| Indhold |

Miljøprojekt, 633, 2001

Bortskaffelse af havnesediment

1. Indholdsfortegnelse

2. Forord

Miljøstyrelsen har igangsat en række projekter i år 2000 med det formål at belyse forskellige emner relateret til problematikken omkring forurenet sediment fra havne, marinaer og åbne farvande. Hensigten med projekterne er at skabe et overblik over forureningens karakter, samt at få et overblik over mulighederne for at håndtere og i muligt omfang genanvende sedimentet på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. Projekterne er følgende:

1. Organiske Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i havnesedimenter
2. Indhold af udvalgte stoffer i sedimenter
3. Karakterisering af havnesediment vha. biotest
4. Vurderingsstrategier i forbindelse med håndtering af forurenede sedimenter
5. Projekt for bortskaffelse af havnesediment
6. Nyttiggørelse, rensning og fraktionering af havneslam

Nærværende rapport er udarbejdet af RAMBØLL og omhandler oprensning, transport og bortskaffelse af havnesediment. For hver metode beskrives teknologi, økonomi, miljø og lovgivningsmæssige krav. Projektet bygger på litteraturstudie, erfaringer fra tilsvarende opgaver gennemført af RAMBØLL, oplysninger indhentet fra entreprenører i efteråret 2000, samt oplysninger indhentet hos amter og andre myndigheder i samme periode. Projektet er udarbejdet på grundlag af et projektoplæg, som er udarbejdet af Miljøstyrelsen.

Vi vil gerne takke de entreprenører og myndigheder, som har bidraget med oplysninger til projektet. Endelig takkes styregruppen , som er kommet med ideer og konstruktiv kritik til projektet. Styregruppen har bestået af repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Fyns Amt.

3. Sammenfatning og konklusioner

Der findes en række muligheder for miljøvenlig håndtering af forurenet sediment. Ofte er det de økonomiske forhold knyttet til aktuelle opgaver, der begrænser anvendelsen af disse mere miljøvenlige teknikker til oprensning og bortskaffelse af sedimentet.

Denne rapport indeholder oversigtsskemaer med angivelse af de mest almindelige og hyppigst anvendte oprensningsteknikker, transportmetoder og deponeringsmetoder, som anvendes af danske entreprenører i forbindelse med håndtering af havnesediment.

I oversigtsskemaerne gøres rede for hvordan og under hvilke forhold den enkelte metode fungerer og nogle miljømæssige forhold knyttet til anvendelsen af metoden. Der er angivet et økonomisk overslag over, hvad det koster at benytte metoden. Disse oplysninger er indhentet som overslagspriser i efteråret 2000 hos danske entreprenører, som har præciseret at priserne varierer en del afhængigt af den enkelte opgave. Endelig er det angivet, hvilke tilladelser der skal indhentes hos myndighederne, inden arbejdet kan sættes i gang, og hvilke afgifter der vil være forbundet med arbejdet.

3.1 Oprensning

Når en aktuel opgave udbydes, vil metodevalget være afhængig af mange faktorer. Der skal primært tages hensyn til mængden, typen og forureningsgraden af det sediment, der skal oprenses, til adgangs- og arbejdsforholdene i området og til transportafstanden til bortskaffelsesenheden.

Da alle disse faktorer spiller ind, er det vanskeligt at angive generelle retningslinier for valg af metode. På baggrund af de indhentede oplysninger, kan nedenstående overordnede metodevalg dog opstilles og benyttes som retningslinie ved oprensning af rent sediment. Det skal præciseres, at kapaciteten af entreprenørernes udstyr er af afgørende vigtighed, når det skal vurderes, hvilket udstyr der skal anvendes til de konkrete opgaver. På denne baggrund, skal intervallerne, som er angivet nedenfor, alene regnes som retningsgivende.

Ved oprensning af store mængder rent havnesediment (> 30.000 m³) kan spandkædemaskine med fordel benyttes frem for andre oprensningsmetoder. Spandkædemaskinen er dyr at mobilisere, blandt andet fordi der skal mobiliseres en pram som skal transportere det opsamlede sediment til bortskaffelse. Denne metode vil derfor være uforholdsmæssig dyr at anvende ved oprensning af små mængder sediment.

Ved oprensning af mængder mellem 10.000 m³ – 30.000 m³ rent blødt sediment vil en slæbesuger med fordel kunne anvendes. Hvis lastekapaciteten overskrides og transportdistancen til bortskaffelses området er lang, vil det dog blive en forholdsvis dyr og langsommelig metode at anvende.

Da en stiksuger er mindre og billigere at mobilisere end en slæbesuger, vil den, ud fra et økonomisk synspunkt og afhængig af opgavens art, være mere velegnet til oprensning af mindre mængder sediment (~ 10.000 m³).

Mindre mængder sediment (< 10.000 m³) kan oprenses med skovl, grab eller miljøgrab, da disse metoder er billigere at mobilisere end feks. spandkædemaskine og slæbesuger.

Hvis der skal oprenses forurenet sediment, vil anbefalingerne overordnet være de samme. Det skal blot sikres, at der ikke spredes forurenende stoffer til det omgivende miljø, enten ved anvendelse af modificerede oprensningsmetoder eller ved anvendelse af siltgardiner eller ved sedimentation ved beluftning.

3.2 Transport

Ved transport over lang afstand til bortskaffelses plads, skal der mobiliseres en pram.

Hvis det oprensede sediment skal klappes, anbefales det at der anvendes en splitpram / klappram.

Hvis sedimentet er forurenet, bør transporten foregå enten i en lukket pram eller i et rør, afhængigt af transportafstanden, mængden af sediment som skal oprenses og lokale forhold. Hvis sedimentet er oprenset med en slæbesuger/stiksuger, er transport i fartøjets lastrum også meget velegnet til forurenet sediment.

3.3 Deponering

Sediment som er egnet til genanvendelse eller klapning bør ikke deponeres på land.

Der bør fokuseres på, at der kun deponeres forurenet sediment i tætte depoter, når dette er nødvendigt af hensyn til det omgivende miljø. Der af følger, at sediment, som kun er lettere forurenet, ikke optager kapacitet i tætte depoter, men i stedet placeres i fx. spulefelter, hvor overskudsvandet passerer gennem en lervæg/lerdige, inden den når recipienten. Lervæggen vil i vid udstrækning tilbageholde tungmetaller.

Da stærkt forurenet sediment deponeres i tætte depoter er det vigtigt at kunne kontrollere, om depotet er tæt, og at have mulighed for at behandle overskudsvandet fra sedimentet, inden det ledes til recipient.

Ved etablering af depoter, bør man overveje muligheden for etablering af ekstra havneareal, eller etablering af kommende rekreative arealer. Hvis sedimentet tørres/afvandes inden slutdeponering på land, kan der etableres specialdepoter, hvor sedimentet deponeres højere end de omkransende volde, efter samme princip som deponering på en losseplads.

Omkostninger forbundet med deponering er primært afhængig af, hvor tæt depotet skal være - sekundært, hvor depotet skal placeres, samt omkostningerne ved drift og overvågning af depotet.

Da det er dyrt at etablere mange små tætte depoter, bør det undersøges, om det er muligt at etablere nogle store tætte depoter, som kan aftage forurenet sediment fra en hel region.

4. Summary and conclusions

When handling contaminated sediment a number of environmental friendly techniques exist. It is often economic restrictions connected to the individual dredging job that restrict the use of these more environmental friendly dredging and depositing techniques.

The present report lists dredging techniques, ways of transportation and methods of sediment disposal that are most often used by Danish Contractors.

The report also briefly describes how the different dredging, transportation and depositing methods are used and under which circumstances. An estimate of cost and environmental consequences related to each of the techniques is also included. The economic estimates were acquired in the autumn of 2000 from Danish contractors, who specify that prices vary, depending on each assignment. Permits and fees associated with dredging are also contained in this rapport.

4.1 Dredging

When choosing a method for a particular dredging job a number of considerations have to be taken into account. Primarily, the quantity of sediment to be dredged, the type and degree of contamination that exist, have to be considered, as well as access way, working conditions in the area and the distance to suitable disposal areas.

As all these factors need to be taken into consideration, it is difficult to set up general guidelines for the best choice of handling methods for a dredging operation. On the basis of gathered information however, the following general guidelines for the dredging of clean sediment are set forward. It shall be stressed that the capacity of the contractor’s equipment is important when choosing equipment for a specific assignment. The intervals stated below are therefore only meant as guidelines.

When dredging large quantities of clean harbour sediment (> 30.000 m³) a bucket-dredger is preferable. The bucket dredger however is expensive to mobilise, mostly because it is also necessary to mobilise a barge for transportation of the dredged sediment. Due to this, the costs will be disproportionately high when cleaning small quantities of sediment.

When cleaning quantities between 10.000 m³ – 30.000 m³ of clean soft sediment, the use of a trailing suction hopper dredger are advantageous. However, if the loading capacity is exceeded and the distance to the disposal area is long it will be a costly and slow method.

As a suction dredger requires less space and is cheaper to mobilise than the trailing suction hopper dredger, it would from an economic point of view, and depending on the type of assignment, be more suitable for cleaning smaller quantities of sediment (~ 10.000 m³).

Smaller quantities of sediment (< 10.000 m³) can be cleaned by a dipper dredger, bucket dredger or closed bucket dredger. These methods are cheaper to mobilise than for example the bucket-dredger or trailing suction hopper dredger.

The same guidelines as above apply when dredging contaminated sediment. However, measures must be taken to ensure that contaminated matters are not spread to the surroundings while dredging. These measures could be either to use modified dredging methods, a silt curtain or to cause sedimentation by using air.

4.2 Transportation

It is necessary to mobilise a barge if dredged sediment has to be transported over a long distance.

If the dredged sediment has to be disposed at sea then the use of a split/capping barge is recommended.

If the sediment is contaminated it should be transported either in a closed barge or a pipeline, depending on the distance, quantity and the local weather-, water- and access- conditions. Contaminated sediment dredged using either a trailing suction hopper dredger or a suction dredger, can very well be transported in the hold of the vessel.

4.3 Disposal

Sediment suitable for recycling or disposal at sea should not be deposited on land.

Contaminated sediment should only be disposed of in tight depots when it is necessary due to environmental concerns. Slightly contaminated sediment should not be deposited in tight depots, but instead pumped ashore to inland lakes or upland sites where the runoff water passes through a clay embankment before reaching the recipient. In this way most of the heavy metals contained in the runoff water would be retained.

As contaminated sediment is deposited in tight depots, it is important to be able to control whether the depot is actually tight, and to ensure that potential runoff water can be treated, before it is released to the recipient.

When establishing depots, the possibility of land recovery, whether for industrial or recreational purposes should be considered. If the sediment is dried/drained before being deposited on land, special depots can be established where the sediment is deposited higher that the surrounding banks, following the same principle as when depositing on a landfill.

The cost of disposal primarily depends upon demands to the tightness of the depot and then secondarily on the location, need for surveillance and monitoring of the site.

Establishing many small tight deposit sites is very costly, so the possibility of establishing large tight deposit sites, available for an entire region, should be investigated.

5. Indledning

5.1 Problemstilling

Havneområder over hele verden vedligeholdes blandt andet ved oprensning. En del af det oprensede materiale kan være forurenet.

"Oprensning" er defineret som vedligeholdelse af en offentliggjort vanddybde. Hvis der foretages en forøgelse af den offentliggjorte vanddybde, benævnes dette som en "uddybning". I dette projekt behandles primært oprensning, men i forbindelse med gennemgangen af metoder til oprensning, vil uddybning også blive nævnt.

Forurenet havnesediment udgør en miljømæssig og økonomisk belastning for havne over hele verden. Derfor optimeres metoder løbende over hele verden og nyt udstyr udvikles til effektivt og rentabelt at få oprenset og bortskaffet forurenet havnesediment med mindst mulig påvirkning af miljøet.

Forureningen af havnesedimentet stammer dels fra omkringliggende samfund, herunder industriaktiviteter på havnen og dels fra aktiviteter i forbindelse med skibstrafik. Der er således stor forskel på i hvilket omfang det opgravede sediment er forurenet, og hvilke stoffer der er årsag til forureningen.

Forurenet havnesediment giver anledning til en uacceptabel in situ påvirkning af det omkringliggende vandmiljø. Ved oprensning af forurenede sedimentet, bør der derfor tages højde for, at der ikke forekommer en øget forurening i forbindelse med ophvirvling og spredning af sediment under oprensningen.

Påvirkningen af det omgivende vandmiljø kan forekomme i forbindelse med:

1. At havnesedimentet er så forurenet, at der løbende afgives forurenende stoffer til det omgivende miljø, dels i form af opløste stoffer som spredes og dels gennem sedimentspredning.
2. Oprensning af sedimentet, hvor der vil ske en vis spredning af materialet, som kan medføre tildækning af flora og fauna og frigivelse af forurenende stoffer til vandfasen, afhængigt af hvilken oprensningsmetode og hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger der bliver benyttet.
3. Spredning af sediment i forbindelse med klapning, som kan medføre tildækning af flora og fauna og frigivelse af forurenende stoffer til vandfasen.
4. Udledning af overskudsvand i forbindelse med afvanding af sedimentet.
5. Udsivning af overskudsvand gennem diger, som udgør afgrænsningen af kystnære depoter.

5.2 Formål

Formålet med denne rapport er at beskrive oprensning, transport og bortskaffelse af havnesediment. For hvert område beskrives metoder, teknologi, økonomi, miljø og lovgivning krav, herunder også afgifter. Det vurderes, hvilke behov og muligheder der er for udvikling indenfor de beskrevne områder.

5.3 Målgruppe

Projektet er primært rettet mod Miljøstyrelsen og andre involverede/interesserede myndigheder. Projektet vil indgå som baggrundsmateriale ved en kommende samlet handlingsplan for de danske havne omkring oprensning af forurenet havnesediment.

5.4 Rapportindhold

Rapporten refererer primært til danske erfaringer, men inkluderer også udenlandske erfaringer.

I afsnit 6 beskrives eksempler på udvalgte landes håndtering af havnesediment.

I afsnit 7 er der udarbejdet en oversigt over den lovgivning, og de myndigheder der skal inddrages inden oprensning og bortskaffelse af havnesedimentet kan gennemføres.

I afsnit 8, 9 og 10 beskrives metoder til oprensning, transport og bortskaffelse, som anvendes i Danmark. For de enkelte områder beskrives metode, teknologi, økonomi, miljø, love og afgifter.

I afsnit 11 listes en række behov og muligheder indenfor områderne lovgivning, oprensning, transport og bortskaffelse, som kan sikre en lettere og miljømæssig mere hensigtsmæssig håndtering og bortskaffelse af havnesediment.

I forbindelse med dette projekt er 45 entreprenører, bygherrer og stenfiskere blevet bedt om at udfylde et spørgeskema, hvis de udbød ydelser inden for oprensning, transport eller bortskaffelse af havnesediment. De firmaer, som har besvaret spørgeskemaet, er angivet på en liste i bilag 1, hvoraf det fremgår hvilke ydelser det enkelte firma udbyder.

I bilag 2 er der vist eksempler på omkostninger ved bortskaffelse af forskellige mængder og typer sediment.

5.5 Afgrænsning

Projektet indeholder ikke oplysninger om genanvendelse af havnesediment i Danmark. Søges oplysninger om dette emne, henvises til projektet om nyttiggørelse, rensning og fraktionering af havneslam.

I rapporten er det ikke vurderet, hvilke stoffer der kan udgøre et forureningsproblem. Det er alene vurderet, om partikler kan trænge ud til det omgivende miljø ved forskellige deponeringsmetoder. Når der konstateres et konkret forureningsproblem relateret til sedimentet, må det vurderes, om det konkrete stof findes i opløst form eller hvilke partikler stoffet normalt bindes til. På baggrund heraf vurderes den mest hensigtsmæssige måde at oprense, transportere og deponere sedimentet.

6. Håndtering af havneslam i Europa og USA

Bortskaffelse af forurenet havnesediment er et globalt problem. Over hele verden udvikles der løbende nye teknologier indenfor både oprensning og bortskaffelse af havnesediment. De nye teknologier afhænger af udfordringerne i det enkelte område.

Kravene til oprensningsudstyret afhænger af sammensætningen af det havnesediment, der skal oprenses samt af om sedimentet skal opgraves fra åbent hav, et floddelta, en dyb fjord, en sø eller andet. Ligeledes er valget af oprensningsudstyr afhængig af gældende miljøkrav. Oprensningsmetoderne bliver derfor tilpasset den enkelte opgave.

Der er store omkostninger forbundet med bortskaffelse af havnesediment, i form af udgifter til leje af udstyr, bemanding af materiel, samt afgifter til bortskaffelse af det forurenede materiale. Derfor går en del af udviklingen i retning mod at optimere alle "processerne" for at holde udgifterne nede.

Da forholdene for oprensning af sediment endvidere varierer geografisk, er der i det følgende beskrevet nogle udviklingstendenser for nogle udvalgte lande.

6.1 Holland

Oprensningskarakteristika

I Holland skal ca. 20 millioner m³ sediment fjernes hvert år. Heraf er ca. 15 millioner m³ rent eller svagt forurenet sediment, hovedsageligt af marin oprindelse. Dette sediment klappes. Det resterende er forurenet og bortskaffes ved deponering.

Affaldspolitik

Det er regeringens fremtidsmål, at alt det udgravede materiale skal være så rent, at det kan relokaliseres i stedet for at blive deponeret. Dette mål skal nås ved at fokusere på kildekontrol. Det mere umiddelbare mål, fastsat af den hollandske regering, er, at 20 % af det sediment, der i dag deponeres, skal kunne anvendes til brugbare formål (van´t Hoff et al. 1999). Dette mål skal nås gennem anvendelse af økonomisk rentable behandlingsprocesser, der kan minimere mængden til deponi.

Deponering

Et specialkonstrueret deponeringssite blev opført i 1987. Dette deponeringsanlæg er en halvø med en volumen på 90 millioner m³ og med en opbevaringskapacitet for 150 millioner m³ slam som afvandes. Deponeringsområdet aftager forurenet slam og det vil sandsynligvist kunne aftage slam indtil 2010 (Mollema 1997).

Behandling

Da deponering er dyrt, er der i Holland igangsat forskellige forsknings- og teknologiudviklingsprogrammer med henblik på at undersøge muligheden for økonomisk rentable metoder til behandling og genanvendelse af forurenet slam. Praktiske erfaringer er opnået med afvanding og separering af sandstørrelse med henblik på at ekstrahere en brugbar sandfraktion (Mollema 1997; Van Raalte 1997; Van Veen and Cuperus 1999; Van´t Hoff et al. 1999). Den resterende del skal fortsat deponeres.

Behandlingsteknikker der benyttes i højere eller mindre grad (forsøgsniveau) i Holland er følgende (Ferdinandy et al. 1999):

1. Opbevaring i depot (nul alternativet)
2. Termisk desorption
3. Landfarming
4. Bioreaktorer
5. Fraseparering af den grove fraktion
6. Immobilisering vha. smeltning
7. Immobilisering (opvarmning og dannelse af en fast masse).

Basis for at kunne gå mod en bæredygtig udvikling, er udvikling af et styringsprogram koncentreret omkring det udgravede slam. Ved at klassificere slammet og bestemme slammets kvalitet, er det muligt at igangsætte rentabel behandling og finde nyttige anvendelser (Mollema 1997; Mosmans og Van Mill 1999). Projekter, der belyser dette, er igangsat og teknikker er nu blevet udviklet i Holland, hvor man kan forudsige resultatet af modning og separering af oprenset sediment, således at man kan forudsige anvendelsesmulighederne (Van Veen og Cuperus 1999).

I dag er teknologien for klassificering og behandling af slammet i orden og klar til at blive anvendt. Storskalabehandling af forurenet udgravet slam er dog endnu ikke sat i værk i Holland. Ud over at der er mangel på tilstrækkelig kapacitet for behandling, så er prisen for behandling også højere end for deponering (Ferdinandy et al. 1999).

6.2 Tyskland

Som eksempel her fremhæves Hamburg havn, hvor der årligt udgraves omkring 2 millioner m³ slam.

Den overordnede indstilling fra Miljømyndighederne i Tyskland er, at mængderne af oprenset sediment, der sendes til deponering, skal reduceres. I Tyskland er der et stort og vedvarende behov for oprensning af sediment. Flere tiltag er taget for at imødekomme kravet om øget genanvendelse.

I 1993 opstartede man i Hamburg havn et behandlingssystem for at reducere mængden af oprenset sediment, der sendes til deponering. Dette såkaldte METHA (mechanical treatment of dredged harbour sediments) system separere sedimentet i fraktionerne silt og sand. På anlægget kan omkring 600.000 tons tør materiale behandles om året. I slutningen af 1996 blev METHA udvidet med endnu en klassifikationsenhed der resulterede i at yderligere finseparering kunne foretages (Pröpping 1997).

Det opgravede materiale separeres i fraktionerne sand, fint sand og silt ved at sedimentet vaskes og ledes gennem hydrocyclon systemer. Efterfølgende drænes sedimentfraktionerne. Vandet, der benyttes til at behandle og vaske, kontrolleres i et recirkuleringssystem og det overskydende vand renses i et rensningsanlæg, hvorefter det returneres til Elben.

Sandfraktionerne benyttes som konstruktionsmateriale. Siltbakker (op til 38 meter) konstrueres fra det klassificerede og afvandede silt fra Hamburg. Disse specialdepoter bygges på eksisterende gamle afvandingsmarker. Silten indkaples og benyttes til rekreative områder. Bakkerne overvåges bl.a. vha. miljøovervågning af grundvand, støv, larm, gas udvikling og vegetationsudvikling.

Silt fra Elben har ligeledes fundet anvendelse i forbindelse med fyldning af havnebassiner for at opbygge områder til havneformål (Pröpping 1997).

Som et andet eksempel på tiltag til reduktion af deponeringsmængden kan nævnes, at der i 1994 Bremen og Bremerhaven blev indført et nyt miljøstyringssystem for håndtering af havneslam. Havnesediment pumpes fra oprensningsstedet hydraulisk til "drænmarker" hvor slammet tørres og stabiliseres. Det tørre og drænede slam deponeres derefter i specialdepoter. Ved at dræne slammet bliver 700.000 m³ reduceret til 20.000 m³ Vandet pumpes til et drænvandsreservoir, hvorfra det kan genbruges som jet vand for den hydrauliske pumpe. Overskydende vand afledes til recipienten efter rensning.

Drænmarkerne, drænvandsreservoiret og specialdepotet er alle forseglede. Depotområdet har ligeledes drænsystem såvel som en endelig slutafdækning.

Som er tilfældet ved Hamburg deponeres sedimentet fra Bremen og Bremerhaven som bakker tiltænkt anvendelse til rekreative formål. Ligeledes kan slammet blandes med mineraler og benyttes som byggemateriale (Biener et al. 1999).

6.3 Sverige

I forbindelse med oprensning af 120.000 m³ kraftigt forurenet slam fra Järnsjön i Sverige stillede de svenske miljømyndigheder skrappe krav til oprensningen, håndteringen og bortskaffelsen af det forurenede slam. Der blev stillet krav om anvendelse af skånsomme metoder, således at faren for spredning af forurenet sediment blev minimeret. For at kunne tilfredsstille de pågældende krav blev der udviklet en miljøvenlig teknologi (Erikson, 2000).

Oprensningen blev styret således, at kun en veldefineret lagtykkelse af slam blev fjernet. Inden oprensningen blev påbegyndt, blev der opbygget en terrænmodel af det eksisterende terræn. På basis af forundersøgelser blev der således opbygget en model af bunden, som den var ønsket efter oprensningen. Disse oplysninger blev lagret i et system og anvendt til at styre oprensningen (Hartmann, 2000).

Ved oprensning med denne metode foretages selve oprensningen af slammet fra en flåde, monteret med et specielt konstrueret sugehoved, hvor man ved sugning oprenser slammet. Sugehovedet styres med en nøjagtighed på centimenter-niveau ved hjælp af et positioneringssystem, således at man præcist fjerner den foreskrevne lagtykkelse på den aktuelle position. Sugehovedet er konstrueret således, at der ikke suges mere vand end nødvendigt op sammen med slammet. Positionen af sugehovedet, det oprensede areal og de fjernede lag slam vises kontinuert på PC-monitorer, og oplysningerne lagres til senere dokumentation for og kontrol af det udførte arbejde.

Kapaciteten ved anvendelse af den pågældende teknik er på 100-200 m³ sediment (tørstofindhold omkring 5 %) i timen. Det opsugede sediment bliver pumpet til et deponeringsanlæg. Den maksimale dybde, der kan opereres ved, er 14 m og pumpeafstanden er højst 3 km uden ekstra indsat pumpekapacitet (Erikson, 2000).

Oprensningen i de meget forurenede områder af Järnsjön søen blev udført under beskyttelse af et siltgardin. Processen forløb uden ophvirvling af slam og forureningen blev derfor ikke spredt yderligere. Slammet fra Järnsjön undergik mekanisk afvanding og blev derefter deponeret på land. Landdepotet blev dækket med et forsejlende og dækkende lag og blev derefter dækket med 1.2 m uforurenet jord. Efterfølgende blev området sået til (Gullbring, 1998).

6.4 Norge

Miljømyndighederne i Norge havde i forbindelse med projekt med oprensning af forurenet sediment på militærbasen Haakonsvern ved Bergen stillet krav om, at der ikke blev fjernet mere end maksimalt 20 cm af sedimentet og at det skulle ske på en sådan måde, at forureningen ikke blev spredt til de omkringværende vandmasser (Solhaug, 2000).

Ved det pågældende projekt skulle der oprenses 400.000 m² sediment.

Ved oprensningsopgaven ved Haakonsvern ved Bergen benyttes en modificeret slæbesuger, af samme type som benyttes ved adskillige oprensningsopgaver i Sverige (afsnit 6.3). To oprensningsfartøjer blevet udviklet til den specifikke opgave. Det ene oprensningsfartøj kan betjene dybder ned til 22 meter og det har en daglig opsamlingskapacitet på ca. 800 – 1.000 m². Det andet udstyr kan betjene dybder ned til 45 meters dybde og det har en daglig opsamlings kapacitet på ca. 1.100 – 1.500 m² afhængig af dybde og bundforhold. Selve sugehovedet på fartøjerne er udviklet til at kunne følge bundens topografiske variationer og med stor nøjagtighed at kunne oprense meget fine og løse partikler. Sugehovedet er udstyret med positioneringsudstyr og videokamera, således at operatøren hele tiden kan overvåge oprensningen.

Sugehovedet kan monteres med forskellige typer mundstykker varierende i størrelse mellem 2,2 og 6,3 m². Placeringsnøjagtigheden på sugehovedet er på ca. 3-4 cm.

Ved oprensningsprojekter, hvor der kun skal fjernes et veldefineret sedimentlag fra en ujævn bund, oprenses store mængder vand sammen med sedimentet. Tørstofindholdet i det oprensede materiale er omkring 5%.

Det forurenede sediment fra Haakonsvern blev pumpet ind i to spulefelter, uden forinden at have undergået anden behandling end en mekanisk udsortering af partikler større end 15 mm.

6.5 USA

Affaldspolitik

Oprensning

Ved oprensninger ved mindre marinaer, søer og floder benytter man sig i flere tilfælde i USA af det mindre sugefartøj, Mud Cat. Mud Cat´en opererer på små vanddybder 0,6-4,5 meter og den kræver kun en besætning på 2 mand. Den består af en selvsejlende pram monteret med en hydraulisk styret udligger. Udliggeren er placeret forrest på prammen og det er herfra, at oprensningen foretages. Et skærehoved monteret på udliggeren kan foretage et "snit" på 2,4 meters bredde ved en dybde på op til 4,5 meter. Bag skærehovedet sidder en snegl, der fører det opgravede materiale til en centrifugal sugepumpe. Materialet pumpes derefter gennem et rørsystem til et deponeringsområde.

Mud Cat´en drives frem langs modullinjer afsat med ca. 2,5 meters afstand. De 2 mænd, der bemander båden, kan egenhændigt sørge for både opstilling og udgravning og omkostningerne kan derfor holdes nede.

Mud Cat´en fremstilles som at kunne levere en mere miljøvenlig oprensningsteknik i forhold til de mere konventionelle og større oprensningsfartøjer og den har derfor været foretrukket til flere oprensningsjobs i følsomme områder. Der er forholdsvist lille turbiditetsgenerering ved anvendelse af Mud Cat. Ved at dække sneglebordet med et mudderskjold, som kan trækkes tilbage, kan turbiditetsgenereringen minimeres ved oprensningen.

Ved oprensning med Mud Cat kan sedimentet oprenses med relativt højt tørstofindhold (Ellicott International, 2000).

7. Danske regler for håndtering

7.1 Overblik over lovgivning og myndigheder

I Danmark henhører lovgivningen omkring håndtering og deponering af sediment under en række forskellige ministerier. Ansøgeren skal dog kun fremsende ansøgningsmateriale til én myndighed. Denne myndighed sender materialet ud i høring til alle de øvrige ministerier, som skal forholde sig til den konkrete sag. Det har ikke været muligt at angive typiske sagsbehandlingstider, da disse i henhold til de adspurgte myndigheder varierer meget og afhænger af den konkrete sag. Det kan derfor anbefales ansøgeren at spørge om, hvornår der kan forventes en afgørelse i forbindelse med ansøgningen.

I skemaet nedenfor er der anført gældende lovgivning og godkendende myndighed, som skal kontaktes i forbindelse med ansøgninger om oprensning og bortskaffelse af sediment.

Modtagerne af ansøgningsmaterialet fremsender materialet til høring ved de relevante myndigheder, afhængigt af sagens art og omfang. Følgende forhold vurderes ved de respektive myndigheder:

1. Amtet vurderer de miljømæssige forhold i alle sager om håndtering af havbundsmateriale.
2. Kystinspektoratet, som hører under Trafikministeriet, vurderer forhold omkring etablering af anlæg på kystterritoriet og genanvendelse af rent sediment, når det anvendes til kystfodring.
3. Skov- og Naturstyrelsen, som hører under Miljø- og Energiministeriet, vurderer forhold omkring råstofindvinding, naturbeskyttelsesinteresser og arkæologiske forhold ved alle oprensnings-, uddybnings- og klapsager.
4. Farvandsvæsnet, som hører under Forsvarsministeriet, vurderer forhold omkring sejladssikkerhed og kabelinteresser. Farvandsvæsnet høres i alle sager om oprensning, uddybning og klapning.
5. Fiskeridirektoratet, som hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, vurderer konsekvenserne for de lokale fiskeinteresser. Fiskeridirektorat høres i alle sager om oprensning, uddybning og klapning af havbundsmateriale.
6. Søfartsstyrelsen, som hører under Erhvervsministeriet, vurderer forhold som vedrører sejladssikkerhed i forbindelse med etablering af arbejder på søterritoriet.

De lovgivningsmæssige bindinger, som er angivet i ovenstående skema vil blive gennemgået nærmere i de efterfølgende afsnit.

7.2 Sediment til klapning

Tilladelse

Det er amtsrådet i det amt hvori klapningen ønskes foretaget, der meddeler tilladelse til dumpning af oprenset havbundsmateriale i henhold til Lov om beskyttelse af havmiljøet § 26 stk. 1. Hvis oprensningen og klapning foregår i 2 forskellige amter, skal ansøgning om tilladelse sendes til det amt, som klapningen ønskes foretaget i.

Det fremgår af "Lov om beskyttelse af havmiljøet", bilag 1, hvilke forhold der skal tages med i vurdering ved meddelelse af en klap tilladelse. Det fremgår af lovens bilag 2, hvilke stoffer sedimentet kun må indeholde i uvæsentlige mængder og koncentrationer.

Det fremgår af §3 i "Bekendtgørelse om dumpning af oprenset havbundsmateriale", at en ansøgning skal indeholde oplysninger om:

1. Arten af materialet som ønskes klappet
2. Mængden angivet i m³
3. Tykkelsen af laget af materiale som skal oprenses og klappes
4. Angivelse af arbejdsområdet
5. Forslag til klapplads
6. Tidsplan for arbejdet

Når amtet har modtaget ansøgningen, sendes den til relevante høringsparter, som beskrevet i afsnit 7.1. I henhold til bekendtgørelsens §3 skal Fiskeridirektoratet, Farvandsvæsnet og Skov- og Naturstyrelsen høres. Hvis der skal klappes i et EF-beskyttelsesområde, eller i et område med en vanddybde på under 6 meter, skal miljøministeren meddele samtykke hertil.

Når amtet har modtaget ansøgningen, vil amtet vurdere om der skal udtages prøver af sedimentet for at undersøge sammensætningen af sedimentet og tilstedeværelsen af forurenende stoffer i sedimentet. Antallet af prøver der eventuelt skal udtages og antallet af parametre der analyseres for, vurderes i hver enkelt sag ud fra mængden, som skal oprenses, samt ud fra potentielle forureningskilder i området. Prøverne kan blive analyseret for en eller flere af de parametre, som fremgår af bilag 1 og 2 i "Bekendtgørelse om dumpning af oprenset havbundsmateriale" og "Lov om beskyttelse af havmiljøet". Amtet kan pålægge ansøgeren udgifterne til prøveudtagning og analyse.

Analyseresultaterne danner grundlag for amtets vurdering af om oprensningsmaterialet kan tillades klappet.

Ud fra oplysninger om klappladsen vurderes det, om sedimenttypen kan klappes på den foreslåede plads.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, hvilke forhold tilladelsen kan sætte vilkår for. Tilladelsen kan indeholde retningslinier for, hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger, der skal gennemføres i forbindelse med oprensning, transport og dumpning af havbundsmateriale. Foranstaltningerne skal sættes i værk for at sikre, at oprensning og transport påvirker området, hvor oprensningen finder sted mindst muligt. Tilladelsen kan indeholde vilkår om, at der skal udtages prøver under og efter oprensningen har fundet sted som dokumentation for, at de opstillede kriterier er opfyldt.

Amtet fører tilsyn med at klaptilladelsens vilkår overholdes.

Når der meddeles en afgørelse om klapning, skal denne indeholde en klagevejledning.

7.2.1 Etablering af klapplads

Amterne skal placere klappladser på dansk søterritorium, og klappladserne skal være optaget som retningslinie i amtsrådets regionplan, og udlagt med lempet målsætning. Gamle klappladser indeholdende forurenet materiale skal bevares i regionplanen, også efter at de ikke mere benyttes til klapning.

En klapplads er ikke et egentligt anlæg, men et område hvortil der i hver enkelt sag bliver givet en tilladelse til specifik anvendelse. Vilkår for anvendelse af pladsen opstilles i hver enkelt tilladelse. Derfor skal der ikke meddeles en miljøgodkendelse af disse klappladser.

Klappladsens egnethed vurderes i hver enkelt sag i henhold til "Bekendtgørelse om dumpning af oprenset havbundsmateriale"

7.3 Oprensning af forurenet sediment

Tilladelse til oprensning af forurenet havnesediment meddeles af amtsrådet i det amt oprensningen finder sted i henhold til "Lov om miljøbeskyttelse" § 27. stk.2.

Det fremgår ikke af bekendtgørelser eller vejledninger, hvilke oplysninger der skal fremsendes for at opnå tilladelsen. Det er dog praksis, at det som minimum skal oplyses:

1. Hvorfor oprensningen er nødvendig.
2. Arten af materialet.
3. Mængden angivet i m.³
4. Tykkelsen af laget af materiale som skal oprenses.
5. Angivelse af arbejdsområdet.
6. Forslag til metode til oprensning og evt. forslag til forureningsbegrænsende foranstaltninger.
7. Oplysninger om, hvortil materialet skal bortskaffes.
8. Tidsplan for arbejdet.

Når amtet har modtaget ansøgningen, sendes den til relevante høringsparter, som beskrevet i afsnit 7.1

Når amtet har modtaget ansøgningen, vil de vurdere om der skal udtages prøver af sedimentet for at undersøge sammensætningen af sedimentet, hvis sammensætningen ikke allerede er beskrevet tilstrækkeligt. Antallet af prøver der udtages, og antallet af parametre der analyseres for, vurderes i hver enkelt sag blandt andet ud fra mængden, som skal renses op, samt ud fra potentielle forureningskilder i området. Prøverne kan blive analyseret for de relevante parametre, der er anført i bilag 2 i "Lov om beskyttelse af havmiljøet". Ansøgeren kan pålægges at betale udgifterne til prøveudtagning og analyse.

Analyserne gennemføres for, at myndighederne har et grundlag for at afgøre, om der skal sættes vilkår for oprensningen for at minimere påvirkningen af omgivelserne. Analyseresultaterne skal også danne baggrund for beslutningen om, hvordan materialet skal bortskaffes, og om der skal fastsættes restriktioner i forbindelse med dette.

Tilladelserne kan indeholde vilkår for, hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger, der skal gennemføres omkring oprensningen og transporten af havbundsmaterialet. Foranstaltningerne skal sættes i værk for at oprensningen og transporten påvirker området mindst muligt. Tilladelsen kan indeholde vilkår om, at der skal udtages prøver under og efter oprensningen som dokumentation for at de opstillede kriterier er opfyldt.

Når der meddeles en afgørelse, skal denne indeholde en klagevejledning.

Amtet fører tilsyn med at tilladelsen vilkår efterleves.

7.4 Uddybning af havbunden

Tilladelse

Tilladelse til uddybning ud over offentliggjort dybde skal indhentes hos Kystinspektoratet. Tilladelsen meddeles i henhold til "Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet og om kundgørelse af ordensreglementer for havne" nr. 1051 § 4.

Det fremgår ikke af bekendtgørelser eller vejledninger, hvilke oplysninger der skal fremsendes for at opnå tilladelsen. Det skal dog som minimum oplyses

1. Hvor uddybning foretages
2. Hvorfor uddybning er nødvendig
3. Hvilken udstrækning uddybning skal have

Hvis det opgravede materiale ønskes klappet, deponeret eller genanvendt, skal der indhentes særskilt tilladelse hertil.

Afhængigt af sagens omfang sendes ansøgningen til høring hos relevante høringsparter jvf. afsnit 7.1

En tilladelse kan blandt andet indeholde krav om, at der foreligger en tilladelse til at bortskaffe det opgravede materiale, inden arbejdet kan påbegyndes.

Når der meddeles en afgørelse om uddybning, skal denne indeholde en klagevejledning.

VVM-procedure

Ved ansøgning om uddybning, skal Kystinspektoratet i henhold til § 6 i "Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet og om kundgørelse af ordensreglementer for havne" afgøre, om der skal gennemføres en VVM-procedure for det pågældende projekt. I "Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet(VVM)", er det beskrevet, hvilke anlæg der er omfattet, og hvilke oplysninger der skal ligge til grund for vurderingen af, om proceduren skal gennemføres.

Høringsparterne som udtaler sig om ansøgningsmaterialet skal også udtale sig om, hvorvidt de mener der skal gennemføres en VVM-vurdering. På baggrund af udtalelser fra høringsparter og egen vurdering træffer Kystinspektoratet en afgørelse som kan påklages.

7.5 Deponering i depot eller specialdepot

I henhold til "Lov om miljøbeskyttelse" er det amtsrådet der meddeler miljøgodkendelse til depoter, specialdepoter og spulefelter i henhold til "Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse" § 33. Amtsrådet meddeler også tilladelse til udledning af spildevand direkte til recipienten i henhold til § 28.

Det fremgår af "Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed", hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde, og hvilke forhold der kan stilles vilkår for i en miljøgodkendelse. En afgørelse skal indeholde en klagevejledning, da afgørelser kan påklages.

Det er amtet som fører tilsyn at med vilkårene i godkendelsen overholdes.

Hvis depotet etableres som en udvidelse i søterritoriet, skal Kystinspektoratet meddele tilladelse hertil.

Der skal betales en årlig afgift til amtet i henhold til "Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven". Afgiften ligger p.t. fra 500 – 224.000 kr.

I henhold til "Lov om planlægning" og "Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning" skal der gennemføres en VVM-procedure i forbindelse med etablering af depoter.

Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1 og 2, hvilke anlæg der er omfattet af bekendtgørelsen. Hvis et depot er omfattet af bilag 1, skal der altid gennemføres en VVM-procedure. Er depotet i stedet omfattet af bilag 2, skal amtet foretage en vurdering af, om det er nødvendigt at gennemføre en VVM-procedure. Det fremgår af bilag 3, hvilke forhold der skal lægges til grund for denne vurdering.

Det er amtsrådet som træffer afgørelsen, og afgørelsen kan påklages.

7.6 Udledningstilladelse direkte til recipient

En ansøgning om en tilladelse til udledning af forurenet vand fra et depot, skal fremsendes til kommunen, hvori depotet skal etableres. Kommunen afgør, om ansøgningen skal sendes videre til behandling i amtet. Direkte udledning til recipient fra et depot vil i udgangspunktet blive behandlet i amtet. Det er den myndighed, som behandler sagen, der afgør, hvilke oplysninger ansøgningsmaterialet skal indeholde.

Det fremgår af "Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4", hvilke forhold, der kan reguleres i en udledningstilladelse.

En afgørelse fra myndigheden skal indeholde en klagevejledning.

I henhold til "Lov om afgift af spildevand", skal en virksomhed med en udledning af spildevand direkte til recipient og virksomheder som nedsiver spildevand, anmeldes hos Told og Skat. Denne myndighed vil påligne virksomheden en afgift, som afhænger af mængden af spildevand som udledes, og mængden af næringssalte og iltforbrugende stoffer i spildevandet.

7.7 Udledningstilladelse til kommunalt afløbssystem

En ansøgning om en tilladelse til at tilslutte spildevandsstrømmen fra et anlæg til det kommunale afløbssystem, skal fremsendes til kommunen.

Kommunen træffer afgørelse i henhold til "Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4" om, hvilke forhold der skal reguleres i en tilslutningstilladelse.

Kommunen meddeler, hvad afløbsafgiften for spildevandet skal være.

7.8 Andre regler

Transport

Der skal ikke meddeles særskilt tilladelse til selve transporten af det opgravede slam. Afgørelser om oprensning, uddybning og klapning vil dog ofte indeholde restriktioner omkring transporten, som skal efterleves.

Det er amtet som fører tilsyn med, at vilkårene overholdes.

Indberetning af opgravede mængder til klapning

Havbundsmateriale som klappes er ikke omfattet af kommunens affaldsregulativer og er ikke omfattet af de almindelige bestemmelser for affald.

I henhold til "Bekendtgørelse om dumpning af oprenset havbundsmateriale(klapning)", skal amtet underrettes om mængden i henholdsvis tons og m³, umiddelbart efter klapningen er udført. Amtet skal én gang årligt indberette til Miljøstyrelsen, hvor store mængder der er klappet det foregående kalenderår.

Indberetning af opgravede mængder forurenet havbundsmateriale

I henhold til "Bekendtgørelse om afgift på affald og råstoffer" nr. 570 af 3. august, §11, stk. 7 er anlæg til deponering af oprensningssedimenter fritaget for registrering. Dermed er disse virksomheder ikke omfattet af indberetningspligten(ISAG) i henhold til "Bekendtgørelse om affald" §15 – 19.

Hvis sedimentet modtages på et depot, hvor der modtages forskellige typer affald, skal det indberettes til Miljøstyrelsen, da disse virksomheder er registreringspligtige i henhold til "Bekendtgørelse om afgift på affald og råstoffer".

Registrering af transporterede mængder

I henhold til "Bekendtgørelse om affald" skal transportører af det havnesediment som hverken skal klappes eller genanvendes føre register over transporterede mængder, -type, affaldets producent og afleveringssted. Disse oplysninger skal opbevares i 5 år.

Det er affaldsproducenten, som oftest er kommune eller havn, der skal give disse oplysninger til transportøren. Hverken transportør eller affaldsproducent er pålagt indberetningspligt til Miljøstyrelsen. Dermed skal der ikke ske indberetning af mængden af opgravet forurenet sediment.

Afgifter

Hvis oprenset sediment afleveres på et depot som modtager blandet affald, vil det blive pålagt statsafgift i henhold til "Bekendtgørelse om afgift på affald og råstoffer"

Genanvendelse

Hvis oprensningsmaterialet anvendes i stedet for jomfruelige råstoffer, skal Skov- og Naturstyrelsen kontaktes med henblik på at få fritagelse for råstofafgiften ved anvendelse af materialet.

Beskrivelse af myndighedsbehandling i forbindelse med genanvendelse af produktet til f.eks. vejmateriale, strandfodring, jordforbedringsmiddel, rekreative områder som f.eks. fugle-ø, eller mursten er nærmere beskrevet i Miljøstyrelsens arbejdsrapport om nyttiggørelse, rensning og fraktionering af havneslam.

8. Gennemgang af oprensningsteknikker

8.1 Metodevalg

Ved udførelse af oprensnings/uddybnings opgaver er der adskillige faktorer der skal tages højde for i forbindelse med valg af korrekt gravemateriel. Det er nødvendigt at fokusere på områdets karakteristika, herunder bundtopografi, sedimenttype og forureningsgrad, bølger og vanddybde. Ligeledes er det væsentligt at have oplysninger om mængden af sediment, der skal oprenses, samt pladsforholdene i det pågældende område, transportvej og bortskaffelsesmetode.

Ved oprensning af forurenet sediment skal der yderligere tages højde for miljøforholdene i området, herunder tilladelige grænser for suspension af forurenet materiale under udgravning.

På de følgende sider er oprensning af sediment med ovenstående materiel nærmere beskrevet i skemaer. Informationen for udarbejdelse af skemaerne er indhentet gennem samtale med danske entreprenører, fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget i foråret 2000, fra relevante hjemmesider (CEDA, 2000; IADA, 2000; MAGIS, 2000; Ministerie van Verkeer en Waterstaat, 2000; PIANC-AIPCN, 2000) og fra en række rapporter (Nielsen, R. 1989; PIANC, 1977; PIANC, 1996; og Statshavneadministrationen Frederikshavn, 1989), notater, konferenceoplæg (Hartmann, 2000; Øresund Link Dredging & Reclamation Conference, 1999) og egne erfaringer. Der er ikke opgivet kildehenvisning under de enkelte skemaer, men relevant litteratur er opgivet i litteraturlisten og firmaer der har bidraget med information er listet i bilag 1.

8.2 Økonomi

Økonomien, der er beskrevet under hver af metoderne, er almindelige vejledende gængse priser, der dog varierer betydeligt afhængig af de ovenfor nævnte forhold tilknyttet den enkelte opgave. Priserne er alle indhentet i efteråret 2000 fra danske entreprenører, der udbyder oprensning og transport af havnesediment (bilag 1).

8.3 Miljøpåvirkninger

Det beskrevne oprensnings materiel og metoder kan finjusteres og den operationelle kontrol kan skærpes, således at miljøpåvirkningen under oprensningsarbejdet mindskes betydeligt. Eventuelle krav om mindsket turbiditet under oprensning vil dog resultere i højere priser end de her nævnte.

Udover at selve oprensningsmateriellet kan finjusteres, er der andre tiltag der kan mindske spredningen af sedimentet.

Selve oprensningsarbejdets dybde og udstrækning styres mest almindeligt af elektronisk positionering og dybdemålingsudstyr. Dette udstyr er ikke nærmere beskrevet i denne rapport.

8.4 Yderligere oplysninger

For beskrivelse af andet oprensningsmateriel der fortrinsvist benyttes i udlandet henvises til Dansk Hydraulisk Institut (1989), PIANC (1977;1996) eller USACE (1983).

8.5 Slæbesuger

8.6 Stiksuger

8.7 Skære/suge gravemaskine

8.8 Spandkædemaskine

8.9 Grab, miljøgrab eller skovl

9. Gennemgang af transportmuligheder

Metoder

Ved valg af optimal transport metode for det opgravede havnesediment bør en række faktorer vurderes, såsom oprensningsmetode og materiel, transportafstand og transportforhold, kapaciteten af bortskaffelsesenheden og oprensningens omfang.

Definitioner

For at opnå sammenligneligt grundlag for både beskrivelse af transport fartøjer og de oplysninger der er indhentet fra kontaktede entreprenører er følgende definitioner anvendt:

Det er almindeligt at finde variationer af disse definitioner. Således kaldes et skib monteret med hydraulisk gravmaskine ofte for en gravepram.

Alle typerne kan monteres med støtteben der kan hjælpe til at fastholde fartøjet under oprensning og pålæsning af sediment.

Økonomi

Økonomien, der er beskrevet under hver af metoderne, er almindelige vejledende gængse priser, der dog varierer betydeligt afhængig af den enkelte opgave. Priserne er alle indhentet i efteråret 2000 fra danske entreprenører, der udbyder oprensning og transport af havnesediment (bilag 1).

9.1 Splitpram og klappram

9.2 Lukket pram

9.3 Skib

9.4 Rørledning

9.5 Lastbil

10. Beskrivelse af bortskaffelsesmetoder

Metodevalg

Der er en række faktorer der er afgørende for valg af bortskaffelsesmetode. Forureneningsgraden af sedimentet er afgørende for, hvilke miljømæssige krav der stilles til bortskaffelsen, mens sedimentets karakter er afgørende for hvilke metoder der er mulige at anvende. Samtidig kan der være andre interesser som f.eks. behov for opfyldningsmateriale, der kan have betydning for valget. Der udover kan lokale forhold udelukke en ellers teknisk god løsning.

Bortskaffelsesmetoderne kan generelt opdeles i 3 hovedgrupper :

På de følgende sider er de nævnte bortskaffelsesmetoder nærmere beskrevet i skemaer. Informationen for udarbejdelse af skemaerne er indhentet gennem samtale med danske entreprenører, fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført i efteråret 2000, og fra en række rapporter (Bernard WD, 1978; Dansk geoteknik, 1989; Nørgård H.; PIANC, 1986; PIANC, 1998; Statsadministrationen Frederikshavn, 1989), konferenceoplæg og fra egne erfaringer. Der er ikke opgivet kildehenvisning under de enkelte skemaer men relevant litteratur er opgivet i litteraturlisten og firmaer der har bidraget med information er listet i bilag 1.

Økonomi

Økonomien, der er beskrevet for de enkelte metoder, er vejledende overslagspriser der varierer meget afhængig af de lokale forhold. Specielt i de tilfælde, hvor der skal etableres egentlige konstruktioner, som for eksempel i forbindelse med spulefelter, specialdepoter og lossepladsdepoter. Priserne angiver niveauet for efteråret 2000.

Miljøpåvirkninger

For de enkelte bortskaffelsesmetoder er der beskrevet, hvilke miljøpåvirkninger der kan forventes fra deponeringen.

10.1 Klapning

10.2 Kontrolleret klapning

10.3 Kapning

10.4 Spulefelt

10.5 Specialdepot i kystzonen, evt. som udvidelse af havneareal

10.6 Deponering på losseplads

11. Beskrivelse af udviklingsbehov

Udviklingen i metoder til håndtering af havnesediment har tidligere i væsentlig grad været styret af konkrete opgavers fysiske rammer og krav, samt ønsket om at være økonomisk konkurrencedygtige. Inden for det sidste årti er kravene om en miljørigtig håndtering kommet til. Det må forventes, at udviklingen rettet mod at opfylde stadigt strengere miljøkrav, vil være den dominerende udviklingsfaktor i den nærmeste fremtid.

Som det fremgår af materialet, eksisterer en bred vifte af metoder for at håndtere havnesediment miljørigtigt, men disse bliver ikke udnyttet i fuldt omfang i dag. Det er hovedsageligt på grund af den nuværende praksis, som blandt andet skyldes, at det er relativt omkostningskrævende for havnene at benytte de miljøvenlige metoder og deponeringsanlæg.

Der findes en række konkrete problemstillinger i forbindelse med håndtering af havnesediment, som med fordel kan undersøges eller kortlægges af hensyn til miljøet, havnenes økonomi og entreprenørernes mulighed for at investere i miljørigtigt udstyr.

Felter, der i første række trænger sig på som indsatsområder, omkring opfyldelsen af strengere miljøkrav er:

Udstyr til oprensning af sediment

Kortlægning af udstyr som er specielt velegnet til optagning af små mængder sediment ud fra en teknisk økonomisk vurdering

Vurdering af både korttids- og langtidseffekt på miljøet fra nye anlæg

Mulighed for etablering af centrale depoter for forurenet havnesediment

Indretning af centrale depoter

11.1 Udvikling af koncept for integreret tørre- afvandingsenhed med tilhørende depot

Udstyr til oprensning af små mængder sediment

Det er relativt dyrt at oprense mindre mængder sediment. Der findes udstyr, som er udviklet specielt til oprensning af mindre mængder sediment. Dette udstyr anvendes primært i udlandet men benyttes dog også i et vist omfang i Danmark til oprensning af søer og vandhuller. Da der i denne rapport er lagt vægt på at beskrive de teknikker der i dag anvendes af danske entreprenører til oprensning og bortskaffelse af havnesediment, er dette udstyr ikke beskrevet nærmere end hvad der er angivet i afsnit 6.5. Det bør dog undersøges om dette udstyr også med fordel kan anvendes til oprensning af havnesediment.

Det bør kortlægges hvilket udstyr der findes andet end det der primært benyttes i dag, til oprensning af mindre mængder sediment både på det danske og det internationale marked, som er billigt at mobilisere, og som kan beskytte miljøet på en tilfredsstillende måde under oprensningen.

At anbefale typer af udstyr, som fungerer mest hensigtsmæssigt ud fra en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering.

11.2 Etablering af centrale depoter

Praksis hos miljømyndighederne peger i retning af krav om bortskaffelse af forurenet havnesediment i tætte kontrollerede depoter. Med mange små og forskellige deponeringsanlæg vil der være forskel på krav til bortskaffelse på grund af lokale forhold, og der vil være forskel på miljøpåvirkningerne fra de forskellige anlæg. Samtidig er der stor forskel på, hvilke former for materiel entreprenørerne har behov for.

Ved at etablere større centrale deponeringsanlæg, vil det være nemmere at overskue eventuelle miljøpåvirkninger fra deponeringen, og det vil være en mindre økonomisk belastning for mindre havne, at være med i et større samarbejde.

Det skal undersøges, om havnene er interesserede i centrale depoter. Der skal fastlægges, hvem der skal finansiere disse, og der skal anslås hvad brugerbetalingen vil være, inden havnene spørges. Det skal afklares, hvem der skal være driftsherre for depoterne, og efter hvilke retningslinier disse depoter skal godkendes.

Ud fra en vurdering af, hvilke behov der er i forskellige typer depoter i forskellige områder i Danmark, skal der udarbejdes et forslag til hvor, og hvor mange depoter, der skal etableres, samt hvilke type depoter der skal etableres.

Der udarbejdes en handlingsplan for etablering af et antal centrale depoter

11.3 Indretning af centrale depoter

Problem

Hvis der skal etableres store centrale depoter, er det vigtigt at kunne beregne, hvor stor udsivning/spredning af sediment der forekommer fra de forskellige typer af deponeringsanlæg, og det skal fastlægges, hvordan depoternes egenkontrol kan iværksættes.

Udvikling

Ved at etablere større centrale deponeringsanlæg vil det være nemmere at overskue eventuelle miljøpåvirkninger fra deponeringen.

At opnå en mere præsis vurdering af miljøpåvirkningen fra forskellige typer deponeringsanlæg. Dermed får miljømyndighederne et bedre grundlag, der kan benyttes når der skal stilles krav til bortskaffelse og egenkontrol. Samtidig giver det et bedre grundlag for en vurdering af, hvilken type anlæg, der giver anledning til en acceptabel udsivning for sediment med forskellige forureningsgrader.

En langsigtet planlægning vil give entreprenørerne bedre forudsætninger for at foretage nye investeringer i materiel.

11.4 Udvikling af koncept for tørre og afvandingsdepoter.

Problem

Den sikreste deponering af forurenet sediment er i lukkede depoter med membraner og opsamling af perkolat. Havnesedimentet er normalt ikke egnet til deponering uden en forgående behandling i form af tørring eller anden form for stabilisering.

Udvikling

Der bør gennemføres forsøg med forskellige muligheder for tørring, samt forsøg med tilsætning af andre materialer, der kan stabilisere havnesedimentet. Det bør også undersøges, om det er muligt at etablere et anlæg, der kan kombinere tørringen og deponeringen, uden det bliver nødvendigt med en lang transport af det afvandede havnesediment.

Mål

Der bør findes en økonomisk forsvarlig metode til afvanding/stabilisering af havnesediment, så det kan deponeres i kontrollerede depoter.

12. Litteratur

Barnard, W.D. (1978). Prediction and control of dredged material dispersion around dredging and open-water pipeline disposal operations. Technical Report DS-78.13, Aug. 1978. US Army Engineer Waterways Experiment Station, Vicksburg, Mississippi.

Biener, E.; Sasse, T og Arnold, J. (1999). New treatment of habour sludge in Bremen and Bremerhaven. 12^th International Harbour Congress. September 15-17, 1999. Antwerpen. Edited by De Schutter, G.

CEDA, Central Dredging Association (Oktober 2000). www.dredging.org

Dansk Geoteknik A/S (1989). Notat om deponeringsmetoder. Afsnit 12. Dansk Vandbygningsteknisk Selskab. Havnesediment – Seminar i Ebeltoft, 17. maj 1989.

Dansk Hydraulisk Institut (1989). Aftapningsmetoden. Afsnit 14. Dansk Vandbygningsteknisk Selskab. Havnesediment – Seminar i Ebeltoft, 17. maj 1989.

Ellicott International (2000). www.ellicott.com

Erikson, G (November 2000), NCC Danmark: Personlig kommunikation.

Ferdinandy, M; Weenk, A; Rienks, J. og Groen, K. (1999) Treatment of contaminated sediments: Assessment of environmental effects. 12^th International Harbour Congress. September 15-17, 1999. Antwerpen. Edited by De Schutter, G.

Gullbring, P.; Hammar, T.; Helgée, A.; Troedsson, B.; Hansson, K.; Hansson, F. (August 1998); Remidiation of PCB-contaminated Sediments in Lake Järnsjön: Investigations, Considerations and Remedial Actions.

Hartmann, L.W. (Oktober 2000). NCC Danmark: Miljørigtig oprensning af forurenede havnesedimenter. Foredrag til Havnekonferencen Dynamic Ports 2000.

IADC, International Association of Dredging Companies (Oktober 2000). www.iadc-dredging.com

MAGIS, Marine Sand and Gravel Information Service (2000). www.sandandgravel.com

Martin, J. (November 2000), Per Aarsleff A/S. Personlig kommunikation.

Miljøstyrelsen, 2000, Projektpakke om forurenede sedimenter, Keld Jørgensen

Ministerie van Verkeer en Waterstaat (Oktober 2000). www.waterland.net

Mollema, P. (1997). Management of dredged material at the Port of Rotterdam. Copenhagen Waste and Water 97. Conference proceeding.

Mossmann, S. og van Mill, G. (1999). Optimising and modelling of flotation techniques for rem ediation of contaminated sediments. 12^th International Harbour Congress. September 15-17, 1999. Antwerpen. Edited by De Schutter, G

Nielsen, R. (1989): Entreprenørsynspunkter på håndtering. Afsnit 8. Dansk Vandbygningsteknisk Selskab. Havnesediment – Seminar i Ebeltoft, 17. maj 1989.

Nørgård H., Clausen E.: Solutions to environmental problems concerning maintenance dredging.

PIANC (1977). Final report of the International Commission for the study of environmental effects of dredging and disposal of dredged materials. Annex to bulletin No 27. Vol. II, 1977.

PIANC (1986). Disposal of Dredged Material at Sea. Report of a working group of the Permanent Technical Committee II, PIANC, Supplement to Bulletin No. 52, 1986.

PIANC (1998). Management of aquatic disposal of dredged material, Report of Working Group I.

PIANC-AIPCN (1996). Handling and Treatment of Contaminated Dredged Material from Ports and Inland Waterways "CDM". Volume 1. Report of a working group No. 17 of the Permanent Technical Committee I, Supplement to Bulletin No. 89, 1996.

PIANC-AIPCN (1997). Dredged material management guide. Special Report of the Permanent Environmental Commission. Supplement to Bulletin no. 96, 2997.

PIANC-AIPCN, International Navigation Association (2000), www.pianc-aipcn.org

Pröpping, K. (1997). Management of dredged material at the Port of Rotterdam. Copenhagen Waste and Water 97. Conference proceeding.

Skalshøj, J. (November 2000), Per Aarsleff A/S. Personlig kommunikation.

Statshavnsadministrationen Frederikshavn (1989) Bortskaffelse af havneslam. Udredningsrapport. Rapport udarbejdet af RAMBØLL & Hannemann; COWIconsult og Carl Bro Gruppen as.

Solhaug, K.P. (December 2000). NCC Anlæg A/S Norge. Personlig kommunikation.

United States Environmental Protection Agency (2000). www.epa.gov

van Raalte, G.H. (1997). Management of dredged material at the Port of Rotterdam. Copenhagen Waste and Water 97. Conference proceeding.

van Veen, W.W og Cuperus, J.C. (1999). Prediction of contaminant behaviour during the treatment of contaminated sediment. 12^th International Harbour Congress. September 15-17, 1999. Antwerpen. Edited by De Schutter, G.

van’t Hoff, J. and Pepels, A.H.M. og van der Meulen, P.A. (1999). Sand separation of heavily contaminated (class 4) dredged material; Results of a large scale test programme in Rotterdam, 12^th International Harbour Congress. September 15-17, 1999. Antwerpen. Edited by De Schutter, G.

Øresund Link Dredging & Reclamation Conference (1999). Editet af Iversen og Mogensen. København, Danmark, 26-28 Maj 1999.

Lovmateriale

Miljø- og energiministeriet, Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr. 698 af 22. september 1998

Miljø- og energiministeriet, Bekendtgørelse af lov om råstoffer, nr. 569 af 30. juni 1997

Miljø- og energiministeriet, Bekendtgørelse om ansøgning om efterforskning og indvinding af råstoffer af råstoffer fra havbunden samt indberetning om indvundne råstoffer, nr. 1167 af 16. december 1996

Miljø- og energiministeriet, Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven, nr. 965 af 16. december 1998

Miljø- og energiministeriet, Bekendtgørelse om dumpning af oprenset havbundsmateriale, nr. 975 af 19. december 1986

Miljø- og energiministeriet, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 107 af 1. februar 2000

Miljø- og energiministeriet, Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr. 501 af 21. juni 1999.

Miljø- og energiministeriet, Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning, nr. 428 af 4. juni 1999

Miljø- og energiministeriet, Lov om beskyttelse af havmiljøet, nr. 476 af 30. juni 1993

Miljø- og energiministeriet, Lov om planlægning, nr. 368 af 2. juni 1999

Skatteministeriet, Bekendtgørelse af lov om afgift af affald og råstoffer, nr. 570 af 3. august 1998

Skatteministeriet, lov om afgift af spildevand, nr 636 af 21. oktober 1998

Trafikministeriet, Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet og om kundgørelse af ordensregelementer for havne, nr. 1051 af 16. december 1999

Trafikministeriet, Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM), nr. 128 af 11. marts 1999

Bilag 1

12.1 Liste over entreprenører

I forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, blev der rettet henvendelse til danske branche- og interesseorganisationer samt Erhvervsfremmestyrelsen for at få en liste over entreprenører, som udbyder ydelser indenfor oprensning, transport eller bortskaffelse af sediment. Ingen af de adspurgte havde en sådan liste.

Da der ikke findes et register, der angiver samtlige udbydere af oprensningsopgaver i Danmark, blev der fremsendt spørgeskemaer til firmaer opført på Skov- og Naturstyrelsens liste over ral- og sandslugere med tilladelse til indvinding, samt firmaer der stod opført i enten telefonbogen eller under umiddelbart tilgængelige internetadresser. Udvalgte danske havneadministrationer blev kontaktet for at få oplysninger om, hvilke entreprenører der havde arbejdet med oprensning i de respektive havne.

Spørgeskemaerne er sendt frem til 45 entreprenører, og 15 af disse har returneret skemaet.

I dette bilag findes en liste over de udbydere, der har returneret det pågælgende spørgeskema i udfyldt stand, og som er aktuelle udbydere af oprensningsopgaver.

På grund af denne fremgangsmåde har det ikke været muligt at sikre, at alle udbydere af ydelser omkring oprensning af sediment er blevet kontaktet, og derfor kan listen i dette bilag ikke betragtes som en komplet liste over danske udbydere.

Oprensning af havneslam

Transport af havneslam

Bilag 2

Beregningseksempler

For at anskueliggøre, hvilke metoder der kan vælges til forskellige typer oprensningsopgaver og for at give indtryk af hvordan omkostningerne i forbindelse med arbejdet er fordelt, er der opstillet en række beregningseksempler.

Der er taget udgangspunkt følgende 3 typer oprensningsopgaver :

I beregningseksemplerne er der kommet med forsalg til løsning af oprensningsopgaverne med mængder på hhv. 10.000 m³ og 200 m³.

Der er vist nogen generelle eksempler og der vil være mange forhold der kan have betydning for metode valget i en konkret opgave. Det kan f.eks. være pladsforhold, vanddybde, hårdhed og egenskaber af sedimentet, lokale entreprenører, årstid eller tidshorisont for opgavens løsning.

De samme forhold gør sig gældende for prisen, og der kan derfor være stor variation i priserne ved forskellige opgaver. Der er derfor tale om generelle overslagspriser.

Prisen for opgravning er angivet i kr./m³ havnesediment i fastmål.