|
Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier 1 IndledningI slutningen af 2000 blev der sat fokus på, at anvendelsen af tetrachlorethylen i renseridrift i beboelsesejendomme kan medføre en påvirkning af indeklimaet i tilstødende nabolejligheder. Der blev målt værdier langt over luftkvalitetskriteriet. På den baggrund igangsatte Miljøstyrelsen dette udredningsprojekt i starten af februar 2001 for bl.a. at belyse, om luftkvalitetskriteriet på 0,0002 mg/m3 kunne opfyldes i nabolejligheder til renserier. Sideløbende gennemføres to andre relaterede projekter, der dels omhandler dokumentation af interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen i boliger, og dels omhandler en vurdering af niveauet af luftkvalitetskriteriet . Sidstnævnte projekt resulterede i, at luftkvalitetskriteriet blev ændret til 0,006 mg/m3. Værdierne fra de gennemførte indeklimamålinger rundt omkring i landet er dog fortsat højere end det nye luftkvalitetskriterie. Det vurderes derfor at være nødvendigt at gennemføre emissionsbegrænsende foranstaltninger på hovedparten af de danske renserier, der er placeret i beboelsesejendomme. Den centrale del i denne rapport er derfor også en række forslag til konkrete forbedringsprojekter. Udredningsarbejdet har været afgrænset til at omfatte renseriernes luftformige emissioner af tetrachlorethylen og ikke emissioner i form af spildevand og affald og de miljømæssige konsekvenser, der omhandler jord- og grundvandsforurening. Det betyder dog ikke, at disse kilder og miljøpåvirkninger ikke er væsentlige, og renserierne skal naturligvis også tage hånd herom. Ud over Miljøstyrelsen er målgruppen primært renserier og tilsynsmyndigheder, men også Dansk Renseri Forening (DRF), rådgivere og målefirmaer hører til målgruppen. 1.1 BaggrundMiljøstyrelsen udpegede i maj 2000 renserier som et af årets tilsynstemaer. Der blev på den baggrund igangsat en række initiativer rundt om i kommunerne. Bl.a. nedsatte Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Søllerød og Gladsaxe kommune en arbejdsgruppe, som har udarbejdet et udkast til arbejdsrapport om kommunal miljøregulering af renserier (Gentofte kommune, 2000). MLK Fyn har ligeledes udarbejdet en rapport (MLK Fyn, 1999). Indsatserne har resulteret i påbudssager for flere renserier primært hvad angår overskridelse af luftkvalitetskriteriet i nabolejligheder til de pågældende renserier. Det er især de væsentlige overskridelser af det fastsatte luftkvalitetskriterie, der blev målt i november 2000 i 9 lejligheder, der har ført til, at Miljøstyrelsen ønskede at gennemføre et udredningsprojekt med henblik på begrænsning af emission af tetrachlorethylen fra renserier. Miljøstyrelsen vurderer indeklimaproblemerne som akutte og var bekymret for, om der også er problemer med andre renserier i landet. De efterfølgende målinger, der umiddelbart er kendskab til, har alle vist overskridelser i forhold til luftkvalitetskriteriet. (Frederiksberg Kommune, 2001), (Gladsaxe Kommune, december 2000), (Gladsaxe Kommune m.fl., 2000), (Miljø-Kemi, 2001), (Miljøkontrollen, 2001). Tetrachlorethylen, som anvendes af størsteparten af renserier i renseprocessen, er klassificeret som sundhedsskadeligt og kræftfremkaldende stof (carc 3 og mulighed for varig skade). Stoffet er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Luftkvalitetskriteriet er 0,006 mg/m3 (Miljøstyrelsen, april 2001) og B-værdien er 0,01 mg/m3 (Miljøstyrelsen, 1996). 1.2 FormålRapportens formål er at belyse muligheder for begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier, så luftkvalitetskriteriet kan overholdes i nabolejligheder. Derudover er der i rapporten lagt vægt på, at problemstillingen omkring tetrachlorethylen vurderes ud fra en helhedsbetragtning, således at de anførte løsningsmuligheder og vurderinger samtidigt omfatter overholdelse af B-værdien for tetrachlorethylen. Et andet formål er endvidere at give renserierne mulighed for at udarbejde både en kort- og langsigtet handlingsplan - således at renserierne på forhånd forholder sig til fremtidsperspektivet for anvendelse af tetrachlorethylen i renseribranchen. 1.3 LæsevejledningAfhængig af den målgruppe læseren tilhører, kan der være forskel på hvilke dele af rapporten, der vurderes som relevant/interessent. Her skal blot gives to eksempler på veje som læseren kan vælge at følge:
|
