Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser

Sammenfatning og konklusioner

Gals Klint Camping er beliggende i Middelfart Kommune på Vestfyn, direkte ned til Lillebælt. Pladsen, der kan betragtes som en repræsentativ dansk campingplads, har været anvendt som eksempel for udvælgelse af mulige løsninger til rensning af gråt spildevand på campingpladser. Gals Klint Camping er velegnet som udgangspunkt for etablering af et demonstrationsprojekt, da baderumsbygningen på pladsen er forberedt for genanvendelse af gråvand til toiletskyl. Endvidere har vandforbruget i perioden 1999 – 2000 været registreret, fordelt på vandforbrug til toiletskyl, til håndvaske og badefaciliteter samt vandforbruget til andre formål, således der foreligger et detaljeret grundlag for vurdering af belastninger, besparelsespotentialer og sæsonvariationer.

Indledningsvis er udført et litteraturstudie med henblik på, at få karakteriseret gråt spildevand fra baderum, dvs. håndvaske og brusere. Litteraturstudiet er blevet suppleret med spildevandsanalyser af det grå spildevand på Gals Klint Camping.

Litteraturstudie og gråvandsanalyser danner grundlag for de dimensionsgivende spildevandsparametre, mens registreringerne af vandforbruget danner grundlag for de hydrauliske dimensioneringsparametre.

Dimensionsgivende spildevandsparametre.

Parameter

Enhed

Dimensionsgivende

pH

-

7 – 8

COD (Cr)

mg O2/l

300

BOD5

mg O2/l

150

SS

mg SS/l

50

PO4-P

mg PO4-P/l

0,5

Total P

mg TP/l

1,0

Total N

mg TN/l

7,0


Hydrauliske dimensioneringsparametre.

Parameter

Dimensionsgivende

Maksimalt vandforbrug til toiletskyl

12 m3/d

Maksimalt timevandforbrug til toiletskyl

3 m3/h

Maksimalt vandforbrug til brus og håndvaske

20 m3/d

Maksimalt timevandforbrug til brus og håndvaske

4 m3/h


Erfaringer fra tidligere etablerede gråvandsanlæg viser, at der kan opstå en række problemer, enten af konstruktions- eller driftsmæssig oprindelse, der dog typisk giver sig udslag i nedenstående problemer:
Lugtgener fra selve gråvandsanlægget
Lugtgener fra cisterne (genbrugsvandet på brugsstedet)
Visuelle gener fra gråvand i toiletskål (misfarvning, suspenderet stof)

På denne baggrund er opstillet en række vurderingskriterier, der danner grundlag for udvælgelse af mulige anlægskoncepter til genanvendelse af gråvand på campingpladser:

  1. Økonomiske kriterier
  2. Tekniske kriterier
  3. Sundhedsmæssige kriterier
  4. Æstetiske kriterier

Vurderingskriterierne sigter mod, at udvælge lavteknologiske anlægskoncepter med høj driftssikkerhed, minimum risiko for lugtgener o.l., samt en minimering af drift og vedligehold.

Det væsentligste kriterium er dog det sundhedsmæssige perspektiv, hvorfor et anlægskoncept med afsluttende desinfektion er et krav.

Lovgivningsmæssigt skal det rensede gråvand i dag have en renhedsgrad svarende til drikkevandskvalitet som angivet i Bekendtgørelse Nr. 515 af 29/8-1988: "Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg".

Under Aktionsplanen til fremme af økologisk spildevandsrensning har Miljøstyrelsen åbnet op for brug af andre vandtyper herunder anvendelse af gråt spildevand til toiletskyl som i dette tilfælde. Det grå spildevand vil blive søgt renset til bedst mulige kvalitet med den valgte rensemetode, og processens effektivitet vil blive belyst ved gennemførelse af det fælles måleprogram for Aktionsplanprojekter omhandlende genanvendelse af gråt spildevand (projektets fase 2 – 4).

Miljøstyrelsen vil på baggrund af resultaterne fra dette og lignende projekter gennemføre en risikovurdering og endeligt tage stilling til, hvorvidt der skal søges gennemført en lovændring, således at det bliver tilladt at genanvende spildevand opsamlet fra bad og håndvask til toiletskyl under nærmere definerede betingelser.

Det primære incitament for recirkulering af gråvand på campingpladser vil være den mulige økonomiske gevinst i form af vandbesparelser, og i mindre grad en eventuel miljømæssig gevinst.

Fra Campingrådet er det oplyst, at den direkte tilbagebetalingstid på investeringen i et gråvandsanlæg, normalt ikke bør overskride ca. 6 år, da længere tilbagebetalingstider vil gøre investeringen i et sådant anlæg mindre attraktivt for pladsejerne.

På baggrund af litteraturstudiet gennemgås en række anlægskoncepter til rensning og desinfektion af gråt spildevand.

Rensemetoder til behandling af gråt spildevand.

Metode

Princip

Dykkede beluftede biofiltre

Biologisk/mekanisk rensning

Aktiv slam anlæg

Biologisk/mekanisk rensning

Sandfilteranlæg

Mekanisk/biologisk rensning

Kemisk fældning / sandfiltre

Mekanisk/kemisk/biologisk rensning

Biologiske sandfiltre i jord

Mekanisk/biologisk rensning

Rodzoneanlæg

Mekanisk/biologisk rensning

Jordbede, damme, laguner o.l.

Mekanisk/biologisk rensning

UV-behandling

Desinfektion

Ozon behandling

Desinfektion

Kemisk desinfektion

Desinfektion

Filtrering/Membranfiltrering

Mekanisk rensning/Desinfektion


Desuden blev ni danske leverandører af aktuelle renseanlæg spurgt om at afgive tilbud/projektforslag på gråvandsanlægget.

På baggrund af de i litteraturen beskrevne anlæg, samt de fra leverandørerne indkomne løsningsforslag, blev følgende tre anlægskoncepter, alle med afsluttende desinfektion, udvalgt til en uddybende vurdering:
Biologisk minirenseanlæg
Rodzoneanlæg
Biologisk sandfilteranlæg

På baggrunden af den uddybende gennemgang af anlægskoncepterne vurderes det, at alle tre løsninger ville kunne anvendes til rensning og genanvendelse af gråt spildevand.

Som udgangspunkt for etablering af et demonstrationsprojekt på Gals Klint Camping vælges det biologiske sandfilter.

Se her!

Principopbygning af demontrationsprojekt

Gråvandsanlægget opbygges af flere enheder:

    1. Forklaringstank
    2. Gråvandsbuffertank
    3. Biologisk sandfilter
    4. Genbrugsbuffertank
    5. Doseringsanlæg for hydrogenperoxid.

Anlægget er søgt tilpasset således, der opnås en stor driftssikkerhed, en effektiv desinfektion, lav risiko for lugtgener mv., endvidere er der lagt vægt på, at anlægget bør være rentabelt inden for en periode på ca. 6 år.

Det er vurderet, at udgifterne til etablering af et demonstrationsprojekt vil beløbe sig til ca. kr. 160.000,-, ekskl. moms. De årlige driftsudgifter må forventes at udgøre ca. kr. 5.000 – 6.000 eller forventeligt ca. kr. 5,-/m3 renset og genbrugt gråt spildevand.

Ved en forventelig reduktion på ca. 95 % af vandforbruget til toiletskyl vil der være et besparelsespotentiale på ca. kr. 28.100,-/år, med udgangspunkt i den gennemsnitlige vandpris i Danmark.

Sammenholdes besparelsespotentialet med etablerings- og driftsudgifter vil dette give en direkte afskrivningsperiode for etablering af demonstrationsprojektet på Gals Klint Camping på ca. 9 – 10 år.

Ovennævnte direkte afskrivningsperiode er således ca. 4 år større end den, der gennemsnitligt accepteres på danske campingpladser.

Betragtes variationerne over landet vil der i 2001 være ca. 15 % af landets kommuner, hvor etableringen af gråvandsanlægget vil have en afskrivningsperiode på 6 år eller derunder. Det kan endvidere konkluderes, at demonstrationsanlægget ville kunne forrentes på ca. 7 år eller derunder i ca. 34 % af landets kommuner.

Med udsigt til, at vandpriserne sandsynligvis vil stige i de kommende år, og med udsigt til investeringer i forbindelse med kravene til forbedret spildevandsrensning i det åbne land, må det forventes, at det i fremtiden vil være gode muligheder for, at rensning og genanvendelse af gråt spildevand på mange danske campingpladser vil være rentabelt.