| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser

7. Udvalgte anlægskoncepter

I forbindelse med udarbejdelse af projektforslag til etablering af demonstrationsprojektet på Gals Klint Camping, er ni danske leverandører af gråvandsrenseanlæg blevet spurgt om at afgive tilbud/projektforslag på anlægget.

Udover de opstillede kriterier er der lagt vægt på, at anlægskonceptet er relativ simpelt, og de forskellige rensetrin er procesteknisk adskilt, således effekten af de enkelte delprocesser kan dokumenteres.

Anlægsbeskrivelserne i afsnittene 7.1, 7.2 og 7.3 er baseret på beskrivelsen fra den pågældende leverandør. En uddybende anlægsbeskrivelse, samt prisoverslag forefindes for alle tre løsningsforslag i Bilag A.

Udvælgelsen af mulige anlægskoncepter er her foretaget med udgangspunkt i Gals Klint Camping, men vil samtidig også være repræsentativ for andre danske campingpladser.

7.1 Løsningsforslag 1 - Minirenseanlæg

Løsning 1 er fremkommet på basis af projektforslag fra AEC Advanced Environmental Control ApS.

Gråvandsanlægget er baseret på en biologisk rensning med dykkede beluftede biofiltre. Kærnen i anlægget er et biologisk minirenseanlæg,

Det grå spildevand ledes via opsamlingsbrønd til en buffertank, hvorfra vandet pumpes ind i det biologiske renseanlæg. Slam produceret i anlægget udledes via klaringsfunktionen til offentlig kloak¹³. Fra renseanlægget ledes vandet til en genbrugstank. Fra genbrugstanken recirkuleres det rensede gråvand over et finfilter og UV-anlæg for at forhindre opblomstring af bakterier. Ved forbrug pumpes vandet automatisk til toiletter via finfiltret og UV-anlægget.

I Bilag A forefindes en mere detaljeret anlægsbeskrivelse, herunder også en gennemgang af de økonomiske forudsætninger for anlægget.

7.2 Løsningsforslag 2 - Rodzoneanlæg

Løsningsforslag 2 er fremkommet på basis af projektforslag fra Transform-Dansk Rodzone Teknik ApS.

Løsningsforslaget er baseret på rensning af gråvandet i et rodzoneanlæg.

Ved løsningsforslag 2 ledes gråvandet direkte til et 100 m² stort rodzoneanlæg. Herfra ledes vandet til en genbrugsbuffertank hvori der doseres brintoverilte eller klor for desinfektion, efterfølgende ledes det rensede vand til toiletterne.

I Bilag A forefindes en mere detaljeret anlægsbeskrivelse, herunder også en gennemgang af de økonomiske forudsætninger for anlægget.

7.3 Løsningsforslag 3 – Biologisk sandfilter

Løsning 3 er fremkommet på basis af projektforslag fra Transform-Dansk Rodzone Teknik ApS.

Løsningsforslaget er baseret på rensning af gråvandet i et biologisk sandfilter. Herfra ledes vandet til en genbrugsbuffertank hvori der doseres brintoverilte eller klor for desinfektion, efterfølgende ledes det rensede vand til toiletterne.

I Bilag A forefindes en mere detaljeret anlægsbeskrivelse, herunder også en gennemgang af de økonomiske forudsætninger for anlægget.

7.4 Diskussion og udvælgelse af anlægskoncept

7.4.1 Det biologiske rensetrin

De tre løsningsforslag er efter gennemgang og udvælgelse blevet gennemgået med leverandørerne, for uddybelse af tekniske detaljer, løsningsoptimering mv.

Indledningsvis skal det nævnes, at forudsætningerne for leverandørernes forslag tog udgangspunkt i større buffervolumener end de i afsnit 8.3 nævnte. Desuden var de dimensionsgivende parametre leverandørerne fik præsenteret, ikke identiske med de i afsnit 6.2 angivne. På denne baggrund vil udvælgelse af anlægskonceptet til et demonstrationsanlæg tage udgangspunkt i en overordnet gennemgang af de tre anlægskoncepter.

Det skal bemærkes, at alle tre anlægskoncepter vurderes at kunne anvendes til rensning og genanvendelse af gråt spildevand. Dette begrundes i, at der primært er tale om en fjernelse af organisk- og suspenderet stof samt efterfølgende desinfektion.

Generelt set er der ikke en markant forskel i etableringsprisen for de tre anlægstyper (kr. 217.000 – kr. 237.000,- ), hvorfor dette punkt ikke medtages i diskussionen.

Det biologiske minirenseanlæg er det anlæg, der har det "højeste" teknologiske niveau. Der har i Danmark tidligere været etableret gråvandsanlæg baseret på samme principper som minirenseanlægget. Fordelen ved minirenseanlægget er, at der ikke stilles de store arealkrav. Endvidere er tilsyn med renseanlæggets drift simpel, og selve processen kan nemt overvåges. Driftsudgifterne er højere end det gør sig gældende for de to andre alternativer, hvilket følgelig udhuler besparelsespotentialet. Minirenseanlægget må forventes at være det anlæg, der kræver det største tidsforbrug til drift, primært fordi det er nødvendigt, at anlægget opstartes forinden hver sæson og tilsvarende nedlukkes, når sæsonen er slut. Opstartsfasen gør endvidere, at det kan være usikkert, hvorvidt anlægget er indkørt rettidigt, således genanvendelsen af gråvand kan opstartes ved sæsonstart. Denne problemstilling ville ikke være relevant, hvis der var tale om en virksomhed, der ikke var lukket en del af året. Minirenseanlæg forventes normalt ikke at medføre lugtgener, hvilket skyldes der til stadighed foretages iltning af vandet i anlægget.

Rodzoneanlægget er et princip, der tidligere har været benyttet i forbindelse med rensning og genanvendelse af gråvand. Normalt forventes rodzoneanlæg at have en ringere rensegrad i vinterhalvåret. Dette forhold gør sig ikke gældende på campingpladser, tværtimod vil væksten i rodzoneanlægget være størst i højsæsonen, hvilket gør løsningen anvendelig til campingpladser. Rodzoneanlæg medfører normalt ikke lugtgener, men tilstedeværelsen af rodzoneanlægget er visuelt mere iøjnefaldende end de to øvrige løsninger. I forbindelse med det konkrete projekt på Gals Klint Camping er der et praktisk forhold, der har indflydelse på rodzoneanlæggets egnethed. Selve placering af et demonstrationsprojekt er betinget af de fysiske forhold på pladsen. Dette betyder, at anlægget skal placeres op mod en relativ tæt skovbevoksning, hvilket vil hæmme væksten af rodzoneanlæggets beplantning. Endelig skal nævnes, at der typisk kan gå op til et par år, før et rodzoneanlæg er fuldt tilvokset, og dermed repræsentativt i forbindelse med undersøgelse af anlæggets effekt.

Det biologiske sandfilteranlæg er ligeledes et kendt renseprincip, og har også været anvendt i forbindelse med genanvendelse af gråt spildevand. Der forekommer normalt ikke lugtgener, og i modsætning til rodzoneanlægget er det biologiske sandfilter mindre synligt i landskabet. Driftserfaringer viser endvidere, at biologiske sandfiltre med fordel kan benyttes, hvor der er varierende spildevandstilledninger og/eller perioder uden tilledning af spildevand. I praksis vil et biologisk sandfilteranlæg derfor kunne drage fordel af en hvileperiode i vintermånederne, da der herigennem kan ske en regenerering af anlægget.

Med udgangspunkt i ovennævnte er det biologiske sandfilter blevet valgt som udgangspunkt for et demonstrationsprojekt.

7.4.2 Desinfektion

Foruden selve det biologiske rensetrin i processen, er desinfektionen af det rensede vand en væsentlig del af hele gråvandsrenseanlægget.

Mikrofiltrering som rensemetode afprøves i et sideløbende projekt under Miljøstyrelsen, hvorfor det ikke skønnes relevant at tage denne desinfektionsform i betragtning for indeværende projekt.

Klorering er en kendt, effektiv og simpel form for desinfektion. Kloreringen har endvidere fordelen af en langtidsvirkning via residualkloren i vandet. Herved sikres imod lugtgener ved henstand i rørsystemet samt i cisterner. Det skal bemærkes, at klorering kan medføre dannelse af klorerede organiske forbindelser, hvilket i modsætning til desinfektion af drikkevand har mindre betydning, da vandet ikke skal drikkes.

Filtrering efterfulgt af UV-behandling er en ofte anvendt behandling til desinfektion af gråt spildevand, /2/. Energiforbruget er generelt moderat og effekten høj. Ulempen er, at effekten er afhængig af kvaliteten af det rensede gråvand samt at der ikke dannes aflejringer/belægninger på gennemlysningsarealet i lampen. Endvidere vil UV-lampens effekt aftage med tiden og skal udskiftes ca. 1 gang årligt. Det vurderes endvidere, at der må påregnes et jævnligt tilsyn, samt rengøring af lampens gennemstrømningszone, da eventuelle belægninger mv. vil reducere behandlingens effekt.

Hydrogenperoxid er et kraftigt oxidationsmiddel med en effektiv desinficerende effekt. I modsætning til kloreringen har hydrogenperoxid ingen residualeffekt, men til gengæld dannes der ikke restprodukter ved hydrogenperoxid behandlingen. Transform har i projektforløbet bidraget med praktiske erfaringer omkring desinfektion af gråt spildevand. Desinfektion med hydrogenperoxid tilfører forbrugsvandet et ekstra iltpotentiale, således risikoen for lugtgener ved henstand af genbrugsvand i toiletcisterne reduceres.

Umiddelbart vurderes klorering at være den billigste desinfektionsmetode. Kloreringen sikrer endvidere, at der ved henstand i cisterner ikke sker en mikrobiel opblomstring. UV-behandling som desinfektionsmetode har tidligere været anvendt i forbindelse med genanvendelse af gråt spildevand. Løsningen er dog relativ dyr i forhold til en kemisk behandling, endvidere er en finfiltrering forinden behandlingen påkrævet. Sluttelig vurderes UV-behandlingen som værende den mest krævende mht. tilsyn. Desinfektion med hydrogenperoxid kan sidestilles med en klorering, dog uden residualeffekt. Hydrogenperoxids tilførsel af et iltpotentiale til genbrugsvandet opvejer dog i nogen grad den manglende residualeffekt.

Kloreringen vurderes på baggrund af ovennævnte at give de fleste fordele mht. desinfektion. Prismæssigt ligger kloreringen endvidere i den billige ende af spektret, og der findes på markedet desuden meget simple kloreringssystemer baseret på overrisling af klortabletter. Alternativt til kloreringen vurderes det, at desinfektion med hydrogenperoxid vil være en mulighed, da denne metode har en del af de samme fordele som kloreringen, dog uden residualeffekt.