| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Afprøvning af In-Well Aerator
Med støtte fra Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram er In-Well Aeratoren afprøvet
på en lokalitet i Ulstrup, Viborg Amt.
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af projektet i Ulstrup, herunder
oprensningsresultater og anslåede driftsomkostninger.
På baggrund af forureningsundersøgelserne udført i 1997/1998 er der i efteråret
1998 iværksat et teknologiudviklingsprojekt i Ulstrup i Viborg Amt. Projektet er udført
i et samarbejde mellem Viborg Amt, Hvorslev Kommune, den virksomhed, hvorfra forureningen
stammer, Adept Technologies A/S og NIRAS.
Projektet omfatter oppumpning og rensning af grundvand fra det sekundære
grundvandsmagasin med en In-Well Aerator fra én boring.
I dette afsnit beskrives baggrund og forureningssituation for lokaliteten, hvor
In-Well Aeratoren er afprøvet.
Ved to forureningsundersøgelser udført i 1997 /5,6/ er der i området omkring Østergade i Ulstrup påvist en
forurening med chlorerede opløsningsmidler. Forureningen er via grundvandet spredt fra
virksomhedsgrunden ind under et boligområde, der er beliggende nedstrøms kildeområdet.

Figur 3.
Situationsplan, Ulstrup
Forureningen består fortrinsvis af trichlorethylen (TCE), men der er også påvist
indhold af tetrachlorethylen (PCE).
Kilden til forureningen har sandsynligvis været affedtning af metalemner på
virksomheden. Affedtningen er sket 3 steder på virksomheden i forskellige affedtningskar,
hvori der har været anvendt chlorerede opløsningsmidler. Affedtning af emner med
chlorerede opløsningsmidler er startet i 1953, hvor der blev anvendt TCE. Fra 1968 til
1989 er der anvendt PCE, hvorefter der indtil 1997 igen er anvendt TCE. I 1997 er
affedtningsprocessen ændret således, at der udelukkende anvendes sæbe som
affedtningsmiddel, og det tidligere affedtningskar er fjernet.
I forbindelse med fjernelse af karret har virksomheden igangsat en
forureningsundersøgelse omkring det seneste affedtningskar for at undersøge en eventuel
forurening.
Da undersøgelsen viste en forurening med chlorerede opløsningsmidler i grundvandet,
poreluften og jorden, blev der igangsat supplerende undersøgelser i samarbejde med
Hvorslev Kommune og Viborg Amt.
Det undersøgte område er beliggende i Gudenådalen, tæt på centrum i Ulstrup og
umiddelbart op ad butikker og boliger.
Det primære grundvandsmagasin i området er spændt og har trykniveau nær terræn.
Strømningsretningen for det nedre primære magasin vurderes ud fra Viborg Amts
grundvandspotentialekort 1215 Viborg at være nordlig.
Jordlagene i området udgøres overordnet af smeltevandssand med lokale indslag af
tynde lerlag til ca. 50 m u.t. og herunder tertiært ler. Områdets sekundære
grundvandsmagasin er knyttet til det øvre smeltevandssand og har frit vandspejl ca. 3 m
u.t.
På baggrund af pejlinger af de filtersatte boringer i undersøgelsesområdet er
strømningsretningen i det sekundære magasin ligeledes blevet bestemt til at være stik
nord mod Gudenåen, evt. med en svag østlig komponent.
Gudenåen ligger ca. 300 m nord for virksomheden. Se i øvrigt også situationsplanen i
figur 3.

Figur 4.
Principskitse. Østergade, Ulstrup
Der er ikke påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler i større mængde i
jorden. Således er der i en jordprøve, der er udtaget ca. 0,5 m under bunden af
kildeområdet, påvist et indhold af hhv. TCE på 7,9 µg/kg og PCE på 6,3 µg/kg.
Ved poreluftsonderinger i området er der påvist en poreluftforurening omkring
kildeområdet med TCE niveauer på op til 145 mg/m³ og PCE på op til 2,6 mg/m³.
Omkring afværgeboringen er der påvist indhold af TCE i poreluften på 9,3 mg/m³, og
umiddelbart opstrøms Gudenåen er tilsvarende påvist niveauer af TCE i poreluften på 38
mg/m³.
Ved poreluftmålinger under gulv er der påvist risiko for sundhedsskadelig påvirkning
i 6 boliger.
I disse boliger er der vurderet behov for afværgeforanstaltninger med henblik på at
fjerne sundhedsrisikoen.
Tilsvarende er det for 5 boliger vurderet, at der ikke er sundhedsskadelig påvirkning
fra den underliggende forurening, og der vurderes derfor ikke at være behov for
yderligere undersøgelser eller afværgeforanstaltninger.
I de resterende af de undersøgte boliger kan der ikke på det foreliggende grundlag
gives en entydig vurdering af sundhedsrisikoen. Der foretages således en løbende
monitering af forureningsniveauet under gulv i udvalgte boliger.
Der er påvist en forureningsfane i grundvandet med niveauer af opløst TCE og PCE
omkring kildeområdet på hhv. 15 mg/l og 0,7 mg/l.
I området ved afværgeboringen er påvist indhold af TCE og PCE på hhv. 1.490 mg/l og 9,9 mg/l /5,6/.
Umiddelbart opstrøms Gudenåen er niveauerne i grundvandet på hhv. 2.000 µg/l og 130
µg/l for TCE og PCE.
I området omkring afværgeboringen er der udtaget vandprøver i tre niveauer. De
højeste niveauer er påvist indenfor de øverste meter af magasinet. Således er niveauet
af TCE 2-4 m u.t. på 150 µg/l. 5-6 m u.t. er indholdet af TCE på 110 µg/l og 6,5-7,5 m
u.t. 27 µg/l. Tilsvarende er indholdet af PCE i de tre niveauer på hhv. 5,0; 8,2 og 10
µg/l.
Forureningen er vurderet at medføre risiko for uacceptable påvirkninger af
indeklimaet i boliger i området nedstrøms virksomheden. Områdets grundvandsressource er
ikke vurderet truet.
2.3 Afværgestrategi
Da der ikke vurderes at være nogen umiddelbar risiko overfor arealanvendelsen på
virksomhedens område, og der ikke umiddelbart vurderes at være risiko for
grundvandsinteresserne i området, er den overordnede afværgestrategi primært at
afværge evt. sundhedsrisici i de berørte boliger.
Det er valgt at etablere et afværgeanlæg baseret på afværgepumpning mellem
forureningskilden og boligområdet med henblik på afskæring af grundvandsfanen. Herved
hindres yderligere forureningsspredning til boligområdet, og risikoen for uacceptable
indeklimapåvirkninger må forventes at aftage over årene.
På baggrund af hydrauliske tests udført på lokaliteten - samt modelsimuleringer for
området - er der fastlagt en nødvendig oppumpning fra et tværsnit gennem
forureningsfanen mellem kilden og boligområdet på 1,5 m³/h.
Projektet har været opdelt i en indkørings- og en afprøvningsperiode:
Indkøringsperiode: |
10. november 1998 1. december 1998. |
Afprøvningsperiode: |
1. december 1998 1. marts 1999. |
Efter afprøvningsperioden har anlægget været i fortsat drift, forestået af
virksomheden.
In-Well Aeratoren er etableret i en foret boring (B24), der er filtersat i ø315 mm PVC
i intervallet 4,0-7,0 m u.t. Boringen er udført af Vand-Schmidt A/S den 21.-23. oktober
1998. In-Well Aeratoren er designet med et pumpetrin, der sidder i bunden af boringen. Til
stripning er der etableret 2 beluftere, en der er placeret tæt på pumpetrinnet, og en
der er placeret højere oppe i boringen.
Vandspejlet i boringen er beliggende ca. 3,5 m u.t., og der blev i afprøvningsperioden
opereret med et neddykningsforhold på 0,33, som vist på nedenstående figur 5.

Figur 5.
Installation af In-Well Aerator i afprøvningsperioden, Ulstrup

Hvor
Hs er den vertikale afstand fra vandspejl til luftindblæsningspunkt.
Hluft er den vertikale afstand fra luftindblæsningspunkt til
udledningspunktet
Efter afprøvningsperiodens afslutning er Aeratoren optimeret ved at ændre
udledningspunktets og indblæsningspunktets placering, således at neddykningsforholdet er
ændret til 0,43, jf. nedenstående beregninger. Dette er bl.a. sket ved at sænke
udløbet fra In-Well Aeratoren, da der blev fundet mulighed for at ændre afledningen til
kloak. Den ændrede opstilling fremgår af nedenstående figur 6.

Figur 6.
Installation af In-Well Aerator i driftssperioden, Ulstrup

Hvor
Hs er den vertikale afstand fra vandspejl til luftindblæsningspunkt.
Hluft er den vertikale afstand fra luftindblæsningspunkt til
udledningspunktet.
Virksomheden etablerede aftag for trykluft og afløb til det kommunale
spildevandssystem umiddelbart op ad In-Well Aeratoren.
For at hindre uvedkommende adgang til Aeratoren - samt forhindre frost i systemet - er
der udenom In-Well Aerator og de øvrige installationer bygget et isoleret skur.
Forud for igangsætningen af afværgepumpningen er der udført forskellige pumpeforsøg
med det formål at bestemme optimere anlægget herunder at fastlægge det optimale
luftflow.
Tabel 2 .
Indledende pumpeforsøg
Luftflow
m3/h |
TCE
µg/l |
PCE
µg/l |
9/11 før start
45,6
38,9 |
130
0,71
1,2 |
3,3
0,03
0,03 |
12/11 før start
82,2
41,0
50,6
74,7
67,4
61,6 |
140
1,1
1,6
3,0
0,18
0,18
0,79 |
3,8
0,2
0,03
0,06
0,01
<0,01
0,01 |
Af tabel 2 ses vandets indhold af TCE og PCE ved forskellige pumpeydelser under de
indledende pumpeforsøg. Målingerne er foretaget 15 30 minutter efter regulering
af luftflow. Det fremgår, at indholdet af TCE og PCE reduceres fra hhv. 140 og 3,3 m g/l til 0,2-3 m g/l og <0,01-0,2 m g/l ved behandling i In-Well Aeratoren.
Det viste sig under indkøringsperioden, at det behandlede vand ved afledning stadig
indeholdt så meget luft, at de registrerede pumpeydelser under indkøringsperioden ikke
var korrekte.
Mellem afløbet fra In-Well Aeratoen og vanduret blev der den 22. november 1998
etableret en udligningsbeholder for at undgå luftbobler i vandet. Herved er opnået, at
pumpeydelserne fra denne dag er målt korrekt, samt at der har kunnet udtages vandprøver,
der ikke indeholder luft.
I indkøringsperioden er det erfaret, at der ved brug af den nederste belufter ophobes
luft i systemet, hvorved pumpekapaciteten reduceres, således at der skal bruges
forholdsvis mere energi til oppumpning.
De udførte grundvandsanalyser viste, at indholdet af chlorerede opløsningsmidler
reduceres til ca. 1 µg/l - uden anvendelse af den nederste belufter. Derfor blev det
valgt ikke at anvende denne. Der er således under hele afprøvningsperioden anvendt 1
belufter og ikke 2, som afprøvningsaeratoren oprindelig var projekteret med.
2.4.2 Dokumentationsprøver
Ved pumpeboringen er der etableret udtag for prøvetagning af det oppumpede og
behandlede vand samt udtag for prøveudtagning af afkastluft. Prøver af det ubehandlede
vand er af sparehensyn udtaget i en eksisterende boring (B23) beliggende 10 meter nordøst
for pumpeboringen. Boringen er filtersat i en kortere filterstrækning end
afværgeboringen, og forureningsniveauet i de to boringer er derfor ikke helt ens. Som en
stikprøve er der dog udtaget vandprøve af det ubehandlede vand den 26. april 1999 i
afværgeboringen og B23. Resultatet heraf viser et indhold af TCE på 30 m g/l i afværgeboringen og et indhold af TCE på 26 m g/l i B23. På baggrund heraf vurderes at forureningsniveauerne i
de to boringer ligger på samme niveau.
Prøver af afkastluften er udtaget i tedlarposer ved hjælp af en Prenart pumpe og en
evakueringsbeholder. Prøverne er herfra overført til kulrør ved hjælp af en SKC-pumpe.
Alle kulrørs- og vandprøver er analyseret for indhold af chlorerede opløsningsmidler
ved GC-ECD hos Miljø-Kemi i Viborg.

Figur 7.
Resultat af dokumentationsprøver
Ved opstart af In-Well Aeratoren er indholdet af TCE i det ubehandlede vand (målt i
boring B23) på ca.140 mg/l. Igennem perioden reduceres dette
indhold til ca. 20 mg/l. Ved stripning af
forureningskomponenterne i In-Well Aeratoren er indholdet af TCE reduceret, så der i det
behandlede vand er en koncentration af TCE på under 1 mg/l.
Med undtagelse af en kort periode, hvor luftindblæsningen for pumpetrinnet var itu,
har systemet kørt kontinuerligt. Defekten opstod ved beskadigelse af en fitting i
forbindelse med et rutineeftersyn.
Analyseresultaterne viser, at der under driften er opnået rensningsgrader mellem 96,2
og 99,6 %.
Det har i afprøvningsperioden på 12 uger ikke været muligt at opnå den ønskede
pumpeydelse på 1,5 m³/h. Den gennemsnitlige pumpeydelse lå på 0,6 m³/h, og den
maksimale pumpeydelse, der blev opnået, var 0,9 m³/h.
Konsekvensen af den lavere pumpeydelse er primært, at afværgepumpningen ikke har den
ønskede effekt på indfangningen af forurenet grundvand ligesom stripningen heller ikke
kan forventes at fungere optimalt.
Der kan være flere årsager til den lave pumpeydelse. Som nævnt i afsnittet om
lufthævepumpning er det vigtigt at opnå et tilstrækkeligt stort neddykningsforhold. I
Ulstrup har det pga. hensynet til ikke at gennembore et eventuelt beskyttende lerlag ikke
været muligt at opnå et optimalt neddykningsforhold.
Af resultaterne ses endvidere, at flowet aftager gennem drifts-perioden. Dette kan
skyldes, at der sker en luftophobning i systemet. Ved stop og genstart af anlægget er det
således muligt at opnå en relativ højere pumpeydelse. Registrering af dette problem,
samt tiltag til afhjælpning, er dog ikke sket indenfor den forholdsvis korte
afprøvningsperiode.
Der blev i design af systemet taget højde for, at det rensede vand skulle kunne løbe
frit til en kloak. Den kloak hvor det oprindeligt var planlagt, at vandet skulle afledes
til ligger terrænmæssigt højere end pumpeboringen. Derfor blev systemet projekteret til
udledning 3 meter over terræn. Da anlægget skulle udføres, opstod mulighed for at
aflede vandet til en nærliggende lavere liggende kloak.
Ved at sænke udløbets højde over terræn er der opnået et mere optimalt
neddykningsforhold.
Det var aftalt, at virksomheden via strømforbruget til produktion af trykluft skulle
registrere In-Well Aeratorens energiforbrug. Det har siden vist sig, at en sådan
opgørelse ikke har kunnet udarbejdes med den fornødne præcision.
Til drift af In-Well Aeratoren er der tilsluttet luftflowmålere og trykmålere, der
registrerer mængden af den anvendte trykluft og modtryk i systemet.
Trykluftforbruget er skønnet af virksomheden på baggrund af erfaringer fra
virksomhedens normale drift. Sidst i januar 1999 har virksomheden vurderet den
luftmængde, der er anvendt til afværgepumpningen til at være ca. 125 m³/h.
Den 27. januar 1999 er der aflæst et luftforbrug på 123 m³/h ved 0,7 bar på
flowmåleren ved In-Well Aeratoren.
For at optimere driften af In-Well Aeratoren er der ultimo april 1999, dvs. efter
afprøvningsperioden, foretaget forbedringer på systemet. Udledningspunktet er sænket
ca. 1 m, hvorved der er opnået et flow på de ønskede 1,5 m³/h, og systemet viste
potentiale for et højere flow. Med den nedsatte Hluft er der jf. de tidligere
beregninger opnået et neddykningsforhold på 0,43.
Ombygningen har desuden resulteret i et reduceret luftbehov, idet den registrerede
luftmængde nu er ca. 85 m³/h til oppumpning af 1,5 m³/h behandlet vand.
Til registrering af vandspejl og sænkning ved afværgepumpningen er vandspejlet
logget i 4 boringer omkring afværgeboringen, idet det ikke er muligt at pejle
grundvandsstanden i selve afværgeboringen.
Ved pejlinger kunne der registreres en startsænkning i B7 på 5 cm. På baggrund af
modelberegninger er der under stationære forhold beregnet en sænkning i B7 på ca. 0,40
m ved det beregnede nødvendige flow på 35 m³/døgn (1,5 m³/h). Som følge af
vandspejlsfluktuationer er det ikke muligt på baggrund af håndpejlinger at bestemme den
stationære sænkning i B7, men det forventes, at der forekommer en større sænkning end
de registrerede 5 cm.
Den forholdsvis lave sænkning skyldes dels, at det under afprøvningsperioden ikke har
været muligt at opnå den ønskede flow, og dels pumpeforsøgets korte varighed. Desuden
kan usikkerheden ved bestemmelse af magasinets hydrauliske egenskaber medføre afvigelser
fra den estimerede afsænkning.
I perioden fra 1. december 1998 til 27. juni 2000 er der i alt oppumpet ca. 17.000 m³
vand, hvorved der i alt er fjernet ca. 550 g TCE og 36 g PCE.
Hovedparten heraf er fjernet i perioden 1. december 1998 til 3. februar 1999, hvor
gennemsnitskoncentrationen i det ubehandlede vand var ca. 100 mg/l
TCE. Herefter var gennemsnitskoncentrationen ca. 30 mg/l TCE.

Figur 8.
Fjernet forurening (akkumuleret)
Under afværgeforløbet har vandprøver udtaget i området ligeledes vist, at
forureningskoncentrationerne mellem kilden og afværgeboringen er reduceret til et niveau
på ca. 30 m g/l dvs. samme niveau som i det ubehandlede
vand. Mellem afværgeboringen og recipienten - tættest på afværgeboringen - er
koncentrationerne i grundvandet faldet fra et niveau på ca. 200 m
g/l TCE til ca. 40 m g/l TCE, hvorimod
forureningskoncentrationerne tættest på recipienten er faldet fra et niveau på 2000 m g/l til 1400 m g/l. jf. situationsplanen
i figur 3.
Tabel 3.
Analyseresultater af vandprøver i området
|
Inden afværge (juni 1998) |
(august 2000) |
PCE
m/l |
TCE
mg/l |
PCE
mg/l |
TCE
mg/l |
B7 |
7,1 |
220 |
2,1 |
21 |
B8 |
6,2 |
210 |
6,1 |
38 |
B11 |
130 |
2000 |
95 |
1400 |
Effekten af afværgepumpningen kan således registreres tættest på afværgeboringen,
hvorimod der ikke er nogen entydig effekt længst nedstrøms afværgeboringen. På
baggrund af modelberegninger forventes det at tage en vandpartikel ca. 4 år at nå fra
området omkring afværgeboringen til recipienten. Dette harmonerer således fint med
resultaterne, hvor der efter 2 års drift kan ses en effekt af afværgepumpningen i ca.
halvdelen af området mellem afværgeboringen og recipienten.
Boringernes placering fremgår af sitationsplanen i figur 3.
I nedenstående tabel er medtaget analyseresultat af en boringskontrol udført på en
vandprøve, fra B23, som ligger umiddelbart op ad afværgeboringen.
Tabel 4.
Analyseresultater som boringskontrol
|
B23 -3 |
Grænseværdier for drikkevand |
Vejledende |
Maksimalværdier |
Ledningsevne [mS/m] |
41 |
> 30 |
|
PH |
7,1 |
7,0 8,0 |
8,5 |
Inddampningsrest [mg/l] |
350 |
|
1500 |
Iltindhold [mg/l] |
6,2 |
|
|
Aggressiv kuldioxid [mg/l] |
18 |
|
i.m. |
Hydrogencarbonat [mg/l] |
88 |
> 100 |
|
NVOC [mg/l] |
5,4 |
|
|
Permanganattal [mg/l] |
25 |
6 |
12 |
Ammonium [mg/l] |
< 0,01 |
0,05 |
0,5 |
Nitrit [mg/l] |
< 0,01 |
i.m. |
0,1 |
Nitrat [mg/l] |
35 |
25 |
50 |
Total-Phosfor [mg/l] |
0,10 |
i.m. |
0,15 |
Calcium [mg/l] |
51 |
|
|
Chlorid [mg/l] |
41 |
50 |
300 |
Fluorid [mg/l] |
0,2 |
|
1,5 |
Jern [mg/l] |
0,84 |
0,05 |
0,2 |
Kalium [mg/l] |
4,6 |
|
10 |
Magnesium [mg/l] |
3,5 |
30 |
50 |
Mangan [mg/l] |
0,04 |
0,02 |
0,05 |
Natrium [mg/l] |
22 |
20 |
175 |
Nikkel [mg/l] |
5 |
|
50 |
Sulfat [mg/l] |
39 |
50 |
250 |
i.m.: ikke målelig
Af tabel 4 fremgår, at grundvandet i B23 - og dermed vandtypen i det terrænnære
magasin - indeholder ilt og nitrat. Der er således tale om aerobe forhold. At der
samtidig forekommer jern indikerer, at der er tale om blandningsvand med bidrag fra en
reduceret vandtype.
Der er tale om blødt, kalkaggressivt vand med hårdhed 8 °dH. Analyseresultaterne
giver ikke anledning til forventning om særlige udfældningsproblemer.
Anlægget er demonteret og inspiceret 2 gange i afprøvningsperioden efter henholdsvis
knap 1 måneds og 5½ måneds drift samt efter godt et års drift.
Der er observeret et ganske tyndt lag med bakterievækst på rørene men herudover
ingen tegn på udfældninger, tilklogning, slitage eller lignende.
 | Boring, ø315, 7 m u.t.
|
|
20.000 kr. |
 | Pris for anlæg inkl. installering og skur ca.
|
|
120.000 kr. |
 | Blæser, 3 kW (80 m³ ved 0,8 bar) ca.
|
|
22.000 kr. |
Den samlede anlægsudgift i Ulstrup er således |
162.000 kr. |
I Ulstrup er det faktiske energiforbrug, som nævnt tidligere, ikke registreret. På
grundlag af det nuværende erfaringsniveau med driften af In-Well Aeratoren er der
indhentet priser på en 3 kW blæser, der kan levere den ønskede luftmængde ved ca. 1
bar.
Omkostningerne til drift af anlægget i Ulstrup er herudfra estimeret til 85.000 kr.
årligt indeholdende udgifter til energi, vedligehold af blæser og eftersyn af anlæg.
Tabel 5.
Driftsomkostninger for afværgeanlæg i Ulstrup
Lokalitet/pumpe |
Løftehøjde
m |
Vandmængde
m³/h |
Energiforbrug
kW |
Omkostning
kr./m³ |
Ulstrup/In-Well Aerator |
5 |
1,5 |
3** |
2,02 |
** Energiforbruget er beregnet på baggrund af blæserens maksimale ydelse ved
kontinuerlig drift vil energiforbruget være mindre end blæserens maksimale ydelse.
Jf. ovenstående tabel er driftsomkostningerne til oppumpning og behandling af vandet
estimeret til kr. 2,02 pr. m³.
I henhold til de opnåede erfaringer vurderes det, at anlægget kan fjernes på en
arbejdsdag, ud over den tid det tager at retablere boringen. Idet anlægget hovedsageligt
består af PVC, kan det enten indleveres til ombearbejdning, eller bruges i et andet
anlæg.
Efter afslutning af afprøvningsperioden for 1,5 år siden er pumpen på foranledning
af virksomheden fortsat i drift. Adept Technologies A/S og virksomheden fører tilsyn med
pumpen. Virksomheden observerer således 1-2 gange om måneden, at pumpen kører, og at
indstillingen er korrekt. Ca. 2 gange årligt udfører Adept Technologies A/S tilsyn med
In-Well Aeratoren. Efter afprøvningsperioden er der efter justering opnået et kontinuert
flow på 1,5 m³/h.
Det er dog observeret, at det på grund af driftsændringer på virksomhedens
trykluftanlæg er meget svært at indregulere luftmængden til pumpen, så flowet bliver
konstant. Det overvejes derfor, at virksomheden i forbindelse med ombygning af
produktionen etablerer en blæser, der udelukkende leverer trykluft til afværgepumpen.
Herved kan der opnås et konstant, kontinuerligt flow, således at behovet for tilsyn
minimeres yderligere.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |