| Forside | | Indhold | | Næste |
Danmarks miljøsamarbejde med Afrika
Forord

De globale miljøproblemer kan kun løses, hvis verdens lande arbejder sammen om det.
Samarbejdet kan foregå i store internationale fora, hvor landene politisk forpligter
hinanden; men også fra land til land skal der samarbejdes - sådan at det ene lands viden
og erfaring nyttiggøres i det andet.
En af konklusionerne på den internationale konference om miljø og udvikling i Rio de
Janeiro i 1992 var netop, at overførsel af viden og teknologi fra de velstillede til de
fattigere lande var en forudsætning for en bæredygtig global udvikling. Hvis alle lande
skal gøre deres egne erfaringer og alene opbygge viden og teknologi, vil det ikke lykkes.
Den dybe tallerken er opfundet, og miljøproblemernes alvorlige karakter giver os
simpelthen ikke tid til, at det skal gøres igen og igen.
Derfor besluttede Folketinget i 1992 at lade ord følge af handling, og Danmark har
siden gradvist udbygget sin miljøbistand til lande i Øst- og Centraleuropa og i
udviklingslandene. I Afrika og Asien er udvalgt to regioner med både fattige lande og
lande, der er inde i økonomisk og industriel vækst.
I Miljø- og Energiministeriet arbejder vi under Danced programmet primært med den
sidste gruppe lande, hvor man genfinder mange af de problemer, som Danmark har kæmpet med
gennem de sidste årtier. Et af landene er Sydafrika, som er emnet for denne bog, landet
står netop over for udfordringer og problemer, som Danmark har været igennem, og hvor vi
derfor har noget at byde på.
Bogen vil give en række eksempler på samarbejdet, og jeg vil her bare fremhæve et
forhold, som ligger mig stærkt på sinde. Sydafrika har som Danmark en stærk tradition
for græsrodsorganisationer, de såkaldte NGO'er eller Non-Governmental Organizations. I
Danmark har NGO'erne bidraget stærkt til den udbredte miljøbevidsthed, og Danced ser
gerne NGO'er i Sydafrika spille den samme rolle. NGO'er er ofte den mest direkte vej til
de enkelte borgere. Og samtidig kan de bedste af dem levere gode bidrag til den offentlige
debat og være med til at holde myndighederne fast på deres målsætninger og løfter.
Derfor er der en række NGO'er med i den brede buket af Danceds projekter i Sydafrika, der
spænder hele vejen fra de ansvarlige ministerier til konkret indsats mod forureningen.
Takket være Danceds ankomst i Sydafrika kort efter Nelson Mandelas indsættelse i 1994
har vi formået at bidrage til en sammenhængende proces, der har rakt fra det helt
overordnede arbejde med ny lovgivning til forsøgsprojekter, der giver praktiske eksempler
på løsning af Sydafrikas miljøproblemer. Den danske bistand gør det ikke alene, men
kan gøde jorden for, at landet selv øger miljøindsatsen. Danceds bistand er hjælp til
selvhjælp.
Projekterne i bogen er udvalgt så de giver læseren et bredt indtryk af
miljøsamarbejdet med Sydafrika. Det betyder, at der også er medtaget projekter, som ikke
er gået ganske som planlagt. For sådan er virkeligheden jo ofte. Det er en svær og stor
opgave, vi har sat os for. Men jeg er overbevist om, at resultaterne vil stå mål med
anstrengelserne, og jeg synes at man som dansker kan være lidt stolt over vores indsats.
 |
København, april 2001 |

Svend Auken |
| Forside | | Indhold | | Næste | | Top |