Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser

4. Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser

4.1 Generelle forudsætninger
4.2 Økonomiske forudsætninger
4.3 Spildevandsrensning i det åbne land


Genanvendelse af gråvand på campingpladser er et område hvor der er vide muligheder for anvendelse af stort set alle kendte anlægstyper. Specielt vil mange campingpladser have tilstrækkelige arealer til at kunne udnytte de pladskrævende lavteknologiske løsninger.

Interessen på området er i lighed med den generelle tendens på genanvendelsesområdet stigende. Muligheden for at opnå en driftsbesparelse i form af reduceret vandforbrug, tillige med en mulig miljømæssig gevinst er i de flestes øjne en tillokkende mulighed.

Der er dog visse forudsætninger der skal være tilstede forinden en campingplads vil være interesseret i at investere i et gråvandsanlæg. Primært skal der være et økonomisk incitament, sekundært skal en række generelle forudsætninger være tilstede.

4.1 Generelle forudsætninger

Flg. generelle forudsætninger skal/bør være opfyldt før genanvendelse af gråt spildevand vil være af interesse for campingpladser:
Accept af anvendelse af sekundavand til toiletskyl

Der ligger en risiko for pladsejerne i anvendelse af gråvand, da campinggæster kan/vil reagere forskelligt på sådanne initiativer. Pladsejerne skal derfor have/skabe en accept af, at der anvendes genbrugsvand på pladsen.
Arealkrav
På trods af, at der generelt synes at være tilstrækkelige arealer på campingpladser, skal der i en fornuftig afstand fra baderumsbygningen være tilstrækkelig plads til etablering af gråvandsanlægget.
Campingpladsens indretning
Selv om der er økonomisk potentiale for genanvendelse af gråvand, kan indretningen af campingpladsen være en begrænsende faktor, eksempelvis ved opdeling af baderumsbygningen i flere mindre enheder decentralt placeret.
Baderumsbygningens beskaffenhed
Rensning og genanvendelse af gråt spildevand kræver separering af spildevandet i en grå og sort fraktion. Endvidere skal der være dobbelt forsyningssystem, således der haves en fuldstændig adskillelse imellem drikkevand og genbrugsvand.

Af ovennævnte generelle forudsætninger må det formodes, at baderumsbygningens beskaffenhed samt campingpladsens indretning er de væsentligste forudsætninger der skal opfyldes. Adskilte baderumsfaciliteter vil medføre lange transportafstande for gråvand, og kraftigt forøgede etableringsomkostninger. Erfaringen fra Gals Klint Camping viser, at der kun er forbundet ganske få omkostninger ved separeringen og det dobbelte rørsystem i forbindelse med nybyggeri, imens en omlægning af rør- og afløbssystem i eksisterende byggeri, generelt set må antages at være forbundet med betydelige omkostninger. I nogle tilfælde er der allerede foretaget en delvis separering af det grå og sorte spildevand, hvorfor omlægningsomkostningerne primært vil omfatte installation af forsyningsledninger for gråvand. I nærværende rapport medregnes evt. udgifter til omlægninger af rør- og afløbssystem i baderumsbygning ikke i de økonomiske overvejelser.

Ovennævnte problemstilling umuliggør følgelig ikke en genanvendelse af gråt spildevand, men medfører en forøget etableringspris på anlægget. Generelt må det forventes, at der ikke vil blive foretaget investeringer i gråvandsanlæg medmindre der er en økonomisk gevinst, alternativt andre motiverende forhold. En positiv indstilling fra pladsejeren, samt tilstrækkelig oplysning af campinggæsterne vil formentlig være en motiverende faktor.

4.2 Økonomiske forudsætninger

Som nævnt vil det primære incitament for recirkulering af gråvand på campingpladser være den mulige økonomiske gevinst i form af vandbesparelser.

Fra Campingrådet er det oplyst, at den direkte tilbagebetalingstid på investeringen i et gråvandsanlæg, normalt ikke bør overskride ca. 6 år, da længere tilbagebetalingstider vil gøre investeringen i et sådant anlæg mindre attraktivt for pladsejerne.

Grundlaget for ovenstående tilbagebetalingstid, er en forespørgsel hos en række campingpladser, hvorved den acceptable afskrivningsperiode for et gråvandsanlæg er blevet angivet i intervallet 4-10 år, med hovedvægten lagt på ca. 6 år. I forbindelse med forespørgslen til campingpladserne oplyser Campingrådet, at de adspurgte pladser generelt gav udtryk for, at der er et behov/ønske om at kunne rense og genanvende gråt spildevand. Fra Gals Klint Camping vurderes det, at det miljømæssige argument for genanvendelsen af gråt spildevand, ikke vil være af betydning for antallet af gæster på pladsen.

På basis af ovennævnte er besparelsespotentialet, og især vandprisen afgørende for hvornår det generelt vil være attraktivt at genanvende gråt spildevand på campingpladser. Set ud fra et stringent økonomisk synspunkt, er det følgelig mere optimalt at etablere genanvendelsesanlæg i kommuner hvor vandpriserne er høje, dette uafhængigt af hvorvidt der er et for stort pres på vandressourcen i området.

Vandpriser i Danmark består af et vandafledningsbidrag, en statslig spildevandsafgift, en statsafgift på vand, en vandafgift samt moms. Endvidere opkræves målerafgift for vandmåleren, samt i nogle kommuner en fast spildevandsafgift og/eller et særbidrag. I forbindelse med vandbesparende foranstaltninger er de faste bidrag af ringe interesse, mens den direkte vandpris er afgørende for det økonomiske besparelsespotentiale.

I tabel 6 forefindes en oversigt over vandpriserne i Danmark sammenholdt med prisen gældende for Gals Klint Camping, Middelfart Kommune.

Tabel 6.
Vandpriser i Danmark.

 

Vand-
afledningsbidrag6 2001

Vandafgift
20017

Statsafgift
vand 2001

Moms
25 %

I alt inkl. moms

Middelfart
Kommune

kr. 13,30

kr. 3,45

kr. 5,00

kr. 5,44

kr. 27,19

Øvrige
kommuner

 

 

 

 

 

Lands-
gennemsnit

kr. 17,258

kr. 4,48

kr. 5,00

kr. 6,84

kr. 34,21

25 % fraktil

kr. 13,50

kr. 2,75

-

-

-

50 % fraktil

kr. 16,00

kr. 3,60

-

-

-

75 % fraktil

kr. 20,00

kr. 5,00

-

-

-

90 % fraktil

kr. 24,00

kr. 6,88

-

-

-


Fordelingen over landet mht. vandafledningsbidraget fremgår af figur 2.

Se her!

Figur 2.
Variationer i vandafledningsbidrag i Danmark /42/.

I perioden 1998 til 2001 er vandafledningsbidraget i gennemsnit steget fra ca. 14 til 18 kr.9 for kommuner uden fast bidrag, svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 8,75 % p.a.. Det vurderes, at denne stigning også har været repræsentativ for kommuner der tillige har indført et fast bidrag.

Da der i de kommende år vil være betydelige udgifter forbundet med renovering af afløbssystemet i Danmark, samt gennemførsel af forbedret spildevandsrensning i det åbne land, forventes der i de kommende år en yderligere generel stigning i vandafledningsbidraget. Stigningen i vandafgiften har ligget betydeligt lavere, hvorfor en værdi modsvarende de generelle prisstigninger på ca. 2,5 % p.a. vil være dækkende for de kommende års prisudvikling.

Det må derfor antages, at der i fremtiden vil ske en yderligere fordyrelse af de gennemsnitlige samlede vandpriser, primært som følge af en stigning i vandafledningsbidraget.

Med udgangspunkt i en årlig driftsomkostning til et gråvandsanlæg på ca. kr. 6.000,-, og baseret på en direkte afskrivningsperiode på 6 år, viser figur 3, den maksimale anlægsinvestering som funktion af vandforbrug og vandpris.

Figur 3.
Maksimale anlægsinvesteringer i forhold til vandbesparelse og vandpris.

I afsnit 8.7.1 foretages en nærmere drøftelse af rentabiliteten ved etablering af gråvandsanlæg på campingpladser.

4.3 Spildevandsrensning i det åbne land

I forbindelse med folketingets vedtagelse af lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv., må det forventes, at en stor del af de danske campingpladser i de kommende år skal have foretaget foranstaltninger til forbedret spildevandsrensning. Der foreligger ingen statistiske data omkring antallet af campingpladser der vil blive berørt af ovennævnte lovændring, men da antallet af berørte campingpladser må formodes at udgøre mere end halvdelen af det samlede antal campingpladser i Danmark, synes det relevant at koble genanvendelse af gråt spildevand sammen med forbedret spildevandsrensning.

Anlægsmæssigt vil genanvendelse af det grå spildevand medføre, at et anlæg til forbedret spildevandsrensning kan reduceres i størrelse svarende til belastningen fra den del af gråvandet der kan genanvendes til toiletskyl. Dette betyder, at etableringen af et gråvandsanlæg delvist vil kunne finansieres af reduktionen i anlægsinvesteringen til den decentrale spildevandsløsning, og dermed give en besparelse ved samtidig etablering af en gråvandsanlæg.

Størrelsen af ovennævnte reduktion i anlægspris afhænger naturligvis af de konkrete spildevandsmængder, de valgte anlægskoncepter mv.

Det skal bemærkes, at det er en forudsætning for denne besparelse, at der i baderumsbygningen, som nævnt i afsnit 4.1, er etableret dobbelt rørsystem, samt en separering af spildevandet i en grå og sort fraktion.

6 Inkl. spildevandsafgift baseret på /42/, fraktiler er baseret på tal fra 233 kommuner.
  
7 Baseret på 104 kommuners registreringer fra 1999 /43/ (ca. kr. 4,16), dvs. uden private vandværker. Prisen er justeret med en årlig prisudvikling på 2,5 % p.a. frem til 2001.
  
8 I DI’s statistik er 2001 landsgennemsnittet vægtet i forhold til indbyggertallet i den enkelte kommune og udgør kr. 14,31 og kr. 16,36 for hhv. kommuner uden og med fast bidrag /42/.
  
9 Inkl. moms.