| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder og begrænsninger for
recirkulering af næringsstoffer fra by til land 

7. Valg af systemer til Hillerød by

I det følgende gives et eksempel på hvordan metoden til valg af håndteringssystemer ,der blev beskrevet i kapitel 6, kan anvendes. Hillerød er her valgt som eksempel, da den repræsentere en middelstor dansk provinsby. Ved karakteriseringen af boligtyperne i Hillerød, er der såvidt muligt anvendt lokale data. Hvor dette ikke har været muligt, er der anvendt generelle data fra tabel 2.2.1. Systemvalget er foretaget på baggrund af boligtypernes karakteristika og de vurderinger af håndteringssystemerne der er foretaget i kapitel 5.

7.1 Karakterisering af boligmassen i Hillerød

Boligtypernes karakteristika i Hillerød

(1): (Jeppe-befolkningsprognose, 1999). (2): Generelle data fra tabel 2.2.1; (Jönsson et al, 1998) og (Eiris et al 1999). (3): (Hillerød Kommune, 1997a). (4): (Andersen, 2000) (5): (Sülsbruck, 2000), (Hillerød Kommune, 1997a) og (Hillerød Kommune, 1997b).

7.2 Fastlæggelse af affaldsproduktionen

Ved fastlæggelse af affaldsproduktionen i boligen tages udgangspunkt i opholdstiden i boligen. Som det fremgår af tabel 7.1.1. anvendes her de generelle data. Der anvendes derfor samme generelle antagelser som i afsnit 2.3.
For urinen antages det at den del der afleveres i hjemmet stort set er ækvivalent med det antal timer i døgnet beboerne er hjemme. For de øvrige fraktioner antages det at hovedparten afleveres i boligen da madlavning, tøjvask og større toiletbesøg hovedsageligt foretages i hjemmet.

Det antages i det følgende at nedenstående procentvise andel af affaldet afleveres i husstanden:

50 % af urinen

75 % af fækalierne

90 % af køkkenaffaldet

90 % af det grå spildevand

7.3 Boligtypernes fordeling

Boligmassen i Hillerød

På baggrund af statistik over skoledistrikterne i Hillerød Kommune, er der for hvert skoledistrikt opgjort antallet af boliger og den gennemsnitlige husstandsstørrelse (Jeppe-befolkningsprognose, 1999). Statistikken er baseret på en samkørsel af bygnings- og boligregisteret og folkeregisteret. De boligtyper som indgår i statistikken er: lejligheder (etagebebyggelse), rækkehuse (tæt-lav bebyggelse) og villaer (åben bebyggelse). På baggrund af skoledistrikternes lokalisering i Hillerød skønnes andelen af etageboliger der er tæt bykerne eller lejligheder i periferi. Tilsvarende skønnes andelen af tæt/lav boliger, der er åben bykerne eller rækkehuse. Kortgrundlaget for dette skøn er kort over skoledistrikter, hovedstrukturkort fra Kommuneplan 2007 (Hillerød kommune, 1997b).

Tabel 7.3.1.
Boligmassen i Hillerød  Se her!

(1): Haveforeningen Frederiksborg og Haveforeningen Rønnevang ligger i dette skoledistrikt.
(2): Haveforeningen Kana ligger i dette skoledistrikt.

7.4 Gruppering af boligtyper

For at få samlet skoledistrikterne i større sammenhængende områder med en homogen boligmasse grupperes distrikterne fra tabel 7.3.1 til boliggrupperinger. De boligtyper der udgjorde mindre end 20 % af husstandene i et skoledistrikt er i tabel 7.4.1. opgjort som rest. Boliggrupperingernes beliggenhed i Hillerød er illustreret i figur 7.4.1.

Tabel 7.4.1.
Antal husstande i de 9 forskellige boliggrupperinger.

Figur 7.4.1.
De 9 boliggrupperingers beliggenhed i Hillerød. Se her!

Ved vurdering af arealkrav til lokal recirkulering anvendes det plantedækkede areal for boligtyperne opgivet i tabel 7.1.1. Til vurdering af arealkravet til implementering af teknologier anvendes det ubebyggede areal for boligtyperne ligeledes opgivet i tabel 7.1.1. Valget af håndteringssystemer til de enkelte bolig grupperinger bygger derudover på den prioritering af håndteringssystemerne der er foretaget i kapitel 5.5.

I tæt bykerne er der for lidt plads til lokal recirkulering af køkkenaffald, se tabel 7.5.1. Her kan kun recirkuleres halvdelen af køkkenaffaldet eller 35 % af det komposterede køkkenaffald og fækalier. I de øvrige boligtyper er der tilstrækkeligt med plads til at recirkulere de komposterede affaldsprodukter.

Tabel 7.5.1.
Arealkrav og areal til rådighed ved lokal recirkulering.

I tabel 7.5.2 er arealkravet til etablering af beholdere, tanke og nedsivningsanlæg angivet, samt en andelen af det ubebyggede areal der skal inddrages til etablering af beholdere, tanke og nedsivningsanlæg for de enkelte boligtyper.

Tabel 7.5.2
Arealkrav til etablering af håndteringssystemer og andelen af det ubebyggede areal der skal inddrages til denne etablering.

Af tabel 7.5.2 ses det at alle boligtyper har plads til de forskellige systemers teknologier. Det kan dog ikke anbefales at teknologierne optager mere end 20% af det ubebyggede areal. For tæt bykerne og åben bykerne er det derfor kun teknologierne N1, N7 og N8 der kan anbefales for nybyggeri mens der ikke er nogle arealbegrænsninger med hensyn til implementering af de øvrige systemer for nybyggeri. For etableret by er der ikke plads til system E8 i tæt og åben bykerne, mens der ikke er nogle pladsbegrænsninger i de øvrige boligtyper.

På baggrund af ovenstående beregninger af arealkrav samt vurderingen og prioriteringen af systemer i kapitel 5, identificeres følgende teknologier til implementering boliggrupperingerne. For etableret byggeri vises anbefalingerne af håndteringssystemer i tabel 7.5.3, mens anbefalingerne for nybyggeri er vist i tabel 7.5.4.

Tabel 7.5.3.
Anbefaling af systemer til de 9 boliggrupperinger ved etableret byggeri.

7.5.1.1Tabel 7.5.4.
Anbefaling af systemer til de 9 boliggrupperinger ved nybyggeri.

På baggrund af tabellerne 7.5.3 og 7.5.4, og prioriteringen af håndteringssystemer i kapitel 5.5, er der valgt et håndteringssystem for hver boliggruppering i Hillerød. Derudover er der taget hensyn til en række praktiske forhold som f.eks. støj fra vakuum toiletter. De valgte håndteringssystemer for boliggrupperingerne er vist i tabel 7.6.1 og illustreret i figur 7.6.1.

Tabel 7.6.1.
Valg af systemer til de 9 boliggrupperinger ved etableret byggeri.

Til tæt bykerne er valgt et håndteringssystem med central kompostering af køkkenaffald, hvor spildevandet ledes til konventionel renseanlæg (E1). Dette er valgt fremfor et system med central kompostering af køkkenaffald, urinopsamling samt fækalier og gråt spildevand til renseanlæg (E3), fordi vi har vurderet det ville være problematisk at etablere urinopsamling og at komme rundt med en tankvogn i Hillerøds gamle bymidte.

Til boliggrupperingerne med lejligheder, lejligheder og villaer samt lejligheder og rækkehuse, er valgt et system med lokalkompostering af køkkenaffald, urinopsamling samt fækalier og gråt spildevand til renseanlæg (E2). Systemet med bioforgasning af urin, fækalier og køkkenaffald og gråt spildevand til renseanlæg (E6) lå højere i den samlede vurdering men er ikke valgt til disse boliggrupperinger da systemet er med vakuumtoiletter. I lejligheder vil vakuumtoilettet ikke kun støje i den enkelte bolig men i hele ejendommen.

Til boliggrupperingen med tæt bykerne- lejligheder og villaer er valgt centralkompostering af køkkenaffald, urinopsamling samt fækalier og gråt spildevand til renseanlæg (E3). Der er valgt central frem for lokalkompostering, da der er tæt bykerne i boliggrupperingen.

Til boliggrupperingerne rækkehuse, villaer samt villaer og rækkehuse er valgt systemet med bioforgasning af køkkenaffald, urin og fækalier samt gråt spildevand til renseanlæg (E6). Det er den løsning der i den sammenlignende vurdering scorer højest. Løsningen er med vakuumtoiletter kan anvendes her, da det er enfamiliehuse.

Til boliggrupperingen med kolonihaver er valgt en løsning med lokalkompostering af køkkenaffald og fækalier, urinopsamling samt nedsivning af gråt spildevand (E8). Den er valgt fordi kolonihaverne ikke er kloakeret.

Figur 7.6.1
Håndteringssystemernes udbredelse for Hillerød by.  Se her!

7.7 Tilpasning af systemerne i forhold til hinanden

Ved etablering af flere parallelle håndteringssystemer opstår der mulighed for samkøring af forskellige dele af systemerne. Herved kan håndteringssystemerne optimeres ved at udbygge enkelte af håndteringsteknologierne.

I afsnit 7.6 blev der til boliggrupperinger med rækkehuse og villaer valgt et system med bioforgasning af urin, fækalier og køkkenaffald (E6). Ved etablering af et biogasanlæg vil det være en fordel også at behandle det øvrige køkkenaffald på biogasanlægget da det vil forøge tørstofindholdet i reaktoren og udnyttelsen af det betydelige biogaspotentiale der er i køkkenaffald. Derudover tabes der væsentligt færre næringsstoffer end ved kompostering.

I de tre boliggrupperinger hvor der blev valgt et system med lokal kompostering af køkkenaffald, urinopsamling og konventionelt renseanlæg (E2) erstattes lokal kompostering af køkkenaffald med bioforgasning. I den boliggruppering hvor der blev valgt central kompostering af køkkenaffald, urinsortering og konventionelt renseanlæg (E3) erstattes centralkompostering ligeledes med bioforgasning af køkkenaffald, hvorved de fire boliggrupperinger får samme system nemlig bioforgasning af køkkenaffald, urinopsamling og konventionelt renseanlæg. I systemet med central kompostering af køkkenaffald og behandling af spildevand på konventionelt renseanlæg (E1), der blev valgt for tæt bykerne erstattes central kompostering ligeledes med bioforgasning af køkkenaffald.

Til kolonihaverne blev der valgt et system med lokal kompostering af køkkenaffald og fækalier, urinopsamling og nedsivning af gråt spildevand (E8). Dette system ændres ikke da indsamling af køkkenaffald til central kompostering besværliggøres pågrund af dårlige tilkørselsforhold og fordi benyttelsen af kolonihaverne ikke er så stabil, som ved helårs huse. Samtidig er der i kolonihaverne en generel interesse for at recirkulere organisk affald lokalt.

De endeligt anbefalede systemer for Hillerød er:

E 1 Modificeret. Bioforgasning af køkkenaffald, spildevand ledes til konventionelt renseanlæg.

E 2 og E 3 Modificerede. Bioforgasning af køkkenaffald, urinopsamling, fækalier og gråt spildevand til renseanlæg.

E 6. Bioforgasning af køkkenaffald, fækalier og urin, gråt spildevand til konventionelt renseanlæg.

E 8. Lokal kompostering af køkkenaffald og fækalier. Urinopsamling, nedsivning af gråt spildevand.

Figur 7.7.1
De tilpassede systemers beliggenhed i Hillerød.  Se her!

7.8 Konsekvenser af omstilling

For at kunne beregne de energimæssige, økonomiske og næringsstofsmæssige konsekvenser for håndteringssystemerne er befolkningstallet i de områder hvor systemer er beliggende blevet opgjort i tabel 7.8.1.

Tabel 7.8.1
Antal personer i håndteringsområderne

Konsekvenserne for kolonihaveområderne

I tabel 7.8.2 er beregningerne for energi, økonomi og recirkuleringspotentiale foretaget for kolonihaverne i Hillerød. Der er ikke foretaget nogen sammenligning med de eksisterende forhold da der ikke var tilgængelige data for de nuværende forhold.

Tabel 7.8.2
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale for kolonihaverne i Hillerød.

Sammenligning af systemerne for helårsbeboelse med referencesystemet

I tabel 7.8.3 er energi, økonomi og recirkulerinspotentiale beregnet for de tre endelige håndteringssystemer for helårsbeboelse. I tabel 7.8.4 er energiforbrug økonomi og recirkuleringspotentiale beregnet for referencesystemet (E1).

Tabel 7.8.2
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale for helårsbeboelse i Hillerød by (26.236 pers · år).

Tabel 7. 8.3
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale for referencesystemet for helårsbeboelse i Hillerød by (26.236 pers · år).

Sammenligning af energiforbrug

Ved sammenligning af energiforbruget i de tilpassede systemer med referencesystemet ses det at energi produktionen i det tilpassede system er 3.253.247 kWh mens energiforbruget i referencesystemet er 190.735 kWh.
Det årlige elforbrug i danske hustande er 3650 kWh (Petersson,2001). Energiforbruget i referencesystemet svarer til det årlige el forbrug i 52 boliger. Mens energi produktionen i de nye systemer svarer til det årlige el forbrug i 891 boliger.

Sammenligning af den årlige udgift

I de tilpassede systemer for Hillerød er merudgiften i den årlige drift 17 % større end i referencesystemet.

Sammenligning af nutidssværdien

Nutidsværdien er 10 % større i det tilpassede system end i referencesystemet.

Sammenligning af recirkuleringspotentiale

Recirkuleringspotentialet for kvælstof og kalium er 3 gange højere i det tilpassede system end i referencesystemet. Recirkuleringspotentilaet for fosfor er det samme for de to systemer.

Hvis den opsamlede kvælstofmængde skal anvendes på landbrugsområder i Hillerød kommune, kan der erstattes 66.427 kg kvælstof med bygødning. Hvis der gives 150 kg kvælstof pr. hektar, kan der gødes 443 hektar med bygødning. Af det samlede landbrugsareal i kommunen som udgør 3750 hektar ( Petersen, 2001) svarer det til 11 % af landbrugsarealet i kommunen.
Det kvælstof som opsamles i referencescenarieret kan gøde et areal på 149 hektar.

Tabel 7.8.3.
Sammenligning af udgiften pr. person for referencesystemet og de nye håndteringssystemer.

Forskellen mellem reference systemet og de nye håndteringssystemer pr.person er den samme som sammeligningen for Hillerød. Der er en stor energigevinst og et væsenligtstsørre recirkuleringspotentiale ved de nye systemer. Referencesystemet er derimod en anelse billigere.