Sorteringsanlægget er leveret af det tyske firma Flottweg GmbH, efter specifikationer,
der er udarbejdet for dette konkrete anlæg. Anlægget er på fig. 8, delt op i nogle
delkomponenter.
Fig. 8
Principskitse af sorteringsanlægget

- Fortank til plast granulat
- Miksertank
- SorticanterÒ
- Rystebord
- Buffertank
- Saltforberedelsestank
- Vægtfyldemåler dosering
- Vægtfyldemåler system
Plast granulaten bliver transporteret fra de udendørs siloanlæg til fortanken. I
fortanken er monteret en omrører for at blande plastgranulaten, således at man har en
homogen blanding af plastaffaldet, inden det kommer i selve sorterings-maskinen. Fra
fortanken til miksersiloen bliver materialet transportet ved hjælp af en snegl, som
styrer kapaciteten på anlægget. Sorteringsanlæggets kapacitet er på 800 kg/time.
I miksertanken bliver plastgranulatet blandet med en opløsning af vand og
kaliumkarbonat. Opløsningen har en forprogrammeret vægtfylde, hvilket sikrer at
Sorticanteren laver den ønskede sortering. Der er ligeledes monteret en omrører i
miksersiloen, som sikrer at opløsningen og plastgranulateten bliver mikset til en homogen
blanding, inden det bliver pumpet ind i selve Sorticanteren.
SorticanterÒ er Flottweg GmbH firmanavn for selve
sortereenheden. Sorticanteren er opbygget som vist på fig 9.
Fig 9 Se her!
Snit igennem SorticanterenÒ .
SorticanterenÒ kan sammenlignes med en stor centrifuge.
Omdrejningshastigheden på SorticanterenÒ er 3000 omdr/min.
På grund af omdrejningshastigheden opstår en "vandring" inde i selve
centrifugen.
Væsken og plastgranulatet bliver pumpet ind i midten af Sorticanteren. Her bliver
plastgranulatet påvirket i et meget kraftig centrifugalfelt på grund af, at materialet
bliver "slynget" ud mod sorticanterens periferi. Dette gør, at plastgranulatet
bliver påvirket med en tyngdekraft 1000 gange større end den, man normalt påvirkes af
fra jordens tiltrækning. Det bevirker, at adskillelsen imellem den lette og tunge
fraktion foregår lynhurtigt og betydelig mere sikkert, end hvis processen skulle foregå
ved hjælp af kun jordens tiltrækningskraft i et flydekar.
Det plastgranulat, som er lettere end væsken bliver ført med væskestrømmen til
højre på fig. 9. I den sidste zone bliver det lette materiale tørret ved at en snegl
fører materialet ud af "vandringen". Den lette fase bliver derved tørret til
en fugtighed på under 1 %.
Det plastgranulat, som er tungere end væsken synker til bunden af
"vandringen" og bliver transporteret til den anden ende af Sorticanteren ved
hjælp af sneglen. I den sidste zone bliver det tunge materiale tørret, ved at sneglen
fører materialet ud af "vand ringen", og den tunge fase bliver derved ligeledes
tørret til en fugtighed på under 1 %.
5.1.4 Rystebord
Returvæsken indeholder en lille mængde granulat, som har en vægtfylde meget tæt
på den vægtfylde væsken har. For at undgå, at dette granulat bliver ved med at
cirkulere i anlægget, bliver en del af returvæsken ledt hen over et rystebord, hvor
granulatet bliver siet fra.
Det materiale, som bliver siet fra under 1. sortering, bliver transporteret til
affaldscontainerne, da dette materiale indeholder for store mængder urenheder.
Materialet, som bliver sorteret fra væsken under 2. sortering, bliver kørt igennem
anlægget en ekstra gang med en vægtfylde på 1010 kg/m3.
Tanken sikrer, at der hele tiden kommer en konstant væskeflow til de automatiske
vægtfyldemålere. Dette er nødvendigt for at sikre, at vægtfyldemålerne giver en
korrekt måling. Vægtfyldemålerne overvåger hele tiden, at væsken har den ønskede
vægtfylde. Hvis vægtfylden kommer udenfor den indstillede værdi, begynder systemet
automatisk at regulere vægtfylden ved at tilføre mere vand eller salt.
I saltforberedelsestanken laves der en koncentreret saltopløsning, som bruges til
at justere vægtfylde i anlægget.
Vægtfyldemåleren, laver en kontinuerlig kontrol af, om vægtfylden i systemet
ligger indenfor de grænser, der er indtastet. Hvis vægtfylden bevæger sig udenfor
grænsen, begynder styringen at justere vægtfylden op imod sætpunktet. Dette bliver
styret af anlæggets centrale styring. Udfra de signaler systemets vægtfyldemåler giver,
begynder doseringsanlægget at justere.
Vægtfyldemåleren i doseringskredsen bruges til at blande det rigtige forhold imellem
den koncentrede saltopløsning og rent vand. Udfra de målinger vægtfyldemåleren i
hovedsystemet laver, beregnes hvilken mængde og koncentration, der skal justeres
med.Erfaringer med sorteringsanlægget
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|