| Indhold |

Miljøtema, 23

Kemi i børns hverdag

Indholdsfortegnelse

Kemi i børns hverdag

Børn kan ikke undgå at komme i kontakt med kemiske stoffer i deres hverdag, og som regel udgør stofferne ikke nogen akut risiko. Men vi ved samtidig at børn er mere følsomme over for visse kemiske stoffer og at de udsættes for stofferne i større grad end voksne. For eksempel undersøger helt små børn i 0-3 års alderen deres omgivelser ved at bide, sutte og putte ting i munden.

Denne pjece fokuserer på kemiske stoffer i børns hverdag, og henvender sig især til forældre, pædagoger, sundhedsplejersker og andre der har med små børn at gøre. Målet med pjecen er ikke at vores hverdag skal være fri for kemiske stoffer og produkter. Pjecen skal derimod give forældre og pædagoger et redskab så de kan vurdere om børnene dagligt er i kontakt med unødvendigt mange kemiske stoffer.

Ved at følge pjecens råd og anbefalinger kan man reducere mængden af kemiske stoffer i børns liv ved at træffe alternative valg eller helt fravælge stofferne.

Miljøstyrelsen arbejder aktivt for at få mere viden om hvordan de kemiske stoffer påvirker børns sundhed og for at sikre så gode regler på området som muligt. Vi tager i disse år en række initiativer der skal undersøge kemiske stoffer i forbrugerprodukter, herunder hobbyartikler og andre produkter til børn. Formålet er at få mere viden om hvilke stoffer der findes i de forskellige produkter og hvorvidt de udgør en risiko for sundheden. Resultaterne fra undersøgelserne bruger vi til at vurdere om der er brug for nye regler eller information om produkterne samt om det er nødvendigt at gribe ind overfor eksisterende produkter.

I den henseende er EU-samarbejdet helt centralt og i dag bliver en stor del af kemikalieområdet reguleret via EUregler. I Danmark er det primært Miljøstyrelsen der administrerer EU's kemikalieregler. Vi tager løbende stikprøver af blandt andet legetøj og undersøger om legetøjet overholder de gældende krav.

I børneværelset

Kemikalier er ofte en forudsætning for farvestrålende og udviklende kreativt legetøj. Der er en række regler på området, men alligevel bør man være opmærksom på hvad man køber til små børn.

CE-mærkning

Det er producenternes og legetøjsimportørernes ansvar at sikre at legetøj ikke indeholder stoffer i farlige mængder som kan være skadelige for børn når de bruger legetøjet på "normal" måde. Men legetøjet må heller ikke være farligt hvis børn bruger det til noget andet end det er beregnet til, hvis de putter det i munden eller sutter på det.

Fælles EU-regler siger at legetøj til børn under 14 år skal mærkes med et såkaldt CE-mærke. CE-mærket er producentens eller importørens måde at fortælle at produktet lever op til de sundheds- og sikkerhedskrav der bliver dikteret af legetøjsreglerne. Hvis man skal tage specielle sikkerhedshensyn - for eksempel at børn under tre år ikke må bruge legetøjet - skal det fremgå af en dansk tekst.

CE-mærket legetøj må kun afgive ubetydelige mængder af stoffer, som eksempelvis bly, kviksølv og cadmium. Det betyder at mængderne er så små at der ingen risiko er ved at bruge legetøjet.

Forbrugerstyrelsen kontrollerer at legetøj er CE-mærket, mens Miljøstyrelsen har tilsynet med legetøjets kemiske sammensætning. Miljøstyrelsen undersøger for eksempel om grænseværdierne for indholdet af bly, phthalater, andre tungmetaller og lignende overholdes.

Læs mere om de tilladte grænseværdier på side 7 og om CE-mærket i afsnittet "Hvad betyder mærkerne" side 30.

Dukker og andre bløde plastprodukter

Bløde plastprodukter - for eksempel dukker - kan være fremstillet af PVC-plast der indeholder blødgørere, de såkaldte phthalater. Blødgørere mistænkes for at være sundhedsskadelige hvis de puttes i munden.

Små børn lærer tit deres omgivelser at kende ved at sutte eller bide i f.eks. legetøj. Derfor bør det ikke være af blød PVC

Afgivelsen af phthalater sker især når små børn bider i eller sutter på legetøjet. Ifølge de danske legetøjsregler må legetøj og andre småbørnsartikler til børn under tre år ikke indeholde mere end 1/2 gram phthalat pr. kilogram legetøj i blød plast.

Reglen gælder ligeledes for produkter der ikke umiddelbart er tiltænkt små børn, men hvis udseende appellerer til dem.

Der er bestemte grænser for, hvor meget nikkel der må afgives fra genstande der kommer i berøring med huden, for eksempel smykker.

Miljøstyrelsens kontrol af nikkelafgivelse fra smykker viser at man desværre, til trods for reglerne, stadig kan få smykker der afgiver så meget nikkel at det kan give nikkelallergi.

Mange børn bruger sminke i forbindelse med teater og udklædningslege. Sminke der er beregnet til børn, skal være CEmærket, fordi det betragtes som legetøj. Derudover skal sminken også overholde de gældende kosmetikregler.

Al kosmetik, inklusiv børnesminke, skal have en indholdsdeklaration, og mærkes med en sikkerhedsforskrift for anvendelsen. Hvis dit barn er allergisk bør du derfor læse indholdsdeklarationen og følge den brugsvejledning eller de advarsler der står på det kosmetiske produkt.

Hvis emballagen eller beholderen er for lille til en etiket med en indholdsfortegnelse og brugsvejledning, skal det være anført på en vedlagt meddelelse, etiket, bånd eller kort som fastgøres til produktet. I så fald skal beholder/emballage være mærket med et symbol der viser en opslået bog og en finger (Fingertekst symbolet), eller der skal stå på produktet at information er vedlagt eller fastgjort til produktet.

Er produktet uegnet til at bære en etiket, eksempelvis sæbe- eller badekugler, skal deklarationen i stedet være vedlagt produktet.

Det er herligt at lege Klæd-ud og sminke sig, men vælg CE-mærket sminke

Kemisæt og fotogra.sæt m.v.

Der kan være farlige kemiske stoffer i kemisæt, sæt til plaststøbning, keramik, emaljerings- og fotografisæt. Derfor bør børn ikke lege alene med legetøjet.

Produkter af denne art skal være forsynet med forsigtighedsregler, oplysninger om risici og anvisning på førstehjælp. Desuden skal der stå hvilken aldersgruppe produkterne er beregnet til, og at de kun må bruges under opsyn af voksne.

Modellervoks m.v.

Nogle modellermasser der skal hærdes i ovn efter udformning, er baseret på PVC og må således indeholde op til 30 % blødgørere, herunder phthalater. Disse vokse er omfattet af en europæisk standard som siger at de kun må benyttes af børn over otte år og kun under opsyn af voksne. Dette er hovedsageligt for at forhindre at modellervoksen bliver brugt til andre formål, men det er også for at sikre at der er voksne til at holde opsyn når modellervoksen skal i ovnen.

Der skal følge en brugsanvisning med modellervoksen.

Miljøstyrelsen har undersøgt nogle af de meget populære selvlysende stjerner der kan klistres på vægge, lofter m.v. Analyseresultaterne viste at stjernerne ikke indeholder farlige stoffer og heller ikke er farlige når de lyser.

Derimod er knæklys til fiskeri, selvlysende halsbånd, ørenringe osv. giftige. Smykkerne kan for eksempel være udformet som et tyndt plastrør med selvlysende væske i. Væsken indeholder phthalater der mistænkes for at være sundhedsskadelige. Det har siden 1997 været forbudt at sælge halsbånd, øreringe osv. med disse væsker i Danmark.

Hobbyartikler

I følge loven skelnes der ikke mellem hobbyprodukter (maling, porcelænsfarver, vinduesfarver, hobbylim eller tegneredskaber) beregnet til voksne og børn. Det vil sige at hobbyartikler ikke er reguleret som legetøj, men omfattet af de almindelige regler for kemiske produkter samt produktsikkerhedsreglerne.

Leverandører og producenter er derfor heller ikke lovmæssigt forpligtet til at udarbejde en speciel brugsanvisning til de hobbyprodukter der er beregnet til børn. Producenterne udarbejder dog ofte brugsanvisninger som en service. Brugsanvisningerne skal være skrevet på dansk.

Fællesrådet For Formnings- og Hobbymaterialer (FFFH), som er en forening af leverandører, producenter og forhandlere af hobbymaterialer, har for eksempel taget initiativ til en frivillig mærkningsordning. Den dækker i dag et stort antal produkter i en lang række hobbyforretninger.

FFFH's mærkning kan blandt andet indeholde oplysninger om hvad der er i produktet og hvordan man skal bruge og opbevare det. Derudover klassificerer de produktet med et A, B, C eller D-mærke.

A-mærkede produkter kan bruges af alle over tre år. B-mærkede produkter kan bruges af alle over tre år under kyndig vejledning af voksne. C-mærkede produkter må ikke benyttes af børn og unge under 15 år. D-mærkede produkter må kun benyttes af voksne.

Miljøstyrelsen samarbejder med EU om at udvikle en standard der regulerer indholdet af organiske stoffer i hobbyprodukter beregnet til børn.

På badeværelset

Vi bader og plejer dagligt vores børn. Plejemidlerne er ofte tilsat parfume og konserveringsmidler der er den hyppigste årsag til kosmetikallergi hos børn.

Sæbe, creme og shampoo

Man bør generelt undgå parfume i sæbe, shampoo og cremer til børn. Alle kosmetiske midler skal mærkes med en indholdsdeklaration der viser om produktet indeholder parfume. Er der parfume i, står der enten "parfum", "parfume" eller "aroma".

Der er konserveringsstoffer i de fleste plejemidler - og nogle af dem kan give allergi.

Farvestoffer i kosmetik kan være allergifremkaldende. De er deklareret som "colour index" numre, dvs. der står "CI" fulgt af et nummer på indholdsdeklarationen.

Alle kosmetiske midler skal mærkes med sikkerhedsforskrifter for hvordan man anvender dem. Det er vigtigt at man følger de advarsler eller brugsvejledninger som gælder for det kosmetiske middel.

På indholdsdeklarationen er indholdsstofferne, som hovedregel, beskrevet med deres kosmetiske navn, som også kaldes INCI-navnet. En fuld liste over de kosmetiske navne og deres rigtige kemiske navn kan findes på EU´s hjemmeside for kemiske produkter:

http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/sccp/out123cm_en.pdf.

Tandpasta

Tandpasta indeholder fluor som, sammen med børstningen af tænderne, beskytter mod huller i tænderne. Små børn har ofte svært ved at lære at spytte ud og skylle munden med vand, og derfor sluger de ofte en del af tandpastaen. Da fluor kan være sundhedsskadeligt, bør man kun bruge den mængde tandpasta der svarer til barnets lillefingernegl eller en lille ært.

Denne mængde er tilstrækkelig til at forebygge huller i tænderne. Dette gælder også for de tandpastamærker der markedsføres til børn. De indeholder ofte samme mængde fluor som almindelig tandpasta.

Sutter kan afgive små mængder af kemiske stoffer. Mængderne er så små, at de ikke i sig selv udgør noget sundhedsproblem. Men da vi også bliver påvirket af mange andre kemiske stoffer i vores hverdag, er det en god ide at forsøge at reducere mængden af kemiske stoffer hvor det er muligt. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen at man skolder sutter inden brug - også sutter til sutteflasker.

Tidligere blev mange bideringe fremstillet af blød PVC-plast. PVC-plast er ofte tilsat phthalater for at blødgøre produktet. I dag er der forbud mod indholdet af phthalater i bideringe og andre artikler til børn under tre år.

Bleer I moderne engangsbleer er der normalt ikke blød PVC, mens gammeldags blesnipper kan være af PVC. De kan altså afgive phthalater, så undgå dem.

Bleer med det nordiske miljømærke "Svanen" er mindre belastende for miljøet end andre bleer.

Bleer kan være tilsat lotion eller parfume. Lotion og parfume skal være deklareret på pakken. Parfume kan give allergi og hvis der bruges bleer med lotion, udsættes barnets hud konstant for en kemisk påvirkning.

Vådservietter

Vådservietter er populære både til ansigtet og i forbindelse med bleskift. Vådservietter indeholder konserveringsmidler og ofte parfume. Begge dele kan give udslæt og irritationseksem på følsom hud. Emballagen skal have en indholdsdeklaration hvis servietten er tilsat kosmetiske stoffer.

Vådservietter indeholder desuden små mængder organiske opløsningsmidler. Opløsningsmidlerne udtørrer huden, og gør den mere sårbar over for andre kemiske stoffer.

Hvis man har en have eller har indflydelse på gårdanlægget eller legepladsen i boligkarréen og institutionen, er der nogle kemiske stoffer, man skal være særligt opmærksom på.

Jernbanesveller

Før i tiden brugte man gamle jernbanesveller til sandkasser, som blev imprægneret med kreosot. Kreosot er en tjærelignende olie som kan give hudirritation ved kontakt og fremkalde kræft.

Selvom svellerne er 30-40 år gamle, kan kreosot udvaskes til jorden omkring sandkassen og til sandet i sandkassen. På meget varme sommerdage kan svellerne desuden "svede" og afgive dampe som er farlige at indånde.

Kreosotimprægnerede sveller har siden 1996 været forbudt på legepladser og til andre rekreative formål. I dag kan man få sveller i eksempelvis elm eller lærk, uden imprægnering, der kan holde i henholdsvis op til ti og femten år i kontakt med jord.

Telefonmaster

Gamle telefonmaster blev også før brugt til sandkasser og legeredskaber, for eksempel klatrestativer. Disse kan, som jernbanesvellerne, være imprægneret med kreosot (brune master) eller med arsenholdige midler (grønne master). Det er i dag forbudt at anvende disse master på legepladser og til andre rekreative formål.

Trykimprægneret træ anbefales ikke til sandkasser, fordi de kemiske stoffer udvaskes til sandet. Brug i stedet selvimprægneret kernetræ (det inderste af træstammen) fra lærk der kan holde 10-15 år i jord eller kernetræ fra Western Red Cedar eller eg der kan holde henholdsvis 15-20 år og 15-25 år i jord.

På legepladsen skal man overveje om det er en bedre idé at bruge uimprægneret træ

Legeredskaber der er i kontakt med jord - som for eksempel bærende stolper, gynger, klatrestativer, tårne samt andre bygningskonstruktioner i træ - der skal holde i mere end 15 år, bør fremstilles af kernetræ fra eg eller Western Red Cedar. Alternativt kan man støbe et betonfundament, så træet er frit af jorden.

Trykimprægneret træ skal være NTRmærket (se side 30). Ifølge branchen selv garanterer mærket forbrugeren at træet overholder nogle veldefinerede kvalitetsog miljøkrav, herunder lovens krav om at det er fri for arsen og kreosot.

Hvis træet er dansk produceret, indeholder det heller ikke chrom.

Solcreme

Når børn leger udendørs om sommeren, er det vigtigt at beskytte dem mod at blive skoldet af solen.

En solskoldning er på kort sigt en sviende oplevelse, men på lang sigt indebærer det en risiko for udvikling af hudkræft, som hører til blandt de mest aggressive kræftformer man kender.

Overordnet kan man dele solcremer op i to typer: solcreme med kemisk UVfilter hvor filteret trænger ind i huden og beskytter kemisk - og solcreme med fysisk filter hvor beskyttelsen opnås ved at hudens ydre overflade bliver dækket.

Især til helt små børn anbefales det at bruge solcremer med fysisk filter. Hvis det ikke fremgår direkte af emballagen at cremen har et fysisk filter fremgår det af indholdsdeklarationen at den indeholder titaniumdioxid.

I forbindelse med debatten i sommeren 2001 om solcremer nåede Miljøstyrelsen til den konklusion at det blev frarådet børn under tolv år at bruge de solcremer som indeholdt det problematiske stof 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC). I lyset af konklusionen foretog dagligvarebutikkerne en frivillig ransagning af deres solcremesortiment, og fjernede alle produkter der indeholdt 4-MBC.

I dag er der ingen kendt risiko ved at købe og bruge solcreme fra det danske marked. Alle kan derfor bruge solcreme i de mængder det tilrådes på emballagen.

De første par år er en god lur i frisk luft noget af det bedste, man kan give sit barn. Men vær opmærksom på kemiske stoffer i tøj, barnevognsindtræk og -seler.

Barnevogne

I barnevogne kan der være indtræk af blød PVC ligesom de bløde regnslag til barnevogne kan være af PVC. Da børn har en tendens til at sutte på alt, gælder det også her om at undgå materialer af blød PVC der indeholder phthalater.

Spænder og lynlåse i barnevognsseler kan også afgive nikkel der ved tæt kontakt med huden kan give nikkelallergi.

Tøj, håndklæder, sengetøj m.v. kan være behandlet med konserveringsstoffer der kan fremkalde allergi. Visse farvede tekstiler kan indeholde rester af stoffer der kan være sundhedsfarlige. Alt tøj bør derfor vaskes inden det tages i brug.

Knapper, lynlåse, nitter m.v.

På trods af reglerne om nikkelafgivelse fra metalgenstande, kan man stadigvæk komme ud for at knapper, lynlåse, nitter m.v. afgiver for store mængder nikkel. Nikkelforbuddet gælder kun metalgenstande der ved normal brug berører huden direkte.

Når voksne bruger kemikalier

De fleste børn elsker at hjælpe til i køkkenet, værkstedet eller udenfor i haven. Når børnene hjælper til, så håndter det farlige selv, og overlad det ufarlige arbejde til børnene.

Lad ikke husholdningskemikalier stå fremme, hvor børn kan få fat i dem

Rengøringsmidler

En række rengørings- og husholdningsprodukter bliver ofte placeret hvor de er nemt tilgængelige, for eksempel under køkkenvasken eller i lave skabe.

Alle rengørings- og husholdningskemikalier bør opbevares utilgængeligt for børn!

Bærer produktet en etiket med et orange faresymbol, er det særligt vigtigt at det opbevares utilgængeligt for børn, eventuelt i et aflåst skab. Selvom der skal være børnesikret lukning på mange af den slags produkter, er det ikke nogen garanti for at børn ikke kan åbne emballagen. Børnesikringen forsinker blot åbningen.

Nogle kosmetiske produkter til voksne kan være farlige i børns hænder. Disse produkter bør derfor opbevares utilgængeligt for børn.

Hårfarver indeholder for eksempel tit allergifremkaldende stoffer i en relativt koncentreret form.

Både hårafblegningsmidler og hårfjerningsprodukter kan virke stærkt irriterende på huden. Produkter der markedsføres som sprays, for eksempel deodoranter og hårlak, kan nemt komme i øjnene, hvis man ikke er opmærksom på at vende dem rigtigt.

Små klare olielamper der kan fyldes med lampeolie, er meget populære. Det førte tidligere til ulykkestilfælde, fordi børn havde drukket af den farvede lampeolie som de forvekslede med sodavand. Olien kan give kemisk lungebetændelse hvis den kommer ned i lungerne, og derfor har det siden 1984 været forbudt at sælge farvet lampeolie og farvepulver som tilbehør.

Hvis man bruger loppemidler på kæledyrene, er det vigtigt at gøre grundigt rent efter behandling. Selvom man skal sprøjte hvor dyret færdes, skal man ikke sprøjte steder hvor barnet er nødt til at opholde sig og derved får midlet direkte på sig. Det er for eksempel i sengen, på sofaen eller på de tilgængelige gulvflader.

Hvad angår myggemidler som af gode grunde skal i nærkontakt med huden, så nøjes med at smøre barnet der hvor myggene oftest stikker det vil sige ved anklerne og andre bare steder. Hvis huden bliver irriteret, skal man holde op med at bruge midlet.

I træværkstedet - der ofte er et lille tillukket rum - bør både voksne og børn bruge støvmasker for at undgå træstøv når der arbejdes. Dette gælder særligt hvis man arbejder med spånplader der kan indeholde formaldehyd. Spånplader med mærket E15 eller P25B har et meget lavt indhold af formaldehyd og bør derfor anvendes.

Maling, lak og lim

Maling, lak og lim kan have et højt indhold af organiske opløsningsmidler og andre sundhedsskadelige stoffer. Det kan give svimmelhed, hovedpine og luftvejsirritation og i ekstreme tilfælde skader på lever, nyrer og hjerne. På emballagen er risikoen ved produktet illustreret ved en MAL-kode. En høj MAL-kode betyder at stoffet er farligt.

MAL-koden består af to tal adskilt af en bindestreg. Tallet før bindestregen angiver produktets tendens til at fordampe. Det vil sige at risikoen for at blive udsat for indholdsstofferne via luftvejene er større jo større tallet er.

Hvis tallet er 2 eller derunder, må produkterne bruges indendørs. Hvis tallet er 3, må produkterne kun bruges til gulve og badeværelsesvægge samt udendørs. Hvis tallet er 4 eller derover, må produkterne kun bruges udendørs.

Tallet efter bindestregen viser hvor skadeligt stoffet er ved for eksempel indtagelse, hudkontakt og stænk i ansigtet. Jo højere tal des farligere stof.

Lak- og malingfjerner kan indeholde klorerede eller andre organiske opløsningsmidler og kan være skadelige at indånde.

Man kan bruge vandbaseret maling til alt malerarbejde indendørs såvel som udendørs. Indendørs bør man ikke bruge maling med organiske opløsningsmidler.

Biler

Når bilen har fået en undervognsbehandling, får man ofte en flaske med et afrensningsmiddel med hjem. Mange af de midler der bruges til afrensning af rustbeskyttelsesmidler som tectyl og lignende, indeholder petroleum og/eller opløsningsmidler. Lad ikke flasken ligge frit fremme hvor børn kan komme til at drikke af den. Selvom flasken har børnesikret lukning, er det ikke nogen garanti for at børn ikke kan åbne den.

Benzin- og oliedunke man selv fylder op, er ikke mærket med faremærker, eller har børnesikret lukning til trods for at både benzin og olie er giftigt for børn. Det gælder både dunke til plæneklippere, motorsave, bilen m.v.

Som privatperson må man maksimalt opbevare 25 liter brandfarlig væske, herunder benzin.

Flere forskellige regler og bekendtgørelser regulerer kemiske produkter, kosmetik og legetøj. De vigtigste bekendtgørelser der vedrører børneområdet er: '

Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj 1995

- om sikkerhedskrav til legetøj og produkter som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler

Indeholder blandt andet bilag om: Væsentlige sikkerhedskrav til legetøj, en liste over offentliggjorte standarder, krav om dokumentation samt specialregler om advarsler.

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 594 af 6. juni 2000

- om kosmetiske produkter

Indeholder blandt andet bilag om: Liste over stoffer der ikke må indgå i kosmetiske produkter, liste over stoffer der må anvendes under fastsatte begrænsninger og betingelser, liste over tilladte farvestoffer, liste over tilladte konserveringsmidler og liste over tilladte UV-filtre.

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 51 af 10. februar 1986, ændret ved bekendtgørelse nr. 156 af 3. marts 1994

- om narre- og flaskesutter

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 24 af 14. januar 2000

- om forbud mod salg og om mærkning af visse nikkelholdige produkter

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997, ændret ved bekendtgørelse nr. 380 af 19. juni 1998

- om blandt andet lampeolie

Miljø- og Energiministeriet bekendtgørelse nr. 830 af 30. oktober 1999

- om produkter til overfladebehandling

Hvad betyder mærkerne?

Miljøstyrelsens arbejde

Kemiske stoffer bevæger sig frit over grænserne - både som varer og forurening. Det er derfor nødvendigt med både en dansk og en international indsats på området. EU-samarbejdet er her helt centralt, da en stor del af kemikalieområdet i dag er reguleret via EU-regler. Dette gælder også for produkter til børn.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion kontrollerer at kemikalieloven med de tilhørende bekendtgørelser bliver overholdt. Det sker blandt andet gennem tilsyn, kampagner og udstedelse af påbud eller forbud.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion kan også kontaktes, hvis man har mistanke om ulovlige eller skadelige kemikalier i produkter. Dog ikke kemikalier i fødevarer og lægemidler.

Få mere at vide

Oplysning og vejledning

Læs mere

Alle miljøstyrelsens pjecer og rapporter kan rekvireres gennem Miljøbutikken enten gratis eller for et mindre beløb. En stor del kan også læses på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.