|
Membranfiltrering af afsletningsvand i textilindustrien 6. Fuldskalaanlæg
6.1 IndledningFra afslutning af projektets pilotfase til endelig beslutning om indkøb af anlæg gik der relativt lang tid. Dette er der en række årsager til:
Da der endelig blev taget beslutning om valg af type af anlæg og leverandør, blev følgende overordnede beslutninger truffet:
6.2 Beskrivelse af anlægAnlægskonfigurationen er vist på figurerne på de følgende sider. Anlægget indeholder følgende:
Anlægget er beregnet for semi-batchdrift og har som nævnt indbygget et CIP-system (Cleaning-In-Place). CIP-systemet sørger for automatisk rensning af membranerne efter en forudbestemt driftstid. Følgende data er i øvrigt gældende for anlægget:
Figur 15:
Figur 16:
Figur 17:
Figur 18: 6.3 Resultater og driftserfaringerAnlægget blev leveret og igangsat i løbet af foråret 1999. Der blev etableret et system, så badene efter brug kunne pumpes fra jiggerne til membrananlæggets opsamlingstank. Da der efter fastlæggelsen af anlæggets opbygning var kommet bedre membraner på markedet, blev disse valgt i stedet (se anlægsbeskrivelsen). Disse membraner krævede imidlertid et højere arbejdstryk, end den installerede pumpe kunne yde, og der blev derfor taget beslutning om at skifte denne pumpe ud med en kraftig højtrykspumpe (se anlægsbeskrivelse). Denne pumpe blev først leveret i begyndelsen af 2000. I skrivende stund (ultimo 2000) har anlægget således været i delvis drift i halvandet år og i optimal drift i omkring et halvt år. Følgende driftsresultater og –erfaringer kan derfor sammenfattes: På en normal arbejdsdag opsamles per batch følgende mængder af vand fra 9 jiggere: 5 x 700 l + 4 x 500 l = 5,5 m3 afsletningsbad ved 90oC og i alt 8,5 m3 vand fra første skyl ved 20 – 30oC, altså totalt 14 m3 spildevand. Det opsamlede spildevand behandles i membrananlægget i løbet af et døgn, inklusive automatisk rengøring af membraner (CIP). I alt er der over en periode på omkring et halvt år konstateret en vandbesparelse på 17 m3 per dag på grund af anlægget. Til sammenligning var et normalt vandforbrug på farveriet på 138 – 140 m3 per dag. Besparelsen er altså på omkring 12%. Hvad angår membranerne, så har de ikke været skiftet i den beskrevne periode. Fra tid til anden er de blevet så tilsmudsede, at produktionen af rent vand (fluxen) er faldet til et utilfredsstillende niveau. Men ved en kraftig ekstraordinær rensning har den oprindelig flux kunnet genoprettes. Det har vist sig, at en sådan kraftig rensning bør gennemføres ca. hver anden måned. Det rensede vand har i hele perioden været anvendt ved blegeprocessen, hvor der tilsættes hydrogen peroxid og stabilisator. Vandets kvalitet har været fuldt ud tilstrækkelig til denne proces, idet der ikke har været problemer med kvaliteten af blegeprocessen. 6.4 Bortskaffelse af koncentratAfhængig af produktionen på membrananlægget produceres der 3-4 m3 remanens (koncentrat) per dag. Som nævnt har der været foretaget mange undersøgelser og sonderinger over, hvordan man bedst bortskaffer dette koncentrat. Undersøgelser har, som tidligere nævnt, indikeret, at
I skrivende stund pågår der forhandlinger med Helsingør Kommune om at levere koncentratet til et af kommunens renseanlæg, hvor det vil kunne anvendes som kulstofkilde i forbindelse med denitrifikation. Kommunen fik tidligere kulstof i form af overskudsalkohol fra et nu nedlagt bryggeri. Bryggeriet havde en direkte ledning til renseanlægget til dette formål. I øjeblikket må kommunen indkøbe kemikalier til formålet. Det undersøges for tiden, dels om koncentratet fra Nordisk Blege- og Farveri er anvendeligt til det nævnte formål, dels om den nævnte ledning med behørig tilslutning kan anvendes til formålet. Det vil i givet fald være en elegant løsning, idet et affald fra en produktion kan indgå som et værdifuldt råstof i en anden sammenhæng. 6.5 Økonomisk og miljømæssigt potentialeDet koster typisk omkring 1 kWh pr. kg COD, der behandles i et biologisk renseanlæg. Hvis der ved membranfiltrering på NBF påregnes behandlet omkring 22 m3 afslettevand per dag i 220 dage om året med en koncentration på 33 g/l COD, reduceres udledningen til renseanlægget med omkring 160 tons COD/år. Besparelsen i el-forbruget på renseanlægget modsvarer 20 tons naturgas på kraftværket. Som nævnt er membranfiltreringsanlægget designet til at behandle 22 m3 enzymatisk afsletningsspildevand per dag og separere dette i 19 m3 permeat (renset vand) per dag og 3 m3 koncentrat. Anlægget kan behandle vand, der er op til 60oC varmt. Forudsat at virksomheden kan udnytte det rensede vand ved den optimale temperatur, kan følgende miljømæssige potentiale beregnes: 19 m3 vand per dag i 220 arbejdsdage per år giver en besparelse på 4180 m3 vand per år, svarende til 14% af virksomhedens vandforbrug. Forudsat at virksomheden kan udnytte det rensede vands energiindhold, kan følgende reduktion i gasforbruget beregnes: 4.180 m3 vand årligt skal ikke opvarmes fra 10 til 60oC. Med en årsnyttevirkning på kedelanlægget på 80% og en brændværdi på 39,4 MJ/Nm3 giver en besparelse på 27.400 m3 naturgas per år. Forudsat at virksomheden med de pågældende renseforanstaltninger kommer ned på en samlet COD-belastning, som betyder, at der ikke længere skal betales særbidrag, kan den samlede årlige økonomiske besparelse beregnes:
Afhængigt af, hvilken betragtning man lægger til grund i forbindelse med investeringens størrelse, kan det fastslås, at en simpel tilbagebetalingstid for det pågældende anlæg vil ligge mellem 1,6 og 2,7 år. Der er i dette forenklede regnestykke ikke taget hensyn til driftsudgifter, især eventuelle membranudskiftninger, rensekemikalier, elektricitet samt bortskaffelse af koncentrat.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
