|
Bortskaffelse af havnesediment 11. Beskrivelse af udviklingsbehov
Udviklingen i metoder til håndtering af havnesediment har tidligere i væsentlig grad været styret af konkrete opgavers fysiske rammer og krav, samt ønsket om at være økonomisk konkurrencedygtige. Inden for det sidste årti er kravene om en miljørigtig håndtering kommet til. Det må forventes, at udviklingen rettet mod at opfylde stadigt strengere miljøkrav, vil være den dominerende udviklingsfaktor i den nærmeste fremtid. Som det fremgår af materialet, eksisterer en bred vifte af metoder for at håndtere havnesediment miljørigtigt, men disse bliver ikke udnyttet i fuldt omfang i dag. Det er hovedsageligt på grund af den nuværende praksis, som blandt andet skyldes, at det er relativt omkostningskrævende for havnene at benytte de miljøvenlige metoder og deponeringsanlæg. Der findes en række konkrete problemstillinger i forbindelse med håndtering af havnesediment, som med fordel kan undersøges eller kortlægges af hensyn til miljøet, havnenes økonomi og entreprenørernes mulighed for at investere i miljørigtigt udstyr. Felter, der i første række trænger sig på som indsatsområder, omkring opfyldelsen af strengere miljøkrav er: Udstyr til oprensning af sediment Kortlægning af udstyr som er specielt velegnet til optagning af små mængder sediment ud fra en teknisk økonomisk vurdering Vurdering af både korttids- og langtidseffekt på miljøet fra nye anlæg Mulighed for etablering af centrale depoter for forurenet havnesediment
Indretning af centrale depoter
11.1 Udvikling af koncept for integreret tørre- afvandingsenhed med tilhørende depotUdstyr til oprensning af små mængder sediment Problem Det er relativt dyrt at oprense mindre mængder sediment. Der findes udstyr, som er udviklet specielt til oprensning af mindre mængder sediment. Dette udstyr anvendes primært i udlandet men benyttes dog også i et vist omfang i Danmark til oprensning af søer og vandhuller. Da der i denne rapport er lagt vægt på at beskrive de teknikker der i dag anvendes af danske entreprenører til oprensning og bortskaffelse af havnesediment, er dette udstyr ikke beskrevet nærmere end hvad der er angivet i afsnit 6.5. Det bør dog undersøges om dette udstyr også med fordel kan anvendes til oprensning af havnesediment. Udvikling Det bør kortlægges hvilket udstyr der findes andet end det der primært benyttes i dag, til oprensning af mindre mængder sediment både på det danske og det internationale marked, som er billigt at mobilisere, og som kan beskytte miljøet på en tilfredsstillende måde under oprensningen. Mål At anbefale typer af udstyr, som fungerer mest hensigtsmæssigt ud fra en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering. 11.2 Etablering af centrale depoterProblem Praksis hos miljømyndighederne peger i retning af krav om bortskaffelse af forurenet havnesediment i tætte kontrollerede depoter. Med mange små og forskellige deponeringsanlæg vil der være forskel på krav til bortskaffelse på grund af lokale forhold, og der vil være forskel på miljøpåvirkningerne fra de forskellige anlæg. Samtidig er der stor forskel på, hvilke former for materiel entreprenørerne har behov for. Udvikling Ved at etablere større centrale deponeringsanlæg, vil det være nemmere at overskue eventuelle miljøpåvirkninger fra deponeringen, og det vil være en mindre økonomisk belastning for mindre havne, at være med i et større samarbejde. Det skal undersøges, om havnene er interesserede i centrale depoter. Der skal fastlægges, hvem der skal finansiere disse, og der skal anslås hvad brugerbetalingen vil være, inden havnene spørges. Det skal afklares, hvem der skal være driftsherre for depoterne, og efter hvilke retningslinier disse depoter skal godkendes. Ud fra en vurdering af, hvilke behov der er i forskellige typer depoter i forskellige områder i Danmark, skal der udarbejdes et forslag til hvor, og hvor mange depoter, der skal etableres, samt hvilke type depoter der skal etableres. Mål Der udarbejdes en handlingsplan for etablering af et antal centrale depoter 11.3 Indretning af centrale depoterProblem Hvis der skal etableres store centrale depoter, er det vigtigt at kunne beregne, hvor stor udsivning/spredning af sediment der forekommer fra de forskellige typer af deponeringsanlæg, og det skal fastlægges, hvordan depoternes egenkontrol kan iværksættes. Udvikling Ved at etablere større centrale deponeringsanlæg vil det være nemmere at overskue eventuelle miljøpåvirkninger fra deponeringen. For at kunne vælge de mest egnede deponeringsanlæg, bør der udføres målinger ved eksisterende anlæg, samt udføres modelberegninger til vurdering af udsivning fra de forskellige typer både for så vidt angår korttids og langtidseffekter. Sammen med disse undersøgelser skal det vurderes, hvilke muligheder der er for at mindske udsivningen fra depoterne. Dette kan for eksempel være :
Mål At opnå en mere præsis vurdering af miljøpåvirkningen fra forskellige typer deponeringsanlæg. Dermed får miljømyndighederne et bedre grundlag, der kan benyttes når der skal stilles krav til bortskaffelse og egenkontrol. Samtidig giver det et bedre grundlag for en vurdering af, hvilken type anlæg, der giver anledning til en acceptabel udsivning for sediment med forskellige forureningsgrader. En langsigtet planlægning vil give entreprenørerne bedre forudsætninger for at foretage nye investeringer i materiel. 11.4 Udvikling af koncept for tørre og afvandingsdepoter.Problem Den sikreste deponering af forurenet sediment er i lukkede depoter med membraner og opsamling af perkolat. Havnesedimentet er normalt ikke egnet til deponering uden en forgående behandling i form af tørring eller anden form for stabilisering. Udvikling Der bør gennemføres forsøg med forskellige muligheder for tørring, samt forsøg med tilsætning af andre materialer, der kan stabilisere havnesedimentet. Det bør også undersøges, om det er muligt at etablere et anlæg, der kan kombinere tørringen og deponeringen, uden det bliver nødvendigt med en lang transport af det afvandede havnesediment. Mål Der bør findes en økonomisk forsvarlig metode til afvanding/stabilisering af havnesediment, så det kan deponeres i kontrollerede depoter.
|
