| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Beplantede filteranlæg til rensning af spildevand i det åbne land
Spildevandet fra den spredte bebyggelse i det åbne land skal renses bedre for at
mindske forureningen af vandløb og søer. Alle ejendomme på landet, der ikke ligger i
kloakerede områder, skal i den nærmeste fremtid have forbedret deres
spildevandsrensning. Den foretrukne renseløsning er nedsivning, men i mange områder er
nedsivning ikke mulig på grund af dårlige jordbunds-forhold eller høj grundvandsstand.
Derfor er der behov for at finde nye rensemetoder, der fungerer effektivt og stabilt.
Projektets formål har været at fremskaffe ny viden om grønne renseanlæg
som vil kunne anvendes i det åbne land. Grønne renseanlæg er kendetegnet ved at planter
indgår som en vigtig bestanddel af anlæggene, og ved at anlæggenes ressourceforbrug, i
form af elektricitet, er lav. Rodzoneanlæg er i henhold til denne definition et grønt
renseanlæg, men rodzoneanlæg opfylder ikke de nye krav, der bliver stillet til
rensegrad. Undersøgelsen har derfor fokuseret på en ny type af grønne renseanlæg, hvor
spildevandet fordeles på overfladen af anlægget og siver ned til et dræn i bunden af
anlægget. Denne anlægstype betegnes beplantede filteranlæg med vertikalt
flow og er kendetegnet ved at rense mere effektivt end traditionelle rodzoneanlæg.
Principskitse af et beplantet filteranlæg med vertikalt flow. Anlægget opbygges i
princippet som et biologisk sandfilter - blot er det ikke afdækket med jord, men i stedet
beplantet med Tagrør. Der skal være en velfungerende bundfældningstank før anlægget.
Anlæggene stødbelastes eller belastes skiftevis hvis der er flere bede. Planternes
væsentligste funktion er at modvirke tilstopning af filteret samt at isolere overfladen
mod frost om vinteren.
Undersøgelsen
I Østrig, Tyskland og England findes retningslinier for etablering af beplantede
filteranlæg. Disse er blevet gennemgået sammen med anden relevant litteratur om
anlægstypen. Derudover er der udført en serie forsøg i et vertikalt anlæg, der for 5
år siden blev etableret efter et rodzoneanlæg i Ebeltoft Kommune. Endelig er der udført
en række laboratorieundersøgelser for at belyse forskellige filtermaterialers
fosforbindingsevne. Både filtergrus fra forskellige danske grusgrave og forskellige
kunstige materialer, der vil kunne anvendes i anlægget for at forbedre
rensningen for fosfor, er blevet undersøgt.
Hovedkonklusioner
Projektet har vist at beplantede filteranlæg med vertikalt flow vil kunne opfylde alle
renseklasser (dvs. 95% reduktion af BI5, 90% reduktion af total-fosfor, og 90%
nitrifikation). Der er imidlertid endnu ikke tilstrækkelig viden om den nødvendige
anlægsstørrelse, ligesom der mangler udviklingsarbejde med at forbedre rensningen for
fosfor. Selv om der findes retningslinier for beplantede filteranlæg både i Østrig,
Tyskland og England, indeholder de ikke tilstrækkelig information om hvorledes beplantede
filteranlæg skal opbygges og belastes for at sikre en tilstrækkelig effektiv rensning.
På baggrund af undersøgelserne er der dog opstillet nogle foreløbige retningslinier
og anbefalinger, der bør følges såfremt man ønsker at etablere et grønt renseanlæg.
De vigtigste anbefalinger er:
Der bør etableres et forsøgsanlæg med henblik på at undersøge de uafklarede
forhold specielt omkring arealdimensionering og etablering af fosforfilter. Det vil også
være ønskeligt at der etableres og moniteres et mindre antal husstandsanlæg.
beplantet filteranlæg med vertikalt flow i østrig. anlægget er beplantet med
tagrør og er inddelt i to parallelle bede. planternes forskellige farve skyldes at de to
bede har været belastet forskelligt (foto: h. brix)
Udenlandske retningslinier for etablering af beplantede filteranlæg
Ikke kun i Danmark forsøger man at etablere kriterier for design og drift af grønne
renseanlæg. I Tyskland er der etableret retningslinier for dimensionering, konstruktion
og drift af beplantede filteranlæg til behandling af spildevand fra små udledere (op til
50 PE) samt kommunalt spildevand op til 1000 PE. Retningslinierne er vejledende, men
lokale myndigheder kan kræve at retningslinierne overholdes. Retningslinierne beskriver
både anlæg med horisontalt flow (rodzoneanlæg) og anlæg med vertikalt flow.
Retningslinierne beskriver kun anlæg der kan reducere organisk stof (kravværdier for BI5
< 40 mg/l; COD < 150 mg/l). I Østrig inkluderer retningslinierne anlæg med krav
til nitrifikation (NH4-N < 10 mg/l), men ikke fosfor. Og de engelske
retningslinier beskriver kun horisontale anlæg uden specifikation af forventet rensegrad.
De udenlandske retningslinierne kan derfor ikke anvendes for danske anlæg, hvor der er
krav til både nitrifikation og rensning for fosfor. Retningslinierne giver dog en række
praktiske retningslinier for hvorledes anlæg mest hensigtsmæssigt skal opbygges.
Feltundersøgelser
Der er udført eksperimenter til belysning af graden af nitrifikation i vertikale
anlæg som funktion af arealbelastning, belastningsfrekvens og temperatur af renset
men ikke nitrificeret spildevand. Det viste sig imidlertid at anlægget i Ebeltoft
kommune, der blev anvendt som basis for forsøgene, ikke var helt velegnet bl.a. på grund
af for ringe filterdybde og en række problemer af belastnings- og anlægsteknisk art. Det
var således ikke muligt at fastlægge sammenhængen mellem belastning og
nitrifikationsgrad. De gennemførte undersøgelser tyder dog på at hyppige korte
pulsbelastninger øger nitrifikationsgraden, og selv ved 2° C
blev der registreret en betydelig nitrifikation (ca. 40%). Et pulsbelastet vertikalt
filter kan således opretholde en vis nitrifikation selv ved meget lave temperaturer.
Endvidere fandtes at recirkulering af nitrificeret afløbsvand tilbage til
bundfældningstanken øger reduktionen af total-N i anlægget som følge af
denitrifikation.
Forskellige typer af sands fosforbindingsevne
I beplantede filteranlæg fjernes fosfor især ved binding til sand- eller
grusmaterialet i filteret. Undersøgelserne viser tydeligt, at der er stor forskel på
forskellige typer af sands evne til at binde fosfor. De undersøgte sandmaterialer kommer
fra forskellige danske grusgrave, men der kan ikke på baggrund af undersøgelserne drages
nogen generel konklusion om fosforbindingskapaciteten baseret på geografisk placering af
grusgravene i Danmark. Undersøgelserne viser at især indholdet af kalcium i filtersandet
samt sandets tekstur har indflydelse på fosforbindingsevnen. Materialer med et højt
indhold af kalcium binder mere fosfor end materialer med et lavt indhold. Og finkornede
materialer binder mere fosfor end grovkornede materialer.
Sands evne til at binde fosfor aftager efterhånden som sandet bliver mættet med
fosfor og de forbindelser, der er ansvarlige for udfældningsprocesserne, bliver opbrugt.
Et vigtigt spørgsmål er hvor længe en given sand i et beplantet filteranlæg vil kunne
fjerne fosfor effektivt fra spildevandet. Undersøgelserne tyder på, at
fosforbindingsevnen vil være opbrugt efter nogle få måneders drift for de dårligste
materialer, hvorimod de bedste materialer vil have bindingskapacitet til flere års
belastning.
Når der skal vælges sand til anvendelse i et beplantet filteranlæg skal først og
fremmest sandets tekstur være rigtig for bl.a. at sikre en god vandledningsevne og
mindske risikoen for tilklogning. Såfremt der ønskes et medium, der giver en effektiv
rensning for fosfor i det beplantede filteranlæg, skal filtersandet være så finkornet
som muligt under hensyntagen til kravet om tilstrækkelig vandledningsevne. Endvidere bør
sandets indhold af især kalcium være højt. Et højt indhold af kalcium vil befordre
udfældning af fosfor i mediet som tungtopløselige kalciumfosfater.
Forskellige kunstige materialers fosforbindingsevne
Det kan være nødvendigt at indbygge et materiale med en stor fosfor-bindingsevne i et
beplantet filteranlæg for på længere sigt at opretholde en vedvarende effektiv rensning
for fosfor. Blandt de undersøgte kunstige materialer var de kalcium-holdige materialer
(kalcit og marmor) mest effektive til at binde fosfor. Brændt moler kunne også binde
fosfor effektivt, men krævede en lang opholdstid. LECA og vermikulit var ikke effektive
til at binde fosfor. Især kalcit synes at være velegnet til at øge
fosforbindingskapaciteten i beplantede filteranlæg. Kalcit kan enten blandes i
filtermaterialet ved konstruktionen af anlægget, eller alternativt kan der etableres en
separat filterenhed med kalcit til binding af fosfor. I så fald ville filterenheden kunne
udskiftes med mellemrum når fosforbindings-kapaciteten er brugt op.
Resultat af rysteforsøg med forskellige typer af sand (Sand fra grusgrav i Darup
og Kvartssand) og forskellige kunstige materialer (granuleret kalcit, knust marmor, LECA,
brændt moler og granuleret vermikulit). Kurverne viser mængden af fosfor (P) fjernet fra
inkuberingsvæsken (bundet til materialerne) plottet mod ligevægtskoncentration i væsken
efter 20 timers ekvilibrering.
Andre kilder
Der findes ingen let tilgængelig dansk-sproget litteratur om emnet. Men følgende
engelsksprogede bøger kan varmt anbefales: