| Forside | | Indhold | | Forrige |

Armeret epoxy- og polyesterplast - forbrug og affaldsmængder

Bilag B
Datablade med baggrundsdata for prognoser af affaldsmængder

I det følgende bilag præsenteres baggrundsdata for de udarbejdede prognoser for affaldsmængder.

Dataene er hovedsageligt præsenteret som figurer. For den interesserede læser er det muligt at se dataene bag figurerne ved i den elektroniske Microsoft WORD version af rapporten at klikke på figurerne (kræver at Microsoft Graph er installeret på maskinen).

Her følger en samlet gennemgang af beregningsprincippet. En del står også i hovedrapporten, men er gentaget her for at lave en samlet beskrivelse.

Som omtalt i hovedrapporten anvendes der Weibulfordelinger som model for levetidsfordelingerne. Se nærmere forklaring i hovedrapporten.

For nogle af produkterne er levetidsfordelingen sammensat af to fordelinger, som i de følgende tabeller angives som Type 1 og Type 2. Hvor meget de to fordelinger vægter i den samlede fordeling er i tabellen angivet med "Andel", mens parametrene i Weibulfordelingerne er angivet som "alpha" (a) og "beta" (b). De sammensatte fordelinger fremgår for hver anvendelse af den første figur, figur B.x.1 (hvor x er det pågældende afsnit i dette bilag).

Som udgangspunkt for levetidsfordelingerne er 0,1, 0,5 og 0,9-fraktilen i fordelingen anslået. Disse fraktiler fremgår af tabellen for hver anvendelse. Parametrene a og b er bestemt ud fra disse fraktiler ved at finde den Weibulfordeling der bedst passer (fitter) til disse parametre. De bedste parametre er fundet ved den metode som betegnes "kvadraternes mindste sum" udtrykt som:

kvadraternes sum = (W_0,1-s_0,1)² + (W_0,5-s_0,5)² + (W_0,9-s_0,9)²

hvor W_0,1 er 0,1-fraktilen i Weibulfordelingen, mens s_0,1 er den skønnede 0,1-fraktil, der er brugt som udgangspunkt. Til beregning af Weibulfordelingen er benyttet funktionen "Weibul" i Microsoft EXCEL.

Det historiske forbrug af kompositmaterialer er som omtalt i hovedrapporten i høj grad skønnet ud fra oplysninger om forbruget af plastråvarer til produktion i Danmark. Datamaterialet bag hovedrapportens figur 3.2 og 3.3 fremgår af to tabeller sidst i dette bilag.

Den historiske udvikling i forbruget (indhold i solgte færdigvarer) og prognoser for affaldsmængder fremgår for hvert anvendelsesområde af figur B.x.2 og B.x.3. Som omtalt i hovedrapporten bliver mængder angivet som det interval (min.-maks.) inden for hvilket forfatterne skønner den rigtige værdi vil befinde sig med 90% sandsynlighed. I angivelserne af det historiske forbrug skal intervallerne fortolkes således, at de angiver usikkerheden over 10-års perioder. Da forbruget kan være meget svingende, må det forventes at forbruget i enkeltår vil være uden for intervallerne i mere end 10% af tilfældene.

Prognoser for mængder af kompositaffald er beregnet ved at gange det historiske forbrug med levetidsfordelingerne. Den samlede affaldsmængde i år b kan således beregnes ved hjælp af udtrykket:

Hvor f_a er forbruget (salget i Danmark) i år a, mens L_b-a er levetidsfordelingens værdi for år b-a. Affaldsmængden beregnes således som en sum af bidrag fra produkter produceret siden 1965. Eksempelvis er bidraget fra vindmøller produceret i 1985 (a = 1985) til affaldsmængderne i år 2001 (b = 2001) lig med forbruget i 1985 ganget med andelen af vindmøller, der tages ud af drift i deres 16. leveår (L_2001-1985).

Såvel det historiske forbrug som levetidsfordelinger er angivet med minimum- og maksimumfordelinger. For at tage højde for den samlede usikkerhed ganges alle fordelinger med hinanden, dvs. for hver værdi udføres 4 beregninger: min.*min., maks.*maks., min.*maks., maks.*min. Den mindste og største af de 4 værdier anvendes til at angive minimum og maksimum i den beregnede affaldsprognose.

Som resultat af denne beregningsmetode kan prognoserne for produkter, hvor forbruget har været faldende, have en lidt underlig form. Dette skyldes at affaldsmængderne, der beregnes for ét år, ikke er uafhængig af mængderne i de andre år. Det betyder at det eksempelvis er meget usandsynligt, at affaldsmængderne skulle befinde sig i den øverste ende af det anslåede interval gennem hele perioden.

For at kunne omregne fra forbruget af plastråvarer (polyester eller epoxy), der anvendes til produktion i Danmark, til mængden af kompositmaterialer i de producerede produkter, er det nødvendigt at vide, hvor meget polyester eller epoxy udgør af de producerede kompositmaterialer. Da dette indhold kan variere, kan det gennemsnitlige indhold for hele produktgruppen kun estimeres med en vis usikkerhed. For at tage højde for denne usikkerhed er der regnet med to gennemsnitsværdider betegnet henholdsvis ’minimum’ og ’maksimum’. Disse gennemsnitsværdier er for hver produktgruppe angivet i figurteksten til figur b.x.2.

1. Vindmøllesektoren

Se indledningen af bilaget for nærmere forklaring af metode, parametre og figurer.

Minimumlevetiden af vindmøller er bestemt ud fra, at der for møllerne er en garanteret levetid på 20 år. I dag er i størrelsesordenen 25-30% af møllerne, der er opstillet for 20 år siden nedtaget. Omkring halvdelen af disse er genopsat. Det er derfor rimeligt at antage at 0.5-fraktilen som minimum må være lidt højere end 20 år og er derfor sat til 22 år. Som maksimum sættes den til 26 år. Analysen af nedtagne møller - refereret i hovedrapporten - viser, at der er en mindre del af møllerne, der af forskellige grunde tages ned allerede efter få år. For at kunne få denne del med i levetidsfordelingen, antages at 90% af møllerne i minimumfordelingen (97% i maksimumfordelingen) følger det generelle mønster med en ret snæver fordeling omkring 0,5-fraktilen, mens 10% (3% i maks.) af møllerne skrottes på forskellige tidspunkter og derfor regnes som en relativt flad fordeling omkring en 0,5-fraktil på 11 år. Det skal bemærkes, at denne andel er baseret på erfaringerne vedrørende de eksisterende møller, som til dels stammer fra en pionertid, hvor der må forventes at der er flere møller, der pga. tekniske fejl nedtages relativt tidligt i deres livsforløb.

Den historiske udvikling i forbruget er baseret på statistikken fra Vindmøllebranchen omtalt i hovedrapporten (angivet i MW), omregnet til mængde komposit baseret på oplysninger fra leverandører af plastråvarer.

Tabel B.1.1
Anvendte levetidsfordelinger for vindmøller.

Figur B.1.1
Levetidsfordelinger for vindmøller beregnet ud fra ovenstående parametre (minimum og maksimum).
  

Figur B.1.2
Estimeret historisk forbrug af kompositmaterialer (minimum og maksimum).

Ved beregningen er der regnet med at plastråvaren som gennemsnit udgør 45/55% (minimum/maksimum)
     

Figur B.1.3
prognose for affaldsmængder (minimum og maksimum)

2. Transportsektoren

Se indledningen af bilaget for nærmere forklaring af den anvendte metode og forklaring af parametre og figurer.

Forbruget inden for transportsektoren skønnes primært at udgøres af kølecontainere og ved fastsættelse af levetidsfordelinger er der derfor taget udgangspunkt i de skønnede levetider for køletrailere.

Det historiske forbrug med solgte produkter er i mangel af mere præcise oplysninger antaget stort set at følge produktionen. Med udgangspunkt i forbruget i 2000 er det dog antaget, at forbruget med solgte produkter kan være mindre end produktionen, og minimumværdierne er derfor for hele perioden ganget med 0,7. Mængderne dækker ikke kun køletrailere men hele transportområdet.

Levetiden for en køletrailer på de danske landeveje er ca. 15 år. En væsentlig del af de udtjente køletrailere bliver herefter eksporteret til Østeuropa, hvor de kører endnu nogle år. Der er dog en mindre del, som bliver skrottet i Danmark ved at blive neddelt og efterfølgende bortskaffet til forbrændingsanlæggene. Et mindre antal containere genbruges en årrække til noget helt andet fx hønsehus.

Levetiden for bildele af komposit følger bilens levetid - det vil sige ca. 15 år, med mindre de beskadiges i forbindelse med uheld og udskiftes i utide. Bildele vil i dag langt overvejende ende i shredderaffald, mens skærme der skiftes må formodes at ende i brændbart affald sammen med andet plast fra autoværksteder.

Det er i affaldsprognoserne regnet med at middellevetiden for hele transportområdet er 15 til 20 år. Der er i prognoserne ikke taget højde for at en del af de udtjente køletrailere eksporteres, men prognoserne skal læses med dette forbehold for øje.

Tabel B.2.1
Anvendte levetidsfordelinger for transportsektoren.

Figur B.2.1
Levetidsfordelinger for transportsektoren beregnet ud fra ovenstående parametre (minimum og maksimum).
                   

Figur B.2.2
Estimeret historisk forbrug af kompositmaterialer (minimum og maksimum).

Ved beregningen er der regnet med at plastråvaren som gennemsnit udgør 68/73% (minimum/maksimum)
                   

Figur B.2.3
prognose for affaldsmængder (minimum og maksimum)

3. Den maritime sektor

Se indledningen af bilaget for nærmere forklaring af den anvendte metode og forklaring af parametre og figurer.

Forbruget inden for den maritime sektor udgøres primært af både, mens andre anvendelser er ubetydelige, og i affaldsprognoserne medregnes derfor kun både. Både er jf. opgørelsen af bestanden af både i afsnit 2.4 opdelt i små både under 7,5 m og store både over 7,5 m.

Det har ikke været muligt at få meget præcise oplysninger om det historiske forbrug og der er derfor taget udgangspunkt i opgørelsen af bestanden af både i afsnit 2.4 (inklusive passive både). Alternativt kunne man tage udgangspunkt i en opgørelse af aldersfordelingen af bådene, som anvendes i dag, men et sådant statistisk materiale har ikke været muligt at få. På baggrund af bestanden anslås det samlede indhold af kompositmaterialer til 58.500-98.000 tons i store både og 28.000-58.000 tons i små både. Det antages, at disse både repræsenterer salget de seneste 35 år, idet det antages, at den mængde, der indtil nu er taget ud af brug, er meget begrænset. Den samlede mængde på 87.000-156.000 tons er lidt større end det estimerede forbrug til produktion af både i Danmark 1965-2000 på 75.000-118.000 tons. De to beregninger er foretaget uafhængigt af hinanden, og da de to intervaller kraftigt overlapper hinanden, er det ikke muligt at sige om der har været en nettoimport eller eksport. Fordelingen af det historiske salg er groft lavet ved at fordele de henholdsvis 58.500-98.000 og 28.000-58.000 tons over perioden, og at antage et stabilt forbrug indtil 1985, som derefter falder væsentligt.

Da hovedparten af bådene stadig er i brug, må levetidsfordelinger baseres på forventninger. Det antages, at levetiden af store både er noget længere end af små både, fordi der vil være en større motivation for reparation og vedligeholdelse af de store både. Minimumlevetiden af de små både kan synes at været sat noget højt, men skal ses i lyset af at passive både tilsyneladende får lov at ligge meget længe, inden de bortskaffes. Der er endvidere ved fastsættelse af levetiderne skelet til brancheforeningens skøn på hvor mange passive både, der findes i dag, som burde bortskaffes (se sammenligning i afsnit 2.4).

Tabel B.3.1
Anvendte levetidsfordelinger for både <7,5 m.

Figur B.3.1
Levetidsfordelinger for både <7,5 m beregnet ud fra ovenstående parametre (minimum og maksimum).
             

Figur B.3.2
Estimeret historisk forbrug af kompositmaterialer (minimum og maksimum).

Ved beregningen er der regnet med at plastråvaren som gennemsnit udgør 68/73%. (minimum/maksimum)
                   

Figur B.3.3
prognose for affaldsmængder (minimum og maksimum)
         

Tabel B.3.2
Anvendte levetidsfordelinger for både > 7,5 m.

Figur B.3.4
Levetidsfordelinger for både >7,5 m beregnet ud fra ovenstående parametre (minimum og maksimum).
             

Figur B.3.5
Estimeret historisk forbrug af kompositmaterialer (minimum og maksimum).

Ved beregningen er der regnet med at plastråvaren som gennemsnit udgør 68/73%. (minimum/maksimum)
                    

Figur B.3.6
prognose for affaldsmængder (minimum og maksimum)

4. Affalds og spildevandsområdet

Se indledningen af bilaget for nærmere forklaring af den anvendte metode og forklaring af parametre og figurer.

Det største forbrug inden for affalds- og spildevandsområdet udgøres aktuelt af kloakforingen, men disse antages ikke at komme som affald inden for den periode, som betragtes og indgår derfor ikke i prognoserne.

Affaldsområdet vurderes derudover primært at udgøres af affaldscontainere. Det antages at salget af containere i Danmark i store træk har svaret til produktionen.

Fra aktører i branchen er der kommet noget forskellige bud på den typiske levetid for affaldscontainere, hvilket meget vel kan skyldes at levetiden er forskellig for forskellige typer af containere. Fordelingerne er derfor groft skønnet af forfatterne. Lige som for mange andre produkter af komposit er levetiden afhængig af motivationen for at reparere på produkterne. Affaldscontainere har være produceret i 30 år, og affaldscontainere er begyndt at dukke op som affald.

Tabel B.4.1
Anvendte levetidsfordelinger for affaldscontainere.

Figur B.4.1
Levetidsfordelinger for affaldscontainere beregnet ud fra ovenstående parametre (minimum og maksimum).
                  

Figur B.4.2
Estimeret historisk forbrug af kompositmaterialer (minimum og maksimum).

Ved beregningen er der regnet med at plastråvaren som gennemsnit udgør 65/70%. (minimum/maksimum)
                

Figur B.4.3
prognose for affaldsmængder (minimum og maksimum)

5. Polyesterbeton og kunstmarmor

Se indledningen af bilaget for nærmere forklaring af den anvendte metode og forklaring af parametre og figurer.

Salget af polyesterbeton/kunstmarmor antages på basis af vurderinger fra en førende producent i store træk at have svaret til produktionen i Danmark. Det har ikke været muligt at få oplysninger, der tillod en mere detaljeret opdeling af produktområdet. Levetiden af produkter af henholdsvis polyesterbeton og kunstmarmor vurderes at være forskellig, fordi levetiden af produkter af kunstmarmor i højere grad end produkter af polyesterbeton vurderes at være bestemt af smag og mode.

Den samlede levetidsfordeling er derfor sammensat af to fordelinger, hvor produkter af polyesterbeton repræsenteres af Type 1 og kunstmarmor af Type 2. Kunstmarmor antages groft - på basis af fordelingen mellem produktgrupperne de seneste år - at udgøre 40% af totalen.

Tabel B.5.1
Anvendte levetidsfordelinger for polyesterbeton og kunstmarmor.

Figur B.5.1
Levetidsfordelinger for polyesterbeton/kunstmarmor beregnet ud fra ovenstående parametre (minimum og maksimum).
                   

Figur B.5.2
Estimeret historisk forbrug af kompositmaterialer (minimum og maksimum).

Ved beregningen er der regnet med at plastråvaren som gennemsnit udgør 14/16%. (minimum/maksimum)
                

Figur B.5.3
prognose for affaldsmængder (minimum og maksimum)

6. Byggesektoren i øvrigt

Se indledningen af bilaget for nærmere forklaring af den anvendte metode og forklaring af parametre og figurer.

Byggesektoren i øvrigt udgøres af læskure, ovenlys og "Andre byggematerialer" som udgøres af badeværelser, profiler og vægbeklædninger.

Læskurene er - på trods af beskedne mængder - opgjort for sig selv, fordi dataene viste sig at være til rådighed, og fordi produkterne optræder så synligt i landskabet. Levetiden er groft skønnet af forfatterne.

Tabel B.6.1
Anvendte levetidsfordelinger for læskure.

Figur B.6.1
Levetidsfordelinger for læskure beregnet ud fra ovenstående parametre (minimum og maksimum).
               

Figur B.6.2
Estimeret historisk forbrug af kompositmaterialer (minimum og maksimum).

Ved beregningen er der regnet med at plastråvaren som gennemsnit 68/73%. (minimum/maksimum)
                  

Figur B.6.3
prognose for affaldsmængder (minimum og maksimum)

Ovenlys består hovedsageligt af to grupper af produkter, kupler og plader. Da produkterne har en tendens til at blive relativt uigennemsigtige, vil produkterne hovedsageligt få lov at sidde længe på steder, hvor der ikke er så store krav til gennemsigtighed. Kuplerne vurderes derfor at være blevet taget ned relativt hurtigt, mens klare plader anvendt sammen med fx eternit på staldbygninger vurderes at blive siddende lige så længe som eternittaget.

Tabel B.6.2
Anvendte levetidsfordelinger for ovenlys.

Figur B.6.4
Levetidsfordelinger for ovenlys ud fra ovenstående parametre (minimum og maksimum).
                

Figur B.6.5
Estimeret historisk forbrug af kompositmaterialer (minimum og maksimum).

Ved beregningen er der regnet med at plastråvaren som gennemsnit udgør 75/85%. (minimum/maksimum)
                   

Figur B.6.6
prognose for affaldsmængder (minimum og maksimum)

"Andre byggematerialer" er en meget sammensat gruppe, som udgøres af badeværelser, profiler og vægbeklædninger.

Solgte mængder er for gruppen som sådan antaget at svare til produktionen, dog for 2000 vurderet at være noget mindre. I de senere år er profilerne steget kraftigt og blevet et dominerende anvendelsesområde. Badeværelser regnes på basis af oplysninger fra branchen at have en typisk levetid på 30 år, mens profilers typiske levetid er 25-30 år. Den typiske levetid (0,5-fraktil) er derfor antaget at ligge mellem 25 og 35 år.

Tabel B.6.3
Anvendte levetidsfordelinger for andre byggematerialer (ekskl. polyesterbeton).

Figur B.6.7
Levetidsfordelinger for andre byggematerialer beregnet ud fra ovenstående parametre (minimum og maksimum).
                    

Figur B.6.8
Estimeret historisk forbrug af kompositmaterialer (minimum og maksimum).

Ved beregningen er der regnet med at plastråvaren som gennemsnit 68/73%. (minimum/maksimum)
                 

Figur B.6.9
prognose for affaldsmængder (minimum og maksimum)

7. Andre anvendelser

Se indledningen af bilaget for nærmere forklaring af den anvendte metode og forklaring af parametre og figurer.

Andre anvendelser består af tanke og siloer, flagstænger og "andet".

Salget af tanke og siloer antages groft at have fulgt udviklingen i forbruget til produktion, men er sat til at være lidt mindre end produktionen. Justeringen er sket under hensyntagen til den anslåede vægt af tanke og siloer, som er i brug i dag (se afsnit 2.8.3. Ifølge branchen er levetiden af tanke og siloer typisk 30-40 år, og yngre tanke, der tages ned, bliver ofte solgt videre til nye brugere. Der vil være en mindre del, som tages ned lang tid før den typiske levetid eksempelvis som følge af stormskader. Der er derfor regnet med at 5% bortskaffes uafhængig af alder.

Tabel B.7.1
Anvendte levetidsfordelinger for tanke og siloer.

Figur B.7.1
Levetidsfordelinger for transportsektoren beregnet ud fra ovenstående parametre (minimum og maksimum).
              

Figur B.7.2
Estimeret historisk forbrug af kompositmaterialer (minimum og maksimum).

Ved beregningen er der regnet med at plastråvaren som gennemsnit udgør 50/60%. (minimum/maksimum)
                   

Figur B.7.3
prognose for affaldsmængder (minimum og maksimum)

Salget af flagstænger antages i store træk at følge produktionen. Den typiske levetid anslås groft af forfatterne at ligge et sted mellem 25 og 40 år.

Tabel B.7.2
Anvendte levetidsfordelinger for flagstænger.

Figur B.7.4
Levetidsfordelinger for flagstænger beregnet ud fra ovenstående parametre (minimum og maksimum).
               

Figur B.7.5
Estimeret historisk forbrug af kompositmaterialer (minimum og maksimum).

Ved beregningen er der regnet med at plastråvaren som gennemsnit 68/73%. (minimum/maksimum)
                    

Figur B.7.6
prognose for affaldsmængder (minimum og maksimum)

"Andet" omfatter en lang række anvendelser som legeredskaber, svømmebassiner, spabade, bandager, udstyr til minkfarme, hjelme m.m.

Salget af produkter er groft antaget at følge produktionen i Danmark. Den typiske levetid for produkter under ét er anslået at ligge mellem 30 og 45 år med nogle meget brede levetidsfordelinger.

Tabel B.7.3
Anvendte levetidsfordelinger for "andet".

Figur B.7.7
Levetidsfordelinger for andet beregnet ud fra ovenstående parametre (minimum og maksimum).
               

Figur B.7.8
Estimeret historisk forbrug af kompositmaterialer (minimum og maksimum).

Ved beregningen er der regnet med at plastråvaren som gennemsnit 6873%. (minimum/maksimum)
              

Figur B.7.9
prognose for affaldsmængder (minimum og maksimum)

8. Forbrug til produktion 1965-2000

I de følgende 2 tabeller er vist grunddata til fordelinger af det historiske forbrug af henholdsvis plastråvarer (polyester og epoxy) og kompositmaterialer til produktion i Danmark.

Tabel B.8.1
Forbrug af plastråvarer til produktion af kompositmaterialer i Danmark 1965-2000.

Tabel B.8.2
Forbrug af komposit til produktion i Danmark 1965-2000. "Poly-andel" angiver hvor meget plastråvaren (polyester eller/og epoxy) i gennemsnit udgør af det samlede kompositmateriale (angivet som minmum og maksimumværdi).