De vigtigste og mest anvendte metoder er gamma-log og resistivitets-log. Den
første måler jordlagenes naturlige radioaktivitet, og den anden måler deres specifikke
elektriske modstand (populært sagt: ohmsk modstand per volumen enhed).
Principperne
Gamma-log:
Måleprincippet ved gamma-log er, at der i målesonden anvendes en krystaldetektor, som
er følsom overfor gamma-stråling. Strålingen omsættes i målesonden til
elektriske impulser, hvis antal per tidsenhed (min. eller sek.) giver et mål for
strålingsintensiteten. Variationen af denne ned gennem boringen giver et billede af
lagfølgen, idet lerlag typisk vil have højere stråling end silt, som igen vil have
højere stråling end sand og grus. Sagt på en anden måde, jo større indholdet er af
finkornet materiale, jo højere er gamma-strålingen. For strålingsintensiteten i
kalkaflejringer gælder, at København Kalk (kalksandskalk) har højere stråling end
bryozokalk og skrivekridt, men at de to sidstnævnte generelt viser samme
strålingsniveau.
Strålingsforhold
Årsagen til, at der overhovedet forekommer gamma-stråling fra jordlagene, er de tre i
naturen optrædende radioaktive grundstoffer Uran, Thorium og Kalium (for
sidstnævnte er det i virkeligheden den medfølgende isotop Kalium40, som giver
stråling). De tre stoffer optræder med forskellig koncentration i de forskellige
lagtyper. Der kan ikke gives absolutte tal for strålingsintensiteten i de
forskellige typiske danske aflejringer, idet denne vil afhænge af størrelsen af
målekrystal i detektor samt af boringens diameter, forerør, type af eventuel boremudder,
idet vand- eller boremudder volumet samt rørmaterialet vil dæmpe strålingsniveauet.
Typiske værdier
Typiske værdier optaget med en 25x50 mm detektor krystal fra en 6-8" boring med
forerør til kalken er: 800-2000 impulser/min i moræneler, 400-800 i sand, 400-800 i
København kalk og <400 i bryozokalk. Andre eksempler på strålingsniveauer i
forskellige lagfølgesituationer er illustreret på Figur 1.
Tabel 1
Geofysiske kortlægningsmetoder.
Se her!
Forskelle mellem aflejringer
Ud over de generelle forskelle i gamma-stråling imellem de enkelte lagtyper kan der
indenfor de enkelte lagtyper, eksempelvis i moræneler, smeltevandssand, marint sand,
København Kalk, bryozokalk og i skrivekridt, ses karakteristiske forskelle i såvel
strålingsniveau som i strålingsmønster (dvs. detailvariation) fra et dybdeinterval til
det følgende. Sådanne forskelle indikerer karakteristiske forskelle i fx sammensætning
(indhold af ler, kornfordeling), i porøsitet eller i cementering. Indenfor især
tertiære aflejringer af sand, ler og kalk samt i kridtaflejringerne kan der optræde
enkelte markante horisonter med høj gamma stråling, som betegnes som marker
horisonter. Sådanne horisonter har stor betydning ved sammenligning af logs fra
boring til boring (korrelation) med henblik på at bestemme lagenes udstrækning imellem
boringerne.
Principper
Resistivitets-log:
Måleprincippet ved resistivitets-logging er analogt til den traditionelle
geoelektriske målemetode, dvs. via en strømelektrode på målesonden og en
strømelektrode ved jordoverfladen etableres der et elektrisk felt i jordlagene, som
danner baggrund for måling af jordlagenes tilsyneladende specifikke elektriske modstand
(resistivitet i enhed ohm-meter). Målingen udføres enten imellem to måleelektroder på
sonden (Lateral log) eller mellem een måleelektrode på sonden (Normal log) og en anden
måleelektrode anbragt på jordoverfladen (afstand mellem strøm- og måleelektrode ved
jordoverfladen skal være større end 25 m). Afstanden mellem strøm-elektrode og
måleelektroder er afgørende for størrelsen af det jordlagsvolume, der måles på
(måledybde = indtrængningsdybde og opløsningsevne = detaljeringsgrad). De hyppigst
anvendte elektrodeafstande på logsonderne svarer til de i oliegeologien internationalt
anerkendte standardafstande: 16" Normal, 64" Normal, 16"/48" Lateral
og 32"/ 18'8" Lateral, som giver fra nogle få decimeters til ca. 1 m
indtrængningsdybde og opløsningsevne. En videreudvikling af måleprincippet i form af
symmetrisk kombination af måleelektroder og supplerende strømelektroder omkring en
central strømelektrode midt på logsonden har medført, at der nu kan måles fokuseret
resistivitet med opløsning på 10 cm og samtidig indtrængningsdybde på 1-2 m.
Tabel 2
Logmetoder, måleparameter og information.
Se her!
Begrænsninger
Jævnfør ovenstående skal der via strømelektroden udsendes en strøm, og derfor kan
loggen ikke udføres ovenover vandspejlet i boringen. I en boring med forerør af PVC
eller stål kan der godt udføres målinger nedenunder vandspejlet, men disse giver ingen
mening. I den filtersatte del af en boring kan der derimod godt etableres strømfelt ud i
jordlagene gennem slidseåbningerne, og derfor kan der udmærket opnås meningsfyldte
måleresultater, som dels kan angive præcist åbningsintervallerne og
blændrørsplaceringerne og dels give oplysninger om eventuelle variationer i lagfølgen
udenfor filteret.
Variation i jordlagene
Resistivitetsvariationen ned gennem boringen giver ligesom gamma-strålingen et billede
af lagfølgen, idet lerlag typisk har lavere resistivitet end silt, som igen har lavere
resistivitet end sand og grus. Resistiviteten ned gennem en lagserie varierer således
modsat gamma-strålingen, idet resistiviteten generelt er lavere, jo større indholdet er
af finkornet materiale (se figur 2). Med hensyn til kalkaflejringer vil de hårde
tætte kalklag i København Kalk og i bryozokalk ses som lag (typisk 10-100 cm tykke) med
høje resistiviteter, medens de mere porøse kalklag samt skrivekridt har en forholdsvis
lav resistivitet. Med hensyn til typiske størrelsesordener for forskellige danske
aflejringer henvises til Figur 4.
Se her!
Figur 1
Gamma-logs i forskellige lagfølger. (bemærkninger i Bilag 1).
Salt i porevandet
Ovennævnte forskelle i resistivitet mellem de enkelte lagtyper skyldes hovedsagelig
forskelle i lerindhold eller i porøsitet. Sådanne forskelle kan imidlertid blive
fuldstændig domineret af en tredje faktor, som spiller en afgørende rolle for
jordlagenes resistivitet, og det er mængden af opløste salte i porevandet. I tilfælde
af, at boringen har nået ned i saltholdigt grundvand, ses denne grænse i regelen
tydeligt på en resistivitetslog, idet resistiviteten vil være markant lavere under
grænsen.
Se her!
Figur 2A
Korrelation af gamma-logs og restitivitets-log mellem forskellige boringer i
samme geologi. (bemærkninger i Bilag 1).
Principperne
Induktionslog:
Denne logmetode måler jordlagenes specifikke ledningsevne (konduktivitet) i
stedet for deres resistivitet. Konduktiviteten er det omvendte (reciprokke) af
resistiviteten og måles oftest i enhed mmho per meter, også kaldet milli-Siemens per
meter. Måleprincippet er baseret på etablering af et horisontalt strømfelt i jordlagene
omkring boringen ved induktion af et vertikalt elektromagnetisk felt omkring målesonden
ved hjælp af en senderspole. Dette horisontale strømfelt genererer derefter et
sekundært vertikalt magnetfelt, hvis styrke måles i sonden ved hjælp af en
modtagerspole.
Se her!
Figur 2B
Korrelation af gamma-logs og restitivitets-log mellem forskellige boringer i samme
geologi. (bemærkninger i Bilag 1).
Sidstnævnte magnetfelts styrke vil være større for større ledningsevne, og en
kalibrering af målesonden mod kendte ledningsevneforhold gør det muligt at foretage
målingerne direkte i specifik ledningsevne (mS/m).
Begrænsninger
Fordelen ved denne metode i forhold til resistivitets-log er, at der ikke behøves
elektrodekontakt med jordlagene via vand. Derfor kan der måles ovenover et vandspejl i
boringen samt igennem ledningsevne-neutrale foringsrør af eksempelvis PVC. Foringsrør af
stål vil derimod give en alt for høj ledningsevne. Målemetoden er i det hele taget
meget følsom overfor metalgenstande, og derfor vil centreringsstyr af metal udenfor
PVC-foringsrør og selv metalskruer ved rørsamlinger give store måleudslag.
Variation i jordlagene
Da konduktiviteten er det modsatte af resistiviteten vil konduktiviteten variere med
lagfølgen ned gennem boringen i modfase til resistivitetsvariationen, dvs. variere som
gamma-loggen med høje måleværdier ved lerlag, og faldende måleværdier jo mindre
lagene indholder af finkornet materiale. Ligesom resistivitetsloggen vil induktionsloggen
vise et markant ændret måleniveau ved overgang fra ferskt til saltholdigt grundvand.
Se her!
Figur 2C
Korrelation af gammalogs og induktions-log mellem forskellige boringer i samme geologi.
(bemærkninger i Bilag 1).
Metoder og principper
Andre logmetoder med geologisk information:
Af andre metoder, som giver geologisk information, skal nævnes to radioaktive
logmetoder: Neutron-neutron og gamma-gamma logging. Ved begge metoder er målesonden
udstyret med en radioaktiv kilde (forholdsvis svag og derfor ufarlig ved fornuftig omgang
med sonden), som udsender henholdsvis neutron og gamma stråling.
Se her!
Figur 3
Restitivitetslogs i forskellige lagfølger (bemærkninger i Bilag 1).
Den udsendte stråling dæmpes af henholdsvis ilt og af den samlede mængde stof,
hvorfor en måling af den fra jordlagene tilbagereflekterede neutron og gamma stråling
giver et udsagn om henholdsvis vandindholdet og rumvægten (massefylden) af jordlagene.
Under vandspejlet vil vandindholdet være bestemt ved porøsiteten således, at et øget
vandindhold i samme type aflejring betyder en større porøsitet og dermed en mindre
rumvægt. De to typer log varierer derfor i regelen modsat hinanden ned gennem en
lagserie.
Begrænsninger
De to logmetoder giver ikke meningsfyldte resultater i stålforingsrør, og i PVCrør
kræves der en forholdsvis kraftig strålingskilde til især neutron-neutron loggen for at
kunne få pålidelige måleresultater. De er i øvrigt begge meget påvirkelige af
diametervariationer, og må alt i alt siges at være vanskeligere at udføre og tolke end
de tre forannævnte logmetoder.
Figur 4
Oversigt over typiske restitiviteter for danske aflejringer. (bemærkninger i Bilag
1).
Se her!
Figur 5
Induktionslogs i forskellige lagfølger (bemærkninger i Bilag 1).
Se her!
Figur 6
Gamma- og restivitetslogs ved udbygningskontrol. (bemærkninger i Bilag 1).
3.2.2 Logmetoder, som
giver teknisk information
Metode
Kaliber-log:
Med tre fjederpåvirkede stålarme på en sonde måles diameteren i boringen. Dette
kan have betydning i gamle boringer som kontrol af boringsudbygningen, herunder
identifikation af større utætheder som følge af tæring eller forskubbede/forsatte
rørsamlinger i forerør og af eventuel diameterskifte i filter eller i åbne
kalkboringer. I sidstnævnte vil dybdeintervaller med store diametre på grund af
kalkudfald kunne lokaliseres. Kendskab til diametervariationer er især vigtig for
tolkning af indstrømningsfordelingen ud fra flow-log se Figur 7.
Metode og principper
Ledningsevne-log:
Denne sonde har et specielt arrangement af mikroelektroder, hvormed der måles
ledningsevnen af vandet eller borevæske/mudder i boringen. Ledningsevne måles i
mikroSiemens/cm, milliSiemens/cm eller i milliSiemens/m, og der gælder følgende
indbyrdes relation: 1000 µS/cm = 1 mS/cm = 100 mS/m. Til sammenligning har normalt dansk
drikkevand fra vandhanen en ledningsevne på 30-80 mS/m v 25 C°.
Se her!
Figur 7
Kaliber-logs.
Ledningsevne-log og den nedenfor omtalte temperatur-log måles i regelen samtidigt og
med samme sonde. Den udføres i gamle såvel som nye boringer med henblik på at vurdere,
om der er væsentlige forskelle på ledningsevnen i det filtersatte dybdeinterval og til
sammenligning med ledningsevnen af det oppumpede blandingsvand. Især er det en vigtig log
i områder, hvor der er fare for saltholdigt grundvand.
Resultater
Hvis ledningsevnen over et større filterinterval eller i en åben kalkboring viser
fuldstændig konstante værdier, kan det være en indikation på lodret strømning
(kortslutning) internt i boringen mellem forskellige dele af lagserien, som har
forskelligt vandtryk. Det kan også være mellem en utæthed i forerøret og dele af
filteret, at strømningen sker. Hvis temperatur-loggen (se nedenfor) på samme
dybdeinterval ligeledes viser konstante værdier, er det næsten 100 % sikkert, at der
foregår en intern strømning i boringen (se Figur 8). En sådan intern strømning
kan være uheldig af flere grunde, men især hvis der er tale om opstrømning af
saltholdigt grundvand eller nedstrømning af forurenet grundvand eller øvre grundvand med
en uønsket grundvandskemi. Hvis strømningen har pågået længe, kan det komplicere en
eventuel dybdekontrolleret udtagning af vandprøver fra boringen.
Metode og principper
Temperatur-log:
Temperaturen i vandet eller i borevæske/boremudder ned gennem boringen måles med den
samme sonde, som måler ledningsevnen. Sonden er dertil forsynet med en speciel følsom
temperaturdetektor (termistor). I visse log-systemer er de to typer målinger koblede i et
indbygget beregningsprogram, således at ledningsevnen er temperaturkorrigeret til 25 C°.
Sonderne til de integrerede log-systemer med mange forskellige typer logmetoder kan i
regelen måle temperatur med en nøjagtighed på 1/100 C°, hvorimod de noget billigere
log-systemer til udelukkende temperatur- og ledningsevne målinger måler med en
nøjagtighed på 1/10 C°.
Se her!
Figur 8
Ledningsevne- & temperatur-logs i forskellige strømningssituationer. (bemærkning
i Bilag 1)
Vandets temperaturvariation
I en boring, som ikke er i drift, og hvori der ikke foregår nogen intern strømning,
vil temperaturvariationen typisk være følgende: 10-12 C° øverst (afhængig af årstid
og vandspejlets dybde under terræn), som aftager jævnt til 8-9 C° i en 10-20 m dybde,
hvorefter temperaturen stiger jævnt mod dybden med ca. 0,1-0,2 C° per 10 m dybde (se Figur
8).
Resultater
Det er oftest særdeles nyttigt også at udføre ledningsevne- og temperaturlog under
pumpning fra boringen, dvs. under forhold analog til normal driftssituation, dvs. hvor
strømningen foregår opad mod pumpen. En sådan temperatur-log vil sammenlignet med
tilsvarende uden pumpning indikere, om indstrømningen til boringen er jævnt fordelt over
filterintervallet, eller om der sker lokal indstrømning ved specielt vandførende
horisonter, idet førstnævnte situation vil ses som en logkurve med jævnt faldende
temperatur op mod pumpen, hvorimod sidstnævnte indstrømningssituation vil vise sig ved
trinvis lavere temperatur opad i boringen (se Figur 8).
Saltvand
På tilsvarende vis vil ledningsevne-loggen under pumpning oftest afsløre
karakteren af indstrømningsfordelingen, idet ledningsevnen enten vil være ens, jævnt
faldende eller jævnt stigende i forskellige dybdeintervaller med jævn
indstrømningsfordeling, hvorimod den kan ændre sig springvis ved enkelte
indstrømningszoner i eksempelvis kalk (se Figur 8). Specielt i tilfælde med
saltvand i bunden af en boring er det af betydning at vide, om dette saltvand vil påvirke
det producerede blandingsvand og i givet fald hvor meget og op til hvilken dybde? Kun
derved kan det vurderes, om en afpropning er nødvendig, og i hvilken dybde denne
afpropning skal foretages. En sådan beslutning kan ikke træffes alene på basis af
ledningsevne-log uden pumpning.
Metode og principper
Propel flow-log:
Et mere detaljeret billede af indstrømningsfordelingen under pumpning fra en boring
kan opnås ved hjælp af en propel flow-log sonde, idet propellens antal omdrejninger per
minut stiger med øget hastighed på vandet, der strømmer forbi sonden. Ved integrerede
logsystemer med kontinuert digital dataopsamling udføres denne log ved start fra bunden
og med konstant bevægelse af sonden (typisk 5 m/min) opad. Rotationstallet som følge af
denne bevægelse skal derfor fratrækkes de målte tælletal for at få et billede af den
akkumulerede strømning op gennem boringen, og dermed få et billede af, hvor
indstrømningerne sker, og hvor meget de bidrager med. Ved denne form for flow-logging
(kontinuert) kan der måles strømningshastigheder ned til 30 cm/min. Der kan også fås
et mere enkelt propel flow-log udstyr, hvor propellens omdrejningstal måles med en simpel
batteridreven omdrejningstæller i et tidsrum (typisk 1 minut), som måles på med stopur.
Et sådant udstyr anvendes til diskrete målinger, dvs. sonden holdes i en bestemt
dybdeposition, medens målingen pågår. Intensiteten af målepositioner, typisk per halve
meter, bestemmes ud fra krav til detaljeringsgrad. Ved denne form for flow-logging skal
strømningen være større end 2-3 cm/sek. = 120-180 cm/min, før propellen overhovedet
drejer rundt på grund af gnidningsmodstand i lejerne.
Resultat
Resultatet af en flow-log vises som en log-kurve, der udtrykker den procentvise
strømning i filterintervallet (Figur 9). Hvis pumpen sidder i forerøret ovenover
filteret, vil rotationstallet her repræsentere 100 %. Da ændringer i boringens diameter
vil påvirke strømningshastigheden, eksempelvis sektioner med større diameter i åbne
kalkboringer, eller større diameter ved overgang fra filter til foringsrør, er det
nødvendigt at kende sådanne diameter variationer for at undgå fejltolkninger af
flow-loggen. Derfor er en kaliber-log nødvendig i forbindelse med en flow-log
undersøgelse af en boring, hvis der er tvivl om boringens udbygning og dimensioner.
Resultatet af en flow-log kan også vises som indstrømning i % per halve eller hele meter
filtersektion. (Figur 9).
Regenerering af boring
Sammenholdes en flow-log, som viser filtersatte niveauer uden indstrømning, med de
logs, som giver geologisk information, og det deraf fremgår, at der ikke er nogen
geologisk betinget grund til de manglende indstrømninger, kan det give et fingerpeg om,
hvor en regenerering af boringen især skal sættes ind.
Se her!
Figur 9
Flow-logs i åbne kalkboringer og i filtersat boring. (bemærkninger i Bilag
1).
Ombygning af boringer
I boringer med forringet eller uacceptabel vandkvalitet kan det komme på tale at
vurdere, om problemet kan afhjælpes ved en ombygning af boringen i form af afpropning af
bunden eller afspærring af den øvre del af et filter eller åben boringssektion, eller
eventuel ved etablering af indvinding ved seperationspumpning fra boringen. I sådanne
tilfælde vil det være nødvendigt som et minimum at kende indstrømningsfordelingen og
vandkvaliteten af de væsentligste indstrømningszoner for at kunne vurdere, om en
afhjælpning af problemet er muligt - eller om boringen/ kildepladsen må opgives. I denne
forbindelse vil en flow-log have betydning for vurderingen af den fremtidige
transmissivitet og specifikke ydelse efter ombygningen, dvs. om der kan indvindes en
tilstrækkelig vandmængde fra den resterende del af boringen. En anden vigtig
forudsætning for at løse et vandkvalitetsproblem ved afspærring er, at vandkvaliteten
fortsat forbliver uændret og tilfredsstillende efter ombygningen, dvs. at den
problematiske vandkvalitet i de afspærrede zoner ikke spreder sig til de ikke afspærrede
zoner. De geologiske logs nævnt ovenfor eventuelt suppleret med en pakkertest vil kunne
anvendes til at vurdere, om denne forudsætning kan forventes opfyldt.
Seperationspumpning
I tilfælde, hvor vand med uønsket vandkvalitet optræder i samme magasin som det
uproblematiske vand, og uden at vandtyperne er adskilt ved lavpermeable lag (ler i sand,
ler eller mergel i kalk og kridt, tætte kalkbænke i kalk/kridt), kan den sidste
forudsætning ikke opfyldes. I sådanne tilfælde kan etablering af separationspumpning i
indvindingsboringen være løsningen i stedet for afspærring, dvs. pumpning med to pumper
anbragt og afbalanceret i forhold til hinanden på en sådan måde, at den ene indvinder
fortrinsvis fra zonen med den uønskede vandkvalitet, medens den anden indvinder fra den
resterende del af reservoiret. Også i dette tilfælde er en flow-log vigtig for at kunne
forudsige ydelserne på de to pumper.
Princip
Heat pulse flow test:
Måleprincippet går ud på at måle den tid, der medgår for en udsendt varmepuls at
bevæge sig enten opad eller nedad til to temperaturfølsomme sensorer, som sidder
henholdsvis 5 cm over og 5 cm under en varmetråd, hvorfra pulsen udsendes.
Strømningshastigheden i målepositionen kan derefter ud fra kendskab til boringens eller
rørets diameter omregnes til liter/time, som strømmer enten opad eller nedad i den
pågældende dybde.
Resultater
Denne specielle flow-målemetode er især egnet til diskrete målinger af eventuel
intern strømning i boringen uden pumpning, idet denne sonde har en større følsomhed end
propel flow-sonden, og derfor kan måle strømningshastigheder ned til 10 cm/min. Den
anvendes således til undersøgelse af, om der sker lækageindstrømninger i gennemtærede
foringsrør, ligesom den kan være egnet til kontrol af afspærringer eller afpropninger.
Endvidere finder den anvendelse ved etablering af vandskel mellem to pumper i forbindelse
med udtagning af vandprøver fra bestemte zoner i et filter (Figur 10).
Figur 10
Heat pulse flow test. (bemærkninger i Bilag 1).
Se her!
Figur 11
Eksempel på komplet logging-program. (bemærkninger i Bilag 1).
3.3 Et
optimalt undersøgelsesprogram for en enkelt boring?
Undersøgelsesprogram
Efter ovennævnte gennemgang af de forskellige mest gængse loggingmetoder kan det
være på sin plads at diskutere, hvorledes det optimale program bør se ud for en enkelt
boring, dvs. det mindst mulige loggingprogram, som kan sikre den tilstrækkelige
information, der er nødvendig som beslutningsgrundlag til videre handling. Denne
diskussion vil blive gennemført i samråd med kursusdeltagerne efter, at disse har givet
deres bud, idet udgangspunktet i de enkelte situationer er en angivelse af
problemstillingen i henholdsvis gamle boringer forud for en beslutning om eventuel
renovering/ombygning af boringen, og i nye boringer forud for beslutning om udbygning af
disse, samt efterfølgende til kontrol af en udbygning.
3.4 Hvem kan udføre
borehulslogging i Danmark?
Firmaer
Et fuldt moderne digitaliseret loggingudstyr og med målesonder til de fleste af de
nævnte metoder haves af: RAMBØLL, Geoteknisk Institut/co United Drilling Contractors og
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Herudover har Dansk GeoServex A/S
et lidt ældre, men også digitalt loggingudstyr med sonder til de vigtigste metoder
(gamma, resistivitet, induktion, ledningsevne/temperatur og kaliber).
Ellogboring
Derudover findes der en speciel boremetode, hvor der under selve nedboringen med en hul
snegleborestang samtidig måles både en resistivitets-log og en gammalog. Metoden går
under navnet "ellogboring" og er især anvendelig til undersøgelsesboringer i
forholdsvis finkornede aflejringer af sand og ler. Ønskes der udført filtersætning i
forbindelse med ønsket om at anvende undersøgelsesboringen til moniteringsformål, kan
der ikke udføres gamma-log, idet spidsen af sneglen skal kunne bankes ud, og filterrør
indsættes ned gennem den hule borestreng.
Vandprøvetagning
Ellogboring kan i stedet for gamma-log kombineres med niveaubestemt
vandprøvetagning under stop på udvalgte dybdepositioner ved hjælp af et indbygget
prøveog målekammer tæt ved sneglens borespids. Ved denne kombination kan der ikke
bagefter nedsættes filter gennem den hule borestreng, men ved den efterfølgende
genboring efter at borespidsen med prøvetagningsaggregat er udskiftet med normal
borespids. Denne form for kombination af logging og nedboring er patenteret og kan derfor
kun udføres af firmaer med licens (Dansk Geofysik A/S m.fl.).
Program og priser
Prisen for loggingundersøgelser fastsættes i ovennævnte firmaer/institutioner
forskelligt, men vil naturligvis afhænge af loggingprogrammets omfang i den enkelte
boring, af dennes dybde, af antal boringer, der skal undersøges i samme sag, samt af krav
til rapporteringens omfang. Den varierer typisk mellem 10.000 kr. og 25.000 kr. per
boring. Anskaffelsen af et moderne loggingudstyr koster mellem 1/2 og 1 million afhængig
af antal af logtyper/metoder, som der ønskes mulighed for at kunne udføre.
3.6
Hvilke logtyper kunne en brøndborer med fordel selv udføre?
Det er imidlertid også muligt for et brøndboringsfirma selv at kunne udføre visse af
de vigtigste logs uden at skulle foretage en så stor investering, og uden at skulle råde
over specialistekspertise.
Resistivitetsmåleudstyr
For en investering på ca. 20.000 kr. vil man kunne råde over et batteridrevet
resistivitets måleudstyr med eksempelvis 100 m kabel på tromle med glidekontakt til
udførelse af diskrete målinger i stationære dybdepositioner. Derved ville brøndboreren
inden filtersætning kunne kontrollere lagfølgen og laggrænserne med henblik på valg af
den bedst mulige filterplacering og for samtidig at kunne vurdere, om det ville være
hensigtsmæssigt at have mere end een filterkonstruktion, dvs. mere end een
slidsestørrelse.
Propel flow-måleudstyr
For en investering på ca. 25.000 kr. vil man kunne råde over et batteridrevet propel
flow-måleudstyr med eksempelvis 100 m kabel på tromle med glidekontakt til udførelse af
diskret flow-log målinger i stationære dybdepositioner. Derved ville brøndboreren
eksempelvis selv kunne aflevere en dokumentation over indstrømningsfordelingen i filteret
efter færdigudbygning af en ny boring. En sådan flowlog sammenholdt med dels
brøndborerens egen vurdering af det filtersatte sandlags sammensætning og dels en
eventuel resistivitetslog vil kunne give en vurdering af behovet for en eventuel
regenerering (spuling) af hele eller specielle dele af filterintervallet.
Ledningsevne og temperatur måleudstyr
For en investering på ca. 20.000 kr. vil man kunne råde over et batteridrevet
ledningsevne & temperatur måleudstyr med eksempelvis 100 m kabel på tromle med
glidekontakt til udførelse af diskrete målinger i stationære dybdepositioner. Derved
vil brøndboreren dels kunne vurdere, om en eventuel saltvandsgrænse er passeret, eller
om der kan/skal bores dybere inden beslutning om filtersætning. Endvidere vil
brøndboreren ved en ledningsevnelog efter filtersætning kunne få en indikation på, om
der er tale om forskellig vandkvalitet i forskellige dele af filterintervallet.
Det er karakteristisk for disse tre typer af udstyr, at de er forholdsvis robuste og
samtidig simple at udføre.
Sørensen, K., 1989: Ellog boring.- Skov- og Naturstyrelsen, Kortlægningsserien nr. 8.
Bilag 1