|
Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser 2 OrienteringsfasenFørste led i en gasundersøgelse er dataindsamlingen, hvor der tilvejebringes oplysninger om de parametre, der har betydning for gasproduktionen og gastransporten ud af lossepladsen. I modsætning til traditionelle forureningsundersøgelser så vil feltdelen af en gasundersøgelse kunne foretages udelukkende ved hjælp af bærbare feltinstrumenter, hvilket har den fordel, at omkostningerne til målingerne er meget beskedne, og resultatet foreligger i det øjeblik, målingen er foretaget. Ved en gasundersøgelse er det derfor økonomisk overkommeligt og hurtigt at skabe et stort datamateriale om gaskoncentrationerne i lossepladsen. Dette har foranlediget, at der ved mange undersøgelser ikke er lagt særlig stor vægt på de historiske oplysninger, hvilket i mange undersøgelser har vist sig at være en stor mangel. Ved en gasundersøgelse foretages der målinger af nedbrydnings-/affaldsprodukterne fra mikrobiologiske processer, og koncentrationerne af lossepladsgas kan derfor variere meget både geografisk og over tid. Specielt i udkanten af lossepladsen eller i ældre lossepladser vil gaskoncentrationen kunne variere fra meget lave koncentrationer til meget høje koncentrationer over få timer/dage /7/. En vurdering af gasproduktionen foretaget udelukkende på baggrund af feltmålingerne, vil derfor ofte kunne give anledning til fejltolkninger. Udover at være et vigtigt led i planlægningen og udførelsen af gasundersøgelserne er de historiske oplysninger om lossepladsens opbygning og de geologiske og hydrogeologiske forhold et essentielt led for forståelsen af lossepladsen og dermed i tolkningen af resultaterne af gasmålingerne. Formål Formålet med en orienterende fase er således at danne grundlag for en 3-dimensionel "model" af lossepladsen og dens omgivelser. Med ordet model menes ikke model i matematisk forstand, men snare en hypotese/forståelse af hvordan lossepladsen er opbygget og af de geologiske og hydrogeologiske forhold omkring lossepladsen. Den orienterende fase har ligeledes til formål at skabe grundlag for en første vurdering af, om der kan være en gasrisiko ved lossepladsen, eller om de fysiske forhold omkring lossepladsen, f.eks. fyldens beskaffenhed eller afstanden til nærmeste bygning, er således, at der ikke er en gasrisiko. Dataindsamling De oplysninger, der kan indhentes, vil variere meget fra losseplads til losseplads, for nogle pladser vil det være muligt at indhente meget detaljerede oplysninger om lossepladsen, medens det for andre umiddelbart kun vil være muligt at få meget få oplysninger. Som nævnt er de historiske oplysninger om lossepladsen oftest essentielle for tolkningen af undersøgelsesresultaterne, og kvaliteten af en undersøgelse bliver derfor væsentligt bedre, hvis der lægges tilstrækkelige ressourcer i at få et ordentligt datamateriale. Dataindsamlingen bør som minimum omfatte følgende forhold:
I det omfang det er muligt, bør lossepladsens såvel tidsmæssige som geografiske udvikling belyses. Amternes Videncenter for jordforurening har i 1998 udgivet en rapport om grundvandsundersøgelser ved fyld- og lossepladser /2/. I den ovenfor nævnte rapports kapitel 3 er givet en grundig beskrivelse af de forskellige informationskilder, der kan anvendes ved indhentning af oplysninger. Desuden gives en beskrivelse af, hvorledes disse data tolkes og sammenstilles. Da tolkningen af forhold, der har betydning for perkolatdannelse og spredning, ofte er de samme som de forhold, der har betydning for lossepladsgassens dannelse og spredning, vil denne del af kapitlet også med fordel kunne læses. Ved dataindsamlingen er der to kilder til detaljerede informationer om lossepladsen, der ofte bliver overset, og som ikke er medtaget i /2/.
En gennemgang af amtets miljøsager og kommunens byggesag kan derfor oftest anbefales. Ledningsoplysninger Dataindsamlingen skal også omfatte oplysninger om anlægs- og ledningsarbejder på og umiddelbart omkring lossepladsen, da de kan være af stor betydning for spredningen af gassen. Der bør indhentes oplysninger om placeringen af både nye og gamle ledninger og ledningstracéer. Disse oplysninger sammenholdes med oplysninger om placeringen af bygninger og eventuelle tekniske anlæg (bygværker). Ved vurderingen af ledningsarbejderne vil det typisk være de større ledningstyper som f.eks. fjernvarme, kloak og højspændingsledninger, hvor gastransport i sandfyldet omkring ledningen vil kunne bevirke, at væsentlige mængder af gas kan transporteres over større afstande. Stikledninger ind til bygninger vil kunne bevirke at gassen transporteres langs ledningen frem til bygningen. Specielt for bygninger, der ligger på eller umiddelbart op til lossepladsen, vil stikledningerne have betydning for gasmigrationen frem til bygningen. Besigtigelse Som led i orienteringsfasen er det oftest formålstjenligt at foretage en eller flere besigtigelser af lossepladsen og de omkringliggende områder. Besigtigelse af lossepladsen vil oftest kunne uddybe forståelsen for lossepladsens opbygning og give en rumlig fornemmelse for lossepladsens størrelse og udformning samt af de topografiske forhold omkring lossepladsen. Besigtigelsen vil ligeledes give faktuelle oplysninger om f.eks. den nuværende arealanvendelse af området, eller om der er tegn på vegetationsskader på området. Besigtigelser af området vil desuden give oplysninger om adgangsforhold m.v. til brug for planlægningen af feltundersøgelserne. Første risikovurdering På baggrund af de indsamlede data foretages en første overordnet vurdering af gasrisikoen. Risikovurderingen foretages med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at foretage egentlige gasundersøgelser. Gasundersøgelser kan undværes, såfremt der er oplysninger om, at der ikke er deponeret bionedbrydeligt affald i lossepladsen, eller såfremt afstanden til de nærmeste bygninger er så stor, at det vurderes, at eventuelt udsivende gas ikke kan nå frem til bygningen. En vurdering af om afstanden til nærmeste bygning er så stor, at udsivende gas ikke når frem til bygningen, kan foretages udfra ligning 3.4 i hovedrapporten. Hvis afstanden mellem lossepladsen og bygningen (L) er større end 2 gange Lmax, vurderes bygningen at ligge i så stor afstand fra lossepladsen, at der ikke er en gasrisiko. Der kan ligeledes være naturlige eller menneskeskabte forhold, der hindrer gassen i at kunne nå frem til bygningen, f.eks. åer eller grøfter, der løber mellem lossepladsen og bygningen. Grøfterne skal dog være så dybe, at de dækker hele eller det meste af den umættede zone.
|
