4.1 Måling
af isentropisk og volumetrisk virkningsgrad
Der er foretaget ca. 50 sæt sammenhørende målinger, men kun de sidste 15
målinger, hvor anlægget som det forventes at komme til at køre i fremtiden, er
medtaget. Måling af anlæggets kapacitet er alene sket ved måling af kølemiddelflowet i
anlægget og tilstanden før, ved mellem-trykket og efter kompressoren. Bemærk: Ved
måling med 2-trins kompressor giver hver måling 2 værdier for volumetrisk og
isentropisk virkningsgrad.
På grundlag af målinger foretaget på en 1- og 2-trins kompressor ved 50 Hz er
fremkommet følgende (se fig 4.1): Målingerne af 2-trins maskinen er foretaget på selve
forsøgsopstillingen, hvorimod 1-trins maskinen er målt i en speciel forsøgsopstilling.
Målinger af volumetrisk virkningsgrad for henholdsvis 1- og 2-trins kompressor falder
fint sammen. Derimod er der forskel på målinger af den isentropiske virkningsgrad for 1-
og 2- trins kompressoren.
Kompresoren er en 2-trins kompressor med henholdsvis 3,6 og 1,8 m3/h i lav-
og højtrin. 1- trins kompressoren har et slagvolumen på 5,4 m3/h. De målte
ydelser er fremkommet ved 50 Hz og fremgår af diagram nr. 4.2. Det er tydeligt, at
2-trins kompressorens ydelse er væsentligt for stor - specielt ved de høje temperaturer,
hvor man har behov for mindsket omdrejningstal for at tilpasse kapaciteten. De målte COP
værdier fremgår af fig. 4.3.


Figur 4.1:
Målt isentropisk og volumetrisk virkningsgrad for Dorin CO2 1- og
2- trins kompressor


Fig. 4.2:
Alle målinger af kapacitet


Fig. 4.3:
Alle målinger af COP
Der er en enkelt måling i området 2/20°C, som typisk falder udenfor de øvrige
målinger af COP og kapacitet. Efter nærmere granskning har det vist sig, at målingene
er foretaget med et alt for højt gastryk (100 bar), som har medført, at anlægget
unødvendigt er kørt med overkritisk tryk. Ved beregningen af gennemsnittet for de målte
værdier er denne måling udeladt.
Målingerne er foretaget uden economiser. Med economiser vil ydelsen ligge mellem 5 og
20% højere, afhængig af temperaturforholdene.
De gennemførte målinger og vurderinger ligger på en CD og kan rekvireres til
gennemsyn.

Fig. 4.4:
Sammenlignende værdier for COP baseret dels på målinger for CO2
anlægget, beregninger for R134a anlæg med economiser og beregninger for et CO2
anlæg med economiser.
Beregningen af COP-værdien for anlæg med R134a er gennemført med en 2-trins
kompresor med economiser. Der er regnet med en kondenseringstemperatur på 35°C ved 20°C
luft. Ved 30°C luft er regnet med en kondenseringstemperatur på 45°C.
Fordampningstemperaturen i °C for +2 er sat til 7, for 18 til 23 og for
28 til 33. For beregningen af CO2 anlægget med economiser er der
regnet med de samme data og temperaturer som ved forsøgene, og resultaterne er fremkommet
som gennemsnitsværdier af alle målinger. Der er ingen energimæssig fordel ved at
anvende economiser ved 2/20 °C. Economiserens ydelse går derfor mod 0.
På grundlag af data oplyst af MCI [1] er der udført en beregning af CO2
belastningen for en container med henholdsvis CO2 og R134a. Containerens
levetid er sat til 15 år. Det forudsættes, at begge anlæg kapacitetsreguleres med
frekvensomformere. Beregningsresultatet fremgår af tabel 4.1.
Tabel 4.1

Tilsvarende har R134a en drivhuseffekt, som svarer til udledning af 1340 kg CO2/
kg 134a. Driftomkostninger (i form af CO2 udledning) er som det fremgår af
tabel 1 beregnet til ca. 6784 kg CO2 over 15 år, hvilket svarer til udslip på
knap 5 kg R134a pr. anlæg.
Indregner man en economiser i CO2 anlægget, bliver forskellen lidt mindre
mellem de 2 processer. Den ækvivalente CO2 udledning bliver derved godt 2 kg
R134a pr. anlæg. (Se tabel 4.2).
Tabel 4.2

Tabel 4.3
Drifttid