| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Dokumentation af interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen i boliger

5. Delprojekt III - Analyse af resultaterne fra indeklimamålingerne

5.1 Hvilke analyser er foretaget

Sideløbende med målingerne i boligerne er der foretaget en registrering af en række oplysninger om den enkelte bolig. Registreringen er foretaget ved hjælp af de spørgeskemaer, som er udviklet under delprojekt I, se afsnit 3. Spørgeskemaer er vedlagt denne rapport som bilag 1 og 2.

I samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet, AMI er der foretaget en statistisk analyse af materialet. Der er søgt efter statistisk signifikante sammenhænge mellem de fundne indeklimakoncentrationer og de registrerede oplysninger om boligerne.

5.2 Statistisk metode

Den statistiske analyse tager udgangspunkt i en antagelse af, at det er muligt at beskrive den resulterende koncentration af tetrachlorethylen i en bolig ud fra en baggrundskoncentration adderet med bidrag, som afhænger af boligtype, beskæftigelse, brug af kemisk rensning, udluftningsvaner etc. Modellen forudsætter normalfordelte data.

Den indledende analyse af datamaterialet viser, at logaritmen til måleresultaterne er normalfordelt.

Modellen kan således beskrives ved følgende udtryk:

(1)

Estimater af m og b _i er estimeret med PROC MIXED proceduren i SAS (alle variable behandlet som "Fixed effects").

Kriterier for at fjerne en variabel er, at koefficienten ikke er signifikant forskellig fra 0 (P>0.10) og at variablen ingen signifikant indflydelse har på modelfit (vurderet ved værdien af –2 RES LOG LIKELIHOOD, som er c ²-fordelt).

Kriterium for at acceptere den lineær model er, at residualerne er uafhængige af koncentrationsniveauet og er normalfordelte. Det første er vurderet grafisk, mens det sidste er testet med Anderson-Darling test (signifikanskriterium P<0.05).

Detaljerne i den gennemførte statistiske analyse er beskrevet i notat fra Arbejdsmiljøinstituttet, vedlagt som bilag 6.

5.2.1 Resultater

De gennemførte analyser viser signifikante effekter af boligtype og brug af kemisk rensning. Der er ikke umiddelbart påvist signifikant effekt af forekomsten af udluftningsventiler, når analysen omfatter hele materialet.

Hvis analysen af denne parameter er reduceret til kun at omfatte de boliger, hvor kemisk rensning anvendes, viser udluftningsventilerne en signifikant effekt med korrekt fortegn, dvs. forekomst af ventiler reducerer koncentrationen af tetrachlorethylen. Denne effekt er beskrevet ved vekselvirkningsleddet (b ₆ .Ventil1. T_period) i nedenstående model.

(2)

Analysen fører frem til følgende estimater:

Tabel 5.1
Estimater på baggrund af statistisk analyse af indeklimamålinger. Se også bilag 4.

I stedet for at regne i logaritmer kan ovenstående model formuleres som en multiplikativ model:

(3)

C = m ₀·f_{B_type}·f_ventil1·f_{T_period}·f_{Vekselvirkning}

Af tabel 5.2 kan aflæses, at der kan beregnes en baggrundskoncentration for parcelhuse uden brug af kemisk rensning på 0,027 µg/m³. Den tilsvarende værdi for lejligheder er 0,15 µg/m³.

Brug af kemisk rensning forhøjer koncentrationen af tetrachlorethylen i indeklimaet markant. For såvel parcelhuse som lejligheder øges koncentrationen med en faktor 9,8 i 14 dages perioden efter at det rensede tekstil er introduceret i boligen.

Udeluftventiler i boligen viser sig at reducere koncentrationen med en faktor som afhænger af placeringen af ventilerne. Ventiler i flere rum og ventiler tæt på målestedet reducerer koncentrationen mest. Effekten kan beskrives med faktoren 0,54^V_score, hvor V_score beregnes som summen af point for udeluftventiler, se også beskrivelsen i tabel 5.2.

Faktorernes størrelse fremgår af tabel 5.2.

Tabel 5.2
Estimaterne for faktoren i den multiplikative model. Faktorerne er givet med 90% konfidensinterval i paranteser. (*) 90% konfidensintervallet er 0.3 – 0.95. Se også bilag 4.

5.3 Diskussion

Den statistiske model viser, at baggrundskoncentrationen af tetrachlorethylen, dvs. koncentrationsniveauet i boligen uden brug af kemisk rensning er ca. 5 gange større i lejligheder end i tilsvarende parcelhuse. Dette kan forklares med en højere baggrundskoncentration i byområder, hvor lejlighedskomplekser typisk er beliggende sammenlignet med mere åbne områder, som landzone og parcelhuskvarterer. By- contra landzone viser ikke signifikante forskelle. Dette skyldes sandsynligvis, at der i materialet for byzone indgår data fra parcelhusområder, hvor baggrundskoncentrationen formodes at være lav.

Modellen viser videre, at introduktion af renset tøj i boligen fører til en forøgelse af tetrachlorethylenindholdet i indeluften, mens god udluftning af boligen tilsvarende reducerer indeklimakoncentrationen. Jf. litteraturgennemgangen i afsnit 4 er disse effekter forventelige.

Modellen viser således, at tilstedeværelsen af renset tøj kan føre til en knap 10 gange så høj koncentration sammenlignet med det upåvirkede baggrundsniveau, alt andet lige. Såfremt det antages, at der er tale om en lejlighed, hvor der er modtaget renset tøj betyder dette, at indeluftskoncentrationen af tetrachlorethylen når op på 0,027 · 5,6 · 9,8 = 1,5 m g/m³. Sammenlignes de målte koncentrationer af tetrachlorethylen i boligerne med luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m³ , ses det, at den målte koncentration udgør ¼ - af dette kvalitetskriterie. Det skal bemærkes, at der kan forventes højere koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet end det målte, såfremt der måles i de rum, hvor det rensede tekstil opbevares, eller såfremt der tilføres større mængder af tøj. Dermed kan marginen til luftkvalitetskriteriet mindskes væsentligt.

5.4 Konklusion- delprojekt III

Den statistiske model beskriver gennemsnitsniveauer. Som den matematiske model senere vil vise (afsnit 7) vil der også være situationer, hvor koncentrationen af tetrachlorehtylen i en bolig kan overstige luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m³.