| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Forekomst af Legionella i varmvandssystem
En teknisk karakteristik af anlæg og ejendomme fremgår af de følgende afsnit samt af
oversigtsskemaet i bilag A. Hvert anlæg er angivet med en bogstavskode.
3.1 Kategorier af ejendomme
Undersøgelsen har lagt størst vægt på beboelsesejendomme. De øvrige kategorier er
udvalgt for at få et indtryk af andre anlæg. Her kan der typisk i weekends og
ferieperioder være lukket eller et meget lavt forbrug. De to idrætsanlæg er specielle,
fordi anlæggene via blandebeholdere direkte forsyner bruserum med vand ved
badetemperatur.
Tabel 3.1.1
Anvendelseskategori af de 22 udvalgte ejendomme
Beboelse |
13 |
Skole* |
2 |
Idræt, bad. |
2 |
Plejehjem |
2 |
Div. kategori: |
|
Børneinstitution |
1 |
Virksomhed |
2 |
* De to separate skoleanlæg er fra samme skole - en idrætshal og en bygning med
undervisningslokaler.
3.2 Alder af bygninger og anlæg
Den gennemsnitlige alder (og variation) for bygninger og alternativt for
varmtvandsbeholdere (VVB) eller varmevekslere (VX) er:
Tabel 3.2.1.
Gennemsnitlig alder (og variation)
|
Bygning |
VVB/VX |
Beboelse |
|
15 år ( 1 - 40) |
Øvrige ejend. |
|
|
Særligt for de ældste ejendomme, kan alderen af de tekniske anlæg på grund af
ombygninger være yngre end bygningerne.
I to beboelsesejendomme (HA, VI) er dele af ledningssystemet udskiftet inden for det
sidste år, og i én er der totalrenoveret til kobberrør for 4 - 8 år siden (BRU). Den
enkelte ejendom (NAN) med rustfri stålrør er 1 år gammel.
3.3 Anlæggenes størrelse,
antal brugere
Det gennemsnitlige antal lejligheder og beboere (og variation) i beboelsesejendommene
er:
Tabel 3.3.1
Gennemsnitligt antal lejligheder og beboere og (variation) i
beboelsesejendommene
|
Lejligheder |
Personer |
Beboelse |
130 (40-290) |
270 (60-600) |
I begge plejehjem er der ca. 50 lejligheder og 50 beboere ekskl. personale. På skolen er
der ca. 500 elever. På de øvrige anlæg er antallet af brugere og badende ikke vurderet.
3.4
Typer af anlæg, størrelse af beholder og vandets opholdstid
I beboelsesejendommene er der seks anlæg med én varmtvandsbeholder (VVB), hvoraf de
fire har en forvarmeveksler (tre som ladekreds). Her opretholdes temperaturen ved
cirkulation, da der ikke er nogen varmeflade i selve beholderen. Et anlæg har tre små
VVB i parallel og fire anlæg har 2 - 3 VVB i serie, hvor der typisk må regnes med, at
der kun forvarmes i den ene beholder til 35-45°C. To anlæg er uden beholder, og her
opvarmes der alene med to varmevekslere (VX) i serie (VI,UT).
I de øvrige ejendomme er der to idrætsanlæg med 2 - 3 beholdere, hvor den ene er en
blandebeholder med vand ved badetemperatur, ca. 38°C. Et plejehjem har to VVB og 6
øvrige anlæg én VVB.
Tabel 3.4.1
Gennemsnit af VVB-volumen (og variation) samt den gennemsnitlige opholdstid af vandet i
VVB, beregnet på basis af årsforbruge.
|
VVB-volumen
gennemsnit |
Variation |
Opholdstid
gennemsnit |
Variation |
Beboelse |
5 m3 |
1 19 m3 |
10 timer |
5 30 timer |
Øvrige ejend. |
3 m3 |
0,1 - 6 m3 |
60 timer |
5 240 timer |
For kategorien "øvrige ejendomme" er de to skoleanlæg, med opholdstider på
240 og 170 timer, med til at øge gennemsnittet væsentligt. Ellers er det for de øvrige
omkring 20 timer. På andre anlæg end beboelse og plejehjem må man regne med, at
opholdstiden i weekends og ferier kan være væsentligt højere. For skoleanlæggene kan
opholdstiden i juli måned, hvor forbruget typisk er meget lavt, måske være flere uger.
3.5 Diverse, elektrolyse og
ledninger
Femten af de 22 anlæg har installeret såkaldt elektrolyseanlæg for at modvirke
korrosion af rør og VVB. Heraf er tolv traditionelle anlæg, dvs. hvor der kan dannes
relativt meget slam i VVB, der normalt skal udslammes 1 - 2 gange om ugen. De sidste tre
er af den nyere type katolyseanlæg, der udvikler meget lidt slam. Det bemærkes, at det
ene katolyseanlæg er blevet installeret på et kobberrørsanlæg med det formål at danne
belægninger på rørene og derved reducere kobberoptagelsen i vandet.
Driftsforholdene for elektrolyseanlæg skal være tilpasset vandforbruget i
varmtvandssystemet, således at der opløses aluminium svarende til at neutralisere
aggressiviteten i vandet. Samtidig hermed er kalkindholdet i vandet årsag til, at der
dannes slam, og det vides at en overdosering fra elektrolysen medfører ekstra meget slam.
Næsten alle anlæg har galvaniserede stålrør (varmforzinkede). Der er to anlæg med
kobberrør og et med rustfri stålrør. På enkelte anlæg er der eller kan der på grund
af ombygning forekomme korte afgreninger af plastrør (PEX) til tapsteder.
I alle anlæg, bortset fra et relativt lille system i en børneinstitution (HY), er der
et cirkulationssystem af ledninger, således at vand fra de ydre ender af
forsyningsstrengene hele tiden cirkulerer retur til boilerrum for genopvarmning i VVB
eller VX. Fra de sidste korte afgreninger til tapstederne er der normalt ikke cirkulation,
og her kan vandet stå stille og blive afkølet. Der kan på anlæg være stor forskel på
effektiviteten af cirkulationen. Derudover har omfanget og effektiviteten af
rørisoleringen overalt i systemet stor betydning.
3.6 Vandets temperaturer
Vandtemperaturen målt i boilerrum:VVB eller til net varierede fra 37° C til 60° C. I
cirkulations-returvandet var variationen fra 35° C til 56° C, og fra tapstederne var variationen fra 25°
C til 55° C (se figur 3.6 A, B og C). I tabel 3.6.1 angives
den gennemsnitlige vandtemperatur og variationen mellem anlæggene for
beboelsesejendommene. For de øvrige kategorier med kun et eller to anlæg, angives ikke
noget gennemsnit. De angivne temperaturer er målt i boilerrum: VVB eller til net, i
cirkulationsreturvandet og fra et tapsted efter opnåelse af stabil temperatur efter 1-4
min. tapning.
For beboelse varierede temperaturen i boilerrum fra 50° C
til 58° C, gennemsnittet var 54°
C. Ved tapsteder lå temperaturen fra 39° C til 51° C, gennemsnittet var 48° C.
Tabel 3.6.1
Målte temperaturer for de forskellige kategorier af ejendomme, for beboelse gennemsnit
og (variation) for anlæggene, for de øvrige kategorier med et eller to anlæg vises kun
(variation)
|
|
Vandtemperatur
°C |
|
|
|
Gennem- snit |
(variation) |
|
Beboelse
|
VVB |
54 |
(50 58) |
|
Cirkul. retur |
48 |
(40 53) |
|
Tapsted |
48 |
(39 51) |
(1-2 min. tapn) |
Skole
|
VVB |
- |
(50/60 57)* |
|
Cirkul. retur |
- |
(45 - 50) |
|
Tapsted |
- |
(25/50 53)* |
(1-4 min. tapn) |
Idræt, badetemp.
|
VVB |
- |
(37 38) |
|
Cirkul. retur |
- |
(35 37) |
|
Tapsted |
- |
(36 38) |
(2 min. tapn) |
Plejehjem
|
VVB |
- |
(48 60) |
|
Cirkul. retur |
- |
(43 56) |
|
Tapsted |
- |
(45 55) |
(2 min. tapn) |
Div. kategori: Børne-
institution
|
VVB |
- |
(55 ca.) |
|
Cirkul. retur |
- |
- |
|
Tapsted |
- |
(47) |
(2 min. tapn) |
Virksomhed
|
VVB |
- |
(35/55 50/60)* |
|
Cirkul. retur |
- |
(42) |
|
Tapsted |
- |
(34 54) |
(2 min. tapn) |
* Målt på forskellige steder eller tidspunkter



Figur 3.6 A, B og C.
Fordelingen af antal anlæg efter driftstemperaturer for hhv. A) varmtvandsbeholder
(VVB), B) cirkulationsvand (retur) og C) tapsted
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |