Miljøbistand til udviklingslandene - Årsberetning 2000 Bilag 6:
|
Institutionel kapacitetsopbygning af skovfrøsektorerne i Laos, Cambodia og Vietnam (Danida) |
Bevilling: |
40,00 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2003 |
Ansvarlig: |
Danida, Land- og skovbrugsministeriet og Landbrugsministeriet |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at styrke den institutionelle kapacitet i skovfrøsektoren i de tre lande, således at disse bliver bedre rustet til at udvikle nationale strategier og realisere planer inden for frøforsyning, skovforædling og genkonservering. Projektet indeholder et omfattende træningsprogram for både kapacitetsopbygning og frøforsyning/frøkilder. Hensigten er at fremme forståelsen for vigtigheden af at have adgang til og bruge oprindelige skovfrø med høj kvalitet. |
Miljøprogram for Mekong-kommissionen (Danida) |
Bevilling: |
19,39 mio. kr. |
Projektperiode: |
1996-2001 |
Ansvarlig: |
Mekong River Commission |
Beskrivelse: |
Formålet med Mekong Kommissionens miljøprogram er at styrke mulighederne for en bæredygtig udvikling af Mekong-flodens nedre bækken, som dækker store dele af Cambodia, Laos, Thailand og Vietnam. Projektets umiddelbare formål er at styrke kapaciteten i Mekong Kommissionens sekretariat og samarbejdet med de nationale Mekong Komitéer og andre institutioner i de fire medlemslande inden for områder som planlægning, koordinering og gennemførelse af aktiviteter til beskyttelse af vandressourcerne. |
Partnership Facility i Danmark (Danced) |
Bevilling: |
14,91 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2000 |
Ansvarlig: |
Kampsax International |
Beskrivelse: |
Partnerskabs Faciliteten (PF) skal fremme samarbejdet mellem danske firmaer og firmaer i Thailand og Malaysia. Der er etableret lokale knudepunkter på de danske ambassader i Bangkok og Kuala Lumpur, hvor lokale firmaer kan henvende sig for at komme i kontakt med danske firmaer, som tilbyder teknologi eller teknisk knowhow, som kan markedsføres i de to lande. PF-programmet åbner mulighed for kontaktbesøg for mulige samarbejdspartnere. Hvis de to parter vurderer, at der er et fremtidigt marked og muligheder for et længerevarende samarbejde, kan de fremsende en ansøgning om støtte til gennemførelsen af partnerskabet. |
Træning i lokalt baseret bæredygtigt skovbrug (Danced) |
Bevilling: |
12,11 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2001 |
Ansvarlig: |
Regional Community Forestry Training Centre (RECOFTC) |
Beskrivelse: |
Projektet skal støtte, udvide og forankre RECOFTCs aktiviteter, der omfatter efteruddannelse af offentligt ansatte og andre, der er involverede i lokalt baseret skovbrug. Begrebet dækker vedligeholdelse og beskyttelse af skovområder i tæt samarbejde med lokalbefolkningen og under hensyn til deres behov. Projektet omfatter en række lande i Sydøstasien. Projektet skal medvirke til at udarbejde undervisningsmateriale, gennemføre kurser og undervisning og opbygge netværk med andre institutioner og autoriteter på området i regionen. |
Kystzoneforvaltning i Thailand og Malaysia (Danced) |
Bevilling: |
11,83 mio. kr. |
Projektperiode: |
1996-2000 |
Ansvarlig: |
Centre for Tropical Ecosystems Research/ Biologisk Institut, Århus Universitet |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at udvikle bæredygtige metoder til at udnytte den tropiske mangroveskov. I en række udvalgte mangroveområder i Thailand og Malaysia har danske og sydøstasiatiske forskere samarbejdet om at definere bedre og mere bæredygtige udnyttelsesmåder bl.a. ved genplantning af mangrover. Praktisk forskning i lokale næringsveje som f.eks. fiskeopdræt og fangst af krabber har været en del af projektet. |
Miljøvurdering af infrastrukturprojekter (Danida) |
Bevilling: |
7,65 mio. kr. |
Projektperiode: |
1997-2001 |
Ansvarlig: |
Danida og WRI (World Resources Institute) |
Beskrivelse: |
WRI har i samarbejde med en række regionale og nationale myndigheder iværksat et program for udvikling af en naturressourcepolitik i Sydøstasiens bjergregioner. Det danske bidrag skal styrke dialogen mellem nationale NGOer og lokale myndigheder om de miljømæssige konsekvenser, som infrastrukturprojekter ventes at få specielt for beskyttede naturområder og økosystemer. Der sigtes specielt mod et øget samarbejde mellem WRI og danske institutioner og øget forskningssamarbejde og udveksling af viden mellem såvel offentlige institutioner som lokale NGOer. |
Forbedret planlægning af naturbevarelse gennem styrkelse af institutioner i Cambodia, Laos og Vietnam (Danida) |
Bevilling: |
2,94 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2001 |
Ansvarlig: |
Danida og Birdlife Vietnam Programme |
Beskrivelse: |
Projektets overordnede formål er at sikre, at fremtidige bevaringsaktiviteter i Cambodia, Laos og Vietnam fokuserer på områder af international betydning. Projektets umiddelbare formål er at styrke kapaciteten til bedømmelse af biodiversitet, evaluering og planlægning i både offentlige og ikke-offentlige institutioner og at publicere en oversigt over vigtige fugleområder i Cambodia, Laos og Vietnam på de tre nationale sprog samt engelsk. |
Trust Fund aftale om træning i miljømæssig journalistik (Danida) |
Bevilling: |
2,30 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2000 |
Ansvarlig: |
Danida |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at bidrage til udviklingen af miljøjournalistik i Vietnam, Cambodia, Laos og Thailand via støtte til tre kurser i miljøjournalistik. Der vil blive lagt vægt på, at de deltagende journalister opnår forståelse for de miljøproblemer, der påvirker regionen, af etikken i god journalistik og vigtigheden af balanceret rapportering. Derudover vil der blive givet hjælp til personer, som søger en karriere inden for journalistik. Desuden sigter programmet på at opbygge netværk mellem journalister i de deltagende lande, samt at styrke båndene mellem korrespondenter af alle nationaliteter og deres kolleger i regionen. |
Opfølgning på Basel konventionen i Thailand og Malaysia (Danced) |
Bevilling: |
1,65 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2001 |
Ansvarlig: |
Milieu Ltd. |
Beskrivelse: |
Projektet skal understøtte Thailand og Malaysia i at leve op til Basel-konventionen, og til ratifikation af forbuddet mod at eksportere farligt affald fra OECD til ikke OECD-lande. Basel-konventionen regulerer grænseoverskridende transport af farligt affald og forpligter parterne til at sikre, at affaldet håndteres og bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde. Gennem projektet gennemføres i begge lande en undersøgelse af de miljø-, forvaltnings- og lovgivningsmæssige vilkår for en opfølgning på konventionen, og der formuleres forslag til understøttende indsatser. Endvidere afholdes i maj 2001 en regional workshop i Bangkok med deltagelse fra øvrige ASEAN-lande samt en række andre lande i regionen. |
Kystzoneforvaltning i Cambodia |
Bevilling: |
25,98 mio. kr. |
Projektperiode: |
1996-2001 |
Ansvarlig: |
Danida og Miljøministeriet |
Beskrivelse: |
Projektet skal styrke provinsmyndighedernes kapacitet og dermed bidrage til prioritering af indsatsområder og opbygning af en effektiv kystzoneforvaltning. Det gennemføres i tæt koordination med Den Asiatiske Udviklingsbank. En fase 2 blev iværksat i marts 2000. Projektets umiddelbare formål er: a) at forbedre kapaciteten hos stats- og provinsmyndighederne til at gennemføre naturressourceplanlægning, b) at styrke kapaciteten hos ministeriernes lokale afdelinger i kystområderne, c) at gennemføre pilotprojekter inden for bæredygtig produktion i et eller to mindre samfund i hver af kystprovinserne eller bykommunerne. Projektet skal bl.a. føre til udarbejdelsen af det lovgivningsmæssige og administrative grundlag for kystzoneforvaltning. En fase 3 er ved at blive planlagt. |
Uddannelse i Integreret Planteværn (IPM) |
Bevilling: |
4,79 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
Danida |
Beskrivelse: |
Det overordnede formål er at mindske brugen af pesticider og samtidig øge udbyttet i landbruget i Cambodia gennem øget undervisning af landbrugere. Dette søges opnået ved at uddanne lokale undervisere inden for Integreret Planteværn, som kan videregive deres viden og erfaring til lokale landbrugere. Desuden skal der gennemføres kurser, som på basis af undervisning og konkrete studier i marken styrker bøndernes viden om dyrkningsforhold og mulighederne for en begrænset men samtidig effektivt brug af pesticider. |
Støtte til minerydning i Cambodia |
Bevilling: |
5,00 mio. kr |
Projektperiode: |
1999-2001 |
Ansvarlig: |
Danida og UNDP United Nations Development Programme |
Beskrivelse: |
Gennem rydningen af landminer skal mulighederne for at genopdyrke landbrugsjorden styrkes, og det høje antal ulykker i civilbefolkningen, herunder især børn, begrænses. Desuden søger projektet at styrke Cambodias mulighed for selv at gennemføre minerydning. Programmet skal styrke befolkningens viden og agtpågivenhed over for ueksploderede miner og søge at sikre, at de ryddede områder kommer lokalbefolkningen til gode. Ligeledes søger man at opdatere en central database, at koordinere minerydningsaktiviteterne, at afprøve nye minerydningsmetoder, at styrke ledelseskapaciteten og at udvikle et fuldt integreret økonomisk ledelses- og bogføringssystem. |
Landsby- og brugeradministreret skovbrug i Cambodia |
Bevilling: |
4,79 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
Danida, Ministeriet for egnsudvikling og Concern Cambodia |
Beskrivelse: |
Projektets overordnede formål er at udvikle landsbybefolkningernes adgang til at udnytte naturressourcerne i skovene. Det umiddelbare formål er at identificere og uddanne trænere, som i samspil med skovmyndighederne og lokalbefolkning kan støtte aktiviteter og initiativer i lokalsamfundene og uddanne landsbybefolkningen i bæredygtig udnyttelse af skovens produkter. Projektet vil fokusere på dannelsen af landsbybaserede skovbrugsprojekter. Derudover skal lokalbefolkningens færdigheder og viden om bæredygtigt skovbrug øges gennem uddannelse og praktisk erfaring. Yderligere vil projektet støtte forskning og indsamling af data, som kan bruges til udformning af ny lovgivning vedrørende brugeradministreret skovbrug. |
Overvågning af illegal tømmerhugst i Cambodia |
Bevilling: |
2,82 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
Danida, Miljøministeriet og Global Witness |
Beskrivelse: |
NGOen Global Witness skal overvåge og rapportere om illegal tømmerhugst i Cambodia. Global Witness fungerer som en uafhængig observatør, hvis arbejde det er at overvåge den officielle overvågning, som de cambodianske miljø- og landbrugsministerier står for, herunder indsatsen for at opfylde Deklarationen om Forvaltning af Skov og forhindring af Illegal Tømmerhugst. Dette søges bl.a. opnået ved hjælp af interviews, undersøgelse og uanmeldte inspektioner. |
Støtte til rydning af ikke-detonerede bomber |
Bevilling: |
22,20 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2000 |
Ansvarlig: |
Danida, UNDP United Nations Development Programme |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at forbedre udnyttelsen af landbrugsjord, skovområder mv. og at bidrage til at begrænse det høje antal ulykker i civilbefolkningen, herunder især børn, som forårsages af ikke-eksploderede bomber fra Vietnam-krigen i provinsen Xieng Khoung. Projektet omfatter støtte til provinsens bomberydningsprogram over en toårig periode. I projektet er der fire overordnede elementer:1) ledelse og administration, 2) dataindsamling, kortlægning og oplysningskampagner, 3) destruktion af bomber fundet af lokalbefolkningen, 4) systematisk bomberydning af prioriterede arealer. |
Støtte til kapacitetsudvikling af miljøsektoren |
Bevilling: |
18,20 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2001 |
Ansvarlig: |
Danida |
Beskrivelse: |
Projektet omfatter støtte for en 2-årig pilotperiode til centrale institutioner i den offentlige administration inden for forvaltning af naturressourcer og industriel udvikling. Det umiddelbare formål er at udbygge kapaciteten i to departementer i statsministeriet, i land- og skovbrugsministeriet samt i industri- og håndværksministeriet. Disse institutioners menneskelige ressourcer og institutionelle kapacitet skal udbygges på to områder, der er højt prioriteret af den laotiske regering: 1) bæredygtig forvaltning af afvandingsområder og vandskel samt 2) bæredygtig forvaltning og udvikling af industrielle virksomheder. Projektet lægger vægt på at træne personalet i eksisterende arbejdsfunktioner samt på at udvikle og anvende simple forvaltningsredskaber. Projektet støtter endvidere koordination af miljøhensyn og samarbejde om konkrete miljøspørgsmål på tværs af institutionerne. |
Støtte til nationalt forskningsinstitut for levende ferskvandsressourcer |
Bevilling: |
13,30 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2004 |
Ansvarlig: |
Danida og Land- og skovbrugsministeriet |
Beskrivelse: |
Projektet støtter etableringen af et nationalt forskningsinstitut for levende ferskvandsressourcer (fisk og andre ferskvandsdyr). Instituttet skal på grundlag af forskning og dataindsamling være i stand til at informere og rådgive, således at beslutninger vedrørende udnyttelse af vandressourcerne kan tages under hensyn til brug og beskyttelse af de levende ressourcer i vandet. Projektets aktiviteter omfatter rådgivning til planlægning, administration og gennemførelse af forskningsprogrammer, træning af instituttets personale samt indkøb af udstyr og støtte til instituttets daglige drift. |
Integreret forvaltning af afstrømningsområder i Xieng Khouang og Huaphan provinserne |
Bevilling: |
8,70 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
Danida og Xieng Khouang og Huaphan provinserne |
Beskrivelse: |
Projektets umiddelbare formål er at øge kapaciteten hos provins- og distriktsmyndighederne til at planlægge og forvalte vandressourcerne på en bæredygtig og integreret måde, at gennemføre deltagerstyrede pilotprojekter, som understøtter udviklingen af alternativer til særligt miljøbelastede landbrugsproduktioner og at øge miljøbevidstheden hos lokalbefolkningen. Projektet vil omfatte en række aktiviteter, der skal øge kapaciteten på provins-, distrikts- og landbrugsniveau til at gennemføre integreret forvaltning af afstrømningsområder omkring Nam Neun floden. Projektets målgrupper omfatter alle tre niveauer med hovedvægten på landsbyniveauet, der vil blive nået gennem konkrete pilotaktiviteter. |
Støtte til forvaltning af de fredede naturområder Nam Et og Phou Loei |
Bevilling: |
4,80 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2000 |
Ansvarlig: |
Danida, International Union for the Conservation of Nature (IUCN), Huaphan Provinsen og Land- og skovbrugsministeriet |
Beskrivelse: |
Projektets umiddelbare formål er at styrke de involverede offentlige institutioners og interessegruppers evne til at udarbejde og gennemføre forvaltningsmodeller for de fredede naturområder Nam Et og Phou Loei i Houaphan provinsen, herunder at sikre lokalsamfunds deltagelse i denne proces. Projektet søger at sammenkæde lokalplaner for samfund i og omkring de fredede naturområder ved hjælp af forvaltningsplaner for bevarelse af disse områders naturressourcer, herunder deres biologiske mangfoldighed. Dette indbefatter lokal folkelig deltagelse i tilrettelæggelsen og i det fremtidige tilsyn med de fredede naturområder. |
National Strategi og handlingsplan for forvaltning af biologisk diversitet |
Bevilling: |
4,62 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2001 |
Ansvarlig: |
Danida og Land- og skovbrugsministeriet |
Beskrivelse: |
Projektets umiddelbare formål er at øge kapaciteten hos myndigheder på nationalt- og provinsniveau til at planlægge og forvalte den biologiske diversitet på en bæredygtig og integreret måde og at støtte disse myndigheder i at udarbejde en landerapport for den biologiske diversitet, en strategi for forvaltning af den biologiske diversitet samt en handlingsplan til gennemførelse af strategien. |
Forvaltning af det fredede naturområde Xe Piane |
Bevilling: |
2,27 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2000 |
Ansvarlig: |
Danida og Land- og skovbrugsministeriet |
Beskrivelse: |
Projektet skal styrke forvaltningen af Xe Piane naturområde, herunder løbende overvåge udnyttelsen af biologiske og landmæssige ressourcer. Projektet vil samtidig søge at højne bevidstheden om værdien af bevarelse af naturområder og deres biologiske mangfoldighed blandt beslutningstagere. Projektets aktiviteter er koncentreret om at opbygge et simpelt naturovervågningssystem og oplysningskampagner om værdien af områdets naturressourcer samt at formidle information til beslutningsdeltagerne på provins- og lokalt niveau, således at hensyn til bevarelse af naturressourcerne kan indgå i beslutningsprocesserne for de lokale udviklingsplaner. Igangværende. |
Uddannelse af landsbybeboere |
Bevilling: |
1,07 mio. kr. |
Projektperiode: |
2001-2002 |
Ansvarlig: |
Danida |
Beskrivelse: |
Projektet skal uddanne landbefolkningen i Laos i at bruge nye metoder til bekæmpelse af skadedyr. Det skal dels ske gennem kapacitetsopbygning i Champassak og Salavan provinserne samt i udvalgte distrikter og landsbyer, dels gennem en række udviklingsaktiviteter i udvalgte landsbyer i Champassak og Salavan provinserne. |
Teknisk assistance og træning i driften og vedligeholdelsen af Kualiti Alam |
Bevilling: |
12,52 mio. kr. |
Projektperiode: |
1997-2000 |
Ansvarlig: |
Kommune Kemi International, Kualiti Alam Sdn. Bhd. |
Beskrivelse: |
Virksomheden Kualiti Alam Sdn. Bhd. har af regeringen fået rettighederne til at indsamle, behandle og bortskaffe farligt affald i Vestmalaysia. Behandlingsanlægget består af modtage- og oplagsfaciliteter, fysisk-kemiske behandlingsanlæg, en forbrændingslinje samt en kontrolleret losseplads for restprodukter. Projektet omfatter teknisk bistand til indkøring og drift af anlægget, herunder træning og uddannelse af medarbejdere, samt overførelse af viden fra Kommune Kemi til Kualiti Alam i form af manualer, driftsinstrukser, laboratorieprocedurer, træning og uddannelse af driftspersonale mv. |
Integreret kystzoneforvaltning (ICZM) |
Bevilling: |
32,00 mio. kr. |
Projektperiode: |
1996-2000 |
Ansvarlig: |
Federal Economic Planning Unit, Penang State Economic Planning Unit, Sarawak State Economic Planning Unit, og Sabah State Development Department |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at bidrage med rammerne til en bæredygtig forvaltning af Malaysias kystzoner gennem 3 pilotprojekter i staterne Penang, Sarawak og Sabah, samt at skabe større offentlig opmærksomhed om nødvendigheden af at beskytte områderne. Ligeledes er målet at styrke håndhævelsen af regulering af kystzone-udvikling og at sikre udveksling af erfaringer mellem de 3 pilotprojekter og andre stater, således at erfaringen kan benyttes i føderale politikker og udvikling af institutioner. En overførsel af erfaringer til de øvrige stater er sat i gang. |
Fredning og udvikling af Perlis State Park |
Bevilling: |
6,61 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2003 |
Ansvarlig: |
Perlis State |
Beskrivelse: |
Perlis State Park er en nyoprettet park i et område på godt 5000 ha med kalkstensbjerge. Området er beliggende på grænsen til Thailand, hvor det grænser op til Thale Ban nationalparken. Kalkstensbjergene har en unik flora og fauna, der ikke findes andre steder på den malaysiske halvø. Området har stor betydning for vandforsyningen i Perlis, hvor risdyrkningen er en vigtig afgrøde. Projektets hovedkomponenter er beskyttelse og bevaring af området samt undervisning, naturformidling og etablering af et center for forskning og økoturisme. |
Teknisk assistance til DOE til godkendelse og tilsyn med Kualiti Alam, fase II |
Bevilling: |
6,05 mio. kr. |
Projektperiode: |
1997-2000 |
Ansvarlig: |
Department of Environment (DOE) |
Beskrivelse: |
I forbindelse med etableringen af Kualiti Alam ydes denne støtte til DOE som et led i at opbygge myndighedernes kapacitet til at koordinere indsamlingen og behandlingen af farligt kemisk affald på den malaysiske halvø. Projektet har trænet DOE i godkendelse og tilsyn med KA. Der er etableret en enhed i det føderale DOE, som har det overordnede ansvar for tilsyn og godkendelse, ligesom der er etableret en decentral enhed til det daglige tilsyn med anlægget. |
Forvaltningsplan for Maliau Basin |
Bevilling: |
18,29 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2002 |
Ansvarlig: |
Natural Ressources Department, Chief Ministers Office, Sabah |
Beskrivelse: |
Maliau Basin er blandt de områder i verden, der har den højeste rigdom af forskellige dyre- og plantearter. Projektets formål er at bevare området ved at støtte udarbejdelsen af en samlet forvaltningsplan for området. Projektet sigter samtidig mod at opbygge kapaciteten hos offentlige myndigheder og private organisationer i forbindelse med forvaltningen af området. Ligeledes vil der blive udviklet et pilotprogram for at øge den nationale og internationale viden og opmærksomhed omkring bevarelsen af biodiversitet i Maliau Basin. |
Natur-, trænings- og forskningscenter ved Endau Rompin National Park, Johore |
Bevilling: |
13,34 mio. kr. |
Projektperiode: |
1996-2001 |
Ansvarlig: |
Malaysian Nature Society (MNS) |
Beskrivelse: |
Endau Rompin National Park blev dannet i 1993. Størstedelen af parken består af regnskov, som indeholder enestående arter, hvorfor parken ses som et af de områder i verden, der har den højeste grad af biodiversitet. Projektet ønsker gennem samarbejde med MNS, der er landets største medlemsbaserede miljø-NGO, at etablere et center i nationalparken, der kan tjene som udgangspunkt for oplysnings- og forskningsaktiviteter. Centret skal primært indsamle data, der kan danne grundlag for en forvaltningsplan for nationalparken. Yderligere skal centret virke som knudepunkt for uddannelse af skoleelever og indførelse af økoturisme. |
Kapacitetsopbygning hos Miljødepartementet (DOE) |
Bevilling: |
19,66 mio. kr. |
Projektperiode: |
1997-2000 |
Ansvarlig: |
Department of Environment (DOE) |
Beskrivelse: |
Projektet søger gennem træning og efteruddannelse af medarbejderne i DOE (såvel centralt som i de decentrale statskontorer) at styrke kapaciteten i forvaltningen inden for behandling af affald (herunder farligt affald), støjbekæmpelse og kontrol med luft- og vandforurening. Retshåndhævelse, monitering og etablering af et træningscenter for miljø indgår også i projektet. |
Miljøkontrol af affald fra svineproduktion |
Bevilling: |
6,45 mio. kr. |
Projektperiode: |
1997-2001 |
Ansvarlig: |
Department of Veterinary Services |
Beskrivelse: |
Malaysiske svinefarme udleder store mængder svinegylle og affald til vandløb og kystområder med stor forurening til følge. Projektets mål er at reducere udledningen af svinegylle fra svinefarmene gennem bedre afløbskontrol og forbedret drift af svinefarmene. Projektet omfatter to komponenter: biologisk rensning af afløb fra svinefarme og kompostering af organisk affald fra svinefarme. Projektet omfatter faglig rådgivning, etablering og drift af forsøgsanlæg og afprøvning af nye teknologier, herunder forbedret vandhusholdning. |
Bæredygtig forvaltning af tørvemoseskove |
Bevilling: |
13,32 mio. kr. |
Projektperiode: |
1996-2000 |
Ansvarlig: |
Federal Forest Department, Pahang State Forest Department and Selangor State Forest Department |
Beskrivelse: |
Projektets mål er at etablere et forvaltningssystem, der sikrer, at naturressourcerne i tørveskovene på den malaysiske halvø udnyttes bæredygtigt. Skovenes langsigtede beskyttelse er ligeledes afgørende for vandressourcer, der bl.a. understøtter lokal landbrugsaktivitet. |
Internationalt universitetssamarbejde om biodiversitet |
Bevilling: |
11,33 mio. kr. |
Projektperiode: |
1997-2001 |
Ansvarlig: |
University Malaysia Sabah (UMS) |
Beskrivelse: |
Projektets mål er at etablere et videnskabeligt og uddannelsesmæssigt samarbejde mellem danske universiteter og UMS, Malaysias yngste universitet. Gennem kapacitetsopbygning, forskning og uddannelse af studenter skal der skabes et langsigtet grundlag i Sabah for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. Ved at uddanne studerende i dag vil man påvirke fremtidens administratorer og beslutningstagere i Malaysia. |
Bæredygtig byudvikling i Sarawak |
Bevilling: |
12,34 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2001 |
Ansvarlig: |
Ministry og Environment & Public Health, Sarawak |
Beskrivelse: |
Projektets mål er at bidrage til en bæredygtig byudvikling i Sarawak ved at udvikle et overordnet system til miljømanagement og udvikle effektive overvågnings- og kontrolsystemer. |
Bæredygtig urban udvikling på Sabah |
Bevilling: |
18,20 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2001 |
Ansvarlig: |
Sabah Economic Planning Unit |
Beskrivelse: |
Det er projektets mål at bidrage til at skabe bæredygtige, rene og sunde byområder i Sabah ved at etablere en række demonstrationsprojekter. Disse omfatter etableringen af et system til affaldshåndtering i Kota Kinabalu, en plan for grøn by i Kota Kinabalu, udarbejdelsen af en plan for miljømæssig bæredygtig arealanvendelse i Kota Kinabalu og en generel styrkelse af befolkningens bevidsthed om miljøforhold. |
Forvaltningen af Krau Wildlife Reserve |
Bevilling: |
15,96 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2001 |
Ansvarlig: |
Ministry of Science, Technology and Environment, Department of Wildlife and National Parks (DWNP) |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at udvikle Krau Wildlife Reserve som et demonstrationsområde for aktiviteter i forbindelse med bæredygtig naturressourceforvaltning. Dette skal ses i sammenhæng med de øvrige Danced-projekter, der støtter udviklingen af de beskyttede områder på den malaysiske halvø. Et led i projektet bliver at forberede og gennemføre den første forvaltningsplan for et fredet område, som DWNP står for. Sideløbende vil projektet omfatte uddannelse af personale og andre aktiviteter. Erfaringerne fra projektet vil senere kunne anvendes i andre fredede områder under DWNP og i det overordnede arbejde i den nyetablerede enhed for fredede områder under DWNP. |
Forbrænding af affald fra palmeolieindustrien |
Bevilling: |
2,87 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2000 |
Ansvarlig: |
Enco Engineering Sdn. Bhd. and Ansaldo Vølund A/S |
Beskrivelse: |
Projektet skal udvikle og markedsføre et moderne og miljømæssigt bæredygtigt, teknisk koncept for produktion af energi baseret på brugen af biomasse fra palmeolieproduktion. |
Kapacitetsopbygning i departementet for irrigation og dræning på Sabah |
Bevilling: |
9,97 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2001 |
Ansvarlig: |
Department of Irrigation and Drainage (DID), Sabah |
Beskrivelse: |
Projektet skal styrke forvaltningen af Sabahs vandindvindingsområder gennem støtte til kapacitetsopbygning i Sabahs DID. |
Kapacitetsopbygning i Miljødepartementet, Sabah |
Bevilling: |
13,42 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2001 |
Ansvarlig: |
Ministry of Culture, Environment and Tourism (MOCET) |
Beskrivelse: |
Projektet støtter den institutionelle og personalemæssige kapacitet i den nyligt oprettede miljøafdeling i Sabahs ministerium for kultur, miljø og turisme. Miljøafdelingen, Environmental Conservation Department (ECD), er oprettet til specielt at tage sig af "bløde" miljøspørgsmål som miljøvurderinger i forbindelse med udviklingsprojekter, placering af industriområder mv. |
Partnership Facility |
Bevilling: |
1,46 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000 |
Ansvarlig: |
Handelsafdelingen på den danske ambassade i Kuala Lumpur |
Beskrivelse: |
Partnership Facility-programmet i Malaysia (PF-Malaysia) har til formål at bidrage til at reducere forureningen og ødelæggelsen af miljøet som følge af industriel produktion i Malaysia og Thailand. Dette gøres ved at facilitere et samarbejde mellem malaysiske virksomheder og danske virksomheder med speciel faglig og teknisk kompetence og viden inden for miljøvenlig produktion. Som et led i dette arbejde skal PF-Malaysia udarbejde virksomhedsprofiler og udføre feasibility-studier af de pågældende virksomheder, ligesom der i relevante tilfælde kan arrangeres besøg hos mulige samarbejdspartnere i Danmark. |
Udvikling af strategi for vedvarende energi som det 5. brændsel |
Bevilling: |
2,20 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2000 |
Ansvarlig: |
Economic Planning Unit (EPU), Energy Section |
Beskrivelse: |
Projektets mål er at støtte udviklingen af en vedvarende energi-komponent i Malaysias energipolitik ved at udarbejde et strategisk baggrundspapir som input til den 8. Malaysia Plan. Dette vil bl.a. omfatte en analyse af økonomiske styringsinstrumenter, en vurdering af vedvarende energi på et åbent energimarked i Malaysia, en strategi og plan for fremme af vedvarende energi samt øget kapacitet hos EPU, MECM og Malaysia Energy Centre (PTM) om politikudvikling om vedvarende energi. Danceds bidrag til projektet er gået til at finansiere lokale og internationale eksperter. |
Støtte til udviklingen af en strategi for effektiv energiudnyttelse |
Bevilling: |
4,6 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2000 |
Ansvarlig: |
Ministry for Energy, Communications and Multimedia/Energy Section |
Beskrivelse: |
Projektets strategi er at støtte udviklingen af en national strategi for energieffektivitet som et værktøj til udmøntningen af nationale politikker og planer på området. Danceds bidrag til projektet er gået til at finansiere lokale og internationale eksperter. |
Kapacitetsopbygning af uddannelse og forskning inden for bæredygtig forvaltning af jord- og naturressourcer (MUCED SLUSE) |
Bevilling: |
4.98 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
University Malaysia Sarawak (UNIMAS) |
Beskrivelse: |
Projektet sigter mod at oprette et masterprogram om bæredygtig arealudnyttelse og naturressourceforvaltning, at udvikle undervisningsmaterialer og -forløb samt at kvalificere undervisere. På længere sigt skal projektet styrke den generelle viden om miljø og naturressourcer og øge de studerendes bevidsthed om miljøforhold. Projektet er det første under det Danced-støttede universitetskonsortium i Malaysia MUCED-SLUSE (Malaysia University Consortium for Environment and Development Sustainable Landuse and Natural Ressources Management). Projektet vil blive udført i tæt samarbejde med MUCED-SLUSEs danske søsterkonsortium, DUCED-SLUSE. |
Uddannelsesmæssig og forskningsmæssig kapacitetsopbygning inden for industriforurening og i byområderne i Malaysia (MUCED I&UA) |
Bevilling: |
5,05 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
University of Malaysia (UM) |
Beskrivelse: |
Et konsortium af de fire universiteter UM, UPM, UKM og UTH vil blive etableret med navnet MUCED-I&UA. Konsortiet vil tilbyde nye kurser i forbindelse med nuværende kandidatuddannelser på miljøområdet. De nye kurser vil være multidisciplinære og problemorienterede med anvendelse af praktiske eksempler. Dette skulle gøre kandidatuddannelsen mere relevant for den private sektor samt den statslige, regionale og den kommunale forvaltning. Kurserne vil blive udviklet i samarbejde med et tilsvarende konsortium af danske universiteter, DUCED-I&UA. Udviklingen af curriculum og kursus vil blive understøttet af relevante forskningsaktiviteter, træning af lærere. Der vil blive etableret et forum for kontakt til potentielle brugergrupper. Undervisningsmateriale vil blive udviklet i forbindelse med kurset og vil blive baseret på praktiske eksempler. |
Energi genindvinding ved forbrænding af affaldstræ |
Bevilling: |
3,05 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2000 |
Ansvarlig: |
Visdamax ( M) Sdn. Bhd. and Eurotherm Ltd. |
Beskrivelse: |
Projektet skal facilitere en udvikling og produktion af højeffektive kogeelementer, der kan anvende restprodukter og affald fra træforarbejdningsindustrien med henblik på at generere varme og strøm. |
Implementering af "GeoEnviron" Miljø Informations System |
Bevilling: |
3,10 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2001 |
Ansvarlig: |
Yomart Environmental Systems ( M ) Sdn. Bhd. og Geokon Edb A/S |
Beskrivelse: |
Projektet implementerer miljøinformationssystemet "Geo Environ", der er et IT-forvaltningsredskab, som giver førstehåndsdata, der gør det muligt at registrere, monitere og vurdere forureningsniveauer, hvilket er nødvendigt for både den offentlige såvel som den private sektor. |
Arbejdsmiljø program i den malaysiske elektronik-industri og bygnings-industri |
Bevilling: |
11,43 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2003 |
Ansvarlig: |
MTUC and UECI |
Beskrivelse: |
Arbejdsmiljøprogrammer i den malaysiske elektronik-industri og bygnings-industri vil styrke den organisatoriske og uddannelsesmæssige kapacitet inden for arbejdsmiljøområdet for den Malaysiske Landsorganisation, MTUC, og for bygningsarbejdernes fagforening, UECI. Forskning, kampagner, uddannelse, organisering af arbejdere samt øget samarbejde med regering og arbejdsgivere er centrale dele af programmet. Demonstrationsprojekterne i elektronik og bygnings-industrierne vil fokusere på mikro- eller virksomhedsniveauet, hvor den centrale MTUC-del af programmet vil tage sig af de mere generelle/tværgående emner, politikoplæg, forhandlinger med regeringen samt sikre, at arbejdsmiljø også kommer i fokus i andre industrier end de to nævnte. En arbejdsmiljøafdeling vil blive etableret i MTUC til at tage sig af de generelle programaktiviteter og koordineringen af aktiviteterne i demonstrationsprojekterne. |
Genindvinding af filterstøv og "grønne regnskaber" på stålværk |
Bevilling: |
2,40 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2001 |
Ansvarlig: |
Dansteel Engineering A/S, Danmark og Amsteel Mills Sdn Bhd, Malaysia |
Beskrivelse: |
Projektet vil som led i et kommercielt samarbejde under Danceds Partnership Facility installere et recirkuleringsanlæg for filterstøv på et stålværk i Malaysia. Filterstøvet vil blive sendt til oparbejdning ved genindvinding af tungmetaller i støvet. Ved recirkulering af filterstøvet opkoncentreres tungmetaller, som senere kan genindvindes. Samlet vil tungmetaludledningen fra oparbejdning af jernskrot mindskes. Projektet vil blive anvendt som demonstrationsprojekt for lignende stålværker i Malaysia og Thailand. |
Renere teknologi i den malaysiske industri, SIRIM |
Bevilling: |
4,73 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
Standards and Industrial Research Institute of Malaysia (SIRIM) |
Beskrivelse: |
Gennem projektet "Promotion of Cleaner Technology in the Malaysian Industry", som blev afsluttet i 1999, er der etableret et center for og en informationstjeneste om renere teknologi på SIRIM. Det nye projekt skal støtte etableringen af en "Cleaner Technology Promotion Facility" efter en model, der tidligere er blevet anvendt for fremme af renere teknologi i Danceds programmer i Thailand, Sydafrika og Namibia. Det overordnede mål er at få små og mellemstore virksomheder til at implementere renere teknologi for at reducere omkostningerne, øge produktiviteten og samtidig forbedre miljøforholdene og opfylde lovgivningens krav. |
Økonomiske virkemidler på miljøområdet |
Bevilling: |
10,85 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2003 |
Ansvarlig: |
Economic Planning Unit (EPU) |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at introducere brugen af økonomiske virkemidler som et redskab i Malaysias miljø- og naturforvaltning. Gennem uddannelse af personale inden for planlægning og økonomi sigter projektet mod at øge bevidstheden på regerings-, delstats- og lokalt niveau om brugen af økonomiske virkemidler på miljøområdet. Desuden omfatter projektet gennemførelsen af en række pilotprojekter, hvor forskellige økonomiske virkemidler afprøves i praksis. |
Kapacitetsudvikling i Wildlife Department (WD), Sabah |
Bevilling: |
14,00 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
Sabah State Wildlife Department |
Beskrivelse: |
Projektet skal styrke kapaciteten i Sabah State Wildlife Department (WD), der administrerer og gennemfører miljøbeskyttelseslovgivningen i delstaten, samt styrke koordineringen med arbejdet i andre relevante institutioner og organisationer for derigennem at sikre gennemførelsen af "Wildlife Conservation Enactment". Hovedvægten i aktiviteterne vil ligge på uddannelse af de ansatte i WD, udvikling af en strategi for arbejdet i WD samt informationskampagner. |
Kapacitetsudvikling på energiområdet |
Bevilling: |
9,96 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2001 |
Ansvarlig: |
Malaysia Energy Centre (PTM) |
Beskrivelse: |
The Malaysia Energy Centre (PTM) er en non-profit organisation under Ministry of Energy, Communications and Multimedia. PTM er knudepunktet for udviklingen af politikker for vedvarende energi og energieffektivitet. Projektet skal støtte udviklingen af institutionel kapacitet i PTM og andre relevante institutioner til at gennemføre analyser af energi-politik, energiforsyning og -efterspørgsel og til at indarbejde hensynet til miljø og bæredygtighed i formuleringen af nye politikker på energiområdet. Projektets overordnede mål er at sikre bæredygtige energiløsninger, vedvarende energi og energieffektivitet i Malaysia ved at integrere dem i landets udviklingsplaner. |
Modtagefaciliteter for olieholdigt affald fra skibe |
:Bevilling: |
3,00 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2001 |
Ansvarlig: |
FJ Separation ApS, Danmark & Offshore-Onshore Technologies Sdn Behd, Malaysia |
Beskrivelse: |
Projektet vil som led i et kommercielt samarbejde under Danceds Partnership Facility installere pilotanlæg i to havne i Malaysia for at demonstrere tekniske og økonomiske forhold ved behandling af olieholdigt affald fra skibe ved ultra-filtrering. |
Center for uddannelse og undervisning inden for vedvarende energi og energieffektivitet |
Bevilling: |
9,51 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
Ministry of Education og University Sains Malaysia (USM) |
Beskrivelse: |
Projektet sigter imod at etablere et uddannelses- og træningscenter for vedvarende energi og energibesparelser på USM. Dette vil blive udstyret med offentlighedsmateriale, træningsmoduler, flytbare udstillinger, en webside og nødvendigt kontorudstyr til at udføre trænings- og formidlingsaktiviteter i vedvarende energi og energibesparelser. Projektet vil også støtte USM og undervisningsministeriet med at udvikle uddannelses- og træningsmateriale i vedvarende energi og energibesparelser for henholdsvis universiteter og ældre skoleklassetrin. |
Implementering af handlingsplan for naturbeskyttelse |
Bevilling: |
14,91 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2003 |
Projektperiode: |
Sarawak Forest Department |
Beskrivelse: |
Den primære målsætning er at yde støtte til staten Sarawak i forbindelse med implementeringen af delstatens handlingsplan for naturbeskyttelse. Inden for denne ramme sigter projektet særligt mod kapacitetsopbygning af vildt- og nationalparkforvaltningen under den statslige skovstyrelse, især på regionalt og distriktsniveau. |
Forvaltning med henblik på Bevaring og Bæredygtig Brug af Sumptørvskovene og Tilknyttede Hydrologiske Systemer |
Bevilling: |
11,53 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2004 |
Ansvarlig: |
Ministry of Primary Industries through Regional Centre for Forest Management |
Beskrivelse: |
Projektet skal skaffe øget viden om sumptørvskovens økosystem især vedrørende aktiviteter, der påvirker de tilknyttede hydrologiske systemer. Der skal udvikles integrerede systemer, procedurer og teknikker til at forbedre forvaltningen af sumptørvskovene og associerede hydrologiske systemer i to sumptørvskove. Ved at forhindre udtørring af sumptørvskovene vil projektet medvirke til bevaringen af globalt set værdifuld biodiversitet i disse skove. Endvidere er samarbejdet mellem institutionerne et vigtigt fokusområde og en forudsætning for en forbedret vandressource-planlægning. |
Integrering af miljøaspekter i fysisk planlægning lokalplaner i Sabah |
Bevilling: |
13,30 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2003 |
Ansvarlig: |
Town & Regional Planning Department |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at sikre, at miljøhensyn bliver integreret i lokalplaner, der er den fysiske planlægning på distriktsniveau. Strategien omfatter nye lovregler for planlægning og nye organisationsformer samt institutionel udvikling og kapacitetsbygning. Der sættes fokus på udviklingen af kapaciteten i Afdeling for By & Regionsplanlægning til at udarbejde bæredygtige lokalplaner og gennemføre effektiv udviklingskontrol på lokalt niveau i samarbejde med distrikts- og kommunale myndigheder. |
Miljøforvaltning i Songhkla Lake Basin |
Bevilling: |
12,91 mio. kr. |
Projektperiode: |
1996-2001 |
Ansvarlig: |
Office of Environmental Policy and Planning (OEPP), Ministry of Science, Technology and Environment |
Beskrivelse: |
Projektet vil fremme udviklingen af en planlægnings- og implementeringsplan for miljøforvaltning i Songhkla Lake Basin. OEPPs samordning af indsatsen for en bedre miljøforvaltning skal styrkes ved at oprette en koordinerende enhed for alle implicerede provinser, ved at gennemføre miljøvurderinger ved større anlægsarbejder i området, ved demonstrationsprojekter for integrerede miljøprojekter samt ved overvågning og kontrol. |
Integreret naturressourceforvaltning i Nordthailand (INCRP) |
Bevilling: |
18,17 mio. kr. |
Projektperiode: |
1994-2000 |
Ansvarlig: |
CARE Thailand |
Beskrivelse: |
Ved at rehabilitere små oplande, der er ødelagt af skovfældning og uhensigtsmæssig landbrugsdrift, vil naturressourcerne blive beskyttet og lokale beboeres levevilkår forbedret. Der iværksættes oplysnings- og uddannelseskampagner samt demonstrationsprojekter, f.eks. i forbindelse med skovgenplantning, bæredygtigt landbrug samt indkomstskabende aktiviteter. Indsatsen koncentreres om en række landsbyer i distrikterne Mae Chaem og Sop Moei. |
Øvre Nan opland naturforvaltningsprojekt |
Bevilling: |
21,15 mio. kr. |
Projektperiode: |
1996-2002 |
Ansvarlig: |
Royal Forest Department (RFD), Ministry of Agriculture and Cooperatives |
Beskrivelse: |
Gennem de senere år er oprindelige skovområder blevet kraftigt reduceret på grund af ulovlige bosættelser, udvidet svedjebrug og ukontrollerede brande. I et sådant område gennemføres et projekt, hvor lokalsamfundene involveres aktivt i rehabilitering, bæredygtig udnyttelse og forvaltning af skovområderne. Projektet blev evalueret i 2000. Evalueringen viste, at der var behov for at institutionalisere de allerede påbegyndte initiativer. En anden fase gik i gang i 2000, og det vurderes, at de gode erfaringer kan overføres til andre projekter og områder i Thailand. |
Implementering af energisparelov |
Bevilling: |
12,49 mio. kr. |
Projektperiode: |
1996-2000 |
Ansvarlig: |
Department of Energy Development and Promotion (DEDP), Ministry of Science, Technology and Environment |
Beskrivelse: |
I projektet vil man identificere og formulere en række standardløsninger efter dansk forbillede. Disse løsninger vil blive udført som demonstrationsprojekter på thailandske virksomheder. Desuden gennemføres der træning af thailandske energi-medarbejdere i administration, metodik og procedurer i forbindelse med en tilskudsordning for standardløsninger. |
Nye metoder til forvaltning af byernes miljøproblemer |
Bevilling: |
34,13 mio. kr. |
Projektperiode: |
1997-2001 |
Ansvarlig: |
Department of Local Administration (DOLA), Ministry of Interior |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at styrke en decentraliseret miljøforvaltning ved at opbygge kapacitet hos DOLAs centrale administration i Bangkok samt hos de lokale miljømyndigheder og NGOer i forsøgskommunen Khon Kaen i det nordøstlige Thailand. Der vil blive etableret et koncept for helhedsorienteret byplanlægning, som inddrager miljøhensyn og bæredygtighed, og på baggrund af erfaringerne fra Khon Kaen vil der blive udviklet nationale rammer for miljøforvaltningen i Thailands byer. |
Forvaltning og bevarelse af genetiske skovressourcer |
Bevilling: |
14,88 mio. kr. |
Projektperiode: |
1997-2002 |
Ansvarlig: |
Ministry of Agriculture and Cooperatives |
Beskrivelse: |
Projektet har til formål at støtte kapacitetsopbygningen i Thailand med hensyn til forvaltning af genetiske træressourcer. Projektet har fire hovedkomponenter: 1) Udvikling af strategier for bevaring og anvendelse af træressourcerne, 2) støtte til kapacitetsopbygning og etablering/udvikling af fire regionale skovfrøcentre, 3) identificering af arter til bevaring og anvendelse samt indsamling og fordeling af frø fra relevante arter, 4) træning og formidling af viden og kunnen til brugere i den offentlige og private sektor. |
Støtte til lokal miljøplanlægning og -forvaltning i byområder |
Bevilling: |
7,90 mio. kr. |
Projektperiode: |
1996-2000 |
Ansvarlig: |
Department of Local Administration (DOLA), Ministry of the Interior |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at forbedre kvaliteten af byernes miljøplanlægning og -forvaltning. Dette gøres ved at gennemføre trænings- og informationsaktiviteter for centrale og lokale myndigheder samt lokale beboerrepræsentanter i Bangkok og fire mindre kommuner. |
Bæredygtigt rejedambrug |
Bevilling: |
15,42 mio. kr. |
Projektperiode: |
1997-2002 |
Ansvarlig: |
Department of Fisheries |
Beskrivelse: |
Gennem de sidste 10 til 15 år er antallet af rejedambrug steget eksplosivt i Thailand på grund af mulighederne for store økonomiske gevinster. Rejedambrugene skaber i deres nuværende form miljøproblemer i form af spildevand og affald, som forurener kysterne. Projektet skal udvikle, tilpasse og demonstrere bæredygtigt rejedambrug i Thailand ved at reducere den totale mængde af forurenet vand, som udledes fra rejedambrugene, herunder reducere det saltholdige vand, som forringer landbrugsjorden og grundvandsressourcerne. |
Teknisk assistance til forvaltningen af spildevand i Samut Prakarn |
Bevilling: |
10,11 mio. kr. |
Projektperiode: |
1997-2000 |
Ansvarlig: |
Pollution Control Department (PCD), Ministry of Science, Technology and Environment |
Beskrivelse: |
Formålet er at udvikle og implementere bæredygtig spildevandsbehandling i Samut Prakarn-området. Der skal således udvikles et finansielt planlægnings- og forvaltningssystem, samt et afgiftssystem, der kan gøre hele investeringen brugerfinansieret. Sideløbende arbejdes med folkelig involvering i projektet gennem medbestemmelse og oplysning. |
Young Green Media Projekt |
Bevilling: |
3,40 mio. kr. |
Projektperiode: |
1997-2000 |
Ansvarlig: |
Thai Worldview Foundation (TWF) |
Beskrivelse: |
Projektet skal styrke TWFs muligheder for at oplyse Thailands ungdom om miljø- og naturbeskyttelse gennem de elektroniske medier. Gennem udvikling af nye programkoncepter og formater skal der laves informative og underholdende radio- og tv-programmer om miljøspørgsmål. Projektet tager udgangspunkt i udviklingen af radiokomponenten, og erfaringerne herfra overføres efterfølgende til tv. |
Bæredygtig ressourceforvaltning |
Bevilling: |
43,36 mio. kr. |
Projektperiode: |
1996-2002 |
Ansvarlig: |
NGO Coordinating Committee on Development (NGO-COD) |
Beskrivelse: |
Projektet skal forbedre ressourceforvaltningen i udvalgte lokalområder og derved sikre og forbedre levevilkårene for lokalbefolkning/fiskersamfund. Projektet er opdelt i fem delkomponenter. 1) oplandsforvaltning i det nordlige Thailand, 2) bæredygtig ressourceforvaltning i det nordøstlige Thailand, 3) kystzoneforvaltning i det sydlige Thailand, 4) flodbækkenforvaltning i Sydthailand og 5) en central støtteenhed for indsatsen. Projektet har medvirket betydeligt til en styrkelse af lokalbefolkningernes muligheder for at tage aktivt del i planlægningen af en langsigtet naturressourceforvaltning. På den baggrund er projektet blev forlænget med det formål at skabe et sammenhængende erfaringsgrundlag for en forankring og udbredelse af de iværksatte initiativer. |
Kapacitetsopbygning inden for renere teknologi i Industriministeriet |
Bevilling: |
14,80 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2001 |
Ansvarlig: |
Department of Industrial Works (DIW), Ministry of Industry |
Beskrivelse: |
Projektet skal udvikle, udbrede og implementere renere teknologi (RT) i Thailands industri. Målet er at styrke DIWs rolle som den førende regeringsinstitution for fremme af RT i den thailandske industri. Med udgangspunkt i en målrettet kapacitetsudvikling i DIW skal kendskabet til RT udbredes bl.a. ved at etablere et RT-netværk mellem væsentlige parter i industrien og ved at implementere en sammenhængende RT-politik samt RT-handlingsplaner for udvalgte brancher. |
Miljøundervisnings- og demonstrationsprojekt for studerende (SEED) |
Bevilling: |
11,00 mio. kr. |
Projektperiode: |
1996-2001 |
Ansvarlig: |
Population of Community Development Association (PDA), Thailand |
Beskrivelse: |
Projektet formål er at uddanne skoleelever og studerende i miljøspørgsmål og at opbygge kapacitet hos lærere og NGOer til at forestå miljøundervisning. Dette skal ske ved at afholde miljødage for skoleelever, træne skolelærere i miljøspørgsmål, udarbejde undervisningsmateriale, yde støtte til og træne miljø-NGOer, på landsby- og distriktsniveau. PDA har søgt om et nyt projekt, der skal styrke de lokaltbaserede Ngoer, som er blevet etableret. |
Kapacitetsopbygning inden for biodiversitet, Queen Sirikit Botanic Garden |
Bevilling: |
13,72 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2002 |
Ansvarlig: |
Queen Sirikit Botanic Garden (QSBG)/Botanical Garden Organization under Prime Ministers Office |
Beskrivelse: |
Projektet skal dels sikre dokumentation, forvaltning og bevarelse af biodiversiteten i det nordlige Thailand, dels styrke uddannelserne på disse områder. Projektet bygger på den thailandske regerings betragtelige investeringer i Queen Sirikit Botanic Garden (QSBG) i det nordlige Thailand, Thailands ældste botaniske have. Projektet vil bidrage til at etablere QSBG som et nationalt og regionalt ressourcecenter inden for biodiversitetsforvaltning. Desuden omfatter projektet etablering af en forvaltningsorienteret uddannelse på QSBG, en styrkelse af den akademiske uddannelse i biodiversitet i Thailand, samt udvikling og gennemførelse af projekter hos den lokale befolkning. |
Skove og folk i Thailand |
Bevilling: |
15,54 mio. kr. |
Projektperiode: |
1997-2001 |
Ansvarlig: |
Det strategiske miljøforskningsprogram ved Århus Universitet |
Beskrivelse: |
Samspillet mellem skov og lokalbefolkning er en vigtig del af Danceds program i Thailand og i andre lande. Projektet har etableret et konsortium bestående af danske og thailandske forskningsinstitutioner. Med udgangspunkt i fire eksisterende skov og folk-projekter i Thailand skal projektet styrke forskningen i Danmark og Thailand inden for dette område og uddrage erfaringer og ideer til brug for det videre arbejde. Desuden skal projektet bidrage til at styrke ressourcebasen for miljøbistanden inden for dette område i begge lande. |
Projekt for forvaltning af økosystemer i Western Forest Complex (WEFCOM) |
Bevilling: |
15,59 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2002 |
Ansvarlig: |
Royal Forest Department |
Beskrivelse: |
Projektet skal støtte forvaltningen af Western Forest Complex, der er et vigtigt område for beskyttelse af Thailands biodiversitet. Projektets strategi er at støtte kapacitetsudvikling på centralt og lokalt plan. 7 forvaltningsenheder fra forskellige områder indgår i projektet. |
Thailandsk-dansk samarbejde om vedvarende energi |
Bevilling: |
9,40 mio. kr. |
Projektperiode: |
1997-2001 |
Ansvarlig: |
Organisationen for Vedvarende Energi (Danmark), og Appropriate Technology Association (Thailand) |
Beskrivelse: |
Gennem træning, uddannelse, tilrettelæggelse og gennemførelse af informationskampagner og pilotprojekter, hvor vedvarende energiløsninger demonstreres, sigter projektet på at øge brugen af bæredygtig energi. Strategien er at involvere thailandske NGOer, brugere, offentlige myndigheder, den private sektor og forskningsinstitutioner i implementeringen af projektet. |
Huai Mae Dee, Miljøuddannelsescenter ved Western Forest Complex |
Bevilling: |
5,30 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2001 |
Ansvarlig: |
WWF Denmark & WWF Thailand, Royal Forest Department |
Beskrivelse: |
Projektet skal gennem et miljøundervisningsprojekt for Western Forest Complex i Thailand styrke den miljømæssige viden og miljøundervisningskapaciteten for de involverede lokale parter samt fremme miljøbevidsthed med henblik på at støtte bevarelsen af Western Forest Complex og en bæredygtig udvikling i de nærliggende distrikter og provinser. |
Støtte til monitering og forvaltning af biodiversitet |
Bevilling: |
2,79 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2001 |
Ansvarlig: |
Office of Environmental Policy and Planning (OEPP), Ministry of Science, Technology and Environment (MOSTE) |
Beskrivelse: |
Projektet skal styrke overvågning og forvaltning af Thailands biologiske ressourcer. Det skal ske dels ved at støtte opbygning af et system for opgørelse over truede dyre- og plantearter efter internationale standarder, dels støtte integrationen af biodiversitetsaspekter i miljøkonsekvensvurderinger. |
River Spy |
Bevilling: |
7,26 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2001 |
Ansvarlig: |
Green World Foundation |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at forbedre vandkvaliteten i thailandske vandløb gennem aktiviteter, som kan styrke miljøbevidstheden hos lokalsamfundene. Projektets strategi er at involvere elever og lærere på 50 skoler i pilotområdet ved River Ping i Nordthailand i overvågning af vandkvaliteten i vandløb og med udgangspunkt heri engagere det øvrige lokalsamfund i miljøbeskyttelsesarbejdet. Projektet vil bl.a. tage udgangspunkt i de danske erfaringer med involvering af skolebørn i vandløbsovervågning. Såvel NGOer som universitetsverdenen og regeringsinstitutioner vil blive inddraget i projektet. Projektet har vakt stor interesse i andre egne af Thailand og det forventes, at de udviklede undervisningsmetoder vil finde national udbredelse. |
Miljøforvaltning i slumområder |
Bevilling: |
17,37 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2003 |
Ansvarlig: |
Urban Community Development Office (UCDO), National Housing Committee |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at fremme decentraliseret miljøforvaltning i slumområder. Gennem midler til beboerforeninger, som aktivt deltager i forberedelse og udførelse af fysiske miljøforbedringer i deres nærområde, igangsættes over 100 småprojekter, såsom forbedringer af kloaksystemer og affaldssortering. Udover de fysiske miljøforbedringer iværksættes informationskampagner om miljøspørgsmål. Projektet bidrager således til en proces, hvor beboerforeningernes medlemmer aktivt forestår og bidrager med lokale løsningsforlag. |
Kapacitetsudvikling i Wastewater Management Authority (WMA) |
Bevilling: |
1,23 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000 |
Ansvarlig: |
Wastewater Management Authority (WMA) |
Beskrivelse: |
WMA varetager håndteringen af spildevand i provinserne omkring Bangkok og står herunder for etablering og drift af anlæg, håndtering af afgifter og spildevandsbehandling. Projektet skal dels støtte det konkrete arbejde med to spildevandsanlæg i Sansuk sydøst for Bangkok, dels bredt støtte kapacitets- og organisationsudvikling i WMA. Projektet er et forprojekt til et større kapacitetsopbygningsprojekt, rettet mod WMA. Beslutningen om gennemførelsen af hovedprojektet afhænger af forprojektets resultater. |
Changwat handlingsplan for miljøkvalitetskontrol |
Bevilling: |
14,00 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
Ministry of Science, Technology and Environment (MOSTE) with Office of Environmental Policy and Planning (OEPP) and Department of Environmental Quality Promotion (DEQP) |
Beskrivelse: |
Projektet skal støtte den thailandske regerings bestræbelser på at integrere miljøaspekter i de enkelte provinsers 5-års udviklingsplaner og fremme en større grad af folkelig deltagelse i planlægningen. Konkret sker dette gennem et pilotprojekt, der introducerer en række praktiske værktøjer til styrkelse af den fysiske planlægning i Khon Khaen provinsen. |
Støtte til udvikling af bæredygtigt landbrug |
Bevilling: |
15,80 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2001 |
Ansvarlig: |
Department of Agriculture |
Beskrivelse: |
Dette pilotprojekt skal støtte den thailandske regerings indsats for bæredygtigt landbrug. Projektet har fokus på kapacitetsudvikling af regerings institutioner, NGOer og småbønder. Konkret er projektets mål at etablere nationale og lokale netværk mellem offentlige myndigheder, NGOer og bønder, at oprette en database om bæredygtigt landbrug i Thailand, at gennemføre oplysningskampagner om bæredygtigt landbrug og at gennemføre undersøgelser af miljømæssigt og økonomisk bæredygtige landbrugsmetoder. |
Lokal deltagelse i Highland Forest Conservation Project |
Bevilling: |
1,19 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2002 |
Ansvarlig: |
CARE Danmark |
Beskrivelse: |
Projektet samfinansieres med EU og har til formål at medvirke til bevarelsen af skovområderne i Lampoon provinsen i det nordlige Thailand gennem fremme af bæredygtigt skovbrug og landbrug og gennem kapacitetsopbygning. |
Støtte til udvikling af Institut for Natur Ressourcer og Biodiversitet (NAREBI) |
Bevilling: |
11,25 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2001 |
Ansvarlig: |
Office of Permanent Secretary, Ministry of Agriculture and Cooperatives (MOAC) |
Beskrivelse: |
Projektet støtter opbygningen af en tænketank under MOAC. Tænketanken, Natural Ressources and Biodiversity Institute (NAREBI), skal sikre en helhedsorienteret forvaltning af naturressourcer samt, at Thailand efterlever internationale miljøkonventioner. |
Styrkelse af miljøforvaltningen hos Bangkok Metropolitan Administration (BMA) |
Bevilling: |
8,48 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2001 |
Ansvarlig: |
Bangkok Metropolitan Administration (BMA) |
Beskrivelse: |
Projektet har til formål at yde generel strategisk støtte til Bangkoks guvernør og Bangkok Metropolitan Administration inden for miljøområdet. Samtidig ydes bistand til udvikling og implementering af planlægningsværktøjer, der kan sikre, at alle relevante informationer er tilgængelige både for brugere og beslutningstagere. |
Forbedring af renovationen i Bangkok |
Bevilling: |
7,85 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2000 |
Ansvarlig: |
Bangkok Metropolitan Administration (BMA) |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at hjælpe Bangkok Metropolitan Administration med at styrke sin affaldsindsamling bl.a. gennem udarbejdelse af retningslinier og gennemførelse af mindre pilotprojekter. |
Partnership facility |
Bevilling: |
1,15 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2001 |
Ansvarlig: |
Forberedelsen varetages af Danish Focal Point-Kampsax, Thai Focal Point RDE, commercial section in BKK. Implementering: Danced |
Beskrivelse: |
Partnership Facility-programmet i Thailand (PF-Thailand) har til formål at bidrage til at reducere forureningen og ødelæggelsen af miljøet som følge af industriel produktion i Thailand. Dette gøres ved at facilitere et samarbejde mellem thailandske virksomheder og danske virksomheder med speciel faglig og teknisk kompetence og viden inden for miljøvenlig produktion. Som et led i dette arbejde skal PF-Thailand udarbejde virksomhedsprofiler og udføre feasibility-studier af de pågældende virksomheder, ligesom der i relevante tilfælde kan arrangeres besøg hos mulige samarbejdspartnere i Danmark. |
East Water/HOH Project |
Bevilling: |
2,85 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2000 |
Ansvarlig: |
East water & HOH |
Beskrivelse: |
Projektet har til formål at facilitere teknologioverførsel inden for afsaltning af hav- og brakvand. To projektlokationer er blevet udvalgt for henholdsvis havvand og brakvand. |
Kapacitetsudvikling vedrørende naturressourceforvaltning i MOAC |
Bevilling: |
7,65 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2002 |
Ansvarlig: |
Ministry of Agriculture and Cooperatives (MOAC) |
Beskrivelse: |
Projektet skal styrke MOACs kapacitet til at formulere politikker for og forvaltning af naturressourcer, så dette område i højere grad kommer til at afspejle Thailands forpligtigelser under internationale konventioner, og så gennemførelsen i højere grad tager højde for samspillet med andre sektorers interesser. Danceds støtte til MOAC vil få form af teknisk assistance, finansiering af pilotprojekter og uddannelse af personale. Projektet er delvis finansieret over en pulje til udsendelse af eksperter fra Miljø- og Energiministeriet i Danmark. |
Kapacitetsopbygning for lokalsamfund og lokale administrationer inden for naturressourceforvaltning |
Bevilling: |
3,00 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2000 |
Ansvarlig: |
Local Government Development Affairs Division, Ministry of Interior |
Beskrivelse: |
Projektets mål er at skabe øget kapacitet til at sikre offentlig deltagelse i forvaltningen af miljø og naturressourcer på lokalt niveau, de såkaldte TAOer (Tambon Administrative Organisations). Dette skal ske ved at stille et beløb til rådighed for små projekter vedrørende forvaltning af miljø og naturressourcer, hvor der er folkelig deltagelse i formuleringen og planlægningen af projekterne. |
Oplysningskampagne om handel med truede dyr og planter i Thailand |
Bevilling: |
7,75 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2003 |
Ansvarlig: |
WWF Denmark |
Beskrivelse: |
Projektet er rettet mod den ulovlige handel med dyre- og plantearter som defineret i CITES konventionen. Projektet vil inddrage forskellige grupper inden for turisme, staten og NGOer. Projektet lægger vægt på at styrke partnernes kapacitet til at arbejde med problemområdet og vil derfor organisere træning. Desuden vil projektet inddrage flyselskaber, relevante turistbutikker og hoteller. Projektet lægger også op til at organisere en større oplysningskampagne, som retter sig mod nordiske og østasiatiske turister. |
Etablering af et arbejdsmiljøinstitut for fagbevægelsen i Asien |
Bevilling: |
19,97 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2003 |
Ansvarlig: |
Ulandssekretariatet LO/FTF |
Beskrivelse: |
Projektet skal støtte etableringen af et regionalt institut i Sydøstasien (instituttet etableres i Bangkok) for arbejdsmiljø, sikkerhed på arbejdspladsen og ydre miljø. Projektet skal bl.a. opbygge instituttets kapacitet til at øge bevidstheden om arbejdsmiljøproblemer og mulighederne for at løse dem, opbygge kapacitet i forbindelse med uddannelse og forskning i arbejdsmiljø og etablere en række faciliteter som databaser, bibliotek og udvikling af uddannelsesmaterialer. Endelig skal der under projektet gennemføres to pilotprojekter, et for bygningsarbejdere i Thailand og et med thailandske landsorganisationer. |
TUCED SLUSE |
Bevilling: |
4,93 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
TUCED SLUSE, Kasetsart University |
Beskrivelse: |
Projektet skal styrke de thailandske ressourcer på akademisk niveau inden for bæredygtig arealudnyttelse og forvaltning af naturressourcer. Dette skal ske ved at etablere et thailandsk universitetskonsortium TUCED (Thai University Consortium on Environment and Development) SLUSE (Sustainable Landuse and Natural Ressources Management) og styrke det eksisterende samarbejde med det danske konsortium DUCED SLUSE. Det sidste omfatter bl.a. forsknings- og undervisningsaktiviteter for thailandske studerende på danske universiteter, styrkelse af thailandske lærere på danske universiteter og workshops i Thailand. |
Støtte til universitetskonsortiet TUCED I&UA |
Bevilling: |
5,46 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
TUCED I&UA, Mahidol University |
Beskrivelse: |
Projektet skal styrke de thailandske ressourcer på akademisk niveau inden for miljøproblemer i relation til byer og industri. Dette skal ske ved at etablere et thailandsk universitetskonsortium TUCED (Thai University Consortium on Environment and Development) I&UA (Industry & Urban Areas) og styrke det eksisterende samarbejde med det danske konsortium DUCED I&UA. Det sidste omfatter bl.a. forsknings- og undervisningsaktiviteter for thailandske studerende på danske universiteter, styrkelse af thailandske lærere på danske universiteter og workshops i Thailand. |
Naturressourceforvaltning i Mae Chaem-distriktet |
Bevilling: |
20,90 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2005 |
Ansvarlig: |
CARE Thailand |
Beskrivelse: |
Projektet er rettet mod det mest decentrale led i den offentlige forvaltning, de såkaldte TAOer (Tambon Administrative Organisations) i et område i det nordlige Thailand omkring Ping-flodens udspring. Miljø- og naturressourceforvaltning i Thailand i det mest decentrale led sorterer formelt under TAOerne, men stort set ingen af disse har området med i deres udviklingsplaner. Projektet skal styrke TAOers kapacitet bl.a. ved at udvikle og gennemføre et uddannelsesprogram og etablere administrative naturressourceforvaltnings-enheder i alle TAOer. Projektets andet mål er at styrke befolkningens deltagelse i forvaltningen af naturressourcerne bl.a. ved at etablere naturressourceforvaltnings-komiteer med repræsentanter for lokalsamfundene. |
Medier for Miljø |
Bevilling: |
4,07 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2004 |
Ansvarlig: |
Thai Worldview Foundation (TWF) |
Beskrivelse: |
Projektet er en fortsættelse af det Danced-støttede projekt "Young Green Media" (1997 1999). Dette projekt havde især fokus på udvikling af menneskelige ressourcer og kapacitet i forhold til at producere radio og tv med miljø-information. Under det nye projekt skal der produceres og sendes en række programmer med relation til miljø og bæredygtig livsstil. Almindelige menneskers holdninger til miljøspørgsmål vil blive en væsentlig del af programmerne, ligesom der satses på at involvere offentligt ansatte og andre eksperter på området. Det forventes, at TWFs miljøprojekter vil blive økonomisk bæredygtige. |
Uniwave Ltd. Cool Sorption |
Bevilling: |
3,00 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
Uniwave Ltd. , Cool Sorption |
Beskrivelse: |
Projektet skal støtte overførsel af teknologi til genindvinding af benzindampe. Der har været stigende interesse for denne teknologi i Thailand på baggrund af uheld, hvor store mængder benzin gik tabt, hvilket medførte store miljømæssige konsekvenser. |
Udvikling af en strategi for fremme af effektiv energiudnyttelse for industrien |
Bevilling: |
10,78 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2003 |
Ansvarlig: |
Department of Energy Development and Promotion (DEDP), Ministry of Science, Technology and Environment (MOSTE) |
Beskrivelse: |
Projektet skal fremme energibesparelser i større virksomheder og bygninger. Projektet vil assistere DEDP med at formulere en strategi for fremme af energieffektivitet samt støtte DEDP i at forberede og gennemføre energiprojekter. |
Implementeringen af energiregnskaber for små og mellemstore virksomheder |
Bevilling: |
1,95 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2001 |
Ansvarlig: |
National Energy Policy Office (NEPO) |
Beskrivelse: |
Projektet skal støtte NEPO i at udarbejde en energiledelsesordning for små og mellemstore virksomheder, der hidtil ikke har været omfattet af regler på området. Der er tale om et system svarende til det, der blev indført i Danmark for få år siden. Danced støtter projektet med finansiering af rådgivere og afholdelse af møder og workshops. |
Fremme af renere teknologi |
Bevilling: |
3,24 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2001 |
Ansvarlig: |
The Federation of Thai Industries (FTI) og Thailand Environment Institute (TEI) |
Beskrivelse: |
Projektet, der består af to delprojekter med henholdsvis FTI og TEI, er en direkte udløber af projektet "Cleaner Technology in Thai Industry" fra 1996-1998, der havde de samme to organisationer som udførende parter i arbejdet på at styrke deres grundlag for at markedsføre miljøledelse og revision i små og mellemstore virksomheder. I nærværende projekt søsætter FTI og TEI service- og informationsaktiviteter vedrørende miljørevision på semi-kommerciel basis. |
Samut Prakarn spildevandsprojekt |
Bevilling: |
14,84 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
Pollution Control Department |
Beskrivelse: |
Anden fase af projektet har fokus på udvikling, etablering og konsolidering af et betalingssystem, som bygger på et forureneren-betaler-princip. Samut Prakarn spildevandsanlægget sydøst for Bangkok skal rense spildevand for 600.000 personer og 4.000 industrianlæg og bliver pilotområde for Danced projektet. Den betalings-model, der her afprøves, forventes således at kunne tjene til inspiration for lignende projekter i Thailand. |
Kapacitetsopbygning til udvikling af politikker for grønne skatter |
Bevilling: |
3,73 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2001 |
Ansvarlig: |
Ministry of Finance |
Beskrivelse: |
Projektet skal opbygge kapacitet for at styrke den thailandske regering i sine bestræbelser for at indføre grønne skatter og afgifter som led i sin styrkelse af miljøpolitikken. Konkret indebærer dette, at projektet vil assistere finansministeriet i at identificere tre-fire potentielle, grønne skatter, samt udvikle disse i samarbejde med relevante fagministerier. |
Teknisk servicekontor for biomasseproduceret el-produktion og informationscenter for vedvarende energi |
Bevilling: |
8,18 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2005 |
Ansvarlig: |
National Energy Policy Office (NEPO) |
Beskrivelse: |
Projektet er en integreret del af et større projekt, som gennemføres under en UNDP/GEF-rammeaftale med det formål at fremme udnyttelsen af biomasse til el- og kraftvarmeproduktion i Thailand. Danced-komponenten skal etablere en enhed inden for et "One-Stop Clearing House", som kan yde teknisk service til potentielle bygherrer af biomassebaseret el- og kraftvarmeproduktion samt til andre interessenter inden for dette område, herunder andre enheder i "Clearing House", som beskæftiger sig med finansieringsspørgsmål, regulatoriske og politiske spørgsmål, information og kampagner. Der vil være ekspertbistand til enhedens drift i de første to projektår, hvorefter en national leder vil få det daglige ansvar i de følgende tre projektår. En mindre komponent skal bistå med at etablere et informationscenter for vedvarende energi. |
Kystzoneforvaltningsprojekt |
Bevilling: |
83,90 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2006 |
Ansvarlig: |
Danida, IBRD International Bank for Reconstruction and Development og Ministry of Agriculture and Rural Development (MARD) |
Beskrivelse: |
Projektets overordnede formål er at sikre en bæredygtig udnyttelse af mangroveområdet i de fire sydligste provinser i Mekongflodens delta i Vietnam og hermed bevare eksistensgrundlaget for den fattigste befolkning i området. Projektet omfatter genplantning af mangrove, genbosættelse af familier, teknisk og økonomisk bistand til familier i bufferzonen i form af forbedrede dyrkningsmetoder og alternative indkomstmuligheder, etablering af samarbejde mellem den lokale forvaltning og befolkningen om beskyttelse af de fredede områder, støtte via en socialfond til de fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper i bufferzonen, støtte til udvikling af en politik vedrørende brugsretten til jord- og vandressourcer og gennemførelse af dybtgående studier til at overvåge og evaluere genbosætningen og miljøsituationen generelt i projektområdet. |
Behandling af fast affald i Nghe An provinsen |
Bevilling: |
19,80 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2004 |
Ansvarlig: |
Danida og Folkekomiteen Nghe An |
Beskrivelse: |
Projektet skal forbedre behandlingen af fast affald i byerne Vinh og Cua Lo og skabe en model for en lignende indsats i andre vietnamesiske byer. Projektets hovedaktiviteter i 1. fase vil omfatte en miljørigtig placering, design og driftsplan for en ny losseplads for Vinh og Cua Lo med folkelig deltagelse i beslutningsprocessen, forbedret kompostering og indsamling af fast affald i Cua Lo og udvikling af et håndteringssystem for hospitalsaffald. |
Miljøundervisning i det vietnamesiske skolesystem |
Bevilling: |
12,70 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2002 |
Ansvarlig: |
UNDP og International Work Group for Indigenous Affairs |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at fremme miljøbeskyttelse gennem påvirkning af skolebørns værdinormer, holdninger og adfærd i forhold til miljøet. Projektet vil bistå de ansvarlige myndigheder med at gennemføre undervisning i miljøspørgsmål, der er holdningsbearbejdende snarere end indlæringsorienteret, over for administratorer i skoleforvaltningen, lærere, lærebogsforfattere mv. |
Støtte til miljøforvaltning i Thai Nguyen provinsen |
Bevilling: |
11,70 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2002 |
Ansvarlig: |
Danida |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at øge den administrative kapacitet på såvel lokalt som nationalt plan inden for bæredygtig by- og industriudvikling og hermed bidrage til gennemførelsen af Vietnams miljølovgivning i Thai Nguyen provinsen. Dette søges opnået ved at træne lokale administratorer og støtte udviklingen af strategier og handlingsplaner inden for renere teknologi, bortskafning af fast affald og hospitalsaffald samt støtte til forvaltning af miljøet omkring en nyetableret industripark. |
Forureningsbekæmpelse ved produktionen af byggematerialer |
Bevilling: |
10,60 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2002 |
Ansvarlig: |
Danida og Ministeriet for offentlige arbejder |
Beskrivelse: |
Projektet vil yde støtte til at overvåge og kontrollere udviklingen i forureningen fra produktionen af byggematerialer. Projektet vil via konkrete eksempler demonstrere økonomisk bæredygtige metoder til forureningsbegrænsning og sørge for, at de indhøstede erfaringer spredes. Projektet består af en forbedring af et laboratorium, opbygning af kapacitet til at foretage miljøkonsekvensanalyser, demonstration af mere miljøvenlige produktionsmetoder og strategiudvikling og udbredelse af viden om de indhøstede erfaringer. Beboere tæt på de forurenende virksomheder, som ofte tilhører de fattigste befolkningsgrupper, vil udsættes for mindre støj og forurening, og de ansatte i sektoren får et bedre arbejdsmiljø. |
Støtte til rydning af miner og ikke-detonerede bomber |
Bevilling: |
7,10 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2000 |
Ansvarlig: |
Danida og Mines Advisory Group, MAG |
Beskrivelse: |
Projektets formål var gennem rydning af miner og bomber at styrke udviklingsmulighederne i Quang Tri provinsen. Projektet forbedrede mulighederne for udnyttelse af landbrugsjord og bidragede til at begrænse det høje antal ulykker blandt civilbefolkningen, især blandt børn, forårsaget af de mange miner og ikke detonerede bomber. Desuden søgte projektet at styrke provinsens evne og mulighed for på længere sigt selv at gennemføre mine- og bomberydning. En anden fase af projektet er under forberedelse. |
Støtte til kapacitetsopbygning i ministeriet for planlægning og investering |
Bevilling: |
6,50 mio. kr. |
Projektperiode: |
1999-2002 |
Ansvarlig: |
Danida |
Beskrivelse: |
Projektet formål er at fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcer, bymiljø og industriudvikling ved at styrke den administrative kapacitet i afdelingen for Videnskab, Uddannelse og Miljø (DSEE) i Ministeriet for Planlægning og Investering (MPI). Projektet vil yde støtte til opbygning af kapaciteten i DSEE til at fremme miljøhensyn i regeringens prioriteter og investeringsplaner. Der vil ligeledes blive lagt vægt på at styrke DSEEs evne til at koordinere donorfinansierede miljøprojekter i Vietnam. |
Beskyttelse af kyst- og havområdet omkring Hon Mun |
Bevilling: |
6,30 mio. kr. |
Projektperiode: |
2000-2004 |
Ansvarlig: |
Danida og Fiskeriministeriet |
Beskrivelse: |
Projektets formål er at bevare den internationalt betydningsfulde og truede biologiske mangfoldighed i havet omkring øerne Hon Mun ved Nha Trang i Vietnam. Projektet vil arbejde med deltagerstyret planlægning og forvaltning af det beskyttede område, alternative indkomstskabende aktiviteter for lokalbefolkningen gennem pilotprojekter (f.eks. forskellige former for aquakultur) samt kapacitetsudvikling og overvågning af den biologiske og socio-økonomiske udvikling i området. |
Samarbejde mellem Can Tho Universitetet og Århus Universitet |
Bevilling: |
2,50 mio. kr. |
Projektperiode: |
1998-2000 |
Ansvarlig: |
Danida |
Beskrivelse: |
Projektets overordnede formål var at forbedre undervisningen i miljøspørgsmål i Mekongflodens delta. Dette skulle ske gennem en styrkelse af Can Tho Universitetets kapacitet til at gennemføre undervisning og forskning inden for miljørelaterede emner med fokus på de behov, de omliggende kommuner i Mekongs delta havde for bæredygtig naturressourceforvaltning. Gennem projektet blev behov og muligheder for at etablere et samarbejde mellem Can Tho Universitetet og Århus Universitet om etablering af et fælles uddannelsesprogram på kandidatniveau i miljøspørgsmål undersøgt og vurderet. Dette er ved at blive igangsat i en anden fase. |