Udførelse

Den enkeltfaktor, der efter al sandsynlighed har størst betydning for beskyttelsen af træet, er grundingen. Det er grundingen, der beskytter mod fugt, mens dækmalingens funktion primært er at beskytte mod lysets nedbrydning.

Grundingen skal mætte de øverste lag af træets porer med olie, så der ikke er "plads" til fugt. Ved behandling er det derfor vigtigt at træet er tørt (fugtindhold max 12-15%).

Linoliemaling skal påføres i tynde lag, og et lag skal være gennemtørt inden påføring af det næste. I koldt vejr (under 5-10°C) er det vanskeligere at påføre tynde lag, og tørringen bliver langsommere. Det samme sker i fugtigt vejr. Malingen er ikke fugtbestandig før den er tør, og nedbrydningen af malingen vil derfor ske hurtigere.

Det kan være vanskeligt for ukyndige (alle der ikke har erfaring med linolie) at opnå et tilfredsstillende resultat. Det er en erfaringssag hvornår der er grundet tilstrækkeligt, malingen skal stryges meget tyndt, og de nødvendige (lange) tørretider kan være et problem.

Fungicid

Der findes to typer fungicid: mod trænedbrydende svamp og mod mug og skimmel. Det første er omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse, og tilsættes "bekæmpelsesmidler". Det andet tilsættes de fleste typer malevarer til udendørs brug. Hvis der på et produkt blot står "tilsat fungicid", vil det være mod mug og skimmel, og det vil da som regel ofte være for at produktet ikke angribes i dåsen inden det bruges.

Der findes ikke linolieprodukter tilsat fungicid mod trænedbrydende svamp, men der findes grundingsolier med fungicid mod trænedbrydende svamp, som formentlig også indeholder noget linolie.

Det har ikke i de undersøgte behandlinger været muligt i alle tilfælde at få klarlagt, om træværket ud over linolieprodukterne også har været behandlet med en grundingsolie mod trænedbrydende svamp.

Det er formentlig sådan, at træværk behandlet med fungicid mod trænedbrydende svamp alt andet lige bedre kan klare en forkert udførelse end træ der ikke har fået en sådan behandling. Omvendt vil en korrekt udført behandling, hvor grundingen er udført ordentligt, efter al sandsynlighed kunne yde tilstrækkelig beskyttelse. Fugtprocenten bliver ikke så høj, at der udvikles råd og svamp. Det er dog vigtigt, at behandlingen (grundingen) vedligeholdes. Linolieprodukterne skal tilsættes fungicid mod mug og skimmel for at hindre begroning på malingen.

Der findes ikke "uskadelige" fungicider - de kan ikke være effektive uden også at have uønskede effekter. Det gælder såvel kemiske som "naturlige" produkter. Generelt bør man foretrække de produkter, hvor såvel ønskede som uønskede virkninger er kendte.

Der ligger et potentiale i at begrænse anvendelsen af fungicid til de steder, hvor det er nødvendigt, i stedet for at behandle alt træværk (som man fx gør med vacuumimprægnering). Det er normalt enkelt at forudsige, hvor der vil være risiko for råd - fx findes 95% af rådangrebene i vinduer i bundramme og bundkarm.

Logistik

Linoliebehandling passer ikke særligt godt ind i logistikken på en moderne rationel byggeplads - især ikke, hvis der skal udføres andre arbejder samtidig. Lange tørretider, følsomhed overfor støv og mekanisk påvirkning ("gnidning") er nogle af de faktorer, der gør det vanskeligt.

Den af de undersøgte behandlinger, der holdt bedst, var udført særdeles omhyggeligt: efter grundingen var vinduerne behandlet med 5 x linoliemaling, påført med en uges mellemrum - dvs. en samlet behandlingstid på min. 6 uger. En så lang behandlingstid vil være svær at gennemføre på almindelig byggesager, fx i forbindelse med byfornyelse.

Linoliemaling skal helst udføres på værksted. Skal behandlingen udføres på stedet, skal den helst ikke udføres samtidig med andre arbejder. Facadestilladser er et fordyrende element, p.g.a. den lange tørretid.

Udfaldskrav

Linoliemaling lever ikke op til de samme udfaldskrav som de moderne malinger. Den gulner, kridter, rynker, tager mere imod skidt osv.

Man kan diskutere, om det betyder noget, men ikke alle bygherrer er indstillet på dette.

2.5 Potentiale

Linoliesystemer

Formentlig ville man kunne udnytte linoliens gode egenskaber og alligevel tage hensyn til logistik og udfaldskrav, hvis man brugte linolie som grunding og en 'moderne' maling (fx vandig alkyd) som dækmaling. Imidlertid er man nødt til at anvende maling i systemer, hvis man vil sikre sig en produktgaranti. Producenterne angiver, hvilke grundingsolier og dækmalinger, der skal anvendes sammen.

Nye vinduer

Der findes nye linoliebehandlede vinduer på markedet, men de er ikke underkastet kontrol (DVC). De er dyrere end andre tilsvarende vinduer, hvilket muligvis modsvares af en bedre totaløkonomi - men så vidt vides findes der ingen egentlig dokumentation for holdbarheden

3.1 Hvad er egentlig problemet?

Udvendigt træværk skal overfladebehandles for at modvirke nedbrydning af træet som følge af lys- og fugtpåvirkninger – men behandlingen er ikke uproblematisk. Sagt meget forenklet er de kendte midler enten ikke effektive nok eller så er de giftige eller på anden måde miljøbelastende (fx ved at de er energikrævende at fremstille), Træbeskyttelsesmidler bliver således ét af byggeriets store miljøproblemer.

Træbeskyttelsesmidler giver problemer i hele livscyklus’en: i forbindelse med produktion, med anvendelse og med bortskaffelse - og både for det omgivende miljø og for arbejdsmiljøet. Den dårlige holdbarhed og hyppige vedligeholdelse på udvendigt træværk tilskynder til at anvende andre materialer som plast eller aluminium - der er energikrævende i produktionen og som også har andre miljøskadelige effekter.

Selv om man i de senere år har set en stigende anvendelse af træarter, der er "naturligt imprægnerede" (fx ceder), så kan det langt fra overflødiggøre anvendelsen af træbeskyttelse. Produktionen af disse træarter er meget begrænset i forhold til fyr o.l., og selvom de er mere holdbare, har de også behov for beskyttelse. Desuden ville det være ressourcespild ikke at udnytte det træ, der allerede er dyrket, selv om kvaliteten ikke er optimal.

Op til omkring slutningen af 1970’erne var træbeskyttelsesmidler baseret på forskellige olier, fortyndet med terpentin eller andre opløsningsmidler. Det dårlige arbejdsmiljø førte til udviklingen af plastmalinger og vandbaserede træbeskyttelsesmidler, hvilket var godt for malerne, men knap så godt for træet. De første generationer af de nye malinger havde meget ringe beskyttende egenskaber. Faktisk viste en svensk undersøgelse ("Moisture Balance in Painted Wood Panelling", CTH) at ca. halvdelen af produkterne beskyttede træet dårligere end ingen behandling.

De erfaringer sammen med en stigende miljøbevidsthed førte til en renæssance for linolie, der gennem århundreder har været det gængse produkt til behandling af træværk

3.2 Hvad er linolie?

Linolie er olie presset af hørplantens frø. Hørfrøolie, hørolie og linolie er det samme, men betegnelsen linolie bruges i reglen om olie til tekniske formål (malevarer o.l.), mens olie til andre formål som fx ernæring ofte kaldes hør(frø)olie.

Linolie har tidligere vist sig effektivt som træbeskyttelsesmiddel – men det "historiske" produkt er ikke identisk med de produkter, der anvendes i dag. Gamle dages linoliemaling indeholdt en række tilsætningsstoffer, som havde gode svampedræbende egenskaber, men som er uønskede i dag. Det gælder fx blysikkativ ("tørrelse"), blyhvidt og andre tungmetalpigmenter. Man brugte også at tilsætte terpentin, der gjorde det lettere at påføre malingen i tynde lag og reducerede tørretiden. (Det sidste er væsentligt for behandlingens holdbarhed.)

De gamle linoliemalinger havde ikke de produktegenskaber, som karakteriserer en moderne maling. Varierende kvalitet og viskositet, lang og uensartet tørretid, tendens til at danne løbere og til krympning ved påføring af lidt for tykke lag etc.

Linolien gik ud af almindelig anvendelse, da man fik de syntetisk fremstillede oliemalinger (alkyd). De var nemmere at anvende og gav et pænere resultat, og havde rimeligt gode træbeskyttende egenskaber.

Fra omkring 1950’erne til midt i 90’erne har linoliemaling stort set kun været brugt til restaureringer. Men indenfor få år har markedet for linoliemaling oplevet et boom, på trods af at der kun er få uafhængige undersøgelser og dokumenterede erfaringer med anvendelsen af de moderne linolieprodukter.

3.3 Miljøet

Der er i øvrigt mange andre faktorer end bindemidlet, der afgør et maleprodukts miljømæssige egenskaber. Bl.a. pigmenterne, som kan være meget energikrævende at fremstille, og som for nogles vedkommende også har andre miljøskadelige effekter.

Det er generelle problemstillinger, som ligger udenfor dette projekts rammer.

Det er kendt, at linolie ved hærdning afgiver aldehyder, der kan give ubehagelige indeklimagener. Vi har ikke taget dette i betragtning her, fordi vi alene har set på linolies evne til at beskytte udvendigt træværk. Det skal dog bemærkes, at der er flere metoder til at reducere afgasningen. (Bl.a. kan man anvende produkter fremstillet ud fra varmebehandlet linolie, idet en stor del af afgasningen vil finde sted under varmebehandlingen.)

4. Egenskaber

4.1 Hvad er linolie?

Linolie udvindes af frø fra oliehør (i modsætning til spindhør, hvor man udnytter plantefibrene). Olien kan udvindes ved kold- eller varmpresning, eller ved ekstrahering (se leksikon).

Den ubehandlede linolie kan anvendes til træbeskyttelse som den er, men ofte vil man foretrække produkter der er forarbejdet på en eller anden måde – til grundingsolie, mellemstrygning, dækmaling eller fernis. Ofte benyttes produkterne sammen i malingsystemer, bestående af grundingsolie, evt. grund- eller mellemmaling og dækmaling.

Kemisk set består linolie, som alle andre vegetabilske olier, af triglycerider. Triglycerider er en kemisk betegnelse for molekyler der består af tre fedtsyrer, der er bundet til glycerol (en alkohol).

Linolie har et højt indhold af umættede fedtsyrer. Det gør den til en såkaldt tørrende olie, den egenskab der gør den egnet til malevarer.

Vegetabilske olier indeholder også forskellige naturlige urenheder som voks, kulhydrater (bl.a. slimstoffer), naturlige pigmenter m.v. De fleste af disse stoffer er uønskede, da de kan forsinke hærdningen og gøre linoliefilmen mindre vejrbestandig. Oliens kvalitet afhænger bl.a. af, hvor godt den er renset for disse urenheder.

4.2 Hærdningsprocessen

Selv om man ofte siger at "linolie tørrer", er det i virkeligheden lidt misvisende. Reelt er der tale om en hærdningsproces med to komponenter, hvor den ene komponent er linolien og den anden luftens ilt. Hærdningsprocessen kaldes også polymerisering, der er karakteriseret ved at mange små molekyler forbinder sig til større strukturer (kendes også fra bl.a. plastic). Hærdet linolie er et fast stof kaldet linoxyn.

Princippet i hærdningsprocessen er at dobbeltbindingerne åbnes, og iltmolekyler bindes til de "tomme" pladser (til kulstofatomer i fedtsyrekæden). Et iltmolekyle har plads til to bindinger, og det vil derfor binde sig til to åbne dobbeltbindinger og derved få to linoliemolekyler til at sidde sammen med en tværbinding. Linolie øger sin vægt og sit rumfang med ca. 20 % når den oxiderer, hvilket gør at den kan tætne mikroskopiske revner i træ. Normalt vil linolien være "tør" når vægten når sit maksimum. Derefter falder vægtkurven en anelse igen, hvilket formentlig skyldes afdampning af forskellige organiske forbindelser og vand.

Der hersker noget uenighed om, hvor langt denne proces skal forløbe før linolien kan betragtes som hærdet. Nogle værker (Bailey 1945) hævder at dét, man oplever som en godt hærdet linoliefilm, kan indeholde op til 70% flydende olie, der holdes på plads af de hærdede polymerer. Andre mener, at al olien skal være bundet sammen til polymerer, før olien kan betragtes som hærdet.

Hærdningsprocessen forløber hurtigst når der er god ventilation, UV-lys og høje temperaturer. Direkte sollys og stærk varme er dog en ulempe, da der dannes flere flygtige forbindelser under hærdningen. Disse flygtige forbindelser fordamper fra filmen til luften, således at vægtforøgelsen ikke bliver så stor.

Der findes andre olier, som hærder hurtigere end linolie, men de har også andre egenskaber. Nogle af disse egenskaber er uønskede, som fx dårligere indtrængningsevne og sprød overflade. I en god træbeskyttende olie skal de forskellige egenskaber være afbalancerede i forhold til hinanden. Linoliens egenskaber kan ændres ved tilsætning af andre olier, men hvilke og i hvilket blandingsforhold er en kunst – og forretningshemmelighed!

4.3 Hvordan beskyttes træ

Træ nedbrydes af to faktorer: dels sollysets UV-stråler, der primært nedbryder ligninen (træets hovedbestanddele er cellulose, hemicellulose og lignin); dels af mikroorganismer (svampe og bakterier), der lever af fugtigt organisk materiale.

Al træbeskyttelse går i princippet ud på at modvirke disse to faktorer. Beskyttelse mod UV-lys er forholdsvis simpel: den består primært i at hindre strålerne i at ramme træet. Det kan være med en dækkende malebehandling, eller med usynlige UV-filtre i en ikke-dækkende beskyttelse.

En dækmaling er ikke nok til i sig selv at beskytte træet – heller ikke en linoliemaling. I praksis er det umuligt at undgå at der trænger fugt ind i træet, dels ved diffusion, dels gennem de smårevner, der vil komme i malingfilmen.

Det er primært grundingen, der skal sikre, at træet forbliver tilstrækkeligt tørt ved at fylde træets porer ud, så vand får svært ved at trænge ind. Kun hvis trækvaliteten er tilstrækkeligt høj, og træsorten fra naturens hånd er mættet med olie og/eller indeholder fungicider (fx thuja, teak, eg), kan det være nok blot at give en beskyttelse mod lysets nedbrydning. Det er imidlertid yderst sjældent, at trækvaliteten er så høj, og der kan i øvrigt være andre (miljø)problemer forbundet med anvendelsen af disse træarter.

Gift er en effektiv, men miljømæssigt problematisk strategi. Tilførsel af gift kan ske ved trykimprægnering, der trænger ind i alt splintved, eller vacuumimprægnering, der trænger 6 mm ind i træet, ved dypning eller med pensel, hvor indtrængningen er fra 0,5-2 mm. Produkter til tryk- og vacuumimprægnering virker som regel alene ved deres giftvirkning. Hvis imprægneringsvæsken indeholder meget opløsningsmiddel kan det opløse træets naturlige beskyttelsesstoffer, så de fordamper fra træet. Det er bl.a. det fænomen, der får vacuumimprægneret træ til at svede harpiks i lang tid efter behandlingen.

4.4 Linolies træbeskyttende egenskaber

Diameteren i træets porer er ca. 3.000 gange større end molekylerne i rå linolie, 300 gange større end molekylerne i kogt linolie og 30 gange større end alkydoliemolekyler. Da molekylerne i linolie er meget mindre end træets porer, trænger den godt ind i træet. Alkydoliemolekyler kan også trænge ind, men knap så godt.

De såkaldte plastmalinger består som regel af partikler eller dråber, der er så store, at de slet ikke kan trænge ind i træet.

I modsætning til, hvad man måske umiddelbart ville forvente, er det ikke den rå linolie med de mindste molekyler, der trænger bedst ind i træet. Forsøg har vist, at varmebehandlet linolie som regel har en hurtigere indtrængning end rå linolie. Det skyldes, at andre forhold end molekylstørrelsen har betydning for indtrængningen (Berit Kvisgaard).

Når linolien hærder gennem iltoptagelse, øger den ikke bare sin vægt, men også sit rumfang. Det sker efter at olien er trængt ind i træets øverste lag, hvor den fylder træets porer op. Olie er desuden vandafvisende, så træets evne til at suge vand vil blive kraftigt reduceret i det yderste lag.

Udviklingen af råd og svamp kræver et højt fugtindhold (over 20%), og linolie virker derfor træbeskyttende ved at holde fugtprocenten nede.

Den anden del af beskyttelsen ydes af dækmalingen, hvis primære funktion er at beskytte træet mod UV-stråler fra dagslyset. Derfor skal dækmalingen være pigmenteret. Dækmalingen binder sig til grundingsolien, der er godt forankret i træet. Dækmalingen lægger sig oven på træet og bør have en glat og lukket overflade, så vandet let løber af. Derved er den med til at forhindre, at der trænger vand ind i træet.

Det er vigtigt, at dækmalingen er i stand til at følge træets bevægelser, når det bliver fugtigt. Det betyder, at risikoen for at der opstår revner i malingen specielt omkring samlinger begrænses. Linolie der er polymeriseret med ilt er i højere grad i stand til at følge træets fugtbevægelser end linolie polymeriseret uden ilt, som til gengæld er mere vejrbestandig. I praksis vil en del af linolien altid være polymeriseret ved oxidation, da den sidste del af hærdningen nødvendigvis må foregå efter at malingen er påført (se polymerisering) (Bailys 1945). Den ideelle olie til en dækmaling bør altså være polymeriseret på en sådan måde, at der opnås balancen mellem vejrbestandighed og evnen til at følge træets fugtbevægelser. Dette er et område der måske burde undersøges nærmere.

4.4.1 Diffusion og fugt

Diffusion er et meget komplekst fænomen. En malings diffusionsåbenhed kan ændre sig afhængigt af temperatur og luftfugtighed. Nogle malinger – bl.a. de første generationer af vandige træbeskyttelsesmidler – er mere vand- og fugtgennemtrængelige når de er våde end når de er tørre. Hvis træet ikke er grundet ordentligt, opfugtes træet i regnvejr, men kan ikke slippe ud ved diffusion når malingen er tør.

Problemerne forværres, hvis man blot maler ovenpå. Jo flere og jo tykkere malinglag, jo mere diffusionslukket vil den samlede film være. Derfor skal man også undgå så-kaldt kosmetisk malebehandling af udvendigt træværk, hvor man blot maler ovenpå uden ordentlig grunding af bart træ.

Diffusionstæthed måles i Z-værdier. Jo højere værdi, jo mindre gennemtrængelighed. Z-værdien afhænger af lagtykkelsen, et tykkere lag giver højere Z-værdi og dermed mindre gennemtrængelighed. Linoliemaling har en Z-værdi på 5-9, hvilket ligger imellem diffusionsåben og diffusionslukket (sammenlignelig med alkydmaling).

Linoliemaling er oftest tilstrækkeligt lukket til, at malingen ikke slipper for meget vand ind i træet, men samtidig åben nok til at lade vanddamp trænge ud. Afhængig af, hvordan malingen er formuleret, vil der dog kunne være store forskelle i filmens evne til optagelse og afgivelse af vand.

4.4.2 Fungicid og svampeangreb

I forbindelse med udendørs træværk skelnes der mellem to hovedgrupper af svampe: Træødelæggende svampe (fx hussvamp og rådsvampe) og misfarvende svampe (fx mug og blåsplint). Umiddelbart er træødelæggende svamp naturligvis det største problem, men misfarvende svamp kan være tegn på, at træet er for fugtigt og derfor er i fare for at blive angrebet af trænedbrydende svampe. Blåsplint og bakterier kan føre til øget fugtoptagelse i træet. Desuden udgør misfarvende svamp naturligvis et æstetisk problem. Indendørs kan skimmelsvampe og mug give anledning til alvorlige indeklimaproblemer.

Linoliesystemer virker primært ved mekanisk at beskytte træet mod fugt og UV-lys. Derved svækkes livsbetingelserne for trænedbrydende svampe. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at svampe og andre mikroorganismer sagtens kan leve, hvor der er linolie til stede - skimmelsvampe kan sågar leve af linolien, men det kræver naturligvis at den nødvendige fugtighed er til stede (over ca. 20%). Udsatte områder på træværk, hvor man risikerer en høj fugtbelastning, og hvor der potentielt er mulighed for rådangreb, kan derfor med fordel behandles med grundingsolie tilsat fungicid mod trænedbrydende svamp. Der findes dog så vidt vides ingen linolieprodukter på det danske marked med fungicid mod trænedbrydende svamp.

Træ kan imprægneres mod træødelæggende svampe ved tryk- eller vacuumimprægnering med giftholdig olie eller opløsningsmiddel, eller ved strygning med grundingsolie tilsat fungicid. Mod misfarvende svamp kan der anvendes fungicid i dækmalingen.

De ’traditionelle’ fungicider er grundlæggende de samme i linoliemaling som i andre malinger. Der har været flere markedsført flere ’alternativer’, bl.a. citruskerneolie og konserveringsmidler til madvarer.

Overordnet må man sige, at virksomme fungicider også vil være miljø- og/eller sundhedsskadelige. Det gælder både for de traditionelle og de alternative produkter – og også for såkaldte naturprodukter.

For de traditionelle fungicider kender man stort set både de positive og de negative egenskaber, mens der p.t. ikke findes egentlig dokumentation for de alternative produkter. Nogle af produkterne er tillige vandopløselige, dvs. at de udvaskes relativt hurtigt. Dermed beskytter de ikke dér hvor de skulle, og man kan risikere at de optræder på steder i det omgivende miljø, hvor man ikke ønsker dem (fx i jord eller grundvand). Miljøstyrelsen fører en liste over godkendte fungicider, men det er bemærkelsesværdigt, at den er blevet væsentligt kortere i de senere år.

Et nyt træbeskyttelsesmiddel fra Tyskland bekæmper mikroorganismer og insekter på en anden måde end giftstofferne. Produktet skulle gøre træet uigenkendeligt for mikroorganismerne og insekterne ved at efterlade en helt tynd film, der hovedsageligt består af vandglas, på indersiden af porerne. Hvordan produktet fungerer i praksis og hvilke problemer der er i forbindelse med anvendelsen vides ikke. Produktet er i skrivende stund ikke i handlen i Danmark.

Man kan mindske miljøbelastningen fra fungicider ved kun at bruge dem dér, hvor der er en reel risiko for råd- eller skimmelsvampe. I praksis vil det være ret enkelt for en sagkyndig at vurdere, hvor der er størst risiko for rådangreb. På et vindue vil det typisk være bundramstykke, endetræ, bundkarm og sprosser.

4.5 Hvad består en maling af?

Der findes mange forskellige malinger, men der er visse fælles træk i opbygningen. En maling består som regel af følgende bestanddele:

4.5.1 Bindemiddel

Malingens "grundstof". Det stof, der binder malingens øvrige ingredienser – pigmenter m.m. – sammen, og får dem til at sidde fast på underlaget. Bindemidlet og koncentrationen af det er desuden bestemmende for malingens glans. Linolie er et bindemiddel.

4.5.2 Pigment

Farvegivende stof af mineralsk eller organisk oprindelse, der er uopløseligt i bindemidlet. Når pigmentet ikke er opløseligt i bindemidlet er der tale om maling. Hvis farvestoffet er opløseligt i bindemidlet, betegnes det som en bejdse. Malevarer uden pigment er klar lak, grundingsolie eller lignende. Pigmentet udgør i reglen 15-30 volumen-% af malingen, afhængig af den ønskede farve og pigmentets sværtekraft.

4.5.3 Fyldstof

Består ligesom pigmentet af små partikler, der er uopløselige i bindemidlet, og har til opgave at gøre malingen mere tyktflydende eller mat, nedsætte sværtekraften og øge rumfanget.

4.5.4 Opløsningsmiddel

Når man i almindelig tale bruger begrebet "opløsningsmidler" mener man i reglen organiske opløsningsmidler, dvs. stoffer som terpentin, cellulosefortynder etc. Men vand kan også være et opløsningsmiddel. Det er et uorganisk opløsningsmiddel, og faktisk det mest brugte (i moderne "vandbaserede" malevarer er vandet strengt taget ikke et opløsningsmiddel, men en fortynder).

I nogle produkter er opløsningsmidlet nødvendigt for at holde bindemidlet opløst. Det gælder fx de gamle såkaldte celluloselakker. Her tørrer malingen ved at opløsningsmidlet fordamper og efterlader en film.

I andre tilfælde tilsættes opløsningsmiddel for at gøre malingen mere tyndtflydende, så den bliver lettere at påføre i tynde lag. Det kan fx være begrundelsen for at tilsætte terpentin til linoliemaling.

4.5.5 Additiver

Begrebet dækker over en bred vifte af stoffer med mange forskellige funktioner. Fælles for dem er, at de tilsættes i meget små mængder (max et par procent) men at de kan have en meget drastisk betydning for malingens egenskaber. Der findes additiver med mange formål: konserveringsmidler, dispergeringsmidler, emulgatorer, midler mod skinddannelse, skumdannelse og bundfældning og meget andet. Da der er tale om så mange forskellige produkter er det ikke muligt at sige noget generelt om additivernes positive og negative egenskaber.

Når det gælder linolie og udendørs træværk er de vigtigste additiver sikkativ og fungicid. Sikkativ får olien til at tørre hurtigere, og fungicid modvirker svampeangreb.

4.6 Tørringsforløbet

4.6.1 Trin 1 - våd (nyopstrøget)

Triglyceriderne (oliemolekylerne) og pigmentpartiklerne er blandede. Hvis nogle triglycerider har forbundet sig med hinanden er molekylerne dog ikke større, end at de også kan bevæge sig frit. Der foregår endnu ingen nævneværdig oxidering. Afhængig af malingens rheologigiske egenskaber vil den flyde mere eller mindre sammen, ligesom der også vil være risiko for, at den løber (især ved for tykke lag).

4.6.2 Trin 2 - begyndende hærdning (polymerisering)

Malingen føles stadig våd, men oxideringen er gået i gang. Dvs. at de enkelte linoliemolekyler sætter sig sammen med iltmolekyler som bindeled og danner store rumlige molekyler. Efterhånden som molekylerne bliver større stiger viskositeten og malingen holder op med at flyde.

Hvis lagene er for tykke eller hvis sikkativet ikke har den rette sammensætning og koncentration, kan der opstå rynker i malingen.

4.6.3 Trin 3 - støvtør

Malingfilmen har naturligvis mest kontakt med ilt i overfladen, og det er derfor også her, at den hærder hurtigst. Der er bundet så mange molekyler, at de ikke længere kan bevæge sig i forhold til hinanden, og de er blevet til det faste stof linoxyn. Da det inderste lag endnu ikke er tørt, kan den faste film i overfladen bevæges i forhold til det inderste lag. Hvis man gnider på malingen ødelægges filmen. Det er for tidligt at påføre endnu et lag, da det inderste lag så vil få endnu dårligere adgang til ilt.

4.6.4 Trin 4 - gennemhærdet

Filmen er nu fast, der kan lægges et nyt lag på eller den malede flade kan tages i brug. Linoliemolekylerne har sat sig sammen i en slags tredimensionalt gitterværk. Resten holdes på plads af gitterværket og fungerer som en slags blødgører, der holder filmen elastisk. Glansen aftager lidt.

4.6.5 Trin 5 - nedbrydning

Linolien fortsætter med at oxidere til der ikke er flere dobbeltbindinger ("flydende linolie") tilbage. Malingfilmen bliver derefter gradvist sprødere og mere uelastisk. Under indflydelse af ilt vand og sollys nedbrydes linoliefilmen, dvs. at den forvitrer. Når der er nedbrudt så meget linolie, at pigmenter og fyldstoffer (fx kridt) bliver blotlagt i overfladen og ikke længere er dækket af bindemidlet, vil malingen kridte og blive mere porøs. Malingfilmen vil være mat og måske begynde at krakelere. Den vil optage mere vand, hvilket kan skade underlaget, og under alle omstændigheder vil det accelerere nedbrydningen af malingfilmen.

Nedbrydningen kan forsinkes ved at overfladen stryges med et tyndt lag linolie(fernis), så pigmenter og fyldstoffer igen dækkes med bindemiddel. På lyse malinger kan påføring af upigmenteret linolie blive synlig som gulning.

4.7 Linoliemalingsystemers opbygning

Moderne malinger hænger sammen i systemer. Dvs. at der til en bestemt malebehandling hører en serie produkter, der tilsammen giver det ønskede resultat. Det betyder ikke nødvendigvis, at en grundingsolie fra ét system ikke kan anvendes sammen med en maling fra et andet – det kan endda være, at én producent fremstiller den bedste grundingsolie, mens en anden har den bedste dækmaling.

Skal man til professionelt brug have garanti på behandlingen fra producent og udførende, er man imidlertid nødt til at vælge sammenhængende systemer.

En tommelfingerregel ved linoliebehandling hedder "Fed-på-mager". Det vil sige, at det lag man maler på, skal være mere magert end det man maler med.

Det kan virke ulogisk i lyset af, at man jo ofte grunder med ren linolie - som jo er 100 % fed - men det skal ses i sammenhæng med underlaget. Grundingen skal ikke danne en film, men trænge ind i træets porer (danner den en film, er der smurt for meget på). Det afgørende er at dét man maler på, skal være i stand til at suge en lille smule af bindemidlet fra det næste lag. Det er vigtigt, fordi man ellers ikke får en ordentlig vedhæftning mellem lagene, hvilket øger risikoen for krakelering og afskalning.

4.7.1 Grundingsolie

4.7.1.1 Funktion

Grundingsoliens funktion er at trænge ind i træet, hvor den fylder porerne ud så vand ikke kan trænge ind. Da ilttilførslen inde i træet er begrænset, er det sandsynligvis kun det yderste af olien der hærder, resten "ligger parat" og vil hærde hvis der kommer ilt til (fx hvis det yderste lag linolie nedbrydes).

Hvis træet overmættes med linolie (fx ved forkert udført imprægnering ved linoliekogning), kan der opstå problemer med udsvedning af olie.

4.7.1.2 Produkt

Grundingsolien består af linolie (rå eller varmebehandlet) samt evt. sikkativ, evt. fungicid og evt. lidt pigment. Det er dog vigtigt, at der ikke er for meget pigment. Det kan hindre oliens indtrængen i træet, fordi pigmentpartiklerne kan sætte sig som propper i træets porer.

Det er en udpræget myte, at grundingsolie skal være koldpresset. Der er ingen undersøgelser, der giver egentligt bevis for denne påstand. Når den koldpressede olie foretrækkes skyldes det formentlig, at den der findes på markedet har en bedre kvalitet (dvs. færre urenheder) end de tilsvarende varmpressede, og det er oliens kvalitet, der har betydning.

En anden myte er at grundingsolie også skal være rå – og det er formentlig ikke det optimale. Meget tyder på, at en let varmebehandlet olie , hvor polymeriseringsprocessen er startet, er bedre at grunde med.

4.7.1.3 Udførelse

Efter grundingen eller som en del af den kan man benytte en grundmaling. Den består af linolie med lidt pigment samt evt. fungicid og sikkativ. Det er vigtigt at træet stadig kan suge olie, da man ellers får en overflade, der er for lukket og som det næste lag vil hæfte dårligt til.

4.7.3 Mellemmaling

Mellemmalingen fungerer som et slibelag. Består af linolie (rå eller varmebehandlet), pigment og fyldstof samt evt. sikkativ og fungicid. Malingen virker som en tynd spartling, der udfylder små revner og ujævnheder, og som kan slibes glat efter hærdning.

Mellemmalingen udelades ofte hvis underlaget er tilstrækkeligt glat. I modsætning til dækmaling må mellemmalingen gerne have et højt fyldstofindhold – dels fordi den skal kunne slibes, dels fordi den skal være let sugende for at sikre en ordentlig vedhæftning af dækmalingen.

4.7.4 Dækmaling

Dækmalingens funktion er at beskytte underlaget mod sollys og vejrliget, samt at give det ønskede udseende.

Dækmalingen består af linolie (rå eller varmebehandlet), pigment og evt. fyldstof samt evt. sikkativ og fungicid.

Man kan bruge andre typer dækmaling end de linoliebaserede ovenpå en linoliegrunding (fx alkydmalinger), men det ligger uden for denne rapport at komme nærmere ind på det.

Ud over de rene linoliemalinger findes der forskellige blandingsmalinger. Det drejer sig bl.a. om emulsionsmalinger (olie + vand), samt oliemalinger baseret på en blanding af linolie og andre olier. Disse blandingsmalinger repræsenterer en produktudvikling af den ’klassiske’ linoliemaling, og kan have bedre egenskaber m.h.t. tørring, indtrængning, brugervenlighed etc. Men emulsionsmalinger dækker over utroligt mange sammensætninger, og en undersøgelse af deres egenskaber ligger uden for dette projekt.

4.8 Linolieprodukters kvalitet og behandling

Linolieprodukter er ikke et entydigt begreb. Oliens kvalitet kan variere meget efter dyrkningssted, vejret i dyrkningsperioden, presningsmetode og efterbehandling. Det kan få stor betydning for de færdige produkters egenskaber, ligesom mængde og kvalitet af de øvrige stoffer i malingen.

Problemet er, at det er svært at se på det færdige produkt, om kvaliteten er god eller dårlig. Det afslører sig som oftest først nogle år efter at malingen er påført. Og normerne for kvalitet og mærkning af produkter er ikke tilstrækkelige til at vurdere produkterne.

4.8.1 Frø- og oliekvalitet

Desværre kan man ikke se på hørfrø om de er af god kvalitet. Frø dyrket i køligere (nordisk) klima giver et højere indhold af flerumættede fedtsyrer, som er afgørende for oliens hærdehastighed, og olien skulle også blive lysere. Det er væsentligt, at frøene er ordentlig modnet inden høsten. Umodne frø giver en mørkere olie, der er ubrugelig til lyse malinger, og som lugter ubehageligt.

Det er afgørende for linoliens tekniske egenskaber, at der ikke er for mange urenheder i den. Urenheder gør olien mindre vandafvisende, hindrer hærdningen og misfarver olien.

Ved at hælde olien i et klart glas kan man få et indtryk af, om der er for mange urenheder i den. Den skal være gennemsigtig, så man tydeligt kan se konturerne på den anden side, og den skal være gylden eller farveløs (hvis den er bleget). Varmebehandlet olie kan dog godt være lidt grønlig, fernis (der indeholder sikkativ) lidt brunlig. Man kan yderligere undersøge linoliens kvalitet ved at sætte den i køleskabet et døgns tid eller varme den op til ca. 150° C. Hvis olien fortsat er klar efter disse behandlinger, har den et meget lavt indhold af urenheder. (Den skal dog være af ekstremt god kvalitet, hvis den helt klarer frisag!).

Man kan også ryste 1/3 vand og 2/3 olie sammen i et klart glas. Efter henstand kan man se urenhederne som et hvidt slimet lag mellem vand og olie. Dette hvide slimlag skal helst ikke være alt for tykt.

Den sikreste metode til bestemmelse af linoliens kvalitet og egenskaber er dog kemisk analyse.

Der er to principielt forskellige metoder til udvinding af linolie: Ekstrahering og presning.

Ved ekstrahering udvinder man olien ved at knuse frøene, blande dem med et opløsningsmiddel, sigte dem og derefter destillere opløsningsmidlet fra den væske, der bliver tilbage. Ekstraheret linolie giver det højeste udbytte og den mest urene olie. En ekstraheret olie vil ofte få pigmenterne til at flokkulere (samle sig i klumper).

Ved presning udsætter man frøene for et mekanisk pres samtidig med at man giver olien mulighed for at løbe fra. Så vidt vides foregår al kommerciel linoliepresning i dag med såkaldte skruepresser.

Presning deles igen op i koldpresning og varmpresning. Denne skelnen er til dels historisk betinget, da man før skruepresserne blev almindelige øgede udbyttet ved at knuse og opvarme frøene før presning.

I dag kan varmpresning foregå i en arbejdsgang i skruepressen, der som regel har et indbygget varmelegeme, fordi apparaturet skal op på en vis temperatur for at fungere optimalt. Dette varmelegeme kan benyttes til at holde temperaturen i frøene oppe, men som regel vil skruepressens friktionsvarme alene holde temperaturen på de 80-90° C som bruges ved varmpresning.

Til koldpresset olie er det ofte nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for at holde temperaturen nede. Der sker visse biokemiske ændringer ved ca. 60° C, så en koldpresset olie bør ikke have været oppe over denne temperatur under presningen.

En koldpresset linolie har et større indhold af flerumættede fedtsyrer, fordi de er mere tyndtflydende ved lave temperaturer end de mættede fedtsyrer.

Et højt indhold af (fler)umættede fedtsyrer betyder kortere tørretid. Der er færre urenheder i olien, fordi en del af dem er mere tyktflydende ved lave temperaturer og derfor ikke udvindes. Dermed bliver udbyttet også lidt lavere.

Den koldpressede olie indeholder E-vitamin, der er en antioxidant som vil forsinke oliens tørring. E-vitaminet bør nedbrydes før olien benyttes i maling, og det sker lettest ved varmebehandling.

Der er så vidt vides ikke foretaget systematiske sammenligninger af de tre fremstillingsmetoder, men de fleste malingsproducenter er enige om, at ekstraheret olie ikke er særlig velegnet til malevarer. Der er delte meninger om kvalitetsforskellen mellem varmpresset og koldpresset olie, bl.a. fordi det også afhænger af den måde olien efterbehandles på.

Sagt meget forenklet har den koldpressede olie fordelen af et højt indhold af umættede fedtsyrer, men det modvirkes af E-vitaminets antioxidantvirkning. Samtidig har den koldpressede også de mindste molekyler – selv om størrelsesforholdet her nok svarer til at trille grønærter i en ladeport!

Hvis olien varmebehandles let (til lige over 60°C), vil man fjerne E-vitaminet og starte polymeriserings- (tørrings-)processen, uden at det i væsentlig grad ændrer de øvrige egenskaber.

4.8.2 Efterbehandling

4.8.2.1 Klaring

Olien henstilles så urenheder kan bundfælde. En olie der ikke er klaret bør normalt ikke benyttes i malevarer. Urenhederne vil forlænge tørretiden og forringe vejrbestandigheden, og desuden vil olien være ret mørk.

Foregår ved at man blander olien med et stof, der kan binde de urenheder der skal fjernes. Derefter fjernes det tilsatte stof og urenhederne ved filtrering, bundfældning eller centrifugering.

Samme behandling som ved kemisk raffinering, hvor det tilsatte stof er vand.

4.8.2.4 Vinterisering

Før i tiden brugte man ofte at lagre olien koldt vinteren over. Derved kunne urenheder bundfældes som ved almindelig klaring, men vinteriseringen har desuden den fordel at visse urenheder - og muligvis også evt. mættede fedtstoffer - udfælder ved lave temperaturer. Desuden sker der tilsyneladende en vis polymerisering under den lange lagring, da vinteriseret olie kan være mere tyktflydende end linolie der ikke er lagret.

4.8.2.5 Varmebehandling

Olien opvarmes til 100-300 °C i 1-12 timer.

Der er forskellige former for varmebehandling, der giver forskellige egenskaber. Ved at ændre på temperatur, behandlingstid, ilttilførsel og additiver får olien forskellige egenskaber. E-vitaminet vil dog altid blive nedbrudt, og der vil i alle tilfælde være tale om en (begyndende) polymerisering. Olien vil hærde hurtigere, fordi noget af hærdningen i princippet finder sted under varmebehandlingen, og den vil derfor også optage mindre ilt. Den vil blive mere tyktflydende, fordi molekylerne er større.

Opvarmer man olie til høje temperaturer i lang tid, vil molekylerne blive så store, at det går ud over indtrængningsevnen. Olien kan også blive så tyktflydende, at den må fortyndes med opløsningsmidler for at være strygbar. Malingfilmen vil blive mere blank og mere vejrbestandig, specielt hvis polymeriseringen er foregået uden ilt.

Ved varmebehandlingen skilles urenheder fra. Det har sikkert betydning for, at en varmebehandlet olie er mere vejrbestandig, samt for den hurtigere hærdning. Det skal dog nævnes, at varmebehandling ved høje temperaturer kan få olien til at hærde langsommere, fordi polymeriseringen forløber på en anden måde, hvilket er tilfældet med standolie.

Linolie til udendørs træværk bør være varmebehandlet - og det gælder også grundingsolien.

4.8.2.6 Blegning

Hvis linolie skal anvendes til lyse malinger, kan man blege den. Der er dog almindelig enighed om, at gulning endnu ikke helt kan forhindres ¹. Den opnåede blegning af olien forsvinder, når olien hærder. Hvis en linoliemalet overflade intet dagslys får vil den gulne meget. Hvis fladen derefter får dagslys vil gulningen aftage. Det stof. der primært er ansvarligt for linoliens gulning menes at være oxidationsproduktet af linolensyre.

4.8.2.7 Syreblegning

Olien blandes med syre, som derefter skilles fra. Bleget olie til bygningsmaling er som regel syrebleget.

4.8.2.8 Solblegning

Hvis olien stilles i en glasbeholder i solen kan den bleges noget. Desuden vil der forekomme en vis polymerisering, der til en vis grad også har en blegende virkning. Blev mest anvendt før i tiden, men bruges nu mest til kunstnerfarver.

4.8.3 Pigmenter

Der findes mineralske og organiske pigmenter. En del af de organiske er ikke egnede til linolieprodukter, fordi de er helt eller delvist opløselige i olien.

Pigmenter kan påvirke hinanden kemisk, så farven bliver en anden end ved en "normal simpel farveblanding" - men det gælder for alle malinger og er ikke specielt for linolieprodukter.

Pigmenter kan påvirke linoliens tørring i positiv eller negativ retning. Tørretiden kan forkortes ved tilsætning af sikkativ, men da de virksomme stoffer i sikkativet, fx kobolt, er miljømæssigt problematiske, bør man bestræbe sig på at benytte pigmenter der har en positiv virkning på tørretiden.

Pigmentets partikelstørrelse er af vigtighed for kvaliteten. Jo mindre de er, jo bedre dækker de (indtil en vis grænse; særligt organiske pigmenterpartikler kan være så små, at de bliver transperente). Desuden giver små pigmentkorn en bedre vejrbestandighed, fordi de er mindre tilbøjelige til at "stikke igennem" filmen. Det er også vigtigt for dækkeevne og vejrbestandighed, at pigmentet er godt fordelt i malingen, hvilket sker ved rivning.

Pigmentpartiklernes størrelse varierer meget fra type til type, men er typisk mellem 0,1-15my. Det kræver avanceret laboratorieudstyr at bestemme pigmentpartiklernes størrelse, så i praksis benytter man en et måleinstrument, en såkaldt riveklods, der hurtigt og enkelt kan vise om der er pigmentklumper eller meget store pigmentpartikler i malingen.

Nogle pigmenter er miljøskadelige stoffer. Det gælder bl.a. blyhvidt, som var almindeligt brugt indtil omkring år 1960 (og som samtidig havde en effektiv svampedræbende virkning), andre er chrom og cadmium.

Ikke alle pigmenter er lige stabile. Nogle falmer lettere og skifter farve ved lysets påvirkning. Desværre er der en tendens til, at en række af de mest stabile pigmenter, der giver de klareste farver, også er de mest miljøskadelige.

Malingens farve har betydning for behandlingens holdbarhed. Mørke farver ’brænder af’ langt hurtigere end lyse, hvis de bliver udsat for sollys, fordi mørke farver bliver varmet op af solen. Til gengæld vil en hvid farve hurtigere blive beskidt eller gulnet, hvilket man vil opleve som "at det trænger til maling".

Nogle pigmenter giver uønskede effekter sammen med bestemte bindemidler. Fx vil zinkhvidt i linolie have tendens til at danne sæber, der vil gøre malingfilmen sprød og mindre vejrbestandig, og titandioxid anatas vil kridte - i modsætning til titandioxid rutil. Ved at bruge flere forskellige pigmenter kan man modvirke de uønskede effekter.

4.8.4 Fyldstoffer

Kridt, mikrodol og talkum er billige fyldstoffer. Anvendes kridt i for store mængder fås en mindre vejrbestandig kvalitet. Kridtning er mest synlig på mørke farver, hvilket betyder at kridtindholdet i mørke farver kan være kritisk.

Hvis pigment og fyldstof tilsammen overskrider den kritiske pigmentvolumenkoncentration bliver malingen porøs og dermed ikke særlig vejrbestandig.

4.8.5 Opløsningsmidler

Linoliemaling tilsættes nogen gange terpentin, bl.a. for at gøre det lettere at påføre den i tilstrækkeligt tynde lag. Toningspastaer, sikkativ og fungicider kan være opløst i opløsningsmidler. En undersøgelse fra 1998 foretaget af Teknologisk Institut for Danske Malermestre viste, at 9 ud af 13 linolieprodukter indeholdt opløsningsmidler. En grundingsolie indeholdt hele 44% opløsningsmiddel, en maling 15%. Blandt de øvrige produkter fandt man to med lidt mere end 5%, mens resten lå under. Ved enkelte produkter stemte producentens oplysninger ikke overens med analysens resultater.

Der har været en del diskussion om hvorvidt terpentin i træbeskyttelse giver dårligere beskyttende egenskaber. Det er fremført, at terpentinen opløser træets harpiks og forhindrer linolien i at udvide sig når den tørrer.

Det er rigtigt at terpentin opløser harpiks. I levende træ holdes harpiksen opløst af træets egen terpentin (det produkt, der i raffineret form kan købes som "vegetabilsk terpentin"). Når træ lagres fordamper terpentinen og harpiksen størkner, det er bl.a. derfor lagret træ måske har en bedre vejrbestandighed end nyt træ.

Ved vacuumimprægnering, hvor hovedparten af væsken er terpentin, og hvor det trænger ret dybt ind i træet, ser man en øget harpiksudsvedning fra knaster og endetræ.

På Raadvad Centeret udført et forsøg, hvor man har dyppet man kernetræ i terpentin, ladet det tørre og vejet det før og efter. Træet blev lettere, hvilket kan tyde på at der er forsvundet nogle stoffer fra træet. Hvad disse ’forsvundne stoffer’ er og deres betydning er for træets holdbarhed, er ikke klarlagt. Raadvad Centret formoder at der er tale om harpiks, men det kan også være vand.

Ser man på en vægtkurve for tørring af ren linolie i sammenligning med linolie tilsat terpentin (Peder Hald, 1978), er vægtforøgelsen relativt lige stor. Den mindre vægtforøgelse skyldes altså alene, at linolie med terpentin indeholder mindre ren linolie.

Ved tilsætning af 10% terpentin til en maling har Berit Kvisgaard konstateret, at der i visse tilfælde opstår efterklæbning. Det vil sige, at malingen efter tørring igen bliver klæbrig (Berit Kvisgaard) Årsagen kan være, at sikkativeringen ikke er optimal efter tilsætningen af opløsningsmiddel, således at det sker en for hurtig overfladetørring. (Eva Wallström).

Opløsningsmidler bør så vidt muligt undgås af hensyn til miljø og arbejdsmiljø, og kan også for det meste undværes i linolieprodukter med den rette sammensætning. Det er fx ikke fornuftigt at tilsætte fyldstof for at gøre malingen mere tyktflydende for derefter at tilsætte terpentin for at gøre den mindre tyktflydende – men det kan give et billigere produkt. Store mængder opløsningsmiddel vil kunne forringe produkternes funktion. Der er dog ikke noget der tyder på, at små mængder opløsningsmiddel (mindre end 5%) har en negativ virkning på det færdige resultat.

Det er imidlertid vigtigt, at eventuelle opløsningsmidler fordamper hurtigere end linolien hærder. Fordamper de langsommere, vil linolien hærde omkring opløsningsmidlet. Når det så er fordampet vil malingfilmen blive porøs og dermed få væsentligt nedsat holdbarhed.

4.8.6 Additiver

Forkert sammensat sikkativ kan give for kraftig overfladehærdning.

Både sikkativer og fungicider indeholder stoffer der er eller er mistænkt for at være skadelige, og derfor søges der til stadighed efter alternativer. Det er også værd at bemærke, at vi bliver stadigt klogere på stoffernes miljøeffekter. Et stof som bor, der for få år siden blev anset for uskadeligt ("man skyller da øjne i bor"), er nu sat på Miljøstyrelsens liste over stoffer der bør udfases, fordi det bl.a. mistænkes for at give fosterskader.

Der er hos nogen en tilbøjelighed til at antage, at "naturprodukter" per definition er mere uskadelige, hvilket ikke er tilfældet. Med en ønsket effekt som fungicid, hvor man jo skal slå en levende organisme ihjel, følger stort set altid også uønskede miljøeffekter. Det er vigtigt, at man kender både ønskede og uønskede effekter, og at de er så veldokumenterede som muligt. Og så kan man i øvrigt begrænse anvendelsen af fungicid til de situationer eller områder, der reelt har en risiko, i stedet for at ’skyde med spredehagl’.

4.8.7 Formulering og produktion

At sammensætte (formulere) en god maling er en vanskelig opgave, fordi der indgår så mange forskelligartede stoffer. Fx har de forskellige pigmenter meget forskellige egenskaber. Det er ikke bare kvaliteten af de enkelte bestanddele der har betydning for den endelige kvalitet, men også bestanddelenes indbyrdes forhold. En malings egenskaber er næsten altid et kompromis, fordi de ønskede egenskaber ofte trækker i hver sin retning. Desuden sker der en stadig produktudvikling.

Fx blev det for nogle år siden regnet for den bedste løsning at tilsætte en del zinkhvidt til malinger med titanoxid for at modvirke kridtning. I dag er det muligt at få titanoxid der ikke kridter, og dermed kan man helt undgå de uheldige egenskaber ved zinkhvidt (dannelse af zinksæber).

Producenter af linolieprodukter bør løbende gennemgå deres produkter for at se om noget kan forbedres. Det kan være en svær opgave at løfte, især for mindre producenter, men man kan dog nå ret langt ved at gennemføre systematiske afprøvninger. Desuden ville mange producenter sandsynligvis have stor gavn af at få deres produkter gennemgået af en uvildig ekstern ekspert.

4.9 Produktvalg og kvalitetssikring

Det er ikke umiddelbart let at gennemskue, hvilke linolieprodukter man skal vælge. Produktinformation, behandlingsanvisninger og kvalitet er forskelligt fra produkt til produkt. Der kan der være problemer med at få standardiserede oplysninger om råvarerne, og der mangler standarder for producenternes tekniske datablade.

Men som forbruger kan man stille spørgsmål til producenterne om følgende:

4.9.1 Dokumentation

Teknisk datablad, som angiver de produktoplysninger mm., som producenten har valgt at give videre. Der er ingen normer for udformningen. Databladet bør dog indeholde information vedr. påføring, viskositet og tørretid.

Sikkerhedsdatablad - der er visse regler for hvad der skal oplyses, fx indhold af opløsningsmidler og kobolt. Produktet skal have en såkaldt MAL-kode.

Har produktet gennemgået afprøvninger for funktion og levetid - fx DS/EN 927-3:2000 "Maling og lak – Malinger og malingssystemer til træ udendørs – prøvning efter udendørs eksponering", hvor et stykke træ med malingen påført eksponeres udendørs i et år - og hvad er i givet fald resultatet af testen

4.10 Fejl i produkter og behandlinger

Visse pigmenter fungerer dårligt sammen med (lin)olie. Fx vil zinkhvidt brugt alene danne sæber, der vil gøre malingfilmen sprød, og titandioxid anatas vil kridte. Hvis man blander flere pigmenter, kan man til en vis grad undgå de uønskede effekter.

Nogle pigmenter er ikke tilstrækkeligt lysægte, men det er ikke et problem der er specielt for linolieprodukter. Det skal man være opmærksom på, hvis man vil undgå de mest miljøskadelige pigmenter, der desværre ofte er mere stabile end de miljøvenlige.

4.10.2 Bindemiddel

Linolien kan være utilstrækkeligt renset og efterbehandlet. Den vil så indeholde stoffer, der både får den til at tørre langsommere og som er mere vandopløselige end triglyceriderne, hvilket vil forringe malingfilmens vandafvisende egenskaber. Den langsommere tørring kan føre til, at urenheder sætter sig fast i den klæbrige film og forringer malingens holdbarhed. Lang tørretid kan også give problemer i udførelsen, fordi et lag ikke bliver ordentligt gennemtørt inden påføring af det næste. Dette vil medføre rynkedannelse.

4.10.3 Additiver

Fejlmulighederne ved brug af additiver er nærmest uendelige.

Her skal blot nævnes, at forkert sammensat sikkativering kan give en maling, der hærder meget hurtigt i overfladen og meget langsomt i dybden, og for meget sikkativ kan give langsommere hærdning.

Som tommelfingerregel bør man begrænse brugen af additiver mest muligt, fordi de ofte har uønskede bivirkninger, som man så skal modvirke med andre additiver. Det kan give en uoverskuelig formulering, hvor det er svært at gennemskue hvilke af malingens egenskaber der skyldes hvilket additiv.

4.10.4 Lagring

Det er kendt, at to dåser maling selv fra samme producent kan have vidt forskellig tørretid og viskositet. En medvirkende årsag kan være lagringen. En vis lagring af linolie (ikke maling) er formentlig en fordel, fordi de uønskede stoffer bundfældes, og tørretiden bliver kortere.

En malings egenskaber kan imidlertid ødelægges ved forkert eller for langvarig opbevaring. Linolie kan holde ganske længe i en lufttæt beholder, men der kan være problemer med bundfældning af pigment og fyldstof. Emulsionsmalinger, der indeholder vand, kan blive udsat for mikrobiologisk nedbrydning.

Nogle producenter bruger tilsætning af konserveringsmidler - bl.a. er der ved en undersøgelse fundet formaldehyd, der ikke er tilladt som tilsætningsstof. (Det har muligvis været medvirkende årsag til de indeklimaproblemer, der er målt ved indendørs anvendelse af linolie.)

Generelt bør maling ikke udsættes for frost, og maling bør opbevares i lufttætte beholdere.

4.10.5 Fejl ved udførelse

Linoliemaling er ikke noget man bare smører på. Meget tyder på, at en dårlig håndværksmæssig udførelse har større betydning ved linoliemalinger end ved de gængse træbeskyttelsesmidler (Lading og Brandt, 2000).

Malingen alene vil ikke være nok til i sig selv at beskytte træet. Der vil kunne trænge fugt igennem, dels ved diffusion, dels gennem de smårevner, der uvægerligt kommer med tiden. Derfor er det vigtigt, at træets porer mættes med olie, så fugten ikke kan opsuges i træværket.

Utilstrækkelig grunding skyldes ofte, at man har for travlt til at påføre det nødvendige antal lag og lade dem tørre grundigt imellem hver påføring.

Hvis træet er for fugtigt inden behandlingen, kan linolien ikke trænge ordentlig ind i underlaget, og man får ringe indtrængning og dårlig vedhæftning. De generelle anbefalinger ligger på max. 12 %-18 %.

4.10.5.2 Manglende gennemtørring

Ved manglende gennemtørring når linolien ikke at danne det faste stof linoxyn. Nedbrydningen af malingen går hurtigere, hvilket bl.a. vil blive synligt efter få år som en mat overflade og kridtning, og malingen vil være mindre vejrbestandig. Den færdige malingfilm vil være ringere både æstetisk og teknisk.

Ved for stor lagtykkelse vil malingen rynke og løbe, og det tager lang tid før den er gennemhærdet. I den tid vil den få skader ved selv små stød o.l.

De samme problemer opstår i for koldt og fugtigt vejr, hvor man risikerer at behandlingen slet ikke tørrer. I koldt vejr (under 5°C) kan hærdningen forsinkes så meget, at visse af malingens bestanddele udvaskes inden malingen er hærdet, hvilket giver forringet udseende og holdbarhed. Malingen vil desuden blive mere tyktflydende p.g.a. kulden, hvilket øger risikoen for for tykke lag. Det har derfor været almindeligt at iblande terpentin, det gør malingen nemmere at påføre i tynde lag, der hærder hurtigere.

4.10.5.3 Andre fejl

Fejl som utilstrækkelig afrensning af underlaget, manglende slibning, når træet har rejst sig osv. vil skabe problemer ved ethvert malingsystem.

4.11 Andre forhold af betydning for malebehandlingens holdbarhed

4.11.1 Beslag

Behandling af beslag ligger uden for dette projekt, men det skal alligevel nævnes, da det helt åbenlyst udgør et problem. Ofte ser man fint udførte linoliebehandlinger på gamle vinduer, hvor rustgennemslag ved beslagene klart er det svage led.

Gamle beslag var i reglen behandlet med blymønje, der var effektiv som rustbeskyttelse, men som man af miljøhensyn ikke ønsker at anvende mere.

Moderne beslag kan galvaniseres, men man kan ikke male ovenpå en frisk galvanisering. Beslagene skal først "vejres", dvs. udsættes for vind og vejr i et års tid eller mere. Herved dannes et oxyderet lag på galvaniseringen, som malingen kan hæfte til.

Når et beslag begynder at ruste vil malingen omkring beslaget revne og åbne for vandgennemtrængning. Der bliver fanget vand mellem beslaget og træet, hvilket dels vil få beslaget til at ruste endnu mere, dels føre til råd i træet. Derfor bør træet males inden montering af beslaget, der i øvrigt kan lægges i kit.

På Fredensborg Slot har man afrenset de nygalvaniserede beslag med salmiak og derefter malet dem med rustbeskyttende tykfilmsakryl inden den afsluttende linoliemaling. Umiddelbart virker det forkert at male med linolie oven på akrylmaling, men løsningen så efter 7 år stadig pæn ud, mens andre behandlinger af samme alder viste udtalte rustproblemer.

4.11.2 Kitfalse

På vinduer med kitfals er det vigtigt at kitten er intakt og forseglet, især på de opadvendte false. Opstår der revner og sprækker i kitten vil der trænge vand ind bag ved, hvor det fastholdes af kappilareffekten.

Malebehandlingers holdbarhed kan forlænges væsentligt, hvis kitfalsene eftergås en gang om året og småskader repareres inden de får lov til at udvikle sig.

Overgangen mellem kit og glas skal i øvrigt forsegles ved at malebehandlingen føres ca. 1 mm ind på glasset.

4.12 Produktudviklingsmuligheder

Berit har streget hele dette afsnit ud, jeg har ikke diskuteret det med hende. Jeg har selv streget over hvor det måske er lidt søgt.

4.13.1 "Moisture Balance in Painted Wood Panelling"

Projektet havde til formål at undersøge forskellige malebehandlingers træbeskyttende egenskaber. Som forsøgsobjekt brugte man panelbeklædning af træ (1-på-2), som er en udbredt konstruktion i Sverige.

Panelerne bestod af lodrette brædder med en vandret samling, og bag dem indbyggede man fugtmålere.

Panelerne blev opfugtet i to døgn, derefter lod man træet tørre og målte træfugtigheden indtil den var under 20 %.

For at lette sammenligningen af resultaterne har man indført en såkaldt TF20-værdi, der er udtryk for hvor høj træets fugtprocent har været og hvor længe den har været over 20. TF20 værdien skal altså være så lav som mulig

Testen omfattede en lang række forskellige behandlinger og produkter. Generelt førte næsten halvdelen af de undersøgte systemer til en ringere fugtbalance end ubehandlet træ. Det betyder, at træet var dårligere beskyttet mod fugt end ubehandlet træ.

Fire behandlinger indeholdt linolie:

P30: linolieimprægnering, linoliegrundmaling, linoliedækmaling.
P31: to lag linoliedækmaling (fab. Engwall & Claesson)
P32: to lag emulsionsmaling "Falu rödfärg"
P35: linolieemulsion imprægnering, vandig alkyd grundmaling, vandig alkyd dækmaling.

Behandling P30 og P31 gav gode fugtbalancer med begrænset opfugtning. Resultaterne bekræfter også tidligere resultater (Hjort og Norling 1991).

Ved behandling P32 blev træet ret hurtigt opfugtet, men tørrede også hurtigt ud igen. Fugtbalancen betragtes som ret god.

P35 hører til en gruppe behandlinger der kaldes "systemmalede". Dvs. at panelerne er behandlet med et upigmenteret grundingsprodukt og en grundmaling før montering (så endetræet også behandles) og to lag dækmaling efter montering. P35 havde som næsten alle systemmalede paneler meget gode fugtbalancer.

Det viste sig, at en lang række behandlinger særligt ved samlingerne gav en dårligere fugtbalance end for ubehandlet træ.

En af konklusionerne er, at det vigtigste for fugtbalancen er at træet er grundet med et produkt med god indtrængning, og at endetræet er behandlet.

4.13.2 "Advances in Exterior Wood Coatings and CEN Standardisation"

Bent Samuelsen, Paint Reseach Association konference-paper, Belgien 1998

Forsøgsopstillingen er en testvæg med indbyggede fugtmålere af lodrette brædder 1-på-2 med en vandret samling. Der er blevet målt fra oktober 94 til september 98.

Der er afprøvet et ikke nøjere beskrevet linoliesystem, samt en lang række andre malingsystemer.

Projektet konkluderer, at linoliesystemet beskytter træet ligeså godt som andre systemer. Linoliesystemet er et af de relativt få systemer, hvor fugtprocenten ved samlingerne ikke overskrider 25%.

4.13.3 "Samnordisk forskning om ytbehandlat/målat utvendigt trä, Del II Fuktdynamik för målat trä"

Træpaneler er blevet monteret udendørs med en hældning på 45° og udsat for vind og vejr. Der blev afprøvet en linoliemaling og en række andre malinger. Der er ikke tale om et egentligt linoliesystem, men om to lag dækmaling. Prøverne blev eksponeret fra juli 86 til august 88.

Fugtprocenterne i det linoliemalede panel ligger som det fjerde laveste blandt 16 afprøvede malinger/systemer. De paneler, der lå lavere, var systemer med grunding og et industrielt to-komponent system.

4.13.4 "Ändträsbehandling, Skydd av utvendigt trä, Nya metoder, Forstudier"

Erik Nilsson, NIF T4-89M

Ved projektet blev vandoptagelsen undersøgt i endetræ behandlet med forskellige produkter. Desuden blev effekten af skader på endetræsforseglingen undersøgt.

Konklusionen var, at linoliemaling og alkydmaling er de produkter, der beskytter bedst mod vandoptagelse gennem endetræet. Det er vigtigt at produkterne trænger ind i træet. Et produkt der kun danner en overfladefilm vil uvægerligt få skader, der vil nedsætte den beskyttende effekt væsentligt.

5. Eksempler

Den oprindelig hensigt med dette projekt var en undersøgelse af en række overfladebehandlinger med linoliebehandling, udført i praksis.

Vurderingen baserer sig på en kombination af det visuelle indtryk, fugtmålinger (sammenholdt med vejr, årstid og orientering mod verdenshjørner) og fysiske indtryk (er træet blødt/hårdt, sidder malingen fast, kridter den osv.). Værdierne fra fugtmålingerne er angivet, men værdierne skal tages som vejledende, idet omstændighederne ikke har været ens. Når der tales om oprindelige/ældre vinduer, er 'oprindelige' være ensbetydende med de vinduer, der blev sat i ved bygningens opførelse. 'Ældre' betegner vinduer, der er sat i på et eller andet tidspunkt siden da, men ikke så sent at de kan betegnes som 'nye'. Især på de bygninger, der er flere hundrede år gamle kan det være svært at skelne mellem 'oprindelige' og 'ældre' - hvilket heller ikke anses for nødvendigt i denne sammenhæng.

Generelt er der foretaget to besigtigelser af hvert projekt. Først er der af en enkelt person foretaget en mere tilbundsgående undersøgelse af træværk og maling som baggrund for en konklusion vedrørende tilstand og mulige årsagssammenhænge. Efterfølgende er projekterne blevet besigtiget af den samlede projektgruppe (EB, TL og LHC) for at sikre, at der i projektgruppen var enighed om vurderingerne. Vemmetofte Klosters lade samt Frilandsmuseets bygninger er dog kun besigtiget af LHC, og Amalienborg kun af TL og LHC.

Det er angivet hvilket produkter der er anvendt og så vidt muligt også deres indhold. Det skal dog understreges, at dette projekt i sig selv ikke giver baggrund for at vurdere, præcis hvilken type maling der holder bedst. Dertil er det statistiske materiale for begrænset og oplysningerne for upræcise. En stor del af de anvendte produkter findes ikke længere på markedet, enten fordi fabrikken er ophørt eller fordi recepten er ændret.

Hvor det har været muligt, har der også angivet hvilken afrensning og rustbeskyttelse, der er anvendt til beslag. Behandling af metal ligger uden for dette projekts rammer, men det er nævnt det til orientering, fordi beslagene ofte er det svage punkt i linoliebehandling af fx vinduer.

5.1.1 Christian d. 7's palæ, Amalienborg

5.1.3 Danstruplund, Fredensborg

5.1.5 Frederiksberg Slot, etape 1

6. Konklusioner

Nogle af de undersøgte behandlinger viste sig at være overordentligt holdbare - andre absolut ikke. Nogle steder havde træet det vældigt godt, selv om malingfilmen ikke så godt ud. Til gengæld stødte vi ikke på det omvendte tilfælde - at træet har det dårligt under en næsten intakt malingfilm - noget man kan komme ud for med fx akrylplastmalinger.

Årsagerne til forskellene ligger overvejende i to forhold: produkterne og udførelsen og i samspillet mellem de to - herunder også forbrugernes mulighed for at vælge de rigtige produkter og bruge dem på den rigtige måde.

Generelt er der en række forhold, der gør at linoliebehandling ikke har fået større anvendelse udenfor restaureringsbyggeriet. Det handler dels om byggebranchen, men også om linoliens egenskaber.

6.1 Produkter og producenter

Linolie og linoliemaling er ikke entydige produkter. Der findes vældigt gode produkter på markedet, men der findes også dårlige - og det kan være svært at vurdere hvad der er hvad før skaderne er sket. At vælge et produkt bygger i høj grad på tillid, mere end på facts og dokumentation. Det skyldes bl.a. at det reelle erfaringsgrundlag som tidligere nævnt er begrænset, så man ikke blot kan vælge produkter, der har bevist deres funktion i praksis.

For produkter til udendørs brug bør leverandøren kunne dokumentere produktets holdbarhed og egenskaber. Det kan ske ved at udføre en udendørs eksponering af malede paneler.²

6.1.1 Ingen standarder for tekniske datablade

Et teknisk datablad beskriver, hvad en malevare indeholder, dens egenskaber og hvordan den skal anvendes.

Beder man om tekniske datablade hos danske producenter og forhandlere af linolie får man alt lige fra meget grundige og informative beskrivelser til rene reklamebrochurer.

Udarbejdelse af en standardiseret form for tekniske datablade ville give et væsentligt bedre grundlag for både tekniske rådgivere, professionelle malere og forbrugere.

Indtil da kan man jo altid spørge efter oplysningerne, hvis de ikke findes på databladet.

6.1.2 Ikke alle har den fornødne professionelle baggrund

Store dele af den professionelle farve/lak-branche afskrev linolien for mange år siden. At den igen er kommet frem i lyset skyldes i høj grad restaureringsfolkene og græsrødderne indenfor det miljørigtige byggeri.

Men det betyder også, at producenterne i høj grad findes udenfor den traditionelle farve/lak-branche med alt hvad det indebærer, både af fordele, men også af manglende faglig basis på nogle områder.

De traditionelle malevareproducenter, der fremstiller linolieprodukter, er heller ikke helt fri for fejl. Bl.a. tyder svenske undersøgelser på, at nogle af produkterne ikke indeholder voldsomt meget linolie!

Vi er ikke ude på at hænge hele branchen ud, og det er også vores indtryk at den er blevet bedre i løbet af de år, vi har arbejdet med linolie. På den anden side: vi har mødt fejl, som aldrig burde have været opstået - produkter der aldrig skulle have været sendt på markedet. Og det er sket på trods af, at de undersøgte overfladebehandlinger talmæssigt er begrænsede, og at det er projekter der alle har haft tilknyttet professionel teknisk rådgivning.

Man kan diskutere, om linoliebranchen skal have en højere moral eller etik end den traditionelle farve/lak-branche. Det kommer også til en vis grad an på synsvinklen. Men hvis linoliebranchen vil fremstille sig selv som det miljørigtige alternativ, så må det vel også slå igennem i en høj moral, etik og faglig bevidsthed.

Dårlig markedsføring, svingende kvalitet og produktfejl er med til at ødelægge tilliden til økologiske byggematerialer i almindelighed og linolie i særdeleshed, og det skader i høj grad de seriøse producenter. De kan imødegå det ved at sikre en høj grad af kvalitetssikring og dokumentation for deres produkter, og ved at følge overfladebehandlinger, hvor deres produkter er anvendt. Det svenske foretagende Fönster Hantverk, som både istandsætter vinduer og uddanner vindueshåndværkere, fremstiller også linolieprodukter. De har gennem de sidste 15 år fulgt alle deres projekter, og har derfor et særdeles godt grundlag for at vurdere, hvad der fungerer i deres metode og deres produkter, og hvad der kan forbedres.

6.1.3 Vi ved for lidt om årsagssammenhænge

Selv om man efterhånden ved meget om linolie, har vi ikke afluret alle dens hemmeligheder endnu.

En af årsagerne til, at produkter, der burde være ens opfører sig forskelligt, kan være forskellige biologiske forhold omkring dyrkningen, forskellige pressemetoder samt uensartet efterbehandling (lagring, klaring, varmebehandling).

Mange i branchen har erfaret, at linolie kan have forskellige egenskaber, alt efter hvilken landmand den kommer fra. Vi ved, at linolien skal være ordentligt moden inden den høstes, for at give en god kvalitet olie. Nogle mener, at hør dyrket i et koldere klima giver bedre linolie end hør dyrket sydpå. Men betyder hørsorten også noget, og hvad med jordbundsforhold, næringsstoffer osv.? Og hvad med gulning - har dyrkningsforhold og sorter nogen betydning her?

Der ligger et potentiale i at få undersøgt årsagssammenhængene, og i at forædle hørplanterne - og måske endda få udviklet en plante, hvorfra man optimalt kan udvinde både olie og fibre (i dag ligger det ideelle høsttidspunkt for fiberudvinding før det ideelle høstidspunkt for frø til olieudvinding).

Det har været god latin at linolie skulle være rå og koldpresset - men det holder nok ikke! Meget tyder på, at en vis varmebehandling forbedrer linoliens egenskaber: den tørrer hurtigere, den fungerer bedre som træbeskyttelse og giver færre indeklimaproblemer ved anvendelse indendørs. (Se afsnittet om linolies egenskaber.)

Men præcis hvad det er der sker og hvorfor ved vi ikke. Det ville være nyttigt med en mere tilbundsgående klarlægning af årsagssammenhængene, og af hvordan man gennem efterbehandling optimerer oliens egenskaber i forhold til dens specifikke anvendelse.

6.1.4 Der mangler produktudvikling

Linoliebranchens produkter er generelt set "gammeldags" - og nogle fremhæver det endda som en dyd! Men traditionel linoliemaling lever ikke op til påføringsegenskaber og udfaldskrav, som mange forbrugere stiller til en moderne maling. Den tørrer langsomt, den kan rynke, man skal vide 'hvordan' når man arbejder med den (og det er der også mange professionelle malere der ikke ved), og den gulner og kridter med alderen. Så kan det godt være at den beskytter træet godt, men de andre faktorer er også vigtige parametre, når der skal vælges maling.

Nogle af løsningerne på linoliemalingens problemer ligger i mere viden - men meget ligger også i produktudvikling. Emulsionsmalinger er en mulighed, tilsætning af andre olier en anden. Andre olier har andre egenskaber end linolie: nogle tørrer hurtigt, andre får en hård overflade, nogle øger indtrængningsevnen osv. Man kunne ønske sig et samarbejde mellem linoliebranchen og forskere med speciale på disse områder.

6.1.5 Linolie kan ikke klare hvad som helst!

Selv om vi klart mener, at linolie har et potentiale, så kan det ikke klare alt, og det er ikke uden konkurrence.

Undervejs i projektforløbet er vi flere gange blevet ringet op af fortvivlede mennesker, der oplever at malingen skaller af deres træværk efter få år, og tror at linolie er det entydige svar. Eller som tror at linolie uden fungicid kan klare beskyttelsen af træ i et meget fugtbelastet miljø.

Men linolie får ikke træet til at gro ind i himlen. Heller ikke linoliemaling holder på vinduer, der har konstruktive fejl, hvor forseglingen mellem glas og træ ikke er intakt og som ikke er ordentlig forbehandlet inden malingen påføres. Og vi vil heller ikke love at linolieprodukter kan få træ til at holde i en konstant luftfugtighed på 90%.

Selv om produktkvaliteten er vigtig, så kan selv det bedste produkt ikke holde, hvis konstruktionen og udførelsen ikke er i orden.

6.2 Udførelsen

Hvis vi forudsætter at produktkvaliteten er i orden, er der en række andre faktorer som har betydning for om træværket og behandlingen holder.

6.2.1 Trækvalitet

Træets kvalitet skal være i orden. Linolie kan ikke rette op på rådskader eller på alvorligt udpint og udtørret træ med store revnedannelser, eller på træ af dårlig kvalitet (splintved, med stor afstand mellem årringene).

6.2.2 Grundingen er det vigtigste

Grundingen er formentlig den enkeltfaktor, der har størst betydning. Det er først og fremmest grundingen, der skal beskytte træet mod fugt, ikke dækmalingen. Dens primære funktion er at beskytte mod lyset nedbrydning, samt selvfølgelig at give en pæn overflade. Er grundingen ordentligt udført, betyder det mindre hvilken type dækmaling der anvendes.

Linoliegrundingen fylder porerne i træets øverste lag, og tørrer til et fast stof, linoxyn. I tørringsprocessen udvider olien sig, og kan derfor tætne mikroskopiske smårevner i træet. Meget tyder på, at en varmebehandlet olie har bedre egenskaber. (Se afsnittet om linolies egenskaber)

6.2.3 Fugt, vejr og temperatur

Det er væsentligt, at træet er tørt inden grundingsolien påføres (fugt max. 12-15%). Er træet fugtigt, vil olien ikke tørre og hæfte ordentligt. Det kan være en af årsagerne til, at nogle af de vurderede behandlinger er afskallet.

Er vejret for koldt eller fugtigt hærder bindemidlet (linolien) ikke ordentligt, men vil i stedet starte nedbrydningsprocessen. Det er formentlig den ene af årsagerne til, at malingen på Øksnehallen har en udtalt kridtning (i kombination med for meget kridt som fyldstof i malingen og for tykke lag).

Er vejret for varmt, eller udsættes det nymalede træværk for direkte sol, vil overfladen hærde for hurtigt. Det medfører en dårligere hærdning af den underliggende maling, og en risiko for at malingfilmen ødelægges ved gnidning. Det kan føre til en rynket malingfilm.

6.2.4 Tynde lag og god tid til gennemtørring

Ovennævnte tendenser forstærkes, hvis lagtykkelsen er for stor. Det er vigtigt, at linolie og linoliemaling påføres i tynde lag, og at de enkelte lag får lov at gennemtørre inden påføring af det næste.

6.2.5 Lidt fungicid de rigtige steder

Hvilke fungicider der skal anvendes ligger uden for dette projekts rammer. Vi har dog den generelle opfattelse, at alle virksomme fungicider har såvel ønskede som uønskede effekter. Vi foretrækker at anvende fungicider, som er veldokumenterede og hvor man kender både fordele og risici - og det er de samme produkter, som også findes i andre træbeskyttelsesmidler.

Man skelnder mellem to typer fungicid: mod trænedbrydende svamp og mod misfarvende svampe (mug og skimmel). Produkter med midler mod trænedbrydende svampe skal godkendes af Miljøstyrelsen. Denne godkendelse kræver meget omfattende dokumentation og er derfor meget bekostelig. Så vidt vides findes der ikke linolieprodukter på det danske marked, der indeholder fungicider mod trænedbrydende svampe.

Fungicid mod misfarvende svamp tilsættes de fleste typer malevarer til udendørs brug. Hvis der på et produkt blot står "tilsat fungicid", vil det være denne type.

Det har ikke i de undersøgte behandlinger været muligt i alle tilfælde at få klarlagt, om træværket ud over linolieprodukterne også har været behandlet med en grundingsolie mod trænedbrydende svamp.

Det er formentlig sådan, at træværk behandlet med fungicid mod trænedbrydende svamp bedre kan klare en forkert udførelse i øvrigt end træ der ikke har fået en sådan behandling. Omvendt vil en korrekt udført behandling, hvor grundingen er udført ordentligt, efter al sandsynlighed kunne yde tilstrækkelig beskyttelse. Fugtprocenten bliver ikke så høj, at der udvikles råd og svamp. Det er dog vigtigt, at behandlingen (grundingen) vedligeholdes. Linolieprodukterne skal tilsættes fungicid mod mug og skimmel for at hindre begroning på malingen.

Der ligger et potentiale i at begrænse anvendelsen af fungicid mod trænedbrydende svamp til de steder, hvor det er nødvendigt, i stedet for at behandle alt træværk (som man fx gør ved vacuumimprægnering). Det er stort set altid muligt at forudsige, hvor på træværk eller i en trækonstruktion der er risiko for råd. Men på 90% af træværket er risikoen for råd begrænset.

Derudover kan det være fornuftigt at anvende et fungicid mod misfarvende svamp i dækmalingen for at hindre begroninger, specielt på områder der overvejende er i skygge.

6.2.6 Konstruktionen skal være i orden

Hvis der er konstruktive fejl eller mangler, eller hvis træværket befinder sig i et alt for aggressivt miljø, er der ikke ret mange træbeskyttelsesmidler, der kan holde.

6.3 Linoliemaling og det moderne byggeri

Linoliebehandling er ikke særligt udbredt i det professionelt udførte renoveringsbyggeri. Det lykkedes kun at finde et enkelt eksempel, hvor linoliebehandling var brugt på en ganske almindelig etageejendom. Bortset fra en privatbolig lå alle de øvrige eksempler i kategorien "restaurering".

Det er nok ikke noget tilfælde. Der er en række årsager til, at linoliemaling ikke i særlig udbredt grad anvendes i det almindelige, rationelle renoveringsbyggeri.

Der er givet kommet flere "almindelige" renoveringsbyggerier med linoliemaling i løbet af de sidste 5 år, men tendensen er stadig den samme. Og til nybyggeriet har der os bekendt ikke været en egentlig produktion af linoliebehandlede vinduer før de sidste 2-3 år. Vi har ikke undersøgt, i hvilket omfang de anvendes i nybyggeriet i dag.

6.3.1 Linoliemaling er svær at bruge for ukyndige

Ukyndige er i denne forbindelse ikke kun gør-det-selv-folk, men også de generationer af malere, der er udlært på tidspunkter hvor linolie slet ikke blev brugt til malevarer - og det er størstedelen af de malersvende og malermestre, der arbejder i de danske malerfirmaer i dag.

Derfor vil de fleste malere også fraråde brugen af linoliemaling (og hvis bygherren eller rådgiveren insisterer vil mange af dem tage sig betalt for det, og det er vel også meget forståeligt! Men så bliver linolie i hvert fald ikke konkurrencedygtig.)

En af konklusionerne i rapporten "Vinduesistandsættelse og linoliebehandling" var, at linoliebehandling formentlig holder dårligere end andre alternativer, hvis den ikke udføres korrekt.

6.3.2 Linoliemaling egner sig ikke ovenpå andre malebehandlinger

Linoliemaling egner sig kun på bart træ eller på tidligere linoliebehandlede overflader- og dem er der kun et begrænset antal af. Og de fleste linoliemalede træbeklædninger findes i restaureringsejendommene.

Akryl- og alkydmalinger er det der findes på de fleste vinduer, og de skal renses i bund før de kan linoliebehandles. Det er dyrt og i mange tilfælde helt unødvendigt.

Hverken miljøet eller økonomien taler for, at en stort set intakt malebehandling skal renses af og erstattes med linoliebehandling, hvis den kun skaller på udsatte (fugtbelastede) områder.

6.3.3 Linoliemaling passer ikke ind i logistikken på en moderne byggeplads

Det er meget få behandlinger, der ikke udviser rynkedannelser, selv om det ikke behøver at være udtalt. Og linoliemaling har generelt en blødere overflade, den gulner (hvid maling), kridter og er mere modtagelig for skidt.

Frem for alt er vedligeholdelsen af den ikke almindelig kendt viden. Derfor egner den sig ikke på steder, hvor der ikke er fuldstændig styr på vedligeholdelsen.

Med i den samlede vurdering hører også, at linoliemalingens konkurrenter - de 'traditionelle' træbeskyttelsesmidler og vinduesmalinger - er væsentlig bedre i dag end for blot 10-15 år siden.

6.3.5 Malingsystemer og produktansvar

Det bliver ikke nemmere af, at nogle linolieprodukter måske er velegnede til visse dele af maleprocessen, men at de alligevel ikke kan anvendes fordi de ikke hænger sammen i et malingsystem (se senere).

Man kan ikke uden videre anvende grundingsolie fra én producent sammen med dækmaling fra en anden. De fleste producenter stiller som betingelse for deres produktansvar, at man har anvendt deres produkter efter deres anvisninger, og de indebærer bl.a. at deres dækmaling anvendes ovenpå deres grundingsolie og vice versa. Det er forståeligt, at en producent ikke vil tage ansvaret for andre produkters indvirkning. Det betyder heller ikke at producenten er uden ansvar, men det kan være svært at løfte bevisbyrden m.h.t. fejlens årsag hvis man ikke har fulgt anvisningerne.

Formentlig kunne man med fordel anvende en 'moderne vinduesmaling' som dækmaling ovenpå en god linoliegrunding - kompromiset mellem linoliens gode træbeskyttelse og den moderne malings udseende og egenskaber. Men det to produkter findes ikke i ét malingsystem, og behandlingen er ikke dokumenteret.

Foreskriver man alligevel en sådan behandling, vil både producent og entreprenør tage forbehold over for ansvaret - og det stiller både rådgiveren og bygherren dårligt, hvis der viser sig fejl. Fx hvis dækmalingen påføres inden grundingen er tør. Så er det rådgiveren og bygherren der skal bevise, at fejlen ligger hos entreprenøren, og det kan være næsten umuligt.

6.4 Har linolie en fremtid?

Helt klart: JA!

Alene ud fra den betragtning, at alle bestræbelser omkring en mere bæredygtig udvikling går i retning af at erstatte produkter fremstillet af begrænsede ressourcer med produkter fremstillet af fornyelige ressourcer. Samtidig er der også en forventning om, at energiforbruget - og dermed CO₂-belastningen - vil være mindre, og også kunne nedbringes yderligere.

Det er vores opfattelse, at linolie har et klart potentiale som træbeskyttelsesmiddel, selv om der ikke er fuld klarhed over alle årsagssammenhængene omkring hvorfor og hvordan det virker. Hvis det lykkes at få klarlagt dem, og dermed også at få optimeret effekten, kan det vise sig at blive et væsentligt gennembrud for byggeriet!

Med et virkeligt effektiv træbeskyttelsesmiddel vil anvendelsen af træ i byggeriet kunne øges på bekostning af andre materialer - og træ har flere fordele i forhold til fx sten, metal og plast: det er en fornyelig ressource, det har et begrænset energiforbrug i produktionen og en positiv effekt på CO₂-balancen.

6.5 Har linolie en nutid?

JA. ….. Nogle produkter har, til nogle anvendelser - hvis produkterne er i orden og dem der bruger dem ved, hvad de har med at gøre!

7. Leksikon

8. Produkt- og producentoversigt

Se her!

9. Litteraturliste

9.1 Litteratur og artikler

9.2 Hjemmesider

10. English summary

The research revealed a big difference in durability of the treatments as well as in their ability to protect the wood. Some places both treatment and wood were quite destroyed whereas other places showed a fully intact treatment and a woodwork in good condition. Moreover, there were also cases where the top coat was crackled and had other imperfections, but the wood was still well protected.

10.1 Background and purpose

Exterior woodwork must be treated on the surface to prevent decomposition of the wood as a result of the action of light and humidity. The treatment is not without problems, though. Much simplified the known remedies are either not efficient enough or they are poisonous or in other ways a strain on the environment: The production of the remedies may involve extensive use of energy or they might be produced from non-renewable raw materials. Wood preservatives thereby become one of the big environmental problems in building.

Wood preservatives cause problems throughout the life cycle: in the production, in the application, and in the disposal of it – problems to surroundings as well as work environment. The poor durability and the frequent maintenance of outdoor woodwork incite the use of other materials, such as plast or aluminium with high demands of energy in its production together with other environmentally harmful effects.

Till around the end of the 1970s wood preservatives were based on different oils and diluted with turpentine or other organic solvents. The bad work environment led to the development of emulsion paints and wood preservatives based on water which was good for the painters but hardly so for the wood; the first generations of these new paints had very poor protective properties.

These experiences along with a growing concern about the environment led to a renaissance of linseed oil which has been the traditional product of wood preparation for centuries. Linseed oil became a popular commodity - the market received it well. However, the products used today are not the same as the "historical products". Among other things the old linseed paints contained large quantities of lead which is a most efficient fungicide. In reality, no or only limited documentation for treatments with modern linseed oil products existed. In turn many myths have prevailed about linseed oil and its properties.

Therefore, there was a need for research where the current knowledge of linseed oil could be summed up and its suitability as wood protection was more closely examined in practice.

The research is supplemented with a lexical section that explains the key words and concepts not commonly known.

This project is a continuation of experiments with window renovation and linseed oil treatment executed in connection with the Øksnehallen Project (Lading og Brandt: "Vinduesistandsættelse og linoliebehandling", By- og Boligministeriet 2000 - not translated).

10.2 The Research

Some manufacturers have in recent years developed linseed oil paint that can be sprayed on and which is primarily used for factory treatment of new windows. These products have not been on the market long enough to be part of the research.

Also, it must be noted that in a lot of the cases the products employed no longer exist on the market. Some manufacturers have closed down, others have changed their special mixture of ingredients.

All of the examined products have been treated with linseed oil applied by brush and all executed on existing woodwork of which some have been mended with new wood.

10.3 Conclusions

As mentioned some of the examined treatments proved to be extraordinarily durable – others absolutely not. In some cases the wood were in good condition even though the paint film did not look very well. In turn, no examples showed wood in a poor condition under an almost intact coating – something one may meet with in cases of e.g. latex paint.

On the whole, too many imperfections were found even though the research includes only a relatively moderate number of treatments. The imperfections were found in both workmanship and products.

In all examined examples (except from a barn in Vemmetofte) professional technical consultants took part in the construction work – also consultants specialised in restoration. Still, there turned out to be big differences. This was mainly due to three things: the quality of the wood, the products, and the application.

Choosing products from different suppliers (e.g. priming from one supplier and topcoat from another) will cause problems in the product guarantee, and furthermore there is a risk that the products will not be able to function together. Such a solution therefore cannot be employed for professional use. Furthermore, there is also a shortage of certain product types on the market. (The report further sets out which products this implies.)

There are several reasons for linseed oil treatment not having been used on a large scale outside restoration building and private building. Linseed oil treatment does not fit very well into the logistics on a modern building site. Partly due to the long drying hours and the fact that not all wood absorbs equally and therefore some wood needs more treatment than others.

10.4.1.1 Product imperfections

10.4.1.2 Application

The factor which in all probability has most influence on the protection of the wood is the priming. It is the priming that protects against humidity while the function of the topcoat is primarily to protect against decomposition by light (UV-radiation).

The priming must saturate the upper layers of the pores of the wood with oil so that there is no "room" for humidity. When treated it is therefore important that the wood is dry (max. humidity 12-15%).

Linseed oil paint must be applied in thin layers and one layer must be throughly dry before the next one is applied. In cold weather (below 5-10° C) it is difficult to apply thin layers and the drying becomes slower. The same thing happens in damp weather. The paint is not fast until dry, and destruction of the paint will therefore happen faster.

It can be difficult for unskilled users (anyone not experienced with linseed oil) to obtain a satisfying result. It is a matter of experience when the priming is adequate, the paint must be coated in a very thin layer and the necessary (long) drying can be a problem.

Fungicide

Two types of fungicide exist: against dry rot and against mould and mildew. The first one is listed by the Ministry of the Environment and biocides are added. The other one is added to most types of painting articles for outdoor use. If a product just says "containing fungicide", it will be against mould and mildew, and usually it will be to prevent the product from being damaged before use.

There is no linseed oil products with fungicide against dry rot on the Danish market. Priming products with fungicide against dry rot, which probably also contain some linseed oil, do however exist. It has not been possible in all the examined cases to find out whether the woodwork apart from having been treated with linseed oil products also have been treated with a priming oil against dry rot.

Woodwork treated with fungicide against dry rot is probably, other things being equal, in a better position for resisting a wrong application than wood not treated with fungicide. Conversely, a correctly performed treatment, were the priming has been properly carried out, will probably be able to give sufficient protection. Humidity will not be at such a high level that mould and dry rot will develop. Though, it is important that the treatment (the priming) is maintained. The linseed oil paint (topcoat) must be added fungicide against mould and mildew to prevent growth of fungi.

No "harmless" fungicides exist: they cannot be efficient without also having undesirable effects - that is, chemical as well as "natural" products. Generally, one ought to prefer those products where desirable as well as undesirable effects are known.

There is a potential in limiting the use of fungicide to those places were it is necessary instead of treating all woodwork (as done with vacuum impregnation). Normally, it is easy to predict were the risk of rot will be – e.g. 95% of the rot attacks in windows are found in the bottom part of sashes and frames.

Logistics

Linseed oil treatment does not fit in very well in the logistics at a modern rational building site – especially not if other work is to be carried out at the same time. Long drying hours, sensitivity towards dust and mechanical influence ("friction") are some of the factors that make it difficult.

The most durable of the examined treatments had been performed most carefully: after the priming the windows were treated with 5 coatings of linseed oil paint applied with an interval of one week – that is, a total duration of treatment of min. 6 weeks. Such a long duration of treatment will be hard to carry through in ordinary building, e.g. within urban renewal.

Preferably, linseed oil painting should be performed in a workshop. If the treatment is to be performed on the spot, it should rather not be performed simultaneously with other work. Scaffolds mean a rise in price because of the long drying hours.

Application criteria

Linseed oil paint does not live up to the same application criteria as modern paints. It yellows, chalks, wrinkles up, attracts more dirt, etc.

It is debatable whether it important, but not all builders are prepared for this.

10.5 Potentials

Linseed oil systems

Probably, it would be possible to make use of the good properties of linseed oil and still take into consideration logistics and application criteria if linseed oil was used as priming and a 'modern' paint (e.g. aqueous alkyd) as topcoat. However, it is necessary to use paint in systems to secure a product guarantee. The manufacturer will inform you of which priming and top coatings should be used together.

New windows

New factory made windows treated with linseed oil exist on the market but they are not exposed to DVC-label. They are more expensive than similar windows, but this may be compensated for by its durability which eventually will result in a better over all economy – but as far as it is known, no actual documentation for durability exists.

Bilag B
Linoliemolekyler og linoliehærdning

Bilag C
Pigmenter i malinglag, nedbrydning, opbygning af behandlingssystem

Pigmenter i malinglag, nedbrydning

Indtrængning og opbygning af malingsystem

Bilag D
Fotos fra eksempler