| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder og begrænsninger for
recirkulering af næringsstoffer fra by til land

Bortledning af spildevand i områder hvor forholdene tillader det. Kan være en løsning hvor toilet affaldet indsamles med henblik på genanvendelse.

Det samlede nedsivningsanlæg består af et tilledningssystem inkl. brønd, en bundfældningstank/septiktank, ledning til nedsivningsanlæget og selve nedsivningsanlæget med sivedræn/fordelerrør og evt. pumpestation.

Funktion
Septiktanken fjerner en del af det suspenderede stof så nedsivningsanlæget ikke tilstoppes. Spildevandet ledes til nedsivningsanlæget ved gravitation eller pumpe, og siver her ned i jorden via et infiltrationsområde. Det behandlede vand ledes enten til grundvandszonen eller opsamles i drænrør for genanvendelse. Driften bør være diskontinuert for at undgå tilklokning.

Opbygning
Tilledningen til septiktanken bør etableres så ophvirvling af slam undgås. Tanken skal være opdelt i mindst 2 og maksimalt 3 kamre. Spildevandet ledes til et infiltrationsområde via drænrør. Det er vigtigt at vandet fordeles ligeligt på drænstrengene, hertil anvendes fordelingsbrønde, evt. med indbyggede doseringsanordninger. Fordelingen kan ske ved gravitation eller ved pumpning. Jorden skal være egnet til nedsivning. (Miljøstyrelsen, 1999).

Dimensionering
Se beskrivelsen under komponenterne septiktank og nedsivningsanlæg.

Begrænsninger for anvendelse:

Kan kun anvendes hvor nedsivning af spildevand ikke er i modstrid med de lokale grundvandsinteresser. Afstanden til højeste grundvandsspejl skal være mindst 1 meter. Ved højt grundvandsspejl kan sivedrænet etableres som et hævet nedsivningsanlæg, hvilket dog kræver at vandet skal pumpes op i anlægget. Der skal være mindst 300 m's afstand til vandindvindingsanlæg, og anlæget skal placeres nedstrøms. Denne afstand kan dog nedsættes under særlige forhold. Afstanden til vandløb, søer og havet skal være mindst 25 m.

Fordele:

Meget enkel teknologi. Ingen mekanik / eller kun en pumpe. Ringe risiko for driftsforstyrrelser. Mange gode erfaringer med teknologien. Septiktanken skal tømmes med slamsuger nogle gange om året. For at vedligeholde driften af anlæget kan det være nødvendigt med en højtryksspuling af sivedrænet hvert 5.-10. år, ellers ingen vedligeholdelse. Ingen drift problemer om vinteren, spildevandets temperatur holder infiltrationsområdet frostfrit.

Ulemper:

Septiktanken kan give lugt problemer. Nedsivningsanlæget er arealkrævende ved etablering. Efter etablering kan arealet dog anvendes igen til have. Risiko for forurening af grundvand.
Svært at kontrollere rensningen af det nedsivende vand.

Massebalancer:

Skønnet på baggrund af : Jørgensen (1991), Miljøstyrelsen (1999), Winter et al. (1998).

Tabel 1.
Rensegrader og massestrømme for nedsivningsanlæg for sort spildevand.

Tabel 2.
Rensegrader og massestrømme for nedsivningsanlæg for gråt spildevand og fækalier.

Tabel 3.
Rensegrader og massestrømme for samlet nedsivningsanlæg for gråt spildevand.

Ressourceforbrug og miljøbelastning

Energiforbrug:

Anlæg: kWh/(år× person) (Den miljømæssige energiafskrivning, forudsat at anlæggets levetid er 20 år).

Gråt spildevand:

Drift, til tømning af septiktank og transport af slam 2 kWh/(person× år) og
1 kWh til pumpning af spildevand.
Substitution af kunstgødning ved recirkulering af slam: 1 kWh/(personˇår).

Gråt spildevand sammen med fækalier:

Drift, til tømning af septiktank og transport af slam 3 kWh/(person× år) og
1 kWh til pumpning af spildevand.
Substitution af kunstgødning ved recirkulering af slam: 1,6 kWh/(personˇår).

Sort spildevand:

Drift, til tømning af septiktank og transport af slam 4 kWh/(person× år) og
1 kWh til pumpning af spildevand.
Substitution af kunstgødning ved recirkulering af slam: 6,5 kWh/(personˇår).

Areal forbrug: 5-10 m²/person

Tabel 4.
Recirkuleringspotentiale for samlet nedsivningsanlæg for sort spildevand.
Skønnet på baggrund af : Jørgensen (1991),Miljøstyrelsen (1999), Winter et al. (1998).

Tabel 5.
Recirkuleringspotentiale for samlet nedsivningsanlæg for fækalier og gråt spildevand. Skønnet på baggrund af: Jørgensen (1991), Miljøstyrelsen (1999), Winter et al. (1998).

Tabel 6.
Recirkuleringspotentiale for samlet nedsivningsanlæg for gråt spildevand.
Skønnet på baggrund af : Jørgensen (1991), Miljøstyrelsen (1999), Winter et al. (1998).

Økonomi

Følgende priser (tabel 7 - tabel 14) er skønnet på baggrund af: Jørgensen (1991), Jørgensen et al. (1992), Nordjysk udvalg for landboret, Kommuneforeningen i Nordjylland og Nordjyllandsamt (1998), V & S Byggedata (1999) og Vatnan et al. (2000).

Sort spildevand eller fækalier sammen med gråt spildevand:

Tabel 7.
Priser i kr./(person× år) og kr./(m^3× år) for et anlæg uden pumpe til nedsivning af gråt spildevand og fækalier eller sort spildevand. Priser er angivet i følgende rækkefølge:
(rør +brønde) +(septiktank) +(nedsivningsanlæg).

Der er regnet med en levetid på 20 år og en rente på 6%.

Tabel 8.
Nutidsværdien pr. person af et anlæg uden pumpe til nedsivning af gråt spildevand og fækalier eller sort spildevand.
Priser er angivet i følgende rækkefølge: (rør +brønde) +(septiktank) + (nedsivningsanlæg).

Der er regnet med en levetid på 20 år og en rente på 6%.

Tabel 9.
Priser i kr./(person× år) og kr./(m^3× år) for et anlæg med pumpe til nedsivning af gråt spildevand og fækalier eller sort spildevand. Priser er angivet i følgende rækkefølge:
(rør +brønde) +(septiktank) +(nedsivningsanlæg med pumpe).

Der er regnet med en levetid på 20 år og en rente på 6%.

Tabel 10.
Nutidsværdien pr. person af et anlæg med pumpe til nedsivning af gråt spildevand og fækalier eller sort spildevand. Priser er angivet i følgende rækkefølge: (rør + brønde) +(septiktank) +(nedsivningsanlæg med pumpe). Der er regnet med en levetid på 20 år og en rente på 6%.

Tabel 11.
Priser i kr./(person× år) og kr./(m^3× år) for et anlæg til nedsivning af gråt spildevand uden pumpe. Priser er angivet i følgende rækkefølge:
(rør +brønde) +(septiktank) +(nedsivningsanlæg). Der er regnet med en levetid på 20 år og en rente på 6%.

Tabel 12.
Nutidsværdien pr. person af et anlæg til nedsivning af gråt spildevand uden pumpe. Priser er angivet i følgende rækkefølge: (rør +brønde) +(septiktank) + (nedsivningsanlæg). Der er regnet med en levetid på 20 år og en rente på 6%.

Tabel 13.
Priser i kr./(person× år) og kr./(m^3× år) for et anlæg til nedsivning af gråt spildevand med pumpe. Priser er angivet i følgende rækkefølge:
(rør +brønde) +(septiktank) +(nedsivningsanlæg med pumpe).

Der er regnet med en levetid på 20 år og en rente på 6%.

Tabel 14.
Nutidsværdien pr. person af et anlæg til nedsivning af gråt spildevand med pumpe. Priser er angivet i følgende rækkefølge:
(rør +brønde) +(septiktank) +(nedsivningsanlæg med pumpe).

Hygiejne lokalt:. Giver ikke anledning til overførsel af smitstoffer i husstanden. Eventuelle
problemer med overførsel af smitstoffer, vil enten være til udløbet til recipient eller
ved nedsivning til grundvandet.

Arbejdsmiljø: Ved tømning af septiktank med slamsuger er mulighederne for smitstof
overførsel meget små. Lugtgener fra svovlbrinte kan opstå.

Drift og vedligeholdelse
Drift: Septiktanken tømmes med slamsuger 1 gang årligt. Fordeler- eller pumpebrønden til nedsivningsanlæget inspiceres for aflejringer en gang om året. Evt. bundslam fjernes. Evt. pumper tilses og kontroleres mindst hvert andet år, ligesom flyderkontakten kontroleres mindst en gang om året.
Vedligeholdelse: Spuling af fordelerrør hvert andet år

Driftsikkerhed: : Meget driftsikker, når man er påpasselig med hvad der tilføres septiktanken. Ting der ikke kan omsættes ved den anaerobe omsætning bør ikke tilledes, såsom kaffegrums, klude, bleer. Derudover bør man begrænse brugen af rengøringsmidler såsom kalkfjerner og wc-rens der kan hæmme de biologiske omsætninger.
Teknologisk stade: Meget velafprøvet og veldokumenteret.

Brug og renholdning
Nedsivningsanlæget stiller krav til valg og anvendelse af rengøringsmidler.

Lokal udvikling
Lokal deltagelse: Decentral / lokal løsning, for mindre ejendomme.
Indflydelse på beslutninger: Funktionen af anlægget afhænger af brugernes ansvarlighed.

Tabel 15.
Vurdering af kriterier

Referencer :

Angelidaki I. (2000) Personlig kommunikation DTU.

Angelidaki I. Hendriksen H.V. Mathrani I.M. Schmidt J.E. Sørensen H. Ahring B.K. (1996). The Biogas Proces, Lecture notes for energy from biomass. DTU. Lyngby.

Bøckerman O.C. Kaarsted O. Lie O.H. Richards I. (1991). Landbruk og gjødsling.Landbruksdivisjonen, Norsk Hydro a.s, Oslo,Norge.

Christensen T.H. og K. Tønning (1998). Kildesorteret affald. S. 53-66 i Affaldsteknologi. Ed. T.H. Christensen. Teknisk Forlag.

Christensen T.H. Hansen G. K. (1998). Kompostering: proces og teknologi. In Affaldsteknologi. Teknisk forlag s. 319 - 352

Eilersen A. M. Tjell. C. Henze M. (1999). Muligheder for jordbrugsanvendelse af affald fra husholdninger. Recirkulering fra by til land ? om næringsstoffer på afveje. Ed. J Magid, KVL.DK

Eilersen, A.M; Magid J. Tjell C. (1998). Genanvendelse af affald på jord. S. 493-510 i Affaldsteknologi. Ed. T.H. Christensen. Teknisk Forlag.

Eklind Y. Kirchmann H. (1999). Composting and storage of organic household waste with different litter amendments .II: nitrogen turnover and loses.

Energistyrelsen (1996). Teknologi for vedvarende energianlæg. Del. 2 biomasseteknologier Danmarks Energifremtider Miljø- og Energiministeriet.

Energistyrelsens arbejdsgruppe for gårdbiogasanlæg, (1999). Gårdbiogas foreløbig udgave, 4 udgave 1999. Viborg.

Energistyrelsen (1999): Energistatestik. Energistyrelsen.

Etnier, C. Refsgaard, K. (1998) Kostnader for håndtering av svartvann ved kildeseparering og behandling gjennemom våtkompostering. NIFL- rapport 1998:3. Norsk institut for landbruksøkonomisk forskning.

Fischer T. (2000). Personlig kommunikation. Ansat i kompost firmaet Humus

Hansen K.H. Angelidaki I. Ahring B. K. (1998). Anaerobic digestion of swine manure: Inhibition by ammonia. Water science Research. Vol. 32 No.1, pp. 5- 12

Hansen L.A.(1993). Enhedsoperationer i den kemiske industri. Akademisk Forlag.

Henze M., Harremoës, P., la Cour Jansen, J. & Arvin ,E. (1997). Wastewater Treatment - Biological and Chemical Processes, 2.edition. Springer Verlag, Berlin 1997.

Henze M. (2001). Personlig komunikation. E&R. DTU.

Henze M. (1997). Waste design for households with respect to water , organics and nutrients. Water science technology. Vol 35 no. 9 pp. 113-120 Elsevier science Ltd.

Jørgensen K.R.(1991). Spildevandsudledning fra enkeltejendomme. COWIconsult

Jørgensen et al. (1992). Biologisk rensning af spildevand fra enkelt ejendomme. Spildevandsforskning fra miljøstyrelsen Nr. 41 1992. Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen.

Koordineringsudvalget for biogasfællesanlæg (1991). Biogas handlingsplanen. Baggrundsrapport. 12 biomasse anvendelig i biogasfællesanlæg.

Miljø-og energiministeriet (1999). Affald 21 regeringens affaldsplan 1998 – 2004.

Miljøstyrelsen (1999). Nedsivningsanlæg op til 30 PE. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2. Miljøministeriet Miljøstyrelsen.

Møller H.B. (1999). Anvendelse af organisk husholdningsaffald In Dansk Bioenergi særnummer af dansk Bioenergi juni 1999.

Nielsen C.R. (1999a). grønt regnskab 1998, Mølleåværket Lundtofte renseanlæg.

Nielsen C.R. (1999b). Årsberetning 1998 Mølleåværket, Lundtofte renseanlæg.

Nilsson P. (2000). Renholdningsselskabet af 1898 personlig kommunikation med Per Nilsson.

Nordjysk udvalg for landboret, Kommuneforeningen i Nordjylland og Nordjyllandsamt (1998). Spildevandet på landet. 2. udgave. Grafisk tryk, Vejle.

Norin E. 1996: Våtkompostering som stabiliserings- och hygiejniseringsmetod för organiskt avfall. JTI rapport. Kretslopp & avfall Nr. 3 Jordbrukstekniska instituttet Uppsala.

Otterpohl R. Grottker, M. Lange J. (1997). Sustainable Water and waste management in urban areas. Water Science and Technology vol 35 No. 9 pp 121 – 133. Elsevier.

Salomonsen K. (2000): Personlig komunikation. DTU.

Schmidt J.E.,Angelidaki I., Ahring K. B., (1998a). Bioforgasning:Proces In Affaldsteknologi Teknisk forlag. København.

Schmidt J.E.,Angelidaki I., Ahring K. B. Kræmer S. (1998b). Bioforgasning: teknologi In Affaldsteknologi Teknisk forlag. København.

Skjelhaugen O.J. (1999). Closed system for local reuse of Blackwater and foodwaste, integrated with agriculture. Water science Technology 39: (5) 161-168 1999

Skjelhaugen O.J. (1999a). A Farmer-operated system for recycling organic wastes. Journal of agricultureenginer reseach 73: (4) 373- 382 AUG 1999

Skjelhaugen O.J. (1999b). Closed system for local reuse of Blackwater and foodwaste, integrated with agriculture. Water science Technology 39: (5) 161-168 1999

Skjelhaugen O.J. (1999c). Thermophilic aerobic reactor for processing organic liquid wastes. Water research 33: (7) 1593 –1602 MAY 1999

Svarre, M. (2000). Informations og planlægningsmedarbejder på AFAV I/S Personlig kommunikation.

Svendsen E.K. (1996). Afprøvning af kompostbeholdere .Den økologiske have.

Landsforeningen praktisk økologi. pp 6

Sørensen og Thamdrup (1998). Stads og havne ingeniøren 8.

Tafdrup S. Hjort-Gregersen K. (1999). Biogasfællesanlæg –produktion og økonomi. In Dansk Bioenergi særnummer af dansk Bioenergi juni 1999.

Taftdrup S. (1999). Biogas fra Renseanlæg pp. 29-30 In Dansk Bioenergi særnummer af dansk Bioenergi juni 1999.

Tønning K. Ottosen L.M. Malmgren- Hansen B. (1997a). Genanvendelse af dagrenovation miljømæssig og økonomisk vurdering. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Nr.85 Hovedrapport.

Tønning K. Ottosen L.M. Malmgren- Hansen B. (1997b). Genanvendelse af dagrenovation miljømæssig og økonomisk vurdering. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Nr.86 Bilagsmappe.

V & S Byggedata (1999). V & S Priser Anlæg - Brutto 99. V & S Byggedata A/S, Frederikssundsvej 194, Brønshøj.

Vatnan H. et al. (2000). Vejledning for spildevandsplanlægning i det åbne land. Dansk afløbs og spildevandsforening.

Warnke A. (1997): Grønne regnskaber for rensnings anlæg. Eksamenprojekt, IMT. DTU.

Winter L.; Henze M.; Linde J.J. og T.H. Jensen (1998). Spildevandsteknik. Polyteknisk forlag, Lyngby.

Østenblad H. (1998). Bioforgasning : Eksempel In Affaldsteknologi Teknisk forlag. Køb enhavn