| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvenlig blomstertransport

2. Sammenfatning

Vurderingen af miljøeffekterne ved Container Centralens planlagte udvidelse af sit eksisterende blomster-transport-system ved indførelse af et depotkoncept har vist, at udvidelsen vil medføre både miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer.

Den primære forbedring ligger i reduktionen af antallet af kilometer, som køres med tomme containere. Denne reduktion medfører, at de samlede forbrug og udledninger, som opstår i forbindelse med distributionen med containere, reduceres med 4 %.

Herudover vil der kunne opnås store forbedringer på arbejdsmiljøsiden, hvis håndteringen af CC-containere samles på depoterne, idet man således øger muligheden for at investere i udstyr til automatisering af håndteringen af containere.

Transport og miljø

Forholdet mellem transport og miljø er et af de væsentlige elementer i arbejdet hen mod en bæredygtig udvikling. Siden begyndelsen af 1980´erne er vejtransporten af gods i Europa øget med 45%. Stigningen i vejtransporten har blandt andet medført, at vejtrafikkens CO₂-udslip er steget med 35% i perioden 1985-1995.

Hovedmålet med indførelse af depotkonceptet er, at alle lastbiler skal køre fyldte rundt, således at kørsel med tomme emballager reduceres til et minimum.

Miljøvurdering af logistikændringer

Miljøvurderingen omfatter Container Centralens brug af genbrugscontainersystemet til transport af potteplanter i Europa. Vurderingen er foretaget på det danske salg af potteplanter. Miljøvurderingen er opdelt i scenarie 1 og 2, hvor scenarie 1 er distribution af planter uden depotkoncept (nu), og scenarie 2 er distribution af planter med depotkoncept.

Miljøvurderingen omfatter vurdering af transporten i forbindelse med containersystemet samt vurdering af håndteringen af CC-containere på depoter. Vurderingen af transporten er foretaget på den fysiske transport af planter og er primært baseret på statistikker fra logistikcenter samt erfaringer fra Container Centralen. Beregning af forbrug og udledninger er udført vha. fastlagte faktorer fra håndbogen "Miljøstyring og transport - Håndbog for små og mellemstore virksomheder.

Miljøvurderingen af håndteringen af CC-containere på depoter omfatter både miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger. Metoden til vurdering af miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger forbundet med håndtering af CC-containere på depoter er udviklet af MiljøFyn A/S og bygger på en opdeling i 3 vurderingsområder: en vurdering på mængde, spredning og effekt. Vurderingen er foretaget ud fra containerarbejdsplads på gartneri samt oplysninger fra Container Centralen.

Transportkilometrene reduceres

Vurderingen af miljøeffekterne ved Container Centralens planlagte udvidelse af sit eksisterende blomster-transport-system ved indførelse af et depotkoncept har vist, at udvidelsen vil medføre både miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer.

Den primære forbedring ligger i reduktionen af antallet af kilometer, som køres med tomme containere. Denne reduktion medfører, at de samlede forbrug og udledninger, som opstår i forbindelse med distributionen med containere, reduceres med 4 %.

Herudover vil der kunne opnås store forbedringer på arbejdsmiljøsiden, hvis håndteringen af CC-containere samles på depoterne, idet man således øger muligheden for at investere i udstyr til automatisering af håndteringen af containere.

En automatisering af containerhåndteringen vil samtidig medføre en mindre stigning i miljøpåvirkningerne fra depoterne, idet der bl.a. vil opstå et mindre forbrug af energi og råvarer i forbindelse med driften af udstyret.

Miljøvurderingen er gennemført på det danske salg af planter. Det er ikke til at forudsige, hvor meget større besparelsen vil blive, hvis man udbreder depotkonceptet til hele Europa. Forholdene i udlandet er meget anderledes end i Danmark. Der er en meget større lokalhandel. Eksempelvis vil det være uhensigtsmæssigt for en tysk gartner i Hamburg- området at sende planter ud af regionen, idet der netto er et meget stort importbehov i Hamburg området. Derfor kan man ikke umiddelbart overføre situationen i Danmark til resten af Europa.

Transport

Forbrug og udledninger fra transport før og efter indførelse af depotkonceptet fremgår af figur 1. Resultatet af miljøvurderingen af transporten viser, at man ved udvidelse af Container Centralens genbrugscontainersystem med et depotkoncept på det danske salg af planter vil opnå en reduktion af forbrug og udledninger fra transporten på 4 %.

De beregnede forbrug og udledninger for scenarie 1 i figur 3.9 er fremkommet ved beregninger, som beskrevet under pkt. 3.6 Metode på baggrund af indsamlede data.

Besparelsen i scenarie 2 er beregnet ud fra en antagelse om, at man med depotkonceptet vil kunne opnå, at 15-20 % af containerne, som transporteres fra Danmark til udlandet, kan bruges andre steder end hos producenten, og derfor ikke behøver at blive transporteret tilbage til Danmark. I projektet er der regnet med en besparelse på 15 %.

De kilometer man vil spare på ikke at skulle transportere 15 % af tomme containerne er beregnet ud fra, hvor mange lastbiler med gennemsnitsbelæsning, som ikke behøver køre tilbage til Danmark med tomme containere. Den sparede transport tilbage til Danmark for hver lastbil antages at svare til halvdelen af gennemsnitsafstanden til en kunde i udlandet. Besparelsen er beregnet til 3.057.325 km.

Herudover indeholder den beregnede besparelse i scenarie 2 den besparelse, der opstår ved, at Container Centralen kan reducere antallet af hele læs med nye containere, som skal transporteres til udlandet, idet de nye containere kan fordeles fra Danmark i forbindelse med eksport af planter. De sparede kilometer ved dette er anslået ud fra erfaringstal vedr. den transport af nye containere, der er i dag. Besparelsen er anslået til 159.000 km.

Brændstofforbrug og udledninger i forbindelse med transporten er beregnet som årsgennemsnit ud fra de indsamlede data samt forbrugs- og emissionsfaktorer svarende til de anvendte lastbilstyper. Indsamlede data samt opgørelsen over miljøeffekter omfatter udelukkende transport af tomme og fyldte containere. De kilometer, som vognmanden kører med andre læs efter at alle CC-containere er læsset af, er ikke medtaget i opgørelsen.

Depoter

Ændringerne i miljø- og arbejdsmiljøforhold som følge af indførelsen af depotkonceptet er afbilledet i figur 2. Ved at udvide Container Centralens genbrugscontainersystem med et depotkoncept vil man opnå en væsentlig reduktion af arbejdsmiljøpåvirkningerne ved håndtering af CC-containere på depoter, men samtidig vil der fremkomme en mindre stigning i miljøpåvirkningerne. Der vil være en let stigning i mængden af affald pga., at der ved anvendelse af CC-hylde-dispenseren forventes at blive foretaget en væsentligt mere effektiv frasortering af defekte dele. Der vil opstå et mindre energi- og råvareforbrug til drift af CC-hyldedispenseren.

Bundrammerne håndteres ikke længere manuelt, hvilket er en meget væsentlig forbedring. Dette resulterer bl.a. i, at det er muligt at holde arbejdet under vægtgrænserne for manuelle løft. Det manuelle arbejde med at tage hylder fra stabelsæt er fjernet, hvilket har gjort, at en betydelig del af højt og lavt arbejde samt vrid i kroppen er fjernet. Den kombination af forværrende forhold, der tidligere var til stede i form af tungt arbejde, højt/lavt arbejde samt vrid i kroppen er mindsket betydeligt idet de enkelte forhold hver for sig er mindsket. De ergonomiske forbedringer er de forbedringer, der er af størst betydning for Scenarie 2.

Figur 1 Se her!
Opgørelse over miljøeffekter forbundet med transport med Container Centralens genbrugscontainersystem

Figur 2
Ændringer af miljø- og arbejdsmiljøforhold ved indførelse af depotkoncept

Spin-off effekter

Udviklingen af standardiserede transportemballager, som kan anvendes til varer uanset fabrikat, vil medføre en reduktion i anvendelsen af engangsemballage. F.eks. kan det nævnes at hvis der udvikles potterammer til brug i CC-containerne i stedet for engangstransportbakker, vil man kunne reducere behovet for engangsbakker.

Ved at udvikle et standardformat på transportemballagerne til frugt, grønt og dagligvarer vil man kunne lette distributionen, da man ikke er afhængig af indsamling af specifik emballage. Hvis der f.eks. kun er én standardkasse til sodavand, er man ikke afhængig af, at skulle indsamle specifikke kasser med det rigtige varemærke, men kan i stedet bruge de kasser, der er tættest på.

Hvis man yderligere opretter fælles depoter i trafikknudepunkter, som er sammenfaldende for distribution af blomster, frugt og grønt samt dagligvarer, kan man opnå en synergieffekt, hvor man øger effekten af de enkelte systemer.

Anvendelsen af depotkonceptet på enkelte eller flere varegrupper medfører således, at man får en mere fleksibel planlægning af transporten, da man kan aflevere tom emballage og afhente anden emballage uafhængigt af hinanden.

Depotkonceptet vil ligeledes give mulighed for at lette tidspresset på dagligvarekædernes distributionsterminaler, hvor der er et stort tidspres i forbindelse med levering af varer pga. mængden af varer, som skal leveres inden for samme periode. Tidspresset øges ved, at vognmændene, der afleverer varer, samtidig skal opsamle tom emballage. Ved oprettelse af et depot ved distributionsterminalerne kan man adskille håndteringen af tom og fuld emballage, således at tidspresset lettes.

Herudover vil depotkonceptet medføre, at der bliver en større bufferkapacitet af emballagerne til brug i forbindelse med sæsonudsving, da emballagestyringsproblemet reduceres.

Med depotkonceptet får vognmanden mulighed for at råde over hele lastbilens kapacitet efter aflæsning af varer, idet han efter aflæsningen af varer også kan aflæsse de tomme containere. Vognmanden kan således planlægge hjemmefra på hvilket depot, det er mest hensigtsmæssigt af aflevere de tomme containere i forhold til, hvor varerne skal aflæsses eller et evt. returlæs skal afhentes. På denne måde kan vognmanden tilrettelægge turene, så lastbilernes kapacitet udnyttes bedst muligt, og der køres færrest mulige kilometer.

I stedet for at køre retur med tomme containere, kan vognmanden således køre tilbage med returlæs, som ellers skulle have været afhentet med andre lastbiler. Dette medfører en besparelse totalt set på antallet af biler, som skal sendes til udlandet.

Depotkonceptet, hvor kunder og transportører kan indlevere containere til et lokalt depot og få samme mængde udleveret hjemme vil medføre, at cirkulationstiden for CC-containere kan reduceres. Container Centralen har erfaring for, at den gennemsnitlige cirkulationstid for en container er ca. 6 uger. Det betyder, at hver container kan cirkuleres 8 gange pr. år. Depotkonceptet vil medføre, at cirkulationen kan øges til f.eks. 9 gange pr. år. På denne måde kan samme mængde planter omsættes på 1,7 mio. containere, i stedet for på 2 mio. containere som i dag. Færre containere i omløb medfører en ressourcebesparelse.

Hvis man udnytter depotkonceptet fuldt ud vil levering af varerne (i første omgang blomster) blive mere konkurrencedygtig i forhold til anden levering inden for samme varegruppe. Dette vil kunne medføre øget konkurrenceevne inden for varegruppen, idet billigere levering medfører lavere pris.

Ved udvikling af flere standardiserede emballager øger man også muligheden for anvendelse af kombitransport med f.eks. tog og lastbil. Hvis man har et paneuropæisk emballagesystem med ensartede styringssystemer fjernes en del af tidspresset og planlægningsproblemerne fra transporten, så man øger muligheden for at benytte tog eller andet til transporter, som ikke haster.