| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Armeret epoxy- og polyesterplast - forbrug og affaldsmængder

2. Produktion og forbrug

2.1 Forbrug af råvarer

Til produktion af kompositmaterialer anvendes der som polymer enten flydende umættet polyester, epoxy-resin eller phenol-resin.

Ved afgrænsningen af denne undersøgelse er det valgt ikke at inddrage produkter af phenolplast i undersøgelsen. Phenolplast, som i mange år har været kendt under handelsnavnet Bakelit, er meget varmebestandigt og anvendes til en lang række formål, bl.a. elektriske og elektroniske produkter, bordplader, gryder og pander, motordele til biler og bremseklodser (Jensen et al. 2000). Af produkter omtalt i denne rapport anvendes det bl.a. i mindre grad til togdele og profiler. I opgørelserne af produktionsaffald i kapitel 3 vil der dog kunne indgå en mindre del affald af phenolplast, da der i opgørelsen ikke er skelnet mellem phenolplast og andre plasttyper.

Det har ikke været muligt hverken fra danske råvareleverandører eller den europæiske sammenslutning af kemiske industrier, CEFIC, at få oplysninger om det samlede forbrug af phenolplast til produktion af kompositprodukter i Danmark.

2.1.1 Forbrug af umættet polyester

Umættet polyester er den mest anvendte plastråvare til produktion af kompositprodukter i Danmark, og armeret polyester bruges inden for alle anvendelsesområder for komposit.

Forsyningen af umættet polyester i perioden 1966-2000 fremgår af figur 2.1. Forsyningen er udtryk for de mængder, som anvendes til produktion af kompositmaterialer i Danmark. Den optrukne linie, som dækker perioden fra 1976-2000, er baseret på direkte oplysninger fra branchen. Mængderne er fra branchen angivet med en usikkerhed på ± 5-10%, men er her kun angivet med middelværdier.

Forsyningen kan på baggrund af statistikkerne fra Danmarks statistik beregnes som:

Forsyning = produktion + import - eksport.

Produktion fremgår af statistikken "Varestatistik for industrien", mens import og eksport er opgjort i publikationen "Udenrigshandelen". I statistikkerne fra Danmarks Statistik er den flydende umættede polyester i de senere år ført under eget varenummer. Flydende umættet polyester anvendes udelukkende til produktion af kompositmaterialer, og mængderne ført under det pågældende varenummer burde derfor give et dækkende billede af det samlede forbrug af polyester til produktion i Danmark. Disse mængder er for perioden 1964 til 2000 angivet som åbne firkanter. Ifølge oplysninger fra branchen synes de registrerede mængder i statistikken ikke at svare til den faktiske forsyning. Usikkerheden på de statistiske data synes at være steget markant med den ændrede indberetningspraksis i midten af 1990’erne.

I de ældre statistikker er det ikke helt så klart, hvorvidt der kan være andre typer af polyestre, som føres under samme varenummer, men på basis af sammenligningen med mængdeoplysningerne fra branchen antages det, at de statistiske oplysninger giver et realistisk billede af forbruget af umættet flydende polyester.

Det ses, at forsyningen i 1960’erne lå på et niveau omkring 4000 tons, stigende til omkring det dobbelte i 1980’erne, sådan at forsyningen frem til midten af 1990’erne lå på 6.000-10.000 tons, for endelig i den seneste halvdel af 1990’erne at stige til omkring 15.000-18.000 tons.

For 2000 angiver branchen et samlet forbrug af polyester til produktion af kompositmaterialer på 16.500-17.500 tons, mens forsyningen af polyester registreret af Danmarks Statistik var 13.700 tons. Som nævnt i det foregående afsnit er der lagt usikkerheder ind ved angivelserne af forbruget til enkelte anvendelsesområder. Som en konsekvens af opgørelsesmetoden er det samlede forbrug, beregnet som summen af alle bidrag lidt større. Der ser således ud til at være en tendens til en mindre overestimering af mængderne i opgørelsen.

I 2000 blev der af dette polyester produceret i størrelsesordenen 40.000 tons kompositmateriale. Forholdet mellem polyester og andre råvarer er ikke fast; der har været en tendens til, at der som gennemsnit bruges stigende mængder af fibre til polyester. Dette skyldes delvist, at den største stigning i forbruget er sket inden for vindmøllebranchen, hvor der anvendes komposit med en relativt stor andel af fibre.

Figur 2.1
Forsyning af flydende umættet polyester 1966-2000 ¹⁾.

2.1.2 Forbrug af epoxy-resin

Forsyningen af epoxy-resin til produktion af kompositmaterialer kan ikke umiddelbart aflæses af statistikkerne fra Danmarks Statistik, da epoxy-resin anvendt til kompositmaterialer føres sammen med epoxy anvendt til andre formål, eksempelvis produktion af maling.

Hovedparten af epoxy-resinet bliver leveret som såkaldt "prepreg", hvor fibrene er blandet med epoxy-resin ved leveringen.

På grundlag af oplysninger fra råvareleverandører og producenter skønnes det at der i Danmark i 2000 anvendtes 2.500-3.400 tons epoxy-resin til fremstilling af kompositmaterialer inkl. epoxy i prepreg. Epoxybaseret komposit anvendes langt overvejende til vindmøllevinger (jf. afs. 2.2). Der anvendes desuden en mindre mængde til både (jf. afs. 2.4) og en ubetydelig del til andre anvendelser (jf. afs. 2.8). Epoxybaseret komposit er i øvrigt udbredt i elektroniske produkter, fx som laminater i printplader, som ikke er omfattet af denne undersøgelse.

Brugen af epoxy til vindmøllevinger startede i 1993, hvor forbruget af prepreg lå på omtrent 500 tons.

2.2 Vindmøllesektoren

2.2.1 Anvendelser

Som kernemateriale anvendes PVC-skum, balsatræ og PMI (polymethacrylimid). Kernematerialet udgør i alle tilfælde under 1% af vingens samlede vægt.

Vindmøllebranchen forventer, at der inden for en 5 års periode vil ske en ændring i materialesammensætningen i retning mod et væsentlig mindre brug af PVC til fordel for eksempelvis balsatræ. Branchen stiller spørgsmålstegn ved de miljømæssige konsekvenser ved brugen af balsatræ, fordi det er et tropisk træ, der godt nok dyrkes i plantager, men transporteres fra Sydamerika.

Der forventes en stigning i anvendelsen af kulfiber frem for glasfiber på grund af stadig større krav til styrke og vægtreduktion. Desuden forskes i anvendelsen af hamp som erstatning for glas.

2.2.2 Produktion og forbrug i Danmark

Der er 2 store producenter i Danmark, der begge producerer vinger, og ca. en halv snes mindre producenter af vinger, maskinhuse og spinnere.

Det samlede forbrug af kompositmaterialer til produktion i Danmark og det samlede indhold af kompositmaterialer i møller solgt i Danmark i 2000 fremgår af tabel 2.1.

Skønnet over mængderne, der anvendes til produktion, bygger på oplysninger fra producenter og råvareleverandører. I størrelsesordenen 8% af råvarerne endte som produktionsaffald, hvilket indebærer, at indholdet i de producerede møller kun var 92% af værdierne angivet under forbrug til produktion i tabel 2.1.

I 2000 blev 71% af vindmøllerne eksporteret (1500 MW ud af en produktion på 2100 MW), hvilket er et svagt fald i eksportandel fra 1998, hvor 73% blev eksporteret. Der foregår ingen import af vindmøllekomponenter af kompositmaterialer.

Såvel produktion som salg af møller i Danmark har været kraftigt stigende op gennem 1990’erne, som det fremgår af figur 2.2. Der synes dog at have været en stagnation i hjemmemarkedet de seneste år.

Tabel 2.1
Forbrug af kompositmaterialer til produktion af kompositprodukter samt indhold af kompositmaterialer i færdigvarer solgt i Danmark 2000.

I vindmøllebranchen er der forskellige vurderinger af, hvor stor vækst branchen vil opleve.

2.2.3 Historisk udvikling

De første vindmøller med vinger af komposit dukkede op i slutningen af 1970’erne, og en større industriel produktion startede omkring 1980.

Udviklingen i produktion og afsætning på hhv. eksport- og hjemmemarkedet 1983-1998 fremgår af en statistik fra Vindmølleindustrien, som er gengivet i figur 2.2 (Vindmølleindustrien 1999). Den samlede kapacitet, som var installeret i 1983 var 20 MW, hvilket er mindre end salget alene i 1995. Salget er udtrykt i MW/år. Dette lader sig ikke umiddelbart omregne til kompositmateriale, da der gennem perioden er sket en udvikling i møllernes effektivitet. Energiproduktionen pr. rotorareal stiger således fra omkring 500 kWh/m²/år i 1980 til omkring 900 i slutningen af 1990’erne. Men figuren viser, hvor stor en del af produktionen der afsættes på hjemmemarkedet.

Som pejlepunkter for en omregning skønnes det på baggrund af oplysninger fra råvareleverandører, at der i 1985 i vindmølleindustrien anvendtes omkring 1.500-2.000 tons polyester, som kan omregnes til 3.000-4.000 tons komposit. Dette svarer til 12-16 tons komposit pr. MW. Med en produktion på 3.800 enheder med hver tre vinger skulle dette, hvis der regnes med at vingerne på dette tidspunkt udgjorde 100% af forbruget af komposit inden for vindmølleindustrien, svare til et gennemsnitligt indhold af komposit i en vinge på 260-350 kg. Fra en førende vindmølleproducent er det oplyst, at vingerne i midten af 1980’erne i gennemsnit vejede 500-600 kg, hvoraf de 250 kg bestod i en ståldorn (lang stålstang på langs af vingen). Vingerne indholdt således 250-350 kg kompositmateriale, hvilket indikerer, at det estimerede totalforbrug er rimeligt. I 1990 og 1998 var der et skønnet forbrug på hhv. 900-1200 tons og 6.000-7.000 tons polyester til produktion af kompositmaterialer. Hertil kommer i 1998 omkring 4.000 tons epoxybaseret kompositmateriale.

Figur 2.2
Salg af vindmøller fra danske producenter 1983-1998 (kilde: Vindmølleindustrien 1999). Kurven for eksport ligger over kurven for Danmark i alle år på nær 1988.

Der har gennem hele perioden været brugt kernemateriale, som har bestået af PVC, PMI eller balsatræ.

2.2.4 Affaldsbortskaffelse

Bortskaffelsesmetoden for kompositaffald afhænger af teknologien på de lokale forbrændingsanlæg. Op mod 80% af produktionsaffald fra fremstilling af vinger baseret på polyester og alle forme sendes til deponi og resten til forbrænding. Produktionsaffald baseret på epoxy sendes udelukkende til deponi, da det aktuelt ikke kan håndteres på forbrændingsanlæggene. Der er en række forsøg i gang med andre former for bortskaffelse af produktionsaffald (se afsnit 4.3).

Store professionelle kunder og investorer stiller i dag spørgsmål til bortskaffelse og genanvendelsesmuligheder.

Levetiden for en vindmølle er mindst 20 år, som er den levetid, der garanteres af producenterne. Den faktiske levetid vil dog også afhænge af tilskudsordninger og energipolitik.

Et indgående statistisk materiale vedrørende nedtagning af møller er for nylig blevet udarbejdet af Energi- og miljødata (Energi- og miljødata 2000). Af møllerne opstillet i begyndelsen af 1980-erne (20 år gamle) er 25-30 % nu nedtaget, mens 4-10% (årsvariation) af møllerne opstillet i perioden 1984-1993 er nedtaget. Af 332 registrerede, nedtagne møller er gennemsnitsalderen 9,2 år, men der er meget stor spredning. Årsagen til at møllerne tages ned er (% angivelse på baggrund af møllernes effekt) havari (6%), defekt (6%), plads til nye møller (69%) og ukendt (19%). Af de nedtagne møller er ca. halvdelen skrottet (igen udtrykt i effekt), mens den anden halvdel er videresolgt. De videresolgte møller bliver enten genopstillet i Danmark eller eksporteret, især til Sverige og Østeuropa. Der henvises til Energi- og miljødatas publikation for flere detaljer.

Hovedårsagen til nedtagningen (regnet i effekt) er altså at opstille mere energieffektive møller på samme sted tilskyndet af afregningen for el. Ifølge oplysninger fra Energiministeriet er der ikke en direkte tilskudsordning, som giver støtte til at nedtage gamle vindmøller og sætte nye op, men der gives favorable afregningsvilkår for el produceret med de nye møller.

I år 2000 blev der bortskaffet ca. 80 vindmøller med samlet ca. 8 MW effekt. Udtrykt i antal møller er det omtrent en fordobling i forhold til de foregående to år. Hvis der regnes med, at der indgår 12-16 tons komposit pr. MW, svarende til møller produceret i 1985, kan det samlede kompositindhold i nedtagne møller estimeres til 100-130 tons. Der må dog regnes med, at der er en større usikkerhed på omregningen fra MW til tons kompositmateriale, og at usikkerheden på dette estimat er større end intervalbredden indikerer. En del af disse møller er blevet genopstillet (som nævnt er omkring halvdelen af alle nedtagne møller genopstillet).

På grundlag af modellen med levetidsfordeling (se bilag B) er de samlede mængder affald af kompositmateriale fra udtjente vindmøller i år 2000 beregnet til 64-320 tons. De faktiske mængder synes således at ligge i den lave ende af modellens forudsigelser, men dog stadig inden for det interval, der beregnes med modellen.

Der findes i dag ingen teknologi til genanvendelse af udtjente kompositprodukter, som er afprøvet i fuldskala, hvorfor vinger og møllehuse deponeres. Som omtalt i afsnit 4.3 er der de seneste år lavet pilotforsøg med alternative bortskaffelsesformer for vindmøllevinger.

2.3 Transportsektoren

2.3.1 Anvendelser

I togdele produceret i Danmark anvendes hovedsageligt en sandwichkonstruktion i dele til tag og front, hvor der kræves stor styrke. Basispolymeren består af polyester. Som armering anvendes glasfiber, hvis andel varierer fra 20-50% - gennemsnitligt regnes med 30%. Nogle gange anvendes kulfiber som armering. Kernematerialet består af PVC-skum (mest anvendt) eller balsatræ. Der tilsættes ATH (aluminiumtrihydroxyd) som brandhæmmer. I importerede tog kan der eventuelt være anvendt andre brændhæmmere. Det skal bemærkes, at der til indvendige togdele også bruges andre typer af laminater, som ikke er omfattet af denne undersøgelse.

Kompositmaterialer anvendes i stor udstrækning til isolerede paneler til køletrailere, kølevogne, kølecontainere mm. I det følgende vil de samlet omtales som køletrailere, som vurderes at udgøre hovedparten. Til fremstilling af én køletrailer anvendes i størrelsesordenen 1,4 tons polyesterbaseret komposit, hvoraf 29% er glas. Sandwichkonstruktionen består af en glasfiberarmet polyestermatrix med en kerne af opskummet polyurethan, polystyren eller PVC. Polyurethan anvendes i 90% af tilfældene og PVC kun i få. Desuden bruges gelcoat af polyester og lim af polyurethan. Limen anvendes til bagsektionen til at lime skumblok og laminater sammen og til at samle kasserne.

Der anvendes også kompositmaterialer i lastbiler med faste sider, men sammenlignet med køletrailerne drejer det sig om få enheder. Der er tale om en lettere isolering end i kølebiler, idet der anvendes stålplader belagt med plast.

Inden for bilbranchen anvendes komposit til blandt andet skærme og kofangere. Det forventes i branchen at stadig flere bildele vil blive udført i komposit. Der er ingen dansk produktion af bildele af komposit, og der er i projektet ikke indhentet oplysninger om sammensætningen af kompositmaterialer i importerede biler. Der er ingen oplysninger om eventuelle additiver som fx brandhæmmere i produkter til biler.

Trailere udføres i helstøbt glasfiber med forstærket polyesterbund, opbygget som sandwichkonstruktion på en stålramme.

2.3.2 Produktion og forbrug i Danmark

Det samlede forbrug af kompositmaterialer til produktion i Danmark og det samlede indhold af kompositmaterialer i færdigvarer inden for transportområdet solgt i Danmark i 2000 fremgår af tabel 2.2. Som det ses, udgør køletrailere den største del af forbruget inden for anvendelsesområdet.

Der er en væsentlig produktion af togdele af kompositmaterialer i Danmark. Hele produktionen af togdele eksporteres til udenlandske togproducenter. Inden for de næste 3 år importeres 50 tog fra Tyskland. Hvert tog indeholder ca. 2,5 tons komposit. Desuden indkøbes 40 IC4 tog fra udlandet, der hver indeholder 1,5 tons komposit. Det svarer til, at der i alt importeres 185 tons komposit eller omkring 60 tons om året de næste tre år. Der er ikke foretaget en specifik opgørelse for år 2000, men forbruget af kompositmaterialer med tog anslås groft til 40-80 tons pr. år. Der har været en stigende tendens til brug af kompositmaterialer i tog.

Der findes én stor producent af isolerede paneler til køletrailere i Danmark, der dækker omkring halvdelen af hjemmemarkedet, mens det øvrige marked dækkes af mindre producenter og import. Indholdet af kompositmaterialer i køletrailere solgt i Danmark i år 2000 er anslået på grundlag af oplysninger fra den førende producent. De importerede køletrailere består af de samme materialer som de dansk producerede undtagen trailere fra én producent, som anvender stållaminat i form af stålplader belagt med plast.

Der er endvidere i Danmark en mindre produktion af andre typer af lastbiler, bl.a. baseret på importerede færdige laminater.

Kompositmaterialer anvendes især i biler produceret i Frankrig og andre lande i det sydlige Europa. Det har ikke været muligt at lave en detaljeret opgørelse af mængderne af kompositmaterialer i biler solgt i Danmark i år 2000. En opgørelse fra den Europæiske Plastsammenslutning APME viser, at europæiske biler i gennemsnit indeholder 6 kg plastmaterialer i skærme og andre karosseridele (APME 1999). Delene er lavet af umættet polyester, polypropylen (PP) og polyphenylether (PPE). Det er ikke nærmere oplyst hvor stor en del af dette, der udgøres af umættet polyester. Der blev i år 2000 nyregistreret 113.000 biler. Under antagelse af at de indeholdet 6 kg plastmaterialer i skærme og karrosseridele, svarer det til totalt 680 tons, hvoraf altså kun en del er baseret på polyester. Sammenholdt med uofficielle data om det samlede forbrug af polyester til bilindustrien i Europa er indholdet af kompositmaterialer i biler solgt i Danmark groft anslået til 50-500 tons.

Forbruget af kompositmaterialer til produktion af små trailere i Danmark er anslået ud fra oplysninger fra råvareleverandører. I mangel af præcise oplysninger om import/eksport er salget i Danmark skønnet at svare til produktionen i Danmark.

Tabel 2.2
Forbrug af kompositmaterialer til produktion af transportmidler samt indhold af kompositmaterialer i færdigvarer solgt i Danmark 2000.

2.3.3 Historisk udvikling

Der findes i dag ca. 80 IC3-tog i brug med en samlet mængde kompositmateriale på 80 tons. Indholdet af komposit i andre tog vurderes at være ubetydelige. Disse tog er indkøbt omkring begyndelsen af 1990'erne. Levetiden er mindst 30 år for udvendige togdele. Halvdelen af de indvendige togdele udskiftes ca. hvert 20. år, og levetiden kan nå op på 50 år.

I 1960’erne var der en udbredt brug af kompositmaterialer til karrosseridele til busser, bl.a. HT-busser og visse typer tog. Denne anvendelse faldt bort i løbet af 1970’erne.

Produktionen af køletrailere startede for 25-30 år siden med en produktion svarende til et forbrug på ca. 300 tons komposit pr. år. Udviklingen har fulgt konjunkturerne, og i 90'erne har der været et forbrug til produktion svingende mellem 1.000 og 2.000 tons komposit.

Det er ikke forsøgt at indhente oplysninger om det historiske forbrug med biler og campingtrailere/vogne.

Yderligere oplysninger om det historiske forbrug fremgår af afsnit 3.2.1 og bilag B.

2.3.4 Affaldsbortskaffelse

Inden for togbranchen har produktionsaffald i form af afskæring og forme traditionelt været sendt til forbrænding, mens fejlstøb indeholdende PVC er blevet deponeret. Samlet er 80% blevet sendt til forbrænding og 20% deponeret. Inden for det seneste år har der været flere forsøg med alternativ bortskaffelse af affaldet. Producenterne af togdele møder i stigende grad spørgsmål og krav fra togfabrikker i udlandet vedrørende bortskaffelse af udtjente produkter.

Den største producent af køletrailere i Danmark oplyser, at produktionsaffald fra fremstilling af isolerede paneler til kølebiler i form af afskær og fejlproduktion sendes til forbrænding. Forme består af metal og sendes til genanvendelse. I branchen for kølebiler møder man endnu ikke krav fra kunderne, men forventer snart at møde krav bl.a. i forbindelse med afsætning til det tyske marked, hvor der generelt er større krav til genanvendelse.

Levetiden for en køletrailer på de danske landeveje er ca. 15 år. En væsentlig del af de udtjente køletrailere bliver herefter eksporteret til Østeuropa, hvor de kører endnu nogle år. Der er dog en mindre del, som bliver skrottet i Danmark ved at blive neddelt og efterfølgende bortskaffet til forbrændingsanlæggene. Et mindre antal containere genbruges en årrække til noget helt andet, fx hønsehus.

Levetiden for bildele af komposit følger bilens levetid - det vil sige ca. 15 år, med mindre de beskadiges i forbindelse med uheld og udskiftes i utide. Bildele vil i dag langt overvejende ende i shredderaffald, mens skærme der skiftes må formodes at ende i brændbart affald sammen med andet plast fra autoværksteder.

Det er i affaldsprognoserne regnet med, at middellevetiden for hele transportområdet er 15 til 20 år. Der er i prognoserne ikke taget højde for, at en del af de udtjente køletrailere eksporteres, men prognoserne skal læses med dette forbehold for øje.

2.4 Den maritime sektor

2.4.1 Anvendelser

Der anvendes typisk en sandwichkonstruktion af polyester, glasfiber og en PVC-kerne. På udvalgte områder, som kræver stor styrke, anvendes også kulfiber. Glasindholdet er ca. 40%. En lille del af bådene fremstilles i epoxy-baseret komposit. Det drejer sig typisk om både, som fremstilles enkeltvis eller i små serier.

På basis af oplysninger fra råvareleverandører vurderes offshore at være et relativt lille anvendelsesområde for kompositmaterialer i Danmark, og kompositprodukter til offshore er ikke undersøgt nærmere. En del af de produkter, der anvendes til offshore er med under profiler i afsnit 2.7. I Norge er offshoreområdet et af de væsentlige anvendelsesområder for kompositmaterialer.

2.4.2 Produktion og forbrug i Danmark

Det har vist sig vanskeligt at få detaljerede oplysninger om forbruget af kompositmaterialer i både fra aktører i branchen. Forbruget til produktion er anslået ud fra oplysninger fra råvareleverandører. Som det fremgår af opgørelsen i tabel 2.3 udgør større sejl- og motorbåde langt den største del af produktionen inden for sektoren.

Produktion, import og eksport af både fremgår af opgørelserne fra Danmarks Statistik, men der er tale om et broget marked med usikre statistiske oplysninger, så det har ikke vist sig muligt at anslå salget Danmark på denne baggrund. Hovedparten af de producerede både eksporteres, mens hovedparten af både, der sælges i Danmark, importeres.

Salget af både svinger fra år til år. Det er derfor forsøgt at lave et estimat på grundlag af forbruget til området over en lidt længere tidsperiode. Søsportens Brancheforening skønner, at der findes 55.000 aktive både og 10-15.000 passive både over 7,5 m (med overnatningsmulighed). Det skønnes endvidere at der er 250.000 aktive både og 30-40.000 passive både under 7,5 m (uden overnatningsmulighed). At bådene er passive betyder at de aktuelt ikke anvendes.

En båd på 7,5 m (25 fod) indeholder ca. 650 kg kompositmateriale. På basis af oplysninger fra bådproducenter skønnes den gennemsnitlige vægt af både over 7,5 m at være 0,9-1,4 tons, mens den gennemsnitlige vægt af de små både skønnes til 100-200 kg. Under disse forudsætninger kan den samlede mængde af kompositmateriale i bådene (såvel aktive som passive) anslås til 87.000-156.000 tons. Hvis det indledningsvis antages at disse både repræsenterer forbruget de seneste 35 år svarer det til et forbrug på 1.700-2.800 og 800-1.700 pr. år for henholdsvis store og små både.

Der har været en afmatning i salget af både siden begyndelse af 1990’erne, og det anslås derfor, at forbruget i 2000 har været mindre end gennemsnittet i de 35 år. På den baggrund er forbruget, som fremgår af tabel 2.3, groft anslået.

Forbruget med redningsudstyr, er groft anslået af forfatterne.

Tabel 2.3
Forbrug af kompositmaterialer til produktion af produkter inden for den maritime sektor samt indhold af kompositmaterialer i færdigvarer solgt i Danmark 2000.

I år med leverancer til Søværnet bruges i størrelsesordenen 75-150 tons polyester om året til dette, som altså ikke påvirker det samlede forbrug. Der har ikke været nogen produktion til søværnet i 2000.

2.4.3 Historisk udvikling

Produktionen af joller og sejlbåde startede i slutningen af 60'erne. Fra slutningen af 70'erne indtil kartoffelkuren i slutningen af 80'erne blev der anvendt i størrelsesordenen 2.000-3.000 tons polyester om året til produktion af både i Danmark. Forbruget med solgte både i Danmark var skønsmæssigt det samme. I 1987, da produktionen begyndte at falde, blev der anvendt ca. 1.800 tons polyester, heraf 1.200 tons til produktion af store både.

Det anslåede akkumulerede forbrug til produktion af både i Danmark i perioden 1965-2000, jf. afsnit 3.2.1 og bilag B, er 75.000-118.000 tons, mens den samlede bestand af både, som nævnt ovenfor er estimeret at indeholde 87.000-156.000 tons. Under antagelse af, at der indtil nu kun er kasseret en ubetydelig mængde, er indholdet af kompositmaterialer i den aktuelle stand anvendt som udgangspunkt for at estimere det historiske salg af både, der bruges til beregning af affaldsprognoserne, der omtales nærmere i bilag B.

I år med leverancer til Søværnet bruges i størrelsesordenen 75-150 tons polyester om året til dette. Produktionen af Standard Flex både begyndte i midten af 80'erne og ophørte i starten af 90'erne. Det samlede indhold af kompositmateriale i de producerede både er af producenter skønnet til 1400 tons. I 1996-98 blev der produceret 4 minerydningsfartøjer (MSF'ere), som samlet indeholder 200 tons komposit. Indholdet i disse både er ubetydeligt i forhold til de samlede mængder i sejl- og motorbåde.

2.4.4 Affaldsbortskaffelse

Det har kun været muligt at få meget begrænsede oplysninger om håndteringen af produktionsaffald fra produktion af både.

Levetiden for fartøjerne skønnes at være mindst 30 år. Levetiden forlænges mest muligt gennem reparation og vedligeholdelse, og for store både formodes levetiden at være betydeligt større. Få fartøjer bortskaffes tidligere på grund af brand.

Søsportens Brancheforening skønner som nævnt, at der findes 10-15.000 passive både over 7,5 m og 30-40.000 passive både under 7,5 m. Halvdelen af de passive både skønnes af brancheforeningen at være udtjente og burde skrottes. Bådene, der burde skrottes, indholder skønsmæssigt 4.500-10.500 tons komposit i store både og 1.500-4.000 tons i små både. Dette kan holdes op mod, at der i prognoserne udarbejdet i dette projekt for både regnes med, at der de næste ti år vil blive bortskaffet 870-8.400 tons kompositmateriale med store både og 2.500-10.100 tons med små både.

Det formodes, at de fleste større fartøjer deponeres efter brug, men det har ikke været muligt at finde konkrete eksempler på bortskaffede større både. Det kan ikke afvises at nogle både bortskaffes ved at blive sænket på havet, men en stor producent af både mener ikke, at denne praksis anvendes. I danske farvande vil sænkede både uvægerligt være til gene for fiskeriet, og det vurderes, at en sådan praksis, som også er ulovlig, næppe vil anvendes i et omfang så det får mærkbar indflydelse på affaldsmængderne.

Der er eksempler på småbåde, der deponeres, og på dele af småbåde, som bortskaffes til forbrænding. Det synes dog, at der indtil nu kun er bortskaffet relativt få både, og at mange både får lov at ligge passive i mange år.

2.5 Affalds- og spildevandsområdet

2.5.1 Anvendelser

Affaldscontainere, herunder igloer til glas og papir, fremstilles af en laminatkonstruktion i en manuel laminering, hvor glasfiber smøres ind i polyester eventuelt i flere lag. Indholdet af glas udgør 33%. Der er tidligere anvendt blychromat til gule, orange og røde containere. Mindre affaldscontainere som anvendes i private husstande er oftest lavet af thermoplast.

Beholdere og fittings fremstilles i en laminatkonstruktion på basis af polyester. Som armering anvendes glasfiber, og glasprocenten udgør 35-60%. Additiver indgår i polyesteren. En producent oplyser, at det inden for en 5 års periode forventes, at glas i stigende grad erstattes af hamp.

2.5.2 Produktion og forbrug i Danmark

Der foregår i Danmark en produktion af kloakforinger, hvor fiberstrømper præimprægneres med polyester eller epoxy. En del af produktionen eksporteres, mens der samtidig er en import af præimprægnerede fiberstrømper. Baseret på oplysninger fra en førende producent vurderes eksport og import stort set at opveje hinanden.

Der findes i dag en enkelt stor producent af affaldscontainere i Danmark. Forbruget til produktion er anslået ud fra oplysninger fra råvareleverandører. Eksport og import vurderes at være relativt beskeden, og indholdet at kompositmaterialer i produkter solgt i Danmark anses groft regnet at svare til produktionen.

Der er kun en lille produktion af rør, afdækningsplader m.m. i Danmark. Der foregår import fra Polen, Sverige og Finland af udstyr til spildevandsområdet. Der er tale om mange produkter, og det samlede forbrug til disse andre anvendelser er anslået med meget stor usikkerhed.

Tabel 2.4
Forbrug af kompositmaterialer til produktion af kompositprodukter inden for affalds- og spildevandsområdet samt indhold af kompositmaterialer i færdigvarer solgt i Danmark 2000.

2.5.3 Historisk udvikling

Brugen af kloakforinger startede i slutningen af 1970’erne. I midten af 1980’erne anvendtes der i størrelsesordenen 200-300 tons/år polyester til formålet stigende til ca. 500 tons/år ved slutningen af 1980’erne. Forbruget er steget kraftigt i de seneste år.

Produktionen af affaldscontainere startede for 30 år siden. Tidligere har der været flere producenter. Udviklingen i produktionen har fulgt initiativerne til affaldssortering inden for miljøområdet. I forbindelse med krav om sortering af papir og glas er der således udviklet igloer til papir og glas, som er henholdsvis brandsikre og støjdæmpede og farvet med genkendelige farver og symboler.

I starten af 80'erne blev der anvendt 150-250 tons polyester pr. år til produktion af affaldscontainere. Fra midten af 90'erne og frem til i dag er der anvendt 300-500 tons polyester pr. år. Det akkumulerede historiske forbrug på 3000-6000 tons (se bilag B) svarer til 70.000-125.000 affaldscontainere à 50 kg. En førende danske producent vurderer bestanden af affaldscontainere til at være væsentligt større, hvilket indikerer, at det historiske forbrug kan være underestimeret. Det har dog ikke været muligt at få antallet af containere nærmere bekræftet.

Yderligere oplysninger om det historiske forbrug fremgår af afsnit 3.2.1 og bilag B.

2.5.4 Affaldsbortskaffelse

Der er meget begrænsede mængder affald fra produktion af kloakforinger. Hovedparten af affaldet bortskaffes til cementproduktion. Produktionsaffald fra fremstilling af de øvrige produkter sendes til forbrænding eller deponeres. En producent oplyser, at fraklip af glas sendes til genanvendelse i Tyskland.

Generelt oplever de kontaktede producenter ikke kunderelaterede krav til bortskaffelse og genanvendelse af affald. Men kommunerne stiller spørgsmål til bortskaffelse af affaldscontainere.

Kloakforinger forventes at holde i mange år og antages ikke at dukke op som affald inden for den tidshorisont, der er dækket af dette projekt. Der er derfor ikke indhentet oplysninger om eventuelle erfaringer med bortskaffelse af kloakforinger.

Producenter af affaldscontainere vurderer at produkternes faktiske levetid overstiger 25 år. Produkternes levetid forlænges gennem reparation og vedligeholdelse. En stor del af alle affaldscontainere fremstillet 25 år tilbage skulle således stadig være i brug. Dette er lidt i modsætning til vurderinger fra andre i branchen, der anslår at affaldscontainerne formentlig ikke holder meget mere end 10 år. Oplysninger fra affaldsselskaber indikerer, at de firkantede affaldscontainere er begyndt at dukke op som affald, hvorimod "igloerne" stadig ikke ses som affald. Hos nogle affaldsselskaber skæres udtjente affaldscontainere i mindre enheder på under 1 m² og sendes til forbrænding, mens jern tages fra til genbrug. Hos andre bliver containerne deponeret uden at blive adskilt.

2.6 Polyesterbeton og kunstmarmor

2.6.1 Anvendelser

Kunstmarmor består af 15-20% polyester, hvori der er indlejret dolomit, granit m.m. som fyldstof. Produkter af kunstmarmor, der anvendes til bordplader, vaske m.m., ligner naturlige stenprodukter og kan have såvel en glat som en ru overflade. Brudstyrken for kunstmarmor er 2½ gange større end for beton.

2.6.2 Produktion og forbrug i Danmark

Der findes et større antal mindre producenter af de forskellige produkter. Op mod 1/3 del af det årlige forbrug er importerede produkter, og en tilsvarende andel eksporteres.

Baseret på oplysninger fra råvareleverandører skønnes det, at der årligt anvendes 1.000-1.500 tons polyester til produktion af alle produktgrupperne.

Det årlige forbrug af komposit med produkter solgt i Danmark vurderes samlet set at ligge på omkring 10.000 tons, og forbruget er for øjeblikket relativt stabilt.

Tabel 2.5
Forbrug af kompositmaterialer til produktion af polyesterbeton og kunstmarmor samt indhold af kompositmaterialer i færdigvarer solgt i Danmark 2000.

Produktionen af kunstmarmor startede i begyndelse af 1980’erne med produktion af sofaborde, pejseplader og håndvaske. Forbruget toppede i perioden 1985-1995. Forbruget af polyesterbeton har været svagt stigende de seneste 20 år.

En producent skønner, at der samlet de sidste 15 år er blevet omsat 150.000 tons polyesterbeton og kunstmarmor, svarende til et gennemsnit på 10.000 tons om året, hvilket svarer godt til oplysninger om forbruget af polyester til området, som anvendes i estimaterne over det historiske forbrug i afsnit 3.2.1 og bilag B.

2.6.4 Affaldsbortskaffelse

En producent oplyser, at alt hærdet produktionsaffald sendes til genbrug, idet affaldet nedknuses og indgår i vejfyld. Det er ikke undersøgt, om det også er praksis hos de øvrige producenter.

Branchen oplever ingen spørgsmål eller krav fra kunder vedrørende affaldsbortskaffelse.

Polyesterbeton forventes at have en levetid på 100 år, dersom det ikke udsættes for mekanisk slid eller særligt aggressive kemikalier. I nogle miljøer er levetiden dog ikke mere end ca. 10 år. Det samme gælder for kunstmarmor, hvor der nærmere er tale om en æstetisk levetid, hvor produkterne bortskaffes, fordi de bliver umoderne.

Udtjente produkter vil typisk deponeres, og ofte sammenblandes de med andet byggeaffald i forbindelse med ombygning eller nedrivning.

2.7 Byggesektoren i øvrigt

2.7.1 Anvendelser

Profiler anvendes inden for byggesektoren til eksempelvis vinduer i vinduesrammer, men der anvendes også profiler inden for mange andre brancher til opbygning af målerskabe, karosseriopbygning, riste til rensningsanlæg, bjælker til vindmøllevinger samt trapper og broer til offshore. Profilerne består af en laminatkonstruktion. En større producent i Danmark anvender pultrudering som produktionsproces, som foregår ved, at måtter af glasfiber vikles omkring kernen af en form, hvorefter polyester pumpes ind i formen. Når produktet er hærdet, trækkes det ud af formen. Der anvendes i mindre grad phenol (ca. 5%), der har bedre brandtekniske egenskaber.

Klare tagplader af fiberarmeret polyester anvendes typisk sammen med bølgeeternit på steder, hvor der ikke er så store krav til klarhed i tagpladerne. Klare tagplader til terrasser og havestuer og klare kupler til ovenlys er i dag typisk lavet af PVC eller acrylplast.

Vægbeklædninger anvendes muligvis i et vist omfang, men der er tale om importerede produkter, der ikke er hentet nærmere oplysninger ind om.

2.7.2 Produktion og forbrug i Danmark

Omsætningen af badeværelser på det danske marked skønnes at være 50 tons pr. år. En stor producent af badeværelser oplyser, at 50% eksporteres. Der sker ingen import.

Forbruget af komposit til profiler og forbruget med færdigvarer er groft skønnet ud fra oplysninger fra råvareleverandører og producenter. Det oplyses, at der importeres meget små mængder inden for denne produktgruppe.

Der er ingen dansk produktion af klare tagplader af komposit, men en begrænset import, som er anslået ud fra oplysninger fra en førende importør.

Tabel 2.6
Forbrug af kompositmaterialer til produktion af produkter inden for byggesektoren (ekskl. polyesterbeton) samt indhold af kompositmaterialer i færdigvarer solgt i Danmark 2000.

2.7.3 Historisk udvikling

I 60'erne og 70'erne blev der fremstillet ca. 5.000 badeværelser med ca. 250 kg komposit i hver, svarende til en samlet mængde på 1.250 tons.

Produktionen af profiler har fundet sted i mere end 20 år. Det har ikke været muligt at få oplyst mængder omkring den historiske udvikling, men det skønnes, at forbruget før 1990 var ret beskedent.

I opgørelserne over det historiske forbrug, som fremgår af afsnit 3.2.1, er forbruget til bygning og sanitet (ekskl. ovenlys, som er opgjort for sig) i mangel af mere præcise oplysninger slået sammen til én kategori.

Produktionen af ovenlysvinduer og klare kupler af glasfiberarmeret polyester toppede i 1970’erne. Senere er en stor del af anvendelserne blevet erstattet af produkter af PVC og acryl.

Der har tidligere været en produktion af ventehuse til busstoppesteder. Produktionen toppede i 1970’erne, men husene ses stadig mange steder i landet. Se i øvrigt afsnit 3.2.1 og bilag B.

2.7.4 Affaldsbortskaffelse

Et badeværelse regnes for at have en levetid på 30 år, idet kundesegmentet er mindre modefikseret. Badeværelset kan moderniseres ved at klæbe nye fliser uden på de eksisterende.

Produktionsaffald fra fremstilling af profiler forbrændes, og større emner over 1 m² samt glasfiber og udhærdet polyester deponeres. Forme genbruges. Andelen af affald til forbrænding kan øges ved forudgående nedknusning. Der forsøges med formaling af nedknust materiale med henblik på at genanvende det som fyldstof i nye produkter.

Kunderne stiller i dag ingen spørgsmål eller krav til genanvendelse af udtjente profiler. Profilernes levetid er ca. 25-30 år. Levetiden kan forlænges ved overfladebehandling. Andre produkter har en levetid på mellem 10-15 år.

2.8 Andre anvendelser

2.8.1 Anvendelser

Industritanke anvendes til opbevaring af kemikalier. Jordtanke bruges som oftest til olie og landbrugssiloer til opbevaring af foder.

Tanke, siloer, skorstensforinger og stolesæder produceres i en laminatkonstruktion bestående af polyester og glasfiber. Glasprocenten varierer mellem 40 og 50% for tanke og siloer. Andelen af glasfiber i stolesæder er ca. 25%, og der indgår kridt som fyldstof.

Stolesæder af kompositmateriale har været udbredt på stadions, men er på vej ud af markedet til fordel for sprøjtestøbte emner.

Kompositmaterialer kan anvendes til forskellige militære formål, eksempelvis i form af raketrør. Disse anvendelser (bortset fra flådefartøjer i afsnit 2.4) er ikke nærmere undersøgt, og det er ikke forsøgt at estimere, hvor store mængder der omsættes med disse anvendelser.

2.8.2 Produktion og forbrug i Danmark

Forbruget til produktion inden for de forskellige anvendelsesområder er skønnet på baggrund af oplysninger fra råvareleverandører.

Tanke, siloer m.m. produceres hos én større producent og flere mindre (eller producenter, hvor dette produktområde udgør en mindre del). Der er en væsentlig import hovedsageligt fra Italien. Udviklingen i produktionsvolumen forventes at være uændret.

Produktion og forbrug af flagstænger har været relativt stabilt i en årrække. Der er en mindre import og eksport, som antages i store træk at opveje hinanden.

Inden for skorstensforinger er markedet mindre gennemskueligt, og der importeres en del produkter. Det samlede forbrug vurderes dog at være relativt lille og indgår i tabellen under "andet".

Der er en række producenter i Danmark af spabade, legeredskaber m.m. Import og eksport er ikke undersøgt nærmere, men antages for den samlede gruppe at opveje hinanden. For "andet" er import/eksport heller ikke undersøgt nærmere. For at tage højde for anvendelser som ikke er beskrevet er salget af andre varer anslået med relativ stor usikkerhed.

Tabel 2.7
Forbrug af kompositmaterialer til produktion af kompositprodukter under "andre anvendelser" samt indhold af kompositmaterialer i færdigvarer solgt i Danmark 2000.

2.8.3 Historisk udvikling

De første tanke og siloer blev produceret i Danmark i starten af 70'erne. Produktionen har gennemsnitligt ligget på 500 enheder om året. Produktionen af landbrugssiloer er konjunkturafhængig og har således været faldende i 80'erne og stigende i 90'erne. I begyndelsen af 1970’erne var der et boom i forbruget til belægning af olietanke grundet lovkrav om belægning af udendørs olietanke med glasfiberarmeret polyester. Denne anvendelse er ganske beskeden i dag, hvor den hovedsageligt udgøres af belægning af tanke til tankstationer. Der skønnes af en førende producent, at der findes 20-25.000 tanke og siloer i Danmark. Heraf er der ca. 1.500 store enheder, der hver vejer ca. 2 tons, og resten er små enheder med en vægt på ca. 300 kg. Desuden skønnes der at være ca. 20.000 jordtanke. Dette svarer i runde tal til 20.000 tons. Det akkumulerede historiske forbrug, jf. bilag B, er estimeret til 15.000-36.000 tons.

Produktion og brug af flagstænger af kompositmaterialer startede i 1960’erne, og forbruget har været relativt stabilt de seneste 20 år.

Produktionen af stolesæder har fundet sted siden 60'erne. Det er ikke muligt at sige noget om, hvordan produktionen til det danske marked har udviklet sig.

I opgørelserne af det historiske forbrug i afsnit 3.2.1 og bilag B er en lang række at disse produkter slået sammen i én kategori.

2.8.4 Affaldsbortskaffelse

For de undersøgte produkter gælder, at alt produktionsaffald forbrændes. De kontaktede producenter oplever ingen krav fra kunder vedrørende bortskaffelse og genanvendelse af affald.

For tanke og siloer er levetiden ifølge producenter 30-40 år. Produkternes levetid forlænges gennem reparation og vedligeholdelse. Det er almindeligt, at brugte tanke og siloer, der er over 20 år gamle, sælges videre til forholdsvis høje priser og genbruges direkte. Som følge af stormskader eller andre ulykker bortskaffes årligt ca. 5 siloer. Udtjente produkter bortskaffes ved at skære dem i stykker til enheder på under 1 m² og sende dem til forbrænding. Desuden må det formodes, at mindre tanke bliver deponeret. Efter endt brug er det almindelig procedure, at jordtankene fyldes med sand og forbliver i jorden.

For stolesæder er levetiden over 30 år. Der findes stadig produkter i brug, som blev produceret i 60'erne.

Affaldsbortskaffelse af de øvrige produkter er ikke nærmere undersøgt.