| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder

1. Indledning

I denne rapport præsenterer Kvistgaard Consult resultaterne af en slutevaluering af tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder". Ordningen blev i perioden 1995-1999 administreret af Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen med en samlet økonomisk ramme på 120 mio. kr.

Evalueringen er gennemført for Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen i perioden januar til juli 2001.

Rapporten er struktureret, således at den resterende del af kapitel 1 indeholder en kort beskrivelse af tilskudsordningen, hvorefter der redegøres for evalueringens formål og metode. Kapitel 2 sammenfatter evalueringens hovedkonklusioner. Den resterende del af rapporten – kapitlerne 3-7 – er struktureret i forhold til evalueringens enkelte delanalyser. Endvidere henvises til evalueringens sammendrag, der indeholder evalueringens anbefalinger.

Endelig er der som supplement til nærværende rapport udarbejdet en bilags- og dokumentationsrapport. Bilagsrapporten indeholder en vurdering af de under ordningen støttede projekter, og endvidere er indeholdt en række caseanalyser af udvalgte virksomheder, der har haft erfaring med indførelse af miljøledelse.

1.1 Tilskudsordningen i korte træk

Tilskudsordningen blev igangsat med det overordnede formål at øge kendskabet til og udbredelsen af miljøstyring, miljøledelse og miljørevision i danske virksomheder⁵, herunder især små og mellemstore virksomheder.

Ønsket om at fremme dette formål skal ses på baggrund af to forhold. På den ene side er der ifølge EMAS-forordningen⁶ en forpligtelse i EU-medlemslandene til at sætte nationale initiativer i værk med henblik på at fremme kendskabet til EMAS. På den anden side er der en øget politisk opmærksomhed, i forhold til at en målrettet miljøindsats i de enkelte virksomheder ikke alene er forenelig med, men i mange situationer også en forudsætning for, at virksomheden kan opnå konkurrencemæssige fordele, dels i kraft af ressourcebesparelser og reducerede miljøafgifter, dels i kraft af forbedrede markedsføringsmuligheder, forbedret image mv.

En undersøgelse gennemført af Dansk Standard i 1994 dokumenterede et ringe kendskab til miljøledelse i almindelighed og til EMAS specifikt. Endvidere viste undersøgelsen, at virksomhederne forventede en aktiv informationsindsats på området, særligt fra brancheorganisationer. På denne baggrund blev det fundet hensigtsmæssigt at iværksætte tilskudsordningen.

Tilskudsordningen har overordnet haft til formål at fremme især små og mellemstore virksomheders indførelse af miljøstyring og deltagelse i EMAS-ordningen. Tilskudsordningens specifikke mål er i henhold til programbeskrivelsen følgende:

Med henblik på at operationalisere ovenstående formål er valgt en tilgang, hvor brancheorganisationer, konsulenter samt andre med en rådgivende funktion over for erhvervslivet kunne opnå tilskud til gennemførelse af projekter. Der er ikke ydet tilskud til enkeltvirksomheders indførelse af miljøledelse. Tilskudsordningens rationale kan siges at være forankret i en ’formidlertilgang’, hvor en række centrale aktører i deres interaktion med virksomheder har haft til formål at fremme kendskabet til og indførelsen af miljøledelse.

Tilskud er givet til projekter inden for tre områder: (i) Information; (ii) Udvikling af uddannelsesforløb og –materialer; og (iii) Udvikling og afprøvning af værktøjer og metoder. Der har endvidere været tale om støtte til henholdsvis generelle og branchespecifikke aktiviteter.

Tilskudsordningen har opereret med følgende typer af målgrupper:

1. Alle danske industri-, håndværks-, handels- og servicevirksomheder
2. Prioriterede brancher
3. Virksomheder, der direkte deltager i ét af programmets projekter – enten i et brancheprojekt eller et generelt projekt
4. Sekundær målgruppe, som ikke er direkte miljøpåvirkende, men som påvirker eller hjælper virksomheder til at indføre miljøstyring.

Der henvises i øvrigt til kapitel 6 om ordningens administration, der indeholder nøgletal om udviklingen i antal projekter mv.

Tilskudsordningens indretning har løbende været underkastet justeringer, bl.a. som følge af en midtvejsevaluering gennemført i 1997.

1.2 Evalueringens formål (kommissorium)

Evalueringen af tilskudsordningen er en klassisk ex post-programevaluering, hvis overordnede formål er at vurdere, hvorvidt programmet i sin gennemførelse har levet op til de målsætninger, der blev formuleret for programmet i forbindelse med dets tilrettelæggelse og start i 1995.

Evalueringen skal endvidere og mere konkret vurdere, om programmet har indfriet de kvantitative målsætninger (succeskriterier), der er formuleret. De er som følger:

1. Mindst 50 pct. af de virksomheder, som ordningens informationsmateriale har henvendt sig til, kender begreberne miljøstyring og miljørevision og har begrundet overvejet, om de skulle i gang med egne aktiviteter.

Evaluator vurderer ud fra tilskudsordningens overordnede målsætning om at øge kendskabet til miljøstyring i dansk erhvervsliv, at der med dette succeskriterium refereres til målgruppe A: Alle virksomheder inden for fremstilling, håndværk, handel og service.

2. At der er udviklet generelle uddannelsesforløb, der sammen med de allerede tilgængelige tilbud gør det muligt for alle virksomheder og medarbejderkategorier, der ønsker det, at få adgang til relevant viden.

Også dette kriterium vurderes at vedrøre målgruppe A.

3. At der er udpeget ti brancher, hvor der skal være udviklet uddannelsesforløb og tilpassede værktøjer og metoder.

Dette kriterium vedrører målgruppe B: Virksomheder inden for prioriterede brancher.

4. At mindst 30 pct. af virksomhederne i disse ti brancher har udarbejdet en handlingsplan for deres miljøarbejde.
     
5. At der er indført miljøstyring på basis af de udviklede værktøjer, eller i det mindste er taget de første skridt mod miljøstyring, i 20 pct. af branchernes virksomheder.

Ud over de anførte succeskriterier, der kan benyttes som overordnede pejlemærker for evalueringen, er der for denne ordning både gennemført en ex ante-vurdering af udgangssituationen forud for tilskudsordningens gennemførelse vedrørende kendskabsniveauet i dansk erhvervsliv, jf . den omtalte undersøgelse fra Dansk Standard, og en midtvejsevaluering i 1997, hvor udviklingen i kendskabsniveauet i forhold til udgangssituationen er belyst.

1.3 Evalueringens metode

Resultaterne af tilskudsordningen er undersøgt ved hjælp af et evalueringsdesign, der er struktureret omkring en række delanalyser. Metodisk gøres brug af såvel kvantitativ som kvalitativ metode med henblik på at sikre en evaluering, der analyserer både i bredden og i dybden.

Det valgte evalueringsdesign er illustreret i figur 1.1 nedenfor.

Figur 1.1:  Se her!
Evalueringsdesign

Som det fremgår af figuren, indeholder evalueringsdesignet fem delanalyser, hvoraf nogle består af flere komponenter. I det følgende beskrives de enkelte delanalyser, herunder de anvendte dataindsamlingsmetoder. Samlet har delanalyserne bidraget til at tilvejebringe et solidt dokumentationsgrundlag for evalueringen.

1.3.1 Breddeanalyse

Breddeanalysen bestod af tre komponenter, der hver især har haft til formål at besvare centrale evalueringsspørgsmål.

1. En kendskabsanalyse rettet mod ordningens brede målgruppe – danske fremstillings-, håndværks-, handels- og servicevirksomheder – med det formål at afdække, i hvor høj grad danske erhvervsvirksomheder har kendskab til miljøstyring og -revision og har en begrundet handlingsplan for indførelse heraf. Kendskabsanalysen gennemførtes som telefoninterviews med 201 virksomheder. En tilfældigt udvalgt stikprøve blev leveret til evaluator fra Danmarks Statistik. Analyseinstituttet MEGAFON har forestået telefonundersøgelsen som underleverandør til evaluator.
    
2. En totalundersøgelse af alle danske miljøcertificerede og EMAS-registrerede virksomheder med henblik på en kortlægning af en række centrale forhold af betydning for gennemførelsen af evalueringen. Formålet med analysen var primært at undersøge, hvilke faktorer der har spillet ind på beslutningen om at lade virksomheden certificere og/eller registrere, herunder om tilskudsordningen har haft en effekt i denne sammenhæng. Undersøgelsen er gennemført som en postal spørgeskemaundersøgelse. Efter en rykkerrunde nåede antallet af besvarelser op på 335, hvilket svarer til en svarprocent på 61 af alle miljøcertificerede og/eller EMAS-registrerede virksomheder i Danmark.
      
3. En fravalgsanalyse af et repræsentativt udsnit af virksomhedsmedlemmerne af de brancheforeninger, der har gennemført projekter under ordningen, men hvor virksomhederne ikke er miljøcertificerede og/eller EMAS-registrerede. Denne analyse har primært givet informationer om virksomheders fravalg af eller afventende holdning til miljøstyring og miljørevision. Undersøgelsen er ligeledes gennemført ved hjælp af en postal spørgeskemaundersøgelse. En stikprøve på 500 tilfældigt udvalgte virksomheder indenfor 11 af de i tilskudsordningen involverede brancher fik tilsendt et spørgeskema. 115 virksomheder besvarede spørgeskemaet (svarprocent på 23), hvilket vurderes som acceptabelt.

1.3.2 Dybdeanalyse

Evalueringens dybdeanalyse bestod af to komponenter, henholdsvis en projektanalyse og en caseanalyse.

Projektanalyse

Projektanalysen er en undersøgelse af de produkter og outputs i øvrigt, som udgør resultaterne af de via tilskudsordningen støttede projekter. Der er tale om meget omfattende dokumentation i form af håndbøger, vejledninger, rapporter, uddannelsesmateriale mv.

Projektanalysen er gennemført dels ved hjælp af sagsgennemgang og produktanalyse af samtlige projekter finansieret under tilskudsordningen, dels via en spørgeskemaundersøgelse til projektlederne.

Projektanalysen har bestået i en grundig og systematisk gennemgang af projekternes samlede sagsakter. Sagsakterne omfattede ansøgninger, indstillingsnotater, tilsagn, korrespondance mellem projektansøger og den respektive myndighed, referater (bl.a. fra følgegruppemøder), kvartalsrapporteringer og de endelige produkter. Evaluator har endvidere benyttet søgning på Internet til at indsamle yderligere information. Endelig har evaluator anvendt udvalgte data fra produktet "Vejen til Miljøledelse"⁷ samt et projektkatalog, som er udgivet under programmet⁸.

Den egentlige sagsgennemgang baseredes på anvendelsen af en skabelon, der skulle sikre systematik og sammenlignelighed på tværs af projekterne. Skabelonen præsenteres mere udførligt i afsnit 4.1.1. Samlet gælder det, at hvert enkelt projekt er blevet vurderet i forhold til dets relevans, effektivitet, effekter og bæredygtighed.

En vurdering af de enkelte projekter findes i bilags- og dokumentationsrapporten.

Endvidere er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de ansvarlige projektledere med henblik på at supplere data fra sagsgennemgangen samt give projektlederne mulighed for at vurdere ordningens administration. Der udsendtes 77 spørgeskemaer, hvoraf 44 blev returneret efter en telefonisk rykkerrunde. Der er således tale om en svarprocent på 57, hvilket vurderes som acceptabelt, når der tages højde for, at en stor del af de projektansvarlige efterfølgende har skiftet job, samt at visse projekter ligger langt tilbage i tiden.

Caseanalysen

Ud over projektanalysen er der gennemført en dybdegående analyse af 13 udvalgte cases i form af virksomheder, som har opnået en certificering efter ISO 14001 og/eller en EMAS-registrering.

De 13 cases er baseret på personlige interviews med de ansvarlige virksomhedsledere samt supplerende materiale om virksomhederne generelt og de gennemførte certificerings- og registreringsprocesser. I bilags- og dokumentationsrapporten findes de enkelte caseanalyser.

1.3.3 Formidleranalyse

Metodisk er formidleranalysen gennemført ved hjælp af en eksplorativ tilgang, hvor et mindre antal personer fra hver formidlergruppe er blevet involveret enten via telefoninterviews eller via rundspørger via email. Også research af tilgængeligt materiale er foretaget. Der er således forsøgt givet et relativt dækkende billede af de enkelte grupper, uanset at der ikke er tale om en kvantitativ undersøgelse med tilsvarende krav om repræsentativitet (som det er tilfældet med breddeanalysen).

1.3.4 Administrationsanalyse

Endelig gennemførtes en analyse af tilskudsordningens administration. Der har ikke været tale om en dybdegående gennemgang af rutiner og praksis, men om en overordnet vurdering af tilrettelæggelse og implementering af administrationen.

Vurderingen er baseret på dels projektledernes informationer om deres syn på administrationen, dels evaluators vurdering baseret på erfaringer med evalueringer af tilsvarende ordninger/programmer.

Analysen gennemførtes ved hjælp af en overordnet gennemgang af sagsbehandlingsrutiner og administrativ praksis (fra sagsgennemgangen) samt gennem interviews med centrale medarbejdere i Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen. Endvidere indgik informationer fra spørgeskemaundersøgelsen til projektlederne.

1.3.5 International analyse

Afslutningsvis er der gennemført en sammenlignende analyse af programindsats og effekter heraf i Danmark vurderet i forhold til tilsvarende foranstaltninger i udvalgte lande, hvor en sammenligning i øvrigt er relevant.

Der er gennemført en email-baseret spørgerunde med repræsentanter for udvalgte relevante lande om erfaringer med deres programmer mv. Følgende lande indgår i analysen: Holland, Sverige, Tyskland (Bayern og Baden Württemberg) samt Østrig.