En håndbog: "Miljø og arbejdsmiljø", udgivet af Miljøstyrelsen – Miljønyt nr. 39, 1999.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Det er lykkedes for projektet at få koblet miljø og arbejdsmiljø, så der forelægger et helhedsorienteret vejledningsmateriale med brugsanvisninger i form af håndbogen "Miljø og arbejdsmiljø". Kendskabet til håndbogen er blevet udbredt gennem artikler, foredrag/møder samt på Internettet.

4. Samlet vurdering

Projektet lever i meget høj grad op til programmets målsætning og vurderes også på projektniveau at opnå en høj grad af relevans. Effektiviteten - produktet set i relation til anvendte ressourcer - vurderes af evaluator som værende høj og med acceptable effekter. Levedygtigheden bedømmes også som værende høj, eftersom håndbogen eksponeres godt.

Den samlede vurdering er: 4,0.

1.6 Miljøstyring af jord- og grundvandsforurening

Tilskudsmodtager: COWI.

1. Forventninger opstillet i ansøgningen

Private eller offentlige virksomheder og organisationer, store såvel som små, der udfører miljøstyring.

Planlagt resultatformidling og spredningseffekt

Udarbejdelse af pressemeddelelser, direkte henvendelse til relevante brancheorganisationer, artikler til relevante fagtidsskrifter samt indlæg på relevante konferencer.

2. Udgivelser

Forventes udgivet snarest muligt (ifølge COWI).

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Indledningsvis blev der gjort status over eksisterende erfaringer og praksis på området. Herefter blev der udarbejdet retningslinier til praktisk brug for virksomheden. Retningslinierne blev tilpasset og optimeret ud fra de erfaringer, der blev gjort ved denne afprøvning. Disse retningsliner vil blive udgivet. Der er søgt og bevilget en tillægsbevilling til formidling af projektets resultater.

4. Samlet vurdering

Evaluator har - uden held - forsøgt at rekvirere produktet. Projektholder meddelte, at der var uoverensstemmelser vedrørende layout og tryk. Derfor har en vurdering af levedygtighed og dermed en samlet vurdering ikke været mulig.

Den samlede vurdering er: 3,0*.

1.7 Anvendelse af miljøindikatorer

Tilskudsmodtager: DTI Erhvervs- og Virksomhedsudvikling.

Ifølge ansøgningen var projektets formål at opstille en metode, hvormed virksomheder kan foretage benchmarking eller komparative analyser med henblik på at effektivisere deres ressourceforbrug.

Alle virksomheder, som påtænker at anvende benchmarking i deres aktiviteter.

Projektet (vejledning/håndbog) vil blive præsenteret på formidlingsseminarer på Sjælland, i Jylland og på Fyn. Der vil blive udgivet artikler i relevante tidsskrifter.

Der er udgivet et hæfte: "Håndbog i anvendelse af miljøindikatorer (miljønøgletal)". Hæftet beskriver, hvorledes miljønøgletal kan anvendes til miljøstyring. Det giver eksempler på anvendelse af miljønøgletal til den daglige miljøstyring i virksomhederne. Hæftet udbydes til salg via Internet.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Projektet er grundlæggende en indføring i miljøindikatorer og hvad de kan bruges til. Det er blandt andet baseret på grønne regnskaber fra 57 virksomheder, og metoden – herunder et edb-program til håndtering af miljøindikatorer – er testet på 2-3 virksomheder.

Der synes at have været en begrænset demonstration af konceptet og en begrænset målgruppeidentifikation. Programmets overordnede målgruppe er SMVer. Evaluator vurderer ikke at projektet primært retter sig mod denne målgruppe, og finder at det ikke er entydigt om de i hæftet nævnte eksempler, Danfoss A/S og Grundfos A/S, er identisk med de i tilsagnsskrivelsen nævnte casestudier. Det fremstår ligeledes evaluator uklart hvorledes dataindsamlingen fandt sted.

På denne baggrund vurderer evaluator, at projektet i acceptabelt omfang har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har resultatet ligeledes været acceptabelt. Evaluator vurderer, at projektet i mindre grad har været effektivt.

I forhold til det ansøgte projekt er håndbogen et formidlingsprodukt. Projektets forsknings-/udrednings- og dataindsamlingsaktiviteter, som ansøgningen annoncerer, synes ikke afrapporteret. På trods af dette vurderes effekten – qua det endelige produkt - som høj. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator ligeledes som høj, idet produktet eksponeres på Internet og sælges via boghandlerne.

Den samlede vurdering er: 3,2.

1.8 Afprøvning af ISO 14031 – guidelines

Tilskudsmodtager: Ernst og Young A/S.

Ifølge ansøgningen var projektets formål at afprøve et sæt internationale retningslinier for vurderinger af indsatser og resultater på miljøområdet (ISO 14031) under danske vilkår. Dette er sket i samarbejde med syv danske virksomheder fra forskellige brancher.

Primært virksomheder. Sekundært miljømyndigheder som kommuner og amter

Der afholdes under projektforløbet løbende seminarer og møder blandt de implicerede parter. Afslutningsvis holdes der en temadag for en bredere kreds af interesserede.

Der er udgivet en projektrapport: "Projekt: Afprøvning af ISO 14031".

Rapporten indeholder dels en afrapportering af projektets analyse (erfaringsopsamling) og konklusion i relation til afprøvningen, dels en række "eksempler", hvor hver af projektets syv pilotvirksomheder rapporterer afprøvningens resultater. Rapporten er lagt ud på Internettet via Miljøstyrelsens hjemmeside.

Rapporten beskriver den proces, den pågældende virksomhed har gennemgået for at indsamle data i forbindelse med forberedelse til en ISO 14031-certificering. Projektet har ikke til hensigt direkte at certificere pilotvirksomheder, men derimod at opstille en enkel model som virksomhederne kan udbygge, hvis behovet melder sig. Evaluator vurderer at projektet når sin målgruppe.

På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til både programmets og projektets målsætning. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektets effekt vurderes som acceptabel. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som acceptabel.

Den samlede vurdering er: 4,2.

1.9 Substansaudit på miljøområdet

Tilskudsmodtager: Ernst og Young A/S.

Ifølge ansøgningen var projektets formål, i forlængelse af en implementering/godkendelse af ISO 14031, ISO 14001 eller EMAS, at opstille/udarbejde værktøjer til fortsat vurdering og audit af, hvorledes den pågældende ISO-certificering fungerer i virksomheden.

Virksomheder med fysisk produktion, herunder SMV. Sekundært miljømyndigheder, servicevirksomheder og store virksomheder.

Indrykning af annoncer, udsendelse af præsentationsmateriale (her anvendes DiEUs database med min. 1.500 SMV) samt etablering af hjemmeside. Desuden planlagde projektet mindst to åbne kurser.

Ernst & Young havde haft kontakt til ca. 100 virksomheder for indhentelse af kommentarer vedr. den nyudviklede metode – substansaudit. Dette skete i forbindelse med afholdelse af en workshop. Ud fra deltagerlisten har der deltaget 70 personer i workshoppen. Ernst & Young A/S har desuden udvalgt to virksomheder til casestudier (se rapport). Begge er ISO-certificerede.

I tilsagnsskrivelsen nævnes, at målgruppen er SMV. Hvis metoden er udviklet i samarbejde med ovennævnte virksomheder, er den ikke nødvendigvis velegnet til små virksomheder, om end én af casevirksomhederne er en mindre virksomhed. Deltagerlisten for workshoppen samt de to casestudie-virksomheder tyder på en bias i forhold til virksomhedsstørrelse.

Der er udgivet 1) en håndbog: "Substansaudit på miljøområdet", 2) en brugervejledning med samme titel og endelig 3) en præsentationsfolder: "Substansaudit – en effektiv vej til forbedring". Samtlige publikationer er udgivet på Internettet og kan frit downloades fra Ernst & Youngs hjemmeside.

Projektet udviklede værktøjer som en række virksomhedstyper (og myndigheder) kan bruge til at vurdere om ISO-certificering fungerer i en given virksomhed.

I forbindelse med projektet er der afholdt en workshop med ca. 70 deltagende virksomheder, der har fremsat kommentarer til det udviklede materiale. Det færdige materiale er blevet publiceret og kan endvidere hentes på Internettet.

På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel programmets som projektets målsætning. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektets effekt vurderes ligeledes som høj. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som meget høj .

Den samlede vurdering er: 4,6.

1.10 Miljøstyring og miljøgodkendelser

Tilskudsmodtager: Kommunernes Landsforening.

1. Forventninger opstillet i ansøgningen

Projektets formål var at nedbryde barrierer mellem tilsynsførende myndigheder og virksomheder, der overvejer eller er i gang med at implementere miljøstyringssystemer, -certificeringer eller -registreringer. Kommunikationsprocessen ønskedes smidiggjort for derigennem i højere grad at tilskynde til at implementere miljøstyringssystemer mv.

Amter, kommuner og andre tilsynsførende myndigheder.

Planlagt resultatformidling og spredningseffekt

Resultatformidling og spredning skulle ske via en informationspjece distribueret til kommuner og amter, som dernæst skulle fremvise/anvende denne overfor virksomhederne. Desuden skulle resultaterne indarbejdes i KL´s efteruddannelsestilbud om miljøstyring på virksomheder til kommunale miljømedarbejdere.

2. Udgivelser

Der er udgivet en mini-folder og en mindre pjece. Pjecen beskriver, hvilke fordele såvel virksomhed som miljømyndighed kan opnå ved at samarbejde om miljøgodkendelsens udformning – og hvor det er oplagt at koordinere miljøgodkendelsens vilkår til virksomheden. Pjecen distribueres af Kommunernes Landsforening via Internettet.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Projektet undersøgte potentialet for at udnytte en mulig synergieffekt mellem miljøtilsynsmyndighedernes tilsyn og virksomheder som arbejder med formaliserede miljøledelsessystemer.

4. Samlet vurdering

Ud fra sagsgennemgangen at dømme fremstår resultatformidlingen, baseret på artikeludgivelser, som værende tilfredsstillende. Evaluator vurderer, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets og projektets målsætninger. Projektets effektivitet vurderes af evaluator som høj. Projektets effekt vurderes også som høj. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som høj.

Den samlede vurdering er: 4,2.

1.11 Indførelse af EMAS i kommuner og amter

Tilskudsmodtager: Gladsaxe Kommune.

1. Forventninger opstillet i ansøgningen

Ifølge ansøgningen var projektets formål at udarbejde en rapport, hvori der redegøres for kommuner og amters mulighed for/relevans ved EMAS-certificering, herunder hvilke forhold, evt. barrierer, der gør sig gældende. Endvidere var formålet at identificere og undersøge aktuelle områder inden for kommuner og amter.

Danske kommuner og amter.

Videreformidling af rapport (opslagsværk), artikler og konference til andre kommuner og amter.

2. Udgivelser

Der er udgivet et hæfte: "Indførelse af EMAS i kommuner og amter - debatoplæg fra et pilotprojekt". Hæftet er tilgængeligt for alle via Internettet og Kommunernes Landsforening.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Rapporten indeholder dels en introduktion til EMAS II og en diskussion af dets relevans for amter og kommuner, dels en diskussion af de særlige elementer af EMAS, som er relevante for amter og kommuner. Afsnittet er erfaringsbaseret, på grundlag af erfaringer fra to kommuner og et amt.

I forbindelse med projektet afholdtes i 1999 en workshop med deltagelse af kommuner og otte amter.

På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til målsætningerne for programmet og projektet. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektets effekt vurderes som meget høj. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som høj.

Den samlede vurdering er: 4,4.

1.12 Produktorienteret miljøledelse i danske SMVer

Tilskudsmodtager: COWI.

1. Forventninger opstillet i ansøgningen

SMVer. Ikke fokus på geografisk spredning, men accept af at vækstgruppevirksomhederne alle er beliggende i området omkring Herning.

Planlagt resultatformidling og spredningseffekt

Vækstgruppe (fire til otte virksomheder), kompendium, drejebog samt to nye vækstgrupper inden år 2000. Sideløbende udgives artikler og afsluttende en pressemeddelelse.

2. Udgivelser

Projektet udgav to offentliggjorte produkter: 1) en "Drejebog for indførelse af produktorienteret miljøledelse" og 2) et "Kompendium for produktorienteret miljøledelse".

Ad 1. Drejebogen beskriver forløbet i en vækstgruppe som forum for en række pilotvirksomheders opbygning af produktorienterede miljøstyringssystemer. Drejebogen indeholder programmer for seminarer, foredrag, øvelser og projektopgaver. Endvidere gives en generel vejledning i afholdelse af vækstgrupper.

Ad 2. Kompendiet beskriver fremgangsmåder for opbygning af et produktorienteret miljøledelsessystem og indeholder en manual for gennemførelse af livscyklusvurdering for produkter samt en guide for, hvordan de to projekter gennemføres i virksomheden.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Projektet var et generelt projekt, som havde til formål at udvikle en proces. Processen skulle lette små og mellemstore virksomheders vurdering af miljøpåvirkningerne i deres produkters livscyklus samt opbygge og indføre miljøledelse med fokus på produkternes miljøpåvirkninger.

Udvalgte pilotvirksomheder, samlet i vækstgrupper, deltog i seminarer og udførte projektarbejde mellem seminarerne.

4. Samlet vurdering

Kun et fåtal mindre og mellemstore virksomheder viste sig parate til at deltage. Derfor valgte man at medtage også større virksomheder. Fire af de deltagende virksomheder er dog mindre datterselskaber. Projektets metode vurderes at være anvendelig for mindre og mellemstore virksomheder, blandt andet fordi den udviklede proces minimerer omkostningerne for virksomheden: Virksomhederne deltager i en (vækst)gruppe, som samlet gennemgår processen via seminarer og projektarbejde. På denne baggrund vurderer evaluator, at projektet i acceptabel grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har resultatet ligeledes været relevant i acceptabel grad. Evaluator vurderer, at projektet i høj grad har haft effekt, men om det er levedygtigt, har evaluator ikke haft mulighed for at vurdere.

Den samlede vurdering er: 3,5*.

1.13 Brobygning mellem en virksomheds styringssystemer

Tilskudsmodtager: DTI Miljø.

1. Forventninger opstillet i ansøgningen

Ifølge ansøgningen var projektets formål, at udvikle seks vejledninger i at bygge bro mellem forskellige styringssystemer i private virksomheder. Et krav til virksomheder i (pilot)målgruppen var, at de som minimum har implementeret en type styresystem. Vejledningerne (ca. 10 A4-sider) vil blive koblet til eksisterende certificeringer/registreringer.

Projektforløbet er opdelt i fem faser. 1) Kortlægning og identificering af fælles systemelementer; 2) Strukturering og integration af styringssystemer samt udarbejdelse af vejledninger; 3) Test af ovenstående; 4) Evt. revision; samt 5) Information og formidling. Testen skulle udføres i samarbejde med seks til otte virksomheder, hvilket betyder, at flere virksomheder skulle teste flere vejledninger, eftersom hver vejledning skal testes to gange. Testperioden var planlagt til at forløbe over seks måneder.

Forventet målgruppe

SMVer (produktionsvirksomheder).

Planlagt resultatformidling og spredningseffekt

Workshop, hvor en "ekspertvirksomhed" i samråd med forsøgsvirksomhederne (seks til otte stk.) skal udveksle informationer. Udarbejdelse af en pjece indeholdende resultater fra projektet, der distribueres gennem brancheforeninger. Artikler i relevante tidsskrifter. Gå-hjem-møder, evt. i samarbejde med TIC-centre.

2. Udgivelser

Der er udarbejdet fire vejledninger, som alle tager udgangspunkt i miljøledelsens og energiledelsens grundelementer:

1. Miljøledelse med fokus på arbejdsmiljø;
2. Miljøledelse med fokus på kemikaliestyring;
3. Miljøledelse med fokus på energiledelse;
4. Udbygning af energistyring til miljøledelse.

Der er desuden udarbejdet en pjece omkring de fire vejledninger.

Ad 1. Med udgangspunkt i arbejdsmiljøstyringens grundelementer anbefaler vejledningen en metode til, hvordan arbejdsmiljøarbejde kan udvides, systematiseres og indarbejdes i virksomhedens generelle ledelsessystemer.

Ad 2. Vejledningen giver konkrete anbefalinger til, hvilke aktiviteter der skal gennemføres for at udbygge et miljøledelsessystem, så der bliver sat fokus på kemiske stoffer og produkter samt brugen heraf.

Ad 3. Vejledningen anbefaler inddragelse af alle energiforhold i miljøledelsen, således at ledelsessystemet omfatter både energi- og miljøledelse.

Ad 4. Vejledningen giver anbefalinger til, hvordan alle miljøaspekter kan inddrages i energistyringen, så resultatet bliver et ledelsessystem, der omfatter både energi- og miljøledelse. Vejledningen tager udgangspunkt i Energistyrelsens Energiledelseskoncept fra 1998.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Vejledningerne er udarbejdet som inspirationskilder, der dækker forskellige behov, alt efter hvilke systemer virksomhederne har. Vejledningerne er baseret på, at virksomhederne allerede har implementeret mindst ét styringssystem inden for miljø, arbejdsmiljø eller energi. Vejledningerne beskriver, hvordan det er hensigtsmæssigt at integrere de forskellige ledelsessystemer, og giver forslag til, hvordan virksomhederne kan komme i gang.

4. Samlet vurdering

Alle vejledninger er funderet på relevante miljøstyringsstandarder (ISO 14000-serien, EMAS-forordningen, Energistyrelsens koncept for energiledelse mv.) og kan derfor anvendes som opslagsværk. En letlæselig pjece, der opsamler essensen af projektets resultater, er en god strategi i forbindelse med resultatformidlingen. Ud fra ovenstående anses det for realistisk at målgruppen er nået.

På denne baggrund vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har resultatet i høj grad været relevant. Projektets grad af effektivitet vurderer evaluator som høj, og det samme gælder projektets effekter. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som acceptabel.

Den samlede vurdering er: 4,0.

1.14 Integration af ledelses-/styringssystemer for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i danske virksomheder ved anvendelse af HACCP -metodik

Tilskudsmodtager: Ernst og Young A/S.

Projektet blev planlagt til at udføres i flere faser og integrere fysisk miljø, arbejdsmiljø og kvalitetsstyring via HACCP-metodik (Hazard Analysis Critical Control Point system) i modificeret form. HACCP-metodikken udspringer fra levnedsmiddelindustrien, hvor den har været anvendt til vurdering af risikoelementer ved håndtering af fødevarer. Testgruppen skulle bestå af to virksomheder inden for levnedsmiddelindustrien.

Forventningen var at nå målgrupper på tværs af brancher.

Indgik ikke i første fase.

Der er udgivet en vejledning: "Integration af kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i HACCP-systemer". Vejledningen indeholder en beskrivelse af HACCP-metoden og en modificeret udgave, der kan anvendes til integrerede systemer. Metoden er anvendt på et eksempel. Miljøpåvirkninger er udpeget som risikofaktorer for både arbejdsmiljø og ydre miljø parallelt med risikofaktorer for fødevaresikkerhed.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Projektets første fase udviklede og afprøvede den såkaldte HACCP-metode til at opbygge integrerede styringssystemer for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i relation til fødevareproducerende som ikke-fødevareproducerende virksomheder. En række vejledninger er udarbejdet som inspirationskilder, der dækker forskellige behov, alt efter hvilke systemer virksomhederne har. Vejledningerne er baseret på, at virksomhederne har implementeret mindst ét styringssystem inden for miljø, arbejdsmiljø eller energi. Vejledningerne beskriver, hvordan det er hensigtsmæssigt at integrere de forskellige ledelsessystemer, og giver forslag til, hvordan virksomhederne kan komme i gang.

Vejledningen er afprøvet på to virksomheder i levnedsmiddelindustrien, som begge har tradition for at anvende HACCP-metoden til kvalitetsstyring.

Projektets første fase udviklede en metode og et værktøj til indføring af et integreret HACCP-system for kvalitetsledelse, miljøledelse og arbejdsmiljøledelse i et parallelt forløb, som tager udgangspunkt i de faktiske produktionsforhold. Anvendelse af metoden er beskrevet ved et eksempel. Evaluator finder grundlag for at fremhæve det positive I at man vurderede projektet efter fase I og besluttede ikke at videreføre det. Fase I viste at den afprøvede metoden ikke var velegnet til formålet, og deri opfyldte projektet sin målsætning. På denne baggrund vurderer evaluator, at projektet i høj grad har vist sig relevant, såvel i forhold til programmets målsætning som i forhold til projektets egen målsætning. Projektets effektivitet vurderer evaluator som acceptabel. Evaluator vurderer, at projektet i mindre grad har haft effekt og ligeledes kun i mindre grad er levedygtigt.

Den samlede vurdering er: 3,0.

1.15 Information om miljøstyring til kommunale miljømedarbejdere

Tilskudsmodtager: Kommunernes Landsforening.

1. Forventninger opstillet i ansøgningen

Der ansøgtes om tilskud i to omgange, deraf benævnelsen "A" og "B" eller fase I og fase II . Ifølge ansøgningerne var projekternes formål at udarbejde et kursusforløb samt en dertil hørende formidlingsdel. Projekterne skulle opruste den kommunale miljøforvaltning med henblik på at etablere en dialog med lokale virksomheder om miljøstyring og dermed bidrage til at udbrede miljøstyring som en integreret del af miljøarbejdet på danske virksomheder. Projekterne skulle tage udgangspunkt i EMAS, eftersom denne certificering favner bredere og dybere end andre certificeringer.

Fase 1+2: Alle landets amter og kommuner.

Planlagt resultatformidling og spredningseffekt

Fase 1: Startseminar, tre cirkelmøder, udgivelse af pjecemateriale samt midtvejskonference.

Fase 2: Pilotkursus, kursusmateriale, evalueringsrapport og afsluttende konference.

2. Udgivelser

Der er udgivet 1) en publikation: "Miljøstyring og miljøtilsyn. Erfaringer og gode råd om samarbejde med virksomheder" og 2) et kursusmateriale.

Ad 1. Publikationen omhandler miljømyndighedens rolle dels i forhold til virksomheder, som er i gang med miljøstyring, dels i forhold til muligheder for at medvirke til fremme af miljøstyring på virksomheder. Den indeholder desuden en kort beskrivelse af, hvad miljøstyring er.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

I projektet er tilsynsmyndigheders erfaringer med at indarbejde miljøstyring i det forebyggende miljøarbejde indsamlet med udgangspunkt i fire kommuner og to amter. Erfaringer og gode råd om samarbejdet og indholdet heraf findes i en publikation. Kursusmaterialet kan fungere som opslagsbog/manual for tilsynsmedarbejdernes samarbejde med virksomhederne.

Projektet omfattede præsentation af projektpublikationen på to konferencer om "Nye tendenser i miljøtilsynet" den 2. og 4. juni 1997. Desuden er udarbejdet et kursusmateriale til et tredages kursus for miljømedarbejdere i kommuner og amter om miljøstyring på virksomheder. Der er afholdt et pilotkursus og to færdige kurser. Det færdige kursus har været udbudt af Den Kommunale Højskole, og dele af materialet indgår desuden i andre miljøkurser i højskolens regi.

4. Samlet vurdering

Begge projekter er fuldført, og målgruppen virker velvalgt på baggrund af projektholders netværk. At projektets produkt kun er tilgængeligt for kursusdeltagerne indebærer, at der er et uudnyttet potentiale for yderligere spredning. På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. Projektets egen målsætning vurderes opfyldt i henholdsvis meget høj grad (A) og høj grad (B). Evaluator vurderer endvidere, at begge projektets faser i høj grad har været effektivt udført og i høj grad har vist sig levedygtigt. Effekterne har været henholdsvis høje (A) og acceptable (B).

Det fremgår blandt andet af sagsgennemgangen, at projektholder havde problemer med planlægningen af kurserne. Der refereres i denne sammenhæng dels til for få midler fra kursisternes side grundet "efterårsbudgetproblemer" – ressourcemangler sidst på året, dels til vinterferiekonflikt. Udtrykt under ét var der tale om en uheldig timing. Dette har reduceret effekterne og levedygtigheden i forhold til de i ansøgningen opstillede forventninger.

Evaluator har vurderet begge faser i projektet, separat. Den samlede vurdering for fase I (A) er: 4,4 og for fase II (B) er den samlede vurdering: 4,0.

1.16 Miljørevisorkursus

Tilskudsmodtager: DTI Miljøteknik, Dansk Standard og FORCE Instituttet.

At etablere et dansk kursusprogram til uddannelse af miljørevisorer (auditorer) godkendt af internationale organer inden for området.

Personer med relevante faglige kvalifikationer: ingeniører, cand. scient.’er, miljøteknikere eller lignende.

Ikke nærmere beskrevet.

Der er udgivet et undervisningsmateriale: "Miljørevisorkursus".

Undervisningsmaterialet lægger vægt på både systemtekniske og miljøtekniske forhold af betydning for revision. I kurset undervises i lovgivning, systemkrav i de vigtigste miljøstandarder (ISO 14001 og EMAS) og kriterier for væsentlige miljøpåvirkninger. Kurset omfatter desuden udførelse af audit med spørgeteknikker, registreringer, mødeform og officielle krav. I kurset anvendes casemateriale fra virksomheder, og der gennemføres en miljørevision på en virksomhed.

Teknologisk Institut leverede viden om miljøtekniske emner, Dansk Standard leverede den systemtekniske viden, og FORCE leverede viden om de internationale krav til kursusindhold samt erfaring fra tilsvarende kurser.

Der er således udviklet et internationalt anerkendt dansk kursus i miljørevision (anerkendt af EARA: Environmental Auditors Registration Association). Det er et femdages internatkursus, der afsluttes med en skriftlig eksamen. Undervisnings-materialet anvendes på kurset. Kurset giver fem ud af ti points, som kræves for at blive registreret. Kurset varer fem dage og formidler information på tværs af brancher, men har en meget fagspecifik profil i forhold til kursistmålgruppe.

Der er en høj grad af overensstemmelse mellem ansøgningen og det færdige produkt, og evaluator vurderer, at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets og projektets målsætning. Evaluator vurderer, at projektet i høj grad har været effektivt udført, og at projektet i acceptabel grad har haft effekt. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som høj, idet kurset udbydes af såvel Ingeniørhøjskolen i Århus, som Force-instituttet og Teknologisk Institut.

Den samlede vurdering er: 3,8.

1.17 Pengeinstitutterne og virksomhedernes miljøforhold

Tilskudsmodtager: Finansrådet.

1. Forventninger opstillet i ansøgningen

Ifølge ansøgningen var projektets målsætning at uddanne erhvervskundemedarbejdere i pengeinstitutter til at udføre miljøvurderinger i kreditvurderingssammenhænge. Derigennem forventedes det, at miljøforhold fremover ville blive vægtet på lige fod med andre vurderingsaspekter.

Den forventede målgruppe var primært erhvervskundemedarbejdere i pengeinstitutter, som har kundekontakten eller på anden vis medvirker til gennemførelsen af kreditvurderingsundersøgelser. En sekundær målgruppe var medarbejdere i pengeinstitutternes aktieanalyseafdelinger, der indsamler og vurderer data om børsnoterede virksomheder.

Planlagt resultatformidling og spredningseffekt

Hvordan målgruppen indfanges nævnes ikke nærmere, men der lægges op til, at det færdige kursusmateriale løbende vil blive opdateret af Finansrådet, samt at kurset vil blive udbudt også efter projektperiodens afslutning.

2. Udgivelser

Der er udgivet et undervisningsmateriale (ringbind) om pengeinstitutterne og virksomhedernes miljøforhold, hvor evaluator har vurderet 1. udgaven fra 1997. Copyrights angives at tilhøre Finansrådet – der er ikke angivet et oplagstal. Materialet består af ti oplæg om emner fra miljøjura, miljøgodkendelser, miljøledelse og til miljørisiko. Materialet skal anvendes til vurdering af virksomhedens stade: Er den på forkant, eller overholdes loven netop? Hvilke miljøproblemstillinger gør sig gældende for virksomheden eller dens branche? Der gives anvisninger på, hvilke oplysninger der kan hentes i fx miljørapporter og årsregnskaber.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Projektmaterialet beskriver de grundlæggende miljølove og miljøledelsesstandarder. Der gives en metode til at vurdere miljørisikoen, der afspejler en virksomheds miljømæssige stade. Materialet indeholder cases om vurdering af økonomiske konsekvenser af en miljøgodkendelse og indførelse af renere teknologi. Kursusmaterialet forudsættes anvendt i den finansielle videreuddannelse.

I projektet er der udviklet undervisningsmateriale og gennemført pilotkurser om miljølovgivning og virksomheders miljøforhold rettet mod uddannelse af erhvervskundemedarbejdere og kreditmedarbejdere i pengeinstitutter.

4. Samlet vurdering

Der er i projektperioden udarbejdet kursusmateriale i det forudsatte omfang og afholdt en række pilotkurser, ligeledes som forudsat. Projektet efterlever de indholdsmæssige krav opstillet i ansøgningen, og ud fra gennemførelsen af ovenstående pilotkursus synes resultatformidlingen at opfylde de umiddelbare forventninger om at sætte fokus på erhvervsvirksomhedernes miljøadfærd og indirekte tilskynde virksomheder til at initiere miljøstyring.

Evaluator vurderer på baggrund af ovenstående, at projektets relevans i forhold til programmets målsætning er acceptabel. Projektets faktiske outputs vurderes i meget høj grad som værende relevante. Projektets effektivitet vurderes som høj. Effekten som acceptabel, idet kurset ikke længere udbydes. Ligeledes vurderes projektet med hensyn til levedygtighed, i snæver forstand, som værende acceptabelt.

Den samlede vurdering er: 3,6.

1.18 Miljøvurdering og kreditvurdering - miljørådgivere i finanssektoren

Tilskudsmodtager: Deloitte og Touche.

1. Forventninger opstillet i ansøgningen

Ledelse og medarbejdere i pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt andre finansielle virksomheder.

Planlagt resultatformidling og spredningseffekt

Det angives ikke nærmere, hvorledes målgruppen skulle nås.

2. Udgivelser

Der er udgivet en håndbog: "Miljøhåndbog - et værktøj i kreditvurderingen". Håndbogen er bygget op omkring et spørgeskema, kaldet miljøprofilen. Til hvert af otte punkter i denne profil findes særskilte checklister. Håndbogen indeholder endvidere tre eksempler på udfyldte miljøprofiler og checklister samt bilag med grønne regnskaber og relevante love og bekendtgørelser.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Projekt, som resulterede i en håndbog til at støtte og vejlede pengeinstitutter i deres kreditvurdering af kunders miljøforhold.

I løbet af projektet er udvalgte medarbejdere i finanssektoren blevet uddannet til "miljørådgivere", som kan føre en dialog med kundevirksomheder om deres miljøforhold. Der blev udviklet et kursus målrettet mod disse medarbejdere og afholdt informationsmøder for ledere i finanssektoren.

4. Samlet vurdering

Håndbogen er udsolgt, men bliver ikke genoptrykt, da det vil kræve en større opdatering. Dog kan købere af håndbogen få et gratis rettelsesblad, som angiveligt skulle "ajourføre" eller forny håndbogen. På baggrund heraf synes tilskudsordningen med projektet og håndbogen at have fået et resultat, som opfylder de i bevillingsskrivelsen lovede delmål. En videreformidling af resultaterne indgår ikke i denne ansøgning. På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har været relevant i forhold til såvel programmets målsætning som i forhold til projektets egen målsætning, og det vurderes endvidere, at projektet i meget høj grad har været effektivt udført. Evaluator vurderer imidlertid, at projektet, trods høj grad af effekt, kun i acceptabel grad er levedygtigt⁵.

Den samlede vurdering er: 4,4.

1.19 Integrering af miljøledelse i diplomingeniøruddannelsen

Tilskudsmodtager: Ingeniørhøjskolen Aarhus Teknikum.

1. Forventninger opstillet i ansøgningen

Projektets formål var ifølge ansøgningen at indføre miljøledelse i diplomingeniøruddannelsen i Århus med det formål at ruste nyuddannede ingeniører til at opfylde erhvervslivets og offentlige myndigheders miljøkrav. Ingeniørhøjskolen har elementer af miljøledelse indeholdt i undervisningen, men manglede en samlet strategi, der kan skabe en mere holistisk kortlægning af det fremtidige behov.

Lærere og studerende ved M.- og B. studieretning på Aarhus Teknikum (AT).

Planlagt resultatformidling og spredningseffekt

Erfaringer skal videreformidles til øvrige ingeniøruddannelser i Danmark i form af en overordnet evalueringsrapport. Mere specifik formidling vil ske ved salg af kopier med nedfældede konkrete resultater.

2. Udgivelser

Der er udgivet: 1) en "Miljøhåndbog for Ingeniørhøjskolen i Århus", 2) et "Kompendium - Miljøledelse – Generelt. Århus" og 3) et "Kompendium - Miljøledelse. Bygningsteknisk Afd., Århus Ingeniørhøjskole".

Ad 1. Håndbogen indeholder anbefalinger til inddragelse af miljørelevante emner i undervisningen af ingeniører. Emnerne beskrives for de relevante fag i forhold til punkterne i miljøledelsesstandarden ISO 14001. Håndbogen indeholder desuden en beskrivelse af miljøledelse og sammenhængen med andre ledelsessystemer.

Ad 2. Kompendiet indeholder en generel gennemgang af miljøledelse og materiale om Agenda 21, miljøcharter, grønne regnskaber og arbejdspladsvurderinger med mange eksempler.

Ad 3. Kompendium med eksempler på kommunale handlingsplaner og grønt regnskab, energi- og miljørigtig projektering.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Der er udarbejdet en miljøhåndbog, der beskriver undervisningen i miljø- og miljøledelsesrelevante emner på Ingeniørhøjskolen i Århus.

I løbet af projektet er der afholdt temamøder for lærerne på maskin- og byggeteknisk afdeling.

Der er gennemført et pilotprojekt for undervisning i miljøledelse og efteruddannelse af undervisere.

4. Samlet vurdering

Projektet opfylder de i ansøgningen forventede succeskriterier og har et stort formidlingspotentiale. På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning og i forhold til projektets egen målsætning. Projektet har ifølge evaluators vurdering haft en meget høj grad af effektivitet samt en høj grad af effekt og levedygtighed.

Den samlede vurdering er: 4,4.

1.20 Cases inden for miljøledelse og –revision

Tilskudsmodtager: Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.

Projektet skulle ifølge ansøgningen udvikle undervisningsmateriale til HD-specialet i revision og miljøledelse. Det skulle indeholde casestudier af tre virksomheder med henblik på at undersøge, dokumentere og problematisere forhold knyttet til opstilling af grønne regnskaber samt opbygning af registreringssystemer i forbindelse med bæredygtig ledelse. Afslutningsvis skulle belyses, hvorledes udvalgte virksomheder transformerer omfattende miljøledelsessystemer og håndterer de barrierer, der eksisterer mht. implementeringen af systemerne.

HD-studerende ved alle handelshøjskoler, også i udlandet hvis aktuelt.

Spredningen vil primært ske gennem uddannelsesinstitutionerne.

En ringbindsmappe med fem cases med dertil knyttede undervisningsspørgsmål.

Udviklingen af undervisningsmaterialer i forbindelse med projektet har medført, at der fra handelshøjskolens side er blevet udviklet undervisningsmateriale bestående af fem cases.

Hvad angår spredningspotentiale og levetid, vurderes denne som god. Evaluator finder, at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har resultatet i meget høj grad været relevant. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektets effekter og levedygtighed har evaluator ikke haft mulighed for at vurdere. Der foreligger ej dokumentation herfor i sagsmaterialet.

Den samlede vurdering er: 4,3*.

1.21 Kom godt i gang

Tilskudsmodtager: Deloitte og Touche.

1. Forventninger opstillet i ansøgningen

Ifølge ansøgningen skulle projektet videreformidle ti virksomheders erfaringer med EMAS -certificering, hvor to-tre af virksomhederne skulle være undervejs i processen, mens resten skulle være certificeret.

Endnu ikke certificerede virksomheder. Ideen var, at disse virksomheder skulle drage nytte af de ti føromtalte virksomheders erfaringer og derved undgå "blindgyder" etc.

Planlagt resultatformidling og spredningseffekt

At videregive erfaringer fra virksomheder, der allerede har etableret miljøledelse, til virksomheder, der skal i gang med miljøledelsesarbejdet. Resultatformidlingen udlægges til styrelserne, der sammen med følgegruppen fastlægger den endelige formidlingsstrategi.

2. Udgivelser

Der er udgivet en publikation: "Kom godt i gang - virksomheders erfaringer med miljøledelse". Publikationen beskæftiger sig med følgende tre hovedområder: Hvad er miljøledelse?, planlægning af miljøledelsesarbejdet og beskrivelse af de væsentligste hovedopgaver i miljøledelse. Publikationen henvender sig til miljøansvarlige på virksomheder, der står over for at skulle etablere miljøledelse.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Projektet bestod primært i at indsamle ti danske virksomheders erfaringer med etablering af miljøledelse og derefter udarbejdede en publikation med gode råd til virksomheder, som vil i gang med miljøledelse. Publikationen beskriver de opgaver, en virksomhed skal igennem, med vægt på at videregive erfaringer om, hvordan man får tilrettelagt arbejdet fornuftigt og dermed kommer godt i gang.

Den nævnte publikation blev præsenteret på et seminar om EMAS og miljøledelse i 1996. Projektets hovedkonklusioner er derudover præsenteret på European Roundtable on Cleaner Production i København/Kalundborg og på seminarer for medicinalindustrien og den agroindustrielle industri.

4. Samlet vurdering

En letlæselig og overskuelig pjece, der kort beskriver planlægningsfasen i forbindelse med indføring af miljøledelse. Ydermere er der i publikationen vedlagt et spørgeskema, der kan indsendes via fax til Miljøstyrelsen, hvorved Miljøstyrelsen kan danne sig et indtryk af målgruppens indtryk af publikationen. Det fremgår af sagsmappen, at der desuden har fundet en gennemtænkt resultatformidling sted. Der er således både afholdt seminarer og udsendt pressemeddelelse.

På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning samt projektets egen målsætning. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj, og det er evaluators indtryk, at projektet i meget høj grad har haft effekter. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som værende acceptabel, idet formidlingen primært har været baseret på seminarer (som nu er afsluttede) og sekundært en mindre pjece (som lever videre).

Den samlede vurdering er: 4,4.

1.22 Miljønøglen – Praktisk miljøarbejde i danske virksomheder

Tilskudsmodtager: DTI og Grandjean Kommunikation.

At konstruere et arbejdsredskab for SMV. Bogen skal kunne anvendes af ikke-specialister og indgå i virksomhedens dagligdag i forbindelse med div. miljøspørgsmål samt som inspirationskilde til videre opbygning af virksomhedens miljøledelse. Oplysning og formidling af standarder, mærkninger o.a.

Målgruppen synes at være små og mellemstore virksomheder, som ud fra tilsagnsskrivelsen forventes at skulle nås gennem projektdeltagernes eksisterende netværk i form af medlemsdatabaser.

Afholdelse af fem til ti "gå-hjem-møder" spredt rundt omkring i Danmark. I forbindelse hermed tilskyndes der til, at der efterfølgende dannes ERFA-grupper. Desuden vil det blive muligt at abonnere på produktet, hvorved abonnenterne får opdateret deres "Miljønøgle".

Der er udgivet en bog: "Miljønøglen, praktisk miljøarbejde i danske virksomheder". Bogen giver et overblik over lovgivningen og en kortlægning af virksomhedernes miljøforhold. Bogen er opdelt i separate afsnit for hvert enkelt miljøforhold og kan anvendes som opslagsværk. "Miljønøglen" er opdelt i afsnit efter virksomhedens miljøpåvirkninger: Råmaterialer og hjælpestoffer, produkter, luftforurening, affald, spildevand, arbejdsmiljø samt støj og vibrationer. Afsnittene er klart adskilte og beskriver lovgivning, kortlægning og metoder til begrænsning af forurening.

Projektet har udmøntet sig i en opslagsbog, der fungerer som overordnet guide for virksomheder, der vil indføre miljøledelse, men bogen kan også anvendes som opslagsværk i forbindelse med den daglige drift. Manuskriptet har været til høring i flere virksomheder, for at sikre at bogen kan læses af en bred kreds.

Der synes ikke at være lagt op til at opdatere bogen som lovet i ansøgningen. Derimod er bogen velstruktureret og overskuelig. Hvorvidt der er afholdt gå-hjem-møder er ikke tydeligt. Efter udgivelsen har der været trykt enkelte artikler. På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i acceptabel grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har resultatet i høj grad været relevant. Projekts effektivitet vurderer evaluator som acceptabel, men med en høj grad af effekt. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som acceptabel.

Den samlede vurdering er: 3,4.

1.23 Revisor som fremmer af miljøstyring i dansk erhvervsliv

Tilskudsmodtager: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR).

Projektets overordnede formål har været at få revisorerne til at inspirere virksomhederne til at indføre miljøledelse eller tage miljøhensyn i forbindelse med deres aktiviteter. Mere konkret planlægges i ansøgningen at øge kendskabet til miljøstyring/-ledelse og -revision blandt revisorer samt skabe en positiv holdning til begrebet. Det forventes, at kendskabet overføres, via revisoren, til danske erhvervsvirksomheder.

Strategi: 15 informationsmøder med en totaldeltagelse på min. 2.000 revisorer og medarbejdere. Distribution af informationsmateriale og arbejdsværktøjer til samtlige 600 statsautoriserede revisorvirksomheder i Danmark.

Udbredelse af informationsmateriale til 20.000 danske erhvervsvirksomheder.

Opfølgning: Seks måneder efter afvikling af informationsmøderne vil FSR, gennem spørgeskemaer, forsøge at indfange øvrige personer inden for målgruppen.

Statsautoriserede revisorer og medarbejdere. Sekundært danske erhvervsvirksomheder og andre modtagere af miljørådgivning.

Se ovenstående beskrivelse.

Der er udgivet 1) en pjece (20.000 eksemplarer): "Grønt regnskab - miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder", 2) et hæfte: "Revisor og Miljøet" og 3) et modelregnskab: "Modelregnskab A. Hansen A/S, Grønt regnskab 1996".

Ad 1. Pjecen er en introduktion til begrebet miljøstyring med udgangspunkt i udarbejdelsen af en miljørapport for virksomheden fx et grønt regnskab. Den indeholder en oversigt, der beskriver, hvad miljørapporten til en række forskellige målgrupper kan indeholde, og hvorfra oplysningerne kan hentes. Pjecen henvender sig til beslutningstagere i danske virksomheder.

Ad 2. Hæftet giver revisorer information om, hvordan det lovpligtige grønne regnskab kan bruges som udgangspunkt for virksomheders indførelse af miljøledelse. Det beskrives ligeledes, i hvilket omfang revisorer kan bidrage til implementering af miljøledelse i virksomhederne.

Ad 3. Modelregnskabet beskriver de indholdsmæssige krav til og giver et eksempel på udformning af et lovpligtigt grønt regnskab. Modelregnskabet gennemgås punkt for punkt i opslag, hvor forklaringer findes på den ene side og eksempler på den anden side. Modelregnskabet indeholder en gennemgang af den anvendte regnskabspraksis og et eksempel på en revisorerklæring.

Den gennemgående idé i materialet er, at den virksomhed, der har udfærdiget et miljøregnskab, har et godt udgangspunkt for at arbejde med miljøstyring. En spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført efter projektets afslutning, viste, at en stor del af revisorerne efter informationsmøderne er blevet udnævnt til revisor med særligt ansvar for miljø i deres revisionsfirma, mens andre revisionsfirmaer har ansat miljøspecialister, idet en stor del af revisorernes kunder er begyndt at skrive om miljø i deres regnskaber.

FSRs miljøudvalg afholdt i maj 1996 informationsmøder om miljøjura, grønt regnskab og miljøledelse. På møderne deltog 360 af foreningens ca. 2.000 medlemmer.

Materialet har revisorerne som målgruppe og har været anvendt til at påvirke holdningen og øge kendskabet til miljøstyring blandt revisorer. Pjecen "Grønt regnskab - miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder" blev udarbejdet som et informationsmateriale, revisoren kan give virksomheden. Alle publikationer er nu udsolgt. Ansøgningens målsætning, med hensyn til resultatformidling, må vurderes som "skudt over målet", her tænkes specielt på målsætningen om at 2.000 revisorer skulle deltage i 15 informationsmøder. Resultatet var ca. 350 deltagere.

På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i acceptabel grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning vurderes resultatet i høj grad som relevant. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj, og det gælder ligeledes effektparameteren. Levedygtigheden i projektet vurderes af evaluator som høj. Desuden finder evaluator det positivt, at projektholder efter projektets afslutning foretager en selvevaluering i form af en spørgeskemaundersøgelse.

Den samlede vurdering er: 4,2.

1.24 Miljøstyring i erhvervsvirksomheder i Albertslund Kommune

Tilskudsmodtager: Albertslund Erhvervssammenslutning.

1. Forventninger opstillet i ansøgningen

Projektet har haft til formål at fremme anvendelse af miljøstyring i et lokalområde ved at afprøve et udarbejdet værktøjssæt med henblik på videreudvikling samt implementering af miljøstyring.

Forventet målgruppe

Primært geografisk afgrænset til virksomheder i Albertslund Kommune. Effekten fra projektet forventes at få virksomhederne til at reducere forbrug og udledninger af miljøbelastende stoffer – i overensstemmelse med EMAS/ISO-principperne.

Planlagt resultatformidling og spredningseffekt

Formidlingsstrategien er som følger:

1. Afholdelse af to informationsmøder og dertil relaterede workshops med tilstedeværelse af fagfolk;
2. Opstart af et generelt kursus. Indlæg og distribution af materiale;
3. Seminar med miljøansvarlige fra virksomhederne. Træning i brug af udarbejdede værktøjer;
4. Etablering af ERFA-grupper. Netværksdannelse;
5. Formidling af resultater til alle erhvervsforeninger og kommuner i Danmark. Desuden er det hensigten at få artikler i fagblade og dagspressen.

2. Udgivelser

Der er udgivet et hæfte: "Den lille grønne checkliste". Hæftet, som indeholder en energicheckliste, består af et generelt afsnit, hvorefter bygningsafsnit og produktionslokaler gennemgås enkeltvis. For hvert afsnit er der en checkliste for el- og varmeforbrugende elementer.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Projektet er igangsat af Erhvervssammenslutningen i Albertslund og Albertslund Kommune med det formål at øge samarbejdet mellem lokale virksomheder og miljømyndigheder. Seks virksomheder var ved projektets afslutning i gang med at opbygge og implementere et miljøstyringssystem. Under projektet er der indledningsvis afholdt informationsmøder om miljøstyring på tre virksomheder samt konferencen "Erhvervslivet og det økologiske råderum" i 1996, med 80 deltagere. Konferencen blev fulgt op af et seminar med praktisk introduktion til miljøstyring, for miljøansvarlige medarbejdere. Elleve virksomheder modtog direkte bistand til miljøstyringsarbejdet fra Albertslund Kommune og projektkonsulenten.

4. Samlet vurdering

På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har resultatet ligeledes i meget høj grad været relevant. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektet har ifølge evaluators vurdering i meget høj grad haft effekter, som i høj grad er levedygtige.

Den samlede vurdering er: 4,8.

1.25 Miljøstyring – Hvorfor og Hvordan?

Tilskudsmodtager: Kvalitetsgruppen, Compass Communication og TV.

Projektet har til hensigt at producere to videoer: et bånd rettet mod virksomhedsledere og et bånd rettet mod medarbejdere. Desuden vil der i denne sammenhæng blive produceret skriftligt materiale til begge bånd, der skal fungere som vejledning. Videofilmene skal indeholde 3-4 forskellige erhvervsvirksomheders erfaringer med miljøledelse. Derudover fastlægges også en markedsføringsstrategi.

Primært ledelse og beslutningstagere i forbindelse med miljøstyring og miljøcertificering. Sekundært samarbejdsområder mellem kommuner og virksomheder samt en række erhvervsuddannelser.

Der var planlagt distribution af 2 x 500 informationsmateriale. Derudover skulle udsendes informationspakker til udvalgte dagblade og tv-stationer samt en række fagblade. Hertil kommer planlagt brug af en række personlige kontakter på avisredaktioner og især i fagpressen.

Der er udgivet 1) videofilmen: "Miljøstyring - Hvorfor og hvordan? Organisationen", 2) videofilmen: "Miljøstyring - Hvorfor og hvordan? Ledelsen" samt 3) en vejledning: "Miljøstyring - Hvorfor og hvordan kommer vi i gang?".

Ad 1. På videoen fortæller direktører og miljøchefer om deres holdninger til og overvejelser omkring miljøstyring. Fokus er motivation, medarbejderinddragelse og besparelser.

Ad 2. På videoen fortæller medarbejdere om deres holdninger til miljøledelse før og efter indførelse af et miljøledelsessystem. Der gives konkrete eksempler på udvikling/ændring af produktionsprocesser.

Ad 3. Vejledningen giver en introduktion til miljøledelse og præsenterer de virksomheder, der deltager i de to videoer. Vejledningen indeholder eksempler på udformning af bl.a. miljøpolitik og -procedurer.

Informationspakken indeholder en beskrivelse af, hvordan fire virksomheder har grebet miljøstyring an. Virksomhederne har et forskelligt udgangspunkt varierende fra certificeret kvalitetsstyring til husmandsmodel. Vejledningen indeholder eksempler på miljømål og -procedurer. Informationspakken kan anvendes både til afklaring før en beslutning om at indføre miljøledelse, som forberedelse til et miljøstyringsprojekt eller til informationsmøder i hele virksomheden.

I de to videoer til hhv. ledelsen og organisationen gives via en række interviews et indblik i kendskab og holdninger til miljøstyring, og hvordan miljøarbejdet organiseres, bl.a. med inddragelse af medarbejderne, der spiller en afgørende rolle i miljøforbedringerne.

Målsætningen vurderes i bredt omfang at være opfyldt. På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning og ligeledes i forhold til projektets egen målsætning. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektets effekter har evaluator ikke haft tilstrækkelig mulighed for at vurdere. Projektet vurderes i mindre grad som levedygtigt, da sagsgennemgangen indikerede problemer (i bedste fald forsinkelser) i relation til resultatformidlingen.

Den samlede vurdering er: 3,8*.

1.26 Miljøudvikling gennem netværk

Tilskudsmodtager: TIC, Ribe i samarbejde med Teknologisk Institut, Vejen.

I henhold til ansøgningen var formålet med projektet, via arbejdsgrupper, at fremme miljøimplementering i danske virksomheder. Dette skulle ske ved afholdelse af otte seminarer seks steder geografisk fordelt over hele Danmark. Der forventedes en gennemsnitsdeltagelse på otte virksomheder per sted. Hertil lovedes udarbejdet en informationspakke omkring miljøstyring, lovgivning, registrering, certificering og grønne regnskaber.

Endvidere planlagde man en analyse af data fra første fase, hvor den enkelte virksomheds status, mål og ambitioner afdækkes, for herefter at vurdere om virksomheden er motiveret til at indgå i en miljøarbejdsgruppe. Næste fase var gennemførelse af pilotprojekterne (seks miljøarbejdsgrupper x otte virksomheder). Her skulle strategiske og taktiske spørgsmål bearbejdes og dernæst testes og diskuteres. Til sidst skulle projektet videreformidle de opnåede resultater via TIC-netværket.

Den forventede målgruppe var ledelser i SMV, som havde fået gennemført en miljøanalyse af TIC, eller som tidligere havde deltaget i det såkaldte KUP-program. Især skulle der fokuseres på virksomheder inden for fremstillingssektoren.

Etablering af arbejdsgrupper. Det forventes, at ca. 50 arbejdsgrupper vil blive etableret i perioden 1997-2000, svarende til at ca. 400 virksomheder får igangsat systematisk miljøarbejde.

Der er udgivet 1) et hæfte og 2) en evalueringsrapport om "Fremme af miljøstyring gennem arbejdsgrupper".

Ad 2. Rapporten "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder - Evalueringsrapport om fremme af miljøstyring gennem arbejdsgrupper" beskriver informationsaktiviteterne, afholdte kurser og en evalueringer af arbejdsgrupperne.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Projektet udviklede og afprøvede et koncept til fremme af miljøstyring gennem arbejdsgrupper, kaldet miljøudvikling gennem netværk. Disse skulle hjælpe de deltagende virksomheder til at udarbejde en dokumenteret miljøpolitik og opstille miljømål, miljøhandlingsplaner og procedurer til en egen miljøstyringshåndbog. Efter projektet har ca. 30 virksomheder brugt hele eller dele af værktøjet.

I alt 43 virksomheder fordelt på seks arbejdsgrupper, ERFA-grupper, deltog i projektet, der indeholdt otte seminarer over en periode på syv måneder i 1997. Arbejdsgrupperne bestod af forskellige fremstillingsvirksomheder. Materialet kan bruges som inspiration for virksomheder - på tværs af brancher – til at arbejde sammen i miljøledelsesnetværk.

Flere virksomheder sluttede med en ISO 14001-certificering. På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i høj har vist sig relevant såvel i forhold til programmets som projektets egen målsætning. Projektet vurderes i høj grad som effektivt. Projektet vurderes i meget høj grad at have haft effekt og i meget høj grad at være levedygtigt.

Den samlede vurdering er: 4,8.

1.27 Miljøstyring og Miljøcertificering

Tilskudsmodtager: Quality Management ApS.

Formålet med projektet var ifølge ansøgningen at give en generel indføring i håndteringen af EMAS/ECO-AUDIT-certificeringen samt at fungere som guide for SMV til at få et overblik over området: Hvem?, hvad?, hvorfor?, hvordan?, hvornår? osv. Desuden har projektet til hensigt at inddrage syv forskellige casestudier for derigennem at udarbejde en bog, der let kan anvendes af virksomhederne, men som også går på tværs af brancher.

SMV.

Distribution og markedsføring falder uden for projektets rammer, idet Poul Buch Jensen selv står for denne del af projektgennemførelsen.

Der er udgivet en bog: "Audit af miljø- og kvalitetsstyringssystemer". Bogen er solgt i 600 eksemplarer (år 2000). Bogen beskriver krav til audit, planlægning og gennemførelse af interne audits. Der gengives interviews. Der findes endvidere eksempler på procedurer for intern audit og blanketter til bl.a. auditplan, bedømmelsesskemaer og auditchecklister.

Projektets formål var en bogudgivelse: "Audit af Miljø- og Kvalitetsstyringssystemer", som beskriver kravene til intern audit for virksomheder, der ønsker at oprette egen intern audit-funktion til overvågning af et miljø- og/eller kvalitetsstyringssystem.

Projektet har bidraget til at uddanne interne auditorer og rådgivet om planlægning og gennemførelse af audit, med eksempler på procedurer i en stor og en mindre virksomhed.

På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel programmets som projektets egen målsætning. Projektet vurderes at have haft en meget høj grad af effektivitet, om end med acceptabel effekt og levedygtighed.

Den samlede vurdering er: 3,8.

1.28 Erfaringer med indførelse af miljøledelse hos miljøcertificerede og -registrerede virksomheder

Tilskudsmodtager: Per Christensen Consult.

Projektet er en videreførelse af resultater indsamlet i forbindelse med en midtvejsevaluering af programmet for miljøstyring og miljørevision i virksomheder. Sytten virksomheder inden for forskellige brancher deltog. Nærværende projekt vil bygge på en spørgeskemaundersøgelse blandt allerede certificerede/registrerede virksomheder. Populationen er på ca. 150, hvoraf 100 påregnes at indgå i undersøgelsen.

Undersøgelsen vil belyse, hvilke motiver virksomhederne har for at indføre miljøledelse, samt hvilke værktøjer der har været taget i anvendelse. Herudover beskrives opbygningen af miljøledelsessystemet samt graden af omfanget af medarbejderinddragelse. Desuden undersøges virksomhedernes relationer til leverandører, kunder og andre interessenter. Både BS 7750- og ISO 14000-certificeringer vil blive vurderet i forhold til en potentiel fremtidig EMAS-registrering.

Miljømyndigheder, dvs. Miljøstyrelsen, amter, kommuner etc. Hvordan disse indfanges, redegøres der ikke nærmere for.

Miljøstyrelsen står selv for distributionen af det færdige produkt.

På såvel Internet som papir er udgivet et hæfte: "Erfaringer med miljøledelse i danske virksomheder". Hæftet beskriver erfaringer med miljøledelse indhentet hos 107 af de 116 virksomheder, der først blev miljøcertificeret eller EMAS-registreret.

Virksomhederne er adspurgt om deres baggrund for at indføre miljøledelse, økonomiske fordele og ulemper samt forudsætninger i form af konsulentbistand, branchestøtte og lignende. Endvidere afdækkes virksomhedernes forhold til interessenter og disses indflydelse på udformningen af miljøledelsessystemerne.

Projektet bygger på erfaringer fra midtvejsevalueringen af Programmet for tilskud til miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder og er gennemført som en selvstændig spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige virksomheder, der per 1/1-98 var certificeret eller registreret. Undersøgelsen omfatter fordele og ulemper ved indførelse af miljøledelse, forudsætninger for indførelse af miljøledelse samt opbygning af miljøledelsessystemet og organisering heraf. Undersøgelsen tegner et billede af de certificerede/registrerede virksomheders erfaringer, både samlet og gruppe-/branchevis.

God dækning af de opstillede målsætninger. Evaluator vurderer, at projektet i høj grad opfylder både programrelevans og projektrelevans og i meget høj grad har været effektivt udført. Effekterne kan evaluator ikke bedømme, men det vurderes, at produktet har en høj grad af levedygtighed qua formidling af resultater ved oprettelse af Internetside og mulighed for lettilgængelig opdatering med ny viden, hvis aktuelt.

Den samlede vurdering er: 4,3*.

1.29 Kom godt videre

Tilskudsmodtager: Deloitte og Touche.

En videreførelse af publikationen "Kom godt i gang". Ved dette projekt gøres et forsøg på at sætte virksomheder i stand til, efter en certificering, at vedligeholde miljøledelsen og det igangsatte projekt. Hertil afholdes et seminar, hvor virksomheder kan knytte netværk. Der udgives endnu en publikation, og der skrives to artikler til fagblade.

Virksomheder, der enten lige er blevet registreret eller skal have en registrering.

Miljøstyrelsen står for udgivelse og distribution af publikationen. Herudover udarbejdes af projektholder to artikler til relevante fagtidsskrifter.

2. Udgivelser På Internet og papir er udgivet et hæfte: "Kom godt videre - Virksomheders erfaringer med miljøledelse". Publikationen giver gode råd om miljøledelsesarbejdet efter certificeringen til virksomheder, der netop er blevet certificeret. En certificering eller verifikation markerer en milepæl i mange virksomheders miljøledelsesarbejde. Publikationen samler erfaringerne fra 18 virksomheder og indeholder generelle råd om: De løbende miljøforbedringer, markedsorienteret miljøledelse, motivation, træning og organisering, systemet i drift samt virksomhedens samfundsmæssige ansvar.

Projektet formidler erfaringer med arbejdet med vedligeholdelse af miljøledelsessystemer. Projektet beskriver, hvilke udfordringer og resultater virksomhederne har opnået efter certificeringen. Målgruppen er således andre virksomheder, der netop har overstået certificeringen og står over for at skulle i gang med den daglige drift af miljøledelsessystemet. Erfaringerne er indsamlet fra 18 danske virksomheder, primært på to seminarer og ved at virksomhederne har udfyldt en skabelon til brug for casebeskrivelser. Erfaringerne er i publikationen formidlet som casebeskrivelser af den enkelte virksomhed suppleret med gode råd og checklister. Publikationen "Kom godt videre - Virksomheders erfaringer med miljøledelse" er en opfølgning på "Kom godt i gang - virksomheders erfaringer med miljøledelse".

På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel programmets som projektets målsætning. Evaluator vurderer, at projektet i høj grad var effektivt og med en meget høj grad af såvel effekt som levedygtighed.

Den samlede vurdering er: 4,8.

1.30 Grafisk baserede miljøledelsessystemer

Tilskudsmodtager: Birch og Krogboe A/S.

To projekter opdelt på to ansøgninger, hvor første ansøgning dækkede fase 1, mens anden ansøgning dækkede fase 2 og 3.

Fase 1: Udvikling af grafiske udtryk med henblik på at effektivisere kommunikationen af miljøinformation i forbindelse med indførelse af miljøledelse. Projektet skal både henvende sig til virksomheder med etablerede miljøstyringssystemer og virksomheder, der ønsker at indføre et sådant. Projektet er desuden også anvendeligt inden for områder som kvalitet, hygiejne, sikkerhed osv.

Fase 2: Efter en idéfase og udvikling af konceptet bliver de indhentede informationer testet. Dette sker bl.a. ved afholdelse af workshops, seminarer og værksteder. I denne sammenhæng udfærdiges en spørgeguide, der kan teste kommunikationsformen samt støtte interviews, hvorved resultater gøres sammenlignelige.

Fase 3: Herefter udarbejdes en rapport og et katalog. Disse resultater skal også være tilgængelige via Internettet samt på disketteform. Sideløbende skal der publiceres artikler, både med stort fagligt indhold, men også af mere populær karakter. Projektet afrundes med en pressekonference.

Alle virksomheder, uanset størrelse, tilgængelige ressourcer, ambitioner, kendskab til miljøstyring mv.

Se ovenstående tekst.

Der er udgivet 1) en manual (hæfte og CD-ROM): "Visuel miljøledelse - manual i brug af grafik i kommunikation" og 2) en rapport: Projektrapport: "Grafisk baseret miljøledelse - udvikling, afprøvning og formidling", der ligger på Internettet.

Ad 1. Manualen beskriver anvendelsen af grafiske symboler i miljøledelse. Manualen indeholder symboler til kommunikation af miljøledelse på såvel det overordnede niveau som på det operationelle niveau med symboler for miljøpåvirkninger, udstyr samt en række standardoperationer. Med symbolerne kan virksomheder udforme deres miljøledelsessystem, så det kan forstås af alle medarbejdere, uanset baggrund og forudsætninger. På den medfølgende CD-ROM findes ca. 60 symboler, der er udviklet i projektet, og skabeloner til udarbejdelse af procedure, instruks, kontrolskema og kvikoversigt sammen med eksempler.

Ad 2. Rapporten redegør for baggrunden for indførelse af grafisk baseret miljøledelse og for udformningen af symboler.

Hvad angår eventuel videreførelse, har Dansk Standard efterfølgende udarbejdet en standard med symbolerne, som er i høring, og som efterfølgende vil blive formidlet.

Projektet udviklede en række grafiske koncepter, der kan effektivisere kommunikationen af miljøinformation. De grafiske elementer skal styrke allerede indførte miljøledelsessystemer og øge inddragelsen af medarbejderne. Projektforløbet har indeholdt en idéfase og en fase med afprøvning og udvikling.

Idéfasen omfattede en behovsanalyse. I fase 2 (i den oprindelige ansøgning fase 2 og 3) blev materialet fra idéfasen anvendt til at udarbejde testmateriale til to virksomheder. Afprøvningen af materialet blev afsluttet med audit på virksomhederne, hvor erfaringer og kommentarer blev indarbejdet i det færdige materiale.

Materialet virker gennemarbejdet, fokuserer på kommunikation og henvendt til miljømedarbejdere på alle virksomhedstyper. På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning og i meget høj grad har udmøntet sig relevant i relation til projektets egen målsætning. Projektets effektivitet vurderer evaluator som acceptabel, men med en meget høj grad af effekt og levedygtighed.

Den samlede vurdering er: 4,4.

1.31 Markedsorienteret miljøkommunikation

Tilskudsmodtager: Miljøkommunikation og Journalistik ApS.

1.31 og 1.32 kan ses som eet projekt. 1.31 er hovedprojektet der udviklede håndbogen. 1.32 er et tillægsprojekt, der "lay-outede" den færdige håndbog samt formidlingsaktiviteter.

Ansøgningen til hovedprojektet har ikke kunnet tilvejebringes rettidigt og evaluators vurderinger omfatter derfor ikke dette punkt.

Indsamling af data og baggrundsmateriale samt udfærdigelse af værktøjer. MiljøNyt nr. 22

Projektet udviklede og afprøvede kommunikationsværktøjer og kurser, der kan medvirke til at forbedre virksomhedernes evne til at kommunikere deres miljøpræstationer til deres interessenter.

Projektet ville vise, at koblingen mellem miljøstyring og miljøkommunikation vil betyde, at virksomhedernes økonomiske og miljømæssige præstationer vil resultere i såvel produktivitetsforbedringer (gennem miljøstyring) som markedsfordele (gennem miljøkommunikation). Derved støtter projektet virksomhederne i, at investeringer i renere teknologier, miljørelateret produktudvikling og miljøstyringssystemer medfører markeds- og konkurrencefordele. Udvikling og afprøvning af værktøjer og kursusprogrammer er foregået i dialog med fem udvalgte virksomheder og disses brancheorganisation (Tekstil og Beklædning).

På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning.

For en vurdering ud fra de øvrige kriterier henvises til projekt 1.32.

Den samlede vurdering er: 4*.

1.32 Spredning af værktøjer til miljøkommunikation til tekstil- og beklædningsindustrien

Tilskudsmodtager: Miljøkommunikation og Journalistik ApS.

Dette er et tillægsprojekt, som formidler værktøjer udviklet i projektet "Markedsorienteret miljøkommunikation". Hertil anvendes følgende formidlingsaktiviteter: Illustration og layout af værktøjerne (håndbog og diskette), udarbejdelse af annonce (tekstil og beklædning) og folder samt gennemførelse af informationsarrangementer (tre todages arrangementer) og PR-aktiviteter (Børsen og Jyllands-Posten).

A) Administrerende direktører, B) salgs- og marketingschefer samt C) kvalitets- og miljøchefer.

Se ovenstående. Det forventes, at 18 virksomheder deltager i de tre informationsarrangementer.

Der er udgivet 1) en rapport: "Markedsorienteret miljøkommunikation - en håndbog for tekstil- og beklædningsindustrien", Miljønyt 22, og med otte vejledninger indlagt på diskette.

Ad 1. Rapporten beskriver, hvordan virksomheder i tekstilbranchen, der ønsker at informere kunder og andre interessenter om virksomhedens miljøforhold, kan gribe dette arbejde an på en systematisk måde. Rapportens målgruppe er ledelsen, den salgsansvarlige og den miljøansvarlige.

Ad 2. De otte vejledninger består af checkspørgsmål til virksomhedens miljøkommunikation. Kommunikationsvejledningerne er rettet mod: Valg af dialogpartnere, mål for miljødialogen, personlig kommunikation, anvendelse af trykte og elektroniske kommunikationsmidler, pressekontakt og evaluering af miljødialogen.

Erfaringerne og redskabet fra hovedprojektet (nævnt ovenfor) er blevet opsamlet, og der er lavet en håndbog med tilhørende diskette. Desuden er informationerne blevet forsøgt formidlet via en informationsfolder samt PR-aktiviteter over for fag- og dagblade.

På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har resultatet i høj grad været relevant. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektet vurderes til i høj grad af have haft effekt og til at være levedygtigt i acceptabel grad.

Den samlede vurdering er: 3,8.

1.33 Miljø- og sikkerhedsledelse på modtagestationerne for farligt affald

Tilskudsmodtager: IMOKA (fællessekretariatet for 14 fælleskommunale modtagestationer, der håndterer farligt affald).

Tilvejebringelse af miljøstyringsværktøjer i form af en generel rammemiljøhåndbog indeholdende værktøjer, procedurer, vejledninger og retningslinier for gennemførelse af miljøstyring på den enkelte virksomhed. Tilvejebringelsen sker med henblik på implementering af ISO 14001.

Desuden vil der blive udarbejdet kursusmateriale, kompendier og instruktørvejledninger til modtagestationernes ledelser og relevant personale. Alt materiale udvikles på baggrund af en miljøgennemgang på to modtagestationer. Rammemiljøhåndbogen skal fungere som en modelhåndbog i miljøstyring. De færdige resultater skal afprøves på de føromtalte modtagestationer. Efter afslutning af 7. fase (ni faser i alt) afholdes et seminar.

Primært de 14 modtagestationer, som er medlemmer af IMOKA. Sekundært transportører, affaldsproducenter, de kommunale modtagepladser og alle affaldsbehandlere ud over Kommune Kemi.

Udsendelse af nyhedsbreve og afholdelse af seminar.

Der er udgivet en "Rammehåndbog: Miljø- og sikkerhedsledelse på modtagestationer for farligt affald". Håndbogen indeholder en vejledning i opbygning af et miljø- og sikkerhedsstyringssystem med procedurer for daglig drift og en oversigt over de nødvendige instruktioner til et certificerbart system. Kursusmateriale rettet mod medarbejdere og ledelse indgår i håndbogen. Materialet supplerer og underbygger rammehåndbogen.

Projektet udviklede og afprøvede værktøjer til at lette indføring af et komplet miljøstyringssystem, der lever op til ISO 14001-standardens krav, og uddannede kommunale modtagestationers personale i at opbygge et miljø- og sikkerhedsledelsessystem. Hertil er der udviklet modul-opbyggede kurser i miljøstyring for ledere og medarbejdere. IMOKA ønskede med projektet at imødekomme modtagestationernes og Kommune Kemis behov for et fælles grundlag for miljø- og sikkerhedsledelse.

På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets og projektets egen målsætning. Ligeledes vurderer evaluator, at projektet i høj grad har været effektivt. Projektets effekt og levedygtighed vurderer evaluator som acceptabel.

Den samlede vurdering er: 3,6.

1.34 Miljøstyring i affalds- og genvindingssektoren

Tilskudsmodtager: RenoSam.

Der er to faser i projektet: A og B.

A. At mindske omkostningerne ved implementering af miljøstyring i affaldssektoren. Dette skal ske ved tilvejebringelse af miljøstyringsværktøjer tilpasset forholdene i de enkelte brancher.

Konkret udmønter det sig i følgende aktiviteter/produkter: Rammemiljøhåndbog, kursusplaner, kompendier og instruktørvejledninger. Dertil kommer en række interviews, møder, seminarer, kurser og testperioder. Miljøhåndbogen vil indeholde aspekter som miljøværktøjer, vejledninger og retningslinier for gennemførelse af miljøstyringsprocessen i den enkelte virksomhed. Desuden bliver den tilpasset de tre respektive brancher. Kurserne vil bestå af en række uddannelsesmoduler, der vedrører indlæring i metoder og værktøjer samt oplæg til praktiske opgaver.

For at opnå den rette tilpasning af ovenstående materiale bliver der foretaget en test af miljøprocessen på fire pilotvirksomheder. Afslutningsvis vil der også blive udarbejdet en slutrapport til styrelserne.

Primært virksomheder inden for affaldssektoren. Sekundært virksomheder med interesse i affaldssektoren, dvs. affaldsproducenter, leverandører af varer og tjenesteydelser til sektorens virksomheder samt aftagere af sektorens produkter.

Afholdelse af seks regionale brancheseminarer. Udsendelse af nyhedsbreve under hele projektforløbet. De tre respektive foreninger vil også benytte deres etablerede informationskanaler.

B. Udarbejdelse af vejledninger vedrørende arbejdsmiljøstyring. Nærværende projekt er en udbygning af projekt A, og det færdige projekt vil derfor indgå i den allerede udarbejdede MAGS-håndbog. Projektforløbet vil indeholde følgende delelementer: Overordnet kortlægning af lovgivning, udvikling af vejledninger og værktøjer samt afholdelse af fire virksomhedsseminarer (endags). Herefter vil der blive udarbejdet den omtalte vejledning til MAGS-håndbogen.

Sammenfaldende med projekt A.

ERFA-grupper, seminarer i Jylland og på Sjælland, brancheseminarer, brancheforeningernes medlemsblade samt branchemøder.

Der er udgivet 1) en håndbog: "Miljøstyring i Affalds- og Genvindingssektoren" og 2) en mappe: "MAGS-Uddannelsesmappe. Miljøstyring i Affalds- og Genvindingssektoren".

Ad 1. Den fælles "rammehåndbog" i miljøstyring, kaldet "MAGS-håndbogen", er inddelt i fire niveauer, hvilket gør det muligt at anvende den til at opbygge både et simpelt miljøstyringssystem og et certificerbart system samt til at indføre arbejdsmiljøstyring. Håndbogen indeholder kortlægningsværktøjer og vejledning i udformning af procedurer med eksempler fra forskellige affalds-/genvindings-virksomheder.

Ad 2. Undervisningsmappe til MAGS-håndbogen med vejledning i interne kurser for affaldsvirksomheder. Mappen indeholder programmer og overheads (kan også købes særskilt på CD-ROM til 550 kr./stk.). Materialet er opdelt i kurser for driftspersonale med vægt på øvelser og for miljøansvarlige med etablering af intern audit.

Projektet udarbejdede et miljøstyringskoncept for det samlede brancheområde via udvikling og afprøvning af branchespecifikke værktøjer til støtte for virksomhedernes arbejde med at indføre miljøstyring. En håndbog er afprøvet i og tilpasset udvalgte virksomheder blandt kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber. Der er udarbejdet kortlægningsværktøjer og eksempler på procedurer for de forskellige virksomhedstyper inden for affaldsbranchen. Projektet indeholder et tillæg om indførelse af arbejdsmiljøstyring i et miljøstyringssystem. Under projektforløbet er der gennemført uddannelsesaktiviteter i samarbejde med AMU-systemet.

På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet (A og B) i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel programmets som projektets egen målsætning. Med en acceptabel grad af effektivitet vurderes projektet at have opnået en høj grad af effekt og en meget høj grad af levedygtighed, idet produktet er brugervenligt udført. Det må derfor forventes vel udbredt og anvendt blandt projektets brugere og målgruppe, i en længere periode.

Den samlede vurdering er: 4,0

1.35 Miljøstyring i Plastindustrien

Tilskudsmodtager: Plastindustrien i Danmark (PD).

A. Udarbejdelse af et miljøstyringssystem til plastindustrien, så virksomhederne efterfølgende har mulighed for at lade sig certificere. Hertil skal afholdes en række fælles seminarer (fire stk.), og der skal etableres ERFA-grupper (fire stk.) for virksomheder med relaterede karakteristika. Projektet opererer med tre faser. Imellem hvert seminar og ERFA-møde ydes der konsulentbistand til de respektive virksomheder. Efter fase 1 og 2 udarbejdes en delrapport, der efter fase 3 udmøntes i en slutrapport.

Plastindustrierne i Danmark

Projektet og dets delresultater formidles af PD til PDs medlemskreds, svarende til over 200 plastproducerende virksomheder. Derudover vil der blive produceret artikler til relevante fagblade.

B. At gennemføre et miljøstyringsprojekt på 12 plastvirksomheder med særlig vægt på uddannelse af og information til medarbejdere samt et hovedfokus på leverandører og underleverandører. Dette vil afstedkomme implementeringserfaring med miljøstyring i plastindustrien. Udarbejdelse af undervisningsmateriale vil have stor betydning i projektet. Der indlægges otte individuelle møder med hver virksomhed.

Erfaringerne vil blive præsenteret i en ERFA-håndbog, hvorved samtlige virksomheder i plastindustrien kan få gavn af projektets resultater.

Identisk med målgruppen fra projektet "Miljøstyring i Plastindustrien".

Resultaterne vil i form af ERFA-håndbogen blive formidlet til ca. 250 plastproducerende virksomheder.

C. At øge spredningen af resultater fra tidligere gennemførte projekter inden for plastindustrien. Dette gøres gennem en opgradering af den i projekt B omtalte ERFA-håndbog med henblik på layout og design. Desuden planlægges afholdt to temadage med formidling af håndbogen som formål.

Der er udgivet 1) en håndbog: "Miljøledelse i Plastindustrien – ERFA-håndbog", tilgængelig via Internet, og 2) to rapporter (hæfter): "Miljøstyring i plastindustrien - fase I" og "Miljøstyring i plastindustrien - fase II".

Ad 1. Håndbogen indeholder et idékatalog til opbygning af en miljøhåndbog og en vejledning i miljøkortlægning. Der gives et overblik over miljølovgivningen for branchen. ERFA-håndbogen er opbygget efter ISO 14001 og EMAS og er tilpasset plastproducerende virksomheder. Håndbogen indeholder en komplet samling af dokumenter og eksempler. Håndbogen indeholder desuden eksempler på grønne regnskaber.

Ad 2. Rapporten beskriver forløbet med indførelse af miljøledelse i 23 plastvirksomheder med udgangspunkt i ERFA-grupper. I rapporten beskrives, hvordan et system opbygges med udgangspunkt i standardens krav og erfaringerne fra projektet. Rapporten indeholder forslag til procedurer.

Ad 3. Hæftet beskriver erfaringer fra det andet forløb med indførelse af miljøledelse via ERFA-grupper. Det indeholder en analyse af de økonomiske aspekter ved indførelse af miljøledelse i plastvirksomheder. Analysen er baseret på de deltagende virksomheders erfaringer med udgifter og besparelser og de markedsmæssige fordele.

De to projekter "Miljøstyring i Plastindustrien I og II" har haft til formål at medvirke til at indføre et certificerbart miljøsystem i en række plastvirksomheder.

I de to projekter har deltaget over 30 virksomheder bredt fordelt på delbrancher og størrelse. Flere af virksomhederne er blevet certificeret undervejs i projektet. Projekterne er gennemført på baggrund af en indledende miljøgennemgang på virksomhederne. Arbejdet er herefter foregået med udgangspunkt i ERFA-grupper med 4-6 virksomheder og ved fælles seminarer samt eget arbejde. Emnerne for de enkelte ERFA-møder har været prioritering, miljømål, -politik og -programmer, udformning af miljøhåndbog og miljøredegørelser.

Der foreligger en projektrapport fra hvert af de to projekter. I projekt II er der i forhold til projekt I medtaget en række nye elementer, bl.a. forhold vedr. leverandører og underleverandører og miljøorienteret produktudvikling. På basis af virksomhedernes erfaringer fra "Miljøstyring i Plastindustrien I og II" er der udarbejdet en analyse af driftsøkonomi og miljøledelse. Her er det økonomiske aspekt ved indførelsen af et certificeret miljøstyringssystem forsøgt belyst. Det er bl.a. blevet kortlagt, i hvor stor udstrækning miljøcertificerede plastvirksomheder, foruden de miljømæssige fordele, har haft økonomiske fordele ved at indføre et miljøledelsessystem. Der er udarbejdet en komplet ERFA-håndbog med forslag til procedurer til et miljøledelsessystem ud fra kravene i ISO 14001 og EMAS.

På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets og projektets målsætning. Effektiviteten vurderer evaluator som meget høj. Evaluator vurderer endvidere, at projektet i meget høj grad har haft effekt og i meget høj grad er levedygtigt.

Den samlede vurdering er: 4,8.

1.36 Miljøstyring i den agroindustrielle sektor (A) + Formidling af væsentlige erfaringer fra brancheprojektet "Miljøstyring i den agroindustrielle sektor" (B).

Tilskudsmodtager: Landbrugsrådet.

A. Projektet er opdelt i tre elementer: Et hovedprojekt og to delprojekter. Hovedprojektet og delprojekt 1 er tæt koblet i kraft af deres fælles geografiske tilknytning til Nordjyllandsregionen.

Hovedprojektet har til formål at udvikle og tilpasse eksisterende værktøjer. Det er hensigten, at projektet fremover skal generere data til brug for det videre miljøarbejde i organisationerne mht. livscyklusanalyser af landbrugsprodukter - en måde at indhente brancherelaterede nøgletal for forbrug og emission på. Derudover udvikles der i delprojekt 1 et kursusforløb for hhv. konsulenter og landmænd. Både værktøjer og uddannelsesforløb/kursus testes på deltagende virksomheder. Hele projektet bliver udarbejdet i Nordjyllands Amt. Idéen er at effektivisere ressourceudnyttelsen på den enkelte bedrift mest muligt.

Delprojekt 1 "Miljø- og ressourcestyring i landbruget" har til hensigt at udarbejde en håndbog og en arbejdsbog, der en gang om året ville kunne opdateres med nye resultater og erfaringer. Efter projektforløbet skal ca. 20 konsulenter samt ca. 80 landmænd være uddannet. Uddannelsesforløbet vil blive tilbudt samtlige landmænd i Danmark.

Delprojekt 2 "Gartnerier og planteskoler mod EMAS" har til formål at udvikle et uddannelsesforløb og kursusmateriale. Testgrundlaget er syv virksomheder. Projektet tager udgangspunkt i materiale udarbejdet af MiljøFyn ApS. I modsætning til de to ovennævnte projekter foregår dette projekt på Fyn og henvender sig til gartnerivirksomheder og planteskoler. Formålet er bl.a. at formidle kendskabet til miljøstyring via et system bestående af en håndbog samt mindre edb-moduler. Efter endt projektforløb skal konsulenter give videre rådgivning.

Den brede agroindustrielle sektor i Danmark, men også amter og kommuner eller andre offentlige myndigheder og institutioner.

Hovedprojekt + 1. delprojekt: Resultaterne vil blive formidlet gennem organisationernes etablerede netværk.

Delprojekt 2 søges formidlet gennem artikler i fagblade, pjecer, nyhedsbreve og via plancheudstillinger.

B. Der gennemførtes endvidere et projekt (B), som formidlede det tidligere udarbejdet projekt (A). Formidlingsprojektets formål var at konstruere en rigt illustreret rapport med præsentation af erfaringer, indeholdende direkte anvendelige skabeloner til tiltag inden for systemopbygning, formidling og medarbejderinddragelse. Snævert defineret er målgruppen virksomheder, der planlægger eller projekterer for, overtager, køber, sælger, driver eller vedligeholder levnedsmiddelvirksomheder, og andre virksomheder inden for den agroindustrielle sektor. Bredt defineret er det alle virksomheder i Danmark, der arbejder systematisk med at indføre miljøstyring/-ledelse. I det følgende er formidlingsdelen beskrevet og vurderet sammen med hovedprojektet.

2. Udgivelser

Der er udgivet en lang række publikationer. Inden for de deltagende primær- og brancheområder er typisk udarbejdet en kortlægningshåndbog, en miljøstyringshåndbog, samt en projektrapport.

Projektets vigtigste publikationer er følgende:

1) "Miljøledelseshåndbog - Miljøledelse på svineslagterier", 2) projektrapporten: "Erfaringer fra pilotprojekt på Danish Crown, Nørresundby", 3) en samling håndbøger "Miljøstyring i Mejerivirksomheder – Håndbøger", 4) "Miljøstyring i fjerkræslagterier", 5) "Miljøstyring i den agroindustrielle sektor: model for grønttørringsbranchen", 6) et kompendium: "Miljøstyring i den agroindustrielle sektor. Kursuskompendium", 7) en bog: "Miljøstyring i den agroindustrielle sektor - Erfaringer med miljøstyring", 8) "Miljø- og ressourcestyring på landbrugsbedrifter" og 9) "Miljøstyring i gartnerier og planteskoler".

Ad 1. Miljøledelseshåndbogen er en skabelon for et miljøledelsessystem efter ISO 14001, udarbejdet på baggrund af erfaringer med at indføre miljøledelse på et svineslagteri. Håndbogen indeholder eksempler på procedurer og en kortlægningshåndbog med vejledning og guide til vurderinger.

Ad 2. Projektrapporten giver overblik over forløbet med indførelse af miljøledelse på Danish Crown, Nørresundby, og indeholder konkrete eksempler på medarbejderinddragelse.

Ad 3. Håndbøger til kortlægning med registreringsskemaer og plan for dataopsamling, miljøhåndbog og tilhørende håndbog med procedurer.

Ad 4. Miljøstyring i fjerkræslagterier består af "Kortlægningshåndbog", "Miljøstyringshåndbog" og "Projektrapport, fjerkræslagteriet". Materialet kan anvendes til opbygning af miljøledelsessystemer for fjerkræslagteri. I projektrapporten er erfaringerne fra projektet samlet.

Ad 5. Hæftet indeholder modeller for en kortlægnings- og en miljøstyringshåndbog samt et grønt regnskab og en miljøredegørelse.

Ad 6. Kursusmateriale til projektets uddannelsesforløb over syv dage afholdt for virksomheder i 1997. Materialet indeholder kopier af overheads, øvelser og henvisninger til materiale udleveret på kurset.

Ad 7. Bogen samler erfaringerne fra brancheprojektet "Miljøstyring i den agroindustrielle sektor", hvor der blev indført miljøstyring i fire fødevareforarbejdende virksomheder. Håndbogen tager udgangspunkt i processen mod at indføre miljøledelse. Der er tale om en god, overordnet og overskuelig sammenfatning af brancheprojektets resultater.

Ad 8 Materialet til miljø- og ressourcestyring på landbrugsbedrifter består af fire arbejdshæfter: Arbejdshæfte 1 "Næringsstoffer", hæfte 2 "Energi", hæfte 3 "Pesticider. Vand. Arbejdsforbrug" og hæfte 4 "Arbejdsmiljø. Lugt, støj og støv. Affald og spildevand. Ejendommen og det åbne land". Kursusmateriale: "Miljø- og Ressourcestyring på landbrugsbedrifter". Pjece: "Miljø- og ressourcestyring i landbruget - bedre miljø med god økonomi". Løsningskatalog: "Miljø- & Ressourcestyring. Næringsstoffer. Energi. Pesticider. Vand". Delrapport: "Miljø- og Ressourcestyring i landbruget".

Ad 9. Til miljøstyring i gartnerier og planteskoler findes seks hæfter:
"DEGs miljøhåndbog - på vej mod EMAS",
"Indledende miljøgennemgang",
"Miljøredegørelse - et eksempel",
"Miljøregnskaber - et eksempel",
"Energisyn - et eksempel" og
"Idékatalog til mindre miljøbelastende produktion".

Demonstrations- og udviklingsprojektet om miljøstyring fra jord til bord gennemførtes i perioden 1996 til 1998 af Landbrugsrådet og en række af dets medlemsorganisationer og virksomheder samt primærbedrifter (80 landmænd og mindst fem gartnerier). Projektet var meget omfattende og gennemførtes ud fra en såkaldt "udførende model". Hovedprojektet omfattede såvel udvikling og tilpasning af eksisterende værktøjer til miljøstyring til ovennævnte virksomheder som uddannelsesforløb for medarbejderne samt integration mellem projektet og tilsynsarbejdet hos en amtskommunal pilotmyndighed. I projektet omfattede miljøstyringen både ydre miljø og arbejdsmiljø. Gennem projektet er der høstet erfaringer specielt omkring medarbejderinddragelse og kommunikation, som vil være anvendelige på øvrige virksomheder i de pågældende brancher. Hovedprojektet har iværksat delprojekter med henblik på at udvikle og afprøve miljøstyringssystemer i den agroindustrielle sektor, rækkende fra landbrug og gartnerier til slagterier og mejerier.

Projektets resultater er omfangsrige – der kan opregnes mere end 38 enkelt-publikationer under projektet, alt inklusive. Erfaringerne er samlet i en håndbog "Erfaringer med miljøstyring" og er endvidere tilgængelige hos Landbrugsrådet via Internet. Der er gennemført en skriftlig evaluering blandt deltagerne i projektet og udarbejdet en folder om "kursuserfaringer".

4. Samlet vurdering

Projektet vurderes som værende af stor demonstrationsværdi såvel i relation til produktkæde-tankegangen, brancheorganisationen som udførende part, inddragelse af virksomhedernes medarbejdere og samarbejdet med en amtslig myndighed, som bidrog aktivt til projektet. På baggrund af sags- og produktgennemgangen som helhed samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel programmets målsætning som i relation til projektets egen målsætning. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektets effekt vurderes som meget høj, og det samme gælder projektets levedygtighed.

Den samlede vurdering for hovedprojektet (fase I) er: 4,8.
Den samlede vurdering for fase II (efterfølgende formidling) er: 4,0.

1.37 Miljøstyring og miljørevision for maskinstationer i Danmark

Tilskudsmodtager: Danske maskinstationer.

Udvikling af værktøj til branchen med henblik på at sikre en bedre miljøstyring og –sikring ved arbejdsområder og –opgaver på maskinstationer. Konkret kommer dette til udtryk ved udarbejdelse af beskrivelser, blanketter, skemaer, checklister mv. Værktøjerne opbygges endvidere i moduler. For konkrete eksempler på operationelle og kvantitative mål henvises til projektbeskrivelsen. I forlængelse heraf udarbejdes et uddannelsesprogram, der har til hensigt at sætte den enkelte maskinstation i stand til fremover at organisere, administrere og sikre miljøstyringen.

Overordnet vil værktøjerne knytte sig til følgende områder: Virksomhedsbeskrivelse, ledelse, medarbejdere, arbejdsopgavernes udførelse, miljørigtig adfærd og indkøb af forbrugsstoffer og maskiner. Hertil udvikles desuden edb-programmer. Der bliver udført tests af de udviklede værktøjer på 3-4 virksomheder.

Primært maskinstationer, men også andre, der udfører arbejde mod betaling for kunder. Sekundært maskin- og vareleverandører til maskinstationer.

AMU-centrene har indvilget i at støtte op om formidlingen af de opnåede resultater. Derudover vil følgende kanaler blive taget i brug: Regionale møder (åbne og indbudte), direkte og adresserede udsendelser til 580 maskinstationer, faglige artikler, informationsmøder og seminarer – ofte i samarbejde med kundeorganisationer, ERFA-klubber og kursusudbydere.

Der er udgivet 1) en håndbog: "Miljøstyring og miljøledelse for maskinstationer i Danmark" og 2) en pjece: "KVIK Maskinstation - modulopbygget miljøstyringssystem".

Ad 1. Miljøhåndbog med vejledning i kortlægning og udformning af miljøstyringssystemer med eksempler på kortlægningsrapport, håndbog og procedurer samt instruktioner. Mappen indeholder en række hjælpeskemaer til registreringer.

Ad 2. Pjecen beskriver indholdet af miljøhåndbogen.

Projektets aktiviteter har været rettet imod at udvikle en branchemodel for miljøstyring i branchen. Værktøjet skal sikre en bedre miljøstyring og -sikring ved arbejdsopgaver udført af og på maskinstationer. Projektet ville uddanne ledelse og medarbejdere til miljøstyring og -sikring af maskinstationernes arbejdsopgaver og -metoder og dermed afstedkomme en mere bevidst hensyntagen til miljøpåvirkninger.

Modellen kan angiveligt anvendes som grundlag på den enkelte virksomhed ved udførelsen af såvel allerede kendte arbejdsopgaver som ved indkøring af nye arbejdsmetoder og -opgaver og ny teknologi. Den udviklede miljøstyringsmodel og de udviklede -procedurer er modulopbygget. Modulerne har indgået i et forløb, hvor maskinstationen har indsamlet materiale, som er gennemgået og tilrettet med bistand fra landsforeningens konsulent. Konsulenter har efterfølgende revideret de igangsatte procedurer.

På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har resultatet i høj grad været relevant. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektets effekt vurderes ligeledes som høj. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som acceptabel.

1.38 Miljøstyring inden for jern- og metalindustrien + Miljøledelse i små virksomheder inden for jern- og metalområdet

Tilskudsmodtager: VVS-Fabrikanterne og Danske Støberiers Brancheforening.

A. Først udarbejdes en håndbog (del I) med et generelt/bredt fokus/retningslinier for miljøstyringsaktiviteter. Dernæst konstrueres branche-/procesrettede værktøjer, der samles i en håndbog (del II). Afslutningsvis gennemføres en afprøvningsdel. Her testes konceptet på repræsentativt udvalgte virksomheder. I forbindelse med demonstration/test af konceptet nedsættes ERFA-grupper, og der afholdes seminarer på DTI. Efterfølgende kan der forekomme en tilretning af håndbogen. Alt dette indgår i en informations- og formidlingsaktivitet.

Branchens virksomheder samt relaterede virksomheder, leverandører etc.

To temadage for støberibranchen (Øst- og Vestdanmark) samt gennemførelse af 2-3 temadage for VVS-fabrikanterne. Artikler til relevante fagblade samt afholdelse af 2-3 temadage med en generelt formidlende vinkel.

B. Udarbejdelse af en "Kom godt i gang"-vejledning, hvor små virksomheder får let og tilgængelig introducerende vejledning i miljøstyring. Der etableres ti ERFA-grupper bestående af ti små jern- og metalstøberier og VVS-virksomheder. Viden fra disse grupper indarbejdes i vejledningen som konkrete eksempler. Der er planlagt seks ERFA-gruppemøder.

Små virksomheder inden for jern- og metalområdet.

Publiceringer i relevante tidsskrifter. Afholdelse af en række "gå-hjem-møder" med det formål at skabe netværksdannelse blandt virksomhederne. Dette vil ske i samarbejde med TIC-centrene. Stort fokus på denne del af formidlingen.

Der er udgivet 1) "Kom i gang. Virksomhedens første miljøstyringshåndbog. Vejledning for jern- og metalvirksomheder", 2) "Håndbog i miljøledelse inden for jern- og metalområdet", 3) "Vejledning i procesrelateret miljøstyring i VVS-branchen" samt 4) "Branchespecifik vejledning i miljøledelse inden for jern- og metalstøberier".

Ad 1. Vejledningen beskriver de krav, der typisk vil være relevante for virksomheder inden for jern- og metalområdet ved opbygning af et miljøstyringssystem. Vejledningen gennemgår og vurderer kravene i miljøledelsesstandarden ISO 14001 og giver eksempler på udformning af de enkelte procedurer. Vejledningen opfylder ikke fuldt ud ISO14001-standardens krav, men er tilpasset branchen, og giver et bud på et enkelt system tilgængeligt for såvel små som større virksomheder.

Ad 2. Vejledningen er rettet mod den miljøansvarlige og giver gode råd om, hvordan man kommer i gang. Indførelse af miljøledelse er opdelt i de tre dele: Kortlægning, miljømål, politikker og handlingsplaner samt selve opbygningen af et miljøledelsessystem. Kravene til et miljøledelsessystem efter ISO 14001 gennemgås med vejledende tolkninger af indholdet i procedurerne og referencer til kvalitetsstyringsstandarden ISO 900I. Håndbogen kan også anvendes som opslagsværk.

Ad 3. Vejledningen foretager en kortlægning af miljøpåvirkninger for enkelt- processer. Kortlægningen er gennemført for ni udvalgte demonstrationsprocesser: Emaljering, pulverlakering, bejdsning, lodning, slibning, spåntagning og PUR - opskumning. Der gives forslag til miljøforbedringer, prioritering og miljøhandlingsplaner samt nøgletal. Renere teknologi-løsninger vurderes ud fra teknik, økonomi og miljø.

Ad 4. Vejledningen indeholder en detaljeret beskrivelse af kortlægning, vurdering og prioritering af miljø- og energiforhold i støberier. Vejledningen skal anvendes sammen med den generelle vejledning for jern- og metalområdet. Vejledningen er specifikt udarbejdet til en målgruppe med teknisk indsigt i støberibranchen.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Projektet har været rettet imod at udarbejde miljøstyringsværktøjer og operationelle håndbøger for virksomheder i jern- og metalindustrien under de to brancheorganisationer VVS-Fabrikanterne og Danske Støberiers Brancheforening. Som formidlingsaktivitet har der i samarbejde med TIC-centre og erhvervsråd været afholdt "gå-hjem-møder" i Herning, Vejen og København.

I afprøvningen af værktøjerne har deltaget 14 virksomheder inden for de to brancher. Projektet dækker hele jern- og metalområdet og er opdelt i en generel og en branche-/processpecifik del. I den generelle del er der udarbejdet vejledninger i form af håndbøger for, hvorledes miljøstyring gennemføres. I den branche-/processpecifikke del er der udarbejdet checklister og nøgletal.

En vejledning i procesrelateret miljøstyring i VVS-branchen er udarbejdet til de mange virksomheder, der er underleverandører til andre firmaer. Kundekrav til underleverandører er ofte relateret til specifikke produkter, og vejledningen beskriver, hvordan denne dokumentation kan udarbejdes ud fra en detaljeret kortlægning. Samtidig med kortlægningen gives forslag til miljømål og handlingsplaner samt renere teknologi-løsninger.

Til støberibranchen er der udarbejdet en vejledning i detaljeret kortlægning og prioritering.

På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektets fase A i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel programmets som projektets egen målsætning. Den første fases effektivitet vurderer evaluator som acceptabel. Evaluator vurderer, at fase I i høj grad har haft effekt, og at levedygtigheden har været acceptabel. Fase B vurderes på såvel program- som projektniveauet som relevant i høj grad. Effektiviteten vurderes som værende acceptabel, og effekter og levedygtighed vurderes begge som værende høje.

Den samlede vurdering for fase A er: 4,0.
Den samlede vurdering for fase B er: 3,8.

1.39 Konkurrencefordele ved integration af miljøledelse med andre af virksomhedens ledelses- og styringssystemer

Tilskudsmodtager: COWI.

Analyse af fem virksomheders hidtil opnåede erfaringer med miljø, kvalitet, drift og vedligeholdelse. Dette skal ses i forhold til andre eksisterende metoder og systemer generelt. Der lægges vægt på en variation i de respektive virksomheders styresystemsammensætning, så analysen kan favne bredt. Dernæst er det formålet, på baggrund af ovenstående, at udvikle kriterier for integration af ovenstående styringsområder samt opstille måleparametre med fokus på at fremhæve de økonomiske aspekter i relation hertil. Disse skal på virksomhedsplan ligge til grund for ledelsesbeslutninger på miljøstyringsområdet på strategisk plan.

På baggrund af ovennævnte cases vil der blive udarbejdet en generalisering af metoder og kriterier, hvorved dels andre virksomheder inden for samme branche, dels virksomheder inden for andre brancher, kan drage nytte af erfaringerne.

Private og offentlige virksomheder og organisationer i jern- og metalbranchen samt branchen som helhed.

Vejledninger vil blive udsendt til interessenter og formidlet på branchemøder og som indlæg på fagrelevante møder. Der vil løbende blive udarbejdet artikler og nyhedsbreve, der informerer om erfaringer og resultater. Relevante uddannelsesinstitutioner vil også blive inddraget undervejs.

1) Der er udgivet to vejledninger: "Konkurrencefordele ved integration af miljøledelse med andre af virksomhedens ledelses- og styringssystemer".

Ad 1. Vejledningen består af to dele: Del 1 - "Overblik - seks trin", og del 2 - "Grundlag med seks appendikser". Vejledningen giver metoder og eksempler til optimering af miljøledelsessystemer ved integration med andre af virksomhedens ledelsessystemer med det mål at opnå konkurrencefordele. De andre ledelses- og styringssystemer drejer sig først og fremmest om produktionsstyring, systematisk vedligeholdelse, sikkerhedsledelse, økonomistyring og produkt- og procesudvikling.

Der foretages en analyse af, hvordan miljøledelse integreres i en virksomheds drift og vedligeholdelse og dermed får en mere betydelig rolle både i ledelsesbeslutninger og ved synliggørelse af miljø som konkurrenceparameter. Analysen er foretaget i fem virksomheder. Her er undersøgt, på hvilken måde virksomhederne hidtil har arbejdet med integration af miljøledelse med virksomhedens andre ledelses- og styringssystemer. Hvilke parametre der vægtes ved beslutninger om produkter og produktionsprocesser, og hvordan miljø kan synliggøres og inddrages aktivt.

På baggrund af analysen er der udviklet virksomhedsrelaterede metoder og kriterier for:

- Hvordan integrationen mest hensigtsmæssigt kan foretages;
- Hvilke måleparametre, der kan opstilles for et integreret system;
- Hvordan miljøledelse kan inddrages aktivt på ledelsesplan.

Projektet handler om, hvordan miljøledelse kan integreres i en virksomheds drift og vedligeholdelse, samt om de fordele - driftsøkonomiske, styringsmæssige såvel som ledelsesmæssige, en virksomhed vil kunne opnå. Projektet leverer en vejledning med eksempler og gode råd. Af vejledningen fremgår det, at integration af systemer er en proces, der sættes i gang på den enkelte virksomhed, og ikke et isoleret projekt. Systemer og beslutningsgrundlag skal tilpasses den enkelte virksomheds særlige kultur og indarbejdes i de eksisterende systemer for at være effektiv.

Programmet er tilsigtet SMV. Projektet relevans i forhold til programmet vurderer evaluators som acceptabelt, idet de fem udvalgte case-virksomheder er lidt store i forhold til programmets målgruppe. Evaluator finder – uagtet at projektets endelige fokus synes mere generelt end specielt henvendt til jern- og metalbranchen og fremstillingsvirksomheder - projektets resultater i meget høj grad relevante i forhold til projektets egne målsætninger, idet resultaterne er interessante og relevante for implementering af miljøledelse i SMV i Danmark. Evaluator finder endvidere at såvel projektets effektivitet, som effekt og levedygtighed er høj.

Den samlede vurdering er: 4,0.

1.40 Miljøstyring i Bygge- og anlægssektoren + Supplerende aktiviteter i forbindelse med formidling af brancheprojekter for bygge og anlæg + Information og formidling af miljøstyring over for bygherrer

Tilskudsmodtager: Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning.

A. Først foretages en kortlægning af eksisterende værktøjer, politikker, vejledninger etc. Dernæst skal der udvikles et system til indsamling og vedligeholdelse af relevante miljøpåvirkninger, dvs. der skal udarbejdes vejledninger og værktøjer til dette. Konkret vil dette udmønte sig i følgende: Skemaer og vejledninger til registrering, udvikling af et simpelt edb-værktøj, vejledning i vurdering af miljødata, vejledning i vedligeholdelse af miljødata samt tests af ovennævnte. Efterfølgende udarbejdes to rammehåndbøger, én for udførende virksomheder og én for producerende virksomheder. I fase 4 udformes vejledninger i indførelse af miljøstyring, der igen tilpasses de to virksomhedstyper. Herefter skal der udarbejdes og testes kursusmateriale. I denne forbindelse udfærdiges to kompendier til undervisning.

Deltagende brancher og deres medlemsvirksomheder samt de virksomheder, som fagligt og branchemæssigt henhører under deltagende brancher, men som ikke er organiseret.

I forbindelse med udarbejdelsen af undervisningsmateriale vil der blive inddraget AMU-konsulenter for at sikre, at materialet vil blive anvendt i dette undervisningssystem.

Planlagt resultatformidling og spredningseffekt :

B. Via 12 "på-vej-hjem"-møder, 18 virksomhedsbesøg, 14 heldagskurser og seks halvdagskurser. Disse aktiviteter er sammenlagt for de syv brancheforeninger, der alle har deltaget i projektet. For nærmere udspecificering se bilag 1 i denne del af projektansøgningen.

C. Udbrede information og formidle anvendelse af miljøstyring i bygge- og anlægsbranchen på tværs af de forskellige aktører i brancherne. Dette gøres dels ved udarbejdelse af et katalog over eksisterende værktøjer samt opstilling af en checkliste over miljøkrav, dels ved et casestudie, hvor et aktuelt byggeprojekt fra amt eller kommune gennemgås.

Bygge- og anlægssektoren på tværs af forskellige aktører i branchen.

Afholdelse af tre temadage fordelt i amter og kommuner.

Ad 1. En pjece, som beskriver indholdet af de tre vejledninger til brancherne sammen med en kort gennemgang af principper i opbygning af miljøledelse og faser i indførelsen heraf.

Ad 2. En vejledning i gennemførelse af indledende miljøgennemgang for mindre   virksomheder. Indeholder eksempler fra syv typer virksomheder: el-installatør, maler, murer, tømrer, vvs-installatør, fugeentreprenør og nedbrydningsentreprenør.

Ad 3. En vejledning i opbygning af miljøstyringssystemer for mindre virksomheder med vægt på branchens behov. Opbygget med krav og vejledende noter samt eksempler på procedurer.

Ad 4. En vejledning i opbygning af miljøplaner for entrepriser for mindre virksomheder. Indeholder eksempler fra seks typer virksomheder: el-installatør, maler, murer, tømrer, vvs-installatør og nedbrydningsentreprenør.

Ad 5. Beskrivelse af processen omkring at indføre miljøstyring.

Ad 6. Vejledning i opbygning af miljøstyring iht. ISO 14001 med gennemgang af standardens krav med tilhørende vejledningstekst samt vejledning og skemaer til brug for den indledende miljøgennemgang.

Ad 7. Et eksempel på en miljøstyringshåndbog iht. ISO 14001 for en vinduesproducent.

Ad 8. En kort forklaring på indførelse af miljøstyring og paralleller til kvalitetsstyring

Ad 9. En vejledning i gennemførelse af indledende miljøgennemgang med skemaer til brug for registrering.

Ad 10. Vejledning i opstilling af system for løbende miljøforbedringer med skemaer til brug for registrering.

Ad 11. Et program til opbevaring, systematisering, beregning og præsentation af miljødata.

Ad 12. Vejledning i opbygning af miljøstyringssystem med gennemgang af standardens krav, vejledning, eksempler på procedurer samt skemaer.

Projektet har været rettet mod at udarbejde miljøstyringsværktøjer og målrettede håndbøger til bygge- og anlægssektoren, således at de enkelte virksomheder bliver i stand til at indføre miljøstyring enten ved egen hjælp eller med minimum af ekstern assistance. Projektet er gennemført som et fælles projekt mellem flere meget forskellige brancheforeninger. Der er stor forskel på produktionsforholdene for de udførende virksomheder: entreprenør-, installations-, og håndværksvirksomheder, og for de producerende virksomheder: vindues- og betonproducenter. For at opfylde de forskellige behov er der udarbejdet tre sæt af branchevise værktøjer til hhv. udførende virksomheder, betonproducenter og vinduesproducenter. Materialet er anvendt ved 21 formidlingsmøder og er herefter stillet til rådighed for branchernes egne kursusaktiviteter for at aktivere projektresultaterne.

På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel programmets som projektets egen målsætning. Projektets effektivitet har været acceptabel, og to af delprojekterne har resulteret i en henholdsvis høj og meget høj grad af effekt. Levedygtigheden i projektet har evaluator ikke haft tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere.

Den samlede vurdering for fase A er: 4,3*.
Den samlede vurdering for fase B og C er: 5,0*.

1.41 Kvalitets- og miljøstyring hos auto- og industrilakerere

Tilskudsmodtager: Foreningen af Auto- og Industrilakerere.

Udvikling af branchespecifikke værktøjer, hvor det er muligt at koble EMAS-miljøstyring med KS 2000 (kvalitetsstyring). Udarbejdelse af en vejledning for branchens aktuelle miljøforhold i forhold til EMAS. Hertil udvælges en virksomhed, der også har til opgave at fungere som "tilretter". Derudover forudser projektansøgningen behov for at udvikle andre branchespecifikke værktøjer og den lover en miljødatabase, der skal fungere sammen med branchens elektroniske netværk.

Der skal fokuseres på at gøre værktøjerne anvendelige over for små og mellemstore virksomheder, men samtidig nævnes det, at FAI har nogle af branchens største virksomheder.

FAIs medlemmer - 430 medlemmer svarende til 80-85% af branchen.

Seminarer/informationsmøder, via elektronisk netværk og opmuntring til efterfølgende at oprette ERFA-grupper.

2. Udgivelser

Erfaringerne fra afprøvningen er samlet i 1) "Håndbog i miljøstyring for autoindustrilakerere", og der er 2) udgivet et "Miljøstyringsmodul til KS 2000, FAI".

Ad 1. Håndbogen indeholder en fremgangsmåde til indførelse af miljøstyring hos auto- og industrilakerere.

Ad 2. Miljøstyringsmodulet til FAIs kvalitetsstyringssystem, KS 2000, er udformet som instruktioner, checklister og eksempler.

Der er udviklet et miljøstyringsmodul til branchens kvalitetsstyringssystem, KS 2000, afholdt miljøkurser og udarbejdet en håndbog i miljøstyring til branchens virksomheder. Aktiviteter (kurser, konferencer, seminarer, afprøvning): FAI afholdt en række miljøstyringskurser for sine medlemmer. Kurserne gennemgik, hvordan et miljøstyringssystem opbygges mest hensigtsmæssigt, så det bliver praktisk anvendeligt i auto- og industrilakererbranchen. FAIs miljøkonsulent har efter projektets afslutning afholdt yderligere miljøkurser efter det udviklede koncept. En foreløbig udgave af miljøstyringssystemet er blevet afprøvet på en virksomhed.

Håndbogen er overskuelig og indeholder relevant information i en tilstrækkelig mængde til brug for virksomheder i branchen, som vil arbejde med miljøstyring. FAI tilbyder medlemmer assistance til miljøarbejdet, fx ved opdatering af miljølovgivning, graddageberegning, energistyring, udpegning af miljøforbedringer og beregning af besparelser ved miljøforbedringer. Samspil med KS 2000 sikrer en solid forankring i virksomhederne.

Evaluator vurderer at projektet har produceret et produkt med en meget høj grad af program- og projektrelevans samt en høj grad af effektivitet. Endvidere vurderes projektet i høj grad at have haft effekter samt være levedygtigt, idet miljøstyringsmodulet er blevet obligatorisk i forbindelse med en KS 2000-certificering, hvorved projektet tilføres en lang levetid.

Den samlede vurdering er: 4,8.

1.42 Miljøstyring i håndværk, fremstilling, handel/butikshåndværk og service

Tilskudsmodtager: Håndværksrådet.

Miljøstyring/miljøstyringskursus gennemføres ved et samarbejde med fire virksomheder for at indhente konkrete erfaringer til udvikling af værktøjer og kursus. Virksomhederne udvælges med stor omhu. Samme virksomheder vil ved projektafslutningen også fungere som testvirksomheder på de udviklede værktøjer. Det endelige kursus skulle have en varighed på kursusdage spredt over 12 mdr. I denne sammenhæng skulle der udarbejdes kursusmateriale i form af overheads og grafisk materiale. Det færdige værktøj vil bestå i en manual og en CD-ROM, der tilsammen skal fungere som et interaktivt edb-baseret "kom-i-gang"-værktøj". Dette værktøj skulle testes på de fire testvirksomheder og derefter udbygges til et reelt "miljøstyringsværktøj".

Informationsdelens formål er at oplyse virksomhederne om miljøstyring, EMAS og projektet i sig selv. Hertil vil benyttes nyhedsbreve, tværfaglige blade, brancheblade, landsdækkende og lokal presse og informationsdage/workshops. Afslutningsvis gennemføres en selvevalueringsundersøgelse i form af telefonisk henvendelse til 300 virksomheder.

Beslutningstagere i SMVer.

1) Undersøgelse af et "miljøstyringsforløb", 2) udvikling af et "kom-i-gang"-værktøj, 3) udvikling af et "miljøstyringsværktøj", 4) udvikling af et miljøstyringskursus og 5) formidlingsprojekt for ovennævnte. Følgende spredningskanaler tænkes anvendt: Håndværksrådets publikationer samt lokalforeningens blade, artikler i brancheblade, fag -, dag- og distriktsblade, tekniske skoler, TIC-centre, erhvervschefer, foredrag, nyhedsbrev for projektet og "mund-til-øre"-metoden.

Der er udgivet to CD-ROMer: 1) "Kom i gang med miljøstyring. Håndværks Rådet", 2) "Miljøstyring i praksis. Håndværks Rådet" samt 3) Kursusmappe til Håndværks Rådets miljøstyringsprojekt.

Ad 1. CD-ROM, der beskriver de forskellige faser ved indførelse af miljøstyring. På CD-ROMen guides brugerne igennem ved hjælp af spørgsmål. De fire testvirksomheder: en smed, en anlægsgartner, et malerfirma og en rengøringsvirksomhed, fortæller om deres erfaringer fra processen. Undervejs giver konsulenten, myndigheder og medarbejderne gode råd.

Ad 2. CD-ROM med skemaer til kortlægning, registreringer og udformning af et miljøstyringssystem. Der kan udskrives rapporter til en miljøhåndbog.

Ad 3. Kursusmappen indeholder materiale til et modulopbygget miljøstyringskursus.

Projektet vil fremme miljøstyring i små virksomheder med udgangspunkt i en branchespecifik indsats i Håndværksrådets medlemsorganisationer. Værktøjerne er modulopdelt efter fremdriften i et miljøstyringsforløb. "Kom-i-gang"-værktøjet gør det muligt for virksomhederne at komme i gang med miljøstyringsarbejdet.

På baggrund af erfaringerne med miljøstyringsarbejdet på de fire testvirksomheder er der dernæst udarbejdet et egentligt "Miljøstyrings-værktøj", som kan vejlede virksomhederne gennem hele miljøstyringsforløbet. Værktøjet er udviklet til mindre virksomheder, som ønsker at udforme et system til deres egen virksomhed.

Der er gennemført et pilotkursus i form af et modulopbygget miljøstyringskursus til små og mellemstore virksomheder. Projektforløbet igennem er de indhøstede projekterfaringer formidlet til en bred kreds af virksomheder, bl.a. via Håndværksrådets nyhedsbreve.

At dømme ud fra ovenstående samt en gennemgang af det færdige produkt og sagsjournalen vurderer evaluator, at projektet formår at skabe god kontakt til de tekniske skoler, hvilket sikrer en lang levetid. Desuden har ca. 750 virksomheder købt produktet. Dette er en tydelig indikator på, at resultatformidlingen har været en succes. Resultatet har også været formidlet ved tv-indslag og artikler. Der er endvidere i forbindelse med formidlingen af det færdige produkt blevet trykt 16.000 flyers. Evaluator vurderer således, at projektet både med hensyn til program- og projektrelevans lever op til målsætningen i meget høj grad. Effektiviteten bedømmes som værende høj, og effekter og levedygtighed formår også at leve op til målsætningen i meget høj grad.

Den samlede vurdering er: 4,8.

1.43 Miljøstyringshåndbog for smede- og maskinfabrikker

Projektet kan ses i sammenhæng med nedenstående (Supplerende aktiviteter).

Tilskudsmodtager: Intecon ApS.

Udarbejdelse af en miljøstyringshåndbog rettet mod smede- og maskinfabrikker samt virksomheder med lignede aktiviteter i jern- og metalbranchen.

Jern- og metalbranchen, især de små og mellemstore virksomheder.

Brochure med information om håndbogen samt mulighederne for indførelse af miljøstyring. I fagblade indrykkes annoncer for håndbogen.

Miljøstyringshåndbog til salg blandt interesserede virksomheder samt en brochure med introduktion til/reklame for håndbogen.

Resultatmæssigt er der blevet udgivet en stor og omfangsrig håndbog, som kan erhverves for en rimelig pris. Desuden er der udarbejdet en brochure med information om/reklame for håndbogen. Der er afholdt orienteringsmøder, i lidt mindre omfang end det oprindeligt ønskede. Der er ansøgt og bevilget et yderligere tilskud til formidling og forankring i metalindustrien.

På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har resultatet i høj grad været relevant. Projektet vurderes at have været effektivt og haft effekter i meget høj grad. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som værende høj. Projektet har efterfølgende fået tilsagn om udvidelse af projektet i form af supplerende formidlingsaktiviteter.

Den samlede vurdering er: 4,6.

1.44 Miljøstyringshåndbog for mindre smede- og maskinfabrikker mv., supplerende aktiviteter i forbindelse med.

Tilskudsmodtager: Intecon.

Udvikling af en række konkrete værktøjer, der tilpasses rammerne for et generelt miljøstyringssystem på brancheniveau. Disse værktøjer anvendes også til udarbejdelse af en håndbog, hvor to virksomheder vil indgå som piloter. Disse to virksomheder får derved indført miljøstyring. Håndbogen konstrueres hovedsageligt på baggrund af dette samarbejde. Efterfølgende bliver håndbogen testet på tre nye udvalgte virksomheder, der alle selv forsøger at arbejde med indførelsen af miljøstyring. Evt. tilretning af håndbogen vil ske efter denne testfase. Projektet afsluttes med en projektrapport til styrelserne.

Mindre smede- og maskinfabrikker samt andre virksomheder med lignende aktiviteter.

Håndbogen vil via en informationsbrochure (introduktion til håndbogen) forsøge at indfange målgruppen bedst muligt. Derudover afholdes der 3-5 orienteringsmøder rundt om i landet. Der forventes at ske en yderligere spredning gennem styregruppen, der består af både kommuner og uddannelsesinstitutioner.

Der er udgivet 1) en "værktøjskasse": "Systematisk miljøarbejde i mindre smede og maskinfabrikker".

Ad 1. "Værktøjskassen" består af en vejledning og en bilagssamling. I vejledningen kan findes forslag til miljø-/energibesparelser for enkeltprocesser, indkøb, ansøgning om miljøgodkendelse og miljøstyringssystem - uformelt eller certificeret. Med udgangspunkt i processer gives forslag til forbedringer og undersøgelser, som er nærmere beskrevet i bilagssamlingen. Bilagsdelen indeholder en metode til kortlægning, dataopsamling, nøgletal, lovgivning, eksempler på procedurer og registreringer. Beskrivelser af tekniske løsninger og økonomiberegninger. En pjece er guide til materialet og viser mulighederne for at anvende det til forskellige formål.

Med fokus på mindre virksomheder i jern- og metalbranchen handlede projektet om at udvikle og afprøve en værktøjskasse (håndbog) med tekniske og systemmæssige emner for indførelse og drift af miljøstyring i mindre smede- og maskinfabrikker. En stor del af branchen er små og mellemstore virksomheder, der er karakteriseret ved i høj grad at være underleverandører til andre virksomheder. Målet var derfor at udvikle konkrete løsningsforslag som man ikke behøver at være ekspert for at anvende.

Udviklingen af værktøjerne har i et vist omfang bygget videre på en gennemført brancheenergianalyse. Materialet har vist sig at være god inspiration til virksomhederne, så de kan udføre en stor del af arbejdet uden ekstern assistance. Selv store virksomheder inden for branchen har nytte af værktøjet. I projektet er der foregået videnoverførsel til TIC-centre og BST-centre om håndbogen og dens anvendelse.

Evaluator vurderer, at projektet med hensyn til programrelevans, projektrelevans og effektivitet opfylder målsætningen i meget høj grad. Effekter og levedygtighed vurderes som værende opfyldt i høj grad.

Den samlede vurdering er: 4,6.

1.45 Forundersøgelse – miljøstyring i små og mellemstore grafiske virk. + Miljøstyring i grafisk branche + Miljøstyring i grafisk branche (formidling af fire rapporter)

Tilskudsmodtager: Grafisk Arbejdsgiverforening (GA).

A. Pilotundersøgelse til en større brancheundersøgelse inden for den grafiske branche. Undersøgelsen skal indeholde følgende delelementer: Evaluering af hidtidige erfaringer med miljøstyring, identificering af behov og ønsker vedr. værktøjer, information og uddannelse, sammensætning af et team, fastlæggelse af et koncept, fastlæggelse af udviklingsprojekter samt koordinering og samordning af branchepakken. Dette søges gjort gennem interviews med virksomheder, hvorefter resultaterne analyseres, og der udarbejdes en arbejdsrapport.

Primært aktører, der skal udforme og deltage i detailprojekter under branchepakken.

Projektets resultater planlægges formidlet i en arbejdsrapport.

B. At fremme udbredelsen af miljøstyring til grafiske virksomheder samt motivere disse til at igangsætte miljøstyring på forskellige niveauer. Dette skal ske via branchepakken, hvor miljøstyring skal styrkes gennem igangværende informationsaktiviteter samt udvikling og anvendelse af nye informationsmidler.

I tilknytning hertil skal der udvikles værktøjer, der kan støtte den enkelte virksomhed ved implementeringen af miljøstyring. Konkret vil dette udmønte sig i følgende: "Kom-i-gang"-værktøj, der skal testes på 30 virksomheder. Nøgletalsprojekt, der gør det muligt for den enkelte virksomhed at gennemføre benchmarking samt danner grundlag for at vurdere forskellige tiltags betydninger for virksomheden. Der igangsættes desuden et netværksprojekt, hvor virksomheden skal få indsigt i netværksdannelsens fordele og muligheder. Til dette konstrueres et seminarforløb, der har til hensigt at illustrere over for virksomheden, hvorledes netværksdannelse kan forekomme. Målsætningen for branchepakken er, at 30% (ca. 300 i GA og ti i DDFF) af medlemsvirksomhederne i 1998 har igangsat miljøstyring efter EMAS eller mindre ambitiøse behov.

Primært ledere og andre nøglepersoner i branchens små og mellemstore virksomheder. Sekundært lokale miljømyndigheder og BST-centre.

Følgende kanaler tænkes anvendt: Artikler, foredrag, miljøpjecer, miljøinformation til virksomheder, miljøstyringskampagnen, arbejdsrapport fra "Kom-i-gang"-værktøj, arbejdsrapport fra pilotprojekt om nøgletal og hele nøgletalsprojektet, arbejdsrapport om netværksprojekt, værktøj til nøgletal, miljøstyringsmanual for grafisk branche, branchespecifik og generelle vejledninger og en evalueringsrapport. Den samlede branchepakke sammenfattes i en kortfattet arbejdsrapport.

C. At formidle allerede udarbejdede rapporter (fire stk.) i en samlet udgave.

Oplagsstørrelsen er sat til 2.000 eksemplarer.

1) Forundersøgelse - miljøstyring i grafisk branche. Arbejdsrapport nr. 74, 1996. 2) Nøgletalsprojekt. Miljøprojekt 548, 2000. 3) "Kom-i-gang"-værktøj. Grafisk branche. Miljøprojekt 549, 2000. 4) Målrettede værktøjer. Grafisk branche. Miljøprojekt 550, 2000. 5) Netværks- og uddannelsesprojekt. Grafisk branche. Miljøprojekt 551, 2000. 6) Evalueringsrapport for projekt "Miljøstyring - branchepakke for grafisk branche".

Ad 1. Rapporten beskriver resultaterne af en forundersøgelse af behovet og motivationen i den grafiske branche for at indføre miljøstyring. På baggrund af interviews med branchen og dens samarbejdspartnere og myndighederne er indholdet af en branchepakke planlagt. Rapporten indeholder referat fra et idéværksted, hvor alle aktører var samlet for at få idéer til form og indhold i miljøindsatsen i branchen. Rapporten findes elektronisk på Miljøstyrelsens hjemmeside. Rapporten er udarbejdet af Grafisk Arbejdsgiverforening sammen med Ålborg Universitetscenter.

Ad 2. Projektet er del af branchepakken for miljøstyring i grafisk branche.Rapporten beskriver udvikling og resultater af afprøvning af nøgletal for miljøbelastningen. Der er udformet nøgletal for fotokemikalier, trykfarve, alkohol, afvaskningsmidler og papir som de væsentligste miljøpåvirkninger. Nøgletallene kan anvendes til at sætte mål på procesniveau, men ikke for det enkelte produkt. Til udvikling af nøgletal for den enkelte trykproces findes i seks bilag værktøj til kortlægning, registrering og beregning samt fastsættelse af mål.

Ad 3. Rapporten beskriver udvikling og afprøvning af et "Kom-i-gang"-værktøj på 26 virksomheder i den grafiske branche. Værktøjet består af et analyseværktøj til virksomhedens indsamling af data til en overordnet miljøgennemgang, et informationsmøde og en strategirapport. Rapporten, der indeholder en strategi og plan for det videre miljøarbejde i virksomheden, udarbejdes efter et møde på virksomheden.

Ad 4. En guide til miljøledelse i grafiske virksomheder. Rapporten beskriver afprøvning og evaluering af et værktøj, der fokuserer på aktiv læring ved opbygning og implementering af miljøledelsessystemer. For de enkelte områder i et miljøledelsessystem er der udviklet en guide med beskrivelse af formål, ansvar og organisering og krav i ISO 14001 og EMAS samt en skabelon til udformning af proceduren. Rapporten indeholder et eksempel på en guide.

Ad 5. Rapporten beskriver erfaringerne fra et uddannelsesforløb for medarbejdere i grafiske virksomheder, der sideløbende opbygger et miljøledelsessystem i egen virksomhed. Virksomhedens netværk i form af myndigheder, BST, elselskab og GA-konsulenter deltog i arbejdsgruppen.

Ad 6. Rapporten redegør for delprojekterne og de opnåede resultater, både for de deltagende virksomheder og for den samlede branche. Delprojekterne er: Informationskampagne, "Kom-i-gang"-værktøj, guide til miljøledelse i grafiske virksomheder, nøgletalsprojektet samt netværks- og uddannelsesprojektet.

Branchepakken består af en række delprojekter: Informationskampagne, "Kom-i-gang"-værktøj, guide til miljøledelse i grafiske virksomheder, nøgletalsprojektet samt netværks- og uddannelsesprojektet. "Kom-i-gang"-værktøjet kan anvendes på seminarer på de enkelte virksomheder i branchen. Ud fra et analyseværktøj kan der udarbejdes en strategi for miljøarbejdet. Værktøjet er som del af projektet afprøvet i 26 virksomheder. I pjecen "Miljøledelse - kom godt i gang", som er udsendt til GAs og DDFFs medlemsvirksomheder, informeres om virksomhedsseminaret. En guide til opbygning og indførelse af et miljøledelsessystem ved aktiv-læring i den enkelte virksomhed er udviklet og afprøvet i fire virksomheder, der er blevet miljøcertificeret/EMAS-registreret. For de enkelte områder i et miljøledelsessystem er der udviklet en guide, hvor virksomheden ved hjælp af spørgsmål om ansvar og organisering udformer procedurer. I nøgletalsprojektet er der udviklet og afprøvet et sæt nøgletalsværktøjer for branchens væsentligste miljøpåvirkninger ved produktion efter ark-offset.

Projektet har vist, at værktøjerne kan anvendes til at fastsætte og opnå mål på procesniveau. Det viste sig derimod ikke muligt at tilvejebringe nøgletal på produktniveau (ordreniveau), idet de nødvendige registreringer ville blive for detaljerede og dermed for komplicerede i brug. I netværks- og uddannelsesprojektet er der gennemført et pilotprojekt med uddannelsesforløb for otte virksomheder omfattende en række seminarer og mellemliggende hjemmearbejde med mulighed for supervision. Repræsentanter for NESA, BST og kommunerne blev inddraget i arbejdet med at indføre miljøledelse i pilotvirksomhederne for at skaffe viden om, hvordan virksomhederne kan hente hjælp hos det lokale netværk.

Indholdet af branchepakken blev planlagt i en forundersøgelse, hvor branchens hidtidige erfaringer og behov blev kortlagt ud fra interviews med 14 virksomheder samt afholdelse af et idéværksted.

På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel programmets som projektets egen målsætning. Projektets effektivitet vurderer evaluator som acceptabel/høj. Projektets effekt vurderes som meget høj. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som høj.

Den samlede vurdering for fase A er: 4,4.
Den samlede vurdering for fase B og C er: 4,6.

1.46 Miljøstyring i fiskeindustrien + Oplysningskampagne om miljøstyring og renere teknologier i fiskerierhvervet

Tilskudsmodtager: Dansk Fiskeindustri- og Eksportforening.

A. Udvikling af et generelt miljøstyringskoncept samt udvikling af tre delkoncepter med fokus på forskellige virksomhedstyper inden for fiskeindustrien, dvs. at koncepterne skal tilpasses de specifikke forhold, der gør sig gældende inden for de enkelte hovedgrupper af fiskeindustrien. Der inddrages tre pilotvirksomheder. Det generelle koncept har til formål at integrere andre relevante styringssystemer.

Proceduren for udvikling af de tre delkoncepter er som følger: Indledende undersøgelser, opstilling af retningslinier, metodeudvikling, identificering af miljøindikatorer og opbygning af styresystemer baseret på flere forskellige moduler i forhold til den enkelte virksomheds behov/ambitioner. Dernæst skal koncepterne tilpasses, så de bliver praktisk anvendelige.

Primært den danske fiskeindustri. Sekundært offentlige myndigheder i kommuner og amter.

De udviklede værktøjer skal videreformidles gennem lokale fiskerirepræsentanter samt ved afholdelse af temadage. Det nævnes ikke, hvilken form koncepterne skal have (bog, CD-ROM, kurser etc.).

B. Udbredelse af kendskabet til miljøledelse og miljøstyring i praksis samt til renere teknologier. Målet er at give den enkelte virksomhed et grundlag for at vælge en miljøstrategi. Oplysningskampagnen har følgende strategielementer: Artikler, nyhedsbreve og temaarrangementer (Bornholm, Sjælland, Århus og Hirtshals) (baseret på senere udarbejdet budget: To heldagskonferencer i Hirtshals og på Vejle-kanten).

Større fiskeindustrier, mindre fiskeindustrier, fiskeindustriens servicevirksomheder (køle-frysehuse, isværker, kasseservice, lossepladser) og større fiskefartøjer.

Baseret på projektets deltagere vurderes det realistisk at nå ud til målgruppen.

1) "Miljøstyring i fiskeindustrien"; 2) "Miljøstyring i den danske fiskeindustri - fra start til certificering".

Ad 1. Materialet består af en generel vejledning (i form af et ringbind og en diskette) i opbygning af miljøstyringssystemer inden for fiskeindustrien. Vejledningen omfatter helt simple modeller og systemer, der kan certificeres efter internationalt anerkendte standarder. Virksomheden vejledes gennem processen med forslag til skematiske opgørelser på de forskellige trin i forløbet. Der er i vejledningen opstillet forslag til konkrete forbedringsprojekter for hhv. silde-, hvidfiske- og fiskekonservesindustrien.

Ad 2. Informationsfolder til projektet "Miljøstyring i fiskeindustrien".

Projektet har omfattet udvikling af værktøjer, der består af et rammesystem med checklister, skemaer, vejledninger og eksempler. For de tre delbrancher: sildeindustrien, hvidfiskeindustrien og fiskekonservesindustrien, findes der forslag til miljøprojekter baseret på renere teknologier.

Vejledningen henvender sig til såvel større som mindre fiskeindustrier samt serviceerhverv tilknyttet fiskeindustrien. Vejledningens enkelte dele kan anvendes afhængigt af den enkelte virksomheds ambitionsniveau og specifikke tekniske forhold. Vejledningen kan danne udgangspunkt for opstilling af handlingsplaner og funktionsbeskrivelse for såvel virksomhedens økonomiske og tekniske ledelse som virksomhedens medarbejdere.

På baggrund af ovenstående vurderer evaluator, at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. Sags- og produktgennemgangen har ikke givet grundlag for en vurdering af de øvrige parametre. Det skal dog nævnes, at evaluator har set et udkast til håndbogen, som minder om håndbogen fra levnedsmiddelbranchen.

Den samlede vurdering er: 4,4*.

1.47 Miljøstyring og miljøhåndbøger til autoværksteder

Tilskudsmodtager: Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark.

Miljøgennemgang og efterfølgende udvikling af værktøjer i form af et miljøstyringssystem med tilhørende håndbøger og audit-checklister. Miljøhåndbøgerne skal efterfølgende kunne opdateres løbende. Miljøstyringssystemet indeholder både interne og eksterne miljøbelastninger.

Autoværksteder i Danmark.

Afholdelse af informationsmøder i Jylland, på Fyn og på Sjælland samt distribution af materiale til relevante brancheforeninger til inspiration for disse.

2. Udgivelser

Der er udgivet tre håndbøger, alle med hovedtitlen "Miljøstyring og miljøhåndbog til autobranchen" og undertitlerne: 1) "Miljøstyring", 2) "Miljø" og 3) "Arbejdsmiljø". De tre håndbøger er udgivet som ringbind, hvilket gør dem lette at opdatere. Materialet er også udgivet på diskette.

Ad 1. Håndbog 1 (Miljøstyringsmappen) er en hjælp til indføring af miljøstyring på autoværksteder. Den indeholder detaljerede vejledninger med eksempler og skemaer samt en introduktion til miljøstyring og miljøledelse efter ISO 14001. Håndbogen omfatter desuden eksempler på procedurer og en liste over gældende lovgivning. Den kan anvendes som skabelon for eget miljøstyringssystem.

Ad 2. Håndbog 2 (Miljømappen) kan benyttes til kontrol af, om man overholder gældende lovgivning på en række relevante områder: Affald, jordforurening, kemikalier, luftforurening, forbrug af ressourcer, spildevand og olieudskillere samt støj til omgivelserne. Håndbogen indeholder vejledninger med tilhørende checklister og skemaer. Den omfatter også et kapitel om etablering af nyt værksted.

Ad 3. Håndbog 3 (Arbejdsmiljømappen) kan benyttes til kontrol af, om man overholder gældende arbejdsmiljølovgivning på en række områder: Organisering, arbejdspladsvurdering, belysning, brand, uheld og beredskab, ergonomi, kemikalier, personlige værnemidler, støj og vibrationer, ventilation mv. Håndbogen indeholder vejledninger med checklister med tilhørende skemaer. Det er muligt at abonnere på opdatering af miljømapperne via Autobranchens BST.

Projektet er udført sammen med de to brancheorganisationer Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (C.A.D) og Danmarks Automobilforhandlerforening (D.A.F.). I projektet er der udarbejdet et miljøstyringssystem med tilhørende håndbøger og audit-checklister for autoværksteder. Håndbøgerne indeholder en samlet vejledning for undersøgelse af det interne og eksterne miljø og råd om, hvordan de enkelte miljøopgaver løses, samt en vejledning med tilhørende eksempler på procedurer for indførelse af et miljøstyringssystem.

Der findes tre miljøhåndbøger. Den første håndbog (Miljøstyringsmappen) benyttes til at indføre miljøstyring på autoværkstedet med detaljeret vejledning, checklister og skemaer. Den anden og den tredje håndbog (Miljømappen og Arbejdsmiljømappen) kan benyttes til at kontrollere, om man overholder gældende lovgivning. Håndbøgerne er afprøvet på fem pilotværksteder og kommentarerne indarbejdet i materialet. Der har også været afholdt seks informationsmøder med 248 deltagere fordelt på ca. 180 virksomheder.

Materialet vurderes som værende meget omfangsrigt og godt struktureret. Derfor er det også påkrævet at afsætte ressourcer til at sætte sig ind i "stoffet". På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at mange SMV ikke formår at udnytte materialets potentiale. Projektet vurderes af evaluator til i meget høj grad at være relevant i forhold til program- og projektmålsætningen. Effektiviteten vurderes som værende høj, mens effekterne i mindre grad har været tilfredsstillende, idet formidlingsindsatsen omkring udgivelserne synes beskeden. Levedygtigheden vurderes som værende acceptabel.

1.48 Miljøstyring og miljørapportering i asfaltbranchen (Fase 1) + Miljøstyring og miljørapportering i asfaltbranchen (Fase 2)

Tilskudsmodtager: dk-Teknik.

Forventet målgruppe

Primært alle asfaltvirksomheder/-anlæg i Danmark, der på sigt forventes at indføre miljøstyring. Sekundært offentlige organer, der ønsker at motivere virksomhederne til at indføre miljøstyring, samt lokale tilsynsmyndigheder og andre brancheorganisationer.

Planlagt resultatformidling og spredningseffekt

Afholdelse af tre workshops under projektforløbet. Udarbejdelse af en rapport til Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen. Afholdelse af et seminar til afrunding af fase 1, hvor andre brancheorganisationer vil blive indbudt. Desuden vil der også blive skrevet artikler til relevante fagblade om ekspertsystemet og dets anvendelsesmuligheder.

B. Videreudvikling af et branchetilpasset miljøstyringssystem samt udarbejdelse af en branchemanual, der kan støtte branchens øvrige firmaer og anlæg ved indførelse af miljøstyring.

Projektet forløber over otte faser og bygger videre på resultater fra fase1. I fase 2 kobles miljøstyring til andre styresystemer, der fastlægges en model for prioritering af indsatsområder, og fase 1-rapporteringssystemet udbygges til at håndtere EMAS-krav. Afslutningsvis vil resultaterne blive afprøvet ved Superfos Construction-anlægget i Ejby og på Icopals anlæg i Ølstykke.

Forventet målgruppe

Som beskrevet under fase 1, men udvidet med følgende: Asfaltindustrien, som koordinerer og støtter processen, bygherrer, vejentreprenører og andre aktører, underleverandører og kunder, herunder også amternes og kommunernes vejkontorer.

Planlagt resultatformidling og spredningseffekt

Afholdelse af seks brancheworkshops samt udarbejdelse af en praktisk orienteret miljøstyringsmanual. Efter afslutning på fase 4 udgives en folder af asfaltindustrien, der indbyder til fortsat dialog mellem asfaltindustrien, entreprenører og andre kunder. Asfaltindustrien vil desuden indarbejde de opnåede resultater i efteruddannelse af diverse medarbejdergrupper inden for industrien og i samarbejdet med den europæiske asfaltorganisation EAPA.

2. Udgivelser

1) "Miljøledelse i asfaltbranchen - Miljøprojekt 471,1999" og 2) Miljørapporteringssystem for asfaltbranchen.

Ad 1. Manual med vejledning i, hvordan man indfører miljøstyring, tilpasset asfaltbranchens forhold. Manualen indeholder en række bilag vedrørende kortlægning, prioritering, lovkrav, procedurer, indkøb, intern audit og miljørapportering.

Ad 2. Disketter med pc-program, indeholdt i "1".

Rapporteringssystemet er tilpasset asfaltbranchen. Systemet er opbygget med et firmaniveau og et anlægsniveau. På baggrund af månedlige indtastninger i pc-programmet kan der udskrives interne rapporter, grønne regnskaber og EMAS-redegørelser. Til opfølgning på miljøpræstationen kan der udskrives handlingsplaner og nøgletal.

3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb

Projektet bestod af to delprojekter. I første delprojekt er der udarbejdet et interaktivt edb-system, som kan anvendes som grundlag for fastlæggelse af miljømål samt udarbejdelse af handlingsplaner for miljøindsatsen i virksomheder og miljørapporter til offentligheden.

I det andet delprojekt er dataopsamlings- og rapporteringssystemet udbygget til et miljøstyringssystem, som kan certificeres efter ISO 14001 og EMAS. Der er udarbejdet en brancherettet miljøstyringsmanual og et edb-baseret miljøstyringssystem.

Gennem projektforløbet har den samlede danske asfaltbranche været indbudt til en række workshops med henblik på at tilrette systemet efter brugerønsker. Projektresultaterne er herudover præsenteret på miljøstyringskonferencerne i november 1997. Der har været afholdt syv workshops og tre konferencer/udstillinger. Af de virksomheder, der har deltaget på workshops, er der flere, der er gået i gang med at blive certificeret, eller som allerede er det.

4. Samlet vurdering

Projektets produkt, rapport og edb-software er professionelt i kvalitet og udførelse. Rapportens lave oplag (60 eksemplarer af rapporten, herunder pc-programmet) skal – fordi antallet af branchevirksomheder er lille - sammenholdes med, at projektet indbød den samlede danske asfaltbranche til workshops i projektforløbet, og med at edb-systemet frit kan kopieres, distribueres og benyttes. På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets og projektets målsætning, og at projektet endvidere i høj grad har været effektivt udført med en høj grad af effekt og levedygtighed.

1.49 Miljøstyring og miljørevision i elektronikindustrien.

Tilskudsmodtager: Elektronikindustrien.

1. Forventninger opstillet i ansøgningen

Udvikling og afprøvning af miljøstyringsværktøjer i form af en miljøstyringshåndbog. Hertil inddrages fire pilotprojekter. Målet er at fremme anvendelsen af renere teknologi i dansk elektronikindustri. Den færdige håndbog vil bestå af tre dele: Teori, praksis og faldgruber.

Ad teori: Introduktion til nuværende standarder, krav etc. i relation til EMAS mv. samt diskussion af miljøstyring i forhold til grønne regnskaber.

Ad praksis: Miljøstyringsforløbet punkt for punkt, fra begyndelse til start, samt vedligeholdelse.

Ad faldgruber: Undgå blindgyder og andre faldgruber i forbindelse med introduktion af miljøstyring/-ledelse.

Forventet målgruppe

Primært danske elektronikvirksomheder. Sekundært kunder og brugere samt myndigheder, aktionærer og ejere, kunder, banker og investorer og forsikringsselskaber.