| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser
Gals Klint Camping er beliggende i Middelfart Kommune på Vestfyn, direkte ned til
Lillebælt. Pladsen, der kan betragtes som en repræsentativ dansk campingplads, har
været anvendt som eksempel for udvælgelse af mulige løsninger til rensning af gråt
spildevand på campingpladser. Gals Klint Camping er velegnet som udgangspunkt for
etablering af et demonstrationsprojekt, da baderumsbygningen på pladsen er forberedt for
genanvendelse af gråvand til toiletskyl. Endvidere har vandforbruget i perioden 1999
2000 været registreret, fordelt på vandforbrug til toiletskyl, til håndvaske og
badefaciliteter samt vandforbruget til andre formål, således der foreligger et
detaljeret grundlag for vurdering af belastninger, besparelsespotentialer og
sæsonvariationer.
Indledningsvis er udført et litteraturstudie med henblik på, at få karakteriseret
gråt spildevand fra baderum, dvs. håndvaske og brusere. Litteraturstudiet er blevet
suppleret med spildevandsanalyser af det grå spildevand på Gals Klint Camping.
Litteraturstudie og gråvandsanalyser danner grundlag for de dimensionsgivende
spildevandsparametre, mens registreringerne af vandforbruget danner grundlag for de
hydrauliske dimensioneringsparametre.
Dimensionsgivende spildevandsparametre.
Parameter |
Enhed |
Dimensionsgivende |
pH |
- |
7 8 |
COD (Cr) |
mg O2/l |
300 |
BOD5 |
mg O2/l |
150 |
SS |
mg SS/l |
50 |
PO4-P |
mg PO4-P/l |
0,5 |
Total P |
mg TP/l |
1,0 |
Total N |
mg TN/l |
7,0 |
Hydrauliske dimensioneringsparametre.
Parameter |
Dimensionsgivende |
Maksimalt vandforbrug til toiletskyl |
12 m3/d |
Maksimalt timevandforbrug til toiletskyl |
3 m3/h |
Maksimalt vandforbrug til brus og håndvaske |
20 m3/d |
Maksimalt timevandforbrug til brus og håndvaske |
4 m3/h |
Erfaringer fra tidligere etablerede gråvandsanlæg viser, at der kan opstå en række
problemer, enten af konstruktions- eller driftsmæssig oprindelse, der dog typisk giver
sig udslag i nedenstående problemer:
 | Lugtgener fra selve gråvandsanlægget |
 | Lugtgener fra cisterne (genbrugsvandet på brugsstedet) |
 | Visuelle gener fra gråvand i toiletskål (misfarvning, suspenderet stof) |
På denne baggrund er opstillet en række vurderingskriterier, der danner grundlag for
udvælgelse af mulige anlægskoncepter til genanvendelse af gråvand på campingpladser:
- Økonomiske kriterier
- Tekniske kriterier
- Sundhedsmæssige kriterier
- Æstetiske kriterier
Vurderingskriterierne sigter mod, at udvælge lavteknologiske anlægskoncepter med høj
driftssikkerhed, minimum risiko for lugtgener o.l., samt en minimering af drift og
vedligehold.
Det væsentligste kriterium er dog det sundhedsmæssige perspektiv, hvorfor et
anlægskoncept med afsluttende desinfektion er et krav.
Lovgivningsmæssigt skal det rensede gråvand i dag have en renhedsgrad svarende til
drikkevandskvalitet som angivet i Bekendtgørelse Nr. 515 af 29/8-1988:
"Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg".
Under Aktionsplanen til fremme af økologisk spildevandsrensning har Miljøstyrelsen
åbnet op for brug af andre vandtyper herunder anvendelse af gråt spildevand til
toiletskyl som i dette tilfælde. Det grå spildevand vil blive søgt renset til bedst
mulige kvalitet med den valgte rensemetode, og processens effektivitet vil blive belyst
ved gennemførelse af det fælles måleprogram for Aktionsplanprojekter omhandlende
genanvendelse af gråt spildevand (projektets fase 2 4).
Miljøstyrelsen vil på baggrund af resultaterne fra dette og lignende projekter
gennemføre en risikovurdering og endeligt tage stilling til, hvorvidt der skal søges
gennemført en lovændring, således at det bliver tilladt at genanvende spildevand
opsamlet fra bad og håndvask til toiletskyl under nærmere definerede betingelser.
Det primære incitament for recirkulering af gråvand på campingpladser vil være den
mulige økonomiske gevinst i form af vandbesparelser, og i mindre grad en eventuel
miljømæssig gevinst.
Fra Campingrådet er det oplyst, at den direkte tilbagebetalingstid på investeringen i
et gråvandsanlæg, normalt ikke bør overskride ca. 6 år, da længere
tilbagebetalingstider vil gøre investeringen i et sådant anlæg mindre attraktivt for
pladsejerne.
På baggrund af litteraturstudiet gennemgås en række anlægskoncepter til rensning og
desinfektion af gråt spildevand.
Rensemetoder til behandling af gråt spildevand.
Metode |
Princip |
Dykkede beluftede biofiltre |
Biologisk/mekanisk rensning |
Aktiv slam anlæg |
Biologisk/mekanisk rensning |
Sandfilteranlæg |
Mekanisk/biologisk rensning |
Kemisk fældning / sandfiltre |
Mekanisk/kemisk/biologisk rensning |
Biologiske sandfiltre i jord |
Mekanisk/biologisk rensning |
Rodzoneanlæg |
Mekanisk/biologisk rensning |
Jordbede, damme, laguner o.l. |
Mekanisk/biologisk rensning |
UV-behandling |
Desinfektion |
Ozon behandling |
Desinfektion |
Kemisk desinfektion |
Desinfektion |
Filtrering/Membranfiltrering |
Mekanisk rensning/Desinfektion |
Desuden blev ni danske leverandører af aktuelle renseanlæg spurgt om at afgive
tilbud/projektforslag på gråvandsanlægget.
På baggrund af de i litteraturen beskrevne anlæg, samt de fra leverandørerne
indkomne løsningsforslag, blev følgende tre anlægskoncepter, alle med afsluttende
desinfektion, udvalgt til en uddybende vurdering:
 | Biologisk minirenseanlæg |
 | Rodzoneanlæg |
 | Biologisk sandfilteranlæg |
På baggrunden af den uddybende gennemgang af anlægskoncepterne vurderes det, at alle
tre løsninger ville kunne anvendes til rensning og genanvendelse af gråt spildevand.
Som udgangspunkt for etablering af et demonstrationsprojekt på Gals Klint Camping
vælges det biologiske sandfilter.
Se her!
Principopbygning af demontrationsprojekt
Gråvandsanlægget opbygges af flere enheder:
- Forklaringstank
- Gråvandsbuffertank
- Biologisk sandfilter
- Genbrugsbuffertank
- Doseringsanlæg for hydrogenperoxid.
Anlægget er søgt tilpasset således, der opnås en stor driftssikkerhed, en effektiv
desinfektion, lav risiko for lugtgener mv., endvidere er der lagt vægt på, at anlægget
bør være rentabelt inden for en periode på ca. 6 år.
Det er vurderet, at udgifterne til etablering af et demonstrationsprojekt vil beløbe
sig til ca. kr. 160.000,-, ekskl. moms. De årlige driftsudgifter må forventes at udgøre
ca. kr. 5.000 6.000 eller forventeligt ca. kr. 5,-/m3 renset og genbrugt
gråt spildevand.
Ved en forventelig reduktion på ca. 95 % af vandforbruget til toiletskyl vil der være
et besparelsespotentiale på ca. kr. 28.100,-/år, med udgangspunkt i den gennemsnitlige
vandpris i Danmark.
Sammenholdes besparelsespotentialet med etablerings- og driftsudgifter vil dette give
en direkte afskrivningsperiode for etablering af demonstrationsprojektet på Gals Klint
Camping på ca. 9 10 år.
Ovennævnte direkte afskrivningsperiode er således ca. 4 år større end den, der
gennemsnitligt accepteres på danske campingpladser.
Betragtes variationerne over landet vil der i 2001 være ca. 15 % af landets kommuner,
hvor etableringen af gråvandsanlægget vil have en afskrivningsperiode på 6 år eller
derunder. Det kan endvidere konkluderes, at demonstrationsanlægget ville kunne forrentes
på ca. 7 år eller derunder i ca. 34 % af landets kommuner.
Med udsigt til, at vandpriserne sandsynligvis vil stige i de kommende år, og med
udsigt til investeringer i forbindelse med kravene til forbedret spildevandsrensning i det
åbne land, må det forventes, at det i fremtiden vil være gode muligheder for, at
rensning og genanvendelse af gråt spildevand på mange danske campingpladser vil være
rentabelt.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |