| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Vurdering af muligheder og begrænsninger for
recirkulering af næringsstoffer fra by til land
På mange måder fungerer samfundets håndtering af spildevand og fast affald
overordentligt godt. De fleste danskere tænker slet ikke over hvordan systemerne fungerer
og de kan slet ikke forestille sig at det kan være anderledes. Men der er miljømæssige
ulemper ved de eksisterende systemer. En ulempe er, at næringsstoffer som kvælstof og
kalium, tabes fra de endelige affaldsprodukter ved den nuværende håndtering. En anden
ulempe er tilstedeværelsen af stoffer i spildevandsslammet som man ikke ønsker at bringe
ud på marken.
Hvis samfundet i fremtiden skal håndtere organiske affaldsstoffer på en måde,
således at disse ikke længere har status af affald men ressourcer, er der behov for at
undersøge hvilket potentiale der er for indsamling af næringsstofferne og hvordan det
kan gøres.
Rapporten fokuserer på næringsstoffer i spildevand, fra toiletter og køkkener, og
på fast organisk husholdningsaffald dvs. organisk køkkenaffald.
I det følgende vil potentialet pr. person, potentialet i boligtyperne, potentialet
regionalt og potentialet på landsplan blive opgjort.
I det følgende gennemgås de standardmængder af affaldsprodukter der produceres i
husholdningerne pr. person. Disse udgør en del af datagrundlaget for beregningerne af de
lokale, regionale og nationale næringsstof potentialer.
De affaldsformer der medtages er fast organisk køkkenaffald og husholdningers
spildevand. Spildevandet omfatter toiletspildevand også kaldet sort spildevand, urindelen
heraf kaldes gult spildevand, derudover er der det grå spildevand fra køkken, bad og
vask. Spildevand fra bad og vask kaldes desuden lysegråt spildevand.
I tabel 2.1.1 er angivet den daglige mængde af næringsstoffer produceret pr. person.
De næringsstoffer der er medtaget i tabellen, er de tre makronæringsstoffer kvælstof,
fosfor og kalium der anvendes i jordbruget, samt mængden af organisk stof målt som COD
og BOD. Desuden er vægten i tørstof og vådvægt angivet. I tabellen er
affaldsmængderne opdelt efter produktionskilden i husholdningen.
Af tabellen ses det at næringsstofferne N, P og K hovedsageligt findes i urin og
fækalier, mens det organiske stof findes i køkkenaffaldet og i fækalier. Sammenligner
man BOD og COD værdierne for køkkenaffaldet ses det at, størsteparten af det organiske
stof i det vandbårne køkkenaffald er letomsætteligt, mens størsteparten af det
organiske stof i det faste affald omsættes langsommere. De affaldsprodukter der vil være
de mest interessante ud fra et recirkuleringssynspunkt er urin, fækalier og fast organisk
køkkenaffald. Det grå spildevand er af marginal interesse.
Tabel 2.1.1
Affaldsmængder fra husholdninger opdelt på kilder, g/(person×
dag)
og kg/(person× år).
|
|
Fysiologisk |
Køkken |
Vask |
Stof |
Totalt |
Fækalier |
Urin |
Vand |
Fast |
Og bad |
g/(person×
dag) |
Tør vægt |
235 |
35 |
60 |
40 |
80 |
20 |
Vådvægt |
1.990 |
200 |
1.200 |
315 |
240 |
21 |
COD |
220 |
60 |
15 |
45 |
90 |
10 |
BOD |
90 |
20 |
5 |
30 |
30 |
5 |
Nitrogen |
15,7 |
1 |
11 |
1 |
1,7 |
1 |
Fosfor |
2,8 |
0,5 |
1,5 |
0,2 |
0,3 |
0,3 |
Kalium |
4,7 |
1 |
2,5 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
kg/(person×
år) |
Tør vægt |
86 |
13 |
22 |
15 |
29 |
7,3 |
Vådvægt |
725 |
75 |
440 |
115 |
87 |
7,5 |
COD |
80 |
22 |
5,5 |
16 |
33 |
3,7 |
BOD |
33 |
7,3 |
1,8 |
11 |
11 |
1,8 |
Nitrogen |
6 |
0,37 |
4,0 |
0,37 |
0,62 |
0,37 |
Fosfor |
1 |
0,18 |
0,55 |
0,07 |
0,11 |
0,11 |
Kalium |
2 |
0,37 |
0,91 |
0,15 |
0,15 |
0,15 |
(baseret på data fra : Dahi (1990); Henze (1998); Miljøstyrelsen (1993);
Miljøstyrelsen (1994); Miljøstyrelsen (1997); Naturvårdsverket (1995)).
Figur 2.1.1
Bidraget af N, P, K og BOD fra urin, fækalier og fast og vandbåren køkkenaffald
i procent af det totale bidrag fra en husholdning.

I figur 2.1.1 er vist bidraget af N, P, K og BOD fra urin, fækalier og fast og
vandbåren køkkenaffald i procent af det totale bidrag fra en husholdning. Her fremgår
det tydeligt at hovedandelen af N,P og K findes i urinen, mens det organiske stof findes i
køkkenaffaldet og fækalier. Fra et recirkulering synspunkt er man således interesseret
i urin som en kilde til N, P og K, og køkkenaffald og fækalier som kilde til organisk
stof.
Når disse affaldsprodukter skal håndteres med henblik på senere genanvendelse, er
man desuden interesseret i hvor stort et volumen der skal transporteres og behandles. Hvor
fortyndede bliver stofferne af vandværksvand, og er der mulighed for at mindske
fortyndingen ?
Figur 2.1.2
forbrug af vandværksvand for en person fordelt på kilder i husholdningen pr.
døgn, (Henze, 1997).

Vandforbruget i en husholdning ligger på omkring 150 liter i døgnet pr.
person. Af figur 2.1.2 ses at forbruget fordeler sig med en tredjedel på bad og vask, en
tredjedel for køkken, mens den sidste tredjedel af vandforbruget anvendes til toiletskyl.
Det vandbårne affald fortyndes op i meget store mængder vandværksvand, således at det
samlede volumen, der skal håndteres, er betydeligt større end volumenet af
affaldsprodukt alene.Fast affald fra køkkenet kan enten håndteres lokalt eller
transporteres bort fra kilden med lastbil.
I tabel 2.1.2 er vægte og volumener af de enkelte affaldsprodukter angivet, sammen med
det volumen af vandværksvand der anvendes til håndtering af disse produkter. Der er et
tydeligt behov for at reducere vandmængden til transport af toiletaffald. Af hensyn til
miljøet og vandresourcen vil det være oplagt at reducere vandforbruget til skyl for
urin, og måske også for fækalier. Et reduceret vandforbrug vil desuden forbedre
økonomien og fjerne fysiske begrænsninger for recirkulering af N, P og K fra by til
land.
Tabel 2.1.2
Typiske vægte, volumen, vandforbrug, massefylde, volumenvægt, vandindhold og
luftindhold i affaldsprodukter fra husholdninger.
Stof |
Enhed |
Totalt |
Fysiologisk |
Køkken |
Vask og bad |
Fækalier |
Urin |
Vandbåren |
Fast |
Vådvægt |
kg/(p·år) |
725 |
75 |
440 |
115 |
87 |
7,5 |
TS |
" |
86 |
13 |
22 |
15 |
29 |
7,3 |
Volumen af ressource excl.
Vandforsyningsvand |
liter/(p·år) |
793 |
75 |
430 |
150 |
130 |
7,5 |
Vandforbrug |
" |
54750 |
7300 |
10950 |
18250 |
0 |
18250 |
Totalt volumen |
" |
55543 |
7375 |
11380 |
18400 |
130 |
18258 |
Massefylde af selve materialet uden vandværksvand |
kg/liter |
|
1 |
1,02 |
1,2 |
1,2 |
1 |
Volumen pr. vægtenhed |
liter/ kg |
|
1 |
0,98 |
1,3 |
1,5 |
1 |
% Vandindhold i vådt tørstof |
|
|
83 |
95 |
87 |
67 |
3 |
% Luftindhold i den endelige ressource |
|
|
~0 |
0 |
0 |
55 |
0 |
Data er genereret på baggrund af følgende kilder: Christensen og Jacobsen (1998);
Christensen og Tønning (1998); Dahi (1990); Dahlhammar (1997); Eilersen et al. (1998);
Henze (1997); Miljøstyrelsen (1993); Miljøstyrelsen (1994); Miljøstyrelsen (1997);
Naturvårdsverket (1995); Sandström (1999); Sonessen og Jönsson (1996); Sørensen
(1999).
På det lokale niveau afhænger potentialet for recirkulering af næringsstoffer bl.a.
af antallet af beboere og boligområdets fysiske indretning, derfor arbejdes der i det
følgende med forskellige typer af boliger. De valgte boligtyper er:
 | Tæt bykerne: Etageejendomme i tæt bybebyggelse |
 | Åben bykerne: Ældre huse i 1-2 etager i tæt bybebyggelse |
 | Lejligheder: etageejendomme med omkringliggende friarealer |
 | Rækkehuse: tæt-lav bebyggelse i 1-2 etager |
 | Villaer: fritliggende boliger |
 | Kolonihaver: fritliggende boliger, primært fritidsbebyggelse |
Ovennævnte boligtyper er valgt med henblik på at de hver især har særlige
betingelser for valg af teknologi, at de tilsammen er repræsentative for den danske
boligmasse og at der er tilgængelige oplysninger om de valgte boligtyper.
Parametre til vurdering af recirkuleringspotentialer
For at fastlægge den gødningsmængde der potentielt kan indsamles pr. bolig i de
pågældende boligtyper, og muligheden for implementering af alternative teknologier må
en række forhold belyses:
Forhold som har betydning for mængden af næringsstoffer der er til stede:
 | Antal af beboere |
 | Opholdstid i boligen |
 | Beboernes kost og toiletvaner |
Forhold som har betydning for etablering af indsamlingssystem, opbevaring og evt.
behandling:
 | Ejerform |
 | Antal etager i bebyggelsen |
 | Boligens størrelse og indretning |
 | Matriklens størrelse |
 | Arealer med bygninger eller faste belægninger |
 | Afstand til aftagere af bygødning |
Forhold som har betydning for mulighederne for lokal genanvendelse·
 | Arealer med vegetation |
 | Det lokale gødningsbehov |
 | Anvendelsen af friarealer |
Dertil kommer en række holdningsmæssige og økonomiske forhold, der har betydning for
om recirkulering af næringsstoffer vurderes at være en god ide for samfundet generelt.
Disse forhold behandles ikke i dette kapitel. I stedet henvises til resultaterne fra
dialogværkstedet, som er refereret i kapitel 8.
I den følgende beskrivelse af boligtyperne er karakteriseringen begrænset til den
gennemsnitlige:
- antal beboere
- opholdstid i boligen
- antal etager
- bebyggelsesprocent
- matrikelareal pr. person
- bebygget areal pr. person
- ubebygget areal pr. person
- vegetationsbærende areal i procent
- vegetationsbærende areal pr. person
Disse parametre anses som de væsentligste inden for rammerne for dette projekt.
Definitioner
For at lette forståelsen af de enkelte betegnelser for arealer
m.m. anvendes følgende symboler og definitioner:

AM = martrikkelareal
ABebyg = bebygget areal
AUbebyg = ubebyggede areal
ABefæs = befæstet areal
AUbefæs = ubefæstet areal
APlante = plantedækket areal (ubefæstet)
AUplante = ikke plantedækket areal (ubefæstet)
AUbefæs = APlante + AUplante
AM = ABebyg + AUbebyg = ABebyg + ABefæs
+ AUbefæs
Øvrige definitioner:
P = plantedækket areal i procent af matrikkel areal
E = gennemsnitlig antal etager
B = bebyggelses procent
n = antal beboere i husstanden
Uddybning af de valgte parametre
Karakteriseringen af de 6 boligtyper bygger på forenkling af en typologi med 11
bebyggelsestyper udviklet af Gitte Marling og Mary Ann Knudstrup til beskrivelse af
bymiljøindikatorer (Marling og Knudstrup, 1998). Desuden er anvendt supplerende
litteratur ((Jönsson et al. 1998), (Persson et al. 1999), (Eiris et al. 1999),
(Bygningsreglementet, 1995), (Andersen, 2000) og (Linde, 2000).
Antal beboere i husstanden.
Antallet af beboere i en bebyggelse har betydning for produktionen af næringsstoffer
til recirkulering. Da antallet af beboere er forskellig og varierer over tid anvendes et
gennemsnitstal, n. Det gennemsnitlige antal beboere skønnes på baggrund af (Marling og
Knudstrup, 1998). Da Marling og Knudstrups typologi ikke rummer oplysninger for
kolonihavebebyggelser, anvendes en undersøgelse af 42 kolonihaver i Ballerup Kommune, der
er udført af Eiris et al. (1999).
Opholdstid i boligen
Hvor meget bygødning der produceres i en bolig afhænger af beboernes toiletvaner samt
hvornår og hvor længe beboerne opholder sig i boligen.
Marling og Knudstrup (1998) skønner procentdelen af voksne beboere der er hjemme i
dagtimerne. Tallene skønnes på baggrund af husstandstype (børn/voksne), aldersfordeling
og beskæftigelsesforhold. Andelen af voksne der er hjemme i dagtimerne varierer fra
34%-63%. Disse tal kan ikke bruges direkte til at bestemme hvor lang tid beboerne opholder
sig i deres bolig, da tallene kun inkluderer de voksnes opholdstid i hjemmet og ikke
børns opholdstid. Håkan Jönsson et al. (1998) har registreret opholdstiden i boligen i
deres målinger på to urinseparerende toiletsystemer i to svenske økobyer. Her var
beboerne i gennemsnit hjemme hhv. 14 og 16 timer pr. dag eller 58-67% af døgnet.
Resultaterne fra undersøgelsen kan ikke siges at være generelt gældende, idet der er
tale om såkaldte økologiske bebyggelser, hvor der er en relativ høj andel af børn og
hjemmegående voksne.
I denne rapport skønnes det at beboerne i gennemsnit opholder sig i hjemmet 337 dage
om året, og at de i disse dage i gennemsnit er hjemme i 13 timer pr. døgn. Dette anses
at gælde uanset hvilken type helårsbolig der er tale om. Er der derimod tale om
kolonihaver, antages det at beboerne opholder sig 16 timer i døgnet i boligen i de ca. 90
dage kolonihaven anvendes.
Anvendelsen af boligen som sommerbolig eller som helårsbolig har væsentlig betydning
for opsamlingspotentialet. Af de bytyper som er relevante for dette projekt er det kun
kolonihaverne som ikke har helårsstatus. I denne rapport antager vi, at de anvendes 90
dage/år i 16 timer/døgn.
Antal etager, E.
Antallet af etager i en boligbebyggelse har betydning for design af opsamlingssystemet
og derfor indgår denne oplysning i karakteriseringen af bebyggelserne. Marling og
Knudstrup (1998) angiver etagehøjden for alle bebyggelsestyper på nær
kolonihaveboliger, som bygges i én etage.
Matrikelareal pr. person, AM/n.
Matrikelarealet er udtryk for hvor stort et areal, der udgøres af en bebyggelses
grundareal og udearealer.
Bebyggelsesprocent, B.
Bebyggelsesprocenten er udtryk for tætheden af et boligområde. Dette har betydning
for etablering af nye anlæg samt for arealer til lokal udnyttelse af bygødningen.
Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af martrikkelarealet.
B=Abebyg· E / AM En bebyggelses etageareal beregnes ved
sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige
tagetager. For bebyggelser fra før 1977 medregnes vejstykker ofte som del af
martrikkelarealet (Bygningsreglementet 1995).
Marling og Knudstrup (1998) har skønnet en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for hhv. tæt
bykerne, åben bykerne, lejligheder i periferi, rækkehuse og villaer. For kolonihaver
skønnes at bebyggelsesprocenten er 10% på baggrund af oplysninger fra Hillerød Kommune
(Andersen 2000).
Bebygget areal pr. person, Abebyg/n.
Det bebyggede areal beregnes påbaggrund af bebyggelsesprocenten, matrikelarealet,
antal beboere og antal etager.
Ubebygget areal pr. person , Aubebyg/n.
Det ubebyggede areal er udtryk for hvor stor en del af matriklen der er friholdt for
bygninger. Arealet beregnes som forskellen mellem matrikelarealet og det bebyggede areal.
Plantedækket areal pr. person, APlante = (AM x P/100)/n.
For at skønne det lokale potentiale for udnyttelse af næringsstofferne vurderes hvor
stor en andel af en matrikel, der er plantedækket areal.
Persson et al (1999) har kortlagt de vegetationsbærende arealer i bymæssig
bebyggelse. Ved hjælp af orthofotos og GIS skønner de, at boligområder generelt har et
plantedækket areal på 55% og bykerneområder har et på 10%.
Til dimensionering af afledningssystemer til regnvand eller regnvand og spildevand
anvendes begrebet befæstelsesgrad. Befæstelsesgraden er udtryk for hvor stor en del af
arealet, hvorfra der afledes regnvand til kloaksystemet. befæstede areal er tage, veje og
fliser m.m, der afleder til kloaksystemet. Det befæstede areal i en spildevandsplan er
derfor mindre end den andel af grunden som er ikke-plantedækket areal, da alle befæstede
flader ikke afvandes til kloaksystemet. På baggrund af generelle tal for det befæstede
areal vurderes det plantedakkede areal (Linde, 2000).
Befæstningsgrad = (Abefæs+ Abebyg)/AM. Det
Oversigt over boligtypernes karakteristika
I tabel 2.2.1. sammenfattes ovennævnte beskrivelse af de 6 boligtyper som grundlag for
en generel vurdering af potentialet for recirkulering af næringsstoffer. Ved brug af
tallene fra tabellen skal man være opmærksom på at tallene dækker over variationer og
det derfor er nødvendigt at anvende faktiske oplysninger for konkrete bebyggelser, hvis
man ønsker at skønne potentialet mere præcist.
Tabel 2.2.1.:
6 boligtypers karakteristika til vurdering af potentialet for recirkulering af
næringsstoffer. Alle tal er gennemsnitsværdier.
|
Tæt bykerne |
Åben bykerne |
Lejlig- heder |
Række- huse |
Villaer |
Koloni- haver |
Antal beboere (1)
Personer |
1,4 |
2,2 |
1,7 |
2,6 |
2,8 |
2,1 |
Opholdstid i boligen (2)
Dage/år |
337 |
337 |
337 |
337 |
337 |
90 |
Timer/dag |
13 |
13 |
13 |
13 |
13 |
16 |
Antal etager (1) |
3 |
2 |
5 |
1,5 |
1 |
1 |
Bebyggelsesprocent (1)
i procent |
140 |
104 |
50 |
22 |
20 |
10 |
Matrikelareal (1)
m2 pr. person |
35 |
56 |
75 |
250 |
280 |
190 |
Bebygget areal
m2 pr. person |
16 |
39 |
7,5 |
37 |
56 |
19 |
Ubebygget areal
m2 pr. person |
19 |
17 |
67,5 |
213 |
224 |
171 |
Plantedækket areal(3)
i procent |
10 |
10 |
25 |
50 |
60 |
80 |
Plantedækket areal
m2 pr. person |
3,5 |
5,6 |
19 |
125 |
168 |
152 |
(1): Marling og Knudstrup (1998). (2): Marling og Knudstrup (1998); Jönsson et al.
(1998) og Eiris et al. (1999). (3): Linde (2000).
For at vurdere hvor stor en del af bygødningen der kan anvendes lokalt er i dette
afsnit estimeret hvor stor en del af affaldet der afleveres i husstanden, og hvor stor en
del af affaldsprodukterne der kan anvendes i de forskellige boligtyperne.
Opsamling i husstanden
Ved fastlæggelse af affaldsproduktionen i boligen, er der taget udgangspunkt i
antal døgn pr. år og antal timer pr. døgn der tilbringes i husstanden, angivet i tabel
2.2.1. For urinen antages det at 50% afleveres i husstanden, da den del der afleveres i
husstanden stort set er ækvivalent med, det antal timer i døgnet beboerne tilbringer i
husstanden. For fækalierne antages det at 75% afleveres i husstanden da defækation
fortrinvis foretages i husstanden om morgenen og om aftenen. For køkkenaffaldet antages
det at 90 % afleveres i husstanden, da aften og morgenmåltider primært indtages i
husstanden, mens frokosten i hverdage indtages på arbejdspladsen, men ofte tilberedes i
hjemmet. For det grå spildevand antages det at 90 % afleveres i husstanden, da næsten
alt tøjvask, opvask og bad foregår i husstanden.
Det antages at nedenstående procentvise andel af affaldet afleveres i husstanden:
50 % af urinen
75 % af fækalierne
90 % af køkkenaffaldet
90 % af det grå spildevand
Genanvendelse af næringsstoffer i boligtyperne
Den mængde næringsstof der kan genanvendes på ejendommen, er afhængig af
boligtypens plantedækkede areal, og hvor stor en mængde gødning der anvendes pr.
arealenhed. Det er her antaget at der anvendes gødning svarende til 150 kg N / hektar pr.
år i private haver. De enkelte affaldsfraktioner opsamlet i husstanden fra en person kan
da gøde et areal fra 18 til 133 m2 se tabel 2.3.1.
Tabel 2.3.1
Antal kvadratmeter de enkelte affaldsfraktioner fra en person kan gøde med en
gødningsnorm på 150 kg N ha-1 år-1.
Affaldsprodukt |
m2 gødet areal
pr.person |
Fast køkkenaffald |
37,2 m2 |
Urin |
133,3 m2 |
Fækalier |
18,5 m2 |
I alt |
189,0 m2 |
Det plantedækkede areal i de forskellige boligtyper, der blev opgjort i tabel 2.2.1
anvendes i tabel 2.3.2 til at beregne den andel af de forskellige affaldstyper, der kan
recirkueleres i boligtyperne.
Tabel 2.2.2
Procentdel af henholdsvis urin, fækalier og køkkenaffald der kan recirkuleres i
boligtyperne.
|
Tæt bykerne |
Åben bykerne |
Lejlig- heder |
Række- huse |
Villaer |
Koloni- haver |
Vegetativt areal m2 pr.
beboer |
3,5 |
5,6 |
19 |
125 |
168 |
152 |
Fast køkkenaffald |
9 |
15 |
51 |
100 |
100 |
100 |
Urin |
3 |
4 |
14 |
94 |
100 |
100 |
Fækalier |
19 |
30 |
100 |
100 |
100 |
100 |
I alt |
2 |
3 |
10 |
66 |
89 |
100 |
Som det ses af tabel 2.2.3 kan op til 89% af den potentielle produktion af bygødninger
recirkuleres lokalt i villa-områder, hvorimod kun 2 % kan recirkuleres i bykernen. Der
mangler imidlertid eksakt viden om det nuværende forbrug af gødning i private haver.
I det følgende afsnit vil fordelingen af bygødningspotentialet i amterne blive
opgjort. Det vil blive beskrevet hvor stort potentialet er i den nuværende
landbrugssituation og i et senarie hvor landbruget er omlagt til økologisk jordbrug.
Bygødnings potentialet i den nuværende landbrugs situation.
I det følgende undersøges hvor stor en del af handelsgødningen der kan erstattes
af bygødning i de enkelte amter. Beregningen er foretaget på baggrund af den
gennemsnitlige mængde handelsgødningen der gødskes med pr. ha. på landsplan (Pedersen
,1999), befolkningstallet i amterne (Amtsrådsforeningens, 2001) og landbrugsarealet i
amterne (Larsen, 2000).
Bygødningspotentialet er opgivet som den andel af landbrugsareal i det pågældende
amt hvor bygødning kan erstatte handelsgødning. Opgørelserne er foretaget for
henholdsvis kvælstof, fosfor og kalium.
Figur 2.4.1 Se her!
Andel af landbrugsarealet i amterne hvor handelsgødning N potentielt kan erstattes
med bygødning N. Forbruget af handelsgødnings N er sat til 106 kg/ha. pr.år
(Pedersen,1999)
Af figur 2.4.1 ses at potentialet på landsplan er 10 %, mens det i amterne
afhængigt af lokaliteten, er muligt at erstatte fra 5 79 % af kvælstof forbruget.
Som det ses af figuren, er den andel af landbrugsjorden der kan gødes med bygødning
størst i de tættest befolkede områder, hvilket samtidig er de områder hvor der er
færrest husdyr, og mest pres på grundvandsressourcen bl.a. på grund af toiletskyl.
Figur 2.4.2 Se her!
Andelen af landbrugsarealet I amterne hvor bygødning potentielt kan erstatte
handelsgødnings P. Forbruget af handelsgødnings P er sat til 8 kg/ha. pr.år
(Pedersen,1999).
Af figur 2.4.2. ses det at potentialet for recirkulering af P på landsplan er 22 %,
mens det i de enkelte amter variere mellem 10 og 172 %. Fosfor fra bygødning kan altså
gøde et dobbelt så stort areal som kvælstof og kalium hvilket hænger sammen med at der
i dag er så store mængder af P i husdyrgødningen at det kan dække det indenlandske
forbrug. Da alle ejendomme ikke har adgang til husdyrgødning anvendes der stadig
handelsgødnings P på deciderede planteavlsbrug (Pedersen, 1999)det generelle forbrug
dækker altså over store regionale variationer. Recirkuleringen af fosfor er væsentligt
i en bæredygtigheds betragtning da der kun er kendte råfosfat reserver til de næste 100
-200 års forbrug. (Frederikson, 1994) og (Bøchermann, 1991).
Figur 2.4.3. Se her!
Andelen af landbrugsarealet i amterne hvor handelsgødnings K potentielt kan
erstattes med bygødning. Forbruget af handelsgødnings K pr. ha er sat til 31,77 kg
pr.ha. (Pedersen 1999)
Af figur 2.4.3 ses det at potentialet på landsplan er 11 %, mens det i de enkelte
amter varirerer fra 5 til 89 %. Ved sammenligning af figur 2.4.3. for
kaliumgødskning med figur 2.4.1. for kvælstofgødning ses at det stort set er samme
andel af landbrugsarealet hvor bygødning kan erstatte handelsgødningen.
Bygødnings potentialet i et økologisk scenarie for dansk
landbrug
Ved omlægning af jordbruget til økologisk jordbrug vil bygødning spille en
væsentlig rolle i det bynære jordbrug. I figur 2.4.4 er det illustreret hvor stor en
andel af kvælstofforbruget bygødningen kan bidrage med i Bichel udvalgets 0-scenarie for
dansk landbrug omlagt til økologisk jordbrug.I 1998 blev Bichel udvalget oprettet af
Miljø og energiministeren for at se se på konsekvenserne af afvikling af pesticid
anvendelsen. Udvalget blev anmodet om at inkludere en vurdering af de samlede konsekvenser
af en total omlæggelse til økologisk jordbrug. Der blev lavet 6 økologiske scenarier, 3
med det nuværende udbytte niveau i økologisk jordbrug og 3 med et forbedret
udbytteniveau med forskellige niveauer af foderimport. Beregningen er baseret på det mest
konservative bud, ingen import af foder og med det nuværende udbytte niveau. (Bichel, et
al. 1999).
Figur 2.4.4 Se
her!
Det potentielt bygødet landbrugsareal i amterne i Bicheludvalgtes 0-scenarie for
dansk landbrug omlagt til økologisk jordbrug.
I figur 2.4.4. angives hvor stort et areal i Bicheludvalgets økologiske 0
scenarie hvor man kan ersattte N tilførslen med bygødning. Bygødningen kan f.eks.
reducere arealet med kløvergræs eller øge udbyttet ved en øget kvælstoftilførsel. I
modsætning til figur 2.4.1, er det her den samlede N mængde som bygødningen erstatter
mens det i figur 2.4.1. kun var handelsgødning N.
I Bicheludvalgets økologiske scenarier er tidshorisonten sat til 30 år bl.a. fordi
det anses for nødvendigt at husdyrene og dermed husdyrgødningen fordeles jævnt over
hele landet. Af figur 2.4.4 fremgår det at hvis man vil transportere husdyr fra Jylland
til Sjælland kan det også blive nødvendigt at flytte mennesker fra Sjælland til
Jylland.
I dette afsnit vil de potentielle mængder af næringsstoffer der kan indsamles fra de
forskellige kilder fra alle danske husholdninger blive opgjort. Ligesom der vil blive set
på disse affaldsprodukters potentiale for at erstatte handelsgødning. Her anvendes tal
for det totale forbrug af handelsgødning i Danmark, og ikke kun landbrugets
handelsgødningsforbrug. Der er ikke taget højde for tab af næringssalte under
håndteringen af affaldsprodukterne.
For affaldsprodukterne urin, fækalier og fast organisk køkkenaffald er den årlige
potentielle produktion på landsplan beregnet, se tabel 2.5.1. Desuden er der angivet en
mere detaljeret beskrivelse af produkterne med hensyn til vægt, samt indhold af organisk
stof og næringssalte.
Tabel 2.5.1.
Potentielle gødningsprodukter fra danske husholdninger. (Baseret på data fra
tabel 2.1.1).
Stof |
Enhed |
Humanurin |
Fækalier |
Fækalier og
Humanurin |
Fast organisk
Hushold. Affald |
Tør vægt |
Tons/år |
107.900 |
63.100 |
171.000 |
160.000 |
Vådvægt |
" |
2.150.000 |
447.466 |
2.597.466 |
480.000 |
C-Tot |
" |
15.047 |
44.067 |
59.115 |
68.800 |
COD |
" |
26.000 |
108.900 |
134.900 |
167.500 |
BOD5 |
" |
9.000 |
36.000 |
45.000 |
55.800 |
N |
" |
20.200 |
1.800 |
22.000 |
3.200 |
P |
" |
2.700 |
900 |
3.600 |
612 |
K |
" |
4.500 |
1.800 |
6.300 |
765 |
For at vurdere gødningsprodukters potentiale for at erstatte en del af jordbrugets
forbrug af handelsgødning, opgøres i tabel 2.5.2 den årlige produktion af næringssalte
i husholdningerne og forbruget af handelsgødning i tons pr år. I tabel 2.5.3 angives
hvor mange procent næringsstofferne i affaldsprodukterne udgør af forbruget af
handelsgødning.
Tabel 2.5.2
Indhold af næringssalte i gødningsprodukter fra husholdninger og forbruget af
handelsgødning i tons pr. år (1997/98).
Stof |
Humanurin |
Fækalier og
Humanurin |
Hus
holdninger
I alt |
Handels
gødnings
Forbrug |
N |
20.700 |
22.500 |
28.000 |
283.000 |
P |
2.700 |
3.600 |
5.000 |
22.000 |
K |
4.500 |
6.300 |
8.400 |
86.000 |
Tabel 2.5.3
Affaldsproduktion i procent af handelsgødningsforbruget år1997/98.
Stof |
Humanurin |
Fækalier
og
Humanurin |
Hus
holdninger
I alt |
N |
7 |
8 |
10 |
P |
12 |
16 |
22 |
K |
5 |
7 |
10 |
Som det fremgår af tabel 2.5.3 kan affaldsprodukter fra husholdninger potentielt
erstatte 7-10 % , 12-22 % og 5-10 % af landbruget forbrug af handelsgødning i form af N,
P og K. Potentielt kan affald fra husholdninger kun dække 3-6 % af det nuværende
landbrugs samlede behov for disse næringsstoffer (Eilersen et al. 1999).
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |