Grønne job fremmer udvikling af bæredygtig turisme, Miljøstyrelsen

Grønne job fremmer udvikling af bæredygtig turisme

Grønne job fremmer udvikling af bæredygtig turisme

Grøn turisme har været et interessant udviklingsområde for Den Grønne Jobpulje, Grøn turisme eller mere bredt bæredygtig turisme er et område, hvor Danmark er på forkant. Gennem udvikling af mærkningsordningerne "Den Grønne Nøgle" og "Destination 21" demonstreres nogle initiativer, som medvirker til at fremme en bæredygtig udvikling inden for turisterhvervet. Den Grønne Jobpulje har gennem sin indsats medvirket til at sætte skub i denne udvikling. Som et led i evalueringen af Den Grønne Jobpuljes virke 1997-2000 har CASA valgt at se nærmere på 5 af de støttede projekter til fremme af grøn turisme. Hensigten med dette temahæfte er både at evaluere projekterne og at give kommende projektmagere mulighed for at lære af erfaringerne fra de 5 projekter.

Styrkelse af en fremtid med grøn turisme

Den Grønne Jobpulje har støttet 36 projekter under temaet - grøn turisme - med et samlet beløb på knap 15 millioner kroner. Jobpuljen har i den forbindelse ikke forventet det helt store udbytte i forhold til jobeffekten. Dels er det usikkert at måle konkret i forhold til netop dette erhverv, dels er det et indsatsområde, hvor det traditionelt tager en vis tid, førend man kan måle en effekt. De konkrete beskæftigelsesmæssige effekter er da også relativt beskedne - trods store forventninger hos tilskudsmodtagerne selv. Indsatsen skal i høj grad ses som en styrkelse af et erhverv i vækst med fokus på bæredygtighed. Indsatsen skal også ses i forhold til den danske kystbeskyttelse og generelle natur- og miljøindsats, som gerne skal medvirke til at vise nogle positive værdier i Danmark og "sælge" Danmark som turistmål for både danske og udenlandske turister.

De projekter inden for bæredygtig turisme, som jobpuljen har støttet, dækker over en række forskellig indsatstyper. Jobpuljen har støttet indsatsen for udvikling af mærkningsordninger for henholdsvis Destination 21 og videreudvikling af Den Grønne Nøgle. Derudover har jobpuljen støttet udviklingen af grønne feriemuligheder enten som en særlig ferieform eller i et geografisk område samt en indsats for enkelte særlige turistattraktioner, fx indførelse af miljøstyring i Tivoli og Zoologisk Have.

Mange af projekterne til fremme af grøn turisme er både tværgående og nytænkende, hvilket er i overensstemmelse med forudsætningerne for tildeling af støtte fra jobpuljen. I Den Grønne Jobpuljes opgørelse figurerer projekterne som miljøledelse i virksomheder, naturforvaltning, tværgående projekter, vand, energi og affald eller øvrige tilskud.

Som led i evalueringen af Den Grønne Jobpuljes virke fra 1997-2000 har CASA valgt 5 projekter inden for grøn turisme til en nærmere vurdering. Beskrivelserne af projekterne er udarbejdet på baggrund af skriftlige materialer fra projekterne og kvalitative interview af centrale personer i eller omkring projekterne. Alle, som har bidraget med oplysninger til de enkelte beskrivelser, har haft lejlighed til at gennemlæse og kommentere indholdet. Med baggrund i beskrivelserne af de 5 projekter og en række spørgsmål, som er affødt af forholdene omkring de 5 projekter, er der afholdt en workshop med projektmagerne og andre relevante parter fra branchen. Her har der været mulighed for at diskutere og perspektivere indsatsen og effekterne, herunder de fremtidige udfordringer og muligheder.

I dette temahæfte fremstilles CASAs samlede vurdering af indsatsen, effekten og de fremtidige udfordringer. Hensigten med dette hæfte er på den ene side at evaluere projekterne, og på den anden side at give Den Grønne Jobpulje, bevillingsmodtagerne og andre interesserede mulighed for at kigge projektmagere over skuldrene: Hvad gik godt? Hvad gik skidt? Hvor skal man passe på? Og hvor kan det måske gøres bedre?

Projekter til fremme af grøn turisme

Dette temahæfte belyser erfaringerne fra forskellige initiativer med udvikling af grøn turisme. Fælles for projekterne er, at de har fokus på økologi, miljøforbedringer eller bæredygtig udvikling i relation til udvikling af turismeområdet. De 5 projekter omfatter:

Destination 21 - udvikling af en mærkningsordning for bæredygtig turisme.

Den Grønne Nøgle - udvikling af konceptet for diplomordningen for en miljøindsats for hoteller og vandrerhjem til også at dække campingpladser og feriehuse og til at fremme en indsats for systemeksport.

Destination Himmerland - arbejdet med bæredygtig turisme i et større geografisk område, der rummer 12 kommuner.

Økologisk bondegårdsferie - udvikling af økologisk landboturisme med oprettelse af "Landsforeningen for økologisk Landbrugsturisme"

Miljøcertificering af Tivoli - der indebærer en indsats for miljørigtig projektering, trafikbegrænsninger og øget affaldssortering.

Erfaringer fra projekterne

4 af de 5 projekter er afsluttet og lever på forskellig vis videre efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje. Ideerne og indsatsen i projekterne er på bedst mulig vis forankret i de eksisterende eller nydannede organisationer.

I de fleste af projekterne er man ikke nået helt så langt som forudsat ved projekternes start. Det skyldes, efter CASAs vurdering, at introduktion og indførelse af nye ideer og måder at gøre tingene på stort set altid tager længere tid end forventet. Det er oftest meget engagerede ildsjæle, som formulerer projekterne og bruger deres egen parathed til forandringer som målestok for de forventede resultater ved udformning af ansøgningerne. Erhvervet og forbrugerne har ikke været lige så parate til at understøtte initiativerne. Dette beror delvis på, at initiativerne ikke altid er synlige for den almindelige forbruger, og erhvervet måske derfor kan have svært ved at se, at de nødvendige investeringer i miljøforbedringer vil tjene sig hjem igen.

Det er CASAs vurdering, at jobpuljen med en bred støtte til fremme af grøn og bæredygtig turisme har medvirket til at skabe en synergi i udviklingen, og til at Danmark inden for miljømærkningsordninger i turisterhvervet er på forkant set med internationale briller.

Der er stadig lang vej, før turisterhvervet i bred forstand er bæredygtigt, men de spirer, der er sået, kan forhåbentligt medvirke til, at hensynene til miljøet og bæredygtighed i bred forstand får en central rolle for de forskellige virksomheder og de enkelte destinationer. Som det udtrykkes af en af projektmagerne, "så arbejder vi ikke med forbedring af miljøet for at skaffe flere besøgende, men for at vise, at vi er en ansvarlig virksomhed. Og når vi som virksomhed selv er med til at belaste miljøet, er det naturligt, at vi gør en indsats for at begrænse denne belastning mest muligt."

I efterfølgende oversigt er angivet jobskabelsen og miljøeffekterne fra hver af de 5 projekter. Som det fremgår, har projekterne haft positive effekter for jobskabelsen i projektperioden, men det har ikke været muligt at fastholde den forøgede beskæftigelse siden hen. Projekterne har generelt opnået en række positive effekter for miljøindsatsen.

Ingen målelig varig beskæftigelse

Foreløbig har ingen af de 5 projekter kunnet dokumentere øget varig beskæftigelse i selve projekterne. Det hænger muligvis sammen med, at 4 af de 5 projekter er organisationer eller foreninger, som på det overordnede niveau arbejder for grøn eller bæredygtig turisme og for at hjælpe virksomhederne i gang. Lidt firkantet skitseret kan man sige, at det er "forenings Danmark", der har igangsat og bakket op om en god idé. Tiden må vise, om de grønne tiltag i virksomhederne og organisationerne giver anledning til øget beskæftigelse.

Af de 5 udvalgte projekter er det kun Tivoli - der er med som den eneste virksomhed - som angiver, at de opnår øget beskæftigelse ved at gøre en indsats for miljøet. De har dog ikke opgjort omfanget af merbeskæftigelsen.

Det er generelt svært i denne branche at vurdere, hvad en evt. øget omsætning skyldes. Det er samtidig svært at opgøre beskæftigelsen, dels fordi det er et erhverv præget af sæsonarbejde, dels fordi særligt mange af de små virksomheder er familieforetagender, hvor alle arbejder med i større eller mindre grad.

Måske handler det ikke kun om udvikling, men om overlevelse. På sigt kan overlevelsen af virksomheder i branchen være truet, hvis man ikke gør en indsats. Dette kan også være et væsentligt budskab at formidle i branchen.

Miljøindsatsen skal synliggøres

Der er sket en lang række af miljøforbedringer hos særligt de større virksomheder i erhvervet, men indsatsen er sjældent særlig synlig for forbrugerne. Indsatsen for at få Den Grønne Nøgle kræver ikke nødvendigvis så store investeringer, lyder det fra et par "Grøn Nøgle virksomheder", men det er mere ændringer af vaner i dagligdagen.

De små virksomheder mangler stadig incitamenter og hjælp til rådgivningsprocesser. Det er i den forbindelse vigtigt at synliggøre fordelene fx, at miljøforbedringer ikke kun betyder investeringer, men også besparelser for virksomhederne. At en styrket miljøindsats kan fremme og lette samarbejdet med myndighederne og ikke mindst bruges til markedsføring.

Dokumentation af indsatsen og de reelle gevinster skal også synliggøres. Det er ikke nok at forudsætte, at miljøforbedringer er en god ting for den enkelte virksomhed eller branchens udvikling. Dette skal underbygges og formidles til såvel forbrugerne/borgerne som de ansvarlige i branchen (brancheforeninger, virksomheder og kommunerne).

Mange turistvirksomheder føler sig grønne, fx campingpladser, fordi de ligger i naturen. Men det er ikke nok at bo i naturen, man skal også passe på den. Men for at "sælge" miljøarbejdet overfor forbrugerne skal det tænkes ind i virksomhedernes profil som en del af kvaliteten og ansvarligheden. Der skal fx ikke være en skilteskov, som fortæller om miljøindsatsen, og der må ikke være en løftet pegefinger.

Miljøindsatsen bør tænkes ind i forhold til, hvordan man sælger turistbranchen. Det skal være spændende. Miljøarbejdet afspejler i sin nuværende form mere "en videnskabelig indsats" end fokus på værdier og følelser. Miljøindsatsen skal fx kobles tættere til sundhed og sikkerhed. I Tyskland har man fokus på "Det gode liv", hvor sundhed, sikkerhed og kvalitet er i højsæde.

Det skal gøres lettere at finde informationen om miljøindsatsen. Hvis man ikke er specielt optaget af miljøsagen, er det vanskeligt at finde informationen om mulighederne for grøn turisme. I portalen til Danmarks Turistråd kan man fx ikke finde mange oplysninger om grøn eller bæredygtig turisme. Her er en mulighed for at udbrede informationen om de initiativer, der er i gang, og de muligheder turisterne har for at vælge ud fra miljø- og bæredygtighedshensyn.

Projekt	Jobskabelse	Miljøeffekter
Destination 21	2 stillinger til udvikling og koordinering i projektperioden. Projektet er ikke afsluttet.	Projektet skaber ikke i sig selv miljøforbedringer. I projektet arbejdes for at definere og udbrede bæredygtighedsbegrebet, at udvikle værktøjer for at vise bæredygtighed og at indarbejde indsatsen for bæredygtighed for de enkelte destinationer (turistmål).
Destination Himmerland	1 stilling i projektperioden til udvikling og koordinering. Der er ikke skabt basis for at fastholde stillingen efter projektets ophør.	De har deltaget i en lang række miljøforbedrende initiativer inden for turisterhvervet i området, som har højnet miljøbevidstheden og medvirket til at skabe et grønt image omkring Himmerland. Derudover har de arbejdet for, at destinationen skulle tilslutte sig Destination 21, foreløbig uden held.
Den Grønne Nøgle	1 stilling i projektperioden til udvikling, koordinering og administration af ordningen i sekretariatet for Den Grønne Nøgle. 1 stilling i Campingrådet til udvikling og fremme af indsatsen inden for campingerhvervet. Sekretariatet for Den Grønne Nøgle er nedlagt. Der er ingen faste stillinger efter projektets afslutning. HORESTA har oprettet ekstra miljøstillinger, dog ikke alene i relation til Grøn Nøgle-initiativerne. Campingrådet vil fortsætte miljøindsatsen via konsulent.	106 overnatningssteder har i dag Den Grønne Nøgle, som viser, at de lever op til en lang række miljøkrav, herunder begrænsning af vand- og energiforbrug, brug af miljøvenlig rengøringsmidler, kildesortering af affald, udbud af økologiske morgenmadsprodukter m.v. Blandt de 106 overnatningssteder med Grøn Nøgle er der foreløbig kun 2 campingpladser og 4 feriehusebureauer. Det var et af målene for jobpuljens støtte til ordningen. Det andet mål var arbejdet med systemeksport, som siden har ført til, at Den Grønne Nøgle nu er at finde i Grønland og Sverige og på vej til Estland.
Økologisk bondegårdsferie	1 fast stilling i projektperioden samt to ansatte i kortere perioder. Stillingen opretholdelses ikke efter projektafslutningen. Der er etableret en forening, som står for den videre udbredelse af ordningen.	Projektet skal ikke i sig selv give miljøforbedringer, men sikre koordinering og formidling af mulighederne for økologisk bondegårdsferie i Danmark. 13 økologiske landbrug har gennemført fælles markedsføring i "Bed & Breakfast in Denmark i 2001".
Miljømedarbejder i Tivoli	1 stillinger i projektperioden. Ingen direkte stillinger efter projektafslutning, men der bruges flere timer på miljøvenlig bygningsarbejder, miljøvenlig pleje af de grønne områder, affaldssortering m.m.	Tivoli er som den måske første forlystelsespark i verden blevet miljøcertificeret i 1999 efter ISO 14001. De har indført retningslinier for miljørigtig projektering, indført øget affaldssortering, som betyder mindre affaldsmængder og øget genanvendelse, arbejdet for miljøvenlig pleje af grønne arealer og reduceret den interne transport i haven.

Forankringen af initiativerne

I turisterhvervet har man gennem en årrække gjort en stor indsats for at fremme miljøforbedringer og bæredygtig udvikling bl.a. gennem etablering af mærkningsordningerne Den Grønne Nøgle og Destination 21. Det er sket gennem ekstra ansættelse af en medarbejder i sekretariatet for Den Grønne Nøgle og sekretariatet for Destination 21, ansættelse af en miljøkonsulent hos Campingrådet osv.

Den Grønne Nøgle har efter ophør med støtten til finansieringen nedlagt det uvildige sekretariat. Ordningen er fortsat gennem brancheforeningerne, der nu i princippet selv står for fastlæggelse, dokumentation og kontrol. Campingrådet fastholder ikke en miljøkonsulent efter ophør af projektperioden, og fremtiden for Destination 21 er ikke afklaret. Organisationerne og branchen er ikke i stand til eller prioriteter ikke tilstrækkeligt at finansiere initiativerne, når den offentlige støtte, som har iværksat initiativer, ophører.

Men det er ærgerligt at tabe et godt udviklingsarbejde på gulvet, hvis der ikke skaffes det nødvendige økonomiske grundlag om nødvendigt gennem fornyet offentlig støtte. Det er samtidig lidt paradoksalt, at "man fra det offentliges side" (dvs. Erhvervsministeriet samt Miljø- og Energiministeriet) støtter en udvikling til fremme for miljøindsatsen på et område, hvis man ikke sikrer forankring, så det også på sigt er økonomisk bæredygtigt. Det er således et problem, at der sættes en del initiativer i værk på turistområdet med offentlig støtte, som har svært ved at finde rodfæste og finansiering. Spørgsmålet for fremtiden er, hvordan man sikrer, at de gode initiativer fastholdes og samtidig bevarer den uvildige platform.

Den Grønne Nøgle har siden fået konkurrence fra det officielle nordiske miljømærke, Svanen. Der er ca. 100 hoteller eller konferencecentre i Danmark med Den Grønne Nøgle, men endnu ingen med Svanemærket. I Sverige er der 22 hoteller eller konferencecentre med Svanemærket, mens der er 4 i Norge. Nogle af de større hotelkæder har deres egne miljøordninger. I hotelbranchen sker der i disse år en centralisering, så de små enheder opsluges af de store kæder med egne miljøordninger. Det bliver således en ekstra udfordring for Den Grønne Nøgle at overleve med denne konkurrence.

Tunge systemer

Destination 21 kan (måske) fungere for små afgrænsede områder, primært en kommune (fx Møn). Men når der er flere kommuner og mange virksomheder med, bliver det væsentligt sværere at organisere og opnå enighed om indsatsen. Det afspejler sig fx i indsatsen på Sydfyn og i Himmerland, hvor destinationerne omfatter mange kommuner og virksomheder.

Større samarbejder er altid en stor udfordring. Men et af problemerne i forhold til at leve op til kravene i Destination 21 er, at nogle kommuner ikke altid er klar eller gearet til at være med. Den grundlæggende indsats i fx affaldssystemer halter visse steder bagud, så det hæmmer virksomhedernes mulighed for at opnå Den Grønne Nøgle. Andre steder er det er problem at få formuleret en fælles politik for turismen i området.

Destination 21 bliver af mange opfattet som et stort og besværligt system, som det er svært at gennemføre for især større geografiske områder. Det virker uoverskueligt, og flere af dem, der er gået i gang, falder fra. Det er i princippet forudsete opstartsproblemer. Men en af udfordringerne bliver, hvordan man kan gøre systemet lettere og reducere det i omfanget og samtidig fastholde krav til dokumentation og videreudvikling. Samtidig er det af hensyn til troværdigheden vigtigt ikke at udvande konceptet. Det er vigtigt at holde fast ved helhedsbetragtningerne i bæredygtighedsbegrebet. Sekretariatet bag Destination 21 er nu gået aktivt ind i processerne for at hjælpe de mange parter i de områder, som er i gang med arbejdet for at opfylde Destination 21-kravene. Målet er at hjælpe med at finde en form til at drive og fastholde processen.

Tidsplanerne er for optimistiske

Introduktionen og implementeringen af nye systemer tager i alle projekterne længere tid end planlagt. Og det tager tid, før der viser sig nogle synlige resultater. Hvis man skal opnå resultater, skal der ske en pædagogisk indsats for at overbevise folk om rigtighed af indsatsen, og det er ofte også et opgør med grundlæggende vaner. Det er ligeledes vigtigt at gøre en pædagogisk indsats over for ildsjælene, så de erkender dette faktum og fastholder deres gejst i stedet for at miste modet.

Jobpuljen er/har været indirekte med til at underbygge fænomenet, da flere bevillinger er reduceret tidsmæssigt (og økonomisk) i forhold til ansøgningerne. En række af projekterne er dog efterfølgende forlænget.

Men grundlæggende kan der stilles spørgsmål ved, om vi som samfund er for utålmodige til at give miljøprojekterne den fornødne tid (og ressourcer) til omstilling.

Er bæredygtig turisme forud for sin tid?

Mange af turismeprojekterne, som er støttet af jobpuljen, er igangsat ud fra en forventning om et grønt segment af forbrugere, der ville efterspørge indsatsen. Dette sker kun i begrænset omfang, ligesom det offentlige ikke i særlig høj grad demonstrerer deres grønne indkøbspolitik på dette område. De økologiske landbrug, som har startet landboturisme, angiver fx, at vi endnu ikke helt er gearet til denne ferieform i Danmark.

Spørgsmålet er, hvad skal der til for at få flere til at vælge miljøhensyn og bæredygtighed også i feriesammenhæng. Det er også et spørgsmål, om turisterne reelt vil betale mere for at være miljøvenlige eller bæredygtige i deres ferier.

Med de projekter, som jobpuljen har støttet, er der opbygget et "beredskab" og en parathed til at imødekomme ønsker og krav - også fra udenlandske turister. Danmark har ifølge flere folk i branchen fået et ry hos tyskerne om, "at der er kedeligt". Måske kan man bruge miljøindsatsen til at pege på nye kvaliteter, som kan skabe fornyet interesse for Danmark som feriemål i vores naboland.

Et anden udfordring for turisterhvervet er, hvordan man får overbevidst flere danskere om at blive "hjemme", måske ikke så meget i højsæsonerne, men også set i forhold til en udvidelse af sæsonen.

Harmoni med udviklingsstrategier - er det nok til overlevelse?

I regeringens turismepolitiske redegørelse 2000 blev opstillet tre overordnede pejlemærker for turismepolitikken: Produktivitet, innovation og bæredygtighed. Pejlemærkerne udgør de sigtepunkter, som regeringen vil styre turismeudviklingen efter de kommende år. Intentionen er, at dansk turisme skal udvikle sig mindst lige så hurtigt som de øvrige serviceerhverv. Der skal udvikles nye produkter, koncepter og forretningsprocesser, som gør dansk turisme konkurrencedygtig, og Danmark skal fremstå som en miljøbevidst og handicaptilgængelig turismedestination.

Destination 21 fremhæves i forbindelse med den danske indsats for bæredygtig udvikling. Destination 21 er også i tråd med den grønne erhvervsstrategi, og der er netop kommet en ny strategi for bæredygtig turisme i Norden, som peger i samme retning. Alligevel har Destination 21 svært ved at manifestere sig rigtigt og kan ikke overleve uden en eller anden fortsat støtte. Et centralt dilemma for fremtiden er, hvad der skal til for at fastholde de initiativer, som rent faktisk ligger på linie med den udvikling, som man i princippet ønsker sig, men som ikke p.t. økonomisk kan bære sig selv.

Danmark kan efter CASAs vurdering profilere den danske indsats på turistområdet ved FNs samling i Sydafrika (Rio+10) i 2002. Regeringen kan her demonstrere helhedsbetragtninger for bæredygtighed for et samlet erhverv. Med udgangspunkt i dette vil CASA pege på, at det måske især er Erhvervsministeriet, der bør påtage sig at hjælpe erhvervet videre ud fra linierne og ideerne i den grønne erhvervsstrategi både med anerkendelse og med de fornødne økonomiske midler til at understøtte den igangsatte udvikling for bæredygtighed.