owned by the Ministry of Defence and is not under the jurisdiction of any county or other environmental regulatory body. Thus, it has been difficult to determine a "required" level of wastewater treatment; any decision concerning a future solution must be made in collaboration between the administrator in place and the Ministry of Defence in Denmark. If no action is taken by any of these parties, the problems remain unsolved. The islands have about 100 residents with a maximum capacity of 135. In the summertime (about 2 months) many visitors (regular visitors, visitors in cabins, campers and sailors) and tourists (visiting for about 3 hours) come to the islands. In total, about 635 Pe are present each day during the summer period. The load of nutrients (as NH4+-N and total P) and organic matter (BOD5) is illustrated in figure 1. It is noted that the sum of all the population groups, is 100 % for each component. According to figure 1, the major load of nutrients and organic matter comes from the residents (about 100 Pe) and the tourists during the summer period. Any solution should consider this load distribution. Subsequently it is recognised that more than 50 percent of both N and P are found in the black wastewater from the residents. Figure 1: The geology of Christiansø is characterized by bedrock with a thin soil layer. The islands are preserved by a provision that comprises all life and buildings; import of foreign plants is not permitted and there is no agriculture. These preconditions have major impact on the possibilities for implementing solutions such as constructed wetlands and sandfilters because of high construction costs and space demand. Also, they do not favour solutions based on local recycling of nutrients and excreta. With reference to a gross list of alternative options for wastewater handling and a thorough analysis of the location, the solutions in figure 2 have been proposed for Christiansø.
* mechanical/biological/chemical treatment (only mechanical ~ expected demands) Figure 2: Subsequently, mass balances have been made in order to evaluate the load on the environment (i.e. the Baltic) by implementing the different solutions. The ‘expected demands’ are based on the present regulation (only mechanical treatment for smaller plants - a few 100 Pe) in the county of Bornholm (same recipient, similar geological conditions etc.). Figure 2 shows that the solution with urine separation, as expected, is the most effective solution towards reducing the nutrient load on the Baltic. It also shows that all the proposed solutions (except ‘ long pipes’ and ‘public vacuum toilets alone’) can fulfil the expected demands. Reducing the discharge of nutrients and organic matter to the Baltic is however not the only issue to consider. A number of criteria were used in order to evaluate and assess the sustainability of the different solutions and making a decision with regard to the wastewater problem at Christiansø:
These criteria were set up in a matrix with the different solutions. Subsequently, an assessment (mostly qualitative) was made to evaluate the performance of each solution compared to the existing conditions. The solutions were rated by ---, --, -,0,+,++,+++, where 0 means that the solution will not lead to any change of the existing conditions. The multi criteria analysis made it possible to put forward a recommendation on the future wastewater handling at Christiansø. It has, controversially, been concluded that the most sustainable solution would be improving the existing sewage collection system and extend it with a long pipe (about 300 m) into the Baltic. This would solve the hygienic problems (i.e. emptying of latrine into the surroundings and discharge of wastewater directly into the harbour), and the choice of ‘no treatment’ is justified by the limited pollution load to the Baltic compared with other land-based sources from the surrounding countries. Most of the other solutions would involve higher costs or the need for transportation of human waste products, which would involve potential hygienic problems and increased energy consumption. 1. IndledningHåndtering af spildevand på Christiansø Denne rapport omhandler arbejdet med at lave en alternativ spildevandsplan for Ertholmene, en lille øgruppe nordøst for Bornholm. I selve rapporten vil Ertholmene blive omtalt som Christiansø, som er hovedøen. Bortskaffelsen af spildevand på Christiansø fungerer ikke tilfredsstillende. Spildevand fra de kloakerede bebyggelser ledes urenset ud i havnen, hvor det giver anledning til æstetiske gener og udgør en sundhedsmæssig risiko ved badning og rensning af fisk i havnevandet. Enkelte huse på Christiansø er forsynet med septiktank med efterfølgende nedsivning. Denne løsning er imidlertid ikke umiddelbart acceptabel, idet nedsivningen sker inden for det område, hvor der indvindes overfladevand til øernes ferskvandsforsyning. I de øvrige bebyggelser opsamles toiletaffaldet i latriner, der tømmes ud mellem klipperne langs kysten. Konventionel løsning Et rådgivende ingeniørfirma har i samarbejde med Forsvarets Bygningstjeneste udarbejdet et skitseprojekt til en konventionel løsning på øernes spildevandsproblemer. Løsningen indebærer en udbygning af kloaksystemet, etablering af et mekanisk biologisk renseanlæg og en omlægning af spildevandsudledningen. Løsningen kræver omfattende sprængningsarbejder og er forbundet med store omkostninger ved etablering og drift. Alternative løsninger På baggrund af dette skitseprojekt ønskede Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat (FNS) derfor at få undersøgt mulighederne for etablering af alternative spildevandsløsninger. Med alternative løsninger menes løsninger, der ses som et alternativ til den foreslåede traditionelle løsning med kloakering og et centralt renseanlæg. Formålet med dette projekt er derfor at afklare og vurdere mulighederne for at etablere og demonstrere alternative (gerne økologiske - "grønne") spildevandsløsninger på Christiansø. Der indgår i projektet en vurdering af miljø- og hygiejnemæssige fordele og ulemper, drift og brug samt økonomi ved forskellige alternative spildevandsløsninger. Ligeledes vurderes forhold omkring selvforvaltning, robusthed og demonstrationsværdi af løsningerne. Projektets baggrund Rapporten relaterer sig til to projekter:
Projekterne gennemføres under ’Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning’ under Miljø- og Energiministeriet og By- og Boligministeriet. 2. Introduktion til arbejdsmetodeI dette afsnit gives et kort overblik over den anvendte arbejdsmetode, dens forløb og elementer. Bæredygtige systemløsninger Projektets grundlæggende tese er, at ingen teknologier i sig selv er økologiske. Man kan derimod tale om systemløsninger (kombinationer af teknologier), der afhængigt af de aktuelle lokale forudsætninger i mere eller mindre grad understøtter en bæredygtig udvikling. Den anvendte vurderingsmetode baseres således på analyser af det konkrete sted, på dialog mellem lokale aktører og på analyse af en række forskellige teknologier til lokal spildevandshåndtering. Arbejdsprocessen Den arbejdsmetode, som er anvendt i nærværende projekt, er illustreret på figur 2.1 og i teksten nedenfor. Figur 2.1: Start Ved start (se figur 2.1) har man et projektformål (finde løsning på spildevandshåndtering) og et sted (Christiansø). Den indledende stedsanalyse Her laves en indledende analyse af den konkrete problemstilling, der groft fastlægger det aktuelle behov samt fysiske, miljømæssige, tekniske, økonomiske, institutionelle og sociale betingelser for spildevandshåndteringen. Den indledende stedsanalyse udføres med udgangspunkt i en tjekliste. Opstilling af bruttoliste Her opstilles en bruttoliste, der skitserer en bred vifte af lokale systemer til håndtering af spildevand. Denne bruttoliste (jfr. bilag B) er bl.a. baseret på et teknologisk informationsværktøj, der er under udarbejdelse i projektet ’Vurdering af bæredygtig spildevandshåndtering i kloakløse bebyggelser’. Vurdering og opstilling af løsninger Resultaterne fra den indledende stedsanalyse anvendes til at vurdere hvilke af de opstillede løsninger i bruttolisten, der er mest relevante i relation til den pågældende lokalitet, Christiansø. Hermed fremkommer en reduceret, eller stedsspecifik bruttoliste (jfr. bilag B). Alle løsninger vurderes mht. om de er:
På baggrund af vurderingen udvælges der et antal løsninger, som det er fornuftigt at arbejde videre med. Stedsanalysen trin II Efter denne første runde, laves en mere detaljeret stedsanalyse, hvor der indsamles yderligere data og foretages beregninger til vurdering af de udvalgte løsninger. Denne fase rummer både en kvantitativ analyse (herunder massebalancer og transportbehov) og en kvalitativ og procesorienteret analyse (herunder institutionelle forhold). Vurdering af opstillede spildevandssystemer I denne bruges beregninger og informationer fra stedsanalysens trin II til at lave en vurdering og prioritering af de opstillede løsninger. Løsningerne vurderes også kvalitativt på en række forskellige kriterier. Valg af løsning Selve valget af løsning er ikke en del af projektet – denne beslutning er i sidste ende op til de lokale beslutningstagere (primært Christiansø´s administration). Der gives dog nogle kortfattede anbefalinger. 3. Den indledende stedsanalyseStedsanalysen skal tilvejebringe den nødvendig information og viden om det pågældende sted for spildevandshåndtering. Betydningen af stedet Erfaringerne viser, at en tilpasning af systemet til det konkrete sted er en forudsætning for en velfungerende løsning, det gælder ikke mindst ved lokale decentrale anlæg. Især er det nødvendigt, at et spildevandsanlæg forholder sig til de givne miljøforhold på stedet og den lokale ’kultur’, herunder de aktører, der indgår i brugen og driften. Gennem stedsanalysen fremskaffes den viden, der skal bruges til den videre vurdering. En viden af meget forskelligartet karakter - fra for eksempel vandforbrug og recipientfølsomhed over arealplaner og forvaltningspraksis til brugernes vaner og ønsker. Således skal også de lokale aktører og deres viden og krav inddrages. Tjekliste Den indledende stedsanalyse er udført med udgangspunkt i en tjekliste, der består af følgende elementer:
Ovenstående tjekliste er gennemgående disposition for stedsanalysen. Stedsanalysen udføres i to trin. I det første trin indsamles eksisterende og let tilgængelig viden (den indledende stedsanalyse). I andet trin indsamles den detaljerede viden, der er nødvendig for en dybdegående vurdering af de foreslåede løsninger. Der kan indgå uddybning af elementer fra den indledende stedsanalyse i trin II. Kildematerialet Til stedsanalysen på Christiansø er indsamlet viden fra følgende kilder:
Figur 3.1:
3.1 Fysiske forholdDe fysiske forhold på Christiansø er meget specielle i forhold til resten af Danmark. 1. Areal, topografi etc. Ertholmene er en øgruppe i Østersøen, der består af to beboede øer - Christiansø og Frederiksø - samt nogle ubeboede klippeskær. Øgruppen ligger ca. 20 km nordøst for Bornholm. De to største øer udgør tilsammen et areal på 26 ha - heraf udgør Christiansø 22 ha og Frederiksø 4 ha. Det højeste punkt på Christiansø er 22 m.o.h. Terrænet er så kuperet, at pumpestationer ved etablering af rørledninger ikke kan undgås. Frederiksø er noget fladere (højeste punkt 8 m.o.h), men også her vil pumpestationer formodentlig være nødvendige. 2. Jordbunds- og grundvandsforhold Christiansø er en klippeø uden grundvandsforekomster. Det vand, der findes i sprækker i klipperne, må betegnes som overfladevand, fordi vandet bevæger sig i et system af klippesprækker og kun i meget ringe grad i en jordmatrice, der ellers er kendetegnende for grundvand i Danmark. Nogle steder er klipperne dækket af et tyndt muldlag, men mange steder er klipperne helt blotlagte. 3. Landskab Det åbne land på øerne fremstår som kuperet klippe-kystlandskab med spredt bevoksning. Mellem klipperne findes mange steder små damme eller vandhuller. I nogle af disse damme lever en eller flere sjældne paddearter. Der stilles særlige krav til, at eventuelle nye anlæg tilpasses øens natur- og kulturværdier. 4. Brug og vedligeholdelse af udearealer og naturområde Øens naturområder er hårdt belastet af turisme i sommersæsonen. Udover de mange turister, der opholder sig få timer på øerne for at opleve stedet, bruges udearealerne af turister til fiskeri, lystsejlads, badning samt studier af fugle. I følge fredningsbestemmelserne er landskab, plante-, fugle- og dyreliv fredet. Der må ikke ske ændringer i terræn eller dyre- og plantesammensætning. Der er kun få og små dyrkede arealer - mindre haver, 1 fodboldbane, 1 lille park samt et mindre areal med køkkenhaver. Brugen af udearealerne er trods øens ringe størrelse mangeartede. Et system til håndtering af spildevandet må ikke forringe eller begrænse brugen af udearealerne. 3.2 Miljømæssige forholdFølgende punkter er en gennemgang af de miljømæssige forhold på øerne, samt hvilke miljømæssige krav der stilles til fremtidige spildevandssystemer. Forureningsbelastningen fra spildevandet på Christiansø består af organisk stof, næringsstoffer samt i mindre grad uønskede miljøfremmede stoffer. Belastningen stammer primært fra husholdningsspildevand. Organisk stof stammer fra fækalier og diverse køkkenaffald. Næringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P) stammer hovedsageligt fra urin og fækalier. Udover belastningen af Østersøen og havnen med spildevand belastes havnebassinet af fiskeaffald. Det bør vurderes, om dette fiskeaffald skal indgå i en håndteringsløsning. Der er anvendt en række forudsætninger i projektet omkring vandforbrug og belastning med kvælstof (som NH4+ - der kan nitrificeres), fosfor (Total-P) og organisk stof (BOD5 i g O2/PE), der vil blive præsenteret i det følgende. 5. Mængde og karakter af spildevand De opgørelser og beregninger af massestrømme for vand, N, P og BOD5 (NPO), der præsenteres i det følgende, hviler så vidt muligt på registreringer fra Christiansø’s forvaltning. I mange tilfælde har det imidlertid været nødvendigt at anvende erfaringsværdier fra litteraturen. Disse værdier er, sammen med en række nødvendige antagelser, vurderet kritisk i forbindelse med projektets udarbejdelse. I bilag A findes en gennemgang af de værdier og antagelser, der ligger til grund for massestrømsanalyserne for Christiansø og de beskrevne spildevandsalternativer. De væsentligste parametre og antagelser bag denne vurdering findes præsenteret i det følgende. Antal personer og deres spildevandsproduktion Tabel 3.1:
Beregningerne inkluderer industri spildevand (spildevand fra rensning af fisk), der er vurderet til at udgøre 1 - 2 PE (vandmængder) (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). Der tages ved opstillingen af løsningerne ikke videre hensyn til industri spildevand, eftersom mængderne er meget beskedne. De fastboende på Christiansø antages at opholde sig på øerne hele året, dvs. 365 dage. For de øvrige persongrupper antages det, at de primært kommer til øerne i sommermånederne, dvs. ca. 60 dage om året. Tabel 3.2 illustrerer beregningsgrundlaget for spildevandsproduktionen (vandmængder) fra fastboende og turister. Det bemærkes, at det er forsøgt at anvende Christiansø´s forvaltnings egne opgørelser over forbruget af ferskvand (gråt spildevand) og saltvand (sort spildevand) til at vurdere øens spildevandsproduktion. Det har dog vist sig vanskeligt at bruge dette materiale, eftersom specielt opgørelser over saltvandsforbruget er præget af usikkerheder pga. utætheder i forsyningsnettet. Det erhvervede datamateriale på aktuelt vandforbrug fremgår af bilag A. Tabel 3.2:
*svarer til at 50% af hytteboernes toiletbesøg foretages på offentlige toiletter med vandskyllende toiletter (jfr. bilag A) Spildevandets indhold af N, P og BOD5 Beregningerne af belastningen med NPO fra spildevandet på Christiansø og fordelingen af belastningen på forskellige spildevandsfraktioner i de spildevandssystemer, der bliver præsenteret i rapporten, hviler på nedenstående fordeling af NPO i spildevandets fraktioner. Tabel 3.3 angiver mængderne af NPO fordelt på gråt og sort spildevand. Det sorte spildevand opdeles i urin og fækalier. Det grå spildevand svarer til spildevandet fra husstandens køkken, tøjvask, bad og håndvaske. For detaljer omkring de fremsatte mængder i opgørelsen henvises til bilag A. Tabel 3.3:
Tabel 3.4 og figur 3.2 illustrerer belastningen af spildevandet med NPO fordelt på fastboende, besøgende og øvrige turister (hytter, camping/båd og 3-timers). Ligeledes illustreres, fordelt på persongrupper, belastningen med NPO fra henholdsvis sort og gråt spildevand. Tabel 3.4:
Den årlige mængde er beregnet ud fra en antagelse om en to måneder lang sommersæson med maksimumsbelastning og 10 måneder med minimumsbelastning. Som det fremgår af ovenstående opgørelse er dagsbelastningen med NPO i sommerperioden (2 måneders højsæsonen) væsentligt højere (faktor 4) end den tilsvarende belastning uden for højsæsonen. Figur 3.2: I figur 3.2 er summen af fastboendes, besøgendes og turisters bidrag med hver enkelt spildevandskomponent lig med 100 %. Som det fremgår af figuren, stammer belastningen med kvælstof og fosfor hovedsageligt fra det sorte spildevand. Ligeledes tegner de fastboende sig for mere end 60 % af den totale årlige belastning med kvælstof, mens en meget begrænset del findes i det grå spildevand. Hertil kommer at de fastboende også tegner sig for mere end 60 % af den totale årlige belastning med fosfor og organisk stof. Det fremgår af figuren er der en overvægt af organisk stof i det grå spildevand i forhold til det sorte spildevand, hvilket skyldes at det grå spildevand fra køkkenet regnes med under gråt spildevand. 6. Recipienter Potentielle recipienter for spildevand er Østersøen, havnen, jordbunden og grund/overfladevandet på øen. I sidste ende vil alt behandlet vand ende i Østersøen. Restprodukter fra spildevandshåndtering kan sejles til Bornholm, hvor de kan blive kørt til forbrændingsanlæg, renseanlæg eller blive genanvendt i landbruget. Christiansø er som klippeø ikke egnet til nedsivning. Ved nedsivning af spildevand i jorden er der på dele af øen risiko for forurening af øens ferskvandsressource. Toiletter skylles med saltvand. Nedsivning vil derfor resultere i saltforurening af jord og vand på øen. Øens ringe udstrækning gør spredning af urin, fækalier eller slam vanskelig, da det er meget begrænsede arealer, der er egnede til formålet. De små damme og vandhuller er af stor betydning for dyrelivet. Det er derfor vigtigt, at disse damme beskyttes mod forurening. Den største risiko udgøres på nuværende tidspunkt af øens 4 septiktank anlæg. I det projekterede renseanlæg planlægges en trykledning fra Lægeboligen til renseanlægget at passere lige forbi to damme. Et brud på denne ledning vil med stor sandsynlighed føre til forurening af disse damme. Flere af øernes damme viser tegn på at være forurenet med næringsstoffer. Udledning til havnen løber videre direkte til Østersøen. Udledning direkte til havnen resulterer desuden i æstetiske gener og i hygiejniske problemer i relation til badning og rensning af fisk i havnen. Disse problemer er størst i sommersæsonen. Figur 3.3: Størstedelen af de permanent beboede bebyggelser er beliggende langs med havnen på Christiansø siden (Østre og Vestre længe):
Fraregnes havnebassinet som mulig recipient, er afstanden fra Østre og Vestre længe mellem 50m og 150m til havet (uden for havneindløbet til Søndre havn). Fra kroen og Store proviantmagasin er der henholdsvis ca. 225 m og 270 m til havet syd for Søndre havn. Afstanden fra alle bebyggelser på Frederiksø til havet er mindre end 75 m og for de flestes vedkommende 20-40m. 7. Hygiejniske forhold Udledning af spildevand til havnen er det største hygiejniske problem. Embedslægen på Bornholm har konstateret at det vand, der benyttes til rensning af fisk i havnen, er forurenet (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). Men også den praksis, der anvendes i sommerhytterne, hvor latrinspande tømmes mellem klipperne, kan være hygiejnisk set uhensigtsmæssig. Ikke mindst for badende i nærheden af de steder, hvor latrinspandene tømmes, rummer denne praksis en risiko. Nogle få huse er som nævnt forsynet med septiktank og efterfølgende nedsivning, hvilket rummer en potentiel risiko for forurening af drikkevandet. 8. Arealer til genanvendelse af slam eller næringsstoffer Genanvendelse eller deponering af næringsstoffer, slam eller kompost er kun muligt i meget beskedent omfang på Christiansø. Alternativet til lokal genanvendelse eller deponering kan være at sejle restprodukterne væk eller udlede dem til Østersøen. Volumenet af eventuelle faste eller flydende restprodukter fra rensning skal derfor reduceres til et minimum. Leijon & Salomonsson (1999) har identificeret i alt 1,3 ha jord på Christiansø, hvorpå der potentielt kan genanvendes næringssalte. Hvis den mængde næringssalte, der er beregnet som et overslag under punkt 5 skal genanvendes fuldstændigt, kræver det 6,7 ha. (Det er tilladt at sprede 30 kg P/ha/år jfr. Bekendtgørelse 823 af 16/9 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål). Afstanden til egnede arealer på Bornholm er ca. 20 km til søs plus eventuel landtransport. Økonomisk og i relation til emissioner er landtransporten på Bornholm mindre, men dog betydende i forhold til den samlede transport. 9. Krav til miljøforbedringer ved nye systemalternativer Forud for etablering af et spildevandssystem skal kravene til det fastsættes. Et nyt system skal adskille sig fra det eksisterende ved at:
Energiforbrug til rensning og bortskaffelse – og derved også til transport – skal reduceres mest muligt. Men på grund af transporten til Bornholm kan energiforbruget meget vel blive noget højere end energiforbruget fra tilsvarende anlæg andre steder i landet. Det vil være vanskeligt at tilpasse et traditionelt renseanlæg til eksisterende bygninger eller til landskabet på en sådan måde, at anlægget ikke springer i øjnene. 3.3 Tekniske forholdEksisterende forhold og dimensioneringskriterier findes beskrevet i programoplægget for kloakrenovering på Frederiksø og Christiansø (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). Enkelte centrale tal og oplysninger er resumeret i det følgende. 10. Eksisterende anlæg Eksisterende afledning af spildevand er beskrevet i (Leijon & Salomonsson, 1999) og (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). De eksisterende ledninger modtager en del regnvand, som det ikke vil være hensigtsmæssigt at føre gennem et renseanlæg. Ingeniørfirmaet Krüger har undersøgt det eksisterende kloaknet for FNS og vurderer, at systemet på nær en enkelt strækning (øst for Østre Længe på Christiansø) er i god stand. Driftslederen, der står for det daglige opsyn med systemet, oplyser at der er en del problemer med bl.a. tilstopning af rørene. 11. Tekniske rammer for nyanlæg Ny kloakering er vanskelig på grund af klippegrund. Enhver form for anlæggelse af faskiner, sandfiltre eller bassiner er tilsvarende vanskeligt, fordi det vil kræve sprængningsarbejde. Ifølge Forsvarets Bygningstjeneste (1998) vil et sandfilter til 450 PE kræve 1800 m2 (eks. 60 m x 30 m). Det er ikke muligt at finde arealer i den størrelsesorden på Christiansø. Arealkravet sætter tilsvarende en begrænsning for mulighederne for udspredning og genanvendelse af urin og komposterede fækalier eller slam. Med hensyn til rodzoneanlæg og andre plantebaserede anlæg skal man være opmærksom på, at det ifølge fredningsbestemmelserne som udgangspunkt er forbudt at indføre planter, der er fremmede for øen, eller at ændre på den generelle plantesammensætning. Generelt er det et krav til et fremtidigt spildevandsanlæg på Christiansø, at det konstrueres så kompakt som muligt, og at det indpasses i forhold til naturen eller i bygninger. 3.4 Relation til andre områderDer er i stedsanalysens øvrige del fokuseret på beskrivelsen af spildevandsforholdene og faktorer, der vedrører spildevand. I punkterne 12-14 er beskrevet nogle forhold, der ikke direkte vedrører spildevand, men som er nødvendige at inkludere i en stedsanalyse for at tegne et fyldestgørende billede af lokaliteten. 12. Affaldshåndtering Affald brændes af på øen direkte på klipperne. Slaggerne opsamles og sendes til deponi på Bornholm. Der har været planer om at lave et mindre forbrændingsanlæg, men miljøstyrelsen har afvist ansøgningen med henvisning til, at det planlagte anlæg ikke opfylder gældende national og international lovgivning. Selvom de nuværende forhold er utilfredsstillende fandt Miljøstyrelsen ikke, at der var tilstrækkelig grund til at bevilge dispensation. Der er etableret nogen grad af kildesortering. I øjeblikket indsamles olieaffald på havnen, organisk affald komposteres på øen, og flasker, glas, metal og i mindre grad storskrald indsamles og sendes til Bornholm. En lignende aftale kan blive relevant vedr. spildevand og slam. 13. Energiforsyning Christiansø forsynes med el fra lokalt elværk. Elektriciteten produceres i et dieseldrevet generatoranlæg. Der er i øjeblikket ved at blive opført et nyt kraftvarmeværk med en større kapacitet. Den permanent beboede del af Christiansø er i øjeblikket ved at blive lagt om til fjernvarme, der forsynes med overskudsvarme fra elværkets generatorer. Der etableres ikke fjernvarme på Frederiksø i denne omgang. 14. Vandforsyning Drikkevandet indvindes fra overfladevand, der opsamles i Store Brønd ca. midt på Christiansø. Det lokale overfladevand har en ringe kvalitet, da det er umuligt at friholde Store Brønd for fugle og padder. Specielt fugle kan være en kilde til bakteriel forurening af drikkevandet. Den nuværende uhensigtmæssige håndtering af spildevandet medfører også forurening af overfladevandet. Det er defor nødvendigt med tilsætning af klor i relativt store mængder. Vandværket er i øjeblikket ved at blive restaureret. Forbedringerne omfatter indsættelse af flere pumper, så vandet hele tiden cirkulerer rundt i vandværket, bedre iltning og en optimering af kulfiltre og klordosering. I sommerperioden fragtes desuden op til 16m3 ferskvand per døgn til Christiansø med postbåden Peter. Der bruges som nævnt saltvand til toiletskyl. Vandforbruget på øen er lavt sammenlignet med landsgennemsnittet, eftersom beboerne er vant til at spare på vandet. Der er forventninger om at vandkvaliteten vil blive væsentligt forbedret ved ombygningen af vandværket. 3.5 Økonomiske forholdSpildevandsudledning i det åbne land er blevet pålagt de samme udledningsafgifter som renseanlæg i byerne er pålagt. Afgiften er i øjeblikket (jfr. Miljø- og Energiministeriets Bek. nr. 923 af 5/12-1997 og Bek. nr. 636 af 21/8-1999):
Denne afgift vil for Christiansø i alt udgøre 88.000 kr. årligt under de nuværende forhold. Der bliver ikke betalt udledningsafgift fra øerne på nuværende tidspunkt. Det skitserede anlæg med kloakering og renseanlæg er estimeret til at koste 11-12 mio. kroner i 1998 priser (Forsvarets Bygningstjeneste 1998). Prisoverslaget er lavet på et meget beskedent grundlag og er behæftet med stor usikkerhed. Generelt er det vanskeligt at forudsige anlægsomkostninger på Christiansø, fordi forholdene er så specielle. Generelt må det forventes, at etablering af nye anlæg bliver dyrere end tilsvarende anlæg andre steder pga. klippegrund, fredningsbestemmelser, vanskelige adgangsforhold osv. Forsvarsministeriet står for driften af øerne. Midler til vedligeholdelse og renovering af infrastrukturen kommer således fra Forsvarsministeriet. 3.6 Institutionelle forholdEn række forskellige institutionelle vilkår er relevante for spildevandsplanlægningen. 15. Lovgivning og forventede rensekrav Christiansø er fredet i henhold til Bekendtgørelse nr. 576 af 20/11-1984 fra Miljø- og Energiministeriet. Fredningsbestemmelserne udgør en barriere i relation til anlægsarbejder på Christiansø. Enhver etablering af nyanlæg skal godkendes i henhold til fredningsbestemmelserne. Som nævnt har Christiansø en særstatus i forhold til gældende lovgivning, da øerne administreres af forsvaret. Det er derfor uklart, hvilke krav der vil blive fastsat for udledningen af spildevand fra Christiansø. I det følgende afsnit gennemgås kort den eksisterende lovgivning angående udledningstilladelser og rensekrav, samt Østersøkonventionens bemærkninger om udledning af husspildevand. Miljøbeskyttelsesloven har bl.a. det formål at forebygge og bekæmpe forurening af vand, jord og luft. Der står bl.a., at stoffer, der kan forurene vandløb, søer eller havet, ikke må tilføres disse. Østersøkonventionen indeholder lignende formuleringer. Ifølge konventionen er de omkringliggende lande forpligtigede til at fjerne og forebygge forurening fra landbaserede kilder ved at anvende den bedste miljømæssige praksis og den bedste tilgængelige teknik fra alle landbaserede kilder (Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, 1993). Da der ikke er noget amt til at fastsætte udledningskravene er det Miljøstyrelsen, der skal fastsætte udledningskravene. Udlednings-tilladelsen vil blive givet ved at FNS og Christiansø´s administration indsender en forespørgsel til Miljøstyrelsens Spildevandskontor, der så vil tage stilling til hvilken rensning, der skal foretages af spildevandet. I Bornholms Amt har gældende praksis for mindre anlæg (få hundrede PE) været kun at stille krav om simpel mekanisk rensning. Argumentationen for disse lempelige krav er, at Østersøen er en meget åben recipient og at udledningen fra mindre anlæg ikke vil kunne forværre næringsstofforholdene i Østersøen. Lignende krav kan forventes som fremtidige krav til et spildevandshåndtering på Christiansø. 16. Planlægning og forvaltning Der er ikke på Christiansø en traditionel demokratisk organisering som i kommunerne og dermed heller ikke kommune- eller lokalplaner. Der er i stedet oprettet et øråd, der skal styrke udbredelsen af information og samarbejdet mellem beboerne og administrationen. Ørådet bliver løbende orienteret om spildevandsprojektet. Forsvaret har ansat et administrator, der sammen med sin souschef - i denne rapport kaldet driftslederen - styrer den relevante del af infrastrukturen. 17. Organisering af kontrol Den løbende kontrol af spildevandsudledningerne bør indarbejdes som en del af planene til håndtering af spildevandet. Traditionelt står amterne for kontrol af rensningen. Det er uklart, hvem der skal stå for denne kontrol på Christiansø. Driftslederen udtager i dag prøver på drikkevandet. 3.7 Aktørbaserede forholdDe forskellige aktører er centrale for valg af spildevandshåndtering - både vedrørende produktionen af spildevand samt drift og vedligehold. 18. Brugerne Der er kloakeret i de permanent beboede huse. Udover forureningen af havnebassinet er de fastboende ikke umiddelbart særlig interesserede i spildevandssystemet. Beboerne i sommerhytterne er vant til selv at håndtere deres latrin. Turisterne bruger øens offentlige toiletter i havnen og ved Store proviant magasin. En del turister lader formodentlig vandet i naturen. Det kan diskuteres, om turisterne er en barriere for et alternativt system, der stiller større krav til brugerne, eller om de udgør et potentiale for at oplyse om alternative systemer. 19. Andre aktører Andre relevante aktører, der har betydning for spildevandsplanlægningen, er FNS, Administratoren, Driftslederen og Embedslægen. Dertil kommer aktører fra øvrige ministerier - primært Miljø- og Energiministeriet. 20. Viden og organisering Driften af et kommende anlæg bør indgå som et element i planlægningsfasen. Den eksisterende viden og organisering omkring den tekniske infrastruktur må indgå som et udgangspunkt. Administratoren og Driftslederen har tilsammen et stort overblik over praksis på øen. Planlægning og beslutninger vedr. spildevandshåndtering sker i et samarbejde mellem FNS og administratoren. Beboerne informeres som nævnt gennem ørådet. Der er samtidig en tradition for at opsætte informationsskrivelser forskellige steder på øen. Erfaringerne vedrørende informationsvejene ved indførelsen af affaldssortering kan bidrage til planlægningen af informationen om ændringerne af spildevandshåndteringen. 3.8 Opstilling af typeområderI dette afsnit inddeles Christiansø i nogle typeområder. Denne opdeling skal fungere som udgangspunkt for at opstille løsningsalternativer. Der er forskel på hvilke spildevandssystemer, der er bedst egnet for områder med permanent beboelse, og hvilke systemer, der er egnet til områder domineret af turister. Inddelingen af en lokalitet i typeområder tjener således det formål at identificere relativt homogene delområder, så den efterfølgende vurdering er dækkende for hele delområdet. Beskrivelsen af typeområderne inkluderer bygningerne i de enkelte områder, deres placering og deres nuværende sanitære status. Typeområde inddeling for Christiansø Christiansø inddeles i 6 områder, hvoraf nogle har meget få beboere og dermed små mængder spildevand (typeområdernes fysiske placering er illustreret på figur 3.4 - index i det følgende henviser til dette kort). A.1. Bebyggelse langs havnen (Østre- og Vestre længe samt gamle kro) I dette område bor størstedelen af øboerne. I område A.1 og D.2 tilsammen er der boliger til i alt ca. 100 personer. Der bor dog i øjeblikket lidt færre. Område A1 er kloakeret og har udløb til havnen via udløb 3-6. Belastningen må vurderes at være rimelig konstant over året. Ved dimensionering af spildevandshåndteringen skal der tages højde for, at den uudnyttede boligkapacitet igen kan blive taget i anvendelse samt at antallet af besøgende og turister kan stige. B.1. Lægeboligen og Gamle kardusmagasin m. m. Lægeboligen ligger på øens centrale del, et stykke fra hovedparten af øens bebyggelse, der er placeret nær havnen. Gamle Kardusmagasin er placeret ca. 100m nordvest for lægeboligen. Derudover er fire mindre hytter medtaget under område B.1. Hytterne er beliggende henholdsvis 50m og 100m syd for lægeboligen samt 50m nordøst og 130m øst for lægeboligen. Lægeboligen har afløb til en septiktank. Spildevandsmængderne er meget små i dette område - omkring 4 PE. Fra de øvrige bygninger tømmes latrinspandene formodentlig mellem klipperne. B.2. Skolen og Bagerens hus Disse to bygninger ligger på øens nordlige del. En lille hytte beliggende 60m nord for Bagerens hus hører også under område B.2. Både skolen og Bagerens hus har afløb til septiktank. Belastningen på de to tanke er skønnet til henholdsvis 10 og 4 PE. I den nordlige hytte formodes det, at der anvendes latrinspand. Der vil i fremtiden ske kloakering til havnen fra dette område i forbindelse med fjernvarmeprojekt (indikeret på figur 3.1). C.1. Sommerhytter på øens sydvestlige del Dette område omfatter ca. 30 hytter beliggende øst og sydøst for Østre længe. Meget få (eller ingen) af hytterne benyttes til permanent beboelse. De fleste af hytterne lejes af ’hytteboere’, der tilbringer en større eller mindre del af sommerhalvåret på Christiansø. Belastningen er derfor væsentlig større i turistsæsonen. Sæsonen må formodes at være længere for hytteboerne end for ’3-timers turisterne’. Hytterne benytter sig i dag af tømning af latrinspande direkte mellem klipperne. D.1. Store proviantmagasin (offentligt toilet og bad) Store proviantmagasin er beliggende ved siden af kirken, ca. 50m nordøst for den nordlige ende af bebyggelsen langs ved havnen. Proviantmaga-sinet har udløb direkte til havnen via det i (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998) benævnte udløb 1. Udløbenes placering kan ses på figur 3.4. I vintersæsonen er belastningen fra dette område tæt på 0, men i sommersæsonen er der en stor belastning - fra område D.1 og D.2 skønnes der tilsammen at være 300 PE. Campister på teltpladsen og sejlende bader i denne bygning. Bygningen tjener som toilet for størstedelen af ’3-timers turisterne’ (op til 1000 om dagen) og en stor del af de overnattende turister. D.2. Nordlige del af bygningerne langs med havnen fra kiosken til og med gl. Bryggeri I dette område ligger bl.a. kiosk, kro (inkl. hotel), købmand, administration samt et offentligt toilet. Hele området er kloakeret og har udløb til havnen via udløb 1, 2 og 3. Ledningsnettet er i god stand (Leijon & Salomonsson, 1999) og (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). Udløb 1 afvander de nordlige bygninger. Udløb 2, der udleder vand fra det offentlige toilet, munder ud lige ved siden af Christiansøfartens anløbsplads, der står for størstedelen af turistfarten. Det er uheldigt, at turisternes første møde med Christiansø er toiletpapir mellem klipperne, hvilket ofte kan observeres. Resten af bygningerne afleder til udløb 3. Der er ganske stor forskel på belastningen sommer og vinter på grund af det offentlige toilet og kroen, der begge er højt belastet i sommer-sæsonen. Uden for turistsæsonen er belastningen fra dette område ganske lav. Alternative metoder i dette område kan have stor demonstrationsværdi. Figur 3.4: Typeområde inddeling for Frederiksø Frederiksø kan inddeles i 4 typeområder. Belastningen fra område A.2, B.3 og D.3 er opgjort totalt til 40 PE, hvoraf ca. 30 PE stammer fra område A.2. A.2. Bebyggelse på den centrale del af øen fra Månen til Gamle sygehus Langt størstedelen af bygningerne på øerne befinder sig i dette område. Bortset fra Månen, der er forsamlingshus, og nogle enkelte hytter, er bygningerne permanent beboede. Området er kloakeret og har udløb til havnen via udløb 7 og 9. Østre længe, Vestre længe og Månen har udløb til havnen via udløb 7, de øvrige bygninger til øens vestside via udløb 9. B.3. Smedeboligen og Bådsmandsboden I alt rummer området fire bygninger inklusiv Lille tårn, der fungerer som museum. I Smedeboligen findes en af øernes to sildeforarbejdnings virksomheder. Området har afløb til havnen via afløb 8. Der forekommer lugtgener fra sildeforarbejdningen i beboelsesdelen af smedens bolig. C.2. Sommerhytter midt på øen Området omfatter 5 små sommerhytter beliggende mellem område A.2 og D.3 og 3 hytter beliggende mellem område A.2 og B.3. Den sanitære status er uvis, men hytterne benytter sig formodentlig af tømning af latrinspande mellem klipperne. Belastningen opgøres til 10-15 PE, men der er sandsynligvis en del forskel på sommer og vinter belastning. D.3. Statsfængslet, Malerens hus og Kanonbådeskuret Området rummer bebyggelsen på Frederiksø´ sydlige del. Den største del af spildevandet fra dette område stammer fra Statsfængslet, der i dag er gæstebolig med plads til ca. 10 PE. Vurdering af typeområder Ved en sammenligning af typeområderne ses det, at nogle områder er karakteriseret ved stort set de samme afløbs- og beboelsesforhold. A. Tæt bebyggelse: område A.1 og A.2 indeholder størstedelen af de permanent beboede bygninger. Begge områder er karakteriseret ved at være væsentlig tættere bebygget end de øvrige områder og ved at have en nogenlunde jævn spildevandsbelastning over året. B. Spredt bebyggelse: område B.1 og B.2 på Christiansø og område B.3 på Frederiksø er meget ens i karakter. Alle områder kan beskrives som permanent bebyggelse i åbent land. Ved en grovere område indeling, der ikke anvender geografisk placering som kriterie, kunne disse områder med fordel slås sammen til ét område. C. Hytter: område C.1 og C.2 er begge sæsonbeboelse i åbent land (hytter). Spildevandsbelastningen er meget skævt fordelt over året. Det nuværende spildevandssystem er meget primitivt (tømning af latrinspande mellem klipperne). D. Områder med offentlige toiletter: område D.1 og D.2 på Christiansø og område D.3 på Frederiksø er alle karakteriseret ved meget lav belastning om vinteren og stor belastning i turistsæsonen, fordi en stor del af turistaktiviteterne er centreret omkring disse områder. Som skitseret ovenfor kan de 10 beskrevne områder altså reduceres til 4 områder, uden opdelingen efter typer af bebyggelse går tabt. Ved en opdeling i kun 4 typeområder vil den geografiske opdeling i nogen grad gå tabt. Til gengæld opretholdes en inddeling i 4 overordnede "boligtyper", der danner grundlag for opstillingen af massebalancerne for de 6 alternative spildevandsløsninger for Christiansø, der i det følgende vil blive udvalgt og vurderet. 4. Mulige spildevandsløsninger på Christiansø
I dette kapitel findes en gennemgang af mulige spildevandsløsninger på Christiansø. Der indledes med en generel gennemgang og beskrivelse af mulige spildevandssystemer på Christiansø. Herefter følger en kommenteret opdeling for hver af de 4 "boligtyper", som er blevet beskrevet i kapitel 3:
Først opstilles en liste over alle teoretisk mulige løsninger uden at skelne til de fysiske forhold på den givne lokalitet. Denne liste er præsenteret i bilag B og kompleksiteten illustreres ved figur 4.1. Herefter blev der arbejdet med at udpege de løsninger, der udfra en række kriterier blev anset for at være mulige på Christiansø. Figur 4.1: Kriterier for mulig løsning En mulig spildevandsløsning på Christians bør på baggrund af den indledende stedsanalyse opfylde følgende kriterier:
Den indledende stedsanalyse har endvidere vist at "grønne anlæg" (sandfiltre, rodzoneanlæg etc.) er vanskelige at etablere i forbindelse med en spildevandshåndtering på Christiansø. Dette skyldes primært disse anlægs store arealkrav (harmonerer ikke med fredningsbestemmelserne) men også de omfattende anlægsarbejder der vil være forbundet med sådanne løsninger (herunder sprængningsarbejder). Hertil kommer at fredningsbestemmelser forbyder at indføre nye planter til Christiansø, f.eks. i forbindelse med etablering af rodzoneanlæg. Således er disse anlægstyper ikke medtaget i den videre opstilling og vurdering. Med udgangspunkt i ovenstående har det været muligt at nedskære bruttolisten og udpege de løsninger, det er muligt at implementere på den givne lokalitet, Christiansø. I bilag C gives der en dybere forklaring til hver enkelt løsning, herunder en vurdering af potentielle rensetiltag. For en mere uddybende vurdering af de enkelte rensetiltag i relation til toilet- , håndterings- og spildevandstype henvises altså til bilag C. 4.1 Mulige spildevandsløsningerI det følgende gennemgås mulige spildevandsløsninger udfra graden af sortering, den fysiske udformning (toilettype) samt mulige rensetiltag. Spildevandssystemerne er af hensyn til overskueligheden opdelt i:
Ikke-sorterede løsninger Blandt spildevandsløsningerne figurerer en række forskellige ikke-sorterende løsninger, dvs. løsninger hvor urin, fækalier og gråt spildevand blandes, behandles og afledes sammen. Den praktiske udførelse af løsningerne kan basere sig på en række forskellige toilettyper, der for de ikke-sorterende løsninger primært vil have betydning for vandforbruget og dermed for spildevandsmængden. Dette har bl.a. betydning for omfanget af et eventuelt transportbehov til Bornholm og kapaciteten af eventuelle renseanlæg. De forskellige toilettyper omfatter principielt:
Rensetiltag ved ikke-sorterende løsninger omfatter:
Urinsorterede løsninger De urinsorterende løsninger omfatter løsninger, hvor den menneskelige urin adskilles fra den øvrige spildevandsstrøm. Selve udførelsen af de urinsorterende løsninger er primært baseret på anvendelsen af urinsorterende toiletter hvor fækalier og urin adskilles og urinen opsamles i en tank. Fækalier og skyllevand ledes til rensning. De urinsorterende toiletter kan reducere den samlede spildevandsmængde med omkring 28-35 l/PE/dag og reducere N og P belastningen af spildevandsstrømmen med hhv. 97% og 55% (jfr. tabel 3.3). Rensetiltag for det resterende spildevand ved urinsorterende løsninger omfatter de samme tiltag som ved de ikke-sorterende løsninger. Urin- og fækaliesorterende løsninger De urin- og fækaliesorterende løsninger omfatter løsninger hvor både urin og fækalier frasorteres spildevandsstrømmen, enten som to adskilte fraktioner eller sammen. Det resterende spildevand kaldes gråt spildevand. Ved urin- og fækaliesorterende løsninger reduceres spildevandets belastning med NPO med hhv. 99%, 75 % og 41% (jfr. tabel 3.3). Hvis urinen og fækalierne frasorteres som to adskilte fraktioner, opsamles de i hver deres tank. Alternativt kan de opsamles via separat ledningsnet (reduktion af den samlede spildevandsmængde med 28-35 l/PE/dag). Denne adskillelse kan ske vha. urinsorterende, vandskyllende toiletter eller urinseparerende multtoiletter. Hvis urin og fækalier håndteres sammen, opsamles de vha. følgende toiletsystemer:
Rensetiltag ved urin- og fækaliesorterende løsninger kan for det sorte spildevand omfatte:
For det resterende grå spildevand kan rensningen omfatte:
I det følgende vurderes de mulige løsninger i relation til de 4 overordnede boligtyper præsenteret i kapitel 3. For en mere uddybende vurdering af de enkelte rensetiltag i relation til 4.2 Spildevandsløsninger i de 4 overordnede typeområderTæt bebyggelse Den tætte bebyggelse omfatter de permanente boliger (fastboende) på Christiansø svarende til typeområderne A.1 og A.2 og er i dag kloakeret direkte til havnen. Spildevands-belastningen fra den tætte og spredte bebyggelse fremgår af Tabel 4.1. Tabel 4.1:
De ikke-sorterende løsninger er favoriseret for denne boligtype eftersom den tætte bebyggelse er kloakeret. Således er det muligt at opsamle og rense spildevandet fra de fastboende centralt. Ligeledes vil det være muligt at opsamle spildevandet og pumpe det direkte ud i Østersøen via en lang rørføring. En urinsorterende løsning for den tætte bebyggelse vil medføre omkostninger til installation af urinsorterende toiletsystemer, men også resultere i en drastisk reduktion i udledningen af næringsstoffer til Østersøen (jfr. de fastboendes andel af den totale næringsstofbelastning). Alternativt kan der installeres urinaler i kombination med konventionelle toiletter, hvilket dog ikke anses for værende et realistisk alternativ for denne type af beboelse. Dette skyldes overvejelser omkring økonomien og de fysiske forhold. Udvælgelsen af selve rensetiltaget skal bero på en vurdering af tiltagets arealkrav, brud på fredningsbestemmelser, sprængningskrav og forventede udledningskrav. Spredt bebyggelse Den spredte bebyggelse omfatter bebyggelsen i typeområderne B.1, B.2 og B.3. Den totale belastning fra tæt og spredt bebyggelse svarer til antallet af fastboende og besøgende (jfr. tabel 4.1). Områderne er delvis kloakeret og der anvendes latrinspande og septiktanke. Der findes få hytter i områderne, men generelt er der tale om permanent beboelse. Mulige spildevandsløsninger for den kloakerede del af den spredte bebyggelse omfatter både ikke-sorterende og sorterende løsninger. For den ikke-kloakerede del er det mest realistisk at anlægge samletanke istedet for eksisterende septiktanke. De få hytter kan tømme deres latrinspande i disse samletanke. Tømning af tankene kan foregå vha. vogn eller fast trykledning til det øvrige kloaknet. Hytter Hytteområderne på Christiansø omfatter hytter i typeområderne C.1 og C.2. Belastningen fra hytteområderne antages koncentreret til sommerperioden (60 dage) og udgør ca. 150 PE, jfr. kapitel 3. Det grå spildevand fra hytterne er ikke medtaget i analysen, fordi mængden er meget lille (der er ikke indlagt vand) og fordi det formodentligt spredes ud i haven og lignende. Kategoriseringsmæssigt betyder det, at mulige løsninger kommer til at høre under ’urin og fækaliesorterende løsninger’ fordi det grå spildevand er sorteret fra. Alle former for toiletter, der kræver vand indlagt eller kloakering, er ikke medtaget fordi det anses for urealistisk at kunne føre ledninger i hytteområderne. For ikke at ændre for meget på de eksisterende forhold (og dermed brugerkrav), ses det derfor at være mest rigtigt at bibeholde det eksisterende system med latrinspande til opsamling af urin og fækalier i forbindelse med hytterne. Der kan evt. installeres urinseparerende latrinspande for minimering af lugtgener. I stedet for, at disse latrinspande tømmes i klipperne, kan der etableres en brønd i forbindelse med kloaksystemet for den tætte bebyggelse (på grænsen mellem typeområderne), hvori tømningen foregår. Dette vil ikke ændre den nuværende tømningspraksis for hytteboerne (hverken hygiejnisk eller fysisk). Generelt kan det siges at den rensning der sker af det sorte spildevand fra hytterne, skal vælges så den kan kobles på den, der vælges for den tætte bebyggelse og de offentlige toiletter. Offentlige toiletter De offentlige toiletter omfatter typeområderne D.1, D.2 og D.3 som det fremgår af kapitel 3. Belastningen på de offentlige toiletter er maksimal i sommerperioden og omfatter ca. 365 PE. Mulige løsninger for de offentlige toiletter omfatter både ikke-sorterende og sorterende løsninger. Eftersom de offentlige toiletter er kloakeret, er de ikke-sorterende løsninger favoriseret for denne boligtype. Dette betyder at spildevandet samles via eksisterende kloaknet og renses på Christiansø inden udledning til Østersøen. Rensetiltaget vælges i relation til den tætte bebyggelse ved en vurdering af de samme overordnede kriterier. En urinsorterende løsning for de offentlige toiletter vil medføre omkostninger til installation af urinsorterende toiletsystemer, men også resultere i en drastisk reduktion i udledningen af næringsstoffer til Østersøen (jfr. boligtypens andel af den totale næringsstofbelastning). Udover de urinsorterende toiletter kunne der etableres urinaler i kombination med et konventionelt toilet. Dette anses dog for at være et ikke realistisk alternativ for de offentlige toiletter. Dette grunder bl.a. i økonomiske og pladsmæssige aspekter omkring en sådan løsning. Etablering af vandfrie urinaler vil gøre urinen mere koncentreret samt reducere volumenet. De vandfrie urinaler kan dog bruges som vandbesparende tiltag uden egentlig opsamling af urin. En urin- og fækaliesorterende løsning anses for oplagt på de offentlige toiletter til at håndtere den belastning, der genereres af turisterne (3-timers, camping/båd og hytteboere) om sommeren. Hertil kommer at afløbssystemet er koncentreret fysisk. Sådanne løsninger indbefatter installation af vandbesparende toiletter (lavtskyls-, vippe- eller vakuumtoiletter) for at reducere volumen af det opsamlede materiale. Hvis der alligevel skal ske en renovering af kloaknettet kunne man overveje at indlægge trykledninger i de gamle rørføringer og således undgå eventuelle tilstopningsproblemer ved nye toiletsystemer (lavtskyls-, vippe- og vakuumtoiletter). Et vakuumsystem anses således for at være et rimeligt teknologivalg for de offentlige toiletter. Urin- og fækalier opsamles i sommermånederne (ca. 60 dage) og sejles til Bornholm hvor det kan tilføres kloaknettet med efterfølgende rensning. Det er oplagt at det opsamlede materiale fra hytterne tilføres et offentligt vakuumsystem. 4.3 Valg og illustration af spildevandsløsningerMed udgangspunkt i den foreløbige analyse af mulige spildevandssystemer på Christiansø (kapitel 4.1-4.2 samt bilag B og bilag C) er der blevet udvalgt og opstillet 6 alternative spildevandshåndteringssystemer (heriblandt en traditionel løsning) som med rimelighed vil kunne implementeres på Christiansø. Principperne for de 6 håndteringssystemer er forklaret i afsnit 4.3.1 - 4.3.6. For nogle af de overordnede typeområder (hytter og spredt bebyggelse) er løsningsforslagene meget ens, eftersom udvalget af realistiske løsninger for disse områder er meget snævert. For hytterne anses det for at være mest realistisk at opsamle urin og fækalier i latrinspande, som det er gældende praksis. For de få ejendomme (uden kloakering) under den spredte bebyggelse er etablering af samletanke det mest realistiske. Det opsamlede materiale i latrinspande og samletanke ledes til kloaknettet via brønde, vogn eller trykledning. Det egentlige rensetiltag for spildevandet fra hytter og den spredte bebyggelse er derfor koblet direkte sammen med det, der vælges for de offentlige toiletter og den tætte bebyggelse. De udvalgte løsninger varierer som oftest i rensetiltaget for de offentlige toiletter og den tætte bebyggelse, eftersom størstedelen af belastningen kommer fra disse områder. Nogle af løsningerne fokuserer derfor på at håndtere spidsbelastningen om sommeren (turister/offentlige toiletter), hvor andre reducerer belastningen jævnt henover året (fastboende/tætte bebyggelse). De kompakte renseanlæg (Actiflo) ses som et godt alternativ til et traditionelt renseanlæg på Christiansø. Arealkravet er væsentligt mindre til disse anlæg end til traditionelle anlæg, og muligheden for at indpasse dem i den eksisterende bebyggelse er derfor tilstede. Rensegraderne i et kompakt anlæg er lavere end i et traditionelt renseanlæg, men det vil kunne overholde de forventede udledningskrav. Begge anlægstyper resulterer i en jævn reduktion i udledningen henover året. Hvis sommerbelastningen fra de offentlige toiletter skal fjernes effektivt, anses opsamling og bortskaffelse af urin og fækalier som den mest relevante løsning. Et vakuumsystem med meget lavt skyllevolumen (for at minimere spildevandsvolumen og dermed transportarbejdet) vælges, eftersom det ikke er fysisk muligt at installere multtoiletter på de offentlige toiletter (kræver omfattende sprængningsarbejder). Ved at foretage opsamling og bortskaffelse af urin fra de offentlige toiletter og den tætte bebyggelse opnås en kraftig reduktion i NPO-udledningen. Urinopsamlingen kombineres med et kompaktanlæg (Actiflo), eftersom hovedparten af kvælstoffen i spildevandet er fjernet ved urinsorteringen. Dette er en synergi imellem teknologierne, eftersom Actiflo-anlæg har dårlig kvælstofreduktion (ca. 18%). Denne løsning er taget med for at vise hvor stor en reduktion der faktisk kan opnås ved at etablere et spildevandssystem. Ligeledes kan løsningen demonstrere sorterende toiletsystemer. Der er således tale om 6 principløsninger, der er resultatet af den foreløbige vurdering af mulige spildevandsløsninger på Christiansø. Der henvises til bilag D (teknologibeskrivelser) for en mere detaljeret beskrivelse og vurdering af de opstillede systemer. Løsningerne bliver præsenteret i det følgende. De 6 løsningers betydning for belastningen af Østersøen med NPO fremgår af kapitel 5. 4.3.1 Lang rørføring ud i Østersøen Løsningen omfatter etablering af en lang rørføring ud i Østersøen for at fjerne belastningen af havnebassinet. Samtlige udløb samles i en fællesledning og ledes til en pumpestation for den lange rørføring (ca. 300 meter).
4.3.2 Offentlige vakuumtoiletter / lang rørføring Løsningen omfatter etablering af offentlige vakuumtoiletter for opsamling af turisternes sorte spildevand. Det resterende spildevand udledes urenset til Østersøen via en lang rørføring. Opsamlet materiale i vakuumsystemet sejles til Bornholm.
4.3.3 Kompakt renseanlæg (ACTIFLO )Løsningen omfatter etablering af et kompakt renseanlæg (Actiflo) på Frederiksø med overvejende mekanisk/kemisk rensning. Samtlige udløb samles i en fælles ledning og ledes til Actiflo-anlæg. Slam fra Actiflo-anlæg sejles til Bornholm.
4.3.4 Offentlige vakuumtoiletter / Actiflo Løsningen omfatter etablering af offentlige vakuumtoiletter for opsamling af turisternes sorte spildevand. Det resterende spildevand renses i Actiflo-anlæg. Opsamlet materiale i vakuumsystemet samt slam fra Actiflo-anlæg sejles til Bornholm.
4.3.5 Traditionelt renseanlæg Løsningen omfatter etablering af et traditionelt renseanlæg med mekanisk, biologisk og kemisk rensning på Frederiksø. Samtlige udløb samles i en fælles ledning og ledes til renseanlægget. Slam fra renseanlæg sejles til Bornholm.
4.3.6 Opsamling af urin / Actiflo Løsningen omfatter urinopsamling fra den tætte bebyggelse og de offentlige toiletter. Det resterende spildevand renses i Actiflo-anlæg på Frederiksø. Samtlige udløb samles i en fælles ledning og ledes til Actiflo-anlæg. Urin og slam fra Actiflo-anlæg sejles til Bornholm.
5. Stedsanalyse for Christiansø – trin II
I det følgende afsnit vil der blive opstillet massestrømme for de udvalgte spildevandsløsninger. Dette er en del af baggrunden for en vurdering af spildevandsløsningerne. Ved opstilling af massestrømmene er der taget udgangspunkt i forskellige forudsætninger og antagelser, som findes i den indledende stedsanalyse i kapitel 3 samt i bilag A. Med udgangspunkt i den indledende stedsanalyse, hvor der blev opstillet forudsætninger og massestrømme for vand, N, P og BOD5 for Christiansø, er der i det følgende opstillet massestrømme for N, P og BOD5 for de 6 udvalgte principløsninger (kapitel 4.3). Efterfølgende illustreres det resulterende transportbehov af slam og urin/fækalier ved hver enkelt spildevandsløsning. 5.1 Massestrømme for N, P og BOD5Resulterende udledning af N, P og BOD5 Tabel 5.1 og figur 5.1 sammenstiller de 6 alternativer udfra deres resulterende udledning af N, P og BOD5 til Østersøen. Tabel 5.1:
* mekanisk/biologisk/kemisk rensning - MBNDK (mekanisk ~ forventede rensekrav). Det bemærkes at 50 % af N og P (ca. 2 kg N og P / år) og 85 % af BOD5 (ca. 607 kg BOD5 / år) i det grå spildevand fra hytteboere og camping/båd er medtaget i ovenstående opgørelse som værende uden for det egentlige spildevandssystem (spredes ud i egne haver eller hældes i havnen). Således antages det, at der både under de eksisterende forhold og ved den lange rørføring sker en vis reduktion af NPO (~ 0 %, 1 % og 13 %) pga. denne diffuse afledning. For løsningen med traditionelt renseanlæg på Frederiksø (4.3.5) arbejdes der med den rensegrad, der findes på et biologisk renseanlæg med kvælstof og fosfor fjernelse. Den lange ledning ud i Østersøen (4.3.1) medfører, som det fremgår af opgørelsen, ikke nogen egentlig rensning af spildevandet, kun reduktion ved lokal udspredning af gråt spildevand (primært hytte og camping). Actiflo-løsningen (4.3.3) er ikke effektiv mht. reduktion af kvælstof (ammonium), men lever op til de forventede udledningskrav. Af samme grund er der en synergieffekt mellem disse kompaktanlæg og urinopsamling som nedbringer kvælstofbelastningen effektivt. Det mest effektive (største reduktion af miljøbelastningen med NPO) alternativ er derfor urinopsamlingsløsningen kombineret med Actiflo (4.3.6) hvor størstedelen af urinen opsamles og genanvendes som gødning i landbruget på Bornholm (eller tilføres renseanlæg). Det bemærkes at denne løsning også er mere hensigtsmæssig end den traditionelle løsning, som ydermere kræver et omfattende anlægsarbejde. Løsningen med urinopsamlingen vil kræve et vist anlægsarbejde og transportarbejde (med tankbil og færge). Den anden sorterende løsning, der er blevet valgt, er en urin- fækaliesorterende løsning med installation af offentlige vakuumtoiletter (4.3.2). Som det fremgår af opgørelsen renser løsningen tilstrækkeligt for N og P, mens udledningen af organisk stof ligger lige over det forventede tilladte niveau. Suppleres tiltaget med et Actiflo-anlæg (4.3.4), opfyldes kravende. I tabel 5.1 og figur 5.1 er den resulterende udledning fra de 6 alternativer sammenstillet med de forventede udledningskrav til spildevandshåndteringen på Christiansø. Sammenfattende fremgår det at alle alternativer, hvori der indgår sortering/rensning, lever op til kravene. Dog ligger løsningen med offentlige vakuumtoiletter (ikke suppleret med Actiflo) lidt under kravet mht. organisk stof. Den lange ledning ud i Østersøen lever ikke op til kravene men er taget med for at illustrere den belastning af Østersøen, som Christiansø bidrager med på nuværende tidspunkt. Ligeledes er den taget med for at kunne diskutere, hvorvidt det overhovedet er "rimeligt" at rense de forholdsvis beskedne spildevandsmængder fra Christiansø inden udledning til Østersøen. En egentlig vurdering af de 6 alternativer følger i et senere kapitel, hvor andre kriterier for vurderingen også vil blive inddraget. Figur 5.1: 5.2 Transportbehov for slam og urinHver enkelt spildevandsløsning medfører et transportbehov for slam, urin og fækalier, som vil blive vurderet i detaljer i det følgende. Der regnes generelt med en slamproduktion (i tørstof) på 40 g TS/PE/dag for traditionelle renseanlæg (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). Ligeledes regnes der for de kompakte renseanlæg (Actiflo) med en slamproduktion på ca. 6 % af de behandlede spildevandsmængder (bilag D). Nogle af spildevandssystemerne medfører tillige en borttransport af adskilte fraktioner (urin eller urin og fækalier). Disse mængder er ligeledes medtaget i nedenstående opgørelser. Detaljerede beregninger der danner baggrund for opgørelsen findes i bilag A. Transportbehov af slam/urin Tabel 5.2:
De angivne slammængder udenfor parentes svarer til et tørstofindhold på 20 %, hvilket kan opnås ved at afvande slammet lokalt inden transport. Tal i parentes svarer til et indhold på 3 procent. Opgørelsen af totale mængder svarer til summen af urin/spildevand og slam med et tørstofindhold på 20 %. Det bemærkes at transportbehovet for løsninger med offentlige vakuumtoiletter ikke er baseret på afvanding af opsamlet materiale inden borttransport. En sådan afvanding vil nemlig resultere i en lavere rensegrad (for NPO) for disse løsninger, eftersom vandet fra slamafvandingen igen må betragtes som spildevand. Tabel 5.3:
5.3 Aftagemuligheder på BornholmI forbindelse med en løsning med offentlige vakuumtoiletter kan der blive tale om tilledning af opsamlet materiale til et renseanlæg på Bornholm. Det er blevet undersøgt, hvorvidt en sådan tilledning er mulig (hvor og hvordan), og omkostninger forbundet hermed er blevet undersøgt. Modtageanlæg på Bornholm I Svaneke ligger der et renseanlæg af samme type (MBNDK) som de af Vandmiljøplanen godkendte anlæg i Bornholms Amt (disse ligger i Tejn, Neksø og Rønne (Miljøstyrelsen, 1999)). Den nuværende belastning på anlægget i Svaneke er 4.071 PE (Bornholms Amt, 2000). Rensegraderne for BOD5, N og P ligger på henholdsvis 98, 80 og 82 %. Udledningskravene til anlægget i Svaneke er 20 og 1,5 mg/l for henholdsvis BOD5 og Total-P. Umiddelbart ville dette anlæg være en oplagt modtager af spildevandet fra Christiansø. Herved slipper man nemlig for landtransport på Bornholm (spildevandet kan formentlig hældes i Svaneke havns kloaksystem), hvilket vil gøre løsningerne med bortsejlads af spildevand mere økonomisk forsvarlige og mindre miljøbelastende. Kloakspildevandet kan pumpes direkte i kloaksystemet i Svaneke havn – dog skal der tages højde for mulige transportproblemer i rørføringen. Det skal overvejes om anaerobe forhold og dermed dannelse af svovlbrinte kan opstå i forbindelse med transporten. Eksempelvis kunne tilsættes nitrat som iltningsmiddel. Detaljer omkring en sådan tilslutning bør undersøges, hvis alternativet med offentlige vakuumtoiletter skal realiseres. 5.4 Økonomiske forholdI henhold til Neksø kommunes tekniske forvaltning er der umiddelbart ingen problemer med at modtage de forholdsvist beskedne mængder kloakspildevand fra Christiansø om sommeren. Eftersom Svaneke havn i forvejen modtager kloakspildevand fra skibe og tilleder dette Svaneke renseanlæg, kan Christiansø også få lov til at gøre dette uden tilslutningsafgift. Tilledningsafgift Dog skal der betales en tilledningsafgit på 14 kr/m3 excl. moms (fra 2001). Der skal regnes med en opkoncentreringsfaktor på ca. 6 eftersom spildevandet er højkoncentreret. Dette skyldes at ovennævnte tilledningsafgift er baseret på normalt-koncentreret kloakspildevand. Med ca. 2,4 m3/dag (løsningen med offentlige vakuumtoiletter) skal man altså regne med ca. 200 kr/dag excl. moms for at få spildevandet behandlet på Bornholm (Svaneke). 5.5 Institutionelle forholdI det følgende gennemgås lovgivningen i forbindelse med modtageordninger for kloakspildevand fra skibe på Christiansø, hvilket kan have betydning for dimensioneringen af en spildevandsløsning. Afsnittet er skrevet i henhold til Lov om beskyttelse af havmiljøet, Lov nr. 476 af 30 juni 1993 fra Miljø- og Energiministeriet. Ligeledes indgår betragtninger fra Miljø- og Energiministeriets Bek. nr. 576 af 20/11-1984. De fremsatte paragraffer i Lov nr. 476 af 30 juni 1993 søger at forebygge og begrænse forureningen af miljøet (særligt havmiljøet) fra skibe, luftfartøjer og platforme. Udtømning af kloakspildevand I henhold til Lov nr. 476 af 30 juni 1993 fra Miljø- og Energiministeriet må udtømning af kloakspildevand på dansk søterritorium og i Østersøområdet kun finde sted såfremt: Udtømningen foregår under anvendelse af et godkendt anlæg til behandling af kloakspildevand, og spildevandet ved udløbet fra anlægget ikke frembringer synlige spor i havet. Spildevandet er findelt og desinficeret i et godkendt anlæg og udtømningen sker i en afstand af mindst 4 sømil fra nærmeste kyst eller Udtømningen foretages i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst. Foretages udtømingen fra en tank til opsamling og opbevaring af kloakspildevand, skal skibets eller platformens fart endvidere være mindst 4 knob, og udtømningen skal ske med moderat udløbshastighed. Hertil kommer at Miljøministeren kan fastsætte særlige regler for udtømning af kloakspildevand, herunder forbud mod udtømning i havne, bugter, fjorde og lign. områder eller forbud mod udtømning fra bestemte skibe. Modtageordninger for kloak spildevand Et sådant forbud gælder ikke for Christiansø´ havn, og Christiansø har derfor en lovgivningsmæssig forpligtigelse til at modtage kloakspildevand fra skibe. I henhold til Miljø- og Energiministeriets Bek. nr. 631 af 27/6-2000, skal der i alle havne etableres en ordning til modtagelse af kloakspildevand. Ligeledes skal der etableres et særligt koblingsled mellem modtageanlæg og skib. Fredningsbestemmelser I henhold til "Bekendtgørelsen om fredning af øgruppen Ertholmene og omliggende søterritorium" (Miljø- og Energiministeriets Bek. nr. 576 af 20/11-1984) skal enhver foranstaltning til bortskaffelse af fast affald, spildevand og løsning af sanitære problemer aftales mellem forsvarsministeriet og fredningsstyrelsen, særligt vedrørende søterritoriet. I følge samme bekendtgørelse må der ikke henkastes eller anbringes affald på øgruppen. Ovenstående gennemgang af de institutionelle forhold vedr. modtageordninger for kloakspildevand på Christiansø har vist, at der er en vis uoverensstemmelse mellem fredningsbestem-melserne og de lovgivningsmæssige forpligtelser omkring modtagelse af kloakspildevand fra skibe. Disse uoverensstemmelser skal afklares forud for etablering af en egentlig spildevandsløsning, eftersom dimensioneringen af denne afhænger heraf. 6. Vurdering af de opstillede spildevandssystemer
6.1 VurderingsmetodeVed multikriterievurderingen foretages en vurdering af de mulige løsninger i forhold til et eller flere referencesystemer. Mulige referencesystemer i denne forbindelse kan f.eks. være:
Da vurderingsværktøjet inddrager det lokale sted som udgangspunkt for vurderingerne om bæredygtighed, vil prioriteringen af kriterierne være forskellige fra case til case. Valg og gruppering af hvilke kriterier, der skal medtages, udgør en væsentligt del af vurderingen, idet kriterierne danner grundlaget for den samlede vurdering og skaber sammenhæng mellem stedsanalysen, de udvalgte kriterier og vurderingen. 6.2 VurderingskriterierAntallet af kriterier kan variere fra sted til sted, fordi lokaliteten og herunder eventuelle interesser indgår som en del af udgangspunktet for vurderingen. Antallet af kriterier er en afvejning af, dels et tilstrækkeligt højt antal så en fornuftig struktur kan opnås, dels et tilstrækkeligt lavt antal så overblikket ikke mistes. Det største problem med opstilling af kriterierne er struktureringen af de elementer, der er indeholdt i kriterierne på en sådan måde at alt væsentligt er talt med én gang og at intet er talt med to steder. Vurderingskriterier Der er i det følgende anvendt 8 vurderingskriterier, der beskrives kortfattet nedenfor: Ressourceforbrug og miljøbelastning (Miljø) - i anlæg, drift og bortskaffelse, potentiale for genanvendelse, transportbehov samt lokale og globale miljøeffekter, herunder emissioner. Hygiejne og sikkerhed (Hygiejne) - hygiejneforhold lokalt og regionalt, sikkerhed ved brug og drift. Drift og vedligeholdelse (Drift) - driftssikkerhed og behov for menneskelige ressourcer (økonomiske og tidsmæssige krav til drift, vedligeholdelse, uddannelse af brugere og driftspersonale). Brug og renholdning (Brug) - komfort, varme, lugt, støj, enkelthed i brug og rengøring. Økonomi - investeringskrav, drift, rentabilitet, omkostningseffektivitet - mest miljø for pengene. Selvforvaltning - lokal recirkulering, deltagelse, forståelse og indflydelse på beslutninger, anlæg og drift. Robusthed - fleksibilitet i forhold til ændringer i krav, lovgivning og produktion af spildevand (herunder mertilførsel fra skibe). Demonstrationsværdi - fremvisning af alternative teknologier for at udbrede kendskabet til disse. 6.3 Vurdering af enkeltkriterierSystemerne (de 6 principløsninger) er vurderet i forhold til den eksisterende løsning og omfatter de 8 overordnede kriterier. Miljøvurderingen af løsningerne bunder alene i deres resulterende belastning af Østersøen, jfr. kapitel 5. Vurderingen af de hygiejniske forhold er fokuseret på forholdene i havnen og ved klipperne, hvor hytteboerne tømmer deres latriner. Overordnet gælder, at udledningen fra Christiansø er lille og har forsvindende lille betydning for Østersøen. På grund af strømforholdene og dybden omkring øen vurderes den eneste væsentlige effekt af den gældende praksis at være uhygiejniske og uæstetiske forhold som følge af spildevandsudløb i havnen og i klipperne, hvor latrinspande tømmes. En løsning, hvor spildevandet samles og ledes væk fra havnen vil løse disse problemer. Alle løsningerne medfører en væsentlig forbedring af de hygiejniske problemer ved den eksisterende udledning af spildevand direkte til havnen. Ved tømning af latrinspandene fra hytterne i fælles brøndanlæg forbedres hygiejnen lokalt. Miljøforholdene ved de foreslåede løsninger sammenfattes i det nedenstående: Miljøforholdene er bl.a. vurderet i forhold til de krav, der forventes opstillet ved en myndighedsbehandling af Christiansø's spildevandsforhold.
Det skal bemærkes at der ikke foretages en decideret livscyklusanalyse af miljøeffekterne (herunder ressourceforbrug) ved anlæg, drift og bortskaffelse af opsamlet materiale i forbindelse med de forskellige løsninger. De væsentligste driftsopgaver i forbindelse med det eksisterende spildevandssystem er at sikre, at kloakken fungerer. Hertil kommer tømning af hytternes latriner, der også kan regnes for en driftsfunktion. For alle løsninger gælder, at latrinerne i hytterne med de dertil hørende problemer med komfort, drift og håndtering bevares. Ved ombygning af systemet vil omfanget af driftsproblemer afhænge af, hvordan kloakeringen bliver ændret. I det omfang, den eksisterende kloak bevares, vil den også fortsat give anledning til driftsproblemer. Nye pumpestationer og trykledninger vil derimod ikke medføre væsentlige driftsproblemer. Både et traditionelt renseanlæg og et kompakt anlæg som Actiflo vil være forsynet med SRO-anlæg. Under normale forhold vil driftskravet være på niveauet ugentlige tilsyn. Velfungerende vakuumsystemer giver ikke store problemer i brug og drift under normale forhold. Toiletterne er dog følsomme over for "sabotage", hvor fremmedlegemer (hygiejnebind, håndklæder etc.) stopper ventiler og rør. De urinsorterende toiletter, der findes på markedet, er ikke færdigudviklede. En løsning med urinsorterende toiletter kræver derfor et lokalt engagement hos driftsfolkene, for at de kan fungere som offentlige toiletter. Sorteringen i urinsorterende toiletter kræver, at brugerne sidder ned. På offentlige toiletter kan det derfor være hensigtsmæssigt at supplere toiletterne med urinaler. Toiletterne stiller krav om højere frekvens af rengøring end traditionelle toiletter eller vakuumtoiletter. Økonomi I projektet indgår ikke en projektering af de enkelte løsninger og derfor heller ikke en detaljeret vurdering af de økonomiske forhold. Fælles for løsningerne er, at omfanget af kloakering og kloakrenovering vil have stor indflydelse på de samlede projektomkostninger. Alle løsninger kræver forøgede driftsudgifter i forhold til det eksisterende anlæg. Hvis kloaksystemet bliver renoveret, vil der kunne spares mindre beløb på den løbende vedligeholdelse. Det vurderes, at den dyreste løsning vil være etablering af urinopsamling med efterfølgende rensning af det resterende spildevand. Den billigste løsninger vil være etablering af en lang rørføring ud i Østersøen. Selvforvaltning I forhold til den oprindelige projektbeskrivelse er selvforvaltningsperspektivet, efter aftale med Christiansø´s forvaltning, nedtonet i løbet af projektet. Det skyldes bl.a., at der har været meget fokus på kraftvarmeprojektet på Christiansø, og at spildevandsproblemet ikke fylder meget i dagligdagen for øernes beboere. For valget af løsninger har det betydet, at der for de fastboende primært er fokuseret på traditionelle, centrale løsninger, der kræver et minimum af engagement fra brugerne. Eneste undtagelse er løsningerne med urinsorterende toiletter, der vil kræve udskiftning af toiletterne og accept og samarbejde fra brugerne for at sikre en tilfredsstillende urinkvalitet. Denne løsnings perspektiv er imidlertid begrænset af, at lokal recirkulering af næringsstoffer ikke er muligt pga. arealkrav og de fysiske forhold på Christiansø. I alle de foreslåede projekter vil hytteboerne fortsat selv skulle bortskaffe deres latrin. Det vurderes, at denne løsning er acceptabel for brugerne, idet den har fungeret gennem mange år. Etablering af brønde (forbundet til kloaknettet) til tømning af latrinspande vil kunne lette tømningen og forbedre hygiejnen i de områder, hvor spandene hidtil er blevet tømt. Dette kan dog medføre hygiejneproblemer ved brønden, der således vil være et offentligt sted. Det vurderes imidlertid at dette er at foretrække fremfor de eksisterende forhold. Brugerne af de offentlige toiletter vil ved vakuumløsningerne og i endnu højere grad ved de løsninger, der kræver urinsorterende toiletter, skulle vise mere hensyn ved toiletbesøg. Robusthed Løsninger, hvor spildevandet opsamles og renses, resulterer i en væsentlig bedre rensning, end der kræves i dag (forventede krav). Disse løsninger er derfor mere fremtidssikrede end de øvrige løsninger. Vurderingen i tabel 6.1 er udelukkende foretaget udfra en forventning om, at der i fremtiden vil blive stillet krav til en spildevandshåndtering på Christiansø. Det skal dog bemærkes at robustheden af løsningerne også skal vurderes i forhold til en fremtidig situation, hvor der ikke kommer nogle specifikke krav til en løsnings miljømæssige præstation. Enhver nutidig løsning med opsamling og rensning af spildevandet fra Christiansø ville således være unødvendig, hvis der ikke i fremtiden stilles nogle særlige krav og dermed ikke robust. Nødvendigheden af en given løsning skal sættes i relation til de miljø- og energimæssige omkostninger der er forbundet med anlæg, drift og vedligeholdelse. Udledning af urenset spildevand er under alle omstændigheder problematisk i forhold til gældende regler. Ved ændring af danske eller internationale love eller konventioner kan der ske yderligere stramninger, der vil umuliggøre denne praksis. Demonstrationsværdi I projektbeskrivelsen indgår overvejelser om, at man skulle introducere alternative toiletsystemer (eks. urinsorterende toiletter eller multtoiletter) på Christiansø for at fremvise og demonstrere dem for turisterne. Eftersom disse løsninger ikke kan indpasses i de fysiske forhold på lokaliteten (der er ikke mulighed for lokal genanvendelse af næringsstoffer), bortfalder en sådan demonstrationsværdi. Løsningen med offentlige vakuumtoiletter vil demonstrere et vandbesparende toiletsystem med opsamling af urin og fækalier med efterfølgende bortskaffelse. Da den miljømæssige gevinst ved denne løsning i forhold til udledning gennem en lang rørledning er tvivlsom, og da vakuumtoiletter ikke kan forventes at vinde indpas i private hjem, er demonstrationseffekten tvivlsom. Det bør dog endeligt bemærkes at de sorterende løsninger, jfr. tabel 6.1, har en større demonstrationseffekt end de eksisterende forhold. Figur 6.1: 6.4 Sammenfattende vurderingI nedenstående tabel findes en sammenfattende vurdering af de seks spildevandssystemer i forhold til de eksisterende forhold. Vurderingsskalaen spænder fra, at det foreslåede system er meget dårligere/dyrere/besværligere end det eksisterende (---) til at det er meget bedre (+++). De seks systemer kan således sammenlignes inden for hver af de otte vurderingsparametre. Sammenligningen kan derimod ikke ske vandret, idet parametrenes vigtighed ikke er vægtet i forhold til hinanden. Hvis man forsøger at inddrage beboerne i en beslutning omkring en fremtidig spildevandshåndtering, kunne en sådan vandret sammenligning blive aktuel i forbindelse med vurderingen. Beboerne kunne hermed få lejlighed til at vægte de enkelte kriterier i den samlede vurdering. En sådan borgerinddragelse er udeladt efter aftale med forvaltningen. Systemet kan forklares ved et eksempel: Etablering af urinsortering kombineret med rensning med actiflo (4.3.6) scorer karakteren +++ under miljø. Det betyder, at miljøgevinsten (reduktionen af næringsstofbelastning til Østersøen) er større ved dette system end for det traditionelle renseanlæg, der scorer ++. Begge systemer opnår hygiejnekarakteren ++, da de løser de hygiejniske problemer i havnen og ved klipperne, hvor latrinspandene hidtil er blevet tømt. Scoren for de to vurderingsparametre kan imidlertid ikke sammenlignes. Miljøgevinsten er ubetydelig for begge systemer, da Christiansø's udledning til Østersøen er negligibel, mens hygiejnen vurderes til at være et langt mere væsentligt problem ved de eksisterende spildevandsforhold. Tabel 6.1:
* primært en vurdering af forureningsbelastningen af Østersøen 7. Konklusion og anbefalingerFormålet med projektet har været at undersøge forskellige alternativer til et udarbejdet programoplæg for en fremtidig spildevandshåndtering på Christiansø. Dette programoplæg omfattede forslag om kloakrenovering og anlæg af traditionelt renseanlæg. Opstillingen af spildevandsløsninger har vist at der med stor rimelighed kan etableres et alternativ til den eksisterende spildevandshåndtering på Christiansø samt til den traditionelle løsning. Hovedparten af de opstillede løsninger (undtagen lang rørføring og offentlige vakuumtoiletter uden Actiflo) vil kunne leve op til forventede udledningskrav svarende til mekanisk rensning. At Christiansø er fredet har vidtrækkende konsekvenser for anlægsprojekter og projekter til håndtering af spildevand. Projekter bliver fordyret, da der skal træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at bygninger og infrastruktur ikke ændres. Opførelse af nye anlæg og bygninger kræver særlig tilladelse. Det er også et krav til nye anlæg, at risikoen for negative påvirkninger af dyre- og planteliv minimeres. De løsninger, der normalt vælges ved etablering af alternative spildevandsanlæg såsom rodzoneanlæg, nedsivningsanlæg og kildesortering af fækalier eller urin, vanskeliggøres på grund af klippegrunden og de meget begrænsede egnede arealer til genanvendelse. Den potentielle værdi af restprodukterne forringes sammenlignet med værdien af restprodukter andre steder, fordi minimum 20 km søtransport kræves for at finde egnede arealer. Projektarbejdet har vist, at de meget specielle fysiske forhold på Christiansø medfører, at mange af de løsninger man normalt opfatter som værende økologiske, på forhånd er blevet udelukket. I det aktuelle projekt er dialogværktøjer ikke blevet taget i brug, da man har skønnet at en detaljeret dialog med beboerne på Christiansø ikke var nødvendig for at kunne opstille og vurdere forskellige spildevandssystemer. Hertil kommer, at man fra forvaltningens side har prioriteret håndtering af affald højere og derfor hellere vil skabe en dialog omkring affaldshåndteringen. Opstilling, udvælgelse og vurdering af alternative spildevands-løsninger på Christiansø er sket med udgangspunkt i de lokale forhold på øen. På baggrund af vurderingen opstilles i det følgende en række anbefalinger til brug for en beslutning om et fremtidigt spildevandssystem på Christiansø. I opstillingen af anbefalinger har der været en klar prioritering af de vurderede kriterier. Der er således lagt stor vægt på at en egentlig spildevandshåndtering skulle løse eksisterende hygiejneproblemer (i klipperne og omkring havnen). En løsnings miljømæssige præstation (reduktion af udledning) er ikke vægtet højt, hvorimod løsningen ikke bør stille store driftskrav til brugeren. Løsningen skal ligeledes være udformet på en sådan måde, at den ikke kommer i modstrid med gældende fredningsbestemmelser. Løsning af hygiejneproblemet prioriteres højt Hygiejneproblemerne vurderes til at være de væsentligste ved de eksisterende spildevandsforhold på Christiansø. Nedsivning forurener øens vandforsyning og udledning til havnen skaber ligesom tømning af latrinspande æstetiske og hygiejniske problemer.
Miljøkrav bør afklares Miljøbelastningen fra udledning af spildevand fra Christiansø sker til åbent hav og er forsvindende i forhold til den øvrige belastning af Østersøen. Alle de foreslåede spildevandsløsninger forudsætter håndtering og transport af spildevand og slam i et sådant omfang, at den samlede miljøgevinst er meget tvivlsom. Udledningen er imidlertid imod gældende regler som anvendes for områder der hører under amterne, og derfor ikke acceptabel set ud fra et reguleringsmæssigt synspunkt.
Behov for kloakrenovering bør afklares Fælles for de foreslåede løsninger er, at der skal tages stilling til, om den eksisterende kloak skal renoveres eller fornys. Spildevandsløsninger, der tager udgangspunkt i det eksisterende kloaksystem, vil kræve løbende vedligeholdelse af kloakken.
Slamhåndtering bør tænkes ind i affaldshåndtering Alle renseløsninger resulterer i, at der produceres slam eller andre fraktioner, der ikke kan bortskaffes på øen.
Urinopsamling anbefales ikke På baggrund af besøg på Christiansø og samarbejde med forvaltningen vurderes det, at der ikke er stor lokal interesse i etablering af sorterende spildevandssystemer. Ydermere er genanvendelse af frasorterede næringsstoffer ikke mulig på øen.
Anbefaling Sammenfattende anbefales det, at:
Hvis Miljøstyrelsen stiller krav om en reduktion af forureningsudledningen fra Christiansø anbefales følgende:
8. Ordliste
9. ReferencerDiverse love og bekendtgørelser fra Miljø- og Energiministeriet: Lov nr. 476 af 30/6-1993: Lov om beskyttelse af havmiljøet. Miljø- og Energiministeriet. Bek nr. 576 af 20/11-1984: Bekendtgørelse om fredning af øgruppen Ertholmene og omliggende søterritorium og lov nr. 9 af 3/1-1992. Miljø- og Energiministeriet. Bek. nr. 823 af 16/9-1996: Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Miljø- og Energiministeriet. Bek. nr. 923 af 5/12-1997: Bekendtgørelse om betalingsregeler for spildevandsanlæg m.m. Miljø- og Energiministeriet. Bek. nr. 636 af 21/8-1998: Bekendtgørelse om afgift af spildevand. Miljø- og Energiministeriet. Bek. nr. 501 af 21/6 1999: Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Miljø- og Energiministeriet. Bek. nr. 631 af 27/6-2000 (gældende): Bekendtgørelse om modtageordninger for affald fra skibe, samt om skibes aflevering af affald. Miljø- og Energiministeriet. Øvrig litteratur: Bentsen, L., Dahl C.P., Napstjert, L., Petersen, C.R., Plum, V. og Thomsen, N.B. (1998): The Actiflo Method, Water Science and Technology, Vol. 37, No. 1, pp. 269-275. Bornholms Amt, 2000: Vandmiljøovervågning - spildevand, 1999, Teknisk Forvaltning, Bornholms Amt. Dyck-Madsen S., Gabriel S., Hoffmann B. (1999): "Alternative spildevands-systemer – 10 illustrerede eksempler fra Sverige", Det økologiske råd. Eilersen, A.M., Tjell, J.C. & Henze, M. (1998): Muligheder for jordbrugsanvendelse af affald fra husholdninger. In: Magid, J. (ed.), Recirkulering fra by til land? - om næringsstoffer på afveje (Recirculation from urban areas to agriculture? - nutrients going astray), pp. 11-40. Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL, København. Eilersen et al. (2001): Tekinfo, Teknologisk informationsværktøj. www.er.dtu.dk/projects/tekinfo. Tilgængeligt efter 30/6 2001. Forsvarets Bygningstjeneste, 1998: Christiansø og Frederiksø - Programforslag for afløbsfornyelse og spildevandsrensning. Forsvarets bygningstjeneste. Flygt, 1999: Informationsmateriale fra Flygt A/S om tryksatte spildevandssystemer. Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, 1993: Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Fællesskabets vegne af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, 1993 (’Østersøkonventionen’). Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber. Leijon, M. og Salomonsson, M. (1999): Alternativ avloppsvattenrening på Ertholmene, Specialkursus ved Institut for Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Miljøstyrelsen, 1999: Punktkilder 1998, Orientering nr. 6, Miljøstyrelsen under Miljø- og Energiministeriet. Naturvårdsverket (1995): Vad innehåller avlopp från hushåll? - Näring och metaller i urin och fekalier samt i disk-, tvätt- & duschvatten, Naturvårdsverket, rapport 4425. Bilag A: Antagelser der ligger til grund for stedsanalysens trin I og IIIndholdsfortegnelse: 1. Forudsætninger omkring de forskellige persongrupper Dette bilag indeholder alle de forudsætninger og antagelser der er gjort i forbindelse med opstilling af massestrømme i stedsanalysens trin I og II. Herefter følger detaljer omkring opstilling af massebalancer for de vurderede spildevandsløsninger på kvælstof, fosfor og organisk stof. Ligeledes kommer detaljerede beregninger på slamproduktion ved de enkelte løsninger og transportbehovet af slam og urin. Til sidst gives forskellige detaljerede informationer omkring Christiansø´s registrerede vandforbrug og persontransporten til og fra øgruppen. 1. Forudsætninger omkring de forskellige persongrupperFølgende forudsætninger omkring vandforbrug og toiletmønster for de forskellige persongrupper ligger til grund for udarbejdelsen af de efterfølgende tabeller. Fastboende/besøgende Det daglige vandforbrug antages at være 130 liter/dag (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). Dette vandforbrug gælder både for fastboende og besøgende på øerne. Christiansø har kun besøgende i sommermånederne altså ca. 60 dage om året. Det antages at de fastboende på Christiansø har ca. 60 besøgende pr. dag i sommermånederne. Christiansø har kapacitet til 135 fastboende personer. Hytteboere Det vides at ca. 150 turister opholder sig på øen i hytter om sommeren, dvs. ca. 60 dage om året. Det antages at ca. 50% af deres toiletbesøg bliver foretaget på øens offentlige toilet. Hver hytteboer tager 1 bad dagligt i badebygningen (30 l/PE/dag) samt håndvask svarende til 5 l/PE/dag. Camping/båd Det antages at alle toiletbesøg for de sejlende turister foregår i land. Herunder antages det at hver sejler foretager 1 stort og 4 små toiletbesøg dagligt. Hertil kommer håndvask (5 gange) der giver 5 liter/PE/dag. Hver sejler tager ligeledes 1 bad på øen dagligt, hvilket giver 30 l/PE/dag og bruger endvidere ca. 20 l/PE/dag i forbindelse med aftentoilette. Totalt set er spildevandsproduktionen fra denne gruppe 45 liter sort spildevand/PE/dag og 55 liter gråt spildevand/PE/dag. Man antager at antallet af sådanne turister er ca. 190 PE dagligt i sommermånederne, dvs. ca. 60 dage om året. Et eventuelt vandforbrug til madlavning når ikke kloaksystemet og er derfor ikke medtaget i opgørelsen. Belastningen fra camping/bådfolk svarer til 4/5 af belastningen fra fastboende, jfr. antaget toiletmønster. 3-timers turister I sommermånederne ankommer der dagligt ca. 1000 såkaldte 3-timers turister. Dvs. turister der kun opholder sig på øen i 3 timer. Det er antaget at 10 sådanne turister svarer til en normal PE, hvilket således giver 100 PE 3-timers turister. Det antages at 1 PE 3-timers turister svarer til 1 PE fastboende/besøgende. 3-timers turisterne besøger kun øen i sommermånederne, ca. 60 dage om året. Et eventuelt (minimalt) bidrag med fosfor fra madrester og vaskemidler er ikke medtaget i nærværende massebalancer. Nedenstående tabel viser spildevandsmængder fordelt på komponenter fra forskellige persongrupper på Christiansø, opgjort i m3/PE/år. Spildevandsmængder på PE-basis
Fastboende og besøgende antages at foretage 5 små samt 2 store toiletbesøg dagligt. Skyllevolumenet pr. besøg sættes til 9 liter/skyl. Volumenet af urin og fækalier udgør henholdsvis 1,2 og 0,2 l/PE/dag (Eilersen et al., 2001). Det grå spildevand udgør resten op til 130 l for denne persongruppe. Når halvdelen af hytteboernes toiletbesøg foretages på det offentlige toilet giver dette 2,5 små samt 1 stort besøg med 9 l/skyl. Hertil kommer volumenet af selve urinen og fækalierne. Mængden af urin (+ skyllevand) fra hytteboerne kan således beregnes til: (1,2 (volumen urin) + 2,5 * 9 l/skyl) * 60 dage/år = 1,4 m3/PE/år. Mængden af gråt spildevand fra hytteboerne kan beregnes til: (30 + 5 l/PE/dag) * 60 dage/år = 2,1 m3/PE/år. For de øvrige persongrupper henvises der til de allerede fremstillede forudsætninger og antagelser. Spildevandsmængder på årsbasis Nedenstående tabel viser spildevandsmængder fordelt på komponenter fra forskellige persongrupper på Christiansø, opgjort i m3/år.
De fremstillede spildevandsmængder er blot resultat af en multiplikation med antallet af personækvivalenter i de forskellige persongrupper. Kvælstofbelastning Nedenstående tabel viser belastningen med kvælstof fordelt på forskellige persongrupper og spildevandskomponenter. Ligeledes vises den totale årlige belastning med kvælstof.
I den næste opgørelse er der fremstillet en fordeling af kvælstofbelastning på de fysiske opsamlingssystemer, dvs. offentlige toilet, latrinspande og permanente toiletter.
Fosforbelastning Nedenstående tabel viser belastningen med fosfor fordelt på forskellige persongrupper og spildevandskomponenter. Ligeledes vises den totale årlige belastning med fosfor.
I den efterfølgende opgørelse er der fremstillet en fordeling af fosforbelastningen på de fysiske opsamlingssystemer, dvs. offentlige toilet, latrinspande og permanente toiletter.
Belastning med BOD5 Nedenstående tabel viser belastningen med organisk stof (BOD5) fordelt på forskellige persongrupper og spildevandskomponenter. Ligeledes vises den totale årlige belastning med BOD5.
De i opgørelsen fremstillede belastninger med BOD5 er baseret på 21900 g/PE/år der stammer fra (Bek. nr. 501 af 21/6 1999). Der gælder de samme antagelser omkring persongruppernes toiletmønster som allerede er fremstillet. Efterfølgende er den totale årlige belastning beregnet for hver persongruppe udfra antallet af personækvivalenter. I den efterfølgende opgørelse er der fremstillet en fordeling af BOD5-belastningen på de fysiske opsamlingssystemer, dvs. offentlige toilet, latrinspande og permanente toiletter.
Mængden af N, P og BOD5 som i ovenstående opgørelsen er sat udenfor system medtages som bortrenset i den efterfølgende opstilling af massestrømme for de vurderede spildevandsløsninger. Udledningen fra de enkelte løsninger sættes i relation til den totale belastning. 2. Massebalancer for de vurderede spildevandssystemerLang rørføring (4.3.1) Denne løsning er baseret på anlæggelse af en lang rørføring (tilkobles samtlige eksisterende udløb) direkte ud i Østersøen. Spildevandet fra spredt bebyggelse og hytteområderne håndteres som ved den traditionelle løsning. Der sker således ikke nogen egentlig reduktion i belastningen af Østersøen med NPO hvilket fremgår af følgende opgørelse. Dog antages spildevand udenfor system for bortrenset. Nedenstående tabel viser udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof til Østersøen ved etablering af en lang rørføring ud i Østersøen.
Denne løsning er baseret på installation af et vakuumsystem på de offentlige toiletter til at klare den ekstra spildevandsbelastning fra turisterne om sommeren. Det opsamlede materiale (urin, fæces og minimale mængder skyllevand) sejles til Bornholm. Det resterende spildevand pumpes væk fra Christiansø gennem en lang rørføring. Det opsamlede materiale består af urin og fæces fra alle hytteboere, camping/bådfolk samt 3-timers turister der besøger Christiansø om sommeren (60 dage). Materiale der bliver transporteret væk anses for at være udenfor massestrømmene på Christiansø og er derfor 100% fjernet. Massebalance for belastning af Østersøen: Kvælstof i spildevandet der bortsejles: 86 + 2 + 87 + 1 + 57 + 1 kg N/år = 234 kg N/år Fosfor i spildevandet der bortsejles: 14 + 5 + 14 + 3 + 9 + 3 kg P/år = 48 kg P/år BOD5 i spildevandet der bortsejles: 45 + 180 + 46 + 114 + 30 + 120 = 535 kg BOD5/år Nedenstående tabel viser resulterende udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof til Østersøen ved installation af offentlige vakuumtoiletter.
Denne løsning er baseret på anlæggelse af et kompakt Actiflo-anlæg for rensning af Christiansø´s spildevand. Tilledningen af spildevand til anlægget foregår som ved den traditionelle løsning. Rensegraderne for det kompakte anlæg (Actiflo) kendes fra (Bentsen et al., 1998) der fremsætter typiske rensegrader for Total-P, Kjeldahl-N og COD på henholdsvis 85 %, 18 % og 60 %. Det kan forventes at rensegraden for BOD5 er en del større end rensegraden for COD, eftersom BOD5 inkluderer en relativt større mængde letomsætteligt organisk stof end COD. På baggrund af yderligere informationsmateriale fra Krüger A/S antages rensegraden for BOD5 for sådanne anlæg at ligge på ca. 90 %. Disse rensegrader er anvendt i beregningen af den resulterende udledning til Østersøen. Massebalance for belastning af Østersøen: (762 - 2 kg N/år) * (1 – 0,18) = 624 kg N/år (18%) Offentlige vakuumtoiletter / Actiflo (4.3.4) Denne løsning er baseret på installation af offentlige vakuumtoiletter til at klare den ekstra spildevandsbelastning fra turisterne om sommeren. Det opsamlede materiale sejles til Bornholm. Det resterende spildevand ledes til kompaktanlæg (Actiflo) hvor det renses inden udledning til Østersøen. Det resterende spildevand svarer til alt spildevand fra den tætte bebyggelse samt det grå spildevand fra de offentlige toiletter. Der bortsejles de samme mængder af N, P og BOD5 som ved løsningen med offentlige vakuumtoiletter som eneste tiltag. Herefter fjernes der en vis belastning ved rensning i kompaktanlæg (Actiflo): (526 kg N/år) * 0,18 = 95 kg N/år (150 kg P/år) * 0,85 = 128 kg P/år (3489 kg BOD5/år) * 0,90 = 3140 kg BOD5/år Nedenstående tabel viser resulterende udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof til Østersøen ved offentlige vakuumtoiletter suppleret med Actiflo-anlæg.
Denne løsning er baseret på anlæggelse af et centralt renseanlæg på Frederiksø, hvortil spildevandet fra samtlige udløb tilføres via fælles ledning. Alt spildevand fra fastboende og besøgende samles og ledes til rensningsanlægget. Halvdelen af belastningen fra hytteboerne ender i de offentlige toiletter og resten opsamles i latrinspande og tilføres ny etableret brønd for tilledning til kloakken. Alt spildevand fra 3-timers turisterne ender i de offentlige toiletter. Herefter rensning på renseanlægget. Massebalance for belastning af Østersøen; Mekanisk/biologisk/kemisk rensning (jfr. rensegraderne i bilag D): (762 - 2 kg N/år) * (1 – 0,85) = 114 kg N/år (85%) Urinopsamling / Actiflo (4.3.6) Denne løsning er baseret på opsamling af urin på øerne. Urinen opsamles kun fra den permanente beboelse og de offentlige toiletter. Urinen sejles til Bornholm og anvendes som gødning i landbruget. Det resterende spildevand ledes til et kompakt renseanlæg på Frederiksø. Ved urinopsamlingen fra offentlige toiletter og den permanente beboelse på øen fjernes og genanvendes næsten 100 % af den "producerede" urin på Christiansø. Det er kun ca. 50 % af hytteboernes urin der ikke fjernes fra spildevandet på denne måde. Massebalance for belastning af Østersøen: Kvælstof i urinen der bliver genanvendt: 733 kg N/år – 86 kg N/år / 2 = 690 kg N/år Fosfor i urinen der bliver genanvendt: 116 kg P/år – 14 kg P/år / 2 = 109 kg P/år BOD5 i urinen der bliver genanvendt: 385 kg BOD5/år – 45 kg BOD5/år / 2 = 363 kg BOD5/år Herefter renses den resterende spildevandsstrøm i et Actiflo-anlæg på Frederiksø: (762 - 2 - 690 kg N/år) * (1 – 0,18) = 57 kg N/år Nedenstående tabel viser den resulterende udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof til Østersøen ved opsamling af urin.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Persongrupper |
Antal PE |
Urin |
Fæces |
Total |
|
PE |
l/PE/dag |
l/PE/dag |
l/PE/dag |
Hytter |
150 |
5,2 1 |
1,8 2 |
7 |
Camping/båd |
190 |
4,4 |
1 |
5,4 |
3-timers turister |
100 |
5,2 |
1,8 |
7 |
1
0,8 l * 5 + 1,2 l = 5,2 liter/PE/dag2 0,8 l * 2 + 0,2 l = 1,8 liter/PE/dag
Sommer:
Fra hytteboere:
(60 dage * 75 PE * 1.4 l)latrinspande + (60 dage * 75 PE * 7 l)offentlige toiletter = 37,8 m3
Det bemærkes at 50 % af hytteboerne benytter latrinspande (uden skyllevand). De resterende 50 % benytter de offentlige toiletter.
Fra camping/båd folk:
60 dage * 190 PE * 5,4 = 61,6 m3
Fra 3-timers turister:
60 dage * 100 PE * 7 = 42 m3
Totale mængder af urin, fæces og skyllevand tilført om sommeren til offentligt vakuumsystem: 141,4 m3
Dette giver et dagligt transportbehov af urin, fæces og skyllevand til Bornholm på: 2,4 m3 / dag.
Alternativt kan der installeres offentlige lavtskylstoiletter (5 liter/skyl). Nedenstående opgørelse viser spildevandsmængder tilledt de offentlige toiletter ved installation af lavtskylstoiletter.
Persongrupper |
Antal PE |
Urin |
Fæces |
Total |
|
PE |
l/PE/dag |
l/PE/dag |
l/PE/dag |
Hytter |
150 |
26,2 |
10,2 |
36,4 |
Camping/båd |
190 |
21,2 |
5,2 |
26,4 |
3-timers turister |
100 |
26,2 |
10,2 |
36,4 |
Lignende beregninger på et sådant system viser at transportbehovet bliver væsentligt forøget i forhold til et vakuumsystem. Der skal dagligt transporteres 11,4 m3 urin, fæces og skyllevand til Bornholm.
Løsningens beregnede reduktionsbelastning (for NPO) er baseret på at hele belastningen på de offentlige toiletter bortsejles om sommeren. Hvis en afvanding ønskes (for at reducere transportbehovet) vil der skulle tages hensyn hertil i massebalancerne for NPO.
Actiflo (4.3.3)
Actiflo-teknologien medfører en slamproduktion på ca. 6 % af den behandlede spildevandsmængde (i m3). Dette slam indeholder ca. 3 % tørstof.
Sommer:
De fastboende genererer årligt 6475 m3 spildevand. De øvrige persongrupper genererer årligt (kun om sommeren): 9503 - 6475 m3 = 3028 m3.
Slamproduktion: (60 dage/365 dage * 6475 m3 + 3028 m3) * 0,06 = 245 m3.
Dette giver en daglig slamproduktion om sommeren (3% TS) og dermed et transportbehov på: 4,1 m3 slam / dag
Vinter:
Det er kun de fastboende der genererer spildevand om vinteren (305 dage om året). Slamproduktionen bliver altså: 305/365 dage * 6475 m3 * 0,06 = 325 m3. Daglig slamproduktion om vinteren: 1,1 m3 slam / dag
Offentlige vakuumtoiletter / Actiflo (4.3.4)
Et dagligt transportbehov af urin, fæces og skyllevand om sommeren på 2,4 m3 vil også være aktuelt ved denne løsning. Hertil kommer en slamproduktion ved rensning af de fastboendes og besøgendes spildevand i et Actiflo-anlæg.
Sommer:
De fastboende genererer årligt 6475 m3 spildevand. De besøgende genererer årligt (kun om sommeren) 473 m3 spildevand. Slamproduktionen bliver derfor:
(60 dage/365 dage * 6475 m3 + 473 m3) * 0,06 = 92 m3
Dette giver en daglig slamproduktion om sommeren (3% TS) og dermed et transportbehov på: 1,5 m3 slam / dag
Vinter:
Det er kun de fastboende der genererer spildevand om vinteren (305 dage om året). Slamproduktionen bliver altså: 305/365 dage * 6475 m3 * 0,06 = 325 m3
Daglig slamproduktion om vinteren: 1,1 m3 slam / dag
Traditionelt renseanlæg (4.3.5)
Der er regnet med en slamproduktion på ca. 40 g TS/PE/dag.
Dette giver følgende produktion af slam, sommer og vinter:
Sommer:
60 dage * 635 PE * 40 g TS/PE/dag = 1524 kg TS
Med et tørstofindhold (TS) på 3 % svarer dette til: 50,8 m3
Dette giver en daglig slamproduktion om sommeren (3% TS) og dermed et transportbehov på: 0,85 m3 slam / dag
Dette slam kan dog afvandes til 20 % TS og dermed sker der en betragtelig volumenreduktion.
Vinter:
305 dage * 135 PE * 40 g TS/PE/dag = 1647 kg TS
Med et tørstofindhold (TS) på 3 % svarer dette til: 54,9 m3
Daglig slamproduktion om vinteren: 0,18 m3 slam / dag
Urinopsamling / Actiflo (4.3.6)
Løsningen med urinsortering medfører ikke nogen væsentlig reduktion i slamproduktionen så der regnes for denne løsning med de samme slammængder som ved Actiflo alene.
Slammet kan afvandes og bortsejles eller behandles på lokalt slammineraliseringsanlæg.
En løsning med opsamling og bortskaffelse af urin fra de offentlige toiletter og den tætte bebyggelse medfører et vist transportbehov. Der er ganske få boliger på Christiansø der ikke er omfattet af en løsning med urinopsamling hvilket der ikke er taget højde for i nedenstående opgørelse.
I det følgende ses på den dagligt udskilte mængde af urin (+ skyllevand) på Christiansø som skal opsamles og transporteres til Bornholm (med tankbil og færge) for at blive spredt ud på markerne. Det regnes med at én PE udskiller ca. 1,2 l ren urinvæske dagligt. Hertil kommer 0,2 liter skyllevand ved installation af urinsorterende toiletter.
|
Antal PE |
Dage/år |
Antal Skyl/Dag |
Urin |
Skyllevand |
Sommer |
Vinter |
|
|
|
|
l/dag |
l/dag |
l/60 dage |
l/305 dage |
Fastboende |
135 |
365 |
5 |
162 |
135 |
17820 |
90585 |
Besøgende |
60 |
60 |
5 |
72 |
60 |
7920 |
0 |
Hytter |
150 |
60 |
2,5 |
90 |
75 |
9900 |
0 |
Camping/båd |
190 |
60 |
4 |
228 |
152 |
22800 |
0 |
3-timers |
100 |
60 |
10 |
120 |
200 |
19200 |
0 |
Total |
635 |
|
672 |
622 |
77640* |
90585* |
|
m3/dag |
|
|
1,3** |
0,3** |
|||
* det totale volumen af urinblanding der skal opsamles over hele sommer/vinter -
perioden (60/305 dage).
** det totale volumen (i m3) af urinblanding der dagligt skal opsamles og
transporteres, henholdsvis sommer og vinter.
Som det fremgår af ovenstående opgørelse er der en betydelig forskel i transportbehovet sommer og vinter. Således er behovet ca. 4 gange så stort i sommerperioden der varer ca. 60 dage (2 måneder).
Den potentielle værdi af urinen som gødningsprodukt er forringet (sammenlignet med urin andre steder fra) pga. den omstændighed at det er nødvendigt med ca. 20 km søtransport førend egnede arealer er tilgængelige (på Bornholm). Dette skal dog sættes i relation til den effektive reduktion i den totale miljøbelastning (med NPO) som man opnår ved at genanvende urinen.
Hvis urinen skal anvendes på landbrugsjorden i gødskningsøjemed skal der finde en kontrolleret hygiejnisering sted, jfr. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 16/9 -1996. Udfra denne bekendtgørelse kan ubehandlet urin sidestilles med ubehandlet spildevandsslam og skal derfor håndteres som sådant.
Tømningsfrekvensen i sommermånederne kan sættes til ca. 1 gang pr. uge hvilket vil give et totalt volumen på ca. 9 m3 / uge – hvilket svarer godt til en normal tankbil.
Tømningsfrekvensen om vinteren kan sættes til ca. 1 gang pr. måned som igen vil svare til en normal tankbil. Således skal der altså årligt foretages ca. 18 tømninger af opsamlingstankene på øen med efterfølgende transport til Bornholm. Disse tømningsfrekvenser er gennemsnitlige og afvigelser kan forekomme.
4. Christiansø´s vandforbrug
Der er indhentet oplysninger omkring Christiansø´s vandforbrug som det er registreret hos forvaltningen. Disse tal er indhentet hos driftsvagten på Christiansø. Ferskvand anvendes på Christiansø til drikkevandsformål (madlavning, personlig hygiejne osv.). Saltvand anvendes hovedsageligt til toiletskyl.
Nedenstående opgørelse viser forvaltningens egne registreringer af deres vandforbrug. Tallene er fra 1998.
Måned |
Forbrug (ferskvand) |
Forbrug (saltvand) 1) |
Januar |
253 m3/måned (6,5 %) |
|
Februar |
236 m3/måned (6,1 %) |
|
Marts |
351 m3/måned (9,0 %) |
|
April |
255 m3/måned (6,6 %) |
6-7 m3/døgn (normalt), ca. 195 m3/måned 3) |
Maj |
326 m3/måned (8,4 %) |
|
Juni |
396 m3/måned (10,2 %) |
|
Juli |
612 m3/måned (15,7 %) |
20 m3/døgn (normalt), ca. 600 m3/måned 4) |
August |
409 m3/måned (10,5 %) |
|
September |
311 m3/måned (8,0 %) |
|
Oktober |
227 m3/måned (5,8 %) |
|
November |
272 m3/måned (7,0 %) |
|
December |
242 m3/måned (6,2 %) |
|
Totalt (årsbasis) 2) |
3890 m3/år (100 %) |
7000 m3/år |
| 1) | primært toiletskyl på offentlige toiletter i sommerperioden |
| 2) | tallene skal holdes op imod et skønnet antal personer på ca. 60.000 - 80.000 turister om året. Der regnes med ca. 100 PE fastboende samt turister om sommeren. |
| 3) | tallene for april varierer mellem 5 og 10-12 m3/døgn |
| 4) | tallene for juli varierer mellem 14 og 30 m3/døgn |
Der er kun to toiletter på Christiansø der skyller med ferskvand. Resten skylles med saltvand. Mængden af skyllevand til toiletter udgør ca. 7000 m3/år (1998-tal - de seneste der kunne rekvireres).
Datamaterialet for saltvandsforbruget viser tegn på utætheder i forsyningssystemet.
5. Persontransport til/fra Christiansø
Christiansø´s forvaltning har udleveret detaljerede oplysninger om antallet af personer transporteret med postbåden Peter og Christiansøfarten.
Nedenstående tabel viser en opgørelse af denne transport (antal solgte billetter i havn på Bornholm t/r) på månedsbasis. Tallene er fra 1999. De fremstillede passagertal inkluderer ikke transporten af fastboende til og fra Christiansø.
|
Postbåden |
Christiansø |
Christiansø |
Total |
Gennemsnit pr. dag |
Januar |
15 |
15 |
1 |
||
Februar |
40 |
|
|
40 |
1 |
Marts |
96 |
|
|
96 |
3 |
April |
289 |
141 |
113 |
543 |
18 |
Maj |
681 |
2074 |
3289 |
6044 |
202 |
Juni |
1725 |
9442 |
11167 |
372 |
|
Juli |
1753 |
3530 |
13097 |
18380 |
613 |
August |
1737 |
4172 |
8835 |
14744 |
492 |
September |
780 |
2702 |
3830 |
7312 |
244 |
Oktober |
|
|
|
|
|
November |
32 |
|
|
32 |
1 |
December |
34 |
|
|
34 |
1 |
Total |
|
|
|
58407 |
|
* mangler oplysninger fra oktober måned 1999
Nedenstående tabel indeholder tilsvarende oplysninger for 2000.
| Postbåden Peter |
Christiansø Farten Allinge |
Christiansø farten Gudhjem |
Total | Gennemsnit pr. dag | |
Januar |
16 |
16 |
1 |
||
Februar |
25 |
25 |
1 |
||
Marts |
35 |
35 |
1 |
||
April |
397 |
241 |
362 |
1000 |
33 |
Maj |
818 |
2875 |
3581 |
7274 |
243 |
Juni |
855 |
1726 |
5328 |
7909 |
264 |
Juli |
1506 |
3362 |
11867 |
16735 |
558 |
Total |
Til og med juli 2000 |
32994 |
|||
Bemærkninger til opgørelsen:
Tallene i ovenstående tabel tegner det samme billede som tallene for 1999 af persontransporten til Christiansø i årets første 7 måneder. Den totale transport til og med juli måned 1999 ligger på ca. 36285 personer.
Bilag B: Bruttoliste over spildevandsløsninger
Indholdsfortegnelse:
Dette bilag udgør de to første trin i udvælgelsen af alternativer til spildevandshåndtering. Først opstilles en liste over alle teoretisk mulige løsninger uden at skelne til de fysiske forhold på den givne lokalitet. Denne liste ses i afsnittet med "Ikke stedsspecifik bruttoliste". Denne liste er opstillet med inspiration fra (Eilersen et al., 2001). Listen er i øvrigt illustreret i rapporten ved figur 4.1.
I næste omgang frasorteres alle de løsninger der ikke er teoretisk mulige på Christiansø. Det er f.eks. ikke muligt at nedsive til grundvandet eller udlede til fersk recipient på Christiansø. Dermed opnås en liste med alternativer der er mulige eller måske mulige. Denne liste ses i afsnittet med "Stedsspecifik bruttoliste for Christiansø".
For at opnå en endelig liste med et begrænset antal alternativer skal den stedsspecifikke bruttoliste gennemgås mere detaljeret for at udskille de mest lovende alternativer. Denne gennemgang kan ses i Bilag C. En oversigt over de udvalgte alternativer ses i rapportens afsnit 4.3.
For nærmere beskrivelse af de enkelte system komponenter henvises til (Eilersen et al., 2001). Der er foretaget en teknologibeskrivelse af de teknologier der anvendes i de opstillede løsninger (Bilag D).
Listernes opbygning
1. Listernes opbygning
Listen omfatter følgende elementer;
Recipienter er opdelt i to kategorier: Nærområde og fjern recipient. Med nærområde
forstås en recipient der ligger i umiddelbar nærhed af hvor spildevandet produceres.
F.eks. grundvandet under den pågældende grund eller et vandløb der passerer tæt forbi
grunden.
Transport: Alt spildevand skal transporteres fra produktionssted til recipient.
Inddeling af systemer efter grad af sortering
Spildevandssystem: Systemet består af en toiletløsning og en eller flere renseteknologier. Et eksempel på et spildevandssystem kunne være vakuumtoilet og opsamling i samletank, transport til og rensning i centralt renseanlæg. Spildevandssystemerne er inddelt i følgende kategorier efter håndteringen af det sorte spildevand:
 | Ingen sortering: |
Der er ikke gjort noget for at adskille toiletspildevandet fra den øvrige spildevandsstrøm.
| Urinsortering: |
Urin fjernes fra spildevandsstrømmen med henblik på genanvendelse. Dvs. at et urinsorterende toilet der er installeret for vandbesparelsens skyld og hvor urinen efter toilettet igen ledes sammen med det øvrige spildevand, ikke vil figurere i denne kategori.
| Urin- og fækaliesortering – urin og fækalier hver for sig: |
Urin og fækalier frasorteres adskilt, dvs. at opbevaring sker i forskellige tanke. Urinen frasorteres med henblik på genanvendelse og fækalierne kan enten fjernes fra spildevandsstrømmen, for at blive efterbehandlet og senere genanvendt eller transporteret væk og blive renset et andet sted end den øvrige spildevandsstrøm.
| Urin- og fækaliesortering – urin og fækalier sammen: |
Urin og fækalier fjernes fra det øvrige spildevand, men opbevares samlet, enten med henblik på genanvendelse eller behandling et andet sted end det øvrige spildevand.
2. Ikke stedsspecifik bruttoliste
2.1 Udledning og typer af recipienter
Udledning til nærområde
Grundvand
Fersk recipient
Marin recipient
Afskæring til fjerntliggende recipient
Grundvand
Fersk recipient
Marin recipient
2.2 Transport fra husstand til behandlingsanlæg
Gravitationsledninger
Trykledninger
Tankbil
2.3 Spildevandssystem
Ingen sortering
Toilettype
Konventionelt toilet (9 l/skyl)
Lavtskylstoilet (3-6 l /skyl)
Vippetoilet (1,2 l /skyl)
Vakuumtoilet (0,8 l /skyl)
Rensning/udledning af spildevand
Ingen rensning
Udledning via septiktank
Udledning via septiktank og markdræn
Udledning efter fjernelse af partikulært materiale i Aquatron
Udledning til konventionelt renseanlæg
Udledning via minirensningsanlæg
Udledning til kompakt renseanlæg (Actiflo el. lignende)
Udledning via rodzoneanlæg
Udledning via pilefordampning
Udledning via sandfilter
Udledning via nedsivning
Spredning af spildevand på jordoverfladen
Urinsortering
Toilettype
Urinsorterende toiletter for opsamling af urin i tank
Urinal for opsamling af urin i tank i kombination med almindeligt toilet
Rensning/udledning af resterende spildevand
Ingen rensning
Udledning via septiktank
Udledning via septiktank og markdræn
Udledning efter delvis fjernelse af partikulært materiale i Aquatron
Udledning via renseanlæg
Udledning via minirensningsanlæg
Udledning via kompakt renseanlæg (Actiflo el. lignende)
Udledning via rodzoneanlæg
Udledning via pilefordampningsanlæg
Udledning via sandfilter
Udledning via nedsivning
Spredning på jordoverfladen
Urin- og fækaliesortering - Urin og fækalier for sig
Toilettype
Urinseparerende vandskyllende toilet for opsamling af urin i tank og fækaliedelen
opsamles i tank eller transporteres i separate ledninger.
Urinseparerende multtoilet (dvs. anden adskillelse uden vand)
Rensning/udledning af sort spildevand/fækalier
Udledning via renseanlæg
Udledning via kompakt renseanlæg (Actiflo el. lignende)
Udledning via minirensningsanlæg
Udledes via septiktank
Udledning efter fjernelse af partikulært materiale i Aquatron
Tørkompostering af fækalier
Vådkompostering af fækalier
Rensning/udledning af gråt spildevand
Ingen rensning
Udledning via kompakt renseanlæg (Actiflo el. lignende)
Udledning via minirensningsanlæg
Udledning via septiktank
Udledning via septiktank og markdræn
Udledning via rodzoneanlæg
Udledning via pilefordampningsanlæg
Udledning via sandfilter
Udledning via nedsivning
Spredning på jordoverfladen
Udledning via renseanlæg
Urin- og fækaliesortering - Urin og fækalier sammen
Toilettype
Konventionelt toilet til separatsystem for sort spildevand.
Lavtskyllende toilet til separatsystem for sort spildevand.
Vakuumtoilet til separatsystem for sort spildevand.
Multtoilet
Latrinspand
Rensning/udledning af sort spildevand
Udledning via renseanlæg
Våd kompostering
Udledning via kompakt renseanlæg (Actiflo el. lignende)
Udledning via minirensningsanlæg
Udledning via septiktank
Udledning efter delvis fjernelse af partikulært materiale i Aquatron
Rensning/udledning af gråt spildevand
Ingen rensning
Udledning via kompakt renseanlæg (Actiflo el. lignende)
Udledning via minirensningsanlæg
Udledning via septiktank
Udledning via septiktank og markdræn
Udledning via rodzoneanlæg
Udledning til pilefordampningsanlæg
Udledning via sandfilter
Udledning via nedsivning
Spredning på jordoverfladen
Udledning via renseanlæg
Håndteringsmuligheder for slam
Transport til anden lokalitet
Afvanding
Mekanisk
Slammineraliseringsanlæg
Tørring
3. Stedsspecifik bruttoliste for Christiansø
I denne liste er alle alternativer på ovenstående liste vurderet i forhold til Christiansø. Alle alternativer der af den ene eller anden grund ikke er mulige, f.eks. på grund af de fysiske forhold, er slettet fra den generelle liste. Denne liste er således en liste over alternativer der potentielt kan anvendes på Christiansø.
Listen er opbygget og inddelt på samme måde som den generelle bruttoliste.
3.1 Udledning og typer af recipienter
Udledning til nærområde
Marin recipient, udledning som nu, meget tæt på kysten
Marin recipient, udløb samles i fælles udløb på bunden af havnen
Marin recipient, udløb føres et stykke ud i Østersøen
Marin recipient, udledning via bornholmsk renseanlæg
3.2 Transport fra husstand til behandlingsanlæg
Gravitationsledninger
Trykledninger
Tankbil/skib
3.3 Spildevandssystem
Ingen sortering
Toilettype
Konventionelt toilet (9 l/skyl)
Lavtskylstoilet (3-6 l /skyl)
Vippetoilet (1,2 l /skyl)
Vakuumtoilet (0.8 l /skyl)
Rensning/udledning af spildevand
Ingen rensning
Udledning via septiktank
Udledning efter fjernelse af partikulært materiale i Aquatron
Udledning via konventionelt renseanlæg på Christiansø
Udledning via konventionelt renseanlæg på Bornholm
Udledning via minirensningsanlæg
Udledning via kompakt renseanlæg (Actiflo el. lignende)
Urinsortering
Toilettype
Urinsorterende toiletter for opsamling af urin i tank
Urinal for opsamling af urin i tank i kombination med almindeligt toilet (9 liter, 3-6
liter eller 1 liter)
Rensning/udledning af resterende spildevand
Ingen rensning
Udledning via septiktank
Udledning efter delvis fjernelse af partikulært materiale i Aquatron
Udledning via konventionelt renseanlæg på Christiansø
Udledning via konventionelt renseanlæg på Bornholm
Udledning via kompakt renseanlæg (Actiflo el. lignende)
Udledning via minirensningsanlæg
Urin- og fækaliesortering - Urin og fækalier for sig
Toilettype
Urinseparerende vandskyllende toilet for opsamling af urin i tank og fækaliedelen
opsamles i tank eller transporteres i separate ledninger.
Urinseparerende multtoilet (dvs. anden adskillelse uden vand)
Rensning/udledning af sort spildevand/fækalier
Udledning via septiktank
Udledning via konventionelt renseanlæg på Christiansø
Udledning via konventionelt renseanlæg på Bornholm
Udledning via kompakt renseanlæg (Actiflo el. lignende)
Udledning via minirensningsanlæg
Udledning efter fjernelse af partikulært materiale i Aquatron
Tørkompostering af fækalier
Rensning/udledning af gråt spildevand
Ingen rensning
Udledning via septiktank/fedtfang
Udledning via konventionelt renseanlæg på Christiansø
Udledning via konventionelt renseanlæg på Bornholm
Udledning via kompakt renseanlæg (Actiflo el. lignende)
Udledning via minirensningsanlæg
Urin- og fækaliesortering - Urin og fækalier sammen
Toilettype
Konventionelt toilet til separatsystem for sort spildevand.
Lavtskyllende toilet til separatsystem for sort spildevand.
Vakuumtoilet til separatsystem for sort spildevand.
Multtoilet/latrinspand (dvs. en vandfri toilettype)
Rensning/udledning af sort spildevand
Udledning via septiktank
Sort spildevand udledes efter delvis fjernelse af partikulært materiale i Aquatron
Udledning via renseanlæg på Christiansø
Udledning via renseanlæg på Bornholm
Udledning via kompakt renseanlæg (Actiflo el. lignende)
Udledning via minirensningsanlæg
Vådkompostering
Rensning/udledning af gråt spildevand
Ingen rensning
Udledning via septiktank/fedtfang
Udledning via renseanlæg på Christiansø
Udledning via renseanlæg på Bornholm
Udledning via kompakt renseanlæg (Actiflo el. lignende)
Udledning via minirensningsanlæg
Håndteringsmuligheder for slam
Transport til Bornholm
Afvanding
Mekanisk
Slammineraliseringsanlæg
Tørring
Bilag C: Mulige spildevandsløsninger på Christiansø
Indholdsfortegnelse:
I dette bilag er der givet en mere uddybende beskrivelse og vurdering af spildevandssystemer med relevans på Christiansø. Bilaget fungerer, sammen med Bilag B, som værktøj og baggrund for rapportens afsnit 4.
1. Tæt bebyggelse
1.1 Ingen Sortering
Blandt spildevandsløsningerne for den tætte bebyggelse er der en række forskellige ikke-sorterende løsninger, dvs. løsninger, hvor urin, fækalier og gråt spildevand blandes, behandles og afledes sammen.
De ikke-sorterende løsninger omfatter:
| - | Ingen rensning |
| - | Udledning via septiktanke |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø |
| - | Kompakt renseanlæg |
| - | Minirenseanlæg |
Den praktiske udførelse af løsningerne kan basere sig på en række forskellige toilettyper, der for de ikke sorterende løsninger primært vil have betydning for vandforbruget og dermed for spildevandsmængden. De enkelte toilettyper behandles derfor ikke separat.
De forskellige toilettyper omfatter principielt:
| - | konventionelle toiletter |
| - | lavtskylstoiletter (kan potentielt give problemer med tilstopning af kloak) |
| - | vakuumtoiletter (forudsætter etablering af vakuumanlæg) |
Ingen rensning
Udledning uden rensning er under de eksisterende forhold uacceptabel. Ved udledning via en "havledning" kunne de hygiejniske problemer omkring havnen undgås. Det vurderes imidlertid ikke at udledning gennem en havledning vil tilfredsstille de udledningskrav, der kan forventes.
Udledning via septiktanke
Ved udledning via en velfungerende septiktank opnås en rensning, der netop lever op til de forventede udledningskrav. Septiktanke vil løse de æstetiske problemer i havnen, men ikke ændre grundlæggende på de hygiejniske forhold.
Det oplyses fra beboere på Christiansø, at de septiktanke, der tidligere har været etableret på Christiansø ikke fungerede efter hensigten.
Konventionelt renseanlæg på Bornholm
Ved at rense spildevandet i et konventionelt renseanlæg på Bornholm undgås ellers omfattende anlægsarbejder. Det er dog nødvendigt at anlægge et tankanlæg i havnen. Ligeledes kræver løsningen en speciel indretning af postbåden således at denne kan medtage spildevandet til Bornholm. Løsningen forventes at være dyr i drift.
Konventionelt renseanlæg på Bornholm
Denne løsning ville medføre et omfattende anlægsarbejde af et konventionelt renseanlæg og står ikke umiddelbart mål med de forventede udledningskrav. Hertil kommer at det er svært at anlægge et renseanlæg således at anlæggelsen harmonerer med de gældende fredningsbestemmelser. Løsningen bør dog tages med som en løsning, således at andre løsninger kan sættes op imod denne.
Kompakt renseanlæg
Løsningen er mindre krævende mht. sprængnings- og anlægsarbejder end det konventionelle renseanlæg. Ligeledes kan et sådant anlæg placeres uden at det virker iøjnefaldende, eksempelvis i eksisterende bygninger (pladsbehovet svarer ca. til en 20-fods container). Løsningen anses for at være et fornuftigt alternativ.
Minirenseanlæg
Et sådant anlæg med kapacitet svarende til hele den permanente beboelse (primært den tætte bebyggelse) på Christiansø vil have en sådan størrelse at der ikke længere er tale om et minirenseanlæg.
1.2 Urinsortering
De urinsorterende løsninger for den tætte bebyggelse, omfatter løsninger hvor den menneskelige urin adskilles fra den øvrige spildevandsstrøm.
De urinsorterende løsninger omfatter:
| - | Ingen rensning |
| - | Udledning via septiktank |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø |
| - | Kompakt renseanlæg |
| - | Minirenseanlæg |
Selve udførelsen af de urinsorterende løsninger er primært baseret på anvendelsen af urinsorterende toiletter hvor fækalier og urin adskilles og urinen opsamles i en tank. De urinsorterende toiletter kan reducere den samlede spildevandsmængde med omkring 28-35 l/PE/dag.
Ingen rensning
Denne løsning vil kunne overholde de forventede udledningskrav mht. kvælstof, men ikke de krav der vil blive stillet for organisk stof og fosfor.
De æstetiske problemer i havnen vil ikke blive løst med en sådan løsning.
Der skal påregnes visse transportomkostninger da den opsamlede urin skal fragtes til Bornholm for at finde anvendelse.
Udledning via septiktank
På denne måde kan man sandsynligvis imødekomme de forventede udledningskrav. Ligeledes vil de æstetiske forhold omkring havnen blive forbedret.
Konventionelt renseanlæg på Bornholm
Er på trods af vandbesparelsen stadigvæk en dyr løsning i drift, men formentlig relativ billig i etablering.
Konventionelt renseanlæg på Christiansø
Kræver omfattende anlægsarbejder. Unødvendigt i forhold til de udledningskrav der forventes. Det vil ikke være muligt at lave et anlæg der ikke ’springer i øjnene’.
Kompakt renseanlæg
Vil være mindre krævende mht. sprængningsarbejder og andre anlægsarbejder end konventionelt renseanlæg. Nemmere at anlægge så det ikke bliver iøjnefaldende (pladsbehov ca. en 20-fods kontaminer). Fornuftigt alternativ fordi det kompakte anlæg primært fjerner BOD og fosfor. Dermed er der en tilstrækkelig reduktion af alle parametre, men unødvendigt i forhold til de udledningskrav der forventes.
Minirenseanlæg
For den tætte bebyggelse vil det være mere logisk at anlægge et konventionelt anlæg.
Alternativt kan der installeres urinaler i kombination med konventionelle toilet hvilket dog ikke anses for værende et realistisk løsning for denne type af beboelse. Dette skyldes overvejelser omkring økonomien og de fysiske forhold.
1.3 Urin- og fækaliesortering
De urin- og fækaliesorterende løsninger for den tætte bebyggelse, omfatter løsninger hvor både urin og fækalier frasorteres den øvrige spildevandsstrøm (herefter kaldet gråt spildevand) enten som to adskilte fraktioner eller sammen.
Urin og fækalier hver for sig
Hvis urinen og fækalierne frasorteres som to adskilte fraktioner, opsamles de i hver deres tank. Alternativt kan de opsamles via separat ledningsnet (reducerer den samlede spildevandsmængde med 28-35 l/PE/dag).
Urinsorterende, vandskyllende toiletter
| - | Sort spildevand |
| - | Udledning via septiktank | |
| Risikoen for overbelastning af tanken reduceres hvis det kun er sort spildevand der ledes i tanken. Størrelsen reduceres kraftigt da sort spildevand ekskl. urindel kun udgør ca. 10-20 l/PE/dag. Fjerner de æstetiske problemer og dermed en fornuftig løsning. | ||
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| Optimal reduktion af den spildevandsmængde der skal transporteres (produktion ca. 10-20 l/PE/dag), så denne løsning er den der gør transport mest realistisk. De tanke der bruges til transport af urin kan også bruges til transport af fækalier. | ||
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| Et renseanlæg der kun renser fækaliedelen af det sorte spildevand skal have en kapacitet så det må betegnes som minirenseanlæg. | ||
| - | Kompakt renseanlæg | |
| Minirenseanlæg anses for at være en bedre løsning. | ||
| - | Minirenseanlæg | |
| Vil resultere i effektiv fjernelse af N, P og BOD5 for lave omkostninger, da der fokuseres på det mest forurenede vand. Kræver formodentlig trykledninger pga. den begrænsede vandmængde. |
| - | Gråt spildevand |
| - | Ingen rensning | |
| Det grå spildevand vil kun indeholde en meget begrænset del af stofferne. Ved at lave neddykkede udløb til bunden af havnen vil æstetiske problemer fra sæbe m.m sandsynligvis kunne reduceres til et minimum. Anses for at være en fornuftig løsning for denne spildevandsfraktion. | ||
| - | Udledning via septiktank/fedtfang | |
| At rense det grå spildevand vil kun betyde begrænset yderligere rensning og øge risikoen for overbelastning af septiktankene. Hvis udledningskravene bliver skrappe kan det være nødvendigt også at gøre noget ved det grå spildevand. | ||
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| Urentabelt at transportere gråt spildevand til Bornholm. | ||
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| Omfattende anlægsarbejder. Unødvendigt i forhold til de udledningskrav der forventes. Det vil ikke være muligt at lave et anlæg der ikke ’springer i øjnene’. Hvis det grå spildevand ledes uden om et renseanlæg reduceres størrelsen heraf betydeligt. | ||
| - | Kompakt renseanlæg | |
| Unødvendigt i forhold til de udledningskrav der forventes. Men ved skrappere udledningskrav kan det være en mulighed. | ||
| - | Minirenseanlæg | |
| For de permanente boliger vil det være mere logisk at anlægge et konventionelt anlæg. |
Urinseparerende multtoilet (vand i fækaliedlen)
| - | Sort spildevand |
| Umiddelbart vil det nok være vanskeligt at installere denne type af toiletter i de permanente boliger. |
| - | Udledning via septiktank | |
| Der vil ikke løbe noget ud af tanken, dvs. urealistisk. | ||
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| Den tykkeste form af spildevand der kan opsamles, dvs. de billigste transportomkostninger. Genbrug af tanke til urintransport mulig. | ||
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| Er så koncentreret at det ikke kan ledes gennem et renseanlæg uden at der tilføres vand andre steder fra. | ||
| - | Kompakt renseanlæg | |
| Er så koncentreret at det ikke kan ledes gennem et renseanlæg uden at der tilføres vand andre steder fra. | ||
| - | Minirenseanlæg | |
| Er så koncentreret at det ikke kan ledes gennem et renseanlæg uden at der tilføres vand andre steder fra. | ||
| - | Slammineralisering | |
| Kan formodentlig ledes direkte ud på et slamminiraliseringsanlæg. Hvis afledningsvandet herfra kan håndteres fornuftigt er slammineralisering en god mulighed. Et slammineraliseringanlæg kræver et areal svarende til ca. 50 kg TS/m2/år. |
| - | Gråt spildevand | |
| - | Ingen rensning | |
| - | Udledning via septiktank/fedtfang | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Minirenseanlæg | |
Der gælder de samme bemærkninger som for håndteringen af det grå spildevand i forbindelse med de urinsorterende, vandskyllende toiletter.
Urin og fækalier håndteres sammen
Konventionelt toilet
| - | Sort spildevand |
| - | Udledning via septiktank | |
| Størrelse af tankanlæg reduceres og risikoen for overbelastning minimeres når det grå spildevand ledes uden om septiktanken. | ||
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| Mængden der skal transporteres reduceres væsentligt. | ||
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| Der kan anlægges et væsentligt mindre anlæg, der størrelsesmæssigt næsten er at betragte som et minirenseanlæg. | ||
| - | Kompakt renseanlæg | |
| Actiflo-anlægget er ikke så følsomt overfor udsving i vandmængden, så det er mindre nødvendigt at reducere vandmængden ved separation hvis denne anlægstype vælges. | ||
| - | Minirenseanlæg | |
| Jfr. konventionelt renseanlæg på Christiansø. |
| - | Gråt spildevand |
| - | Ingen rensning | |
| Der opnås betydelige besparelser hvis det grå spildevand ledes uden om renseprocesserne. De æstetiske og miljømæssige konsekvenser ved direkte udledning af gråt spildevand er begrænsede. | ||
| - | Udledning via septiktank/fedtfang | |
| At rense det grå spildevand vil kun betyde begrænset yderligere rensning og øger risikoen for overbelastning af septiktankene. | ||
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| Urentabelt at transportere gråt spildevand til Bornholm. | ||
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| Kræver omfattende anlægsarbejder der anses for unødvendigt i forhold til de udledningskrav der forventes. Det vil ikke være muligt at lave et anlæg der ikke ’springer i øjnene’. Hvis det grå spildevand ledes uden om et renseanlæg, reduceres størrelsen heraf betydeligt. | ||
| - | Kompakt renseanlæg | |
| Anses for værende urealistisk. | ||
| - | Minirenseanlæg | |
| Anses for værende urealistisk. |
Lavtskylstoilet
| - | Sort spildevand | |
| - | Udledning via septiktank | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Minirenseanlæg | |
Samme bemærkninger som ved de konventionelle toiletter vedrørende rensemetoder. På grund af kloaknettets tilstand kan lavtskylstoiletter give problemer med tilstopning af kloaksystemet. Tilgengæld vil størrelsen af renseanlæg kunne reduceres. Toilettypen medfører en reduktion af spildevandsmængderne svarende til ca. 20 l/PE/d. Et eventuelt renseanlæg vil have en størrelse så det kan betegnes som minirenseanlæg.
Problemet med kloaknettet kan løses ved at lave trykledninger. Transport til Bornholm bliver væsentligt billigere.
| - | Gråt spildevand |
Samme bemærkninger som ved de konventionelle toiletter vedrørende rensemetoder.
Multtoilet/latrinspande
| - | Sort spildevand |
Det er ikke muligt at anlægge multtoiletter i den permanente del af bebyggelsen.
| - | Gråt spildevand |
Samme bemærkninger som ved de konventionelle toiletter vedrørende rensemetoder.
Vakuumtoiletter
| - | Sort spildevand |
| - | Udledning via septiktank | |
| Størrelse af tankanlæg reduceres væsentligt ved etablering af vakuumsystem. | ||
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| Mængden af spildevand reduceres meget - der skal kun laves et tankanlæg på havnen. | ||
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| Et renseanlæg der renser sort spildevand fra vakuumtoiletter er et minirenseanlæg. | ||
| - | Kompakt renseanlæg | |
| Minirenseanlægget anses for at være en bedre løsning. | ||
| - | Minirenseanlæg | |
| Jfr. konventionelt renseanlæg på Christiansø. |
| - | Gråt spildevand |
Samme bemærkninger som ved de konventionelle toiletter vedrørende rensemetoder.
2. Spredt bebyggelse
Blandt spildevandsløsningerne for den spredte bebyggelse på Christiansø er der en række løsninger der ingen sortering medfører.
De ikke-sorterende løsninger for den spredte bebyggelse omfatter:
| - | Ingen rensning |
| - | Udledning via septiktank |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø |
| - | Kompakt renseanlæg |
| - | Minirenseanlæg |
Den praktiske udførelse af løsningerne kan basere sig på en række forskellige toilettyper, der for de ikke sorterende løsninger primært vil have betydning for vandforbruget og dermed for spildevandsmængden. Dette har bl.a. betydning for omfanget af et eventuelt transportbehov til Bornholm og kapaciteten af eventuelle rensningsanlæg. De enkelte toilettyper behandles ikke separat i det følgende.
De forskellige toilettyper ved de ikke-sorterende løsninger omfatter principielt:
| - | konventionelt toilet |
| - | lavtskylstoilet |
| - | vippetoilet |
| - | vakuumtoilet |
Ingen rensning
Ikke godt nok æstetisk og miljømæssigt.
Udledning via septiktank
Vil i forhold til de forventede krav netop overholde kravene til rensning. Kan være en mulighed for de boliger der ligger længst væk fra den øvrige bebyggelse.
Konventionelt rensningsanlæg på Borholm
Kræver ingen anlægsarbejder andet end et tankanlæg på havnen. Kræver indretning af et skib så det kan medtage spildevandet. Løsningen er dyr i drift og derfor kun et alternativ hvis spildevand fra andre beboelsestyper også transporteres.
Konventionelt rensningsanlæg på Christiansø
Kræver omfattende anlægsarbejder. Måske unødvendigt i relation til de udledningskrav der forventes. Det vil ikke være muligt at lave et anlæg der ikke ’springer i øjnene’. Bør dog tages med som alternativ. Specielt den spredte bebyggelse er dyr at koble på et renseanlæg fordi der skal føres nye ledninger (evt. etablering af mobile trykledninger).
Kompakt renseanlæg
Vil være mindre krævende mht. sprængningsarbejder og andre anlægsarbejder end konventionelt renseanlæg. Nemmere at anlægge så det ikke virker skæmmende (pladsbehovet svarer ca. til en 20-fods kontaminer). Specielt den spredte bebyggelse er dyr at koble på et renseanlæg fordi der skal føres ledninger (evt. etablering af mobile trykledninger).
Minirenseanlæg
Kan være en mulighed bl.a. ved lægeboligen der ligger relativt tæt på vandforsyningen. Minirenseanlæg er dyrere i drift til gengæld undgås det at skulle nedgrave (eller sprænge) en lang afløbsledning.
2.2 Urinsortering
De urinsorterende løsninger for den spredte bebyggelse omfatter løsninger hvor den menneskelige urin adskilles fra den øvrige spildevandsstrøm.
De urinsorterende løsninger omfatter:
| - | Ingen rensning |
| - | Udledning via septiktank |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø |
| - | Kompakt renseanlæg |
| - | Minirenseanlæg |
Selve udførelsen af de urinsorterende løsninger er primært baseret på anvendelsen af urinsorterende toiletter hvor fækalier og urin adskilles og urinen opsamles i en tank. De urinsorterende toiletter kan reducere den samlede spildevandsmængde med omkring 28-35 l/PE/dag.
Ingen rensning
Vil overholde udledningskravene mht. kvælstof og fosfor, men ikke til organisk stof. De spredte bebyggelser har mulighed for at sprede urinen ud i egen have.
Udledning via septiktank
Vil overholde forventede udledningskrav.
Konventionelt renseanlæg på Bornholm
På trods af vandbesparelsen stadig en dyr løsning i drift, men formentlig relativ billig i etablering.
Konventionelt renseanlæg på Christiansø
Kræver omfattende anlægsarbejder. Unødvendigt i forhold til de udledningskrav der forventes. Det vil ikke være muligt at lave et anlæg der ikke ’springer i øjnene’. For nogle ejendomme er det måske for dyrt at føre en kloakledning ud til kun en enkelt hustand. Her ses samletanke som et tiltag til at opsamle spildevandet m.h.p. borttransport i vogn eller mobile trykledninger.
Kompakt renseanlæg
Vil være mindre krævende mht. sprængningsarbejder og andre anlægsarbejder end konventionelt renseanlæg. Nemmere at anlægge så det ikke virker skæmmende (pladsbehovet svarer ca. til en 20-fods kontaminer). Fornuftigt alternativ fordi det kompakte anlæg primært fjerner BOD og P og medfører dermed en tilstrækkelig reduktion af alle parametre, men unødvendigt i forhold til de udledningskrav der forventes.
Minirenseanlæg
Måske en mulighed der dog afhænger af prisen på anlæggelse af kloakledninger.
Alternativt kan der installeres urinaler i kombination med konventionelle toilet hvilket dog ikke anses for værende et realistisk alternativ for denne type af beboelse. Dette skyldes overvejelser omkring økonomien og de fysiske forhold.
2.3 Urin- og fækaliesortering
De urin- og fækaliesorterende løsninger omfatter løsninger hvor både urin og fækalier frasorteres den øvrige spildevandsstrøm (herefter kaldet gråt spildevand) enten som to adskilte fraktioner eller sammen.
Urin og fækalier hver for sig
Hvis urinen og fækalierne frasorteres som to adskilte fraktioner, opsamles de i hver deres tank. Alternativt kan de opsamles via separat ledningsnet (reducerer den samlede spildevandsmængde med 28-35 l/PE/dag).
Urinsorterende, vandskyllende toiletter
| - | Sort spildevand |
| - | Udledning via septiktank | |
| - | Risikoen for overbelastning af tanken reduceres hvis det kun er sort spildevand der ledes i tanken. Tankstørrelsen reduceres kraftigt da sort spildevand ekskl. urindel kun udgør ca. 10-20 l/PE/dag. Løsningen anses for værende fornuftig, men med små mængder spildevand var det måske bedre at samle materialet i en tank og transportere det til renseanlæg eller central septiktank. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Optimal reduktion af den spildevandsmængde der skal transporteres (produktion ca. 10-20 l/PE/dag), så denne løsning er den der gør transport mest realistisk. De tanke der bruges til transport af urin kan også bruges til transport af fækalier. Løsningen er dog dyrere i anlæg fordi der skal etableres nye toiletter. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Et renseanlæg der kun renser fækaliedelen af det sorte spildevand har vel en kapacitet så det må betegnes som et minirenseanlæg. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Minirenseanlæg er en bedre løsning. | |
| - | Minirenseanlæg | |
| - | Vil resultere i effektiv fjernelse af N, P og BOD5 ved lave omkostninger, da der fokuseres på det mest forurenede vand. Kræver formodentlig trykledninger pga. den begrænsede vandmængde. |
| - | Gråt spildevand |
| - | Ingen rensning | |
| - | Det grå spildevand vil kun indeholde en meget begrænset del af stofmængderne, på nær mht. organisk stof (BOD5), hvor ca. 60 % findes i det grå spildevand. Men dog en mulighed eftersom der er tale om få PE og fordi det vil være dyrt at transportere vandet væk. | |
| - | Udledning via septiktank/fedtfang | |
| - | At rense det grå spildevand vil fjerne en del organisk stof i det grå spildevand. Kan være en fornuftig løsning for huse nær vandforsyningen. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Urentabelt at transportere gråt spildevand til Bornholm. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Kræver omfattende anlægsarbejder. Unødvendigt i forhold til de udledningskrav der forventes. Det vil ikke være muligt at lave et anlæg der ikke ’springer i øjnene’. Hvis det grå spildevand ledes uden om et renseanlæg reduceres størrelsen heraf betydeligt. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Unødvendigt i forhold til de udledningskrav der forventes. Men ved skrappere udledningskrav kan det være en mulighed. Men de spredte huse vil i så tilfælde blive koblet på et anlæg for hele øen, enten via trykledninger eller vogn. | |
| - | Minirenseanlæg | |
| - | Det er urealistisk at lave et anlæg kun til gråt spildevand. |
Urinseparerende, multtoilet (vand i fækaliedelen)
Det vil nok være vanskeligt at installere denne type toiletter i den mere permanente beboelse.
| - | Sort spildevand |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Er så koncentreret at det ikke kan ledes gennem et renseanlæg uden at der tilføres vand andre steder fra. Det er måske en mulighed for fjerntliggende boliger et samle det i tanke der tømmes i renseanlæg løbende. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Det er måske en mulighed for fjerntliggende boliger et samle det i tanke der tømmes i renseanlæg løbende. | |
| - | Minirenseanlæg | |
| - | Urealistisk. | |
| - | Slammineralisering | |
| - | Kan formentligt ledes direkte ud på slamminiraliseringsanlæg. Hvis afledningsvandet herfra kan håndteres fornuftigt, anses løsningen for værende mulig. |
| - | Gråt spildevand | |
| - | Ingen rensning | |
| - | Udledning via septiktank/fedtfang | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Minirenseanlæg | |
Der gælder de samme bemærkninger som ved de urinsorterende, vandskyllende toiletter mht. rensetiltag for det grå spildevand.
Urin og fækalier håndteres sammen
Konventionelt toilet
| - | Sort spildevand |
| - | Udledning via septiktank | |
| - | Størrelsen af tankanlæg reduceres og risiko for overbelastning minimeres når det grå spildevand ledes uden om septiktanken. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Mængden der skal transporteres reduceres væsentligt. Der bliver ikke nogen problemer med rensning af tanke fordi de bruges til forskellige ting (herunder dobbelte tankanlæg). | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Mængden der skal transporteres reduceres væsentligt. Jfr. i øvrigt minirenseanlæg. | |
| - | Minirenseanlæg | |
| - | Der kan anlægges et væsentligt mindre anlæg, der størrelsesmæssigt næsten er at betragte som et minirenseanlæg. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Actiflo-anlægget er ikke så følsomt overfor udsving i vandmængden, så det er ikke nødvendigt at reducere vandmængden ved separation hvis denne anlægstype vælges. |
| - | Gråt spildevand |
| - | Ingen rensning | |
| - | Der opnås betydelige besparelser hvis det grå spildevand ledes uden om renseprocesserne. De æstetiske og miljømæssige konsekvenser vil også være begrænsede. | |
| - | Udledning via septiktank/fedtfang | |
| - | Det grå spildevand vil kun indeholde en meget begrænset del af stofmængderne, på nær mht. organisk stof (BOD5), hvor ca. 60 % findes i det grå spildevand. Men måske en mulighed fordi der er tale om få PE og fordi det vil være dyrt at transportere vandet væk. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Urentabelt at transportere gråt spildevand til Bornholm. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Omfattende anlægsarbejder. Unødvendigt i forhold til de udledningskrav der kommer. Det vil ikke være muligt at lave et anlæg der ikke ’springer i øjnene’. Hvis det grå spildevand ledes uden om et renseanlæg reduceres størrelsen heraf betydeligt. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Urealistisk. | |
| - | Minirenseanlæg | |
| - | Urealistisk. |
| - | Sort spildevand | |
| - | Udledning via septiktank | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Minirenseanlæg | |
Samme bemærkninger som for sort spildevand ovenfor vedrørende rensemetode. Et eventuelt renseanlæg vil have en størrelse så det betegnes som minirenseanlæg. Transport til Bornholm bliver væsentligt billigere.
| - | Gråt spildevand | |
| - | Ingen rensning | |
| - | Udledning via septiktank/fedtfang | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Minirenseanlæg | |
Der gælder de samme bemærkninger som ved de konventionelle toiletter mht. rensetiltag for det grå spildevand fra den spredte bebyggelse.
Multtoilet - latrinspande
| - | Sort spildevand |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Meget tyk form af kloakspildevand. Nem at håndtere fordi urin og fækalier håndteres samtidigt. Transportbehovet til Bornholm vil være minimalt for denne type af beboelse. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Det billigste er formentlig at tømme toiletter med en lokal slamsuger. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Det billigste er formentlig at tømme toiletter med en lokal slamsuger. | |
| - | Slammineralisering | |
| - | Hvis der i forbindelse med et centralt anlæg på øen anlægges et slamanlæg er det ligeså godt at hælde latrinen direkte på det som at hælde det i renseanlægget. |
| - | Gråt spildevand | |
| - | Ingen rensning | |
| - | Udledning via septiktank/fedtfang | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Minirenseanlæg | |
Vakuumtoiletter
| - | Sort spildevand |
| - | Udledning via septiktank | |
| - | Størrelsen af tankanlæg reduceres og risikoen for overbelastning minimeres når det grå spildevand ledes uden om septiktanken. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Mængden af spildevand reduceres meget, der skal kun laves et tankanlæg på havnen. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Jfr. minirenseanlæg. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Det billigste er formentlig at tømme vakuumsystemet med en lokal slamsuger. | |
| - | Minirenseanlæg | |
| - | Et renseanlæg der renser sort spildevand fra vakuumtoiletter er et minirenseanlæg. Det billigste er formentlig at tømme vakuumsystemet med en lokal slamsuger. |
Der gælder de samme bemærkninger som ved de konventionelle toiletter mht. rensetiltag for det grå spildevand fra den spredte bebyggelse.
| - | Gråt spildevand | |
| - | Ingen rensning | |
| - | Udledning via septiktank/fedtfang | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Minirenseanlæg | |
Der gælder de samme bemærkninger som ved de konventionelle toiletter mht. rensetiltag for det grå spildevand fra den spredte bebyggelse.
3. Hytter
Det grå spildevand fra hytterne er ikke medtaget i analysen, fordi mængden er meget lille (der er ikke indlagt vand) og fordi det formentlig spredes ud i haven og lignende. Kategoriseringsmæssigt betyder det at mulige løsninger kommer til at høre under ’urin og fækaliesortering’ fordi det grå vand er sorteret fra. Alle former for toiletter der kræver indlagt vand eller kloakledninger er ikke medtaget fordi det anses for urealistisk at kunne føre ledninger i hytteområderne.
Generelt kan det siges at den rensning der sker af hytternes spildevand, skal vælges så den kan kobles på den, der vælges for den tætte bebyggelse og de offentlige toiletter.
3.1 Urin- og fækaliesortering
Urin- og fækalier hver for sig
Urinseparerende multtoiletter (vand i fækaliedelen)
| - | Sort spildevand |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Den mest komprimerede form af fækalier der kan produceres, dvs. de billigste transportomkostninger. Genbrug af tanke til urintransport er mulig. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Hvis der anlægges et renseanlæg på øen, skal der etableres et sted hvor toiletspande kan hældes i kloakken, eventuelt et tankanlæg så spandene kan ledes til anlægget når det er mest hensigtsmæssigt for anlægget. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Hvis der anlægges et renseanlæg på øen, skal der etableres et sted hvor toiletspande kan hældes i kloakken, eventuelt et tankanlæg så spandene kan ledes til anlægget når det er mest hensigtsmæssigt i anlægsdriften. | |
| - | Slammineralisering | |
| - | Hvis der i forbindelse med et centralt anlæg på øen anlægges et slamanlæg er det ligeså godt at hælde latrinen direkte på det som at hælde det i selve renseanlægget. |
Urin og fækalier håndteres sammen
Multtoilet - latrinspande
| - | Sort spildevand |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Meget tyk form for spildevand. Nem at håndtere fordi urin og fækalier håndteres samtidig. Transportbehovet til Bornholm vil være minimalt for denne type af beboelse. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Jfr. kompakte renseanlæg | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Hvis der anlægges et renseanlæg på øen, skal der etableres et sted hvor toiletspande kan hældes i kloakken, eventuelt et tankanlæg så spandene kan ledes til anlægget når det er mest hensigtsmæssigt i anlægsdriften. | |
| - | Slammineralisering | |
| - | Hvis der i forbindelse med et centralt anlæg på øen anlægges et slamanlæg er det ligeså godt at hælde latrinen direkte på det som at hælde det i selve renseanlægget. |
| - | Gråt spildevand |
Det grå spildevand udledt fra hytterne er ikke behandlet i nærværende oversigt over mulige spildevandssystemer for Christiansø. Dette skyldes at mængderne er meget beskedne og at gråvandet fra hytteboerne formentlig spredes ud i haverne (lokal nedsivning).
4. Offentlige toiletter
4.1 Ingen Sortering
Blandt spildevandsløsningerne for de offentlige toiletter er der en række forskellige ikke-sorterende løsninger, dvs. løsninger, hvor urin, fækalier og gråt spildevand blandes, behandles og afledes sammen.
De ikke-sorterende løsninger omfatter:
| - | Ingen rensning |
| - | Udledning via septiktanke |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø |
| - | Kompakt renseanlæg |
Den praktiske udførelse af løsningerne kan basere sig på en række forskellige toilettyper, der for de ikke-sorterende løsninger primært vil have betydning for vandforbruget og dermed for spildevandsmængden. De enkelte toilettyper behandles derfor ikke separat. Et eventuelt rensningsanlæg kan dimensioneres mindre hvis vandbesparende toiletsystemer implementeres.
De forskellige toilettyper omfatter principielt:
| - | konventionelle toiletter |
| - | lavtskylstoiletter (kan øge risikoen for tilstopning i kloaknettet) |
| - | vippetoilet (mindre robuste end øvrige toilettyper) |
| - | vakuumtoiletter (forudsætter etablering af vakuumsystem) |
Et eventuelt problem med tilstopning af kloaknettet kan løses ved at etablere trykledninger. Hvis der alligevel skal ske en renovering af kloaknettet kunne man overveje at nedlægge trykledninger i de gamle rørføringer og således imødekomme eventuelle tilstopningsproblemer ved nye toiletsystemer (lavtskyls-, vippe- og vakuumtoiletter).
Ingen rensning
Ikke godt nok æstetisk og miljømæssigt.
Udledning via septiktank
Vil i forhold til forventede krav netop overholde kravene til rensning. Fjerner æstetiske problemer i havnen. Det kan være problematisk at få nedgravet så store tanke i nærheden. En septiktank har måske kun ringe effekt fordi der er relativt få fækalier i forhold til andre typer af spildevand.
Konventionelt renseanlæg på Bornholm
Kræver ingen anlægsarbejder andet end et tankanlæg på havnen. Kræver indretning af et skib så det kan medtage spildevandet. Dyrt i drift. Det er måske en mulighed at bortsejle ’turistspildevandet’ i højsæsonen, hvilket vil reducere størrelsen af et renseanlæg på Christiansø.
Konventionelt renseanlæg på Christiansø
Kræver omfattende anlægsarbejder. Måske unødvendigt i forhold til de udledningskrav der kommer. Det vil ikke være muligt at lave et anlæg der ikke ’springer i øjnene’. Den løsning med den største spildevandsmængde og dermed det største anlæg.
Kompakt renseanlæg
Vil være mindre krævende mht. sprængningsarbejder og andre anlægsarbejder end konventionelt renseanlæg. Nemmere at anlægge så det ikke bliver iøjnefaldende (pladsbehovet svarer ca. til en 20-fods kontainer). Anses for værende en fornuftig løsning.
4.2 Urinsortering
De urinsorterende løsninger for de offentlige toiletter omfatter løsninger hvor den menneskelige urin adskilles fra den øvrige spildevandsstrøm.
De urinsorterende løsninger omfatter:
| - | Ingen rensning |
| - | Udledning via septiktank |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø |
| - | Kompakt renseanlæg |
Selve udførelsen af de urinsorterende løsninger er primært baseret på anvendelsen af urinsorterende toiletter hvor fækalier og urin adskilles og urinen opsamles i en tank. De urinsorterende toiletter kan reducere den samlede spildevandsmængde med omkring 28-35 l/PE/dag.
Ingen rensning
Vil overholde udledningskravene mht. kvælstof og fosfor, men ikke til organisk stof. Fjerner ikke de æstetiske problemer i havnen. Opsamlet urin må fragtes til Bornholm for at kunne anvendes.
Udledning via septiktank
Vil overholde kravene til rensning. Fjerner også de æstetiske problemer i havnen.
Konventionelt renseanlæg på Bornholm
Er på trods af vandbesparelsen stadigvæk en dyr løsning i drift, men formentlig relativ billig i etablering.
Konventionelt renseanlæg på Christiansø
Kræver omfattende anlægsarbejder. Unødvendigt i forhold til de udledningskrav der forventes. Det vil ikke være muligt at lave et anlæg der ikke ’springer i øjnene’.
Kompakt renseanlæg
Vil være mindre krævende mht. sprængningsarbejder og andre anlægsarbejder end konventionelt renseanlæg. Nemmere at anlægge så det ikke virker skæmmende (pladsbehovet svarer ca. til en 20-fods kontaminer). Fornuftigt alternativ fordi det kompakte anlæg primært fjerner BOD og P og medfører dermed en tilstrækkelig reduktion, men unødvendigt i forhold til de udledningskrav der forventes.
Udover de urinsorterende toiletter kunne der etableres urinaler i kombination med et konventionelt toilet. Dette anses dog for at være et ikke realistisk alternativ for de offentlige toiletter. Dette grunder bl.a. i økonomiske og pladsmæssige aspekter omkring en sådan løsning.
Etablering af vandfrie urinaler vil gøre urinen mere koncentreret samt give reduceret volumen. De vandfrie urinaler kan også bruges som vandbesparende tiltag uden egentlig opsamling af urin.
4.3 Urin- og fækaliesortering
De urin- og fækaliesorterende løsninger omfatter løsninger hvor både urin og fækalier frasorteres den øvrige spildevandsstrøm (herefter kaldet gråt spildevand) enten som to adskilte fraktioner eller sammen.
Urin og fækalier hver for sig
Hvis urinen og fækalierne frasorteres som to adskilte fraktioner, opsamles de i hver deres tank. Alternativt kan de opsamles via separat ledningsnet (reducerer den samlede spildevandsmængde med 28-35 l/PE/dag).
Urinsorterende, vandskyllende toiletter
| - | Sort spildevand |
| - | Udledning via septiktank | |
| - | Risikoen for overbelastning af tanken reduceres hvis det kun er sort spildevand der ledes gennem septiktank. Tankstørrelsen reduceres ligeledes. Fjerner æstetiske problemer i havnen. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Optimal reduktion af den spildevandsmængde der skal transporteres (produktion ca. 10-20 l/PE/dag), så denne løsning er den der gør transport mest realistisk. De tanke der bruges til transport af urin kan også bruges til transport af fækalier. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Et renseanlæg der kun renser fækaliedelen af det sorte spildevand har en kapacitet så det må betegnes som minirenseanlæg. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Minirenseanlæg er nok en bedre løsning. | |
| - | Minirenseanlæg | |
| - | Vil give effektiv fjernelse af N, P og BOD ved lave omkostninger, da der fokuseres på det mest forurenede vand. Løsningen kræver formentlig etablering af trykledninger pga. den begrænsede vandmængde. |
| - | Gråt spildevand |
| - | Ingen rensning | |
| - | Da der ikke ret meget stof i det grå spildevand eftersom det stammer fra bad og håndvask, vil det kunne udledes direkte. Ved at lave neddykkede udløb på bunden af havnen vil æstetiske problemer pga. sæberester m.m sandsynligvis kunne reduceres til et minimum. | |
| - | Udledning via septiktank/fedtfang | |
| - | Der er ikke ret meget stof i det grå spildevand eftersom det stammer fra bad og håndvask og vil kunne udledes direkte. Hvis udledningskravene bliver skrappe kan det være nødvendigt også at gøre noget ved det grå spildevand (eksempelvis septiktank/fedtfang). | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Urentabelt at transportere gråt spildevand til Bornholm. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Ideen med sortering forsvinder hvis det grå spildevand ledes til renseanlæg. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Unødvendigt i forhold til de udledningskrav der forventes. Men ved strengere udledningskrav ses det som en mulighed. | |
| - | Minirenseanlæg | |
| - | Der er ikke plads til minirenseanlæg lige ved siden af de offentlige toiletter. |
Urinseparerende multtoilet (vand i fækaliedelen)
| - | Sort spildevand |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Den mest komprimerede form af fækalier der kan produceres, dvs. de billigste transportomkostninger. Genbrug af tanke til urintransport er mulig. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Er så koncentreret at det kan ikke ledes gennem et renseanlæg uden at der tilføres vand andre steder fra. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Er så koncentreret at det kan ikke ledes gennem et renseanlæg uden at der tilføres vand andre steder fra. | |
| - | Minirenseanlæg | |
| - | Er så koncentreret at det kan ikke ledes gennem et renseanlæg uden at der tilføres vand andre steder fra. | |
| - | Slammineralisering | |
| - | Kan formodentlig ledes direkte ud på slamminiraliseringsanlæg. Hvis afledningsvandet herfra kan håndteres fornuftigt ses det som en mulig løsning. |
| - | Gråt spildevand |
Der gælder de samme bemærkninger som ved de urinsorterende, vandskyllende toiletter mht. rensetiltag for det grå spildevand fra de offentlige toiletter.
Urin og fækalier håndteres sammen
Konventionelt toilet
| - | Sort spildevand |
| - | Udledning via septiktank | |
| - | Størrelsen af tankanlæg reduceres og risiko for overbelastning minimeres når det grå spildevand ledes uden om septiktanken. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Mængden der skal transporteres reduceres væsentligt. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Jfr. minirenseanlæg. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Actiflo-anlægget er ikke så følsomt overfor udsving i vandmængden, så det er ikke nødvendigt at reducere vandmængden ved separation hvis denne anlægstype vælges. | |
| - | Minirenseanlæg | |
| - | Der kan anlægges et væsentligt mindre anlæg, der størrelsesmæssigt næsten er at betragte som et minirenseanlæg. |
| - | Gråt spildevand |
| - | Ingen rensning | |
| - | Der opnås betydelige besparelser hvis det grå spildevand ledes uden om renseprocesserne. De æstetiske og miljømæssige konsekvenser vil være begrænsede. | |
| - | Udledning via septiktank/fedtfang | |
| - | At rense det grå spildevand vil kun betyde begrænset yderligere rensning (forholdsmæssigt) og øger samtidigt risikoen for overbelastning af septiktankene. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Urentabelt at transportere gråt spildevand til Bornholm. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Kræver omfattende anlægsarbejder. Unødvendigt i forhold til de udledningskrav der forventes. Det vil ikke være muligt at lave et anlæg der ikke ’springer i øjnene’. Hvis det grå spildevand ledes uden om et renseanlæg reduceres størrelsen heraf betydeligt. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Urealistisk. | |
| - | Minirenseanlæg | |
| - | Urealistisk. |
Lavtskylstoilet
| - | Sort spildevand | |
| - | Udledning via septiktank | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Minirenseanlæg | |
Samme bemærkninger som for sort spildevand ovenfor vedrørende rensemetode. På grund af kloaknettets tilstand kan lavtskyllende toiletter give problemer med tilstopning af nettet, til gengæld vil størrelsen af renseanlæg blive mindre. Et eventuelt renseanlæg vil have en størrelse så det betegnes som minirenseanlæg. Problemet med kloaknettet kan løses ved at lave trykledninger. Transport til Bornholm bliver væsentligt billigere.
| - | Gråt spildevand |
Der gælder de samme bemærkninger som til de konventionelle toiletter mht. rensetiltag for det grå spildevand fra de offentlige toiletter.
Multtoiletter - latrinspande
| - | Sort spildevand |
Det vil kræve at der graves/sprænges ud under de offentlige toiletter, hvilket vil meget vanskeligt, især på havnen.
| - | Gråt spildevand |
Der gælder de samme bemærkninger som til de konventionelle toiletter mht. rensetiltag for det grå spildevand fra de offentlige toiletter.
Vakuumtoiletter
| - | Sort Spildevand |
| - | Udledning via septiktank | |
| - | Størrelsen af tankanlæg reduceres og risiko for overbelastning minimeres når det grå spildevand ledes uden om septiktanken. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Bornholm | |
| - | Mængden af spildevand reduceres meget og der skal kun laves et tankanlæg på havnen. | |
| - | Konventionelt renseanlæg på Christiansø | |
| - | Jfr. minirenseanlæg. | |
| - | Kompakt renseanlæg | |
| - | Minirenseanlægget er en mere hensigtsmæssig løsning. | |
| - | Minirenseanlæg | |
| - | Et renseanlæg der renser sort spildevand fra vakuumtoiletter er et minirenseanlæg. |
| - | Gråt spildevand |
Der gælder de samme bemærkninger som til de konventionelle toiletter mht. rensetiltag for det grå spildevand fra de offentlige toiletter.
Bilag D: Teknologibeskrivelser
Indholdsfortegnelse:
| 1. | Samletanke (herunder latrinspande og urintanke) |
| 2. | Sorterende toiletter |
| 3. | Kloakering ved trykledning |
| 4. | Vakuumsystemer |
| 5. | Mekanisk/biologisk/kemisk renseanlæg (MBNDK) |
| 6. | Kompaktanlæg (Actiflo) |
I dette bilag beskrives og vurderes de teknologier, der indgår i de opstillede løsninger.
1. Samletanke (herunder latrinspande og urintanke)
Opbygning og funktion
Opsamling af spildevand og organisk affald fra husholdninger for videre håndtering med henblik på genanvendelse eller hvor nedsivning eller udledning til lokal recipient ikke er mulig. Samletanken kan anvendes til opsamling af alt husholdningsspildevand eller gråt eller sort spildevand alene, eller urin alene. Tanken kan også anvendes til opsamling af køkkenaffald i kombination med forskellige fraktioner af husspildevand.
Opsamling af spildevand og organisk affald fra husholdninger. Tømmes med slamsuger 1-50 gange årligt, afhængigt af affaldstype, tankstørrelse og mængden af skyllevand der anvendes. Lokal håndtering af mindre tanke eller plastikdunke til urinopsamling klares af brugerne.
Samletankene kan være udformet på en række forskellige måder, normalt tilledes de vandbårne affaldsfraktioner med rør, men kan desuden tilføres fast køkkenaffald hvis der også etableres en skakt som affaldet kan tilledes gennem. Samletanke fås i polyester, glasfiberarmeret polyester og beton. Tankene er normalt placeret i jorden, dels for at spildevand kan tilledes ved gravitation, dels for at tanken ikke skal optage mere plads end højst nødvendigt og endeligt af æstetiske hensyn. Tankene kan dog også placeres i kældre eller ovenpå jorden. Til lokal opsamling og disponering af urin kan mindre tanke eller plastikdunke anvendes.
Samletanken bør være af et volumen af 500-2000 l/person. Til lokal håndtering af urin kan mindre plastikdunke på 25 liter eller tanke på 220 liter anvendes (Eilersen et al., 2001).
Renseeffekt
Teknologien har ikke nogen egentlig renseeffekt (minimal omdannelse) men gør det muligt at opsamle husholdningsspildevand lokalt hvis nedsivningsforholdene er dårlige eller udledning til recipient ikke er mulig. Således reduceres belastningen af lokalområdet med 100 %.
Teknik og drift
Teknologien kan medføre hyppige besøg af slamsuger.
Forudsætter nedsat vandforbrug.
Teknologien kræver relativ lidt vedligeholdelse.
Brugeraspekter
Teknikken kræver relativ lidt vedligeholdelse og stiller derfor ikke store krav til brugeren.
Miljø
Skemaet indeholder et overordnet skøn af de langsigtede miljøkonsekvenser af etablering af samletanke.
Samletank |
|
Ja/nej/ ved ikke |
Kommentarer |
Forøgelse af energiforbrug |
el |
Nej (ja) |
Samletanke medfører et vist transportbehov i forbindelse med tømning. Alternativt kan etableres trykledninger for tømning over korte afstande. |
varme |
Nej |
||
transport |
Ja |
||
Forøgelse af affaldsmængder eller affald til genbrug |
slam |
Ja |
Det opsamlede materiale skal bortskaffes. |
genbrug |
Nej |
||
Forøget anvendelse af miljø- og sundhedsskadelige stoffer |
|
Nej |
|
Betydning for biologiske ressourcer |
dyr |
Nej |
Reducerer belastningen af lokalområdet med N, P og BOD5. |
planter |
Nej |
||
naturområder |
Ja |
||
Betydning for vand |
forbrug |
Ja |
I kombination med vandbesparende toiletsystemer (normalt en nødvendighed af hensyn til tankstørrelser og tømningsfrekvenser) reduceres forbruget af skyllevand og spildevandsmængder. |
grundvand |
Ja |
||
spildevand |
Ja |
||
Betydning for lugt, støj mm. |
|
Nej |
|
Betydning for arbejdsmiljø |
|
Nej |
|
Samlet vurdering
Samletanken åbner mulighed for at opsamle husholdningsspildevand lokalt ved hustanden på lokaliteter hvor nedsivning og/eller udledning til recipient ikke er mulig. Herefter bliver spildevandet vha. af slamsuger transporteret til en anden lokalitet for rensning/genanvendelse.
Det er hensigtsmæssigt at have vandbesparende toiletsystemer i kombination med samletanken således at tømning ikke skal se for ofte.
2. Sorterende toiletter
De sorterende spildevandssystemer bygger ikke på rensning, men derimod på at reducere belastningen med kvælstof, fosfor og organisk stof ved at skille den næringsstofholdige urin og i nogle tilfælde også fækalierne fra, før det bliver blandet med de store mængder af gråt spildevand.
Ad den vej og ved at substituere vaskemidlerne med P-frie vaskemidler kan N- og P-belastningen reduceres væsentligt.
En stor del af spildevandets indhold af organisk stof stammer imidlertid fra det grå spildevand. Derfor er en rensning for organisk stof gennem for eksempel et sandfilter nødvendig for at leve op til de gældende krav på dette punkt.
De sorterende løsninger kan i kombination med et sandfilter udgøre et alternativ til minirenseanlæg i områder, hvor der ikke kan nedsives eller kloakeres. Reduktionen i fosforbelastning beror dog til dels på anvendelse af fosfatfrit vaskepulver.
Sorterende spildevandsløsninger kan udformes på mange måder.
Urinsortering sker i toilettet og kræver installation af et urinsorterende toilet og en tank til opsamling af urin. Fækalier skylles ud, som i et traditionelt toilet. Systemet er relativt velafprøvet i Sverige og kendt i Danmark.
Urin og fækaliesortering kan ske ved etablering af et traditionelt lavtskylstoilet, der afleder til samletank.
Alternativt kan anvendes et urinseparerende komposttoilet, hvor urinen opsamles og fækalierne falder frit ned i en kompostbeholder under toilettet. Systemet er afprøvet i Danmark og i Sverige (Dyck-Madsen et al, 1999).
For at leve op til rensekrav til organisk stof skal de sorterende løsninger kombineres med en bundfældningstank og f.eks. et sandfilter.
De urin- og fækaliesorterende løsninger lever i kombination med et sandfilter eller et rodzoneanlæg op til alle rensekrav.
Den årlige opsamling af urin og skyllevand fra urinsorterende toiletter udgør omkring 1 m3/person.
Ved installation af lavskylstoiletter med afledning til samletank vil den årlige opsamling af sort spildevand udgøre omkring 10 m3/person.
Fra komposttoiletter udgør den årlige opsamling af urin omkring 0,6 m3/person (der bruges ikke skyllevand) og 25-50 l kompost.
Hertil kommer drift og vedligeholdelse af bundfældningstank og sandfilter, da de sorterende løsninger skal kombineres med f.eks. et sandfilter for at kunne leve op til rensekrav til BOD5.
Levetiden for sorterende toiletter forventes ikke at adskille sig væsentligt fra levetiden for traditionelle toiletter.
Erfaringen viser, at urinsorterende toiletter kræver lidt mere pasning/rengøring end traditionelle toiletter.
Komposttoiletter kræver ekstra rengøring og nogen håndtering af komposten.
Miljø
Skemaet indeholder et overordnet skøn af de langsigtede miljøkonsekvenser ved etablering af sorterende løsninger.
Sorterende løsninger |
Ja/nej/ ved ikke |
Kommentarer |
|
Forøgelse af energiforbrug |
el |
ja (evt.) |
Evt. forøget ventilation ved komposttoiletter . Transport af opsamlet urin og fækalier |
varme |
nej |
||
transport |
ja |
||
Forøgelse af affaldsmængder eller affald til genbrug |
affald |
Nej |
Urin og kompost udgør en (beskeden) næringsstofressource. |
genbrug |
ja |
||
Forøget anvendelse af miljø- og sundhedsskadelige stoffer |
nej |
||
Betydning for biologiske ressourcer |
dyr |
Nej |
Reduceret N, P og BOD5 belastning af vandløb |
planter |
Nej |
||
naturområder |
Ja |
||
Betydning for Vand |
forbrug |
ja |
Sorterende løsninger har lavere vandforbrug Renere spildevand. |
grundvand |
Nej |
||
spildevand |
Ja |
||
Betydning for lugt, støj mm. |
Ja |
Risiko for lugt fra anlæg, mulighed for reduktion af lugt fra spildevandsudløb |
|
Betydning for arbejdsmiljø |
Nej/ja |
Håndtering af kompost kan være forbundet med hygiejniske problemer |
Samlet vurdering
De sorterende løsninger kræver engagement fra brugerne, men er i drift mindre eksotiske, end de lyder. Foruden at reducere belastningen af vandløbene har toiletterne den fordel, at der opsamles en mindre mængde næringsstoffer, der kan genanvendes.
Der er ikke mange danske erfaringer med sorterende toiletter. Toiletterne er mere udbredt i Sverige, hvor de mange steder fungerer uden væsentlige problemer.
3. Kloakering ved trykledning
Opbygning og funktion
Tryksatte systemer anvendes typisk, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at anvende traditionelle kloakledninger med gravitation.
Tryksatte systemer kan udføres som enten overtryks- eller undertrykssystem (vakuumsystem). Erfaringerne har vist at sidstnævnte er meget følsomt overfor selv små tekniske svigt (f.eks. svigt af en ventil i systemet) og derfor er overtrykssystemet det princip, der anbefales i dag.
Overtrykssystemer udformes med en lille pumpebrønd for en eller flere ejendomme. Pumpebrønden udformes f.eks. med en dykpumpe af grindertypen. Pumpen kværner (grinds) det faste indhold i spildevandet, så det kan pumpes via pumpeledningen til det kommunale renseanlæg.
Overtrykssystemet kan opbygges for et par ejendomme og op til et par tusinde ejendomme, idet de små trykledninger fra ejendomme (dimension fra ø50 mm) opsamles af større fællesledninger (Flygt, 1999).
Renseeffekt
Renseeffekten ved kloakeringsløsningen opstår ved at spildevandet ledes bort fra området og til det kommunale renseanlæg. Lokalt er udledningen til recipient således fjernet. Til gengæld vil der ske en lille forøgelse af udledningen det fælles renseanlæg til recipienten.
Teknik og drift
Drift og vedligeholdelse af pumpebrønde og trykledninger omfatter:
| - | Årligt serviceeftersyn med smøring og udskiftning af sliddele |
| - | Observation af udpumpningssteder |
Overvågnings- og alarmsystemet ved tekniske nedbrud kan enten udføres som en decentral løsning med en lampe ovenpå elskabet der lyser ved svigt eller som en central løsning der giver signal til kommunens overvågningssystem. Sidstnævnte er naturligvis en dyrere løsning og det vurderes at den første løsning, hvor borgeren selv skal melde om fejl vil svare til serviceniveauet for de øvrige borgere i den offentlige kloakforsyning.
Der kan opstå problemer med svovlbrinte ved udpumpningsstedet pga. for lang opholdstid i pumpeledningerne. Hvis systemet opbygges som en kombination af trykledninger og gravitationsledninger skal udpumpningsbrøndene holdes under observation for korrosion pga. eventuel svovlbrintedannelse. Hvis problemet ikke kan løses ved en ændring af styringen kan det løses ved f.eks. tilsætning af kalk.
Der kan opstå problemer med bundfald i trykledningen hvis hastigheden er for lille.
Levetider anslås til:
| - | Pumpe og pumpestyring, ca. 20 år |
| - | Ledningsanlæg, ca. 100 år. |
Brugeraspekter
Løsningen vil for borgeren svare til fornemmelsen ved at være tilsluttet det traditionelle kommunale kloakledningsnet. Forskellen herfra er, at pumpebrønden typisk vil være placeret på grunden og at elforsyningen til pumpen typisk vil blive ført fra ejendommens eltavle.
Miljø
Skemaet indeholder et overordnet skøn af de langsigtede miljøkonsekvenser af etablering af kloakering med trykledninger.
Kloakering ved trykledning |
|
Ja/nej/ ved ikke |
Kommentarer |
Forøgelse af energiforbrug |
el |
ja |
Pumpning resulterer i et mindre (få kWh/år) elforbrug. |
varme |
nej |
||
transport |
nej |
||
Forøgelse af affaldsmængder eller affald til genbrug |
slam |
ja |
Forøget spildevandsmængde resulterer i forøget slamproduktion på renseanlæg. |
genbrug |
nej |
||
Forøget anvendelse af miljø- og sundhedsskadelige stoffer |
|
nej |
|
Betydning for biologiske ressourcer |
dyr |
nej |
Reduceret N, P og BOD5-belastning af vandløb – reduceret vandmængde i vandløb. |
planter |
nej |
||
naturområder |
ja |
||
Betydning for vand |
forbrug |
nej |
Spildevand afskæres. |
grundvand |
ja |
||
spildevand |
ja |
||
Betydning for lugt, støj mm. |
|
nej |
|
Betydning for arbejdsmiljø |
|
nej |
|
Samlet vurdering
Kloakering ved trykledninger er en teknisk velfungerende og velafprøvet løsning. Løsningen kræver, at der er ledig kapacitet på det renseanlæg, hvor spildevandet tilledes.
Trykledninger er et godt alternativ til slamsugere for tømning af samletanke o.lign. over kortere afstande (som på Christiansø).
Undertrykssystemer kan være følsomme overfor tekniske svigt, hvilket kan medfører tilstopning af ledningerne. Ved overtrykssystemer (de mest anvendte) er dette problem ikke tilstede.
4. Vakuumsystemer
Opbygning og funktion
Et vakuumsystem er et såkaldt undertrykssystem sammensat af trykledninger som beskrevet under teknologibeskrivelsen "Kloakering ved trykledninger" (Flygt, 1999).
Renseeffekt
Vakuumsystemer har ikke nogen egentlig renseeffekt eftersom det er et tiltag der opsamler urin og fæces ved et meget lavt skyllevandsforbrug (0,8 liter/skyl). I forbindelse med en anvendelse på Christiansø sejles det opsamlede materiale til Bornholm og dermed reduceres miljøbelastningen af lokalområdet med 100 %.
Teknik og drift
Eftersom vakuumsystemet er et undertrykssystem er der øget risiko for tilstopning selv ved mindre driftsforstyrrelser (f.eks. svigt af en ventil i systemet).
Mængden af opsamlet urin og fæces i et vakuumsystem svarer til 2,6 m3/person/år.
Brugeraspekter
Erfaringer viser at vakuumsystemer kræver lidt mere pasning/rengøring end konventionelle toiletsystemer.
Miljø
Skemaet indeholder et overordnet skøn af de langsigtede miljøkonsekvenser af etablering af vakuumsystemer.
Vakuumsystemer |
|
Ja/nej/ ved ikke |
Kommentarer |
Forøgelse af energiforbrug |
el |
ja |
Systemer indebærer et vist energiforbrug til drift af vakuumanlægget. Normalt er der et transportbehov for den opsamlede fraktion. |
varme |
nej |
||
transport |
Ja |
||
Forøgelse af affaldsmængder eller affald til genbrug |
slam |
Ja |
Det opsamlede materiale skal bortskaffes. |
genbrug |
Nej |
||
Forøget anvendelse af miljø- og sundhedsskadelige stoffer |
|
Nej |
|
Betydning for biologiske ressourcer |
dyr |
Nej |
Reducerer belastningen af lokalområdet med N, P og BOD5. |
planter |
Nej |
||
naturområder |
Ja |
||
Betydning for vand |
forbrug |
Ja |
Reducerer forbruget af skyllevand til 0,8 liter/skyl, hvilket reducerer spildevandsmængderne. |
grundvand |
Ja |
||
spildevand |
Ja |
||
Betydning for lugt, støj mm. |
|
Nej |
|
Betydning for arbejdsmiljø |
|
Nej |
|
Samlet vurdering
Et vakuumsystem gør det muligt at opsamle sort spildevand lokalt ved et lavt skyllevandsforbrug. Systemerne er hensigtsmæssige på lokaliteter hvor rensetiltag er svære at indpasse. Etablering af et vakuumsystem medfører et behov for jævnlig tømning af tanke og borttransport af opsamlet materiale. Dette transportbehov tæller negativt i den samlede miljøvurdering.
5. Mekanisk/biologisk/kemisk renseanlæg (MBNDK)
Opbygning og funktion
Den foreslåede traditionelle løsning omfatter et konventionelt renseanlæg med mekanisk/biologisk/kemisk rensning.
Et konventionelt renseanlæg fungerer ved at spildevandet tilledes et beluftet sandfang for bundfældning af sand. Herefter ledes spildevandet til et langtidsbeluftet aktiveret slamanlæg, hvor den biologiske nedbrydning foregår med fuld nitrifikation og samtidig aerob slamstabilisering. Til sidst ledes spildevandet til en efterklaringstank for separering af vand og slam. Overskudsslammet pumpes i slamsilo hvor det opkoncentreres.
Anlæggene kan udbygges med fosforfjernelse ved simultanfældning ved tilsætning af fældningskemikalie (Forsvarets bygningstjeneste, 1998).
Renseeffekt
Et konventionelt renseanlæg har typisk følgende rensegrader (Eilersen et al., 2001):
| BOD5 | 95 % |
| NH3+NH4 | 85 % |
| tot-P | 90 % |
Teknik og drift
Drift og vedligeholdelse af konventionelle rensningsanlæg omfatter:
| - | serviceeftersyn af mekaniske dele |
| - | evt. påfyldning af fældningskemikalier |
Brugeraspekter
Hvis der ikke er tegnet serviceaftale for anlægget vil service, vedligeholdelse, tilsætning af kemikalier etc. ligeledes påhvile brugeren (eller kommunen).
Miljø
Skemaet indeholder et overordnet skøn af de langsigtede miljøkonsekvenser af etablering af traditionelle renseanlæg.
Mekanisk/biologisk/kemisk renseanlæg |
|
Ja/nej/ ved ikke |
Kommentarer |
Forøgelse af energiforbrug |
el |
Ja |
Metoden medfører et vist energiforbrug til omrøring og beluftning. Kan medfører et transportbehov for overskudsslam. |
varme |
Nej |
||
transport |
Ja |
||
Forøgelse af affaldsmængder eller affald til genbrug |
slam |
Ja |
Metoden medfører en slamproduktion svarende til 40 g TS (tørstof)/PE/dag. Overskudsslammet kan muligvis genbruges på landbrugsjorden. |
genbrug |
Ja |
||
Forøget anvendelse af miljø- og sundhedsskadelige stoffer |
|
ja |
Fældningskemikalier der dog ikke betragtes som miljø- og sundhedsskadelige. |
Betydning for biologiske ressourcer |
dyr |
Nej |
Reducerer belastningen af recipienten med N, P og BOD5. |
planter |
Nej |
||
naturområder |
Ja |
||
Betydning for vand |
forbrug |
Nej |
Rensning af spildevand. |
grundvand |
Nej |
||
spildevand |
ja |
||
Betydning for lugt, støj mm. |
|
nej |
|
Betydning for arbejdsmiljø |
|
nej |
|
Samlet vurdering
Et konventionelt mekanisk/biologiske rensningsanlæg har høje renseeffekter og lever dermed op til Miljøstyrelsens højeste renseklasse.
Løsningen kræver en del tilsyn og udbedring i forbindelse med drift og vedligeholdelse. Ligeledes kræver sådanne anlæg uddannet personale i driften.
6. Kompaktanlæg (Actiflo)
Opbygning og funktion
Den såkaldte Actiflo-metode er baseret på et fysisk/kemisk vandbehandlingssystem. Metoden har i mange år været anvendt i forbindelse med vandværker til at behandle overfladevand i produktionen af drikkevand.
Et Actiflo-anlæg fungerer i princippet ved at der først sker en kemisk fældning. Således tilsættes der et koagulerende middel, eks. Jern(III)klorid. Herved dannes der små mikroflokke og der sker en udfældning af orthofosfat (herved bindes fosforen i spildevandet). Efterfølgende tilsættes der "mikrosand" i en injektionstank hvor der også sker en jævn omrøring. Herefter tilsættes vandet en polymer hvorefter vandet ledes til en "modningstank" hvori der også sker en omrøring og dannelse af store flokke. Eftersom "microsand" også indbygges i disse flokke vil de blive meget tungere (derfor kaldet "vægtet" bundfældning") end i et normalt bundfældningssystem og derfor synke hurtigere til bunds i den efterfølgende bundfældningsanordning. Vandet (med flokkene i suspension) passerer nu "lamel"-seperatoren og forlader anlægget via en overløbsanordning placeret ovenover lamellerne.
Den totale proces medfører en effektiv reduktion af vandets organiske stofindhold samt fosfor. Tilgengæld sker der ikke nogen væsentlig reduktion i Kjeldahl-N (kan tilnærmes indholdet af nitrifikation – ammonium) som følge af ikke gunstige nitrifikationsforhold i anlægget (mangel på mikrofauna og for lav opholdstid samt formentlig iltdeficit). Dette er altså ikke baseret på en optimering af de biologiske renseprocesser. Det bundfældede slam og mikrosand fra separatoren ledes, gennem en hydrocyklon tilbage til injektionstanken og mikrosandet bliver herved genbrugt. Slammet forlader anlægget efter hydrocyklonen.
Krüger A/S har et mobilt pilotanlæg med en kapacitet på 80-120 m3/h.
Renseeffekt
Et Actiflo-anlæg har typisk følgende rensegrader:
(Bentsen et al., 1998)
| SS | 85% |
| COD | 60% |
| Kjeldahl-N (organisk N og ammonium) | 18% |
| Total-P | 85% |
Informationsmateriale fra Krüger A/S angiver rensegrader for BOD5 på ca. 90 %. Den højere rensegrad for BOD5 skyldes at BOD5-parameteren kun inkluderer den letnedbrydelige andel af det organiske stof.
Teknik og drift
Et Actiflo-anlæg kan blive opstartet i løbet af 15 minutter og har derfor en stor tilpasningsevne i forskellige systemer (spildevandsrensning, behandling af overfladevand, behandling af recipientvand (søvand – åvand)).
Normalt udgør slamflowet ud af systemet ca. 6 % af det samlede volumen af behandlet spildevand.
Der er en tendens til at anlæggets renseeffektiviteter falder med stigende hydraulisk belastning.
Dog ses der ikke et væsentligt fald i renseeffektiviteten selvom den hydrauliske belastning stiger med 50 % fra 80 til 120 m3/h.
Brugeraspekter
Man skal være opmærksom på at Actiflo-anlægget kræver et vist niveau af eftersyn, driftstilsyn og vedligeholdelse.
Miljø
Skemaet indeholder et overordnet skøn af de langsigtede miljøkonsekvenser af etablering af kompakte renseanlæg (Actiflo).
Kompaktanlæg – Actiflo |
|
Ja/nej/ ved ikke |
Kommentarer |
Forøgelse af energiforbrug |
el |
ja |
Metoden medfører et vist energiforbrug til omrøring. Transportbehov for bortskaffelse af slam. |
varme |
nej |
||
transport |
ja |
||
Forøgelse af affaldsmængder eller affald til genbrug |
slam |
ja |
Metoden medfører en slamproduktion på ca. 6% af den behandlede spildevandsmængde (vol-basis). Denne slammængde skal bortskaffes. |
genbrug |
Nej |
||
Forøget anvendelse af miljø- og sundhedsskadelige stoffer |
|
ja |
Metoden medfører et vist forbrug af koagulationsmiddel (jern(II)klorid) og polymerer. Dog recirkuleres hovedparten i processen. |
Betydning for biologiske ressourcer |
dyr |
Nej |
Reducerer belastningen af recipienten med N, P og BOD5. |
planter |
Nej |
||
naturområder |
Ja |
||
Betydning for vand |
forbrug |
Nej |
Rensning af spildevand og reduktion af udledte mængder |
grundvand |
Nej |
||
spildevand |
ja |
||
Betydning for lugt, støj mm. |
|
nej |
|
Betydning for arbejdsmiljø |
|
nej |
|
Samlet vurdering
Det forventes at metoden effektivt kan erstattet de store traditionelle mekanisk/biologisk/kemiske renseanlæg.
Arealkravet til anlæggene er ca. 10 % af arealkravet til konventionelle bundfældningssystemer.
Metoden er anvendelig til at rense mange typer af forurenet vand og er ikke følsom overfor variation i indløbskoncentrationer.
Metoden har en minimal følsomhed (i relation til renseeffektiviteten) overfor hydrauliske spidsbelastninger.
Metoden medfører lave driftsomkostninger (0,10 – 0,25 kr/m3 behandlet vand) og dermed lave behandlingspriser.
Metoden kan anvendes til at behandle både store og små vandmængder og indkørings- /opstartsperioden er minimal, mellem 15 og 30 minutter. Behandlingstiden af spildevandet er ca. 10 minutter. Kemikalietilsætningen optimeres således at driftsomkostninger mindskes. Anlægget har et kompakt design og kan placeres i en 20-fods container (Bentsen et al., 1998).