|
Infralyd og lavfrekvent støj i det eksterne miljø 4. Sammenligning af vurderingsmetoder
Ved gennemgang af den nuværende internationale praksis for administration af lavfrekvent støj, er der identificeret følgende fire detaljerede metoder, der specielt er beregnet på vurdering af indendørs lavfrekvent støj (metodernes frekvensmæssige gyldighedsområde er angivet i parentes):
I det følgende er der vist en sammenligning af disse fire metoders primære karakteristika, idet det ikke har været hensigten at foretage en detaljeret gennemgang af de enkelte metoder, eller at afgøre hvilken metode der giver den mest korrekte vurdering. Den svenske, hollandske og tyske metode er tærskelværdimetoder, dvs. metoderne er baseret på at et målt 1/3-oktavspektrum sammenlignes med en kriteriekurve. Den hollandske og tyske metode er baseret på restriktive høretærskelkurver, der ligger 2-7 dB under ISO´s hørestærskelkurve. Den danske metode er i forhold hertil speciel derved, at lydenergien i hele frekvensområdet 10-160 Hz summeres og sammenlignes med kriterieværdien (den tyske metode summerer dog også i frekvensområdet 10-80 Hz hvis der ikke forekommer tydelige toner i støjen). Metoderne omfatter forskellige frekvensområder inden for grænserne 8-200 Hz, idet fx. den danske metode dækker over tretten 1/3-oktavbånd, mens den hollandske kun omfatter otte 1/3-oktavbånd. Figur 1 viser en oversigt over de fire vurderingsmetoders kriterieværdier, samt den af ISO (ref. 25) standardiserede høretærskelkurve. ISO høretærskelkurven er gennemsnittet af normalt hørende (unge) menneskers høretærskel for rene toner, og er fastlagt for frekvenser fra 20 Hz og højere.
Figur 1 Figur 1 viser, at kriteriekurverne for de fire metoder overordnet har det samme forløb. Kurverne for den hollandske og den tyske metode ligger 3-5 dB under ISO-høretærskelkurven i hele deres gyldighedsområde, mens kurverne for den danske og den svenske metode ligger over ISO-høretærskelkurven for frekvenser over ca. 50 Hz. Ved sammenligning af metoderne må det erindres, at de trods en række fælles træk på visse områder er forskellige, og at de bl.a. har forskellig operationel status. De danske og svenske kriterier er anbefalede grænseværdier. De tyske kriterier svarer til høretærsklen ifølge DIN 45630-2, og benyttes som anbefalet grænseværdi for lavfrekvente toner, mens der for lavfrekvent støj uden toner benyttes en alternativ fremgangsmåde. De hollandske kriterier svarer til 90%-fraktil høretærsklen for en gennemsnitsbefolkningsgruppe på 50 - 60 år (dvs. at 90% af befolkningen i denne aldersgruppe forventes ikke at kunne høre lyd med lavere lydtrykniveau end svarende til kurven), og bruges i forbindelse med klager over lavfrekvent støj til at afgøre om der forekommer hørbar støj. Metodernes noget forskellige egenskaber gør det vanskeligt umiddelbart at skabe et overblik over deres indbyrdes relation i praktiske situationer. Med henblik på at muliggøre en realistisk sammenligning af den danske vurderingsmetode i forhold til andre metoder til vurdering af lavfrekvent støj, er der derfor foretaget en vurdering af fem konkrete eksempler på lavfrekvent støj. De fem støjspektre er hentet fra en dansk undersøgelse af lavfrekvent støj fra 1992 (ref. 24), som igen stammer fra hollandske, tyske og danske referencer. Støjen er i alle tilfælde målt indendørs, og støjkilderne var forskellige industrianlæg (papirmølle, støberi, kompressor, vibrator, kølekompressor). De fem støjeksempler vurderes at repræsentere typiske situationer hvor lavfrekvent støj har givet anledning til gener for støjkildernes naboer. Eksemplerne er dog relativt støjende, og er ikke nødvendigvis repræsentative for dagens klagesituation i Danmark. Hvert af de fem støjspektre er vurderet efter Miljøstyrelsens metode (MST 9/1997), samt efter den svenske (SOSFS 1996:8), den hollandske (NSG Richtlijn) og den tyske (DIN 45680) metode. Vurderingen er foretaget ud fra den forudsætning, at støjen forekommer om natten, og at støjen er kontinuert i en periode på mindst 1 time (hvis støjen forekommer i kortere tid end 1 time vil det påvirke resultatet af vurderingen efter DIN 45680 i nedadgående retning). Alle støjeksemplerne indeholder toner i henhold til definitionen i DIN 45680. For eksempel 2 (støberi) er tonen ved 16 Hz dog under tærskelkurven i DIN 45680, og vurderingen efter den tyske metode er derfor baseret på fremgangsmåden for støj uden toner. For hver metode er overskridelsen af kriterieværdien i dB bestemt som resultatet af vurderingen. For MST 9/1997 er kriterieværdien 20 dB for det A-vægtede lydtrykniveau i boliger i frekvensområdet 10-160 Hz (LAeq,LF,10min), mens kriterieværdien for de øvrige metoder afhænger af støjens frekvensmæssige sammensætning i henhold til de i metoderne givne kriteriekurver. Støjeksemplernes frekvensmæssige sammensætning og resultatet af vurderingerne er vist i figur 2-6. 4.1 DiskussionAlle metoder vurderer støjeksemplerne som værende over kriterieværdierne under de givne forudsætninger (bortset for den tyske metode for støj uden toner i eksempel 2). Metodernes indbyrdes relative vurdering af et konkret eksempel afhænger som ventet af støjens frekvenssammensætning. Den hollandske metode giver den største overskridelse af kriterieværdien for alle fem støjtyper, hvilket er naturligt da der er tale om et kriterium for hørbarhed og ikke om en anbefalet støjgrænse. I forhold til de øvrige metoder afviger Miljøstyrelsens metode ikke signifikant systematisk. 4.1.1 Eksempel 1: PapirmølleDen maksimale overskridelse af kriteriekurverne for den svenske, den hollandske og den tyske metode forekommer alle ved 50 Hz, hvor spektret i figur 2 indikerer en tonekomponent. 4.1.2 Eksempel 2: StøberiDen maksimale overskridelse af kriteriekurverne for den svenske og den hollandske metode forekommer ved 100 Hz. Spektret i figur 3 indikerer en tonekomponent ved 16 Hz. Niveauet af denne komponent ligger dog under kriteriekurverne for den tyske metode. Der er derfor i henhold til DIN 45680 benyttet en fremgangsmåde for støj uden toner. Denne metode resulterer, i modsætning til Miljøstyrelsens metode, ikke i overskridelse for dette støjeksempel. Det skyldes dels at den tyske metode kun medtager støj til og med 80 Hz, hvor Miljøstyrelsens metode medtager 160 Hz, dels at den tyske kriterieværdi for støj uden toner er 25 dB om natten, mens Miljøstyrelsens grænseværdi er 20 dB. 4.1.3 Eksempel 3: KompressorDen maksimale overskridelse af kriteriekurverne for den svenske, den hollandske og den tyske metode forekommer alle ved 31.5 Hz, hvor spektret i figur 4 indikerer en tonekomponent. Figur 4 viser endvidere "baggrundsstøjen", dvs. støjen målt efter dæmpning af kompressoren. I denne situation overskrides ingen af de fire metoders kriterieværdier (LAeq,LF,10min = 13 dB, svarende til et niveau 7 dB under den danske metodes kriterieværdi). 4.1.4 Eksempel 4: VibratorDen maksimale overskridelse af kriteriekurverne for den svenske, den hollandske og den tyske metode forekommer alle ved 40 Hz, hvor spektret i figur 5 indikerer en tonekomponent. 4.1.5 Eksempel 5: KølekompressorDen maksimale overskridelse af kriteriekurverne for den svenske, den hollandske og den tyske metode forekommer alle ved 100 Hz, hvor spektret i figur 6 indikerer en tonekomponent. De tre metoder viser også en (mindre) overskridelse af kriteriekurverne ved 50 Hz, hvor spektret også indikerer en tonekomponent. Figur 6 viser endvidere baggrundsstøjen, dvs. støjen målt når kompressoren var stoppet. I denne situation overskrides kun den hollandske metodes kriterieværdi (med 6 dB ved 100 Hz; LAeq,LF,10min = 15 dB, svarende til et niveau 5 dB under den danske metodes kriterieværdi). 4.1.6 Støjens varighedVurderingsresultaterne afhænger af støjens varighed. Det gælder specielt den tyske metode, hvor referencetidsrummet om natten er 1 time, og om dagen 16 timer. Den danske metode har referencetidsrummet 10 minutter hele døgnet, mens den hollandske og den svenske metode anvender det tidsrum hvor støjen forekommer som referencetidsrum. Hvis støjens varighed i de givne eksempler fx. kun var 10 minutter, svarende til det danske referencetidsrum, ville vurderingsresultatet for den tyske metode blive ca. 8 dB lavere, mens vurderingen ifølge de øvrige metoder ville være uændret. Hvis støjen var forudsat at forekomme i 10 minutter i dagperioden, ville resultatet ifølge den tyske metode falde med yderligere 12 dB, hvilket ville betyde, at støjen i alle fire eksempler under disse forudsætninger ville blive vurderet som værende under grænseværdien. Vurderingsresultatet ifølge den danske metode ville falde med 5 dB, svarende til at grænseværdien om dagen hæves fra 20 dB til 25 dB. Vurderingen ifølge den hollandske og svenske metode ville alt andet lige ikke ændres.
Figur 2
Figur 3
Figur 4
Figur 5
Figur 6
|
