| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder

Sammendrag

Indledning

Tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder" blev iværksat i 1995 og har frem til 1999 støttet en række projekter, der har haft til formål at øge kendskabet til og udbredelsen af miljøstyring, miljøledelse og miljørevision i danske virksomheder, herunder især små og mellemstore virksomheder. Ordningen blev administreret af Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen i fællesskab med en samlet økonomisk ramme på 120 mio. kr.

Tilskudsordningen er gennemført ved, at brancheorganisationer, konsulenter samt andre med en rådgivende funktion over for erhvervslivet har haft mulighed for at få tilskud til at gennemføre projekter. Der er ikke under tilskudsordningen ydet tilskud til enkeltvirksomheders indførelse af miljøledelse. Tilskudsordningens rationale har således været forankret i en formidlertilgang, hvor en række centrale aktører i deres interaktion med virksomheder har haft til formål at fremme kendskabet til og indførelsen af miljøledelse.

Der er under ordningen givet støtte til dels generelle, dels branchespecifikke aktiviteter. Tilskud er givet til projekter inden for tre områder: (i) Information; (ii) Udvikling af uddannelsesforløb og –materialer; og (iii) Udvikling og afprøvning af værktøjer og metoder.

Det overordnede formål med nærværende slutevaluering har været at vurdere ordningens samlede indsats og effekter i forhold til programmets målsætninger, som de blev formuleret forud for ordningens start i 1995.

Konklusioner

Effekter af tilskudsordningens projekter

En overordnet vurdering af tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder" må nødvendigvis tage udgangspunkt i de projekter, der har opnået støtte.

Først og fremmest er det vurderingen, at de støttede projekter i meget høj grad fremstår som relevante i forhold til ordningens målsætninger. Dette betyder, at projekternes indhold og fokus vurderes som hensigtsmæssigt i forhold til ordningens ambitioner om dels at skabe såvel opmærksomhed som at udbrede viden om miljøledelse og EMAS-forordningen, dels at udvikle og stille anvendelige værktøjer og metoder til rådighed for virksomhederne.

Ligeledes vurderes projekterne generelt som omkostningseffektivt gennemført i forhold til den anvendte ressourceindsats samt gennemført med en høj grad af opfyldelse af de målsætninger, som blev formuleret forud for projekternes igangsættelse. En vurdering af projekternes mange produkter (håndbøger, manualer, værktøjer mv.) vidner endvidere om en meget høj kvalitet, ud fra såvel en faglig vurdering som en vurdering af graden af anvendelighed for virksomhederne.

Væsentligt er det endvidere, at projekterne har afstedkommet betydelige effekter i form af spredning og anvendelse af viden om miljøledelse i virksomhederne. Man har i mange projekter formået at forankre viden om og anvendelse af de udviklede værktøjer, såvel i pilotvirksomheder som i øvrige virksomheder i projekternes målgruppe. Eksempelvis har man i visse brancheprojekter formået at sprede viden om miljøledelse til størstedelen af branchens virksomheder, om end der også findes enkelte eksempler på det modsatte.

Endelig fremstår projekterne generelt som levedygtige i tilfredsstillende grad, dvs. at projekternes resultater er (eller forventes) videreført og anvendt efter projekternes afslutning.

Samlet har evalueringen dokumenteret, at ordningen overordnet set må betegnes som en succes.

Endelig skal det bemærkes, at ordningens resultater skal ses i tæt samspil med øvrige offentlige programinitiativer i den pågældende periode, herunder særligt Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder (1994-1997) og Miljøisbryderordningen (1996-1999) samt indsatsen i øvrigt vedr. renere teknologi og renere produkter.

Det er i den forbindelse evaluators vurdering, at de øvrige initiativer har været understøttende og additionelle i forhold til tilskudsordningen vedr. miljøstyring og miljøledelse i virksomheder. Nærværende tilskudsordning har haft et bredt fokus ved at støtte initiativer, der har haft til formål at sprede viden om miljøledelse i danske virksomheder generelt via generiske og branchespecifikke projekter, hvorimod de førnævnte ordninger har givet direkte virksomhedstilskud til etablering af systematisk miljø- og arbejdsmiljøarbejde internt i virksomhederne.

Virksomhedernes kendskab til miljøledelse

Som nævnt har det været et centralt formål med tilskudsordningen at sikre, at der skabes opmærksomhed, interesse og viden om miljøledelse i danske virksomheder.

Evalueringen dokumenterer, at ovenstående i vid udstrækning er nået. I dansk erhvervsliv generelt er det godt hver tredje virksomhed, der har et kvalificeret kendskab til miljøledelse, om end kendskabsniveauet er markant større blandt mellemstore og store fremstillings- og industrivirksomheder.

Hvad angår viden om de formaliserede miljøledelsessystemer (ISO 14001 og EMAS), viser evalueringen, at kendskabet er meget begrænset blandt danske virksomheder i bred forstand. Også her gælder det, at kendskabet blandt de mellemstore og store fremstillingsvirksomheder er langt større end blandt øvrige virksomheder, om end graden af kendskab stadig må betragtes som begrænset (fx har otte ud af ti fremstillingsvirksomheder intet kendskab til EMAS, mens de tilsvarende tal for ISO 14001 er seks ud af ti).

Ovenstående sammenhænge mellem kendskab og branchetilhørsforhold skal bl.a. ses i sammenhæng med, at fremstillingsvirksomheder (herunder udvalgte brancher inden for fremstilling) dels har udgjort en central målgruppe for ordningen, dels at det overvejende er fremstillingsvirksomheder, der er ISO-certificerede og/eller EMAS-registrerede i Danmark. En medvirkende forklaring er endvidere, at EMAS-ordningen hidtil har været forbeholdt fremstillings- og affaldsbehandlingsvirksomheder.

Kendskabet til såvel miljøledelsesbegreberne som de formaliserede systemer er på sin side ganske udbredt blandt virksomhederne i de udvalgte brancher, der har været prioriteret under tilskudsordningen¹.

Halvdelen af virksomhederne i de udvalgte brancher har i forbindelse med evalueringen tilkendegivet, at de arbejder med miljøforhold, på trods af at de ikke har indført formaliseret miljøledelse. Sammenholdt med videns- og kendskabsniveauet i øvrige virksomhedssegmenter sandsynliggør dette, at programindsatsen – målt på denne parameter – har haft betydning for videnspredningen og miljøarbejdet i de pågældende brancher. Endvidere peger dette i retning af, at de formaliserede systemer ikke nødvendigvis opleves som løsningen på miljøproblemer i alle typer virksomheder, og at de derfor heller ikke nødvendigvis er relevante for alle virksomheder.

Evalueringen dokumenterer således, at kendskabet til miljøledelse generelt set er tilfredsstillende i dansk erhvervsliv generelt, men i øvrigt primært skal findes inden for visse segmenter af dansk erhvervsliv (overvejende mellemstore og store fremstillingsvirksomheder).

Har brancheindsatsen virket?

Tilskudsordningen har i væsentlig grad været baseret på en formidlertilgang, hvor særligt brancheorganisationer har været udset til at være bærere af budskabet om miljøledelse til danske virksomheder. Ca. halvdelen af projekterne gennemført under ordningen har været brancheprojekter, der til sammen har opnået langt hovedparten af midlerne under ordningen.

Evaluator vurderer generelt, at brancheorganisationerne har gjort en betydelig og vellykket indsats med at videreformidle viden om miljøledelse til deres medlemmer, hvilket bl.a. afspejles i et langt mere udbredt kendskab til miljøledelse generelt og de formaliserede miljøledelsessystemer specifikt i de under ordningen prioriterede brancher, jf. afsnittet ovenfor.

Der er imidlertid en vis varians blandt de branchespecifikke projekter, hvad angår projekternes effekter og levedygtighed. Evaluator har foretaget en tværgående analyse, som sammenholder en gruppe brancheprojekter med betydelige effekter og høj grad af levedygtighed med en gruppe projekter med mere beskedne effekter og levedygtighed. Evaluator fandt her en række mønstre, som udover at indikere en række generelle faktorer af betydning for tilskudsordningens effekter og levedygtighed også kan anvendes til at karakterisere de brancher, der har opnået betydelige og varige effekter som følge af projekterne (også betegnet som ’best practice’-projekter).

På denne baggrund vurderer evaluator, at branchekonceptet har fungeret bedst for de brancher, som i videst mulig udstrækning har benyttet ERFA-grupper og pilotvirksomheder, og som har udviklet produkter i samarbejde med en række virksomheder. Forundersøgelser forud for projektets begyndelse er en anden vigtig faktor.

Ligeledes synes en eksplicit målsætning om, at deltagende pilotvirksomheder skulle certificeres, at bidrage til mere virkningsfulde og levedygtige projekter. Tilsvarende gælder, hvor miljøledelse er blevet en integreret (eller obligatorisk) del af en branches eget kvalitetssikringssystem.

I ét tilfælde (den agroindustrielle sektor) har et meget højt antal af delprojekter tydeligvis haft stor synergieffekt, idet delprojekterne og deres organisationer gensidigt har understøttet hinanden.

Endvidere skal fremhæves et tilfælde, hvor projektet indeholdt såvel en generel komponent som branchespecifikke komponenter (miljøledelse i private skove). Brancher, som har differentieret deres miljøledelsesprodukter for at kunne nå forskellige delmålgrupper af virksomheder med forskellige behov og forudsætninger, har opnået større effekter og levedygtighed.

Én eller flere af ovenstående faktorer har bidraget til at sikre markante effekter i en række brancheprojekter, fx plastindustrien, auto-/industrilakeringsbranchen, den agroindustrielle sektor, Håndværksrådet, elektronikbranchen og projektet om miljøledelse i private skove gennemført af Dansk Skovforening.

Heroverfor har evaluator fundet nogle grundlæggende karakteristika for de brancheprojekter, som har afstedkommet mere beskedne resultater.

Det gælder først og fremmest branchens tradition for at arbejde på miljøområdet. Brancher, som allerede ved ordningens begyndelse var kendt som miljøpionerer (fx den grafiske branche), har fungeret bedre som miljøledelsesambassadører end brancher, som ikke har haft en længere tradition for miljøarbejde og en tilhørende grøn profil. Sidstnævnte gælder eksempelvis rengøringsbranchen og kemikaliebranchen, samt i nogen grad engroshandelsprojektet.

Derudover har branchens størrelse haft stor betydning for, om dens projekter har været vellykkede, idet de store brancher har haft mere veletablerede kommunikationsveje til rådighed, formidlingserfaring og netværk og ofte flere interne ressourcer og miljøkompetencer end de mindre brancheorganisationer.

Evaluator konkluderer på baggrund af ovenstående, at branchetilgangen – og dermed anvendelsen af brancheprojekter – har været velvalgt i udgangspunktet og vellykket i gennemførelsen. Styrelserne valgte ved ordningens start 21 brancher ud af 30 forhåndsinteresserede. På den ene side var denne fremgangsmåde udtryk for en eksplorativ tilgang, idet de prioriterede brancher havde dels meget forskellige miljøproblemer, dels meget forskellige behov og forudsætninger for at arbejde med miljøledelse. På den anden side var udvælgelsen af brancherne netop udtryk for en prioritering, i forhold til hvor potentialet for indførelse af miljøledelse var størst. Retrospektivt er det derfor evaluators vurdering, at tilrettelæggelsen af brancheindsatsen var den rigtige i lyset af udgangssituationen for ordningens opstart, som det blev dokumenteret via Dansk Standards undersøgelse fra 1994.

Samtidig er det evaluators anbefaling, at man ved anvendelse af en branchetilgang ved eventuelle fremtidige initiativer på miljøledelsesområdet bør anvende nærværende evaluerings resultater i tilrettelæggelsen. Evalueringen giver belæg for i højere grad at målrette en brancheindsats, dels i forhold til de brancher, der fremstår som organisatorisk og kompetencemæssigt ’gearede’ til at løfte en brancherelateret miljøindsats, dels i forhold til de virksomheder, hvor miljøledelse i dag er kendt, bliver anvendt og opfattes som relevant (primært mellemstore og store fremstillingsvirksomheder), og hvor indsatsen indebærer et væsentligt miljømæssigt potentiale.

Endelig skal det nævnes, at evaluator vurderer, at balancen mellem brancheprojekter og generelle projekter har været hensigtsmæssig, samt at der i tilskudsordningens løbetid har været truffet velvalgte beslutninger, bl.a. beslutningen om ikke at prioritere nye brancher i 1998 og 1999, men i stedet nyttiggøre eksisterende viden i regi af mere generelle og tværgående projekter.

Hvilken betydning har miljøledelse i virksomhederne?

Hvor det ovenfor blev undersøgt, om ordningen (herunder brancheindsatsen) med udgangspunkt i de støttede projekter kan betegnes som en succes, sættes der i dette afsnit fokus på ordningens egentlige målgruppe, dvs. danske virksomheder. Der konkluderes på, om miljøledelse har haft betydning i virksomhederne.

Evalueringen har anskueliggjort, at indførelse af formaliseret miljøledelse primært betyder, at virksomhederne får ’orden i eget hus’, idet et formelt miljøledelsessystem sikrer styring, dokumentation og overblik over produktion og miljøpåvirkninger – eventuelt i sammenhæng med virksomhedernes øvrige kvalitetssystemer. Endvidere medfører indførelsen af miljøledelse for mange virksomheder, at medarbejderne involveres i højere grad end tidligere. Medarbejderinvolvering er ofte en forudsætning for, at et miljøledelsessystem fungerer i praksis. Endelig er det en positiv sideeffekt, at virksomhederne finder, at deres dialog med de lokale miljømyndigheder er forbedret.

Omvendt har indførelsen af formaliseret miljøledelse ikke for alle virksomheder haft den forventede effekt på virksomhedernes konkurrenceevne. Mange virksomheder har haft forventninger om økonomiske og konkurrencemæssige fordele, men disse er ikke i alle tilfælde blevet indfriet, om end det stadig er forventningen, at dette vil ske på længere sigt. Virksomhederne har i sammenhæng hermed – og på trods af en skarpere miljøprofil – ikke oplevet et ’markedstræk’ i form af kunde- og leverandørkrav forud for indførelsen og heller ikke en efterfølgende effekt i form af flere kunder.

Hvilke barrierer opleves ved indførelse af miljøledelse?

De øvrige barrierer er fremhævet af de virksomheder, der reelt har indført formaliseret miljøledelse, og er endvidere i vid udstrækning sammenfaldende med de barrierer, som blev anført ved midtvejsevalueringen af ordningen i 1997.

I det følgende fremsættes en række anbefalinger, der bl.a. skal ses i lyset af ovenstående barrierer.

Anbefalinger

Ét væsentligt forhold skal fremhæves som grundlag for formuleringen af evalueringens anbefalinger.

Nærværende evaluering har karakter af en slutevaluering, hvorfor analysen i vid udstrækning er retrospektiv. Tilskudsordningen er afsluttet, og mange af projekterne blev gennemført flere år tilbage i tiden. Det er dog evaluators indtryk, at der i ordningens løbetid på systematisk vis er opsamlet en række erfaringer om ordningens resultater (bl.a. via en midtvejsevaluering samt diverse opsamlings- og formidlingsprojekter) og dermed formuleret læresætninger, der anvendes i de programmer og initiativer omkring miljøledelse, der i dag findes i offentligt regi².

De nedenfor fremsatte anbefalinger skal således ses i tæt sammenhæng med Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens fortsatte indsats for at få virksomhederne til at arbejde systematisk med miljøforhold, bl.a. inden for rammerne af den produktorienterede miljøindsats. I en miljøledelsessammenhæng fremstår Miljøstyrelsens Program for Renere Produkter, der løber i perioden 1998-2002, som særligt relevant. Også regeringens nyligt udgivne debatoplæg om en grøn erhvervsudvikling er relevant i forhold til at give en forståelse af, hvordan virksomhederne fremover kan bidrage til udviklingen af bæredygtige løsninger.

Sammenfattende skal anbefalingerne læses i forhold til det ’tilskudsunivers’ og den politiske dagsorden, der eksisterer i dag i forhold til miljøledelse og grøn erhvervsudvikling generelt. Spørgsmålet i den forbindelse er, om evalueringens anbefalinger kan opfattes som sammenfaldende med de p.t. igangsatte initiativer, om anbefalingerne er i modstrid hermed, eller om evalueringen giver anledning til nye supplerende initiativer?

Som det fremgik af evalueringens konklusioner, er det generelt evaluators vurdering, at man via tilskudsordningen – samt supplerende programmer og initiativer fra Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen – har formået at skabe opmærksomhed og sprede anvendelig viden om miljøledelse blandt danske virksomheder.

Tilskudsordningen vurderes at have fungeret som et hensigtsmæssigt styringsmiddel til at få segmenter af dansk erhvervsliv (primært mellemstore og store fremstillingsvirksomheder, og i mindre grad små) til som minimum at arbejde med miljøforhold og i bedste fald indføre formaliseret miljøledelse i henhold til ISO 14001 og EMAS. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at det primært er mellemstore og store fremstillingsvirksomheder, der har kendskab til og indført formaliseret miljøledelse, og i mindre grad små virksomheder, som det ellers var forventningen ved ordningens start.

Som følge af ovenstående vurdering af ordningens succes fremstår de nedenfor fremsatte anbefalinger ikke som forslag, der gør op med den hidtidige strategi og foreslår ’radikalt’ nye instrumenter eller initiativer. Tværtimod udgør evalueringen et godt og dokumenteret grundlag for at konkludere, at man er på rette vej, og at den igangværende og fremtidige indsats primært skal målrettes i forhold til at understøtte det hidtidige arbejde med miljøledelse i virksomhederne samt nyttiggøre den udviklede viden.

På baggrund heraf fremsættes i det følgende en række anbefalinger. Der indledes med et forsøg på at afgrænse målgruppen for fremtidige miljøledelsesaktiviteter, hvorefter en række programspecifikke anbefalinger fremsættes. Afslutningsvis afdækkes de mulige virkemidler, der kan bidrage til at indfri potentialet for miljøledelse i de kommende år, og der tages i den forbindelse højde for igangværende initiativer.

Afgrænsning af målgruppen for miljøledelse

Anbefalingerne tager afsæt i de barrierer for indførelse af miljøledelse, der ifølge evalueringen opleves af virksomheder i dansk erhvervsliv, jf. ovenfor.

Det er vurderingen, at visse af barriererne, fx manglende tid og ressourcer i virksomhederne, vanskeligt kan påvirkes væsentligt direkte via offentligt initierede aktiviteter, idet disse barrierer nærmest er grundvilkår for at drive virksomhed.

Den primære barriere vurderes imidlertid at være spørgsmålet om relevans. Denne vurdering baseres på, at den enkelte virksomhed ikke kan forventes frivilligt at foretage sig noget aktivt omkring indførelse af miljøledelse, hvis det ikke opfattes som relevant for virksomheden. Miljøledelse skal kunne nytte noget og helst også betale sig.

Hvis miljøledelse opfattes som relevant, antages det, at virksomhedernes kendskab til miljøledelse øges, idet virksomhederne vil opsøge tilgængelig information på området. Man vil endvidere afsætte den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til at indføre miljøledelse (eller elementer heraf), netop når det opleves som relevant. De væsentligste virksomhedsinterne barrierer (manglende kendskab og tid/ressourcer) kan således overkommes, hvis relevanskriteriet opfyldes.

Et væsentligt spørgsmål bliver derfor, om der fra offentlig side kan og skal arbejdes på at gøre miljøledelse relevant for alle eller blot udvalgte danske virksomheder?

Hertil kommer imidlertid et ikke-kvantificeret potentiale, både inden for fremstilling, men også inden for andre hovedbrancher, for indførelse af elementer af miljøledelse (handlingsplan, fastsættelse af miljømål mv.). Hvad angår sidstnævnte, er det evaluators opfattelse, at sådanne ’husmandsmodeller’ eller ’differentieret miljøledelse’ kan være løsningen i mange typer af virksomheder (særligt små og mellemstore), hvor et egentligt formaliseret system ikke er egnet eller ikke opfattes som relevant. Der fremsættes ikke en konkret anbefaling i denne sammenhæng, idet evaluator vurderer, at Miljøkompetenceordningen under Program for Renere Produkter i dag giver mulighed for at støtte indførelsen af en systematisk miljøindsats i virksomheder, hvor der ikke nødvendigvis er tale om en formel certificering eller registrering.

Med udgangspunkt i ovenstående afgrænsning af den fremtidige målgruppe for miljøledelse fremsættes på baggrund af evalueringen ni overordnede anbefalinger, der efterfølgende sættes i forhold til relevante styringsmidler.

1. Ud fra den tankegang, at miljøledelse udelukkende er relevant – såvel fra et virksomheds- som et samfundsmæssigt synspunkt – for udvalgte segmenter af dansk erhvervsliv, er det vurderingen, at de gennemførte projekter synes at have produceret tilstrækkelig generel viden (i form af uddannelse, værktøjer og information), der kan nyttiggøres yderligere i de kommende år.

Det er derfor anbefalingen, at der ikke satses på generelle værktøjer i de kommende år, men i højere grad arbejdes med udviklingsprojekter i de brancher eller produktområder (primært inden for fremstilling), hvor der synes at være et miljømæssigt potentiale. Værktøjerne bør i højere grad være differentierede med henblik på at tage højde for de forskellige behov i virksomhederne, samt at miljøledelse ikke nødvendigvis er lig med formaliseret miljøledelse.

2. I tråd med de senere års udvikling af området for renere produkter bør der i højere grad satses på at indplacere miljøledelse i en produktorienteret tankegang, så miljøledelse udgør ét blandt flere virkemidler til at nedbringe miljøbelastningen i produktets (eller serviceydelsens) samlede livscyklus. Et projekt finansieret under ordningen har eksplicit behandlet dette område, men en satsning på produktorienteret miljøledelse synes mere egnet i dag, hvorimod det hidtidige fokus på produktionsprocesser synes for snævert. I den sammenhæng vil der dog stadig være virksomheder, der har behov for at komme i gang med ’traditionel’ miljøledelse, hvad enten denne indsats er formaliseret eller ej (jf. nedenfor).
      
3. Omvendt er der som ovenfor nævnt behov for modeller, værktøjer mv. for de virksomheder, der ikke nødvendigvis opfatter formaliseret miljøledelse som relevant og anvendelig, men desuagtet ønsker at arbejde systematisk med miljøforhold. Der er med andre ord behov for værktøjer specifikt rettet mod virksomheder, der ikke ønsker at arbejde med formaliseret miljøledelse.
         
4. På trods af ovenstående anbefaling vil det stadig være EMAS og ISO 14001, der i de kommende år udgør fundamentet for formaliseret miljøledelse, bl.a. fordi standarderne er internationalt anerkendte som dokumentation for en forbedret miljøpræstation. Med dette udgangspunkt har evalueringen dokumenteret et meget begrænset kendskab til de formaliserede systemer, og der synes derfor stadig at være et behov for at udbrede kendskabet til standarderne, herunder særligt EMAS-ordningen. Der er dog ikke grundlag for at anbefale flere generelle informationsaktiviteter om miljøledelse, da det generelle informationsbehov til de relevante virksomhedssegmenter synes ’mættet’ med de hidtidige aktiviteter.
        
5. Evalueringen giver belæg for at anbefale at analysere mulighederne for i højere grad at arbejde med miljøledelse i værdikæden⁴, således at miljøledelse ikke fremstår som isolerede initiativer for enkelte virksomheder, men det bliver praksis at stille krav til leverandører såvel opad som nedad i værdikæden. Denne anbefaling synes særligt betimelig, i lyset af at danske virksomheder i mange tilfælde er leverandører til andre virksomheder og derfor ikke producerer slutprodukter til forbrugerne.
       
6. På trods af ovenstående viser evalueringen entydigt, at der er et behov for at stimulere efterspørgslen efter renere produkter og ydelser, herunder produkter produceret af virksomheder, der arbejder systematisk med miljøledelse. Det anbefales at arbejde aktivt fra offentlig side på at skabe ’modning’ af markedet for grønne produkter. Denne anbefaling er sammenfaldende med udmeldingen i debatoplægget om en grøn erhvervsudvikling.
        
7. I tæt sammenhæng med den foregående anbefaling foreslås det at forbedre de grønne virksomheders muligheder for at synliggøre og dokumentere deres miljøindsats over for kunder og leverandører. Hidtil har mulighederne herfor været for begrænsede, og interne ressourcebesparelser og styring synes ikke i alle tilfælde at være tilstrækkelige incitamenter til at vedligeholde miljøledelsessystemer.
     
8. Miljøledelse indføres ofte i sammenhæng og integreret med andre standarder – typisk kvalitets- og arbejdsmiljøstandarder. Et par projekter finansieret under ordningen har behandlet dette forhold, men det anbefales mere strategisk at arbejde på at udnytte mulighederne for integreret miljøledelse, idet det er vurderingen, at miljøledelse kan vinde endnu større udbredelse, hvis virksomhederne oplever det muligt at koble miljøledelse systematisk sammen med kvalitetsstyring. Der opfordres til at fremdrage ’best practice’-eksempler fra virksomheder, der har indført integrerede ledelsessystemer.
      
9. Evalueringen har vist, at en lang række aktører har været relevante og aktive som formidlere af miljøledelse til virksomhederne, fx brancheforeninger, TIC-centre, kommuner og amter samt i en vis udstrækning revisorer. Omvendt fremstår banker og finansielle rådgivere ikke som aktive på miljøledelsesområdet, på trods af at projekter finansieret under ordningen har været rettet mod disse aktører. Repræsentanter fra den finansielle sektor vurderes imidlertid fortsat at være relevante formidlere, idet de kan påvirke virksomheder i en mere grøn retning i låne- og investeringssituationer. Derfor skal det overvejes at mobilisere den finansielle sektor, evt. ved at tydeliggøre fordelene ved at drive bankvirksomhed i forhold til i stigende grad grønne virksomheder.

Operationelle styringsmidler

I det følgende fremsættes en række forslag til brug af styringsmidler, der kan bringes i anvendelse for at realisere de anbefalinger, som blev fremsat ovenfor.

Forslagene er forsøgt indplaceret i den ’push and pull’-strategi, der har præget de seneste års indsats på området for renere produkter, hvor såvel et tilstrækkeligt udbud som kvalificeret efterspørgsel skal sikres for at bidrage til at udvikle og afsætte renere produkter. Dette sker i erkendelse af, at den offentlige indsats for miljøledelse i disse år primært sker i regi af Program for Renere Produkter.

Anbefalingerne kan kategoriseres i tre ’spor’: 

Opbygning af markedets trækkraft: "gulerods"-metoden

Som nævnt viser evalueringen et behov for at stimulere efterspørgslen efter den kvalitet og de reduktioner i miljøbelastningen, som produkter og ydelser produceret i virksomheder med miljøledelse repræsenterer (anbefaling nr. 6). Endvidere stilles der ikke miljøkrav i den samlede værdikæde (anbefaling nr. 5). Samlet er disse forhold udtryk for, at virksomheder oplever, at kunderne (hvad enten det er forbrugere eller andre virksomheder) ikke udgør en tilstrækkelig trækkraft til at gøre miljøledelse relevant og dermed også afsætte de nødvendige ressourcer.

Løsningen herpå kan være at sætte ind på forskellig vis for at øge markedets trækkraft, dvs. udvikle markedet for renere produkter og tjenesteydelser, der er produceret under hensyntagen til miljøproblemstillinger og en bæredygtig ressourceanvendelse.

Stramning af gældende regelsæt: "piske"-metoden

En anden strategi til udbredelse af miljøledelse er at stramme de gældende regler for forskellige brancheområder, hvad angår udledninger, affald, anvendelse af specifikke stoffer og produkter mv. Der er her tale om "piske"-metoden.

For det tredje kan der peges på anbefalinger, der retter sig direkte mod den enkelte virksomhed. Desuagtet at de to sæt af anbefalinger ovenfor på den ene side bidrager til at udvikle markedet og på den anden side strammer kursen over for virksomhederne, hvad angår regelsæt mv., så kan der også peges på konkrete anbefalinger rettet direkte mod virksomhederne.

Imidlertid bør andre ’bonusordninger’ overvejes for de grønne virksomheder, fx muligheden for afgiftsdifferentiering, og om der generelt skal tages højde for konkurrenceforvridende tiltag. Evalueringen giver ikke grundlag for mere konkrete anbefalinger i denne sammenhæng, men under alle omstændigheder skal de samfundsmæssige omkostninger opvejes i forhold til de forventede miljøgevinster ved sådanne initiativer.

Afslutning

Det har været en af denne evaluerings centrale konklusioner, at nytten af tilskudsordningen vurderes som høj, og at det samtidig er muligt at komme videre med indførelse af miljøledelse ved brug af de ovenfor anførte og evt. andre anbefalinger. Det er også en klar konklusion, at ordningen har spillet sammen med en række andre ordninger samt naturligvis har været underlagt/været en del af den generelle strukturelle og konjunkturelle udvikling i samfundet.