| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier
Bilag 4: Beregning af emission fra rensemaskine
Dette afsnit er bl.a. udarbejdet på baggrund af samtaler, møder og forevisninger af
maskinleverandører, montører og Dansk Renseri Forening (DRF) samt diverse materiale fra
leverandører (Aktern), (Böwe, 1993), (Vaskemik).
Rensemaskinen ligner en traditionel tøjvaskemaskine men med indbygget tørretromle.
Processen foregår ved ekstraktion (udvaskning) af opløselige stoffer i tetrachlorethylen
ved atmosfæretryk under tilstedeværelse af luft. Maskinen består af
 | en rensetromle |
 | et luftcirkulationssystem med ventilator og ventiler |
 | et køleanlæg typisk med freon som kølemiddel |
 | evt. et kulfilter indbygget i rensemaskinen (luftkredsløbet) |
 | evt. et kulfilter på ånding (trykligning) i form af en kulpatron på 120 mm i diameter
x 1 meter i højden |
 | filtre med kul i væskekredsløbet (opsamling af farvestof) og i kontaktvandsanlægget
(opsamling af tetrachlorethylen) |
 | et væskecirkulationssystem med pumpe og ventiler |
 | en vandudskiller |
 | et destillationsapparat |
 | 2-3 tanke for opbevaring af hhv. renset og brugt tetrachlorethylen. |
Skyllebad
Tøjet, 10-25 kg kommes i tromlen. Lugen lukkes og der tilsættes 40-50 l
tetrachlorethylen fra opbevaringsbeholderen med brugt tetrachlorethylen. Der skylles i ca.
7 minutter. Tetrachlorethylen sendes til destillationsanlægget.
Filtrering
Der tilsættes 40-50 l destilleret tetrachlorethylen. Der gennemskylles ved cirkulation
af tetrachlorethylen i ca. 7 minutter, idet tetrachlorethylen sendes igennem et filter for
tilbageholdelse af snavspartikler. Væsketemperaturen er ca. 28 °C. Højere temperatur
fremmer processen men ødelægger farverne i tøjet.
Filteret er enten et tallerkenfilter eller et såkaldt økofilter, en nylondug evt.
papirfilter. Filteret renses efter 10-15 filtreringer ved rotation i tetrachlorethylen,
som derefter sendes til destillation. Der tilsættes renseforstærker, hvorpå snavset
bindes til tetrachlorethylen. Renseforstærkeren passerer filteret, men snavset bliver
hængende.
Tetrachlorethylen sendes til beholder med urenset tetrachlorethylen til brug for
skyllebad.
Centrifugering
Tøjet centrifugeres og tetrachlorethylen sendes til beholder for urenset
tetrachlorethylen.
Tørring
Tørringen foregår ved cirkulation af den i rensemaskinen værende luft. Der er oplyst
at være 0,5-1 m3 luft i maskinen. Efterfølgende regnes med 1 m3.
Tørringen starter med en afrimning af kølefladen.
Derefter opvarmes luften i 2 trin. 1. trin er køleanlæggets kondensator, 2. trin er
en varmeflade enten dampopvarmet eller varmtvandsopvarmet. Luften opvarmes til ca. 75 °C.
Tørringen sker ved at tøjet gennem- eller omkringblæses af tørreluften og det i
tøjet værende vand og tetrachlorethylen fordamper og blandes med tørreluften.
Den nu befugtede luft (både af vand og tetrachlorethylen) kan ikke vedblivende optage
mere og sendes derfor henover en køleflade. Ved afkølingen udkondenserer en del af vand-
og tetrachlorethylendampene, og dråberne udskilles ved afbøjning og gravitation. Efter
kølefladen er luften ca. 20 °C. Luften kan igen efter opvarmningen optage flere dampe.
Før kølefladen passerer luften et fnugfang. Dette renses typisk en gang om dagen ved
åbning til det fri.
Tørringen varer i ca. 20-30 minutter. Der afsluttes med en nedkøling af luften idet
kølefordamperens temperatur sænkes til mætningstemperaturen ved kompressorens sugetryk.
Luften cirkuleres i ca. 4 minutter.
Afslutning
Hvis der er installeret kulfilter i rensemaskinen, sendes luften efter køleren igennem
dette for yderligere at sænke tetrachlorethylenindholdet i luften før lugen åbnes.
På maskiner uden kulfilter (både hovedgruppe 2 og 3) startes ventilatoren og
cirkulationen stoppes, men luften sendes via et udluftningsspjæld og et udluftningsrør
til det fri, mens lugen åbnes og tøjet tages ud.
På nogle maskiner er det ikke muligt at åbne lugen før tørreprocessen er afsluttet
og koncentrationen i tromlen er reduceret.
Tidsforbrug
Den forbrugte tid er 60-80 minutter og der renses 6-8 portioner tøj om dagen.
Destillation
Tetrachlorethylen fra skyllebadet og fra filterrensningen sendes til
destillationsanlægget, hvor den opvarmes til sit kogepunkt 119-122 °C. Tetrachlorethylen
fordamper og urenhederne bliver tilbage. Tetrachlorethylendampene ledes til en kondensator
kølet med vand, kondenserer og løber via en vandudskiller til beholderen for renset
tetrachlorethylen. Det er ikke muligt at afdampe al tetrachlorethylen fra urenhederne idet
noget da vil gå over i den rensede tetrachlorethylen og give en mislugt og evt. misfarve.
Koncentrationen af tetrachlorethylen vurderes at være ca. 50 %. Derudover har nogle
rensemaskiner et system til yderligere afdampning af tetrachlorethylen, således at
koncentrationen nedbringes til ca. 40 %. Det sker ved åbning af en hane med direkte
damptilførsel til destillationsresterne. Herved stiger temperaturen, da dampen er ca. 150
° C og en del tetrachlorethylen vil fordampe fra destillatet
og dermed mindske indholdet i affaldet. Ulemperne ved metoden til opkoncentreringen kan
være en spaltning af tetrachlorethylen, og er ikke så meget brugt på nyere
rensemaskiner med et lavt forbrug af tetrachlorethylen.
Slammet pumpes enten ud med cirkulationspumpen eller drænes ud afhængig af metoden.
Der udpumpes ca. en gang om dagen eller drænes et par gange om måneden. En gang om ugen
eller hver 14. dag, er det nødvendigt at åbne destillationsapparatet for yderligere
rensning. Der findes emissionsfrit påfyldning af tetrachlorethylen og ligeledes
emissionsfri tømning af slam og destillation.
Vandudskilleren virker ved gravitationsseparation i en lille beholder, hvor den tunge
tetrachlorethylen lægger sig i bunden og vandet flyder ovenpå og pga. den konstruktive
udformning løber ud af sig selv ved overløb. Kontaktvand opsamles som affald. Der findes
endvidere system til rensning af kontaktvand.
Kulfilter
I kulfilteret i rensemaskinen adsorberes tetrachlorethylendampene og pakker sig som var
det en væske. Kulfilteret bliver mættet med tiden og kan derefter ikke adsorbere mere
damp. Derfor skal kulfilteret renses. Dette gøres ved periodisk cirkulation af luften i
maskinen, idet kulfilteret opvarmes vha. en dampspiral til ca. 90 °C og luften afkøles
af køleanlægget. Derved genvindes tetrachlorethylen.
1.2 Emission af tetrachlorethylen
Tetrachlorethylen kan emittere til omgivelserne ved de i tabel 1 beskrevne aktiviteter.
Tabel 1
Aktiviteter hvor der kan ske en emission af tetrachlorethylen
Aktivitet |
Beskrivelse |
Frekvens |
Ifyldning af tetrachlorethylen på
maskinen |
Dette kan gøres enten ved pumpning fra
tromle med tetrachlorethylen vha. maskinens pumpe eller ved manuel aftømning af lille
dunk inde i rensetromlen, eller der kan anvendes automatisk emissionsfri påfyldning |
3-4 gange om året |
Åbning af luge for udtagning af tøj. |
Ved åbning af lugen og udtagning af
tøjet bliver en del af luften i maskinen skiftet ud. Selvom der er kulfilter i
rensemaskinen har luften et indhold (befugtet med) af tetrachlorethylen
I tøjet vil der dels være poreluft indeholdende tetrachlorethylen
men også tetrachlorethylen hygroskopisk bundet til tøjet |
35 gange pr. uge |
Udpumpning af slam /udtagning af slam |
Der udtages 200-600 l slam om året. Der
findes et emissionsfrit system |
5 gange pr uge hvis der er pumpe ellers
hver anden uge |
Rensning af fnugfang. |
Ligesom ved åbning af lugen vil åbning
af renselem for fnugfang medføre en minimal udskiftning af luften. |
5 gange pr. uge |
Rensning af destillationsapparat |
Ved rensningen vil væskeformig
tetrachlorethylen afdampe til omgivelserne. Der findes dog også et emissionsfrit system. |
1 gang pr. uge hvis der er pumpe ellers
hver anden uge |
Udsugning |
Anvendes udsugning under lugeåbningen
trækkes luft befugtet med tetrachlorethylen ud til det fri evt. via kulfilter |
35 gange pr. uge |
Kontaktvand |
Hvis tetrachlorethylen og vand ikke er
separeret ordentligt vil der udtages væskeformig tetrachlorethylen sammen med vandet |
Løbende |
Da maskinen arbejder med skiftende driftstemperaturer vil der opstå skiftevis et lille
overtryk og et lille undertryk i maskinen. Evt. utætheder vil derfor tillade befugtet
luft at trænge ud. Utæthederne vil typisk være ved lugen og renselem for fnugfang, samt
udluftningsspjæld.
En mulig ukontrolleret hændelse er gennemtæring i stigerøret fra destillatoren
hvorved mættede tetrachlorethylendampe slipper ud til omgivelserne. Andre hændelser,
hvor der kan ske udslip er under reparation, utæthed i afkast fra rensemaskine og nedbrud
på rensemaskinen.
1.2.1 Tetrachlorethylen, vand og tøj
Stofdata iflg. VDI Värmeatlas 1988 er vist i tabel 2 for tetrachlorethylen (C2Cl4)
og vand.
Tabel 2
Stofdata for tetrachlorethylen og vand (VDI Värmeatlas 1988)
Væske |
Tetrachlorethylen |
Vand |
Densitet |
1630 kg/m3 |
1000 kg/m3 |
Kogepunkt |
121,2 °C |
100 °C |
Frysepunkt |
-22,2 °C |
0 °C |
Fordampningsvarme |
209 kJ/kg |
2500 kJ/kg |
Molvægt |
165,8 kg/kmol |
18 kg/kmol |
Lugtgrænse * |
Ca. 37 mg/m3 luft |
|
Opløselighed i vand ved 20 °C ** |
0,016 vægt % |
|
|
Kilde: |
* Oplyst af en maskinleverandør
** Iflg. Passat Böwe (Böwe, 1993) |
Mætningspunkter i luft for henholdsvis tetrachlorethylen og vand er vist i tabel
3.
Tabel 3
Mætningspunkter i luft for tetrachlorethylen og vand
Temperatur °C |
kg tetrachlorethylen / kg luft |
kg vand / kg luft |
50 |
0,5 |
0,085 |
25 |
0,15 |
0,021 |
0 |
0,03 |
0,0035 |
Kilde: Beregningsmetode fra VDI Värmeatlas
Tøj
Tøjet der renses indeholder væske hygroskopisk bundet til tøjet og i den
poreluft, der er i tøjet.
Fibrene i tøjet, hvad enten det er natur eller kunstige stoffer, er 10-30 m m i diameter og har en densitet på ca. 1,3 g/cm3.
Udover de porer der er mellem fibrene i det vævede stof vil der også være luft imellem
stoflagene. Det vurderes at 1 kg tøj indeholder 0,0025 m3 luft, svarende
til en porøsitet på 70%.
Ved en charge på 16 kg tøj vil der da være 0,04 kg luft indeholdt i tøjet.
Denne luftmængde indeholder tetrachlorethylen i varierende mængder afhængigt af
rensemaskinen (se afsnit 1.4 og 1.5).
Tørrings- og køleforløb er i figur 1 beregnet på basis af et t-X-diagram for
tetrachlorethylenfugtig luft. Diagrammet er udført på basis af en beregningsmetode for
mætningspunkter fra VDI Värmeatlas, t er temperaturen, og X er
tetrachlorethylenfugtigheden i luften og angives i kg tetrachlorethylen pr kg tør luft.
Den krumme linie er tetrachlorethylens mætningslinie i luft. Hvis temperaturen bliver
lavere end denne linie udkondenseres tetrachlorethylen.

Figur 1
Luftens temperatur og indhold af tetrachlorethylendampe under tørreprocessen
1.3.1 Uden kompressorkøling
Tørring
Iflg. oplysninger afkøles luften efter tørringen til 20 °C, hvorved en del
tetrachlorethylen og vand udkondenserer. Forudsættes luften at være mættet med hhv.
tetrachlorethylen- og vanddamp (relative fugtighed = 100%) vil indholdet i luften være
som vist i tabel 4.
Tabel 4
Luftens indhold af tetrachlorethylen under tørreprocessen med vandkøling
Mættet luft ved 20 °C |
Tetrachlorethylendamp |
Vanddamp |
x kg/kg |
0,11 |
0,015 |
mg/m3 (ved 20°C) |
88000 (0,088 kg/m3) |
12000 (0,12 kg/m3) |
ppm |
19300 |
23600 |
Luften med dette indhold af tetrachlorethylen og vand opvarmes før tørringen til 75
°C, hvorved den relative fugtighed falder til <10%. Hvis tetrachlorethylen ikke er
kemisk bundet til tøjet, hvad den ikke formodes at være, kan tørringen effektueres.
Når der ikke udskilles væske længere ved afkølingen til 20 °C (tørrekontrol)
fortsætter tørringen en fastindstillet tid, hvorefter tørringen er effektueret, og
længere tørring har ingen effekt.
Tøjet vil under tørringen have en temperatur, der som minimum er
mætnings-temperaturen på 42 °C.
Den øverste fuldtoptrukne skrå linie i figur 1 er luftens temperatur under
tørreprocessen, hvor den optager tetrachlorethylendampe samtidigt med at den afkøles.
Den kan ikke afkøles til mindre end til 42 °C, men vil næppe afkøles til mindre end
45-50 °C i første fase af tørringen. Tøjet vil få en temperatur på 42 °C så længe
tetrachlorethylen kan fordampe frit (1. fase), men den sidste rest er bundet hygroskopisk
og af kapillarrør og fordamper først ved en højere temperatur i tøjet (2. fase).
Damptrykket af tetrachlorethylen i tøjet skal være højere end tetrachlorethylen-trykket
i luften, derfor vil tøjets temperatur til sidst også blive højere sandsynligvis 45-50
°C og tørreluftens temperatur tilsvarende lidt højere.
For en maskine uden kompressorkøling indtages frisk luft til udluftning (afkøling).
Indholdet af tetrachlorethylen i denne luft kan ikke umiddelbart beregnes. Den anslås på
baggrund af leverandøroplysninger til 1 % af tøjets vægt, dvs. 10 g/kg tøj. Denne
værdi er dog forbundet med stor usikkerhed.
1.3.2 Tørring med kompressorkøling
Maskiner med integreret køleanlæg opvarmer og køler luften vha. et køleanlæg
integreret i maskinen. Anlæggets kondensator benyttes til en første opvarmning af
tørreluften og fordamperen til nedkøling af tørreluften efter optagelse af
tetrachlorethylen dampene under tørreprocessen.
Nedkøling
Efter tørringen afkøles luften yderligere for at udkondensere flere
tetrachlorethylendampe og samtidigt køle tøjet ned.
Kølemediet i køleanlægget er typisk freon 22 med et sugetryk på 1 bar. Dette giver
en køleflade på ca. 30 ° men luften oplyses afkølet til 10 °C.
Luftens indhold af tetrachlorethylen ved mætningspunktet -10 °C er vist i tabel 5.
Tabel 5
Luftens indhold af tetrachlorethylen ved mætningspunktet -10 °C
Mættet luft ved -10 °C |
Tetrachlorethylendamp |
x kg/kg |
0,017 |
mg/m3 (ved 20°C) |
13600 (0,136 kg/m3) |
ppm |
3034 |
Når den kolde luft passerer tøjet med varm mættet luft vil der ske en opblanding
under mætningslinien. Derved udkondenserer noget af blandingens dampe. Det meste bliver
sandsynligvis hængende i tøjet og lidt af det befugter den kolde luft, så dennes
dampindhold i luften stiger lidt. Den skrå stiplede linie på figur 2 viser opblandingen.
Restindholdet i tøjet vil være et eller andet sted på den skrå stiplede linie.

Figur 2
Tørring og nedkøling af luft indeholdende tetrachlorethylen
Restindhold i tøj
De skønnede 0,04 kg luft i tøjet indeholder efter tørringen ca. 0,3 kg
tetrachlorethylen pr kg luft og dermed ligeledes 0,3 kg /kg efter nedkølingen som en
blanding af væske og damp.
Tetrachlorethylenindholdet i tøjet ved udtagningen er dermed ca. 0,012 kg pr charge
eller ca. 0,75 g/kg tøj (for en rensemaskine med kompressorkøling).
Efter rensning presses tøjet under tilsætning af (vand)damp. Derved frigives en stor
del af restindholdet af tetrachlorethylen i tøjet, idet varmen fordamper
tetrachlorethylen stærkt hjulpet af dampen (stripningseffekt).
Iflg. oplysninger viser tyske målinger fra 1993 at tetrachlorethylenindholdet i tøj
udleveret til kunden er 0,2-0,9 g/kg.
Lugeåbning
Når lugen åbnes suger maskinens ventilator ny luft ind gennem lugen og gammel
luft til det fri. Det skønnes at luften dermed udskiftes næsten 100 %.
Med 1 m3 luft i en maskine uden kompressorkøling vil der med et
tetrachlorethylen indhold på 88.000 mg/m3 emitteres 0,088 kg pr charge eller 6
g/kg tøj, som sendes til afkast.
For en maskine med kompressorkøling og et tetrachlorethylen indhold på 13.600 mg/m3
emitteres 0,014 kg pr charge eller 0,9 g/kg tøj, heraf 0,1 g/kg tøj til rummet.
Værdierne er desuden anført i tabel 6 og 7 sammen med de øvrige emissioner.
1.5 Med kulfilter
Maskiner med integreret kulfilter renser luften efter afkølingen. Tyske krav til
indhold i tromlens luft er 2 mg/m3 luft eller mindre. Luften renses ved at den
cirkuleres igennem et kulfilter ved ca. 30 °C, hvorved tetrachlorethylen bliver
adsorberet på kullene.
Det vil også have en reducerende effekt på tetrachlorethylen, der er i tøjet efter
køling, idet den i kulfilteret rensede luft samtidigt cirkuleres gennem tøjet hvorved
den relativ "fugtige" luft i tøjet udskiftes.
Pga. den lave lufttemperatur er tørreeffekten på tøjet begrænset. Når det kun har
begrænset effekt skyldes det, at den udkondenserede tetrachlorethylen i tøjet er kold og
luften er relativ kold, hvorved fordampning fra tøjet foregår meget langsomt. Samtidigt
virker tøjet som en slags kulfilter som adsorberer bedre jo koldere tøjet er. Meget lang
tids cirkulation af luft gennem tøjet og filteret vil selvfølgelig tørre tøjet.
Der regnes med 0,6 g tetrachlorethylen pr kg tøj i tøjet ved udtagningen.
Ved lugeåbningen skønnes ca. 15 % af luften at udskiftes til rummet. Med 2 g
tetrachlorethylen pr m3 luft emitteres således 0,3 g tetrachlorethylen pr
charge eller 0,02 g pr kg tøj.
Før kulfilteret er tetrachlorethylen indholdet 14 g/m3 luft (mættet),
hvilket så skal adsorberes på kullene.
Normalt kan kullene adsorbere ca. 25-50 % af deres vægt, og der skal adsorberes 14 x 7
= 100 g om dagen.
For at kullene skal adsorbere tetrachlorethylen kræves at al luften skal blæses
igennem og at der er tilstrækkelig opholdstid mellem kullene. Et kulfilter af den
størrelse, der er integreret i en rensemaskine, kan iflg. leverandørerne af
rensemaskiner, reducere luftens tetrachlorethylen indhold til mindre end 1 mg/m3.
Der er typisk 10-25 kg kul i en rensemaskine, hvilket betyder at kullene skal
regenereres efter 40-100 charge.
Ved gennemblæsning af luften specielt under regenerering kan medrives lidt af kullene
ligesom en fuldstændig regenerering ikke kan finde sted. Udskiftning af kul kan derfor
være påkrævet periodisk.
Tøjet indeholder snavs som olie/fedt, og der tilsættes div. additiver for at fjerne
vandopløseligt snavs.
Den forurenede tetrachlorethylen fra skyllebadet destilleres for at slippe af med
urenhederne. Remanensen (slam) fra destillationen indeholder iflg. oplysninger fra
branchen 30-50 % tetrachlorethylen. Ifølge Kommunekemi er der tale om et gennemsnit på
35% (Kommunekemi, 2001).
Hvis stigerøret fra destillatoren tæres igennem vil der pga. overtrykket i
destillatoren blæse rene tetrachlorethylendampe ud til det fri.
Rensemaskine
For hver cyklus varmes luften op til 75 °C, men kun en mindre del af luften i
maskinen opnår denne temperatur, idet der efter tørringen er ca. 50 °C og efter
kølefladen ca. 20 °C.
Opvarmes fra 20 °C giver dette en volumenforøgelse på (273+50)/(273+20) = 1,1
svarende til 10 %. Hvis maskinen ikke er tæt mister den ca. 0,1 m3 luft eller
0,125 kg luft. Under tørringen er der mellem 0,11 og 0,35 kg tetrachlorethylen pr kg
luft, hvilket bevirker at der mistes 0,013 til 0,04 kg tetrachlorethylen pr charge hvis
maskinen ikke er tæt, i gennemsnit 0,025 kg tetrachlorethylen. En åbning svarende til et
hul med en diameter på 1,5 mm vil udlede denne volumenforøgelse i løbet af 15 minutter
(0,025 kg pr. charge).
Destillationsapparat
Efter destillationen er destillationsbeholderen fyldt med rene dampe ved ca. 120
°C. Når der senere tilføres urent tetrachlorethylen igen køles apparatet af til 35-40
°C samtidigt med at noget af volumenet fyldes op. Det skønnes at ca. 100 l
tetrachlorethylendamp fortættes fra 120 til 40 °C. Dampvolumenet reduceres dermed fra
100 til 80 l og der suges 20 l luft ind.
Hvis maskinen ikke er tæt vil luften fortrænges igen når næste destillation
begynder. Sker det under tørring vil tetrachlorethylen indholdet være 0,11-0,35 kg pr kg
luft hvorved der mistes 0,002-0,006 kg tetrachlorethylen pr charge, der regnes med 0,005
kg pr charge.
Slambeholder
I den beholder hvor slammet opbevares vil der ved 25 °C være 2 vægt %
tetrachlorethylen i luften. Ved 50 °C vil der være 10 vægt %, forudsat at der er låg
på.
For hver 200 l slam der fyldes i tromlen vil der fortrænges 200 l luft og dermed 4-20
g tetrachlorethylen. Der regnes med 10- 30 g på årsbasis. Der findes et emissionsfrit
system til tømning af slambeholder.
Der forudsættes renset gennemsnitlig 6 charge i 275 dage = 1650 charge om året, og
med en 16 kg charge maskine. Årsforbrug og emissioner for 16 kg rensemaskine uden
kompressorkøling (hovedgruppe 3) er beregnet i tabel 6 og med kompressorkøling i tabel
7.
Tabel 6
Beregnet årsforbrug og emissioner for en 16 kg rensemaskine i hovedgruppe 3
Aktion |
Forbrug pr charge |
Forbrug pr år |
Forbrug pr kg renset tøj |
Emission total |
Emission til indeluft |
Udtagning med tøj |
0,014 kg |
24 kg |
0,9 g |
24 kg |
24 kg |
Emission ved lugeåbningtørring |
0,088 kg |
145 kg |
6 g |
145 kg |
15 kg |
Aftræk ved eftertørring |
|
|
10 g (anslået 1 % af tøjets vægt) |
|
|
Ånding fra maskine |
0,03 kg |
50 kg |
2,0 g |
50 kg |
|
Destillation |
0,16 kg |
265 kg |
10 g |
0,01-0,03 kg |
0,01-0,03 kg |
I alt |
|
484 kg |
28,9 g |
219 kg |
39 kg |
Tabel 7
Årsforbrug og emissioner for 16 kg rensemaskine i hovedgruppe 2
Aktion |
Forbrug pr charge |
Forbrug pr år |
Forbrug pr kg renset tøj |
Emission total |
Emission til indeluft |
Udtagning med tøj |
0,012 kg |
20 kg |
0,8 g |
20 kg |
20 kg |
Emission under lugeåbning |
0,014 kg |
23 kg |
0,9 g |
23 kg |
2 kg |
Ånding fra maskine |
0,03 kg |
50 kg |
2,0 g |
50 kg |
|
Destillation |
0,16 kg |
265 kg |
10 g |
0,01-0,03 kg |
0,01-0,03 kg |
I alt |
|
358 kg |
13,7 g |
93 kg |
22 kg |
Årsforbrug og emission er anført for en rensemaskine med kulfilter og
kompressorkøling (hovedgruppe 1) i tabel 8.
Tabel 8
Årsforbrug og emissioner for en 16 kg rensemaskine med kulfilter i
hovedgruppe 1
Aktion |
Forbrug pr charge |
Forbrug pr år |
Forbrug pr kg renset tøj |
Emission total |
Emission til indeluft |
Udtagning med tøj |
0,008 kg |
13 kg |
0,6 g |
13 kg |
13 kg |
Emission under lugeåbning |
0,0003 kg |
0,5 kg |
0,02 g |
0,5 kg |
0,5 kg |
Destillation |
0,16 kg |
265 kg |
10 g |
0,01-0,03 kg |
0,01-0,03 kg |
I alt |
|
278 kg |
10,6 g |
13,5 kg |
13,5 kg |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |