| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser
Genanvendelse af gråvand på campingpladser er et område hvor der er vide muligheder for
anvendelse af stort set alle kendte anlægstyper. Specielt vil mange campingpladser have
tilstrækkelige arealer til at kunne udnytte de pladskrævende lavteknologiske løsninger.
Interessen på området er i lighed med den generelle tendens på
genanvendelsesområdet stigende. Muligheden for at opnå en driftsbesparelse i form af
reduceret vandforbrug, tillige med en mulig miljømæssig gevinst er i de flestes øjne en
tillokkende mulighed.
Der er dog visse forudsætninger der skal være tilstede forinden en campingplads vil
være interesseret i at investere i et gråvandsanlæg. Primært skal der være et
økonomisk incitament, sekundært skal en række generelle forudsætninger være tilstede.
Flg. generelle forudsætninger skal/bør være opfyldt før genanvendelse af gråt
spildevand vil være af interesse for campingpladser:
 | Accept af anvendelse af sekundavand til toiletskyl |
 | Der ligger en risiko for pladsejerne i anvendelse af gråvand, da campinggæster kan/vil
reagere forskelligt på sådanne initiativer. Pladsejerne skal derfor have/skabe en accept
af, at der anvendes genbrugsvand på pladsen. |
 | Arealkrav |
 | På trods af, at der generelt synes at være tilstrækkelige arealer på campingpladser,
skal der i en fornuftig afstand fra baderumsbygningen være tilstrækkelig plads til
etablering af gråvandsanlægget. |
 | Campingpladsens indretning |
 | Selv om der er økonomisk potentiale for genanvendelse af gråvand, kan indretningen af
campingpladsen være en begrænsende faktor, eksempelvis ved opdeling af baderumsbygningen
i flere mindre enheder decentralt placeret. |
 | Baderumsbygningens beskaffenhed |
 | Rensning og genanvendelse af gråt spildevand kræver separering af spildevandet i en
grå og sort fraktion. Endvidere skal der være dobbelt forsyningssystem, således der
haves en fuldstændig adskillelse imellem drikkevand og genbrugsvand. |
Af ovennævnte generelle forudsætninger må det formodes, at baderumsbygningens
beskaffenhed samt campingpladsens indretning er de væsentligste forudsætninger der skal
opfyldes. Adskilte baderumsfaciliteter vil medføre lange transportafstande for gråvand,
og kraftigt forøgede etableringsomkostninger. Erfaringen fra Gals Klint Camping viser, at
der kun er forbundet ganske få omkostninger ved separeringen og det dobbelte rørsystem i
forbindelse med nybyggeri, imens en omlægning af rør- og afløbssystem i eksisterende
byggeri, generelt set må antages at være forbundet med betydelige omkostninger. I nogle
tilfælde er der allerede foretaget en delvis separering af det grå og sorte spildevand,
hvorfor omlægningsomkostningerne primært vil omfatte installation af forsyningsledninger
for gråvand. I nærværende rapport medregnes evt. udgifter til omlægninger af rør- og
afløbssystem i baderumsbygning ikke i de økonomiske overvejelser.
Ovennævnte problemstilling umuliggør følgelig ikke en genanvendelse af gråt
spildevand, men medfører en forøget etableringspris på anlægget. Generelt må det
forventes, at der ikke vil blive foretaget investeringer i gråvandsanlæg medmindre der
er en økonomisk gevinst, alternativt andre motiverende forhold. En positiv indstilling
fra pladsejeren, samt tilstrækkelig oplysning af campinggæsterne vil formentlig være en
motiverende faktor.
Som nævnt vil det primære incitament for recirkulering af gråvand på campingpladser
være den mulige økonomiske gevinst i form af vandbesparelser.
Fra Campingrådet er det oplyst, at den direkte tilbagebetalingstid på
investeringen i et gråvandsanlæg, normalt ikke bør overskride ca. 6 år, da længere
tilbagebetalingstider vil gøre investeringen i et sådant anlæg mindre attraktivt for
pladsejerne.
Grundlaget for ovenstående tilbagebetalingstid, er en forespørgsel hos en række
campingpladser, hvorved den acceptable afskrivningsperiode for et gråvandsanlæg er
blevet angivet i intervallet 4-10 år, med hovedvægten lagt på ca. 6 år. I forbindelse
med forespørgslen til campingpladserne oplyser Campingrådet, at de adspurgte pladser
generelt gav udtryk for, at der er et behov/ønske om at kunne rense og genanvende gråt
spildevand. Fra Gals Klint Camping vurderes det, at det miljømæssige argument for
genanvendelsen af gråt spildevand, ikke vil være af betydning for antallet af gæster
på pladsen.
På basis af ovennævnte er besparelsespotentialet, og især vandprisen afgørende for
hvornår det generelt vil være attraktivt at genanvende gråt spildevand på
campingpladser. Set ud fra et stringent økonomisk synspunkt, er det følgelig mere
optimalt at etablere genanvendelsesanlæg i kommuner hvor vandpriserne er høje, dette
uafhængigt af hvorvidt der er et for stort pres på vandressourcen i området.
Vandpriser i Danmark består af et vandafledningsbidrag, en statslig spildevandsafgift,
en statsafgift på vand, en vandafgift samt moms. Endvidere opkræves målerafgift for
vandmåleren, samt i nogle kommuner en fast spildevandsafgift og/eller et særbidrag. I
forbindelse med vandbesparende foranstaltninger er de faste bidrag af ringe interesse,
mens den direkte vandpris er afgørende for det økonomiske besparelsespotentiale.
I tabel 6 forefindes en oversigt over vandpriserne i Danmark sammenholdt med prisen
gældende for Gals Klint Camping, Middelfart Kommune.
Tabel 6.
Vandpriser i Danmark.
|
Vand-
afledningsbidrag6 2001 |
Vandafgift
20017 |
Statsafgift
vand 2001 |
Moms
25 % |
I alt inkl. moms |
Middelfart
Kommune |
kr. 13,30 |
kr. 3,45 |
kr. 5,00 |
kr. 5,44 |
kr. 27,19 |
Øvrige
kommuner |
|
|
|
|
|
Lands-
gennemsnit |
kr. 17,258 |
kr. 4,48 |
kr. 5,00 |
kr. 6,84 |
kr. 34,21 |
25 % fraktil |
kr. 13,50 |
kr. 2,75 |
- |
- |
- |
50 % fraktil |
kr. 16,00 |
kr. 3,60 |
- |
- |
- |
75 % fraktil |
kr. 20,00 |
kr. 5,00 |
- |
- |
- |
90 % fraktil |
kr. 24,00 |
kr. 6,88 |
- |
- |
- |
Fordelingen over landet mht. vandafledningsbidraget fremgår af figur 2.
Se her!
Figur 2.
Variationer i vandafledningsbidrag i Danmark /42/.
I perioden 1998 til 2001 er vandafledningsbidraget i gennemsnit steget fra ca. 14 til
18 kr.9 for kommuner uden fast bidrag, svarende til
en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 8,75 % p.a.. Det vurderes, at denne stigning
også har været repræsentativ for kommuner der tillige har indført et fast bidrag.
Da der i de kommende år vil være betydelige udgifter forbundet med renovering af
afløbssystemet i Danmark, samt gennemførsel af forbedret spildevandsrensning i det åbne
land, forventes der i de kommende år en yderligere generel stigning i
vandafledningsbidraget. Stigningen i vandafgiften har ligget betydeligt lavere, hvorfor en
værdi modsvarende de generelle prisstigninger på ca. 2,5 % p.a. vil være dækkende for
de kommende års prisudvikling.
Det må derfor antages, at der i fremtiden vil ske en yderligere fordyrelse af de
gennemsnitlige samlede vandpriser, primært som følge af en stigning i
vandafledningsbidraget.
Med udgangspunkt i en årlig driftsomkostning til et gråvandsanlæg på ca. kr.
6.000,-, og baseret på en direkte afskrivningsperiode på 6 år, viser figur 3, den
maksimale anlægsinvestering som funktion af vandforbrug og vandpris.

Figur 3.
Maksimale anlægsinvesteringer i forhold til vandbesparelse og vandpris.
I afsnit 8.7.1 foretages en nærmere drøftelse af rentabiliteten ved etablering af
gråvandsanlæg på campingpladser.
I forbindelse med folketingets vedtagelse af lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af
lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv., må det
forventes, at en stor del af de danske campingpladser i de kommende år skal have
foretaget foranstaltninger til forbedret spildevandsrensning. Der foreligger ingen
statistiske data omkring antallet af campingpladser der vil blive berørt af ovennævnte
lovændring, men da antallet af berørte campingpladser må formodes at udgøre mere end
halvdelen af det samlede antal campingpladser i Danmark, synes det relevant at koble
genanvendelse af gråt spildevand sammen med forbedret spildevandsrensning.
Anlægsmæssigt vil genanvendelse af det grå spildevand medføre, at et anlæg til
forbedret spildevandsrensning kan reduceres i størrelse svarende til belastningen fra den
del af gråvandet der kan genanvendes til toiletskyl. Dette betyder, at etableringen af et
gråvandsanlæg delvist vil kunne finansieres af reduktionen i anlægsinvesteringen til
den decentrale spildevandsløsning, og dermed give en besparelse ved samtidig etablering
af en gråvandsanlæg.
Størrelsen af ovennævnte reduktion i anlægspris afhænger naturligvis af de konkrete
spildevandsmængder, de valgte anlægskoncepter mv.
Det skal bemærkes, at det er en forudsætning for denne besparelse, at der i
baderumsbygningen, som nævnt i afsnit 4.1, er etableret dobbelt rørsystem, samt en
separering af spildevandet i en grå og sort fraktion.
6 |
Inkl. spildevandsafgift baseret på /42/,
fraktiler er baseret på tal fra 233 kommuner.
|
7 |
Baseret på 104 kommuners registreringer fra 1999 /43/ (ca. kr. 4,16), dvs. uden private vandværker. Prisen er
justeret med en årlig prisudvikling på 2,5 % p.a. frem til 2001.
|
8 |
I DIs statistik er 2001 landsgennemsnittet vægtet i
forhold til indbyggertallet i den enkelte kommune og udgør kr. 14,31 og kr. 16,36 for
hhv. kommuner uden og med fast bidrag /42/.
|
9 |
Inkl. moms. |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|