| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til
indeluften: Foliemetoden Del 1. Laboratorieundersøgelse
Forsøgsrækkerne er for overskuelighedens skyld i det følgende inddelt i: test af
revnedannelser, massebalance, tab af stof til folie/tape samt test af indflydelsen af
flowbetingelser og folietype.
Det er ved fremstillingen af betonpladen og opbygning af forsøgsopstillingen
tilstræbt, at der ikke forekommer revner i betonen. Revnedannelser kan tænkes at opstå,
når en betonplade af størrelsen 1 m x 1 m x 0,05 m, fremstillet uden armering, placeres
i vandret position og kun understøttes langs betonpladens kanter. Eventuelle revner vil
medføre, at fluxen øges betydeligt på grund af konvektiv transport, og der vil
samtidigt ske en ujævn fordeling af fluxen hen over betonens overflade. Hermed vil den
målte flux afhænge af foliens placering på betonpladen, og en sammenligning med den
beregnede flux vil vanskeliggøres. Der var ingen synlige revner i betonpladen i
forsøgsopstillingen, men den egentlige undersøgelse af revnedannelser blev gennemført
ved trykforsøg.
Der blev i forsøg 2 udført en indledende undersøgelse af betydningen af varierende
trykdifferens mellem top- og bundkammer, og denne undersøgelse viste ingen afhængighed
af trykdifferenser inden for området 35Pa - +25Pa. Forsøgsrække nr. 2 blev
kontrolleret ved tilførelse af sporstof og en noget højere tryksætning i forsøg nr.
10. Resultatet af forsøg 10 er vist i figur 4.
Se her!
Figur 4
Måling af SF6 i bund- og topkammer under kortvarigt overtryk i bundkammer.
Måling udført ved hjælp af PAIR detektor den 24-08-2000.
Af figur 4 fremgår, at den målte koncentration af SF6 stiger jævnt i
topkammeret uden pludselige koncentrationsstigninger under trykforøgelserne.
Trykforøgelserne i bundkammeret har ingen effekt på den målte koncentration i
topkammeret, og fluxen gennem betonpladen synes udelukkende domineret af diffusiv
transport.
For at undersøge om den tilførte TCE og toluen til bundkammeret kunne genfindes i den
luft, der føres ud af kammeret, blev der udført en massebalance. Massebalancen blev
udført ud fra resultater af forsøg nr. 5 og 7, der begge blev udført med lukket
topkammer, hvorved en massebalance kunne udføres. Resultaterne af de målte
koncentrationer og flow samt de deraf beregnede massestrømme ind og ud af
forsøgsopstillingen er vist i bilag C.
Den samlede målte flux ind og ud af kammeret er vist i tabel 2.
Tabel 2
Massebalance for TCE og toluen udført i forbindelse med forsøg 5 og 7.
|
Målte
værdier |
TAB |
Samlet flux IND |
Samlet flux UD |
Beregnet tab pr. sek. |
TAB i % af IND |
Forsøg nr. |
Komponent |
mg/sek |
mg/sek |
mg/sek |
5 |
TCE |
7,27E-04 |
5,10E-04 |
2,2E-04 |
30 % |
Toluen |
4,29E-04 |
3,39E-04 |
9,0E-04 |
21 % |
7 |
TCE |
7,31E-04 |
6,00E-04 |
1,3E-04 |
18 % |
Toluen |
4,29E-04 |
3,39E-04 |
9,0E-05 |
21 % |
Det fremgår af tabel 2, at der er et betydeligt tab (20-30%) i fluxkammeret for såvel
TCE som toluen. Tabet skyldes efter al sandsynlighed adsorption i betonpladen.
Sorptionskapaciteten for beton er i tidligere undersøgelser vist at være stor for
flygtige organiske forbindelser/21/, /22/.
En undersøgelse af den aktuelle betontypes sorptionskapacitet ligger uden for dette
projekts rammer og er ikke nærmere vurderet.
Et væsentligt tab af stof til betonen vil medføre, at der vil gå lang tid, før der
opstår stabile koncentrationer i topkammeret. Den målte flux vil først vise sig stabil,
når betonen er "mættet" med TCE og toluen. På det tidspunkt, forsøg 5 og 7
blev udført, havde betonen været udsat for eksponering i 3 måneder. Koncentrationen og
det tilførte flow i bundkammeret blev under alle forsøgene holdt konstant. Det fremgår
af forsøg 5 og 7, at der efter 3 måneders eksponering stadig er et betydeligt tab af
stof til betonen. Tabet synes at aftage så langsomt, at det ikke reflekteres i en
signifikant stigning i den målte flux over et tidsrum på 1-2 uger (forsøg 5 og 7 viste
stabile koncentrationer i topkammer over 1-2 uger).
Tabet til betonen konkluderes at have haft en afgørende betydning for størrelsen
af den målte flux under laboratorieforsøgene. Når samtlige udførte forsøgsrækker 3-9
betragtes (se afsnit 5.4), har der været en faldende tendens i den målte flux. Under
konstante doseringsforhold skulle det forventes, at fluxen til topkammeret ville stige,
idet en tilnærmelse til mætning i betonen ville medføre et faldende tab med tiden. Det
er på den baggrund fundet rimeligt at antage, at tabet til betonen kan betragtes som
konstant under de enkelte forsøgsrækker, og at variationer i den målte flux kan
tilskrives andre faktorer end tab til betonen.
Såfremt betonpladen udsættes for temperaturstigninger, vil den adsorberede TCE og
toluen kunne afgives igen ved thermisk desorption. Forsøgsopstillingen har under
forsøgene været placeret under almindelige rumtemperaturer. Effekten af
temperaturændringer i forsøgsopstillingen er efterfølgende undersøgt ved at
sammenligne den målte flux med den målte temperatur i topkammeret, og der kunne ikke
påvises nogen sammenhæng mellem den målte flux og temperaturen i det område,
forsøgene blev udført under (19°C - 23°C).
Den flux, der måles til arealet under folien, er sammenlignet med den målte flux til
topkammeret via det fri betonareal uden om folien, jf. figur 5.

Figur 5
Forsøgsopstilling forrest: topkammer set fra oven, uden låg. Bagest
doseringsenhed.
I forsøg 3, 4, 5 og 7 er der udført målinger af fluxen fra arealet under folien og
arealet uden om folien. Tabel 3 og 4 viser resultaterne. En grafisk sammenstilling er vist
på figur 6.
Tabel 3
Målte koncentrationer og flow samt deraf beregnet flux af TCE til folie
henholdsvis topkammer for forsøg 3, 4, 5 og 7.
Se her!
Tabel 4
Målte koncentrationer og flow samt deraf beregnet flux af toluen til folie
henholdsvis topkammer for forsøg 3, 4, 5 og 7.
Se her!

Figur 6
Målt flux af TCE (figur a) og toluen (figur b) til betonareal dækket af folie og
til topkammer via frit betonareal.
Det fremgår af figur 6, at der generelt er god overensstemmelse mellem den målte flux
til foliearealet og til topkammeret. Der er dog i forsøg 4 og 7 en tydelig afvigelse,
idet der måles 30% lavere flux til foliearealet end til topkammeret. I forsøg 5 måles
der for toluen 40% højere flux under folien. Årsagen til disse afvigelser er ikke
afklaret, men en mulig årsag er usikkerheder på de enkelte målemetoder, der benyttes
til flow- og koncentrationsbestemmelse. En nærmere vurdering af usikkerheder indgår i
afsnit 5.5.
Den målte flux i de enkelte delforsøg er sammenlignet med den beregnede, teoretiske
flux. Fluxen er beregnet under antagelse af, at transporten af stof fra bundkammer til
topkammer er diffusiv. Beregningen er foretaget efter (III) jf. Miljøstyrelsens
vejledning 7 af 1998 /5/:

hvor |
JB |
= |
den beregnede flux [mg/m2/sek]. |
|
D |
= |
diffusionskoefficienten for det givne stof [m2/sek].
Diffusionskoefficient for TCE = 8,8× 10-6m2/sek.
Diffusionskoefficient for toluen = 8,5× 10-6m2/sek. |
|
N |
= |
materialekonstant, der er udtryk for den givne betons evne
til at dæmpe transporten gennem betonen [dimensionsløs]. For den givne beton er anvendt
N = 0,002. |
|
cL |
= |
koncentrationen af den forurenende komponent umiddelbart
under betonen, d.v.s. i bundkammer [mg/m3]. |
|
c0 |
= |
koncentrationen af den forurenende komponent umiddelbart over
betonen, d.v.s. i topkammer [mg/m3]. |
|
LB |
= |
tykkelsen af betonen [m] (i alle forsøg = 0,05 m). |
Tabel 5 viser de målte og beregnede værdier af fluxen i de enkelte forsøg. Det er
tydeligt, at der fra starten af forsøg 3 i december 1999 til afslutningen af forsøg 9 i
juli 2000 har været en tendens til, at den målte flux har været faldende. Dette er
overraskende, da betonen må formodes at være mindre "mættet" med TCE og
toluen ved forsøgenes start, og da det derfor skulle forventes, at adsorptionen til
betonen vil være størst i starten, og at der derfor vil være en mindre flux til
topkammeret i de første forsøg i forhold til de forsøg, der udførtes efter adskillige
måneders dosering. Der blev udført indledende forsøg med TCE i november 1999, hvilket
vil sige, at betonen havde været eksponeret for TCE i ca. 4 uger inden forsøgets start,
men toluen blev først introduceret til bundkammeret i forbindelse med forsøg 3. De
udførte massebalancer (jf. afsnit 5.2) viser, at tabet til betonen stadig er betydeligt i
forsøg 3 og 5. Det har ikke været muligt at afdække, i hvilket omfang tabet varierer
som funktion af eksponeringstiden.
Tabel 5
Målte og beregnede værdier af fluxen i forsøg 3-9.
(L): Forsøg udført med lukket topkammer.
|
TCE |
Toluen |
|
Målt flux |
Beregnet flux |
Ratio målt/
ber. |
Målt flux |
Beregnet flux |
Ratio målt/
ber. |
Forsøg nr. |
mg/m2/sek
* 10-6 |
mg/m2/sek
* 10-6 |
mg/m2/sek
* 10-6 |
mg/m2/sek
* 10-6 |
3 (L) |
45 |
13 |
3,5 |
20 |
7,1 |
2,8 |
4 (L) |
25 |
13 |
2,0 |
18 |
7,1 |
2,5 |
5 (L) |
33 |
13 |
2,5 |
27 |
7,2 |
3,7 |
6 |
29 |
13 |
2,2 |
26 |
7,2 |
3,6 |
7 (L) |
15 |
14 |
1,1 |
8,9 |
7,5 |
1,2 |
8 |
17 |
14 |
1,3 |
7,4 |
7,4 |
1,0 |
9-1 |
8,0 |
14 |
0,6 |
4,5 |
7,8 |
0,6 |
9-2 |
6,3 |
14 |
0,5 |
2,8 |
7,8 |
0,4 |
9-3 |
19 |
13 |
1,4 |
13 |
7,6 |
1,7 |
9-4 |
8,6 |
14 |
0,6 |
4,0 |
7,9 |
0,5 |
9-5 |
14 |
13 |
1,1 |
5,9 |
7,4 |
0,8 |
9-6 |
8,2 |
14 |
0,6 |
4,0 |
7,9 |
0,5 |
9-7 |
14 |
14 |
1,0 |
7,3 |
7,9 |
0,9 |
9-8 |
9,2 |
13 |
0,7 |
3,8 |
7,4 |
0,5 |
En nærliggende årsag til at den målte flux falder, vil være, at doseringen af TCE og
toluen til bundkammer har været højere i starten. Doseringen til bundkammeret foretages
ved fordampning af et konstant flow af væskestrøm via injektionssprøjter til et
konstant gasflow. Injektionssprøjterne skiftes og genfyldes ca. hver 10. dag. På det
tidspunkt, hvor der påfyldes væske på injektionssprøjterne, har der i enkelte
tilfælde været observeret et kortvarigt peak i bundkammeret, men efter få timer er
denne top aftaget til konstant niveau. Målinger af TCE- og toluenkoncentrationer i
bundkammeret er udført som kontrol af doseringens stabilitet under forsøg 3 9-5
(koncentrationer i bundkammer er ikke målt i forsøg 9-6, 9-7 og 9-8). Disse
kontrolmålinger er illustreret i figur 7.
Se her!
Figur 7
Målte koncentrationer i bundkammer.
Det fremgår af figur 7, at der ikke kan konstateres et generelt fald i koncentrationen
af TCE og toluen i bundkammeret hen over forsøgsrækkerne. Årsagen til den lavere målte
flux i forsøg 7, 8 og 9 kan derfor ikke tilskrives varierende dosering til bundkammeret.
En reduceret flux til topkammeret vil teoretisk set kunne forekomme, hvis betonpladen
udsættes for et temperaturfald, hvorved betonens sorptionskapacitet formodentlig vil
øges. Med henvisning til afsnit 5.2 kan det afvises, at temperatursvingninger i området
19°C 23°C giver anledning til en reduktion i den målte flux. En anden potentiel
påvirkning på fluxen er vandindholdet i betonen, d.v.s. vandindholdet i luften over og
under betonpladen i opstillingen. Vandindholdet i forsøgsopstillingen vil kunne påvirke
betonens evne til at adsorbere VOC. Vandindholdet i luften i bundkammeret er under
forsøgene målt ved hjælp af PAIR. Da doseringsluften til såvel bundkammer, folie og
topkammer forsynes fra et trykluftanlæg, er vandindholdet forholdsvis lavt og konstant.
Alle målinger i bundkammeret viser et vandindhold på mellem 2,4 g/m3
2,6 g/m3. Såfremt vandindholdet har en væsentlig indflydelse på tabet af
stof til betonen, skulle der opstå en signifikant forskel på de målte værdier i
forsøg 5 og 6 samt 7 og 8, der er udført med henholdsvis uden lukket topkammer og i
øvrigt under identiske forhold. Sammenligningen vanskeliggøres imidlertid af, at luften
til folien er tør, hvorimod rumluften, som kommer i kontakt med betonfladen uden om
folien, når topkammeret er åben, har en koncentration af vand, der varierer mellem ca. 6
g/m3 10 g/m3.
Det kan ud fra forsøgene ikke afgøres, om den målte flux aftager som følge af, at
vandindholdet i betonpladen øges, når der udføres forsøg med åbent topkammer.
Vandindholdet og temperaturen i betonen kan have en afgørende betydning for fluxen til
indeklimaet på forurenede grunde. Variationer af temperatur og vandindhold vil i givet
fald kunne medføre en årstidsvariation i fluxen til indeklimaet. I modsætning til
beregningsmodellen har betonens temperatur og vandindhold ingen betydning for
målemetoden. En nærmere undersøgelse af indflydelsen af temperatur og vandindhold på
betons sorptionskapacitet er ikke omfattet af dette projekt.
For at undersøge om det har arealspecifikke flow, eller folietypen har indflydelse på
den flux, der måles ved hjælp af foliemetoden, er der udført en forsøgsrække som vist
i tabel 6. Hvert forsøg blev udført to gange, og forsøgene blev udført i randomiseret
rækkefølge som vist i tabel 7.
Tabel 6
Forsøgsbetingelser ved test af indflydelsen af folietype og flow på
foliemetoden.
|
Flow, folie |
0,07 m3/h/m2
(500 ml/min.) |
0,28 m3/h/m2
(2000 ml/min.) |
Folietype |
Nalophan |
(1) |
(b) |
TEDLAR |
(a) |
(ab) |
En nærmere beskrivelse af forsøgsbetingelserne fremgår af bilag A.
Tabel 7
Udførelse af forsøg til test af indflydelsen af folietype og flow på
foliemetoden.
|
Forsøgsindstilling |
Forsøg nr. |
Betegnelse |
Folietype |
Flow ind, folie |
Flow pumpet ud, folie |
9-1 |
(a) |
TEDLAR |
500 ml/min. |
300 ml/min. |
9-2 |
(ab) |
TEDLAR |
2.000 ml/min. |
1.000 ml/min. |
9-3 |
(1) |
Nalophan |
500 ml/min. |
300 ml/min. |
9-4 |
(b) |
Nalophan |
2.000 ml/min. |
1.000 ml/min. |
9-5 |
(ab) |
TEDLAR |
2.000 ml/min. |
1.000 ml/min. |
9-6 |
(a) |
TEDLAR |
500 ml/min. |
300 ml/min. |
9-7 |
(1) |
Nalophan |
500 ml/min. |
300 ml/min. |
9-8 |
(b) |
Nalophan |
2.000 ml/min. |
1.000 ml/min. |
De målte koncentrationer under de enkelte delforsøg er vist i figur 8 og 9, og
resultaterne er opsummeret i tabel 8 og 9. Differensen mellem trykket under og over folien
blev i alle forsøg målt at være mindre end 0,5 Pa. Dette bekræfter tidligere udførte
forsøg (jf. bilag D), som selv ved relativt høje flow viste meget lave trykdifferenser
over en folie, der lægges på en betonflade og beluftes (mindre end 0,3 Pa ved et
indblæsningsflow på 10 l/min.).
Se her!
Figur 8
Det målte koncentrationsforløb under folien i forsøg 9-1 til 9-8:TCE.
Se her!
Figur 9
Det målte koncentrationsforløb under folien i forsøg 9-1 til 9-8:Toluen.
Tabel 8
Resultater af forsøg 9-1 til 9-8: Målt flux af TCE.
Resultater
for TCE |
Arealspecifikt
flow |
0,07 m3/h/m2 |
0,28 m3/h/m2 |
Forsøg nr. |
mg/m2/sek
*106 |
Forsøg nr. |
mg/m2/sek
*106 |
målte værdier |
x¯ ± SD |
målte værdier |
x¯ ± SD |
Folietype |
Nalophan |
9-3 |
19,1 |
16,6 ±3,5 |
9-4 |
8,6 |
8,9 ±0,4 |
9-7 |
14,1 |
9-8 |
9,2 |
TEDLAR |
9-1 |
8,0 |
8,1 ±0,1 |
9-2 |
6,3 |
10,1 ±5,3 |
9-6 |
8,2 |
9-5 |
13,8 |
Tabel 9
Resultater af forsøg 9-1 til 9-8: Målt flux af toluen.
Resultater
for toluen |
Arealspecifikt
flow |
0,07 m3/h/m2 |
0,28 m3/h/m2 |
Forsøg nr. |
mg/m2/sek
*106 |
Forsøg nr. |
mg/m2/sek
*106 |
målte værdier |
x¯ ± SD |
målte værdier |
x¯ ± SD |
Folietype |
Nalophan |
9-3 |
12,9 |
10,1 ±4,0 |
9-4 |
4,0 |
3,9 ±0,1 |
9-7 |
7,3 |
9-8 |
3,8 |
TEDLAR |
9-1 |
4,5 |
4,3 ±0,4 |
9-2 |
2,8 |
4,4 ±2,2 |
9-6 |
4,0 |
9-5 |
5,9 |
En to-sidet variansanalyse er udført på resultaterne, og resultatet er vist i bilag E.
Det konkluderes ud fra variansanalysens resultat, at der ikke er en signifikant effekt
af hverken folietype og flow. Det målte resultat er uafhængigt af, om der benyttes et
flow i området 0,07 m3/h/m2 - 0,28 m3/h/m2.
Det kan heller ikke ud fra måleresultatet påvises, om der bruges Nalophan folie eller
TEDLAR folie.
En række gasarter herunder også flygtige organiske forbindelser - adsorberes i
større eller mindre grad til overflader. De valgte folietyper Tedlar og Nalophan vides at
have de mest afvisende overflader over for de VOCer, der typisk vil optræde i
forbindelse med stoftransport fra jordforurening. En anden potentiel kilde til tab af stof
ved brug af foliemetoden vil kunne opstå, hvis der sker permeation gennem folien, hvorved
det målte stof trænger igennem på grund af en koncentrationsgradient mellem luften
under folien og luften over folien.
Det var i forbindelse med laboratorietesten derfor væsentligt at afklare, om der kan
opstå et væsentligt tab af stof som følge af adsorption til eller permeation gennem den
folie, der lægges på betonen. Endvidere blev det undersøgt, om den anvendte tape kunne
være en årsag til tab af stof via absorption til tapen, herunder især til klæbemidlet,
der fastgør folien til betonen.
Der blev udført en række forsøg med TEDLAR folie. Der blev fremstillet fire TEDLAR
poser, hvoraf der i to af poserne blev klæbet et stykke Nichiban PE-coated lærredstape
af størrelsen 5 cm x 37 cm på indersiden af posen. Forsøgene blev udført med såvel
høje som lave koncentrationer, og der blev samtidigt udført blindforsøg for at
kontrollere, om der kunne opstå en afdampning fra den anvendte tape. De nærmere
forsøgsbetingelser fremgår af bilag A. Figur 10 viser det gaschromatografiske udstyr til
analyse af PCE og toluen i poserne. Figur 11 og 12 viser resultaterne af forsøgene.

Figur 10
Gaschromatografisk analyse af PCE og toluen for kontrol af adsorption og
permeation af stof ved brug af Tedlar folie. Opsamling og behandling af data på PC.

Figur 11
Tab af TCE og toluen under opbevaring af gasblanding i TEDLAR pose.
Startkoncentrationer: TCE: 35 mg/m3, toluen: 15 mg/m3.
Se her!
Figur 12
Tab af TCE og toluen under opbevaring af gasblanding i Tedlar pose.
Startkoncentrationer: TCE: 1,05 mg/m3, toluen: 0,65 mg/m3.
Figur 11 og 12 viser, at der observeres et tab på ca. 2% over de første to timer
efter dosering af gassen i TEDLAR poser uden tape, og tabet er ca. 5% efter 24 timer.
Dette gælder såvel for TCE som for toluen. For de poser, der indeholdt Nichiban tape,
var tabet en 1 time efter dosering 4% - 5%, og tabet var efter 1 time ikke højere for
poser med lave koncentrationer af TCE og toluen. Efter 24 timer er tabet på 15% for TCE
og 25% for toluen for poser med høje koncentrationer (figur 11), og for poser med lave
koncentrationer var tabet 19% for TCE og 30% for toluen.
Det må derfor konkluderes, at gassernes kontakt med tapen medfører et øget tab af
TCE og toluen. Overfladen af tapen, som gassen er i kontakt med, er imidlertid væsentlig
større i "poseforsøget" i forhold til under fluxmålingen, hvor der kun vil
være mulighed for kontakt langs kanten af folien. Endvidere er de udførte forsøg med
TEDLAR poser udført med statisk fortynding, d.v.s. med stillestående luft, og effekten
af et tab vurderes at være væsentligt reduceret, når der anvendes en konstant
beluftning af folien.
Der vurderes derfor ikke at være nogen risiko for et betydende tab af hverken TCE
eller toluen gennem TEDLAR vægge eller via tapen. Det er i afsnit 5.6 vist, at det ikke
har en effekt, om der vælges TEDLAR folie eller Nalophan folie. Derfor konkluderes det,
at der efter al sandsynlighed heller ikke vil være risiko for et måleligt tab ved brug
af Nalophan folie.
En vurdering af måleusikkerheden ved foliemetoden kan foretages ud fra en
fastlæggelse af metodens nøjagtighed og præcision. Nøjagtigheden angiver, hvor tæt
på det sande resultat metoden er, og præcisionen angiver, hvor præcist metoden rammer
det samme tal fra gang til gang ved gentagne målinger.
En vurdering af nøjagtigheden kræver kendskab til den sande værdi af fluxen. Den
sande værdi er ikke kendt, da der er et varierende tab af stof til betonen under
forsøgene. Som groft skøn kan fluxen målt med foliemetoden sammenlignes med den målte
flux til topkammeret. Denne sammenligning er beskrevet i afsnit 5.4 og viser, at den
målte flux under folien stemmer godt overens med den målte flux til topkammeret.
Afvigelsen mellem de to målte flux er på mellem 0% og 30%, hvilket giver en indikation
af metodens nøjagtighed.
Som et estimat for præcisionen kan anvendes den tilfældige fejl på målingen. Den
tilfældige fejl kan vurderes ud fra standardafvigelsen mellem gentagelser af forsøg, der
er udført under samme betingelser og med en konstant flux gennem betonen. Forsøg 3, 4, 5
og 7 er udført med låg på topkammeret, og disse forsøg viste, at fluxen gennem betonen
var faldende i perioden december 1999 april 2000. Derfor er resultaterne af disse
forsøg ikke anvendt til bestemmelse af præcisionen. Præcisionen vurderes bedst at kunne
estimeres ud fra de 8 delforsøg i forsøg 9, der blev udført i maj-juli 2000. På grund
af at betonen har været eksponeret i længere tid, antages fluxen at være mindre
varierende på dette tidspunkt, og dette bekræftes af de målte resultater. Ud fra den
statistiske analyse af resultaterne af forsøg 9 kan uddrages et estimat for den
tilfældige variation (sm), jf. afsnit 5.6. Ud fra variansanalysen på forsøg
nr. 9 estimeres for standardafvigelsen mellem gentagelser ved estimatet sm
til ca. 2× 10-6 mg/m2/sek for
såvel TCE som toluen. Dette giver en relativ standardafvigelse på gentagne målinger på
15% - 50%, afhængig af størrelsen af den målte flux jo lavere målt flux, jo
højere relativ usikkerhed.
Samlet vurderes det, at der under de givne forhold er opnået en præcision, der er
mindre end ±50%. Med andre ord vil der ved gentagne målinger på samme lokalitet kunne
opnås en tilfældig variation mellem de enkelte målinger, der er mindre end ±50%. Denne
præcision skal sammenlignes med den variation, der i praksis vil være i den faktiske
flux hen over et betongulv på en forurenet lokalitet. Fluxen vil variere afhængig af
bl.a. koncentrationerne under gulvet, af betongulvets beskaffenhed og indhold af revner.
Den faktiske flux vurderes ud fra erfaringer med fra poreluftmålinger typisk at variere
hen over gulvet med langt mere end ±50% under feltforhold, og foliemetodens præcision
vurderes derfor at være fuldt acceptabel.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|