|
Materialer til overfladebelægninger i svømmebassiner 7. Analyse af vandprøver fra svømmebade med forskellige typer af overfladebelægninger
7.1 Udvælgelse af svømmebadeProjektets indledende kortlægning viser, at der til overfladebelægninger i svømmebade anvendes en lang række af forskellige materialer, hvorfra der er mulighed for, at forskellige kemiske stoffer kan migrere ud i bassinvandet. De normalt anvendte overfladebelægningsmaterialer i svømmebassiner er jf. afsnit 2.1 i rapport fra fase 1:
For at kortlægge i hvilket omfang, der migrerer stoffer ud i bassinvandet fra de tre typer af overfladebelægningsmaterialer, er der udvalgt en række svømmebadsanlæg, som repræsenterer bassiner med de forskellige materialetyper. I et enkelt af de udvalgte svømmebadsanlæg findes både et bassin med klinkebeklædning og et bassin med PVC folie, således at resultaterne herfra er direkte sammenlignelige. Ved udvælgelsen er der også taget højde for, at der medtages såvel traditionelle svømmebassiner som varmtvandsbassiner, således at det er muligt at konstatere om vandtemperaturen har nogen tydelig indvirkning på migrationen af stoffer fra belægningsmaterialet. I undersøgelsen indgår i alt 13 bassiner fordelt således:
I nedenstående skema er vist de væsentligste tekniske oplysninger for de 13 undersøgte bassiner:
*) Svømmehallen er bygget tidligere. Årstallet angiver tidspunkt for udførelse af
overfladebelægningen 7.3 PrøveudtagningAl prøveudtagning er udført af Ole Bisted, Teknologisk Institut. Vandprøverne er udtaget direkte fra bassinet ca. 25 cm under vandoverfladen. Prøverne er udtaget og opbevaret i specielle prøveflasker tilberedt af Teknologisk Instituts kemiske laboratorium. Prøveflaskerne opfylder de respektive krav for udtagning af vandprøver for de forskellige analyser. Udtagne vandprøver er afleveret til laboratoriet på prøveudtagningsdagen, således at de har kunnet præpareres senest 24 timer efter prøveudtagningen. I forbindelse med prøveudtagningen er der indsamlet de seneste analyseresultater for trihalomethaner (THM) og bundet klor udført af de stedlige Miljølaboratorier´ som badets egenkontrol. Prøveudtagningen fra de forskellige bassiner er udført således: 30. november 1999: 1. december 1999: 20. januar 2000: 7.4 AnalyseresultaterAlle resultater er i mg/l
- betyder under detektionsgrænsen Udover de i skemaet nævnte parametre blev der screenet for en række parametre, som det imidlertid ikke har været muligt at kvantificere. - Af aromatiske kulbrinter blev der fundet spor af styren i alle prøver samt spor af xylen i prøven fra Taastrupbadet. - Der blev påvist trihalomethan i alle prøver men ingen chlorerede opløsningsmidler derudover. - I prøven fra Vojens Svømmebassin og Esbjerg svømmebassin blev der fundet spor af triphenylphosphat. Der henvises i øvrigt til laboratoriernes analyserapporter vedlagt som bilag 2. Vedrørende anvendte analysemetoder henvises til afsnit 1.6. 7.5 Vurdering af analyseresultaterDer er fundet phthalater i samtlige vandprøver uanset om vandprøverne stammer fra et bassin med PVC dug, et malet bassin eller et bassin med klinke- eller glasfiberbelægning. Man kan kun gisne om hvor phthalaterne stammer fra; men ud over afgivelsen fra PVC dugen er det meget sandsynligt, at badegæsterne bringer disse stoffer over i badevandet fx i forbindelse med kosmetik og lignende. Dibutylptalat anvendes fx i hårspray og diethylphthalat har været anvendt i aftershave. (Risk Assessment, Dibutylphthalate; TNO and RIVM Chemical Substances Bureau, P.O.Box 1, 3720 BA Bilthoven, Nederlands samt indholdsfortegnelse på aftershave). Badegæsterne bringer også PVC genstande, fx badedyr, svømmeplader, svømmevinger, svømmefødder, badebeklædning m.m. ind til bassinet og der må forventes, at også fra disse genstande afgives phthalat. I ingen af vandprøverne kan der detekteres hverken bly eller tin over detektionsgrænserne, som er 5 m g/l for bly og 2 m g/l for tin. I vandprøverne er der endvidere målt VOC, NVOC og AOX, men indholdet af disse komponenter kan ikke entydigt korreleres til typen af overfladebelægning. 7.6 AnalysemetoderDe kemiske analyser vedr. VOC, NVOC, Pb, Sn, phthalater og opløsningsmidler er udført på Teknologisk Instituts kemiske laboratorium i Århus af civ. ing. Ivan Christensen og cand.techn. Paul Lyck Hansen. Analyse vedr. AOX er udført af VKI v/ Susan Bentzen og Hans Peter Dybdahl. VOC og NVOC VOC (Volatile Organic Carbon) og NVOC(Non Volatile Organic Carbon) er bestemt på Shimadzu udstyr. De flygtige forbindelser afblæses først og bestemmes særskilt. Herefter afbrændes den afblæste væskeprøve ved 680°C, og kulstofmængden detekteres som kuldioxid. AOX AOX (Adsorberbart organisk halogen) er bestemt efter DSF 23648. En vandprøve tilsættes salpetersyre og natriumsulfit. Indhold af flygtige forbindelser strippes ved 60°C. Indtil 500 ml prøve passeres ved hjælp af tryk gennem en kolonne med aktivt kul, hvorved organiske forbindelser adsorberes. Uorganisk halogen skylles af det aktive kul med sur natriumnitratopløsning. Kullet brændes ved 1050°C, og den dannede hydrogenhalogenid bestemmes ved microcoulometri. Resultatet angives som klor. Pb og Sn Pb (bly) og Sn (tin) blev bestemt ved atomabsorptionsspektrometri efter DS 2211. Phthalater, opløsningsmidler m.m. Ved GC-MS af pentanekstrakter blev undersøgt for indhold af phthalater. Desuden blev screenet for indhold af aromatiske kulbrinter, chlorerede opløsningsmidler, trihalomethaner samt triphenylphosphat.
|
