| Indhold |
Miljøprojekt, 655
Reefer container unit med CO2
Denne delrapport er udarbejdet på grundlag af beregninger, forsøg m.v. gennemført
på Teknologisk Institut i perioden fra december 1999 til udgangen af december 2000.
Forsøgene går ud på at undersøge mulighederne for at anvende CO2 som
kølemiddel i Reefer Container unit, ikke blot de energiøkonomiske muligheder, men også
mulighederne for, om et sådant anlæg kan indbygges i en eksisterende unit opbygning
beregnet for kølemidlet R134a, der tidligere er udviklet af Mærsk Container Industri AS.
Der blev til formålet indkøbt de nødvendige komponenter, og selve forsøgsperioden
løb fra ca. 1. juli 2000 til ultimo december 2000.
Miljøstyrelsens projekt nr. M 126-0046 blev udført i samarbejde med flg. firmaer:
Mærsk Container Industri, A.P. Møller, Danfoss A/S, kompressorleverandører i Italien,
Lodam A/S samt ECO, Italien.
Projektlederne ønsker at takke flg. projektdeltagere for bidrag med råd og
vejledning: Niels Peter Raun, Henrik Jacobsen, Per Hother Rasmussen, Jørgen Stannow,
Filippo Dorin, Jens Andersen og Alessandro Fumo.
Århus den 26. juni 2001
Teknologisk Institut, Energi
Kim G. Christensen
Civilingeniør |
Gunnar Minds
Teknikumingeniør |
Projektet startede primo december 1999. Efter udarbejdelse af et oplæg til
systemløsning, hvor vi valgte et princip med lavtryksreceiver, som er udarbejdet og
patenteret af professor Gustav Lorenzen, NTH, blev alle nødvendige indkøb af komponenter
foretaget.
Det viste sig imidlertid hurtigt, at danske virksomheder hverken teknisk eller
økonomisk så sig i stand til at producere de nødvendige fordampere, gaskølere m.v.,
hvorfor projektledelsen så sig nødsaget til at finde en anden leverandør.
Valget af leverandør til varmevekslerne faldt på en italiensk virksomhed, som i
forvejen er leverandør af varmevekslere til container reefer units. Der blev foretaget
sprængningsforsøg med forskellige rørtyper, og valget faldt til sidst på et 3/8"
rør med 0,7 mm godstykkelse, der havde et sprængningstryk på ca. 290 bar.
Den italienske virksomhed udviklede det nødvendige værktøj til fremstilling af
emnerne, og varmeveksleren blev leveret ultimo maj 2000 mod oprindeligt planlagt ultimo
februar 2000.
Anlægget blev nu sammenbygget og var klar til opstart ultimo juni 2000. Et ret hurtigt
havari med kompressoren, muligvis på grund af væske (olieslag), førte til, at
forsøgene først kunne genoptages ultimo juli 2000. Anlægget blev nu kørt med
overkritisk tryk, og en komplet forsøgsrække blev gennemført. Olietilbageføringen var
under hele forsøgsrækken et problem, og det blev efterhånden klart, at systemet ikke
var driftssikkert. Efter en ombygning af forsøgsanlægget, hvor lavtryksreceiveren blev
forstørret, blev det muligt at køre anlægget underkritisk. Der var dog stadigvæk evigt
tilbagevendende problemer med olietilbageførslen og kølemiddelmængden på
lavtrykssiden.
En knækket tap på krumtappen, der driver kompressorens oliepumpe, resulterede i et
endeligt havari med kompressoren. Efter endnu en ombygning til et system med åben
mellemkøler og en ny kompressor, blev der nu gennemført en måleserie med underkritisk
tryk. Kort inde i den sidste forsøgskørsel fordobledes effektforbruget pludseligt, og
kompressormotoren brændte af. Der undersøges i øjeblikket, hvad der kan være årsagen.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om årsagen. Teknologisk
Institut havde indgået en aftale med kompressorleverandørerne om ikke at åbne
kompressoren og kan derfor ikke udtale sig om årsagen.
Med udgangspunkt i ansøgningen til Miljøstyrelsen, som angiver flg.:
"Formålet er at udvikle en kølecontainer, der benytter
et kølemiddel, som hverken nedbryder ozonlaget eller bidrager til drivhuseffekten. Der
benyttes et naturligt kølemiddel: CO2.
Der skal udvikles et koncept og fremstilles en prototype, som testes og indkøres i
laboratorium. Herefter fremstilles en kølecontainer, som testes i felten.
Hovedmålsætningen er at vise, at det er muligt at producere en køleunit, som i
sammenligning med de kølecontainer units, der i dag (1998 udgangspunkt)
markedsføres:
 | som benytter et naturligt kølemiddel (CO2) |
 | som forbruger 30% mindre energi |
 | som er væsentligt billigere |
 | som vejer mindre |
 | som er lettere at servicere og vedligeholde |
Disse mål er ikke opfyldt i fuldt omfang af flg. årsager:
a. |
Det er sandsynliggjort, hvordan en kølekreds og instrumentering skal
sammensættes ved et funktionsmuligt CO2 aggregat. |
|
b. |
Man kan godt sammenligne energiforbruget i et anlæg med udgangspunkt i
"state-of-the-art" i 1998. Hvis man gør det og som eksempel anvender et anlæg
fra Thermoking, vil teoretiske beregninger vise, at målet er opfyldt, men en sådan
sammenligning er ikke retfærdig. Udviklingen har i mellemtiden overhalet grundlaget. Hvis
man sammenligner et optimeret R134a anlæg, som det i dag produceres, vil man med CO2
som kølemiddel få et større energiforbrug. Se pkt. 5. |
|
c. |
Det forventes ikke, at anlægget bliver væsentligt billigere end et
tilsvarende R134a anlæg. Alle komponenter, bortset fra kompressoren og drøvleventilen,
er stort set de samme. Dog ventes selve kompressoren, der i slagvolumen er en faktor 8 til
10 gange mindre end en kompressor for R134a, at være billigere, men det opvejes til dels
af en ekstra ventil og lidt dyrere rørføring. Der foreligger på nuværende tidspunkt
ingen officiel pris på kompressoren, da den ikke er kommerciel tilgængelig. Vurderingen
er baseret på overslag fra eventuelle leverandører. |
|
d. |
Alle komponenter, bortset fra kompressoren, er i princippet de samme for
CO2 som for R134a anlægget. Sammenholdt med den kompressor, der sidder på
Thermoking anlægget (en COPELAND kompressor på ca. 150 kg), vejer CO2
kompressoren ca. 45 kg. I dag anvendes imidlertid i stor udstrækning scroll kompressorer,
som har den samme vægt (45 kg) som CO2 kompressoren. |
|
e. |
Serviceringen vil i princippet ikke være forskellig fra det man kender
for eksisterende R134a anlæg. Dog vil der måske være den lille forskel, at man ved
reparation ikke vil forsøge at opsamle CO2, der vil være så billig, at man
blot vil påfylde nyt kølemiddel. Den CO2 der anvendes som kølemiddel, er i
forvejen et spildprodukt, der alligevel er produceret og derfor ikke vil påvirke
miljøet. I tilfælde af havari på den elektroniske styring vil man ved anvendelse af en
håndreguleret drøvleventil altid kunne få anlægget til at køre manuelt uden
overvågning. Man må i den sammenhæng være opmærksom på, at det vil kræve et meget
stort oplæringsarbejde at uddanne det nødvendige servicepersonale verden over. |
Ved projektets start blev der gjort visse overvejelser omkring volumetrisk og
isentropisk virkningsgrad for kompressoren. Disse vurderinger, der var baseret på
målinger hos Sintef i Norge, York i Århus, Danfoss, ASHRAE og vore egne, var alle
gennemført på 1-trins kompressorer. Teknologisk Institut anvendte disse resultater til
at danne grundlag for den første vurdering af processens egnethed.
Forsøgene viser nu, at ikke alle forudsætninger holder.
Den til forsøgene anvendte 2-trins kompressor har i en del af driftsområdet et ca.10%
større energiforbrug end der oprindelig var forventet. Ved trykforhold lavere end 1,75 er
den dog bedre. Se afsnit 5.
Kompressoren er efter projektgruppens opfattelse det svage led i kæden. Kompressoren
er en prototype, som endnu ikke er færdigudviklet. Vi har haft to brækkede ventiler
(undersøgelser viser et almindeligt træthedsbrud). Et ødelagt trykleje medførte, at
rotoren og dermed krumtappen vandrede ind mod krumtaphuset og gav rivninger i et skjold
ved motoren, som medførte et uacceptabelt højt effektforbrug. En tap på krumtappen, der
trækker oliepumpen, er knækket, og kompressorens lejer er ødelagte. Vi har haft seks
forskellige kompressorer til afprøvning. Ingen af de fem har kørt over 100 timer. Den
sidste kompressor er brudt ned efter kun 50 timers drift.
Der mangler stadig enkelte komponenter, som ikke kan købes til rimelige priser. Dette
gælder specielt mekaniske trykovervågningssystemer for olietryk, lav-/højtryk og
stopventiler. Det er uvist, hvornår disse komponenter bliver almindeligt tilgængelige
for køleindustrien. Mekaniske trykovervågningssystemer for olietryk, lav- og højtryk
kan i containerunitten dog erstattes af computerens dataopsamling og overvågning, ligesom
det også vil være hensigtsmæssigt at ude-lade stopventiler.
Projektgruppen mener derfor ikke, at de nødvendige teknologier og komponenter er
færdigudviklet, og at kølecontainer branchen i sig selv er for lille til alene at bringe
dette teknologiløft til rådighed. Det er derfor vigtigt, at andre grene indenfor
kølebranchen må være med til at bringe de nødvendige driftsikre komponenter på
markedet.
Projektgruppen anbefaler derfor at stoppe projektet ved denne milestone og lade
udviklingen løbe nogle år med projektdeltagernes vågne øjne for udviklingen. Det kan
ikke afvises, at parterne tager projektet op på et senere tidspunkt, når sandsynligheden
taler for, at projektet vil lykkes.
Efterskrift Juni 2001.
Kompressorfabrikanter oplyser nu, at enkelte kompressorserier for CO2 er
kommercielt tilgængelige med normale fabriksgarantier.
2.1
Principper for CO2-anlæg til reefer container unit
En række forskellige systemløsninger har været testet og gennemdrøftet.
Resultatet af de foretagne tests og overvejelser er, at projektgruppen har fundet
nedennævnte løsning den bedste og mest driftsikre. Efterfølgende vil der blive fremlagt
andre overvejelser, som alle er forkastet.
Processen ligner i store træk det man kender fra CFC- og HFC anlæg, og vil derfor
umiddelbart kunne indsættes i den eksisterende unit opbygning
Princippet har følgende fordele:
 | Olietilbageføring er sikker |
 | COP-værdien er næsten på højde med anlægget med den åbne mellemkøler |
 | Trykket i receiveren (røret mellem de to ventiler) vil have en defineret størrelse,
nemlig den, der svarer til det punkt, hvor kølemidlet skærer nedre mætningskurve under
ekspansionen. |
 | Receiveren behøver ikke være så stor. Den kan være fyldt helt op |
 | Der er en kapacitetsudligning mellem de to ventiler i form af receivervolumen. |
 | Der er kombineret economiser og olieretur. |
Princippet har følgende ulemper:
 | Receiverens placering er forskellig fra det princip, som anvendes i R134a-anlægget, men
er nødvendig. |
 | Der er to ekspansionsventiler + en ekspansionsventil for economiseren |
 | Processen er patenteret af "Sintef " og skal behandles som sådan. |
Projektgruppen startede forsøgsrækken med undersøge og teste efterfølgende
løsninger, som senere er forkastet.
Dette princip er udviklet af professor Gustav Lorentzen ved NTH og var det
oprindelige oplæg til anlægsløsning.
Princippet har følgende fordele:
 | Rørføringen er enkel |
 | Der er kun én drøvleventil |
Princippet har følgende ulemper:
 | Olietilbageføringen er ret problematisk. Specielt er der problemer ved underkritisk
tryk |
 | Olietilbageføringen sker direkte ind i lavtrykscylinderen, hvilket har givet
problemer med fri olie direkte ovenpå stemplet, så kompressoren ikke kunne starte. |
 | Lavtryksreceiveren skal have et volumen på ikke mindre end 8 til 10 liter for at
kunne optage svingningerne i kølemiddelmængden mellem høj- og lavtrykssiden, og den vil
uvægerligt kunne forårsage væskeslag på kompressoren under de driftsvilkår, som en
kølecontainerunit kommer ud for. |
 | Under overkritisk drift kan der principielt være helt op til 7 kg kølemiddel i
gaskøleren imod kun ca. 0,5 kg ved underkritisk drift. |
 | Det er svært at styre, hvor kølemidlet fysisk befinder sig, specielt ved
underkritisk drift, hvor der principielt kun er lidt kølemiddel i kondensatoren. Ved
underkritisk tryk vil kølemidlet befinde sig på lavtrykssiden. Ved overkritisk tryk
befinder kølemidlet sig på højtrykssiden. Dette er fysiske kendsgerninger, der ikke
lader sig ændre. |
 | Processens samlede COP er ikke optimal |
 | Risiko for kondensering i mellemkøler ved underkritisk drift og temperaturer under
20°C. |
For at imødegå ovennævnte problemer overvejede vi at ombygge anlægget til et
traditionelt 2-trinssystem med åben mellemkøler.
Princippet har følgende fordele:
 | Højst mulig COP-værdi |
Princippet har følgende ulemper:
 | Mellemtryksreceiveren skal have et volumen på 8 til 10 liter, og den vil
uvægerligt kunne forårsage væskeoverløb til kompressoren under de fysiske vilkår, som
en kølecontainerunit kommer ud for. |
 | Rørføringen er ret kompleks |
 | Der er to ventiler |
 | Det kan være svært at styre, hvor kølemidlet fysisk befinder sig, specielt ved
underkritisk drift, hvor der principielt kun er lidt kølemiddel i kondensatoren. |
 | Olietilbageføringen er behæftet med en vis usikkerhed |
 | Ikke risiko for kondensering i mellemkøler. |
På et møde med MCI fremlagde man et princip med en lukket mellemkøler.
Princippet ligner et traditionelt system med lukket mellemkøling.
Princippet har følgende fordele:
 | Rimelig simpel rørføring |
 | Ligner det system, som anvendes i R134a-anlægget |
 | Olietilbageføringen er sikker, men sker til lavtrykscylinder |
Princippet har følgende ulemper:
 | Der vil uvægerligt opstå "kommunikationsproblemer" mellem
drøvleventilen og ekspansionsventilen. Trykket mellem de to ventiler vil ikke have en
præcis defineret størrelse. Der kan opstå kølemiddelmangel til ekspansionsventilen,
hvis drøvleventilen lukker, og termo-ventilen åbner. De to ventilers ydelse vil
uvægerligt ofte gå i modfase. |
 | COP-værdien vil være relativ dårlig, da væskeunderkølingen gennemføres med
lavtryksgas |
 | Der er nu to ekspansionsventiler mod før én |
 | Der kan ske kondensering i mellemkøler |
 | Receiveren skal være uendelig stor, og anlægget vil ikke kunne fungere både ved over-
og underkritisk drift. |
Med udgangspunkt i ovenstående omkring systemløsninger med CO2 er en
række problemstillinger blevet diskuteret. Dette oplæg opsummerer konklusionerne fra
dette tidligere arbejde og danner retningslinierne for det videre arbejde.
De væsentligste problemstillinger med de afprøvede systemer kan nu opridses:
Problematisk olieretur med forskellig opløselighed mellem CO2 og olie
Risiko for væskeslag ved overløb fra beholdere
Bestemmelse af kølemiddelfyldning
Fyldningens placering i anlægget
Kondensering i mellemkøler
Med baggrund i disse erfaringer er et antal systemkoncepter blevet vurderet, hvor de
mest interessante er simple systemer, hvor beholdere, der er til gene for olieretur, er
undgået. Endvidere er et economiser-system vurderet som det mest relevante system i
forbindelse med forøgelse af kapacitet og COP.
Som udgangspunkt anvendes et system, som er tæt på at ligne et R134a anlæg, hvor
rørføringen er simpel og stort set bibeholdt fra R134a-containeren. Endvidere er
oliereturen sikret, hvis fordamperen er designet således, at olien kan trækkes med hjem.
Det vurderes dog, at der kan opstå "kommunikationsproblemer" mellem
drøvleventilen og ekspansionsventilen. Der kan opstå kølemiddelmangel til
ekspansionsventilen, hvis drøvleventilen lukker, og termoventilen åbner. De to ventilers
ydelse vil sikkert ikke være identiske. Dette punkt skal undersøges gennem et antal
forsøg.
Figur 2.7.1:
Lukket mellemkøler med receiver efter gaskøler
Et andet problem med systemet skitseret i figur 2.7.1 er, at placeringen af receiveren
på højtrykssiden vil forstærke kølemiddelsvingningerne i anlægget.
Ved overkritisk drift (100 bar/35 °C) vil der stå en stor kølemiddelmængde på
højtrykssiden som overkritisk fluid. Ved skift til lavere temperaturer, hvor anlægget
kører underkritisk, skal en stor mængde af fyldningen overgå til væskeform og
opbevares. Uanset hvor stor receiveren er, vil den i princippet aldrig være
tilstrækkelig.
Figur 2.7.2:
Nyt forslag til system med lukket mellemkøler
Konceptet i figur 2.7.2 er blevet gennemdiskuteret. Det indeholder nogle fordele
fremfor konceptet i figur 2.7.1.
- Receiveren sidder placeret ved et tryk, som ikke er det samme som kompressorens
mellemtryk, men et tryk, der opstår mellem drøvleventilen og ekspansionsventilen, og som
viser sig at være trykket ved grænsekurven.
- Der tilføres en frihedsgrad (receiver), således at de to ventiler kan reguleres
uafhængigt
- Receiveren er nødvendig for at udligne kølemiddelmængden på højtrykssiden, der
varierer voldsomt afhængigt af, om anlægget kører over- eller underkritisk.
- Economiseren er placeret efter drøvleventilen.
Yderligere vil det være en fordel, at ekspansionsventilen til economiseren tager
væske fra trykket i receiveren, da drivtrykket herved er større end efter termoventilen.
Denne løsning vil formentlig altid fungere. Der er dog et problem, hvis mellemtrykket
er overkritisk (hvilket under ekstreme forhold kan forekomme, hvis slagvolumenforholdet
mellem lav- og højtryk er mindre end 2). Mellemtrykket vil da være højere end trykket i
receiver, og strengen hen til termoventilen og economiseren vil i så fald ikke vil have
nogen ydelse. Dette vil blive testet.
Anvendes CO2 som kølemiddel i køleanlæg eller varmepumper, vil processen
være væsentligt forskellig afhængigt af temperaturen på kondensatorsiden. Ved lav
temperatur af det medie, der skal køle kondensatoren, vil processen forløbe som for
andre kølemidler (Carnot-proces). Imidlertid vil processen ved højere temperaturer
forløbe lidt anderledes,
Figur 2.8.1:
Kredsprocesser for R134a og CO2
da CO2 ikke kan kondensere ved temperaturer over 31°C. Dette betyder
ikke, at processen ikke kan levere køling eller varme, men blot at systemet skal designes
efter den anderledes kredsproces (Lorentz-proces). Kondensatoren anvendes nu ikke længere
til at kondensere kølemidlet, men til at køle den transkritiske fluid og benævnes
derfor ofte som "gaskøleren".
I figur 4.8.1 ses den transkritiske kredsproces sammenlignet med den konventionelle
kredsproces med R134a indtegnet i et h,log(p)-diagram.
På figuren er indtegnet de to isotermer (40 °C) for hhv. R134a og CO2.
Begge processer arbejder således ved en fordampertemperatur på -10 °C og op mod en
udetemperatur eller vandemperatur på ca. 40 °C.
Som det ses, arbejder kredsprocessen med CO2 ved langt højere tryk end
R134a. Dette betyder, at rørsystemer, beholdere og komponenter skal designes til dette.
Endvidere ses, at ekspansionsventilen har transkritisk fluid på tilgangen mod normalt
væske (R134a). Dette betyder, at væskedannelsen for den transkritiske proces sker i
ventilen under ekspansionen gennem dysen, hvilket normalt ikke er noget problem.
Ved overkritisk drift findes der ikke i kondensatoren sammenhæng (afhængighed) mellem
tryk og temperatur. Dette betyder, at systemet nu er blevet tilføjet endnu en
frihedsgrad, således at det er muligt at styre trykket i gaskøleren og temperaturen i
gaskøleren uafhængigt.
Figur 2.9.1:
Ydelsens (Q0) afhængighed af gastemperaturen ud af gaskøleren for
fastholdt tryk
Figur 2.9.1 viser, hvorledes kuldeydelsen (Q0) drastisk forøges ved at
ændre CO2-temperaturen ved afgang fra gaskøleren. Kompressorens arbejde (Wk)
er det samme. Under normale forhold kan CO2-temperaturen ved afgang fra
gaskøler ikke vælges vilkårligt, men vil afhænge af konditionerne, hvorunder anlægget
kører. Dette kan være lufttemperaturen ved køling af gaskøleren med luft eller
vandtemperaturen ved køling af gaskøleren med vand (vandkølet gaskøler). Da man ikke
selv er herre over temperaturen ved afgang fra gaskøleren, betyder dette, at man i stedet
kan vælge et tryk i gaskølerne, der er optimalt for en ønsket drift (høj/lav
kapacitet) eller blot for givne konditioner at maksimere COP for anlægget.
Kapacitetsregulering for et transkritisk CO2-anlæg kan - ud over de normale
metoder - opnås ved at styre trykket i gaskøleren. For en given CO2 -temperatur
ved afgang fra gaskøleren (bestemt af ydre konditioner) er det således muligt at
kapacitetsregulere anlægget inden for meget vide grænser. Princippet er vist i figur
2.9.2.
Figur 2.9.2:
Ydelsens (Q0) afhængighed af trykket i gaskøleren for fastholdt
gastemperatur
Det antages, at CO2s temperatur ved afgang fra gaskøleren er bestemt
af de ydre konditioner og ligger på 35 °C. Som det ses, er det muligt at forøge
anlæggets kapacitet væsentligt blot ved at hæve trykket i gaskøleren en smule. Omvendt
er det også muligt at reducere kapaciteten, hvis dette er ønsket, hvor der samtidig
opnås en energibesparelse på kompressoren. Dette aspekt er meget vigtigt i forståelsen
af mulighederne i den transkritiske CO2-proces.
Ofte er der ikke behov for kapacitetsregulering, eller dette opnås på en anden måde,
f.eks. ved kapacitetsregulering af kompressoren (cylinderudkobling eller
omdrejningstalsregulering). I denne situation vil det være muligt at styre efter den
maksimale COP af processen.
Figur 2.9.3 viser det beregnede optimale valg af gastrykket i gaskøleren afhængigt af
gassens temperatur ved afgang fra gaskøleren.
Figur 2.9.3:
Beregnet tryk i gaskøleren for optimal COP afhængigt af fordampertemperaturen og
gastemperaturen ud af gaskøleren (Tg,2).
Som det ses af figur 2.9.3, afhænger det optimale højtryk både af gastemperaturen ud
af gaskøleren, men også af fordampertemperaturen. Endvidere vil det optimale tryk
afhænge af følgende:
 | Virkningsgrader for kompressor |
 | Tryktab i vekslere og rør |
 | Effektivitet af intern varmeveksler |
 | Om der anvendes economiser eller ej |
Betydningen af disse elementer er ikke undersøgt endnu, men det vurderes, at de ikke
vil ændre billedet markant.
På baggrund af en analyse kan det optimale højtryk nu findes på baggrund af
varierende fordampertemperaturer (Te) og temperaturer ud af gaskøleren (Tg,2).
Den isentropiske kompressorvirkningsgrad er holdt konstant på 0,6, mens effektiviteten
for den interne varmeveksler er fastholdt på 0,5.
Figur 2.9.4:
Beregnet tryk i gaskøleren Pg2 for optimal COP afhængigt af fordampertemperaturen te
og af gastemperaturen tg2 ved afgang fra gaskøleren.
Det er således lykkedes at generere et meget simpelt udtryk, som angiver det optimale
højtryk (for optimal COP) på baggrund af Te og Tg,2.
Pg,2 (optimal) = 0,7244 0,275 * Te +
2,275 * Tg,2
I figur 2.9.5 ses følsomheden for korrekt valgt højtryk. Som det ses, kan det være
dyrt at "skyde under" det optimale tryk, da COP her falder kraftigt. Imidlertid
er kurverne relativt flade for højere tryk.
Figur 2.9.5:
Beregnet følsomhed for korrekt valg tryk i gaskøleren for optimal COP (Te
=
-25 °C)
Figur 2.9-6:
Beregnet sammenligning mellem gastemperatur ved afgang gaskøler og optimalt
gastryk med indtegnet reguleringskurve, som bestemmes ved nedenstående ligning.
Reguleringsudtrykket ser nu således ud:
For Tg,2 mindre end 20 °C holdes ventilen helt åben.
For Tg,2 < 20 °C så er Tg,2 = 20

a = 282.05394
b = -1.5741522
c = -167064.7
d = 425285.17
e = -3.68426 x 109
Forsøgsopstillingen består af en færdigmonteret Reefer Container unit, der er
placeret mellem 2 isolerede klimarum. I hver af de to kølebokse er der anbragt
varmevekslere, som på kondensatorsiden henholdsvis fjerner og på fordampersiden
tilfører energi, så man til enhver tid kan danne den ønskede lufttilstand. På
fordampersiden kan en delmængde af energi tilføres i form af vanddamp.
3.2 Testanlæg
Testanlægget består dels af selve køleunitten, som beskrives senere, og 2 klimarum,
hvor enhver aktuel lufttilstand kan dannes, se fig. 3.2.1.
Stykliste: Kasse 1 (fordamperside)
Projekt: Reefer container, Mærsk kølemiddel: R744, CO2 |
Pos. |
Nr. |
Tekst |
Teknisk specifikation |
Lev. |
Modt. |
38 |
2 |
Plade til Reefer
unit |
Stålplade 2x1m |
MCI/TI |
|
39 |
1 |
Spjæld |
Specialfremstillet |
MCI/TI |
|
40 |
1 |
Varmelegemer |
El 10 kW |
MCI/TI |
|
41 |
1 |
Effektmåler til
varmelegeme |
|
MCI/TI |
|
42 |
2 |
Fugtmåler/transmitter |
|
MCI/TI |
|
43 |
1 |
Befugter |
11 kg/h |
MCI/TI |
|
44 |
1 |
Plexi-glasplade |
2x1m |
MCI/TI |
|
45 |
8 |
Termoelement |
|
MCI/TI |
|
46 |
1 |
Differenstryk
transmitter |
Autotran |
MCI/TI |
|
47 |
20 |
Vægplader |
Masonit 1x2 m |
MCI/TI |
|
48 |
30 |
Isolerings
plader |
Flamingo (0,55x1,2m) |
MCI/TI |
|
- |
25 |
Lægter |
55x35x2400 |
MCI/TI |
|
Stykliste : Kasse 2 (gaskølerside)
Projekt : Reefer container, Mærsk kølemiddel: R744, CO2 |
Pos. |
Nr. |
Tekst |
Teknisk specifikation |
Lev. |
Modt. |
50 |
1 |
Køleflade |
15kW (700x700x300) |
MCI/TI |
|
51 |
1 |
Reguleringskreds til køletårnsvand |
|
MCI/TI |
|
52 |
8 |
Termoelement |
|
MCI/TI |
|
53 |
1 |
Differenstryktransmitter |
Autotran |
MCI/TI |
|
54 |
20 |
Vægplader |
Masonit 1x2 m |
MCI/TI |
|
55 |
30 |
Isoleringsplader |
Flamingo (0,55x1,2m) |
MCI/TI |
|
- |
25 |
Lægter |
55x35x2100 |
MCI/TI |
|
Figur 3.2.1
Testanlæg
Container-unitten er opbygget med udgangspunkt i en prototype standardramme fra MCI,
så anlægget i videst mulig omfang ligner de eksisterende anlæg. Den oprindelige
opbygning af komponenter og måleudstyr fremgår af fig. 3.2.1.
Anlægget er i slutfasen modificeret som beskrevet i afsnit 3.
Se her!
CO2 kølecontainer unit
Stykliste for forsøgsopstilling
Dato |
Rev. nr. |
Udført af |
Kontrolleret af |
Frigivet af |
13.01.2000 |
4 |
PSC/EBN |
|
|
Stykliste : Prototype 1
(kølesystystem)
Projekt : Reefer container, Mærsk. kølemiddel: R744, CO2 |
Pos. |
Nr. |
Tekst |
Teknisk specifikation |
Lev. |
Modt. |
1 |
1 |
Kompressor |
Min. 10 kW10/50°C |
Leverandør |
Ö |
2 |
1 |
Motor |
350/500 volt 50/60 Hz |
Leverandør |
Ö |
3 |
1 |
Frekvensomformer |
Reguleringsområde 1090 Hz |
TI |
Ö |
4 |
1 |
Elmotor |
Min 0,5 kW-motoraksel rustfri |
MCI |
Ö |
5 |
1 |
Ventilatorvinge |
4000 m3/h v. 1750 rpm ?p=150 Pa |
MCI |
Ö |
6 |
1 |
Lufkølet kondensator/gaskøler |
|
Leverandør |
|
7 |
1 |
Masseflowmåler, "Magflo" |
|
TI |
Ö |
8 |
1 |
Højtryksreguleringsventil |
|
Danfoss |
|
9 |
1 |
Nåleventil |
|
|
|
10 |
1 |
Fordamper |
|
ECO |
|
11 |
1 |
Elmotor |
|
MCI |
Ö |
12 |
1 |
Ventilatorvinge |
|
MCI |
Ö |
13 |
2 |
Varmelegeme |
1,5 kW |
MCI |
Ö |
14 |
1 |
Varmelegeme |
0,75 kW |
MCI |
Ö |
15 |
1 |
Drypbakke |
|
MCI |
Ö |
16 |
1 |
Lavtryks-/mellemtryksreceiver |
|
TI |
(Ö ) |
17 |
1 |
Nåleventil |
|
|
|
18 |
1 |
Oliedifferenspressostat |
|
Danfoss |
|
19 |
1 |
Lavtryksmanometer |
|
TI |
|
20 |
1 |
HP/LP pressostat |
|
TI |
|
21 |
1 |
Højtryksmanometer |
|
TI |
|
22 |
1 |
Tryktransducer, højtryk |
|
TI |
|
23 |
1 |
Termoføler, gaskølerindgang |
|
TI |
Ö |
24 |
1 |
Termoføler, gaskølerafgang |
|
TI |
Ö |
25 |
1 |
Tryktransducer, før ekspansionsventil |
|
TI |
|
26 |
1 |
Tryktransducer, fordampertilgang |
|
TI |
|
27 |
1 |
Termoføler, fordampertilgang |
|
TI |
Ö |
28 |
1 |
Tryktransducer, kompressortilgang |
|
TI |
|
29 |
1 |
Termoføler, kompressortilgang |
|
TI |
Ö |
30 |
1 |
Stålrør, olieretur |
ø6x1 AISI316 |
|
|
31 |
1 |
Stålrør, tryk |
ø16x1 AISI316 |
TI |
Ö |
32 |
1 |
Stålrør, væske |
ø12x1 AISI316 |
TI |
Ö |
33 |
1 |
Stålrør, sug |
ø16x1 AISI316 |
TI |
Ö |
34 |
1 |
Termoføler, fordamperafgang |
|
TI |
Ö |
35 |
1 |
Kølemiddel, olie |
|
TI |
Ö |
36 |
1 |
Kølemiddel, CO2 |
|
TI |
Ö |
37 |
1 |
Ramme |
|
MCI |
Ö |
38 |
1 |
Magnetventil |
|
|
|
39 |
1 |
Kugleventil, vandkølet mellemkøler |
ø16 Tilslutning |
|
|
40 |
1 |
Kugleventil, vandkølet mellemkøler |
ø16 Tilslutning |
|
|
41 |
1 |
Kugleventil, vandkølet kondensator |
ø12 Tilslutning |
|
|
42 |
1 |
Kugleventil, vandkølet kondensator |
ø12 Tilslutning |
|
|
43 |
1 |
Kugleventil, vandkølet kondensator |
ø12 Tilslutning |
|
|
44 |
1 |
Kugleventil, før CO2, ekspansionsventil |
ø12 Tilslutning |
|
|
45 |
1 |
Kugleventil før man. ekspansionsventil |
ø12 Tilslutning |
|
|
46 |
1 |
Kugleventil, påfyldning |
ø 16 Tilslutning |
|
|
47 |
1 |
Kugleventil, by-pass til m. receiver |
ø 16 Tilslutning |
|
|
48 |
1 |
Kugleventil, by-pass efter m. receiver |
ø 16 Tilslutning |
|
|
49 |
1 |
Kugleventil, efter man. ekspansionsventil |
ø 16 Tilslutning |
|
|
50 |
1 |
Kugleventil, efter CO2 ekspansionsventil |
ø 16 Tilslutning |
|
|
51 |
1 |
Kugleventil, før lav. receiver |
ø 16 Tilslutning |
|
|
52 |
1 |
Kugleventil, efter fordamper |
ø 16 Tilslutning |
|
|
53 |
1 |
Kugleventil, efter lav. receiver |
ø 16 Tilslutning |
|
|
Stykliste : Øvrigt udstyr
Projekt : Reefer container, Mærsk. kølemiddel: R744, CO2 |
Pos. |
Nr. |
Tekst |
Teknisk
specifikation |
Lev. |
Modt. |
|
1 |
Datalogger |
|
TI |
|
|
1 |
PC |
|
TI |
|
|
|
El-installation |
|
MCI/TI |
|
|
|
Div. |
|
MCI/TI |
|
4.1 Måling
af isentropisk og volumetrisk virkningsgrad
Der er foretaget ca. 50 sæt sammenhørende målinger, men kun de sidste 15
målinger, hvor anlægget som det forventes at komme til at køre i fremtiden, er
medtaget. Måling af anlæggets kapacitet er alene sket ved måling af kølemiddelflowet i
anlægget og tilstanden før, ved mellem-trykket og efter kompressoren. Bemærk: Ved
måling med 2-trins kompressor giver hver måling 2 værdier for volumetrisk og
isentropisk virkningsgrad.
På grundlag af målinger foretaget på en 1- og 2-trins kompressor ved 50 Hz er
fremkommet følgende (se fig 4.1): Målingerne af 2-trins maskinen er foretaget på selve
forsøgsopstillingen, hvorimod 1-trins maskinen er målt i en speciel forsøgsopstilling.
Målinger af volumetrisk virkningsgrad for henholdsvis 1- og 2-trins kompressor falder
fint sammen. Derimod er der forskel på målinger af den isentropiske virkningsgrad for 1-
og 2- trins kompressoren.
Kompresoren er en 2-trins kompressor med henholdsvis 3,6 og 1,8 m3/h i lav-
og højtrin. 1- trins kompressoren har et slagvolumen på 5,4 m3/h. De målte
ydelser er fremkommet ved 50 Hz og fremgår af diagram nr. 4.2. Det er tydeligt, at
2-trins kompressorens ydelse er væsentligt for stor - specielt ved de høje temperaturer,
hvor man har behov for mindsket omdrejningstal for at tilpasse kapaciteten. De målte COP
værdier fremgår af fig. 4.3.
Figur 4.1:
Målt isentropisk og volumetrisk virkningsgrad for Dorin CO2 1- og
2- trins kompressor

Fig. 4.2:
Alle målinger af kapacitet

Fig. 4.3:
Alle målinger af COP
Der er en enkelt måling i området 2/20°C, som typisk falder udenfor de øvrige
målinger af COP og kapacitet. Efter nærmere granskning har det vist sig, at målingene
er foretaget med et alt for højt gastryk (100 bar), som har medført, at anlægget
unødvendigt er kørt med overkritisk tryk. Ved beregningen af gennemsnittet for de målte
værdier er denne måling udeladt.
Målingerne er foretaget uden economiser. Med economiser vil ydelsen ligge mellem 5 og
20% højere, afhængig af temperaturforholdene.
De gennemførte målinger og vurderinger ligger på en CD og kan rekvireres til
gennemsyn.
Fig. 4.4:
Sammenlignende værdier for COP baseret dels på målinger for CO2
anlægget, beregninger for R134a anlæg med economiser og beregninger for et CO2
anlæg med economiser.
Beregningen af COP-værdien for anlæg med R134a er gennemført med en 2-trins
kompresor med economiser. Der er regnet med en kondenseringstemperatur på 35°C ved 20°C
luft. Ved 30°C luft er regnet med en kondenseringstemperatur på 45°C.
Fordampningstemperaturen i °C for +2 er sat til 7, for 18 til 23 og for
28 til 33. For beregningen af CO2 anlægget med economiser er der
regnet med de samme data og temperaturer som ved forsøgene, og resultaterne er fremkommet
som gennemsnitsværdier af alle målinger. Der er ingen energimæssig fordel ved at
anvende economiser ved 2/20 °C. Economiserens ydelse går derfor mod 0.
På grundlag af data oplyst af MCI [1] er der udført en beregning af CO2
belastningen for en container med henholdsvis CO2 og R134a. Containerens
levetid er sat til 15 år. Det forudsættes, at begge anlæg kapacitetsreguleres med
frekvensomformere. Beregningsresultatet fremgår af tabel 4.1.
Tabel 4.1
Tilsvarende har R134a en drivhuseffekt, som svarer til udledning af 1340 kg CO2/
kg 134a. Driftomkostninger (i form af CO2 udledning) er som det fremgår af
tabel 1 beregnet til ca. 6784 kg CO2 over 15 år, hvilket svarer til udslip på
knap 5 kg R134a pr. anlæg.
Indregner man en economiser i CO2 anlægget, bliver forskellen lidt mindre
mellem de 2 processer. Den ækvivalente CO2 udledning bliver derved godt 2 kg
R134a pr. anlæg. (Se tabel 4.2).
Tabel 4.2
Tabel 4.3
Drifttid
2/20 |
2/30 |
-18/20 |
-18/30 |
-28/20 |
-28/30 |
21,5% |
21,5% |
24% |
24% |
4,5% |
4,5% |
Som CO2 ækvivalent er anvendt 0,52 kg CO2/kWh.
* kapacitet ifølge MCI
Teknologisk Institut, Energi
25. juni 2001
Gunnar Minds
Projektleder
|
|