| Indhold |
Miljøprojekt, nr. 657, 2002
Miljømæssige fordele og ulemper ved genvinding af plast
Eksempler med udgangspunkt i konkrete produkter
Indholdsfortegnelse
Forord
|
Sammenfatning
og konklusioner
|
Summary
and conclusions
|
1. Indledning
|
2.
Genvindingspotentialer
|
2.1 |
Indsamlingspotentialer,
plasttyper og mængder |
2.1.1 |
Litteraturgennemgang |
2.1.2 |
Identifikation af
emballagetyper |
2.1.3 |
Estimat af
indsamlingspotentialer |
2.2 |
Afsætningspotentialer |
2.3 |
Fokusområder
|
3.
Miljøvurdering, metode og scenarieafgrænsninger |
3.1 |
Miljøvurderingsmetoden |
3.2 |
Formål |
3.3 |
Afgrænsning |
3.3.1 |
Studiets emne og
referenceprodukt |
3.3.2 |
Den funktionelle enhed |
3.3.3 |
Studiets omfang |
3.3.4 |
Forenklinger og udeladelser
|
3.3.5 |
Tidsmæssig og
geografisk afgrænsning |
3.3.6 |
LCA
systemudvidelse, allokering og lødighedstab |
3.4 |
Dataindsamling |
3.4.1 |
Datakilder og
medtagne datakategorier |
3.4.2 |
Energiantagelser |
3.5 |
Miljøvurdering |
3.5.1 |
Miljøeffekter |
3.5.2 |
Miljøvurderingsmetoden
ifølge UMIP |
3.5.3 |
Vurderede
miljøeffekter og ressourcer |
3.5.4 |
Usikkerhed og
følsomhedsvurdering
|
4. Dataindsamling
|
4.1 |
Opdateringer af UMIP
PC-værktøjet |
4.2 |
Indsamlingssystemer |
4.2.1 |
Drift af genbrugspladser |
4.2.2 |
Indsamlingsscenarier
og transportafstande |
4.2.3 |
Indsamlingseffektivitet |
4.3 |
Transport |
4.4 |
Rengøring
og spildevandsrensning vs. affaldsforbrænding |
4.5 |
Plastgenvinding |
4.5.1 |
Omsmeltning |
4.5.2 |
Regranulering |
4.6 |
Affaldsforbrænding |
4.7 |
Energi
|
5. PE transportemballage |
5.1 |
LD-PE folie |
5.1.1 |
Genvinding, 100%, i Danmark
|
5.1.2 |
Genvinding, 100%, i Kina |
5.1.3 |
Affaldsforbrænding |
5.1.4 |
Resultater |
5.2 |
HD-PE kasser |
5.2.1 |
Regranulering
vs. genvinding og forbrænding |
5.2.2 |
Resultater
|
6.
Husholdningsemballage flasker, dunke og bøtter |
6.1 |
PP med COD |
6.1.1 |
Genvinding af COD-holdig PP |
6.1.2 |
Affaldsforbrænding
af COD-holdig PP |
6.1.3 |
Resultater, vask i varmt
vand |
6.1.4 |
Resultater, vask i koldt
vand |
6.2 |
Indsamlingseffektivitet af
HD-PE |
6.2.1 |
Forskellig
indsamlingseffektivitet |
6.2.2 |
Resultater
|
7. Fortolkning |
7.1 |
Følsomhedsvurdering |
7.1.1 |
Valg af
energiscenarie og fortrængt energi |
7.1.2 |
Stratosfærisk
ozonnedbrydning ved undgået energiproduktion |
7.1.3 |
COD og
indsamlingseffektivitet |
7.2 |
Usikkerhedsvurdering
|
8.
Udpegede fokuspunkter
|
Referenceliste
|
Dette projekt er initieret af plastgenvindingsvirksomheden Replast A/S og udført af
konsulentvirksomheden Instituttet for Produktudvikling - IPU. Replasts interesse i
projektet er at vinde interesse for plastgenvinding og almennyttigt at fremme miljørigtig
genvinding mest muligt. Projektet er koordineret med projektet "Indsamlingssystemer
for plastflasker og dunke" (Ottosen og Tønning, 2001). Endvidere har projektet
leveret data til den samfundsøkonomiske analyse af bortskaffelse af plastflasker og
dunke fra husholdninger, som gennemføres af Miljøstyrelsen.
Projektet skal belyse, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at genvinding af
plast set som helhed er miljø- og ressourcemæssigt fordelagtigt frem for f.eks.
affaldsforbrænding for dermed at støtte udviklingen af sorteringskriterier,
indsamlingsstrategier og behandlingsmetoder. De nævnte forhold er vigtige for
aktivitetsudviklingen og dermed for at stimulere graden af materialegenvinding.
Foruden undertegnede har følgende medvirket til projektet: Marianne Wesnæs har
udført litteraturgennemgang af indsamlingspotentialer, Ulrik Monberg har udført forsøg
og beregninger vedr. rensning af husholdningsemballager og Replast A/S har bidraget med
generelle erfaringer og data. Kvalitetsgennemgang af rapporten er udført af Henrik Wenzel
og Kathe Tønning.
Til projektet har været knyttet en følgegruppe med repræsentanter fra
Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Plastindustrien i Danmark, Affaldsteknisk
Samarbejde, Renosam, Teknologisk Institut, Replast A/S og IPU.
Projektgruppen håber, at Miljøstyrelsen, kommuner, affaldsselskaber og
genvindingsvirksomheder kan anvende miljøvurderingerne ved prioritering af
indsatsområder og strategier for en øget indsamling og genvinding af plast.
Juni, 2001
Niels Frees, IPU
Dette projekt skal belyse, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at
recirkulering af plast som helhed er miljø- og ressourcemæssigt fordelagtigt frem for
affaldsforbrænding. Betingelser kan f.eks. relateres til plasttype og mængde,
plastaffaldet (urenheder, nedbrydning), energiforbrug til genvinding samt kvalitet og
anvendelse af regranulat.
Projektets resultat kan støtte udviklingen af sorteringskriterier,
indsamlingsstrategier og behandlingsmetoder, som er miljømæssigt begrundet. Projektet
fokuserer på: Transportemballage samt plastflasker og -dunke fra husstande
Baggrunden for projektet er en øget interesse for genvinding af plastemballage som
bl.a. skyldes, at Danmark via EU-regler har forpligtet sig til at sikre
materialegenvinding af minimum 15 % af alle plastemballager, men det kan forventes, at der
fremover vil blive krav om større genvinding.
Projektet omfatter: Estimering af indsamlingspotentialet, dvs. mængder og typer af
plastfraktioner, der kan indsamles; beskrivelse af afsætningspotentialet, dvs. mængder
og typer, som det recirkulerede plast kan anvendes/afsættes til, herunder om der sker
downcycling; og endelig miljøvurdering af udvalgte genvindingsscenariers energiforbrug og
miljøeffekter.
Miljøvurderingerne er udført på screening niveau efter livscyklusprincippet.
Kapitel 1 af projektet er en indledning, som fortæller om projektets baggrund og
formål.
Potentialer og fokusområder
Kapitel 2 af projektet gennemgår indsamlings- og afsætningspotentialet med det
formål at udpege fokusområder til miljøvurderingen. En nærmere analyse af
indsamlingspotentialet for husholdningsaffald er udført i det parallelle projekt:
"Indsamlingssystemer for plastflasker og -dunke", ligeledes udført for
Miljøstyrelsen.
Kapitel 2 viser, at opgørelsen af indsamlingspotentialet er usikker, især på
detaljeret niveau. For at indsnævre fokus er der foretaget en forhåndsudvælgelse af
produkter, eftersom emballagen kan være relevant, måske relevant eller ikke
relevant at genvinde. Denne kategorisering udføres ud fra kriterier om mængde og
indhold af en række specifikke emballerede produkttyper.
Ud af et samlet potentiale på ca. 108.000 t plast detailemballage er det vurderet
relevant eller måske relevant at genvinde 37%. Heraf ligger hovedparten i gruppen
"måske relevant".
Ud af et samlet potentiale på ca. 97.000 t plast transportemballage er det vurderet
relevant eller måske relevant at genvinde 93%. Heraf ligger hovedparten i gruppen
"relevant".
Kapitel 2 konkluderer, at der findes fraktioner af "ren" transportemballage,
som har et stort mængdepotentiale, og som det er relevant at genvinde. Det gælder f.eks.
folie fra byggepladser og forbrugsgoder, samt kasserede transportkasser. Det konkluderes
yderligere, at mængdepotentialet af plastemballage fra husholdninger kan være
interessant, men at genvindingen kan medføre miljøproblemer, således at
affaldsforbrænding måske i nogle tilfælde er at foretrække. Dette belyses senere i
projektet.
Miljøvurderingernes metode og data
Kapitel 3 gennemgår miljøvurderingernes metode og afgrænsningen af scenarierne.
Herunder er den funktionelle enhed defineret som:
"1 kg emballagemateriale af materiale X til emballering af produktkategori Y
ved indsamlingseffektivitet Z"
Kapitel 3 lægger vægt på at forklare en række metodemæssige begreber og de
vurderede miljøeffekter, således at ikke-LCA-kyndige vil have de basale forudsætninger
for at forstå projektets resultater.
Kapitel 4 gennemgår de data , der er samlet ind som en del af projektet. Det drejer
sig især om data for indsamlingssystemer og plastgenvinding.
Miljøvurdering af transportemballage
Kapitel 5 gennemgår miljøvurdering af "rene" PE folier og kasser, der blev
udpeget som et fokusområde, som blev vurderet relevant at genvinde.
"Ren" betyder, at PE emballagerne ikke er sammenblandet med plasttyper, som
ikke kan frasorteres under genvindingen, og at emballagerne er fri for urenheder o.lign.,
der ikke lader sig vaske af rimeligt nemt.
For disse fraktioner er genvinding at foretrække frem for affaldsforbrænding.
Fordelen er størst, hvis man kan nøjes med regranulering frem for omsmeltning, dvs. for
plastkasser, der har en vis godstykkelse.
Det blev yderligere vurderet, hvad det betyder at sende plastaffaldet til Fjernøsten
for genvinding. Generelt blev dette fundet betænkeligt fra et miljømæssigt synspunkt
grundet transportens emissioner, men der er forskel på betydningen for de enkelte
miljøeffekter.
Miljøvurdering af flasker, dunke og bøtter fra husholdninger
Kapitel 6 gennemgår miljøvurdering af flasker, dunke og bøtter fra husholdninger,
der blev udpeget som et fokusområde, som det er måske relevant at genvinde.
To aspekter er interessante:
- Forurening af plastaffaldet
- Indsamlingseffektiviteten
Forureningsgraden af de brugte plastemballager blev målt ved deres restindhold
omregnet til COD (Chemical Oxygen Demand), dvs. hvor meget oxygen der skal til for at
nedbryde de organiske stoffer, som typisk udgør hovedbestanddelen af emballagernes
restindhold, f.eks. fødevarerester.
For at plast skal kunne genvindes med en tilstrækkelig god kvalitet, er det vigtigt at
afvaske enhver form for forurening. Det brugte vaskevand skal spildevandsbehandles, uanset
om afvaskningen finder sted i husholdningen eller på genvindingsvirksomheden, og COD er
en nøgleparameter for renseanlæggets energiforbrug. COD er tillige en nøgleparameter
for, hvor meget energi man eventuelt ville kunne få ud af emballagens restindhold ved
affaldsforbrænding.
En række almindelige husholdningsprodukter i plastflasker og bøtter blev
indkøbt, tømt og vasket under registrering af vandforbrug, emballagevægt og vægt af
restindhold. COD mængden blev beregnet og inddelt i kategorierne: Ingen (ren), lav,
middel og høj. Især plastflasker til olie/-fedtholdige produkter viste sig vanskelige at
tømme, og der var et restindhold tilbage, som oversteg emballagens vægt. COD mængden
blev derfor høj, typisk svarende til 1,5 kg per kg plastemballage.
Mængden og typen af restprodukt og dermed COD belastningen blev fundet afgørende for,
om genvinding kan svare sig. En kritisk COD mængde er ikke fundet, men for et
"middel" COD indhold på 0,7 kg per kg plast kan genvinding næppe svare sig.
Dette svarer til f.eks. bodylotion og yoghurt i plastflaske. Sennep, remoulade og
mayonnaise er rubriceret som "høj COD".
Nedenstående skema angiver retningslinier for, hvornår genvinding kan svare sig i
forhold til affaldsforbrænding, når der vaskes af i henholdsvis koldt og varmt vand. I
projektet blev emballagerne vasket af enkeltvis, og hertil medgik typisk et par liter
varmt vand. For at eliminere miljøbelastningen til opvarmning af vand blev beregningerne
som supplement udført uden vandopvarmning, dvs. for koldt vand. Det er næppe praktisk
muligt at vaske brugt plastemballage med høj COD af i koldt vand.
Med hensyn til indsamlingseffektiviteten er den generelle konklusion, at så høj
indsamlingseffektivitet som muligt til genvinding er at foretrække, men emballager, som
er uegnede for genvinding (f.eks. COD jfr. ovenstående), bør frasorteres til
affaldsforbrænding.
Miljøvurdering af følsomme antagelser (følsomhedsvurdering)
I projektet er der gjort en række antagelser, som kan være følsomme for studiets
resultater.
Vigtige og følsomme antagelser gælder energi. Energiantagelserne er kritiske for,
hvor stor fordelen er ved genvinding, og om genvinding er en fordel på alle punkter.
Antagelserne gælder valg af allokering mellem el og varme, stedspecifik eller marginal
valg af energiscenarie og fremtidig energiforsyning. Generelt kan man sige, at jo mindre
miljøbelastende energien der fortrænges ved affaldsforbrænding er, jo dårligere kan
affaldsforbrænding svare sig i forhold til genvinding. Hvis man antager, at den
fremtidige energiforsyning i Danmark bliver mere miljøvenlig, betyder det altså, at
affaldsforbrænding dårligere vil kunne svare sig i forhold til genvinding.
Projektets resultater for husholdningsemballagers COD og indsamlingseffektivitet er
fremkommet under idealiserede antagelser. Miljøvurderingerne for COD er således udført
med 100 % indsamlingseffektivitet af ublandede fraktioner af lav, middel og høj COD.
Miljøvurderingen af indsamlingseffektivitetens betydning er foretaget for "ren"
plast. I et virkeligt system har man plastaffald med forskellige COD mængder samt
mulighed for forskellige indsamlingseffektiviteter. Der blev derfor udført
følsomhedsvurdering for eksempler på sådanne mix.
Resultatet viser, at der findes en optimal indsamlingseffektivitet for
husholdningsemballager, hvor andelen til genvinding og andelen til affaldsforbrænding
giver den mindst mulige miljøbelastning for systemet som helhed. Med hensyn til
ressourcer er det generelt en fordel at genvinde. For op til 50 % genvinding, hvor resten
affaldsforbrændes, er det vægtede ressourceforbrug næsten konstant. For
følsomhedsvurderingens beregningseksempler synes 50 % indsamlingseffektivitet til
genvinding at være optimalt.
Virkelighedens optimale indsamlingseffektivitet er ikke bestemt i dette projekt, da det
statistiske grundlag for produkter er for mangelfuldt til, at man herfra kan beregne det
faktuelle mix af COD fraktioner i plastaffald. Dette kræver oplysning om salget af en
lang række specifikke produkter herhjemme. Noget tyder dog på, at fraktionen af
"høj COD" er ret betydelig, men at forbrugerne foretrækker at smide dem i
skraldespanden, da de er vanskelige at rengøre.
The purpose of this project is to examine the requirements to be met in order to make
recycling of plastic materials more advantageous than waste incineration in respect to
environment and resources. The conditions may e.g. be related to type and amount of
plastics, waste (impurities, decomposition), energy consumption in connection with
recovery as well as quality and application of the recovered granulate.
The result of the project may support the development of sorting criteria, collection
strategies and waste treatment methods that are environmentally justified. The focus of
the project is transport packaging as well as household bottles and jars made of plastic.
The project is based on the increasing interest in recovering plastic packaging
materials which is due to the fact that Denmark through EU regulations has been committed
to ensure recovery of at least 15% of all plastic packaging materials. However, a demand
for further increase of this rate can be expected.
The project comprises: estimation of the collection potential, i.e. amounts and types
of plastic fractions that can be collected; description of the reuse potential, i.e.
amounts and types of products for which the recovered plastics can be used and whether
there will be downcycling. Finally, environmental impact assessment of energy consumption
and environmental impacts of selected recovery scenarios is made.
The environmental assessments are carried out on a screening level according to the
life cycle principle.
Chapter 1 is an introductory description of the background and the objective of the
project.
Potentials and focus areas
Chapter 2 of the project deals with the collection and reuse potentials with a view to
selecting focus areas for the environmental assessment. A closer analysis of the
collection potential for household waste was made in the parallel project:
"Collecting systems for plastic bottles and jars" which was also carried out for
the Danish Environmental Protection Agency.
Chapter 2 indicates that the collection potential inventory is uncertain, especially at
a detailed level. In order to restrict the focus area a pre-selection of products has been
made, as the packaging may be relevant, perhaps relevant or not relevant to
recover. This categorizing is based on criteria such as amount and contents of a number of
specific packaged product types.
Out of a total potential of approx. 108.000 tons of plastic retail packaging materials
a recovery of 37 % has been estimated as relevant or perhaps relevant,
the major part being perhaps relevant.
Out of a total potential of approx. 97.000 tons of plastic transport packaging
materials a recovery of 93% has been estimated as relevant or perhaps relevant,
the major part being relevant.
Chapter 2 concludes that there are fractions of "clean" transport packaging
materials that have a large volume potential and which are therefore relevant to recover.
This especially applies to film wrapping from building sites and consumer goods as well as
discarded transport boxes. Further, it is concluded that the potential volume of plastic
packaging materials from households may be interesting, but that the recovery may cause
environmental problems which may make waste incineration more advantageous in certain
cases. This is illustrated in more detail later in the project.
Methods and data of the environmental assessments
Chapter 3 deals with the method of the environmental assessments and the restriction of
the scenarios.
The functional unity has been defined as:
"1 kg packaging of the material type X for packaging the product category Y at
the collection efficiency Z"
Chapter 3 concentrates on explaining the various method concepts and assessed
environmental impacts so that others than LCA-experts can achieve the necessary background
knowledge to be able to understand the results of the project.
Chapter 4 describes the data collected as part of the project. This applies especially
to the data concerning collection systems and recovery of plastics.
Environmental assessment of transport packaging
Chapter 5 describes the environmental impact assessment of "clean" PE films
and boxes which was selected as a focus area which is relevant to recover.
"Clean" means that the PE packages are not mixed up with plastics that are
impossible to discard during the recovery, and that the packages are free from impurities
etc. which cannot be cleaned off fairly easy.
For these fractions recovery will be preferred to waste incineration. The biggest
advantage is achieved if regranulation without remelting will do i.e. for plastic boxes
with a certain goods thickness.
Further, the effect of sending the plastic waste materials to the Far East for recovery
was estimated. In general, this was regarded as environmentally precarious due to the
emissions of the transport, however, the individual environmental impacts are of different
importance.
Environmental assessment of bottles, jars and bins from households
Chapter 6 describes the environmental impact assessment of household bottles, jars and
bins which was selected as a focus area that is perhaps relevant to recover.
Two aspects are interesting:
- The contamination of the plastic waste material
- The efficiency of collection
The degree of contamination of the used plastic packages was measured by the residues
calculated into COD (Chemical Oxygen Demand), i.e. the amount of oxygen needed to
decompose the organic substances, which typically make out the main part of the residual
content of the packages, e.g. remaining food products.
In order to recover plastics and obtain a sufficiently good quality it is important
that any contamination is cleaned away. The used water shall be waste water treated no
matter if the cleaning takes place within a household or in the recovery company, and COD
is a key parameter for the energy consumption of the cleaning plant. Further, COD is a key
parameter for the amount of energy derived from the residual content of the package in
case of waste incineration.
A number of general household products in plastic bottles and jars were purchased,
emptied and cleaned, while registering the water consumption, package weight and weight of
the residual contents. The COD amount was calculated and listed under the categories: none
(clean), low, middle and high. Especially plastic bottles for oil or fat containing
products turned out to be difficult to empty, and the residual contents exceeded the
weight of the package. Therefore, the COD amount was high, typically corresponding to 1.5
kg per kg plastic package.
The amount and type of the residual product and thus the COD impact turned out to be
decisive for the question whether recovery can be justified or not. A critical COD amount
was not found, but for a "medium" COD content of 0.7 kg per kg plastic, recovery
does probably not pay. An example is e.g. body lotion and yoghurt in plastic bottles.
Mustard, remoulade and mayonnaise are listed as "high" COD.
The table below sets some guidelines as to when recovery is worth while in comparison
to waste incineration when cleaning in hot and cold water respectively. During the project
the packages were cleaned individually, and for this job a few litres of hot water were
typically used. In order to eliminate the environmental impact of heating the water, the
calculations were also made without heating the water, i.e. in cold water. However, it is
hardly possible to clean used packages with high COD in cold water.
With regard to the efficiency of the collection the general conclusion is that as high
a collection efficiency as possible for recovery is preferred, however, packages which are
not suited for recovery (e.g. COD according to the above), should be discarded and
incinerated.
Environmental assessment of sensitive assumptions (sensitivity assessment)
During the project a number of assumptions were made, which may be sensitive to the
result of the study.
Important and sensitive assumptions apply to energy. The energy assumptions are
critical in regard to determining how big the advantage of recovery is, and whether
recovery is advantageous in all respects. The assumptions concern choice of allocation
between electricity and heating, average or marginal choice of energy scenario and future
energy supply. In general, we can say that the more environmentally sound the energy
displaced through waste incineration is, the less justified incineration will be in
comparison to recovery. If it is assumed that the future energy supply in Denmark will
become more environmentally compatible, this will consequently mean that waste
incineration will be less advantageous than recovery.
The results of the project with regard to the COD and collection efficiency of
household packaging have been achieved on basis of idealised assumptions. The
environmental assessments for COD have thus been based on a collection efficiency of 100%
of separate fractions of low, middle and high COD. The environmental assessment of the
significance of the collection efficiency is based on "clean" plastics. In
reality though, you will have plastic waste with different CODs as well as different
collection efficiency rates. Therefore a sensitivity assessment was carried out for
examples of such mixtures.
The result shows that there is an optimal collection efficiency for household packages,
where the share for recovery and the share for waste incineration gives the least possible
environmental impact for the system as a whole. With regard to resources recovery is
generally an advantage. For a recovery of up to 50%, the rest being incinerated, the
estimated resource consumption is almost constant. For the calculated examples of the
sensitivity assessment a collection efficiency of 50% for recovery seems to be optimal.
The optimal collection efficiency of reality is not defined in this project, since the
statistical basis of the products is too insufficient to make a calculation of the real
mixture of COD fractions of plastic waste. This will require information on the annual
sale of a number of specific products. There are, however, indications towards the fact
that the fraction of high COD is considerable, but that the consumers prefer to put these
in the waste bin, as they are too difficult to clean.
Plastgenvinding i Danmark sker i dag med begrænset viden om, hvilke fraktioner det er
miljømæssigt hensigtsmæssigt at recirkulere under samlet hensyntagen til mængde,
miljøomkostninger og kvalitet af det recirkulerede produkt. Man risikerer derved at satse
på plastgenvinding, hvor f.eks. mængdepotentialet eller den resulterende produktkvalitet
er ringe, hvilket bevirker en ineffektiv genvindingsgrad, og at f.eks. affaldsforbrænding
måske er et bedre alternativ.
Ved recirkulering forstås i denne sammenhæng sortering, rensning og granulering af
plastaffald.
Formålet med projektet er gennem eksempler at belyse, hvilke betingelser der skal
være opfyldt, for at recirkulering af plast set som helhed er miljø- og
ressourcemæssigt fordelagtigt frem for affaldsforbrænding eller evt. andre former for
materialegenvinding end recirkulering. Dette belyses ved at se på:
- indsamlingspotentialet, dvs. mængder og typer af plastfraktioner, der kan indsamles
- afsætningspotentialet, dvs. mængder og typer, som det recirkulerede plast kan
anvendes/afsættes til, herunder om der sker downcycling.
- udvalgte genvindingsscenarier, dvs. energiforbrug og miljøeffekter
De omtalte betingelser kan f.eks. relateres til plasttype, mængde, skrotkvalitet
(urenheder, nedbrydning), energiforbrug til genvinding, kvalitet af regranulat,
afsætning, etc.
Projektet udføres ved hjælp af miljøvurdering på screening niveau efter
livscyklusprincippet. Eksemplerne udpeges blandt aktiviteterne:
 | transportemballage |
 | plastflasker og -dunke fra husstande og erhverv |
Projektet er opdelt i 4 faser:
Fase 1: |
Kortlægning af genvindingspotentialer |
Fase 2: |
Dataindsamling og opstilling af scenarier |
Fase 3: |
Miljøvurdering af udvalgte scenarier |
Fase 4: |
Konklusion |
Genvinding af plast er omfattet af affaldsbekendtgørelsens § 36 stk. 2, hvoraf det
fremgår, at kommunalbestyrelsen skal anvise genanvendeligt transportemballageaffald af
plast fra virksomheder til genanvendelse. Miljø- og Energiministeren, Dansk Industri,
Plastindustrien i Danmark og Emballageindustrien i Danmark indgik i 1994 en aftale om
genanvendelse af transportemballager af plast. Der var enighed om, at det er
hensigtsmæssigt at koncentrere indsatsen om transportemballager frem for de
plastemballager, der indgår i dagrenovation. Derfor har alle danske kommuner pr. 1. juli
1998 skullet iværksætte indsamling af transportemballager af plast, for at opfylde de
danske genanvendelsesforpligtelser i henhold til EU, som foreskriver 15 % genvinding.
Dette mål synes indenfor rækkevidde i 2000/2001, men det kan forventes, at der fremover
vil blive krav om større genvinding.
Ifølge Miljøstyrelsens handlingsplan "Affald 21" skal kommuner udarbejde en
redegørelse for initiativer til forebyggelse og genanvendelse af emballageaffald. En
mulig kommende genanvendelsesordning for plastflasker og -dunke forventes at bidrage til
en større genvinding, som projektet skal undersøge. I "Affald 21" er der
primært satset på indsamling fra private husstande; men det må anses for nødvendigt
også at se på indsamling af tilsvarende materialer fra erhverv.
Formålene med dette kapitel er:
 | at udpege fokusområder til miljøvurdering |
 | at belyse genvindings- og afsætningsmuligheder |
 | at belyse hvilke produkter emballagerne genvindes som |
De nævnte formål skal tilgodese opstillingen af scenarier for miljøvurdering i de
næste kapitler. For at opfylde formålene skal indsamlings- og afsætningsforholdene
belyses. Dette sker på baggrund af undersøgelser og vurderinger, som er temmelig usikre,
men formålet er som nævnt at kunne opstille nogle relevante og realistiske scenarier, og
ikke at udføre en præcis analyse.
Indsamlingspotentialerne skal vise:
- Emballagetypernes relation til de produktgrupper de skal emballere og derfor kan
indsamles fra
- De relevante emballagetyper på et tilstrækkeligt detaljeret niveau
- Mængdepotentialerne for relevante emballagetyper relateret til produktgrupper
Viden til kortlægning af indsamlingspotentialer fordelt på typer af emballageplast
(flasker/dunke og transportemballage) er opsøgt i statistik og undersøgelser på
området. Dette har vist sig temmelig utilstrækkeligt, og der er kun fundet enkelte
referencer som, suppleret med egne estimater og erfaringer, har kunnet danne basis for
belysning af indsamlingspotentialerne.
Relevant litteratur er søgt følgende steder:
Foruden denne litteratursøgning er der søgt i databasen fra biblioteket på
"Center for Affald og Genanvendelse, Teknologisk nstitut", samt i eget bibliotek
og tidligere udførte projekter. Følgende litteratur er gennemgået:
Danmarks Statistik, 2000:
"Den kombinerede nomenklatur" fra Danmarks statistik dækker over 10.000
varegrupper, men hvoraf kun få direkte vedrører plastemballager.
Under KN-kode 3923 "Transport- og emballagegenstande af plast: propper, låg,
kapsler og andre lukkeanordninger af plast" er følgende inddeling uddraget som
kommer tættest på dunke/flasker:
1.1.1 3923 Transport- og
emballagegenstande, af plast: propper, låg, kapsler og andre lukkeanordninger af plast
3923 30 Balloner, flasker, kolber og lignende varer:
3923 30 10 med rumindhold på 2 liter og derunder
3923 30 90 med rumindhold over 2 liter |
Kategorierne er ikke yderligere inddelt og kan derfor ikke umiddelbart anvendes til
identifikation af typer og mængder.
KN-koden 3920 dækker "Andre plader, ark, film, folier, bånd, tape, strimler, af
plast undtagen celleplast, uden underlag og ikke forstærket, lamineret eller på lignende
måde i forbindelse med andre materialer". Kategorien er underdelt i plasttyper, dvs.
i PE, PP, PVC, polycarbonat etc. og herunder i en række varegrupper. Kun få af
varegrupperne kan identificeres som emballager, f.eks. 3920 10 24; PE, ikke over 0,125 mm,
strækfolier. Alt i alt kategorierne under KN-3920 ligeledes utilstrækkelige til at
identificere typer og mængder.
EU's statistik:
I EU's statistik er "Plastemballager" inddelt som følger:
1.1.1
1.1.2
|
25.22.1 |
Packaging products of
plastics |
1.1.2.1 |
25.22.11 |
Sacks and bags (including cones), of polymers of
ethylene |
1.1.2.2 |
25.22.12 |
Sacks and bags (including cones), of other plastics
than polymers of ethylene |
1.1.2.3 |
25.22.13 |
Boxes, cases, crates and similar articles of
plastics |
1.1.2.4 |
25.22.14 |
Carboys, bottles, flasks and similar articles of
plastics |
1.1.2.5 |
25.22.15 |
Other packaging products of plastics |
1.1.2.5.1 |
25.22.15.21 |
Spools and similar supprts for magnetic tapes, of
plastics |
1.1.2.5.2 |
25.22.15.23 |
Other spools, cops, bobbins and similar supports of
plastics |
1.1.2.5.3 |
25.22.16.25 |
Caps and capsules for bottles of plastics |
1.1.2.5.4 |
25.22.15.27 |
Stoppers, lids and other closures of plastics |
1.1.2.5.5 |
25.22.15.28 |
Netting extruded in tubular form of plastics |
1.1.2.5.6 |
25.22.15.43 |
Barrier containers for transport of hazardous goods |
1.1.2.5.7 |
25.22.15.45 |
Barrels > 5 l, <= 300 l, of plastics |
1.1.2.5.8 |
25.22.15.47 |
Other transit containers, > 5 l, <= 300 l |
1.1.2.5.9 |
25.22.14.82 |
Barrels > 300 l |
1.1.2.5.10 |
25.22.15.83 |
Other transit containers > 300 l of
fibre-reinforced plastics |
1.1.2.5.11 |
25.22.15.84 |
Other transit containers > 300 l of other plastics |
1.1.2.5.12 |
25.22.15.85 |
Refuse and waste transit containers of
fibre-reinforced plastics |
1.1.2.5.13 |
25.22.15.86 |
Refuse and waste transit containers of other plastics |
1.1.2.5.14 |
25.22.15.87 |
Other containers of fibre-reinforced plastics |
1.1.2.5.15 |
25.22.15.88 |
Other containers of other plastics |
|
Heller ikke denne kategorisering er tilstrækkelig detaljeret til at vise, hvilke
produktområder emballagen er knyttet til.
FDBs emballagehjemmeside, 2000: http://www.fdb.dk/
Modellen, som den ligger på Internettet, linker materialer (f.eks. karton, glas,
plast) til emballagetyper (f.eks. bakker, bæger/bøtte/spand, flaske/dunk) og
emballagetyper til varekategorier (f.eks. viktualievarer, frugt og grønt), hvor den
oplyser om emballageforbrug i gram per liter af varegruppen. Modellen linker derimod ikke
materialer og emballagetyper til varegrupper og er derfor ikke tilstrækkelig operationel
til nærværende projekt. Modellen kan heller ikke give noget fingerpeg om totalforbruget
af emballager per varegruppe.
Affald 21 1999:
I "Affald 21" (Miljøstyrelsen, 1999a) opgøres forbruget af plastemballager
til ca. 150.000 tons per år (1995).
Heraf skønnes det, at ca. 90.000 tons plastemballage ender i dagrenovationen (private
husstande).
Affald 21 indeholder ingen inddeling af plastemballageaffaldet.
Kompass-Danmark, 1999:
Database, som omfatter producenter og agenter for en lang række varegrupper (Kompass,
1999). Varegrupperne er kategoriseret på et mere detaljeret niveau end den statistiske
nomenklatur og kan derfor anvendes til udfærdigelse af en systematisk listning af
emballagetyper, se næste afsnit. Ydermere giver oplysningen om producenter og agenter
mulighed for at kontakte disse for at skaffe information om emballagemængder, hvilket dog
på nær få undtagelser har ligget uden for dette projekts rammer.
Plastemballagestatistik, 1998:
Inddelingen i "Plastemballagestatistik (1998)" (Jacobsen, H. og Hansen, G.
1999) synes ikke umiddelbar tilstrækkelig for projektet. I Plastemballagen inddeles
plastemballagerne i plasttyper:
LDPE, HDPE, EPS, PP, PET, PET, PS og andet plast.
Ifølge Plastemballagestatistikken er:
 | De samlede mængder plastemballage var ca. 172.000 tons i Danmark i 1998. |
 | Af dette blev ca. 6,7% indsamlet til genvinding (ca. 11.455 tons). |
 | Hovedparten af dette genanvendte plast er transportemballage (ca. 10.365 tons). |
 | Kun 140 tons af det genanvendte plast kommer fra husholdninger. |
 | Det antages, at 40% af de samlede plastemballagemængder udgøres af
transportemballager, hvilket betyder, at genvindingsprocenten for transportemballageplast
var ca. 15% i Danmark i 1998. |
Norsk Affaldsanalyse (1998):
I en Norsk affaldsanalyse af husholdningsaffald er affaldet inddelt i 37 komponenter
(Interconsult group, 1998). Af relevans for dette projekt er kategorierne (andel af samlet
affaldsmængde):
Folie emballage (3,8 % af affaldet vægt)
Emballage af hård plast (1,9%)
Drikkevareemballage af plast (0,15%)
Anden folie og hård plast (2,1%)
EPS Emballage (0,11%)
Anden EPS (0,02%)
Inddelingen kan ikke umiddelbart anvendes til identifikation af "flasker og
dunke", og der er også forbehold vedr. repræsentativiteten for danske forhold.
Emballageforsyningen i Danmark - fordelt på varegrupper, 1997:
Populært kaldet "Top 500" et projekt vedr. udpegning af
emballagetunge produktgrupper (Miljøstyrelsen, 1997). Referencen sammenkæder
forbrugsmængden af detail- og transportemballager med varegrupper. Udgangspunktet er den
før omtalte "kombinerede nomenklatur" fra Danmarks Statistik, hvor man for de
skønnet 500 mest emballagetunge positionsnumre har vurderet emballagetyper og mængder.
Disse varepositioner er samlet i ca. 60 varegrupper, for hvilke emballageforbruget er
opgjort. For plast er emballagen inddelt efter materialetype (PP, PS, EPS etc) samt i
krympefolier og hætter, strækfilm og hætter og transportsække. Selv om
opgørelsen rummer mange usikkerheder og enkelte huller (se afsnit 2.1.3) er den nok det
bedste bud på relationen mellem emballager og varer.
Familiens Miljøbelastning, 1996:
Dette projekt (Økoanalyse 1996)(Dall, O. og Toft, J. 1996) opgør en families årlige
forbrug af varer og energi og indeholder godt 800 positionsnumre. Varernes emballagetype
og mængde er opgjort for samtlige positionsnumre, og projektet kan derfor give detaljeret
information om, hvilke varer der bruger hvilke emballager og også om mængden målt per
familie med 2 voksne, 2 børn. Med en vis usikkerhed kan totalforbruget derfra estimeres,
se afsnit 2.1.3.
Bortskaffelse af emballage fra private husholdninger via dagrenovationen, 1996:
(Hanneslund, L. 1996) opgør totalmængder af de forskellige emballagematerialer,
herunder plast, per husstand. Da emballagerne således hverken er relateret til produkter
eller til specifikke plastmaterialer, kan rapporten ikke anvendes i nærværende projekt.
Dagrenovation fra private husholdninger, 1994:
(Nissen et. al. 1994) beskriver resultaterne af en analyse af dagrenovationen fra
private husholdninger i 1992-1993. Her er affaldet delt ind i 20 fraktioner. En af disse
fraktioner er kaldt "plastemballage". Ifølge rapporten er
dagrenovationspotentialet for plastemballage ca. 58.000 tons per år.
Det er ikke muligt ud fra denne rapport at inddele plastemballage i yderligere typer og
mængder.
Foruden ovennævnte er følgende litteratur gennemgået, men er ikke fundet relevant i
sammenhæng med potentialeopgørelsen på grund af emne eller alder:
 | Miljøstyrelsen: "Genanvendelse af transportemballager af plast" (1998) |
 | Miljøstyrelsen: "Ekstern genanvendelse af plast" (1992) |
 | Miljøstyrelsen: "Genanvendeligt plastaffald fra erhvervsvirksomheder" (1992) |
 | Miljøstyrelsen: "Sortering af blandet affaldsplast" (1991) |
 | Miljøstyrelsen "Emballager og miljø i FDB-koncernen" (1990) |
 | Miljøstyrelsen: "Produkter af blandet affaldsplast" (1989) |
 | APME: Baggrundsrapporter for APMEs studie fra 1999 "Assessing the eco-efficiency of
plastic packaging waste recovery", som er udført af TNO i Holland. |
 | En undersøgelse af de miljømæssige gevinster ved Duales System Deutschlands
indsamling af plast fra husholdninger, udført af Frauenhofer-Instituttet (Kilde:
Litteraturovervågning). |
Med udgangspunkt i (Kompass 1999) er nedenstående emballagetyper identificeret som
værende relevante at recykle. Under type er markeret F/D for flasker/dunke og T for
mulige transportemballager som relevante for projektet. Endelig er markeret GD for generel
detailemballage m.v., som dog ikke er omfattet af projektet. Antal henviser til antal
leverandører, som kan være producenter eller agenturer.
Kompass kode |
Type |
Produkt |
Antal |
3068047 |
GD |
Plastposer, glatte/matte |
33 |
3068103 |
GD |
Indpakningsfolie, plast |
1 |
3068134 |
GD |
PE-poser |
1 |
3069008 |
GD |
Lynlåsposer & foderaler |
48 |
3069009 |
GD |
Bæreposer |
115 |
3069040 |
GD |
Krympeforseglinger |
10 |
3069044 |
GD |
Plastposer med snorelukning |
14 |
3069046 |
T, GD |
Strækfilm & folie |
111 |
3069047 |
T |
Pallehætter m.v. |
81 |
3069048 |
T, GD |
Krympefilm & folie |
120 |
3069051 |
T, GD |
Boblefolie |
8 |
3069053 |
T, GD |
Emballagefolier |
51 |
3080022 |
T, GD |
Film & folier |
159 |
3080035 |
T, GD |
Film & folier, selvklæbende |
16 |
3080041 |
F/D |
Flasker <50 ml |
37 |
3080042 |
F/D |
Flasker 50 - 1000 ml |
48 |
3080043 |
F/D |
Flasker >1000 ml |
43 |
3080044 |
F/D |
Dunke og fade |
42 |
3080053 |
GD |
Sprøjteblæst emballage |
27 |
3081004 |
GD |
Emballage, presset termoplast |
20 |
3081006 |
GD |
Kapsler, låg, hætter |
23 |
3081043 |
GD |
Emballage, vacuumformet plast |
70 |
3082017 |
T, GD |
Folieemballage |
116 |
3082031 |
T, GD |
Emballage, plastskum |
59 |
3082033 |
T, GD |
Plader og formstøb til polstring m.v. |
53 |
Yderligere er identificeret et antal emballage servicer, som ligeledes kan være
relevante:
Kompass kode |
Type |
Serviceydelse |
Antal |
8319006 |
T, GD |
Plastovertrækning |
19 |
8319008 |
T, GD |
Emballering i krympefolie |
46 |
8319012 |
F/D |
Påfyldning af flasker |
26 |
8319014 |
T, GD |
Foliepakning |
30 |
8319021 |
F/D |
Påfyldning af dunke og spande |
4 |
8319022 |
T, GD |
Pakning, industrikomponenter |
4 |
2.1.2.1 Materialetyper
De typiske materialer til forskellige emballagetyper er vurderet ud fra
leverandøroplysninger og ved at se på recyklingsmærket på forskellige produkter. De
materialetyper, man normalt bruger til forskellige emballagetyper, er vist i tabel 1.
Tabel 1
Materialer til emballage
Projektvirksomheden Replast behandler kun PE, men f.eks. PP er potentialemæssigt
også interessante og behandles derfor også i projektet.
Litteraturgennemgangen viste, at den tilgængelige statistik forholder sig for
udetaljeret til plastgenvinding i forhold til projektets formål. Litteraturgennemgangen
udpegede to undersøgelser, som på detaljeret niveau søger at opgøre
genvindingspotentialerne for specificerede emballager, nemlig "Emballageforsyningen i
Danmark - fordelt på varegrupper", populært kaldet "Top 500"
(Miljøstyrelsen, 1997), og "Familiens Miljøbelastning" (Dall og Toft 1996).
Disse to referencer er primært lagt til grund for estimering af indsamlingspotentialerne.
Resultatet heraf findes i afsnit 2.1.3.1 og 2.1.3.2. En nærmere forklaring af
referencernes bearbejdning findes i bilag A og B. Undersøgelserne er, som beskrevet i det
følgende, ret usikre, men de kan understøtte hinanden, og de er p.t. det eneste, der
findes. Det er muligt, at projektet for Indsamlingssystemer for plastflasker og
dunke (Ottosen og Tønning, 2000) kan belyse situationen for husholdningsemballage
nærmere.
2.1.3.1 "Top 500"
"Top 500" kan karakteriseres som en "top down" analyse baseret
dels på Toldvæsenets vareregistreringer og dels vurderinger af hvilke typer emballage og
mængder, der er benyttet til de varer, der forbruges i Danmark.
En stor vanskelighed består i at opgøre emballageforbruget, da dette grundet import
og eksport af emballerede varer er forskellig fra den emballagemængde, der produceres i
Danmark, og som ret præcist kan opgøres. Kun plast, som reelt forbruges, indgår i
genvindingspotentialet og ikke plast som genbruges, f.eks. returflasker og
kasser. Der gælder relationen:
Forbrug = Produktion + Import - Eksport
Også vurderingen af, hvilke emballagetyper der anvendes, er forbundet med
usikkerhed, selvom mange emballager er mærket. Der er for de enkelte varegrupper fundet
oplysninger om materialetyper, som må være fejlskøn, hvilket betyder, at
mængdepotentialerne kan fordele sig anderledes på materialetyper, end hvad
undersøgelsen viser.
"Top 500" er som tidligere nævnt klassificeret i 60 varegrupper. Nogle af
disse er udeladt, fordi de ikke indeholder plastemballage, og andre er udeladt, fordi
potentialet er lille, idét der er skåret ved et potentiale på ca. 300 tons per år. I
forhold til totalmængden er kun en lille emballagemængde udeladt på denne måde. Som
beskrevet i bilag A er det for hver af detail- og transportemballagerne skønnet, om det
er relevant, måske relevant eller ikke relevant at recirkulere. F.eks. kan
plastflasker, som har indeholdt kosmetik, olie og visse kemikalier, give problemer i
genvindingsprocessen ved forurening af skyllevand eller i kvaliteten af det nye produkt,
hvis ikke udvasket restindhold blandes ind i plaststrukturen. Disse emballager kan måske
være relevante, afhængig af problemernes omfang. Andre emballager kan være uønsket i
indsamlingen og/eller genvindingen, fordi de har indeholdt let fordærvelige eller meget
risikobetonede produkter, så som animalske fødevarer og lægemidler. Sådanne emballager
er det ikke relevant at genvinde. Nogle varegrupper er ikke relevante for f.eks.
transportemballagen, fordi potentialet er for lille, hvorimod potentialet kan være til
stede for samme varegruppes detailemballage og vice versa. For detailemballage er der ikke
skelet til, om der er tale om flasker eller dunke, men andelen af flasker/dunker er
vurderet for hver varegruppe.
Det kan undre, at forbruget af transportemballage til isoleringsmaterialer ikke er med
på listen, da den rummer et temmelig stort potentiale, så denne varegruppe er tilføjet
af IPU. Endelig benyttes der en stigende mængde plastemballage til halmballer etc., som
vel også kan regnes som transportemballage, men mængden heraf har det ikke været muligt
at skønne.
Tabel 2 viser et resumé af de relevante og måske relevante mængdepotentialer opgjort
i bilag A. Det samlede årlige potentiale af plastemballage efter tillæg af ekstra PET
flasker og emballage for isoleringsmateriale er 108.403 tons detailemballage og 96.881
tons transportemballage (Miljøstyrelsen, 1997), sv. t. henholdsvis 21,25 kg/prs og 19
kg/prs. Det er ved skrifttype markeret, om der er tale om relevante eller måske relevante
potentialer som ovenfor beskrevet. Ved hjælp af tabel 1 kan man få en idé om, hvilke
emballagetyper der kan være tale om. HD-PE til transportemballage er f.eks. typisk
sække, dunke eller kasser.
Af de totale mængder ses, at det i princippet skulle være muligt årligt at
genvinde ca. 37.000 tons detailemballage (7,25 kg/prs) og ca. 90.500 tons
transportemballage (17,75 kg/prs), svarende til henholdsvis 37 % og 93 % af de samlede
potentialer. Om det i praksis er muligt at indsamle disse potentialer, og om det er
teknisk muligt eller fornuftigt at udføre genvindingen i praksis, er en anden sag. F.eks.
udgør de relevante mængder ca. 14.500 tons (2,8 kg/prs) for detailemballage
(heraf 1.500 t flasker) og 66.000 tons for transportemballage (13 kg/prs), eller hhv. 14 %
og 68 % af de samlede potentialer, forudsat en indsamlingseffektivitet på 100 %. De
relevante mængder er de mængder, som det teknisk og kvalitetsmæssigt med stor
sandsynlighed kan svare sig at genvinde. Den måske relevante mængde flasker/bøtter fra
detailemballage udgør ca. 15.000 tons (2,9 kg/prs).
For detailemballage generelt kan 25 40 % indsamlingseffektivitet sandsynligvis
nås i bringeordninger og 50 - 60 % i henteordninger, se afsnit 4.2.3. I praksis kan man
f.eks. gætte på 35 % indsamlingseffektivitet for husholdningsemballage og 70 % for
transportemballage, hvilket giver genvindingspotentialerne 5.075 tons relevant
detailemballage (4,7 % af total detailemballage) og 46.200 tons relevant
transportemballage (48 % af total transportemballage). Isoleret set er f.eks.
indsamlingseffektiviteten for den del af detailemballagen, som vedrører kasserede
returflasker, væsentlig højere, men kun en lille del af potentialet ligger der. Dertil
kommer 5.250 tons måske relevante flasker/bøtter fra detailemballage (4,8 % af total
detailemballage). Potentialet for transportemballage er absolut størst og derfor vigtigt
at satse på, hvis en høj plastgenvindingsgrad skal nås.
Tabel 2
Væsentlige genvindingspotentialer. Fed skrift = relevant. Normal skrift = måske
relevant. Ikke relevante mængder (<300 t) figurerer ikke, f.eks. EPS detailemballage.
Se her!
2.1.3.2 "Familiens Miljøbelastning"
Familiens Miljøbelastning kan karakteriseres som en "buttom up" analyse,
baseret dels på en statistisk undersøgelse af en gennemsnitsfamilies årlige forbrug af
produkter og dels på en undersøgelse af, hvilke typer emballage og mængder der er
benyttet til de forbrugte varer.
Usikkerheden i at opgøre emballageforbruget ligger for Familiens Miljøbelastning dels
i at omsætte forbruget for en familie på 2 voksne og 2 børn til et totalforbrug for
Danmark, og dels i, om de opgjorte varer og emballagetyper rent faktisk er
repræsentative. F.eks. antages is solgt i papkarton, selvom meget af det sælges i
plastbøtter.
Af Familiens Miljøbelastnings ca. 900 produkter indeholder knap 200 oplysninger om
plastemballage. Disse er sorteret efter type, og enkelte produkter er lagt til, bl.a.
flasker/dunke til sprinklervæske og motorolie ud fra egne estimater. PVC er omfordelt på
de plasttyper, man bruger i dag (Halle, 2000). Der er udelukkende tale om detailemballager
og det er vurderet hvilke af produkterne, der leveres i flasker/dunke. Dette er resumeret
på varegrupper i tabel 3.
Tabel 3
Flasker og dunke fra Familiens Miljøbelastning rubriceret efter "Top 500".
Se forklaring i bilag B.
Varegruppe |
PE, t/år |
PET, t/år |
Drikkevarer |
|
240 |
Saucer, sennep, is, m.v. |
1270 |
|
Kosmetik & hårplejemidler |
2091 |
|
Flydende kemiske produkter |
351 |
46 |
Sæbe og rengøringsmidler |
3240 |
|
Fedt & olieprodukter |
1640 |
|
Afsætningspotentialerne skal vise:
- Hvilke produkttyper de indsamlede produkter typisk genvindes som
- Afsætningsmulighed af disse produkttyper
- Indikation af, om produktet kan genvindes til ca. oprindelig kvalitet, eller om mærkbar
kvalitetsforringelse må påregnes (downcycling)
Der findes ingen direkte statistiske undersøgelser af disse faktorer, så vurderingen
heraf må udføres på baggrund af erfaring. Tabellen i bilag C viser hvilke
plastprodukter, de indsamlede emballager genvindes som samt deres afsætningsmuligheder,
vurderet af (Christensen, 2000). Tabellens input er konstrueret ud fra tabel 1 og 2, og er
således samtidig en opsummering af indsamlingspotentialerne. De angivne mængder på
inputsiden er grove antagelser, især for detailemballager, idét andre emballagetyper end
flasker/dunke kan antages. For "saucer, sennep, is, m.v." er en stor del
således formentlig bægre og bøtter, som da tolkes som "flasker". Ligeledes
kan plasttyperne for de enkelte emballager være behæftet med fejlskøn, som leder
tilbage til den bagved liggende reference (Miljøstyrelsen, 1997). F.eks. er emballage til
"Sauce, sennep, is, m.v." og "lak/maling" angivet som HD-PE, selvom en
stor del i virkeligheden er PP. Disse forhold findes som bemærkninger til tabellen.
Af tabellen i bilag C og vurderingerne omkring afsætning kan man konkludere:
 | Der er p.t. ingen begrænsninger med hensyn til genvindingskapacitet for afsætning af
plastaffald til genvindingsvirksomhed |
 | Begrænsning for afsætning af plastaffald til genvindingsvirksomhed skyldes manglende
interesse for skrot, som kan medføre miljø- eller arbejdsmiljøproblemer på
virksomheden |
 | Nogle restprodukter eller produkter i emballager kan føre til forringet kvalitet af den
genvundne plast og dermed til downcycling. Dette gælder restprodukter, som er vanskelige
at udrense og som kan forringe plastens struktur (fedt-/olieholdige produkter, sæber,
lak/maling, etc.), eller produkter som har været aggressive over for plastemballagen
under brug (visse kemikalier) |
 | Hvis der ikke finder væsentlig kvalitetsforringelse sted, genvindes plastemballage til
produkter, som man alternativt ville have fremstillet af primær plast. Da man ikke kan
garantere og dokumentere styrkekrav etc. på samme måde som for ny plast, vil der i
reglen være tale om mindre krævende produkter så som ny emballage, folier og trykløse
rør. |
 | Der er p.t. ingen begrænsning for afsætning af genvundet plast, forudsat at
salgsprisen er attraktiv |
Ovenstående betyder at for plastemballager, hvor der ikke er kvalitetsmæssige eller
håndteringsmæssige begrænsninger, kan man regne med, at genvundet plast fortrænger
primær plast. Hvor der findes kvalitetsmæssige eller håndteringsmæssige begrænsninger
må forholdende belyses nærmere i det enkelte tilfælde, som der er vist eksempler på i
kapitel 6.
Udpegning af fokusområder benyttes til emner for miljøvurderinger i de næste
kapitler. Det er først og fremmest interessant at genvinde plast fra områder, hvor man
med mindst mulig indsats kan etablere indsamling af store kvantiteter plast af ensartet
materiale, som ikke giver begrænsninger med hensyn til håndtering (miljø,
arbejdsmiljø) eller kvalitet. Der er altså tre forhold som skal være opfyldt:
- Adgang til plasten
- Plastkvaliteten
- Plastkvantiteten
Ved hjælp af tabel 2 og tabellen i bilag C er nedenstående fokusområder udpeget, som
opfylder alle tre kriterier.
 | Byggematerialer (byggepladser) |
Ca. 10.000 tons LD- og HD-PE sække, folier, hætter og evt. paller fra isolering,
mur-/tagsten, sand/cement.
 | Bolig, hårde hvidevarer, elektronik m.v. (handel) |
Ca. 10-12.000 tons LD- og måske HD-PE poser, folier og hætter.
 | Landbrug |
Ca. 12.000 tons LD- og måske HD-PE sække fra dyrefoder og gødning.
 | Levnedsmidler, ikke let fordærvelige, drikkevarer (handel, industri, gartneri) |
En stor del er sekundær emballage. Ca. 5-6.000 tons LD-PE sække, film, folier og
hætter samt ca. 1.000 tons kasserede HD-PE kasser fra råvarer, kolonial, frugt &
grønt, drikkevarer etc. Potentialet er større, da en del HD-PE kasser er opgjort som EPS
(ca. 2.400 tons), og desuden er der en del kasserede HD-PE kasser fra blomster. Endelig
kasseres ca. 1100 tons PET-flasker fra drikkevarer.
Fokusområder, som har problemer med at opfylde kriteriet om adgang, kvalitet eller
begge, og som derfor er problematiske, er:
 | Husholdninger |
Ca. 15.000 tons PP, PET og HD-PE flasker og bøtter fra kosmetik, levnedsmidler,
rengøringsmidler, olieprodukter, kemiske produkter, lak/maling etc.
 | Let fordærvelige levnedsmidler (handel og industri) |
Ca. 3.000 tons kasserede HD-PE kasser samt ca. 1.000 tons LD- og evt. HD-PE poser og
spande fra fersk kød og fisk, sauce, sennep, is, m.v. Dertil en del af ca. 1.800 tons EPS
kasser, som i virkeligheden må være HD-PE.
 | Fedt/olieprodukter m.fl. (handel/værksted og industri) |
Ca. 10.000 tons overvejende HD-PE dunke og noget LD-PE. En meget stor del af dette må
stamme fra autoområdet og anden transportvirksomhed. Andet stammer fra
sæbe/rengøringsmidler og flydende kemiske produkter.
 | Lak/maling (byggepladser) |
Ca. 7.500 tons HD-PE eller PP spande fra maling og lak til professionelt brug
 | EPS kasser |
EPS kasser er opgjort for sig, da recirkuleringen skønnes at medføre særlige
problemer. Der er ca. 6-7.000 tons EPS stødabsorption fra møbler, hårde hvidevarer, TV,
elektrisk udstyr, maskiner etc. og ca. 6.500 tons kasser, hvoraf en del i virkeligheden
må være HD-PE.
Mange af de nævnte produkter, som indgår i fokusområderne, går gennem mange led, og
derfor er det svært på forhånd at afgøre, i hvilke(t) led der er lettest adgang til
plastemballagen. Dette betyder, at det er svært entydigt at afgrænse fokusområderne.
Kasserede transportkasser til levnedsmidler kan f.eks. frasorteres enten i producent-
eller detailledet (mest sandsynligt i producentledet), og emballage til møbler og hårde
hvidevarer kan frasorteres enten i detailledet eller i husholdningen (kan søges reguleret
til detailledet).
I dette projekt er valgt følgende væsentlige fokusområder for scenarier, som
gennemgås i kapitel 5 og 6:
- Relevant transportemballage
 | LD-PE folier/hætter |
 | HD-PE transportkasser |
- Måske relevant husholdningsemballage
 | HD-PE og PP flasker og bøtter |
LD-PE folier og hætter er udvalgt grundet det store potentiale, som forholdsvis let
kan genvindes, men hvor indsamlingen må sættes mere i system. For HD-PE kasser er
potentialet mindre, men til gengæld kan det nemt indsamles, og genvinding er
uproblematisk, så længe der ikke er tale om transportkasser til let fordærvelige varer.
Det antages, at kasserne kan regranuleres uden omsmeltning.
Måske relevant husholdningsemballage flasker og bøtter er udvalgt dels på grund af
det store potentiale og dels grundet den fokus, der er på dette område både fra
Miljøstyrelsen og fra miljøbevidste forbrugere. Formålet er nøjere at undersøge,
hvilke problemer der er forbundet med genvindingen. Endelig er det interessant at
undersøge, om nogle fraktioner er mere favorable med hensyn til genvinding end andre.
Dette har betydning for planlægning af indsamlingssystemer, som der f.eks. arbejdes med i
projektet "Indsamlingssystemer for plastflasker og dunke" (Ottosen og
Tønning, 2000).
Dunke og spande fra erhverv, f.eks. til olie/kemikalie og maling, er gennemgående
"måske relevant" set fra et genvindingsteknisk synspunkt, men er
potentialemæssigt interessant. Det er imidlertid valgt at nedprioritere vurderingen af
disse til fordel for ovennævnte emballager. Der ligger nok især et potentiale i
rengøring og direkte genbrug af disse produkter, hvilket i beskedent omfang praktiseres i
dag. I lighed med flasker/bøtter fra husholdninger må man dog være opmærksom på de
problemer, som de udrensede produkter skaber, og som skal kunne håndteres på forsvarlig
vis.
Relevant husholdningsemballage, flasker og bøtter drejer sig først og fremmest om
kasserede PET genbrugsflasker til drikkevarer. Vurderingen heraf er fravalgt, dels da
potentialet ikke er så stort som de ovennævnte områder, og dels da indsamling og
genvinding antages at ske temmelig effektivt.
Miljøvurderingen i dette projekt er baseret på principperne
for livscyklusvurderinger. En livscyklusvurdering (LCA fra engelsk: Life Cycle
Assessment) følger principielt et produkt fra "vugge til grav", dvs. fra
udvinding af råstoffer, over forarbejdning, fremstilling af produkter og brug til genbrug
og bortskaffelse.
En livscyklusvurdering består af nedenstående elementer, som vil blive forklaret i de
følgende afsnit i relation til plastgenvinding i dette projekt.
 | Beskrivelse af formålet med vurderingen |
 | Afgrænsning, dvs. beskrivelse af systemet og dets afgrænsninger, f.eks. tidsperiode,
geografi, udeladte data eller processer. |
 | Opgørelse, dvs. dataindsamling af ressourcer, energiforbrug, emissioner og affald |
 | Vurdering, hvor resultaterne fra opgørelsen omregnes til ressourcetræk og
miljøeffekter (drivhuseffekt, forsuring etc.), og hvor betydningen heraf vurderes. |
Den danske UMIP-metode udviklet for Miljøstyrelsen (Wenzel et. al., 1996) er anvendt
som grundlag. "UMIP" står for "Udvikling af Miljøvenlige
Industriprodukter", og er en metode, som anvender livscyklustankegangen for udvikling
af miljøvenlige industriprodukter. UMIP-metoden er udviklet i perioden 1991-1996 og er
gennemført med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende
teknologi. Programmet har været et samarbejde mellem Instituttet for Produktudvikling,
Institut for Arbejdsmiljø, Laboratoriet for Økologi og Miljølære, de fem danske
virksomheder: Bang & Olufsen A/S, Danfoss A/S, Gram A/S, Grundfos A/S og KEW Industri
A/S, Dansk Industri samt Miljøstyrelsen. En videreudvikling af udvalgte områder af
UMIP-metoden er i gang pt.
UMIP-metoden er ikke en standard, men en videnskabeligt dokumenteret fremgangsmåde. De
gældende standarder på området findes under ISO 14000 (ISO, 1997) (ISO, 1998) (ISO,
2000) og stiller krav om formalisme og metodemæssige rammer ved udførelse af LCA. UMIP
metoden er i overensstemmelse med de metodemæssige rammer beskrevet i ISO standarderne.
Dette projekt følger den beskrevne formalisme i ISO standarderne i det omfang, det er
fundet praktisk relevant.
Miljøvurderingen i dette projekt er til dels udført som en screening på det
foreliggende grundlag, hvilket betyder, at der er taget udgangspunkt i de
forhåndenværende litteraturdata samt de data, som det umiddelbart har været muligt at
skaffe fra de mest relevante virksomheder. En detaljeret dataindsamling er dog udført for
produktionen på genvindingsvirksomheden Replast A/S. En screening bruges til at
identificere de væsentligste processer, men en screening går ikke i dybden med data.
Screeningen giver indikation om fordele og ulemper ved forskellige produktsystemer og
giver et fingerpeg om de væsentligste miljømæssige forhold. Selvom usikkerheden på
resultaterne er større for en screening end for en detaljeret livscyklusvurdering, er
resultatet i reglen tilfredsstillende for overbliksskabende konklusioner.
Formålet med miljøvurderingen i dette studie blev omtalt i indledningen kapitel 1.
Formålet er i korthed at sammenligne genvinding af plast med affaldsforbrænding og
belyse hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at genvinding er miljø- og
ressourcemæssigt favorabelt. Der vil blive fokuseret på transportemballage og
plastflasker/-dunke.
Baggrunden for denne interesse for plastgenvinding er, at Danmark via EU-regler har
forpligtet sig til at sikre materialegenvinding af minimum 15 % af alle plastemballager,
men det kan forventes at der vil blive stillet krav om større genvinding i fremtiden.
Afgrænsningen omfatter (ISO, 1999) (Wenzel et.al., 1996):
 | Definition af studiets emne, herunder
- |
dets funktion |
- |
eventuelt referenceprodukt |
- |
dets funktionelle enhed |
|
 | Systemafgrænsning, herunder
- |
studiets omfang |
- |
forenklinger og udeladelser |
- |
tidsmæssig og geografisk afgrænsning |
- |
systemudvidelser og allokering |
|
 | Beskrivelse af datagrundlaget, herunder
- |
medtagne datakategorier |
- |
benyttede energiantagelser |
|
 | Krav til datakvalitet og kvalitetssikring |
Emnet for dette studie er plastemballage inden for:
 | transportemballage |
 | plastflasker og dunke fra husholdning og erhverv |
Emnets grundlæggende funktion er altså at emballere et andet produkt i en periode,
for derefter at blive kasseret med mulighed for genvinding, affaldsforbrænding eller
deponi. Egentlig genbrugsemballage, f.eks. transportkasser og returflasker, er ikke
omfattet af studiet, så længe de er i genbrug, men kan evt. være det, når de kasseres.
I kapitel 2 blev ud fra en vurdering af tilgængelighed og mængder udpeget følgende
fokusområder:
- Relevant transportemballage, LD-PE og HD-PE
- Måske relevant husholdningsemballage. Potentialerne er her PP og HD-PE
I udtrykket "måske relevant" ligger, at potentialet er til stede, men at der
kan forventes problemer med genvindingen grundet tilbageværende rester (fødevarer,
kosmetik etc.) i den tomme emballage. Årsagen til at relevant husholdningsemballage ikke
er medregnet er, at mængdepotentialet ved nærmere vurdering er fundet mindre
interessant, eller at der i forvejen er etableret genvinding, som tilfældet er for
kasserede PET returflasker.
De eksakte scenarier for disse fokusområder vil blive defineret i kapitel 5 og 6. Det
vil være sådan, at genvindingsprocessen grundlæggende set er ens for scenarierne, men
scenarierne vil afvige med hensyn til indsamling, krav til renseprocesser og afsætning.
Referenceproduktet vil i alle tilfælde være genvinding med nærfremtidig (dvs.
nuværende og planlagt) indsamling. Dette vil blive sammenlignet med affaldsforbrænding
og andre indsamlingssystemer. Det antages for referenceproduktet, at det primære
plastgranulat er fremstillet i Centraleuropa, men produktion af plastemballage og dennes
bortskaffelse/genvinding finder sted i Danmark. Dette er udtryk for en forenkling, se
afsnit 3.3.4.
Den funktionelle enhed er den enhed, miljøvurderingen beregnes ud fra. En
livscyklusvurdering skal altid beregnes i forhold til en fastlagt mængde, og det kan
f.eks. være "kg plastemballagetype" eller "al indsamlet plastemballagetype
i Danmark per år".
Ved valg af den funktionelle enhed er det vigtigt at definere den i overensstemmelse
med formålet for undersøgelsen. Endvidere skal den funktionelle enhed vælges med
udgangspunkt i den funktion, systemet har, og der skal tages hensyn til, om
systemet har samspil med andre funktioner. I så fald skal der tages hensyn til disse
andre funktioner. I dette studie håndteres dette ved systemudvidelse, se afsnit 3.3.6.
Dette projekt har to overordnede formål:
 | At sammenligne genvinding med affaldsforbrænding |
 | At belyse hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at genvinding er miljømæssigt
favorabelt, f.eks. øget/forbedret indsamling, rengøring af plastaffald, undgåelse af
særlige produkter. |
Ved sammenligning mellem forskellige systemer er det vigtigt, at systemerne har samme funktion
dvs. produkter med samme funktion og i samme mængde. Dette kan opfyldes ved
hensigtsmæssig gruppering af de emballagetyper, som ønskes vurderet, f.eks.
transportemballagefolier med nogenlunde samme brugsforhold eller husholdningsemballager af
ensartet materiale/type anvendt til samme produktkategori (fødevarer, kosmetik etc.).
Når der tages hensyn til disse forhold er det i dette studie fundet mest
hensigtsmæssigt at beregne resultaterne per kg emballagemateriale. Dvs. den funktionelle
enhed er generelt:
"1 kg emballagemateriale af materiale X til emballering af produktkategori Y
ved indsamlingseffektivitet Z"
Fordelen ved denne funktionelle enhed er, at den er enkel at arbejde med og forstå, og
det vil ligeledes være muligt at sammenligne resultaterne med andre emballagematerialer,
f.eks. glas, som benyttes til samme funktion. Den funktionelle enhed vil blive nærmere
specificeret for hvert scenarie i kapitel 5 og 6 ved definering af parametrene X, Y og Z.
Den anvendte funktionelle enhed kan have begrænsninger i situationer, hvor f.eks. et
system vil medføre en ændring i emballageforbruget i Danmark i forhold til et andet
system. I så fald kan det være nødvendigt at tage udgangspunkt i alle de
pågældende indsamlings- og genbrugssystemer i Danmark.
Plastemballagers livscyklus starter med udvinding af råstofferne råolie og naturgas.
Af råstofferne får man raffinaderiprodukter i form af f.eks. methan, ethen, propen,
buten og benzen. Fra disse og evt. andre råvarer fremstilles de forskellige plasttyper i
form af granulat på værker i f.eks. Europa. Plast fremstillet på denne måde ud fra
jordens ressourcer kaldes under et for "primær plast".
Af plastgranulatet fremstilles emballage på fabrikker f.eks. i Danmark. Denne
produktion er dog ikke medregnet, da den er ens for de sammenlignede systemer og således
ikke har indflydelse på sammenligningen. Efter brug i Danmark kan plastemballagen blive
bortskaffet som husholdnings- eller industriaffald via affaldsforbrænding, eller den kan
blive indsamlet med henblik på genvinding.
Indsamling af plastemballage med henblik på genvinding sker på følgende måder:
 | Kommunale indsamlinger, henteordninger (husstandsindsamlinger, indsamling fra erhverv) |
 | Kommunale indsamlinger, bringeordninger ("affaldsøer", genbrugsstationer mv.) |
 | Kommunale anvisningsordninger |
 | Detailhandelen (forbrugeren returnerer tom emballage til forretningen, hvor varen er
købt). |
De kommunale ordninger kan bestå af:
 | Husstandsindsamling, hvor plastaffald afhentes hos forbrugeren. Dette kan ske ved, at
forbrugeren stiller brugt plastemballage til afhentning på bestemte tidspunkter eller
løbende fylder det i en særskilt beholder, der tømmes periodisk i lighed med almindelig
dagrenovation. |
 | Sække, containere eller kuber placeret forskellige steder i kommunen (affaldsøer).
Forbrugeren bringer brugt plastemballage til affaldsøerne. |
 | Genbrugsstationer. Forbrugeren bringer brugt plastemballage til de kommunale
genbrugsstationer. Genbrugsstationer tager som regel også mod affald i mindre mængder
fra handel/service og industri. Enkelte genbrugsstationer er forbeholdt affald fra
erhverv. |
 | Henvisning til private firmaer, som forestår en del af indsamlingen. I nogle tilfælde
henvises til f.eks. genbrugsstationerne. Private firmaer vil ofte forestå indsamling af
større mængder plastaffald fra handel og industri. Det vil ligeledes ofte være private
firmaer, som afhenter og videreformidler den af kommunen indsamlede plast. |
For nogle fraktioner, f.eks. husholdningsemballage, kan der være krav om, at emballage
er rengjort ved aflevering, og denne rengøring skal naturligvis medregnes. Den indsamlede
plastemballage sorteres på genbrugsstationerne eller på de private organisationer og
sendes videre til genvinding.
Noget af den plast som indsamles, især på genbrugsstationer, ender alligevel med at
blive forbrændt i tilfælde af dårlig kvalitet (f.eks. for dårlig sortering eller for
mange urenheder) eller på grund af manglende afsætningsmuligheder (Jacobsen og Hansen,
1999).
Transport indgår mellem de forskellige led i den skitserede kæde af plastfremstilling
og genvinding. Som nævnt i afsnit 3.3.1 dækker referenceproduktet for hvert af
fokusområderne fremstilling af primær plast i EU og emballagefremstilling og
affaldsbehandling i Danmark og deraf følgende transportafstande.
Fra genvindingsprocessen vil der være et lille tab af plast, som ikke kan genvindes.
Denne mængde vil typisk blive forbrændt. Der vil også være en ikke brændbar
affaldsfraktion fra rensning af det indkomne plastaffald, som typisk vil blive deponeret.
Det kan f.eks. være slam og urenheder. Med anvendelse af livscyklusbetragtninger, skal
det oprindelige plastprodukt, der er årsag til genvindingsprocessen, "betale"
for de miljømæssige effekter, der måtte være forbundet med at oparbejde materialet.
Principperne for at gøre dette er beskrevet i afsnit 3.3.6. Da scenarierne i dette studie
betragtes under et, og ikke specifikt for primær plast eller genanvendt plast, er dette
dog mindre relevant.
De grundlæggende scenarier for genvinding og affaldsforbrænding er vist i Figur 1 og
Figur 2. Generelle data for transportafstande er beskrevet i afsnit 4.2.2., og de
specifikke scenarier for de studerede systemer er beskrevet i kapitel 5 og 6.
Se her!
Figur 1
Genvindingsscenarie, plastemballage generelt
Se her!
Figur 2
Affaldsforbrændingsscenarie, plastemballage generelt
De skitserede processer i Figur 1 og Figur 2, dvs. fremstilling af primær plast samt
indsamling og genvinding af den brugte plast kræver energi. Energifremstilling og dermed
afbrænding af fossile brændsler bidrager i høj grad til miljøeffekter og
ressourceforbrug og er derfor inkluderet for hver af processerne.
Rensning af spildevand og evt. røggasrensning er inkluderet som en del af systemet, da
det er de emissioner, der ender i naturen, der er interessante. Det betyder, at emissioner
til luft skal måles efter røggasrensning, og at udledninger til vand skal måles eller
beregnes efter spildevandsrensning. Endvidere betyder det, at energiforbrug til og affald
fra rensningsprocesserne skal inkluderes.
Dette studie er udført ud fra et princip om "absolut LCA", dvs.
livscyklusvurderingen inkluderer i princippet alle faser og processer. Dog er studiet
indskrænket til emballagematerialerne og ikke produktion af emballagerne.
En anden mulighed ved sammenligning af systemer med fælles træk er at udelade det,
der er fælles for systemerne, og således kun sammenligne de processer, der udgør
forskellen. Denne mulighed er fornuftig, hvis man vil studere konsekvenserne af ændringer
af et system, således at det kun er "de berørte processer", der
miljøvurderes. I nærværende projekt er det imidlertid et ønske, at de beregnede
systemer kan anvendes mere generelt som "enhedsprocesser", og derfor må
systemerne miljøvurderes i deres helhed. I konkrete tilfælde kan der dog være anvendt
vurdering af de berørte processer alene, f.eks. ved vurdering af, om en mulig ændring er
miljømæssig fornuftig eller ej. Det kan være øget indsamling, som medfører øget
transport.
Livscyklusvurderingerne af systemerne er udført som screeninger (se afsnit 3.1), og
det betyder, at der er foretaget nogle systemmæssige forenklinger og udeladelser af
processer, som vurderes at være acceptable for nøjagtigheden af det samlede resultat.
Følgende forenklinger og udeladelser er foretaget:
 | Det produkt, der er i emballagen, er ikke med i undersøgelsen, da forbruget af dette
produkt ikke påvirkes af scenariet for emballagebortskaffelse. Produktet bør dog
inddrages ved sammenligning af forskellige emballagealternativer, da de kan have
forskellig emballerings- og transporteffektivitet. |
 | Såkaldt "capital goods", dvs. fremstilling og bortskaffelse af bygninger,
maskiner, lastbiler, indsamlingsbeholdere etc. er udeladt af studiet. Principielt skal alt
materiel, der anvendes i plastemballagesystemet, være inkluderet, men det udelades
almindeligvis ud fra erfaring for, at det i reglen har ringe betydning i forhold til de
produkter, der produceres af systemerne. |
 | Fremstilling af kemikalier, som kun benyttes i små mængder, er udeladt. |
 | Sekundær emballage, dvs. transportemballage (paller, folie) til emballering af de
vurderede plastemballager, er udeladt i det omfang, mængden er ubetydelig i forhold til
emnet for vurderingen. |
 | Drift af genbrugsstationer, affaldsøer o.lign. vedrørende plastindsamling (dvs.
energiforbrug etc.) er ikke medregnet, da et overslag viser, at betydningen er
negligeabel. Transport i forbindelse med indsamlingen regnes ikke til driften. |
 | Transport af personale til og fra arbejde er ikke medtaget. Dette medtages normalt ikke
i studier som disse, da det er en samfundsmæssig problemstilling. |
Dette projekt skal afspejle konsekvenserne af, at Danmark opfylder nuværende krav om
materialegenvinding af minimum 15 % af alle plastemballager. Projektet skal desuden
afspejle forventelige kommende krav til øget genvinding, der f.eks. kan tænkes inden for
de næste 5 år (2000 - 2005). Dette vil antageligt føre til fremtidige ændringer af
især valg og udbredelse af indsamlingssystemer (Ottosen & Tønning, 2000), og det er
intentionen, at data skal være repræsentative for det eksisterende teknologiniveau de
kommende 5 år fra 2000-2005.
Data er indsamlet fra eksisterende, anvendt teknologi. Det er vurderet, at disse data
med rimelighed er repræsentative for de næste 5 års teknologiniveau. Vedrørende data
for stedspecifik elproduktion (se afsnit 3.4.2) må disse forventes at gå mod
nedbringelse af SO2 og NOx emission samt større anvendelse af vedvarende energi. Effekten
heraf vil blive diskuteret under fortolkningen i kapitel 7.
Som nævnt antages det, at det primære plastgranulat er fremstillet i Centraleuropa,
men bortskaffelse/genvinding finder sted i Danmark. Det har derfor været intentionen at
indsamle data, der er repræsentative for europæisk produktion af primær plast, samt for
de danske forhold, der bliver berørt. Da der ikke er taget hensyn til import/eksport,
hverken af emballerede varer eller plastaffald, vil en del plastaffald blive recirkuleret
udenfor Danmark. Som udgangspunkt antages det, at det teknologiske stade er nogenlunde det
samme i Danmark som i andre vestlige lande, således at den resultatmæssige usikkerhed
på førstnævnte antagelse nok er lille. Særlige forhold kan dog gælde for plastaffald,
der eksempelvis bortskaffes i Fjernøsten, og dette vil blive taget op i et særskilt
scenarie i kapitel 5.
I dette projekt er der så vidt muligt anvendt systemudvidelse, som i dag er
almindeligt accepteret indenfor LCA, og anbefalet i ISO 14000 (ISO, 1998). Miljøstyrelsen
har et projekt i gang for videreudvikling af UMIP metoden, og i dette projekt indgår
også systemudvidelse (Weidema, 1999) (Weidema, 2000).
Ved samtidig produktion af elektricitet og varme, f.eks. fra kraftværker og
affaldsforbrændingsanlæg, er fordelingen af miljøbelastningen mellem el og
varmeproduktion ikke beregnet ved systemudvidelse, men er fordelt efter følgende
allokeringsprincipper: For kraftværker og kraftvarmeværker er elektricitet regnet som
det determinerende produkt, og der er allokeret efter exergi, dvs. energikvalitet af el og
varme. For affaldsforbrænding er varmen regnet som det determinerende produkt, og der er
allokeret efter energiindhold. For kraftvarme kan det diskuteres, hvad der er det
determinerende produkt.
Den gennemsnitlige mængde varme og el produceret fra affaldsforbrænding i Danmark er
håndteret ved systemudvidelse, idet det antages at fortrænge varme og el fra danske
kraftvarmeværker som gennemsnit. Varmen kan også tænkes at fortrænge olie og naturgas
fra fyring, og betydningen af valg af fortrængningsscenarie er belyst under
fortolkningen, kapitel 7.
Systemudvidelsen omhandler det primære produkt, indsamlingsleddet, genvindingsleddet
og fortrængte produkter (eks. primært produkt ved genvinding eller varme ved
forbrænding). En konsekvens af systemudvidelsen er, at tab i form af materialemængde
eller materialekvalitet (lødighedstab) afstedkommer efterspørgsel af primært materiale.
En anden konsekvens er, at det aktuelle produktsystem (f.eks. primær produktet) "har
ansvaret" for genskabelsen af råvaren i sin oprindelige form, dvs. at forurening hos
oparbejderen tilskrives det primære produkt og ikke oparbejderen. Til gengæld får
primærproduktet en godskrivning for den mængde og kvalitet, der genvindes. Det genvundne
produkt håndteres efter samme princip. Dette er illustreret i Figur 3, som også viser
regnereglerne.
Se her!
Figur 3
Principskitse for systemudvidelse. Produkt A er det primære produkt. Produkt B og C er
genvundne produkter.
3.3.6.1 Lødighedstab
I UMIP metoden opereres der med begrebet lødighedstab, som kan opfattes som
et kvalitetstab af materiale, der er en følge af brug, indsamling og genvinding af
materialet. I UMIP metoden er lødighedstab benyttet som nøgle for allokering. Det er i
reglen muligt at kompensere for lødighedstabet ved f.eks. raffinering eller brug af en
ekstra mængde af det genvundne materiale i produktet. I begge tilfælde er slutresultatet
et materialetab, og lødighedstab kan derfor beregnes som en systemudvidelse.
Et større eller mindre lødighedstab forventes især at optræde for materialer, som
ikke er baseret på grundstoffer, således som metallerne er det. Dvs. at lødighedstab
kan forventes at optræde for materialer som plast, papir/pap og glas.
Metaller kan man langt hen ad vejen raffinere, således at man kommer frem til en
kvalitetsklassificeret materialestandard. Omkostningen herved er, at materialetabet stiger
jo kraftigere en raffinering, der er tale om. I det omfang metaller ved nuværende
behandlingsmetode genvindes irreversibelt til en lav kvalitetsstandard, som der på lang
sigt ikke er marked for, kan man tale om et lødighedstab. Kendte nøgleproblemer her er
opkoncentrering af jern i aluminium og kobber eller tin i stål.
Det er vanskeligt at udtale sig om, hvor stort et lødighedstab man på længere sigt
kan regne med, da erfaringerne på området er begrænsede. Man har erfaring for, at
genanvendte bølgepapkasser skal have en 10-15 % tungere kvalitet end bølgepapkasser i
primær bølgepap for at have samme styrke, hvilket kan tages som et udtryk for
lødighedstab. For plast er en systematisk, men begrænset kortlægning beskrevet i
(Mølgaard, 1995).
Mølgaard viser, at en vanskelighed består i at beskrive, hvilken kvalitet man vil
måle på, idet forskellige kvaliteter ved plast påvirkes forskelligt. Man kan f.eks.
opleve, at flydespændingen falder, mens brudspændingen stiger, men med et samtidigt fald
i brudforlængelsen. Flyderaten (MFR, Melt Flow Rate) kan stige, som et tegn på at
molekylekæderne er blevet kortere.
Mølgaard viser også, at det måske ikke så meget er selve omsmeltningen, der er
problemet, som den historie plasten har haft. Gentagne omsmeltninger af plast umiddelbart
efter hinanden påvirker således kun plastegenskaberne meget lidt, mens ældning eller
forurening af plast som følge af brug kan medføre ringere egenskaber af omsmeltet plast
i forhold til primært. Forurening kan være olie, fedt, lak eller lim, som vanskeligt
lader sig vaske af, eller det kan være fremmede plasttyper, som ikke bliver sorteret fra.
Mølgaard har arbejdet med såkaldte "compatibilizers", som er stoffer, der
skal muliggøre genvinding af blandede plastfraktioner uden eller med begrænset
kvalitetstab. Arbejdet har været udført for ABS/PP mix, hvor konklusionen er, at
genvinding af dette mix medfører væsentligt forringede egenskaber i forhold til de rene
fraktioner, uanset om der bruges compatibilizers eller ej, men at compatibilizers kan
føre til et bedre resultat i forhold til slet ikke at bruge dem.
PP/PE mix må ligeledes forventes at medføre forringede egenskaber i forhold til de
rene fraktioner, men nok i mindre grad end for ABS/PP, da PP og PE er nærmere
beslægtede. Der er kendte anvendelser af PP/PE mix, så som kabelbakker og -rør, men
hvis der på sigt ikke er marked for gentagen recirkulering af disse produkter, vil der
blive tale om et lødighedstab.
I dette projekt er det valgt at arbejde med et lødighedstab på 10 %. Dette er
et forholdsvist forsigtigt bud, som ikke "straffer" genvindingen urimeligt
hårdt, og som antages at kunne realiseres, også på lang sigt, i et system som sikrer
god sortering af forskellige plasttyper, og hvor plast, som under brug kan være ældet
eller forurenet i problematisk grad, udsorteres til f.eks. forbrænding.
Data indsamles fra forskellige kilder og regnes sammen i den såkaldte opgørelse.
De indsamlede data vedrører ofte en virksomheds eller en procesŽs direkte forbrug af
f.eks. elektricitet, brændsler, materialer og hjælpestoffer. Dette kaldes også input
fra teknosfæren. Disse forbrug stammer i sig selv fra processer og så fremdeles.
Sammenregningen af alle involverede processer fra de første, som vedrører
ressourceudvinding, til de sidste, som vedrører rense- og deponiprocesser, resulterer i
opgørelsen. I opgørelsen figurerer derfor kun input og output, eller under ét kaldet udvekslinger,
med naturen.
Dette afsnit beskriver de generelle datakilder og medtagne datakategorier i dette
studie. Beskrivelserne af de specifikke processer og data findes i kapitel 4, 5 og 6.
Kapitel 4 indeholder således en oversigt over de processer, der indgår i studiet.
I dette studie er benyttet data for de materialer, energiprocesser, emissioner,
affaldstyper, etc. som findes i Miljøstyrelsens UMIP PC-værktøj (Miljøstyrelsen,
1999b). Derudover er der benyttet opdaterede data tilgængelige på IPU for visse
materialer og energiscenarier, og der er indsamlet nye data for plastgenvinding.
For hver proces er der indsamlet data om:
 | Forbrug af materialer (råvarer, hjælpematerialer, emballager etc.) |
 | Forbrug af energi (el, varme, naturgas, olie, benzin, diesel etc.) |
 | Emissioner til luft |
 | Emissioner til vand |
 | Produceret affald (spild, kasserede produkter, affald til genvinding andre steder mv.) |
De administrations- og personalerelaterede aktiviteter, også kaldet
"overhead", dvs. belysning, rumopvarmning, varmt vand og toilet,
komfortventilation etc., er inkluderet i det omfang, det har været muligt at skaffe data.
Det har ikke altid været muligt ud fra data at afgøre, om dette overhead er med eller
ej, men det bør i princippet medtages.
Alle tilgængelige oplysninger er blevet indsamlet, og der er ikke på forhånd udeladt
data. Det er dog ikke alle indsamlede data, som UMIP-metoden og det tilhørende
LCV-værktøj kan håndtere med hensyn til miljøeffektberegning. Dette gælder især
toksicitetsberegninger, se afsnit 3.5.3.
Under dataindsamlingen er der indsamlet data om den energi, der anvendes i
produktionen, såkaldt direkte energi, som f.eks. måles som "kilowatt-timer
elektricitet", "kubikmeter naturgas eller liter olie til fyring",
"liter diesel til transport" eller "kubikmeter varmt vand til
fjernvarme". Dette omregnes til primær energi, dvs. den energimængde som er
indeholdt i de udvundne energiressourcer. Fremstilling af energi er i sig selv
energikrævende og medfører et energitab. Der er tab i alle fremstillingstrinnene, f.eks.
er der typisk et tab på omkring 50-70% af energien ved fremstilling af elektricitet. Den
energi, der skal udvindes fra jordens ressourcer, er derfor væsentligt større end den
energi, forbrugeren i sidste ende kan udnytte. De primære energiressourcer (kul, olie,
naturgas), der skal udvindes, kan opgives i MJ eller i de mængder (kg, tons), der er
taget op af jorden.
Ved omregning mellem energi og mængde (kg, m3) er følgende faktorer
benyttet (lave brændværdier):
Råolie: |
42,5 MJ/kg |
Naturgas: |
48,5 MJ/kg |
Naturgas: |
39,0 MJ/m3 |
Dieselolie: |
42,7 MJ/kg |
Fuelolie: |
41 MJ/kg |
Stenkul, rå: |
18,0 MJ/kg |
Stenkul, ressource: |
29,3 MJ/kg |
Stenkul, dansk import: |
26,2 MJ/kg |
Disse brændværdier benyttes, hvis der ikke foreligger specifikke oplysninger eller ved
omregning af energiindhold til ressourcemængde. Hvis der foreligger specifikke
brændværdier i en konkret reference, er referencens brændværdier benyttet.
Med hensyn til elektricitetsscenarier kan disse vælges ud fra to grundprincipper:
- Stedspecifikt gennemsnitsscenarie
- Marginalt (eller mest følsom leverandør) scenarie
Stedspecifikke gennemsnitsscenarier er mest almindeligt benyttet. Man vælger f.eks.
dansk elproduktion for Danmark og EU elproduktion for EU. Fordelene ved dette scenarie er,
at data er rimeligt let tilgængelige, og at scenariet er let at vælge i forhold til et
land eller en region. Ulemperne er, at data som følge af langsommeligheden ved
statistiske opgørelser altid er et par år gamle eller mere, samt at elproduktionen
hænger sammen i netværk med varierende import/eksport fra år til år, således at det
lokale scenarie kan være vanskeligt at definere, og der kan opstå diskussioner om,
hvorvidt "ren" elektricitet kan/bør anvendes til andre formål. Det mest
ekstreme eksempel på en sådan diskussion er den om rimeligheden af at benytte
vandkraftbaseret el i Norge, da vandkraft er en begrænset ressource, således at
merproduktion i Norge kan udløse import af dansk produceret el fra kulkraftværker. I så
fald bliver kulkraft rent faktisk den marginale (eller mest følsomme) leverandør i
Norge!
Den marginale leverandør er den leverandør, som i sidste ende påvirkes som følge af
ændring af et forbrug eller anden ændring i et LCA system. Påvirkningen kan eventuelt
gå gennem mange led; men medfører det slutresultat, at den marginale leverandør må
mindske eller øge sin produktion. Man kan derfor sige, at denne leverandør er den mest
følsomme for ændringen i LCA systemet.
Marginale elscenarier er ikke så almindeligt benyttede. Man vælger f.eks. naturgas
elproduktion for Danmark og kulkraft for EU, hvis man antager, at det er mest sandsynligt,
at udbygningen over en lang tidshorisont sker ved disse kilder. Dette at tidshorisonten er
lang er essentielt for marginal elproduktion. Fordelene ved marginale elscenarier er,
modsat de stedspecifikke scenarier, at de ikke er følsomme overfor elproduktionens
sammenhæng i netværk med deraf følgende diskussioner, samt at det er muligt at beregne
data, som er gyldige ind i en vis fremtid. Ulemperne er, ligeledes i modsætning til de
stedspecifikke scenarier, at det kan være vanskeligt og usikkert at vælge den (én eller
flere) mest sandsynlige marginal, dvs. følsomme leverandør, samt at data skal beregnes
ud fra teknologiske trends. Teorien for marginal elproduktion er uddybet i (Weidema et.
al., 1998)
I dette studie regnes med stedspecifik gennemsnits elproduktion; men der er benyttet
marginal elproduktion som følsomhedsvurdering i situationer, hvor valg af elscenarie
anses for kritisk, se afsnit 7.1.1.
Ved affaldsforbrænding antages produceret 80 % varme og 20 % elektricitet. Disses
fortrængninger af anden el. og varme er beskrevet i afsnit 3.3.6.
Forbruget af materialer og de forskellige emissioner fra produktion og genvinding af
plast såvel fra al anden menneskelig aktivitet er ikke umiddelbart sammenlignelige.
Enkelte af emissionerne kan være interessante hver for sig f.eks. i relation til
politiske målsætninger (jf. f.eks. de politiske diskussioner om muligheden for at leve
op til de nationale og internationale CO2 målsætninger), men som regel er man
interesseret i en sammenlignende vurdering af miljøeffekterne. Dette afsnit forklarer
miljøeffekterne, og hvordan de vurderes. Vurdering af ressourceforbruget vil ligeledes
blive forklaret.
Emissioner resulterer i en række mere eller mindre alvorlige miljøeffekter. Man kan
skelne mellem de potentielle eller første ordens effekter, og afledte effekter eller
skadevirkninger. En potentiel effekt er f.eks. en (mulig) giftvirkning, og skadevirkninger
er, at mennesker bliver syge og eventuelt dør. Med hensyn til potentielle miljøeffekter
kan disse beskrives ved et ret lille antal:
 | Drivhuseffekt |
Drivhuseffekten skyldes, at forskellige gasser i atmosfæren "holder på
varmen". Den mest kendte drivhusgas er kuldioxid (CO2), som udledes ved
vores brug af olie, kul og naturgas. Methan fra landbrug og HFC gasser fra køleskabe er
andre og kraftigt virkende drivhusgasser. En stor del af drivhusgasserne, f.eks. vanddamp,
er naturlige, men det menneskeskabte "ekstrabidrag" kan måske medføre
alvorlige ændringer i det globale klima.
 | Stratosfærisk ozonnedbrydning |
Er nedbrydning af stratosfærens indhold af ozon, som beskytter livet på jorden
mod skadelig ultraviolet stråling fra solen. Stratosfærisk ozonnedbrydning skyldes især
CFC gasser (freon), som bl.a. er benyttet i renseprocesser, spraydåser, køleskabe og
airconditionanlæg. CFC gasser er nu stort set forbudt, men der findes meget CFC i gamle
produkter.
 | Fotokemisk ozondannelse |
Skyldes en reaktion mellem VOC og NOx som danner ozon (O3) i
atmosfærens jordnære lag. Stigende indhold af ozon i den luft, vi indånder, er en
følge af brug af opløsningsmidler og udledning af uforbrændte brændstoffer fra biler
og kraftværker. Ozon forårsager gener og sygdomme i luftveje hos mennesker og forvolder
også skader på skov og landbrug.
 | Forsuring |
Udslip af gasser fra afbrænding af kul og olie i fyr, elektricitetsværker og
biler kan medføre dannelse af syrer, som falder ned med regnen og forsurer f.eks. skove
og søer. Svovldioxid (SO2) er kendt af de fleste, men også NOx og ammoniak
(NH3) bidrager til forsuring.
 | Næringssaltbelastning |
Udledning af kvælstof fra landbrug, fyring, kraftværker og biler samt udledning
af fosfor fra renseanlæg og landbrug medfører overgødskning af vandløb, søer, indre
farvande og af næringsfattige områder som klit og højmose. Det giver søer og indre
farvande plager i form af iltsvind og fiskedød og landområder, der springer i skov. Fra
landbruget er det især gødningsstofferne ammoniak (NH3) og nitrophoska, som
bidrager til næringssaltbelastning, og fra biler og kraftværker er det især NOx.
 | Økotoksicitet og toksicitet for mennesker i miljøet |
Er spredning fra utallige menneskeskabte aktiviteter af miljøfremmede stoffer med
giftvirkninger på mennesker og økosystemer. Det medfører bl.a. øget hyppighed af
allergi, forskellige kræftformer og reproduktionsskader hos mennesker og dyr. De kendte
emissioner af VOC, partikler og tungmetaller er toksiske. I sidste halvdel af det tyvende
århundrede er der yderligere sket en eksplosiv vækst i antallet af kemiske stoffer, som
er almindelige i anvendelse. Nye miljøfremmede kemikalier indgår i mange
produktionsprocesser. Når kemikalier fremstilles kunstigt, kan de have uventede og ofte
uforudsigelige effekter på natur og mennesker.
 | Affald |
Produktion af affald skaber ophobning og beslaglæggelse af områder i lang tid
fremover til forskellige deponier med følgevirkninger i form af grundvandsforurening og
methan. Affaldsforbrænding og anden affaldshåndtering skaber problemer med giftige
røggasser og store mængder restprodukter som flyveaske og slagger samt slam fra
rensning, altså mere affald.
Foruden disse effekter afledt af emissioner findes der andre miljøpåvirkninger så
som støj, ressourceforbrug, arealødelæggelse, påvirkning af dyreliv m.fl.. De fleste
af disse vurderes normalt ikke i LCA, men ressourceforbruget gør:
 | Ressourceforbrug |
Vi skal anvende vores ressourcegrundlag, så de nødvendige ressourcer også vil
være tilgængelige for vores efterkommere. Det gælder ikke mindst de ressourcer, som
ikke fornys, dvs. kul, olie og metaller, men også de fornyelige biologiske ressourcer
skal bruges på en måde, så der ikke sker overforbrug.
For at kunne sammenligne og vurdere materialeforbruget eller miljøeffekterne fra
emissionerne må de bringes på sammenlignelig form.
Dette sker i miljøvurderingen efter UMIP-metoden i tre trin:
- Datakarakterisering, dvs. beregning af de samlede bidrag til miljøeffekterne eller til
ressourceforbruget.
- Normalisering. Det beregnes, hvor store ressourceforbrugene og bidragene til
miljøeffekterne er i forhold til de totale bidrag fra samfundet.
- Vægtning. Det beregnes, hvilke ressourceforbrug og miljøeffekter, der er de
væsentligste.
3.5.2.1 Datakarakterisering
I datakarakteriseringen beregnes de samlede bidrag til miljøeffekterne, kaldet
"miljøeffektpotentialer" i (Wenzel et al., 1996), ved at beregne, hvor meget
hver emission bidrager til miljøeffekterne i forhold til en referenceemission og
efterfølgende lægge bidragene sammen. For drivhuseffekten er referenceemissionen
kuldioxid (CO2); men methan (CH4) bidrager 25 gange så kraftigt og
lattergas (N2O) 320 gange så kraftigt. Ved at gange methan- og
lattergasemissionen med de nævnte faktorer omregnes de til potentielle
drivhuseffektbidrag målt i CO2-ækvivalenter. Disse oplyses f.eks. i gram
(g-ækv.). Tilsvarende bidrager SO2, NOx og NH3 til forsuring og
omregnes til SO2 ækvivalenter. NOx, NH3 og N2O bidrager
til næringssaltbelastning og omregnes til NO3- ækvivalenter. NMVOC
og i mindre grad CO og CH4 bidrager til fotokemisk ozondannelse og udtrykkes i
C2H4 ækvivalenter. Tilsvarende beregninger kan udføres for
toksicitet. Miljøeffekten stratosfærisk ozonnedbrydning medtages normalt ikke mere, da
ozonnedbrydende stoffer stort set er udfaset.
Materialeforbruget omregnes til ressourceforbrug som en del af dataindsamlingen, kaldet
"resultatet af opgørelsen" i (Wenzel et al., 1996), og disse forbrug udgør
datakarakteriseringen for ressourcer. Eksempelvis omregnes de direkte forbrug af
dieselolie, benzin og fuelolie alle til ressourcen råolie.
3.5.2.2 Normalisering
Normaliseringen består i at sætte de netop omtalte karakteriserede data i forhold
til noget, man kan forholde sig til, idet man ikke kan vurdere, om f.eks. "2,3 kg CO2-ækvivalenter"
er lidt eller meget. Normalisering af miljøeffekter udføres ved, at samfundets samlede
bidrag til en potentiel miljøeffekt, f.eks. drivhuseffekt, beregnes per indbygger
i referenceåret 1990. Enheden er Personækvivalent, PE. For globale effekter, så
som drivhuseffekten, benyttes hele verdens bidrag til effekten per indbygger i verden. For
lokale og regionale effekter, så som forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk
ozondannelse og deponeret affald, benyttes bidraget til effekten i Danmark per indbygger i
Danmark. For at udtrykke dette sammen med referenceåret 1990 bruger man indices: PEwdk90.
Ressourceforbrugene normaliseres ved at sætte dem i forhold til en verdensborgers
gennemsnitlige forbrug af den pågældende ressource. De normaliserede ressourceforbrug
udtrykkes dermed også i personækvivalenter. Da ressourceforbruget kan opfattes som en
global effekt benytter man enheden: PEw90.
Normaliseringen udtrykker én persons gennemsnitlige bidrag til miljøeffekterne og
forbrug af ressourcer per år. På samfundsplan svarer det til den baggrundsbelastning,
samfundet hvert år udsætter miljøet for. De anvendte normaliseringsfaktorer er vist i
Tabel 4.
De normaliserede miljøeffekter og ressourceforbrug siger intet om, hvor alvorlige
disse er i forhold til hinanden. Det er derfor nødvendigt at gennemføre en vægtning.
3.5.2.3 Vægtning
Vægtning af en miljøeffekt illustrerer, hvor alvorlig en miljøeffekt og dens mulige
konsekvenser vurderes at være i forhold til andre miljøeffekter.
Inden for livscyklusvurderinger findes der mange metoder til at udføre vægtning på.
UMIP metodens vægtning anvender de politiske målsætninger for reduktion af de
væsentligste miljøbelastninger, som bidrager til de enkelte miljøeffekter.
Reduktionsmålsætningerne beregnes p.t. i forhold til det valgte fælles målsætningsår
2000 og det valgte fælles referenceår 1990. Dette udtrykkes i en vægtningsfaktor. De
politiske målsætninger afspejler til en hvis grad faglige vurderinger, men er
naturligvis også påvirket af økonomiske interesser m.v. Fordelen ved at benytte en
politisk målsætning er, at det giver et politisk acceptabelt styringsgrundlag.
Vægtningen sker ved at gange vægtningsfaktorerne med de respektive normaliserede
miljøeffekter. Enheden er personækvivalenter målsat (PEM) med indices W (world), DK
(Danmark) og målsætningsårstallet. Enheden for vægtning er derfor PEMWDK2000,
som udtrykker miljøeffekterne i forhold til den målsatte belastning per person, dvs.
"det miljøpolitisk målsatte råderum". Dermed udtrykkes de vægtede bidrag til
miljøeffekter i "personækvivalenter i forhold til målene for år 2000".
En tilsvarende procedure findes for vægtning af ressourceforbrug. Vægtningsfaktorerne
for ressourcer svarer til 1/forsyningshorisonten målt i år, dvs. man dividerer med
ressourcens forsyningshorisont, forstået som det antal år kendte og økonomisk rentable
reserver rækker med nuværende forbrug. Dette er ikke det samme som en teoretisk
forsyningshorisont, som f.eks. kan basere sig på en målt eller estimeret totalmængde af
ressourcer i jordskorpen. Der skelnes i UMIP-metoden ikke mellem fornyelige og
ikke-fornyelige ressourcer, og på den måde indgår overforbrug af fornyelige ressourcer
i vurderingen. Enheden for vægtede ressourcer er personreserve, PRW90,
og den udtrykker "andelen af de kendte reserver af den pågældende ressource, som
hver verdensborger råder over". Selvom enheden minder om enheden for
miljøvurderingen, nemlig den målsatte personækvivalent (PEWDK2000), er
resultatet af miljø- og ressourcevurderingen ikke sammenlignelige, og resultaterne må
præsenteres for sig.
Miljøstyrelsen har igangsat en opdatering af normaliserings- og vægtningsfaktorerne
mod fremtidige målsætninger, da vi nu er i det hidtil anvendte referenceår 2000.
Nærværende projekt har ikke kunnet afvente de nye faktorer, hvorfor de oprindelige er
anvendt.
I denne rapport vises resultaterne af vægtningen. De anvendte vægtningsfaktorer er
vist i Tabel 4 (Wenzel et.al., 1996). Forsyningshorisonten for ressourcerne er
angivet i parentes efter vægtningsfaktorerne.
Tabel 4
De anvendte normaliserings- og vægtningsfaktorer
Kategori |
Normaliseringsreference |
Vægtningsfaktor |
Ressourcer |
Råolie |
590 kg per person per år |
0,023 (43 år) |
Naturgas |
310 kg per person per år |
0,016 (63 år) |
Stenkul |
570 kg per person per år |
0,0058 (170 år) |
Brunkul |
250 kg per person per år |
0,0026 (390 år) |
Miljøeffekter |
Drivhuseffekt |
8.700 kg CO2-ækv.
per person per år |
1,3 |
Stratosfærisk ozonnedbrydning |
0,202 kg CFC-11-ækv. per
person per år |
23 |
Fotokemisk ozondannelse |
20 kg C2H4-ækv.
per person per år |
1,2 |
Forsuring |
124 kg SO2-ækv.
per person per år |
1,3 |
Næringssaltbelastning |
298 kg NO3_-ækv.
per person per år |
1,2 |
Affald |
Volumenaffald |
1.350 kg per person per
år |
1,1 |
Farligt affald |
20,7 kg per person per år |
1,1 |
Slagge og aske |
350 kg per person per år |
1,1 |
Radioaktivt affald |
0,035 kg per person per
år |
1,1 |
De væsentligste potentielle miljøeffekter, som alle kan vurderes efter UMIP-metoden,
blev forklaret i afsnit 3.5.1. I dette projekt er det valgt at medtage følgende:
 | Drivhuseffekten |
 | Forsuring |
 | Næringssaltbelastning |
 | Fotokemisk ozondannelse |
 | Volumenaffald |
 | Slagge og aske |
 | Farligt affald |
 | Radioaktivt affald |
Affald er ikke i sig selv en miljøeffekt men anvendes som indikator for de effekter,
affaldsdeponering kan medføre, f.eks. arealødelæggelse og potentiel emission af methan
og tungmetaller.
Stratosfærisk ozonnedbrydning er udeladt, da denne effekt normalt ikke længere anses
for problematisk i produktsystemer, hvor ozonnedbrydende stoffer er udfaset. Under
resultatberegning viste der sig overraskende et væsentligt negativt bidrag for
stratosfærisk ozonnedbrydning, især i forbindelse med affaldsforbrænding. Dette
tilskrives undgået produktion af dansk el, hvor der i de benyttede data fra (Energi E2,
2001) indgår trichlorethan, som er ozonnedbrydende. Betydningen heraf er diskuteret i
kapitel 7.
Toksiske effekter kan være betydende, men beregning af de toksiske effekter er udeladt
i dette projekt. Dette skyldes, at datagrundlaget for de toksiske stoffer og kemikalier er
mangelfuldt og behæftet med stor usikkerhed. Dette gælder både med hensyn til hvilke
stoffer, det er muligt at få oplysninger om for de forskellige produkter eller
livscyklusfaser og med hensyn til de stoffer, der er toksicitetsvurderet. Det er derfor
ikke i praksis muligt at konkludere, hvorvidt eet system er at foretrække frem for et
andet. Data om toksiske stoffer har dog været indsamlet under opgørelsen, og er så vidt
muligt inddraget kvalitativt i diskussionen. Metoden til håndtering af toksiske effekter
i UMIP er under videreudvikling. Herunder vil toksicitet af partikler og VOC blive belyst
nærmere. Især partikler, f.eks. fra transport, anses i stigende grad for at være
betydende.
De ressourcer, der bruges mest til indsamlings- og genbrugssystemet for plastemballage,
er vist i tabel Tabel 5.
Tabel 5
Ressourcer af betydning for indsamlings- og genbrugssystemet for plastemballage.
Ressource |
Hovedanvendelse i dette projekt |
Miljøvurderingsfaktor findes i
UMIP-metoden |
Stenkul |
Fremstilling af energi |
Ja |
Brunkul |
Fremstilling af energi |
Ja |
Naturgas |
Fremstilling af energi og plast |
Ja |
Olie |
Fremstilling af energi og plast |
Ja |
Det vurderes, at de øvrige ressourcer, der bruges i systemerne, forekommer i mængder,
der er så små, at de ikke har betydning for konklusionerne.
Der er så vidt muligt indsamlet oplysninger om usikkerheden på data. Usikkerheden er
brugt til at foretage et skøn over, hvor de væsentligste usikkerheder ligger. Der er
ikke gennemført deciderede statistiske usikkerhedsberegninger, da det ikke har været
muligt indenfor projektets rammer.
Der er udført følsomhedsvurdering af de væsentligste forudsætninger og antagelser i
dette studie. Betydningen af de væsentligste forudsætninger, antagelser og usikkerheder
er beskrevet i kapitel 7, og er inkluderet i diskussionen.
Til beregning af scenarierne beskrevet i kapitel 5 og 6 er benyttet Miljøstyrelsen
program for LCA beregning, UMIP PC-værktøj (Miljøstyrelsen, 1999b). De processer, der
benyttes i scenarierne fremgår af Tabel 6. Data for processer indsamlet til nærværende
projekt er beskrevet i det følgende. For de eksisterende data i UMIP PC-værktøjet
(Miljøstyrelsen, 1999b i kolonnen "Kilde" i Tabel 6) henvises til
procesbeskrivelsen i dette værktøj. Med hensyn til den eksakte datapræsentation
henvises i alle tilfælde til databasen for dette projekt. Databasen kan læses fra UMIP
PC-værktøjet. Udeladte processer er beskrevet generelt i afsnit 3.3.4. Specifikke
udeladelser er oplyst i kapitel 5 og 6.
Tabel 6
Oversigt over de processer, der er inkluderet i beregningerne.
Proces |
Primær reference |
Kilde |
Udvinding af råvarer til fremstilling af
plast (råolie, naturgas) |
Boustead et.al., 1999 |
Dette projekt |
Fremstilling af plastgranulat på
gennemsnitligt europæisk værk |
Boustead et.al., 1999 |
Dette projekt |
Transportarbejde fra forbruger til
indsamlingssted |
|
Dette projekt |
Indsamling fra husstande (transport) |
Miljøstyrelsen |
Dette projekt |
Indsamling via kommunale ordninger
(transport) |
|
Dette projekt |
Transportarbejde mellem processerne |
|
Dette projekt |
Transportprocesser |
IPU og COWI |
Miljøstyrelsen, 2000 |
Rengøring af flasker/dunke i husstande |
|
|
Spildevandsrensning fra rengøring af
flasker/dunke |
IPU |
Dette projekt |
Genvinding af transportemballage (folie) |
Replast |
Dette projekt |
Genvinding af flasker/dunke |
Replast og IPU |
Dette projekt |
Affaldsforbrænding |
IPU |
Miljøstyrelsen, 1999b |
Brændselsproduktion |
Frischknecht, 1996 |
Miljøstyrelsen, 2000 |
Energifremstilling, termisk |
Frischknecht, 1996 |
Miljøstyrelsen, 2000 |
Energifremstilling, varme |
Energi E2, 2001 |
Dette projekt |
Energifremstilling, el. |
Energi E2, 2001 |
Dette projekt |
Undgået produktion, varme |
Energi E2, 2001 |
Dette projekt |
Undgået produktion, primær plast |
Boustead et.al., 1999 |
Dette projekt |
I forhold til Miljøstyrelsens officielle version af UMIP PC-værktøjet er der
foretaget nogle opdateringer:
 | kendte fejl i UMIP PC-værktøjets database og faktorer er rettet |
 | enkelte nye effektfaktorer lagt ind |
 | et antal primære plastmaterialer opdateret |
 | nye processer for transport og energi oprettet jfr. Tabel 6, se afsnit 4.3 og 4.7 |
 | et antal case specifikke processer oprettet jfr. Tabel 6, se afsnit 4.2, 4.4 og 4.5 |
De rettede kendte fejl i UMIP PC vedrører:
Proces eller udveksling |
Rettelse |
Messing, termineret |
Ny beregning, vedrører især primær
energi |
Affaldsforbrænding PP termineret |
Ny beregning. Den tidligere var for PS |
CFC-11 og HFC-134a |
Faktor for drivhuseffektpotentiale rettet |
Monoethanolamin, diethanolglycol,
methanol, kviksølv og hydrogencyanid |
Faktorer for økotoks rettet |
Strontium |
Nye økotoks faktorer beregnet. De
tidligere var for høje. |
HC, NMVOC og VOC (uspecifikke og
specifikke) |
Manglende faktorer for fotokemisk
ozondannelse indtastet |
En ny udveksling for VOC fra dieselmotorer er oprettet, og effektfaktorer for toksicitet
heraf er beregnet og lagt ind (Miljøstyrelsen, 2000).
Data for plasttyperne PE-LD, PE-HD og PP er opdateret med nyere oplysninger i
(Boustead, 1999). De nye data har baggrund i Bousteads oprindelige dataindsamling, som
præsenteret i UMIP database (Miljøstyrelsen, 1999b), men fejl i disse data er rettet og
nogle er præciseret eller detaljeret ud. Dette gælder ikke mindst hydrocarboner (HC),
hvor methan andelen nu er specificeret.
Der har i projektet været søgt at indsamle data for drift af genbrugspladser, men det
har ikke været muligt at tilvejebringe repræsentative data, bl.a. fordi
plastindsamlingen kun udgør et udsnit af en genbrugsplads, hvorfor der ikke er
registreret noget særskilt energiforbrug.
Et overslag viser imidlertid, at energiforbruget til driften er negligeabel. Plast
indsamles p.t. i poser eller containere, som ikke har noget energiforbrug. Egentlig energi
bruges til oplysning af genbrugspladsen og er kun relevant i vintermånederne. Hvis man
f.eks. har 50 W lavenergipærer eller lysstofrør til oplysning af området for
plastindsamling og antal åbningstimer i vinterperioden sættes til 800, bliver
energiforbruget 40 kWh, som udgør det årlige energiforbrug. Da den årlige omsætning af
plastaffald er 15 100 tons opgjort for forskellige genbrugsstationer (Ottosen og
Tønning, 2000) bliver energiforbruget 0,0004 0,0027 kWh per kg plast, hvilket er
uden betydning sammenlignet med de øvrige energiforbrug.
For plastgenvinding optræder transport i indsamlingssystemet i hente- eller
bringeordninger fra forbruger til affaldsø, genbrugsstation og sorteringscentral eller i
nogle tilfælde direkte til genvindingsvirksomhed. Fra genbrugsstation eller
sorteringscentral transporteres plasten videre til genvindingsvirksomhed. De mulige
transportveje er vist i Figur 4 og beskrevet i det følgende.
Se her!
Figur 4
Mulige transportveje for plast husholdningsaffald og transportemballage til genvinding.
- henteordning
Rute for afhentning hos forbrugere: 80 km. Beregnet fra oplysninger i (Miljøstyrelsen
1999c) midlet for enfamiliehuse og landområde. Oplysningen gælder husstandsindsamling,
men antages at være repræsentativ for erhverv også.
- bringeordning, lokal, bringning
Bringning til affaldsø vil antageligt ikke medføre ekstra transport, da den sker
lokalt til fods eller i forbindelse med anden kørsel.
- bringeordning, lokal, til sortering
Rute for indsamling af affald bragt til affaldsø: 50 km. Der er benyttet oplysninger i
(Miljøstyrelsen 1999c) for etageboliger, da det især er her, man finder disse ordninger.
(Sørensen, 2001) oplyser 75 km for Reno-fyn, men deres bringeordning dækker også
enfamiliehuse. Er kun relevant for husstandsindsamling.
- bringeordning, station, bringning
Bringning fra husholdning til en genbrugsstation sker normalt i forbindelse med anden
kørsel i personbil, men der gættes på, at det vil medføre et ekstra kørselsbehov på
5 km (diskuteret med Ottosen og Tønning, 2001, som nævnte 7 km for Århus, der
imidlertid er en stor kommune). For let erhverv vil bringningen antageligt ske direkte,
dvs. uden andet kørselsformål, og her er regnet med afstanden 10 km.
- bringeordning, station, til sortering
Blandet plast, dvs. flasker, bægre, folie o.lign. bragt til genbrugsstation
transporteres til sortering. Afstanden er vanskelig at vurdere. Genbrugsstation og
sortering kan ligge samme sted, eller sorteringscentralen kan hente fra flere
genbrugsstationer. Der gættes på 25 km sv.t. transport efter indsamling i
(Miljøstyrelsen 1999c).
- bringeordning, station, til genvindingsvirksomhed
Folier kan sendes direkte fra genbrugsstation til genvindingsvirksomhed, hvis
mængderne er tilstrækkelige til at fylde en lastbil. Dette gælder især folier fra
handel/service & industri. Afstanden er skønnet til 150 km (Kjølhede, 2001) for
genvinding i Danmark.
- sorteringscentral til genvindingsvirksomhed
Afstanden er skønnet til 150 km (Kjølhede, 2001) for genvinding i Danmark.
- indsamlingsordning, bruger til genvindingsvirksomhed
Brugte folier og kasserede transportkasser kan sendes direkte fra større handels-,
service- og industrivirksomheder til genvindingsvirksomhed, hvis mængderne er
tilstrækkelige til at fylde en lastbil. Afstanden er skønnet til 150 km (Kjølhede,
2001) for genvinding i Danmark.
Med hensyn til husholdningsaffald er følgende fordeling af affaldsmængden estimeret,
med henvisning til Figur 4:
d: Skønsmæssigt ca. 25 % af a+b+d (Ottosen, 2001)(Tønning, 2001)
a & b: Skønsmæssigt ca. 75 % af a+b+d (Ottosen, 2001)(Tønning, 2001).
Fordelingen mellem a og b antages ligelig. Dette kan retfærdiggøres ved at bringeordning
til affaldsøer antageligt vil blive brugt i tæt bebyggelse (boligblokke etc.) med ca.
halvdelen af boligmassen og henteordning i mindre tæt bebyggelse (enfamiliehuse), igen
med ca. halvdelen af boligmassen.
Transportemballage følger ruterne a, d og h. Det har ikke været muligt at estimere en
fordeling mellem disse, men den er antaget at følge husholdningsaffald, således at 25 %
bringes (d) og 75 % hentes (a). Der er altså regnet med, at al transporten til genvinding
går via sortering, og der er således ikke regnet med direkte bringning fra brugssted til
genvinding (h). Dette betyder at transportarbejdet til sortering, og dermed det samlede
transportarbejde for scenariet, er noget for højt estimeret. Dette gælder især for
transportkasser, hvor en stor del antageligt vil gå direkte fra bruger til genvinding. I
det samlede resultat betyder dette dog mindre, da den miljømæssige betydning af
indsamlingsscenariet for genvinding i Danmark har vist sig at være lille i forhold til
plastfremstilling og genvinding.
Der vil i praksis være et tab, X, fra sorteringscentralen til forbrænding ved
frasortering af fraktioner, der er uegnede til genvinding (eller hvis der ikke er
afsætningsmulighed). PVC frasorteres til deponi eller særlig behandling. Mængden X kan
sættes til 0, hvis man ønsker at beregne på det hypotetiske 100% effektive
indsamlingssystem, eller man kan indsætte faktuelle værdier. Tabet kan blive meget lille
i et vel planlagt indsamlingssystem.
For affaldsforbrænding optræder transport fra dagrenovation til forbrændingsanlæg,
samt fra indsamling af erhvervsaffald til forbrændingsanlæg. Afstanden er skønnet til
70 km, beregnet fra transportafstandene for henteordninger i (Miljøstyrelsen, 1999c)
midlet for etageboliger, enfamiliehuse og landområde. Afstanden svarer godt til oplysning
fra Reno-fyn (Sørensen, 2001), som siger 60 km.
Erfaring med indsamlingseffektivitet for plastaffald fra husholdninger er sparsom
herhjemme, da indsamling kun er praktiseret ret få steder og gennem kort tid, på nær
få undtagelser. I dette projekt arbejdes med scenarier, som skal have en vis fremtidig
gyldighed, f.eks. 5 år, og der er derfor behov for et estimat af den nær fremtidige
plastindsamling, som kan forventes praktiseret i Danmark. Dette er diskuteret med
(Ottosen, 2001) og (Tønning, 2001), og der er indhentet synspunkter fra (Kjær, 2001).
Indsamlingseffektiviteten vil overordnet afhænge af, om der er tale om en
bringeordning eller en henteordning, hvor erfaring både for plast og andre affaldstyper
viser, at henteordningen giver de bedste resultater, men også er dyrest at etablere.
Erfaringer fra indsamling af andre affaldstyper, f.eks. aviser og glas, skal bruges med
varsomhed, da der er større barrierer for plastindsamlingen, fordi plast fylder og er
uhåndterligt at opbevare indtil bringning/hentning og på grund af krav til rengøring af
plasten (Tønning, 2001). Endelig viser dette projekt, at plastemballage, som via
restindhold af nogle emballerede produkter vil give et stort COD bidrag, ikke bør
indsamles til genvinding, men bør affaldsforbrændes. Dette betyder et loft over hvor
stor en indsamlingsmængde, der er ønskelig til genvinding. Loftet er vanskeligt/umuligt
at finde ud fra tilgængelige statiske oplysninger, som diskuteret i kapitel 6.
4.2.3.1 Bringeordninger, husholdninger
(Ottosen, 2001) mener generelt, at gode brugervenlige bringeordninger med en god
informationsindsats kan nå en indsamlingseffektivitet på 40 eller måske 50 %. Med
brugervenlig menes, at der ikke må være for langt til indsamlingsstederne.
(Tønning, 2001) peger på, at de bringeordninger, som har fungeret herhjemme gennem
længere tid, ligger på 10 15 % indsamlingseffektivitet. Resultater fra et nylig
afholdt forsøg i Nyborg (Ottosen og Tønning, 2000) nåede en indsamlingseffektivitet på
over 40 % sidst i forsøget. Forsøget var rettet mod flasker/dunke/bøtter som i dette
projekt, men andre fraktioner blev også afleveret. Kendetegnende for forsøget var fokus
på brugervenlighed og information.
Generelt gælder, at det potentiale, som indsamlingseffektiviteterne er beregnet ud
fra, er temmelig usikkert at bestemme, hvilket også gør indsamlingseffektiviteterne
usikre. Det kan heller ikke udelukkes, at en mængde erhvervsaffald afleveres foruden
husholdningsaffaldet.
(Kjær, 2001) har diskuteret indsamlingseffektiviteten for bringeordninger med kolleger
i Miljøstyrelsen, der som et godt gæt mener, at en bringeordning med kuber vil give ca.
40%. På baggrund af ovenstående diskussion er det i dette projekt valgt at regne på
indsamlingseffektiviteterne 25 % og 40 % til at repræsentere
bringeordninger fra husholdninger.
Det lave bud er konservativt i forhold til vurderingen fra (Ottosen, 2001) og (Kjær,
2001), men tager hensyn til hidtidige erfaringer og de omtalte barrierer for plastaffald i
forhold til andre affaldstyper. Det høje bud retter sig mod, hvad der realistisk kan
tænkes i fremtidige systemer.
4.2.3.2 Henteordninger, husholdninger
Indsamlingseffektiviteten for henteordninger afhænger af, om dette finder sted fra
"fast opsamlingsmateriel", dvs. en beholder som brugeren løbende kan fylde i,
eller ved at brugeren med mellemrum, f.eks. på faste datoer, stiller affald til
afhentning. Man regner almindeligvis med at indsamling fra fast opsamlingsmateriel giver
det bedste resultat.
(Ottosen, 2001) mener generelt at man i en brugervenlig henteordning og med en god
informationsindsats kan nå en indsamlingseffektivitet 60 - 80 %. Brugervenligt betyder
her bl.a. fast opsamlingsmateriel.
De henteordninger, man har erfaring med herhjemme, fungerer ved, at brugeren stiller
affaldet til afhentning på bestemte datoer. I det mindste én kommune udleverer en
særlig sæk til formålet. Indsamlingseffektiviteten ligger på ca. 45 % for
flasker/dunke/bøtter. Indsamlingen kan være direkte rettet mod flasker/dunke/bøtter
eller mod flere plastfraktioner, hvorfra indsamlingseffektiviteten for
flasker/dunke/bøtter så er beregnet.
(Tønning, 2001) mener, at man med fast opsamlingsmateriel kan nå en højere
indsamlingseffektivitet, og har her samme vurdering som (Ottosen, 2001). Tønning tvivler
dog på, at fast opsamlingsmateriel til plastaffald vil blive særlig udbredt herhjemme,
da potentialet er for lille. Måske vil det blive etableret i etageejendomme, hvor man i
affaldsskurene kan opstille en særlig beholder til plast, ligesom det i dag er ret
almindeligt med særlige beholdere til glas og papir. Tønning peger imidlertid på, at
indsamlingseffektiviteten fra fast opsamlingsmateriel er mindre for etageejendomme end fra
parcelhusområder. For papir er det ca. 75 % vs. 90 %.
(Kjær, 2001) har diskuteret indsamlingseffektiviteten for henteordninger med kolleger
i Miljøstyrelsen, der som et godt gæt mener, at man med henteordning kan opnå ca. 60%.
På baggrund af ovenstående diskussion er det i dette projekt valgt at regne på
indsamlingseffektiviteterne 50 % og 60 % til at repræsentere henteordninger
fra husholdninger.
Disse indsamlingseffektiviteter er tænkt at dække et mix af begge de nævnte
henteordninger, men tager højde for, at henteordning fra fast opsamlingsmateriel
antageligt får en begrænset udbredelse, samt at visse typer plastemballage bør til
affaldsforbrænding frem for til genvinding. Som for bringeordninger er det lave bud
baseret på hidtidige erfaringer, og det høje bud er for fremtidige systemer.
4.2.3.3 Indsamling fra erhverv
Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om indsamlingseffektivitet fra
erhverv, men den må formodes at være højere end for husholdninger eller på niveau med
henteordning fra husholdninger med fast opsamlingsmateriel.
Små erhvervsvirksomheder vil nok i en vis udstrækning benytte sig af bringeordninger,
også hvor disse er møntet på husholdninger, men ellers må det antages, at
henteordninger vil være mest udbredt blandt erhvervsvirksomheder, og at dette vil ske fra
fast opsamlingsmateriel. Mængdeandelen af plastemballage fraktioner, som det i dette
projekt skønnes relevant at genvinde, er høj for erhverv i forhold til husholdninger
(68% vs. 14 %), se afsnit 2.1.3. Indsamlingseffektiviteten målrettet plastemballage fra
erhverv vil antageligt ligeledes kunne blive høj. Man kan måske gætte på en
indsamlingseffektivitet på 70 % eller mere for de fraktioner, det er relevant at
indsamle til genvinding.
Følgende mulige biltyper og deres udnyttelse er udpeget med henvisning til Figur 4:
Henteordning, affaldsforbrænding:
Dette antages at finde sted med komprimatorvogn med 24 t totalvægt og en middellast
på 3 tons (Tønning et.al., 1997). Middellasten svarer til en kapacitetsudnyttelse på 20
- 25 % af komprimatorvognenes lasteevne på ca. 12 14 tons. Kapacitetsudnyttelsen
har betydning for miljøbelastningen og for valg af transportproces i UMIP databasen.
Henteordninger, genvinding (a):
For husholdningsaffald antages dette at finde sted med komprimatorvogn, 24 t totalvægt
og middellast 3 tons (Tønning et.al., 1997). Middellasten svarer til en
kapacitetsudnyttelse på 20 - 25 %.
Afhentning til genvinding fra særskilt beholder, også kaldet fast opsamlingsmateriel,
vil med stor sandsynlighed finde sted med denne vogntype. Affald som stilles til
afhentning kan dog også blive indsamlet med ladvogn, der typisk er indrettet med adskilte
rum til forskellige affaldstyper (f.eks. plast, pap, papir, glas) (Tønning, 2001). Se
bemærkningen under punkt 4) om den miljømæssige forskel på komprimatorvogn og ladvogn.
Afhentning af transportemballage fra erhverv antages at finde sted med ladvogn eller
ophalervogn (containervogn), da denne situation nok minder om indsamling fra bringeordning
til sortering, se punkt 4), og der er benyttet samme ladvognstype som i punkt 4).
Ladvognen kan være rumopdelt, se ovenover.
Bringeordning til genbrugsstation (d):
Fra private husholdninger antages dette at finde sted i benzindreven personbil med
motorstørrelse 1,4 2 l. Man vil typisk have flere affaldsprodukter med end
plastaffald, f.eks. brugte flasker og aviser. Der er antaget 5 kg affald.
Fra lidt mindre virksomheder er antaget dieseldreven varebil, og det er antaget, at
denne medbringer 100 kg affald til genbrugsstationen.
Bringeordninger til sortering (c og e):
Dette antages at finde sted med ladvogn, 11 t totalvægt og middellast 2,5 tons
(Tønning et.al., 1997). Middellasten svarer til en kapacitetsudnyttelse på ca. 45 %.
Komprimatorvogn og ophalervogn er ligeledes mulige. Disse vogne har større totalvægt
end ladvognen (25 t vs. 11 t) men antages dårligere udnyttet (ca. 25 % vs. 45 %), så den
miljømæssige forskel mellem de to alternativer vil næppe være stor. Derfor er kun
ladvognen benyttet i beregningerne.
Transport til genvindingsvirksomhed (g, f og h):
Ifølge (Kjølhede, 2001) ankommer transportemballage på lastbiler med 40 t totalvægt
og med en typisk last på ca. 16 t, sv. t. en kapacitetsudnyttelse på 65 70 %.
Lastbilerne kører i speditionstrafik, hvilket vil sige, at de udnyttes til et andet job
på hjemturen, dvs. der er ikke nogen tom retur. Dette er ligeledes forudsat i
beskrivelsen af transportafstande i afsnit 4.2.2. Den skitserede transport vil nok
ligeledes være repræsentativ for plast fra husholdninger, som sendes fra
sorteringscentral til genvindingsvirksomhed.
Med hensyn til rene foliefraktioner kan disse presses i baller, som man typisk modtager
22 tons af ad gangen sv. t. 90-100 % kapacitetsudnyttelse på en 40 t lastbil.
Et antal nye transportprocesser er oprettet, da de eksisterende data i UMIP
PC-værktøj er forældede. Processerne er blevet til i forbindelse med et
transportprojekt (Miljøstyrelsen, 2000) og er baseret på udregning af typiske
transporter i TEMA2000 (Trafikministeriet, 2000). De anvendte transportprocesser er listet
i nedenstående skema. Disse processer benytter opdaterede data for brændselsproduktion
nævnt i Tabel 6, da brændselsproduktion ikke er indeholdt i TEMA.
For 11 t ladvogne er anvendt TEMAŽs lastbil på 10 t totalvægt, da denne er
repræsentativ. I stedet for de 45 % udnyttelse er der tilnærmet benyttet lastgraden 48%
(TEMA2000 default) svarende til gennemsnitsudnyttelsen i Danmark. For 24 t
komprimatorvogne er anvendt TEMAŽs lastbil på 25 t totalvægt beregnet for
lastudnyttelsen 25 %. 40 t lastbilen til genvinding med 65 - 70% udnyttelse svarer godt
til udnyttelsen ved eksportkørsel og til langturskørsel i Danmark med store biler.
Lastgraderne er repræsentative for speditionskørsel. Forkortelsen EU2 i skemaet står
for emissionsnormen EURO 2 gældende fra 1996. Vægtene er totalvægt.
Transportproces |
Bemærkninger |
Personbil, benzin, 1,4-2 l EU2,
bykørsel, per kgkm m. 5 kg varer |
benyttes ved transport til f.eks.
genbrugsstation; men modsvarer transport per person km med 5 personer, da bilen ikke
regnes lastafhængig. |
Varebil, diesel, 3,5t EU2, 5% lastet, per
kgkm, blandet lokal kørsel |
100 kg last.
Blandet lokal = 32% by, 44% landevej, 24% motorvej (TEMA2000 default) |
Lastbil, 10t EU2, 48% lastet, per kgkm,
blandet lokal kørsel. |
2,5 tons last.
Blandet lokal = 32% by, 44% landevej, 24% motorvej (TEMA2000 default). |
Lastbil, 25t EU2, 25% lastet, per kgkm,
blandet lokal kørsel. |
4,25 tons last.
Blandet lokal = 32% by, 44% landevej, 24% motorvej (TEMA2000 default). |
Lastbil, 40-48t EU2, 70% lastet, per
kgkm, blandet kørsel i Danmark. |
16,8-22,4 tons last.
Blandet kørsel DK = 5% by, 15% landevej, 80% motorvej (skøn IPU og
COWI) |
Containerskib, 4000 TEU, fuel, 75%
lastet, per kgkm |
Last: 3000 TEU (20Ž containerenheder)
sv.t. 30.000t last.
SO2 er beregnet ud fra 3,3 % S i brændslet. |
Godstog, diesel DK, kgkm |
Gamle UMIP data benyttet for tog i Kina. |
De angivne laster af lastbilerne skal tages med forbehold, da de afhænger af den eksakte
lastbiltype. Med hensyn til blandet kørsel i Danmark er denne skønnet ud fra tur
eksempler i TEMA2000 for lange ture, dvs. over Storebæltsbroen eller yderpunkter i
Jylland. Der kan i praksis være stor variation i køremønstret, især lokalt og
regionalt. Det normale svovlindhold for dieselolie for landtransport er 0,005% (lav
svovl), og dette er benyttet ved beregningerne.
Rengøring af husholdningsemballager medfører vand- og energiforbrug samt øget
spildevandsbelastning med især BOD og COD og dermed ekstra energiforbrug til
spildevandsrensning. Spildevandsrensningen er uafhængig af, om det er de enkelte
husholdninger eller genvindingsvirksomheden, som skal foretage rengøringen. Af
hygiejniske årsager er man mest interesseret i, at rengøringen foretages af
husholdningen, før den tomme emballage sendes til genvinding, men genvindingsvirksomheden
kan antageligt foretage rensningen med et mindre vand- og energiforbrug.
For at få indtryk af størrelsesordenen af belastningen fra rengøring er der udført
et forsøg, hvor et antal relevante husholdningsprodukter emballeret i plastflasker og
bøtter er tømt for indhold. Den resterende produktmængde er renset ud og vægten
bestemt. De fleste emballager blev vasket i varmt vand, og energiforbrug til
vandopvarmning er beregnet. COD af de udrensede produkter er beregnet på basis af
nøgletal (Henze et. al., 1992) for kulhydrat, protein, fedt, eddike etc. Mængden af
disse indholdsstoffer er taget fra varedeklarationerne. Energiforbrug til nedbrydning af
COD i spildevandsrensning og efterfølgende slambehandling er beregnet ud fra nøgletal
for spildevandsrensningsanlægget Lynetten (Jørgensen, 2000)(Lynettefællesskabet I/S,
2000). Disse data kan forventes at være bedre end gennemsnittet for spildevandsrensning.
Som alternativ til rengøring af emballagerne med henblik på genvinding er
energigevinsten ved affaldsforbrænding af restprodukterne i emballagerne beregnet.
Energigevinsten er beregnet ud fra brændværdi af restprodukterne bestemt ud fra
varedeklarationerne.
Der er gjort rede for forsøgene og beregningerne i bilag D, og resultaterne indgår i
scenarierne behandlet i kapitel 6. Forsøgsresultaterne er behæftet med væsentlig
usikkerhed, da de afhænger af forbrugeradfærd ved tømning og rengøring af emballagen,
som diskuteret i kapitel 7. Der har her kun været en enkelt testperson til at udføre
forsøgene. Testpersonen har nok tømt emballagerne mindre grundigt og rengjort dem mere
grundigt, end mange brugere ville gøre, og der er derfor tale om worst case. Rengøringen
er foretaget enkeltvis, hvor mange brugere ville udføre rengøringen i forbindelse med
opvask (manuelt eller i maskine), hvorved forsøgets vandmængde er for stor. Da
opvarmningen af vandet er miljømæssigt afgørende, er beregningerne tillige udført for
uopvarmet (koldt) vand for at undgå forskelle i vandforbrug som et usikkerhedsmoment.
Repræsentanter for husholdningsprodukterne er udvalgt efter undersøgelsen af
genvindingspotentialer, samt ud fra forskellige grader af BOD og COD belastning fra
produkterne. De udvalgte produkter, grupperet efter COD belastning fra den udrensede
restmængde, er:
 | Høj COD: Mayonnaise, remoulade, sennep |
 | Middel COD: Yoghurt, bodylotion |
 | Lav COD: Is, ketchup, honning, shampoo |
 | Meget lav eller ingen COD: Mælk, rengøringsmiddel (Ajax eller lign.), eddike |
Det viser sig, at der er korrelation mellem COD mængde, vand- og energiforbrug til
rengøring af emballage og energiforbrug til spildevandsrensning såvel som til
energigevinst ved alternativ forbrænding. Dette er illustreret i nedenstående tabel, se
beregningerne i bilag D.
Tabel 7
Energi til opvarmning af vaskevand og energigevinst ved affaldsforbrænding for
forskelligt COD indhold i plastemballage, husholdningsaffald.
Se her!
Replast A/S genvinder PE folier og i mindre omfang flasker og dunke ved omsmeltning i
ekstruder efterfulgt af pelletering til granulat, og data for plastgenvinding er leveret
herfra. Ældre data (ca. 1991) fra Replast A/S findes allerede i UMIP PC-værktøjet, men
disse data må anses for forældede. Desuden omhandler de ældre data kun landbrugsfolier,
hvilket er utilfredsstillende til generelle formål.
Virksomheden har i dag to produktionslinier, en for relativt ren plastaffald
(transportemballage, produktionsaffald o.lign.) og en for landbrugsfolie. Det har derfor
været muligt at lave en opdeling af data for de to linier. Opdelingen baserer sig i nogen
grad på beregnede og skønnede fordelinger af energiforbrug og emissioner.
Sammenlignet med de ældre data må de nye data anses for mere repræsentative, og
især har data for transportemballage været savnet. For landbrugsfolie er energiforbruget
nogenlunde som før, hvorimod især affaldsmængden er betydeligt reduceret. Der er som
ventet kun en begrænset mængde affald fra transportemballagen.
Det skal bemærkes, at affaldsmængderne fra landbrugsfolier især skyldes sand, jord,
ler etc., som er bragt ind med folien. Som forklaret i afsnit 3.3.6 skal denne mængde
affald, i lighed med hele genvindingsprocessen, tilskrives leverandøren af plastaffald,
som er den, der forårsager såvel genvindingsproces som affald. Replast har ingen
indflydelse på mængden af affald, som skyldes forurening af plastråvaren.
Mængden af produktionsaffald fra genvindingsprocessen er 7,4 % af den behandlede
mængde målt som ren plast, hvilket ikke er væsentligt forskelligt fra det, man
forventer fra andre genvindingsbrancher, f.eks. glas og aluminium. Al produktionsaffaldet
antages affaldsforbrændt med energiudnyttelse. I perioder er det ikke muligt at
forbrænde al produktionsaffald grundet manglende forbrændingskapacitet, hvilket betyder
at noget affald må deponeres. Dette antages at være et forbigående problem.
Plastgenvinding kan groft inddeles i følgende procestrin:
Landbrugsfolier:
 | Shredding og forvask |
 | Nedkværning |
 | Vask og sedimentering |
 | Tørring |
 | Ekstrudering og granulering |
 | Spildevandsrensning |
Transportemballage:
 | Nedkværning |
 | Friktionsvask og sedimentering |
 | Friktionsvask |
 | Tørring |
 | Ekstrudering og granulering |
 | Spildevandsrensning |
Data for plastgenvindingen stammer fra Replasts grønne regnskab samt supplerende
oplysninger om bl.a. spildevandsmålinger. En skitse af massestrømmene er vist i Figur 5.
Opdelingen på de to produktionslinier er foretaget i samråd med (Kjølhede, 2000) efter
følgende principper:
 | Produktoutput leveret fra de to linier er registreret i bogholderi |
 | Råvareinput til de to linier er beregnet ud fra massebalance under forudsætningerne
beskrevet under Affald. I massebalancen indgår en mængde vand, som antages bundet til
slammet under vaskeprocessen. |
 | Elektricitetsforbrug til produktion er fordelt efter installeret effekt på de to
linier, idét belastningen antages at være nogenlunde identisk. |
 | Naturgasforbrug til produktion er fordelt efter installeret effekt af naturgas
brændere. |
 | Vandforbrug til produktion er fordelt efter råvareinput, da det er denne mængde, der
går gennem vaskeanlægget. |
 | Komfortforbrug (el, varme, vand) er fordelt efter output. Mængden er lille sammenlignet
med forbruget til produktion. |
 | Dieselolie til trucks er fordelt efter råvareinput, da det er denne mængde, der
bestemmer trucktransporten |
 | Kemikalier er fordelt efter output |
 | Affald ud fra forudsætningerne at sand og slam er tilknyttet landbrugsfolier (på nær
en lille mængde papirslam fra transportemballage), at papiraffald er tilknyttet
transportemballage (etiketter), samt at mængden af produktionsaffald til forbrænding og
deponi fordeles efter output. |
 | BOD og COD emission er fordelt ud fra en skønnet mængde opløst lim, som stammer fra
tranportemballage (etiketter o.lign.) |
 | Øvrige spildevandsemissioner antages at være bragt ind med landbrugsfolie. |
Se her!
Figur 5
Massestrømme og energi for plastgenvinding på Replast
For rimeligt rene fraktioner af produkter, som har en tilstrækkelig godstykkelse, er
det muligt at foretage en direkte regranulering, dvs. at man undgår omsmeltningen.
Kasserede HD-PE transportkasser, f.eks. kasser til transport af øl/vand, mælk, brød
o.lign. vil typisk kunne regranuleres direkte.
Replast A/S udfører ikke i dag direkte regranulering, men det har været muligt at
estimere data ud fra et sandsynligt procesforløb på Replast. Et springende punkt er,
hvorvidt vask af produkterne er nødvendig eller ej. Vask er nødvendig for at sikre, at
der ikke kommer snavspartikler eller rester fra det transporterede produkt med i
granulatet. Sidstnævnte problem er størst for transportkasser til f.eks. fersk kød.
Mange kasser vaskes rutinemæssigt af leverandøren (brugeren), og man kan sige, at vask
af en kasseret kasse ikke er nødvendig for kassens brug men for genvindingen. Med andre
ord indregnes vasken hvad enten den finder sted hos leverandøren eller hos
genvindingsvirksomheden.
Med udgangspunkt i førnævnte procesforløb for transportemballage (folier) antages
det, at man undgår den ene friktionsvask samt omsmeltning i ekstruderen og pelletering.
Procesforløbet bliver:
 | Nedkværning til granulat |
 | Friktionsvask og evt. sedimentering |
 | Tørring |
 | Spildevandsrensning |
Det er muligt, at man vil foretrække nedkværning efter vask. I forhold til genvinding
ved omsmeltning spares 60 % af el-energiforbruget og 50 % af vandforbruget.
Spildevandsbelastning og hjælpematerialeforbrug antages ligeledes halveret. Mængden af
produktionsaffald antages nedbragt til 3 % af den behandlede mængde målt som ren plast.
Plastaffald som ikke genvindes samt produktionsaffald fra genvinding bliver
affaldsforbrændt. Som udgangspunkt er UMIP databasens processer for affaldsforbrænding
af PE og PP benyttet (Miljøstyrelsen, 1999b). Disse processer er af ældre data, men er
verificeret i forhold til nyere oplysninger (Energi E2, 2001). Problemet med at anvende
nyere data er, at disse er for dansk gennemsnitsaffald, hvorimod UMIP databasens data som
krævet i LCA er beregnet per materialetype, der affaldsforbrændes.
I UMIP databasens affaldsforbrændingsprocesser antages nogle emissioner at være
fælles for forbrændingsanlægget, uanset hvad der forbrændes, og andre emissioner er
produktspecifikke. Til fælles emissioner er regnet NOx og dioxin, og disse svarer
størrelsesordensmæssigt rimeligt godt til oplysninger i (Energi E2, 2001). CO emission
er væsentlig højere end i (Energi E2, 2001), hvor den til gengæld også forekommer
påfaldende lav.
I UMIP databasen er der ikke regnet med elproduktion fra affaldsforbrænding, da dette
stort set ikke fandt sted på tidspunktet for den daværende dataindsamling. I dette
studie er der regnet med, at affaldsforbrændingens energiproduktion fordeler sig på 80 %
varme og 20 % el. Der er ikke allokeret mellem el og varme, men da elproduktionen er
lille, har dette kun mindre betydning. Varmen antages at fortrænge fjernvarme fra det
centrale system i Danmark (Energi E2, 2001), hvilket vil sige kraftvarme og varme fra
centrale elværker. El antages at fortrænge gennemsnits dansk elproduktion (Energi E2,
2001). Der er regnet med allokering efter energikvalitet (exergi) for den fortrængte el
og varme.
Der er regnet med samme totale virkningsgrad på 75 % for affaldsforbrænding med
elproduktionen som for ældre data uden elproduktion, men da virkningsgraden på
elproduktion er væsentlig ringere end for varmeproduktion, er den uændrede totale
virkningsgrad udtryk for en bedre virkningsgrad på forbrændingen i anlægget, hvilket
man regner med i dag.
Det har været nødvendigt at oprette et antal nye affaldsforbrændingsprocesser:
 | Forbrænding af restprodukter i emballage |
 | Forbrænding af slam fra spildevandsrensning |
 | Støttefyring med biogas ved affaldsforbrænding af slam |
 | Støttefyring med fyringsolie ved affaldsforbrænding af slam |
De første tre processer er regnet CO2 neutrale. Restprodukter i
husholdningsemballagen stammer overvejende fra levnedsmidler og kan derfor antages at
være biomasse, der regnes CO2 neutralt ved forbrænding.
Forbrænding af restprodukter er oprettet med udgangspunkt i UMIP databasens
eksisterende processer og følger ovennævnte beskrivelse for el og varme.
Forbrænding af slam er oprettet med udgangspunkt i UMIP databasens eksisterende
processer med hensyn til selve forbrændingen, men ikke med hensyn til energiproduktion,
da denne er opgjort separat i data for spildevandsbehandling og slamforbrænding
(Lynettefællesskabet, 2000). Slam og biogas kommer fra forrådnelse af organisk materiale
i spildevandet.
Et antal nye processer for energi og produktion af brændsler (pre-combustion) er
oprettet. Det drejer sig om følgende processer:
Proces |
Reference |
Gasolie forbrændt i fyr <100kW |
Frischknecht, 1996; Christensen, 1991 |
Naturgas forbrændt i fyr >100kW |
Frischknecht, 1996; Christensen, 1991 |
Dansk elproduktion, 1997, allokeret efter
energikvalitet |
Energi E2, bearbejdet af IPU |
Dansk fjernvarmeproduktion, centrale
system, 1997, allokeret efter energikvalitet |
Energi E2, bearbejdet af IPU |
EU elproduktion 1994 |
Frees & Weidema, 1998 |
Benzin, EU |
Frischknecht, 1996, bearbejdet af IPU |
Dieselolie, EU |
Frischknecht, 1996, bearbejdet af IPU |
Fuelolie, EU |
Frischknecht, 1996, bearbejdet af IPU |
Gasolie, EU |
Frischknecht, 1996, bearbejdet af IPU |
Naturgas, Nordsøen. |
Bakkane, 1994 |
For energiprocesserne gælder, at både de traditionelt omfattede emissioner til luft og
f.eks. tungmetalemission er medtaget. For brændselsproduktion er alle tilgængelige
emissioner ligeledes medregnet.
Dansk el- og fjernvarmeproduktion er fra en LCA af dansk elproduktion 1997 udført af
elværkerne ved ENERGI E2 (Energi E2, 2001). Der har vist sig nogle fejl i de
offentliggjorte data, som er korrigeret af IPU i dette projekt. Fejlene er af
systemmæssig karakter og har meget lille værdimæssig betydning. Der er benyttet data,
hvor allokering mellem el og varme er udført efter exergi (energikvalitet), og der er
regnet med data for energiproduktion og ikke forbrug, dvs. tallene er ikke korrigeret for
import/eksport. Problemet med den måde der er korrigeret for import/eksport på af Energi
E2 i overensstemmelse med Energiministeriets politik, er at der godskrives en
miljøgevinst hver gang i løbet af året, Danmark har import af vandkraft, til trods for
at Danmark netto har eksport af forurenende kulkraft.
Nye data for brændselsproduktion er oprettet i forbindelse med et projekt for
transport (Miljøstyrelsen, 2000) og anvendt her, da de eksisterende data i UMIP
PC-værktøj må anses for forældede. Brændselsproduktionen repræsenterer EU
gennemsnit, hvor en stor del af råolien udvindes i bl.a. Mellemøsten, og data er ikke
nødvendigvis repræsentative for danske forhold (hvad de tidligere data heller ikke var).
Dette kommer mest synligt til udtryk for VOC emission
Dette kapitel beskriver LCA vurdering af de transportemballager, som blev udpeget i afsnit
2.3, og som det teknologisk og potentialemæssigt er relevant at genvinde. Det drejer sig
om LD-PE stræk- og krympefolie o.lign. samt HD-PE transportkasser. Resultaterne er
præsenteret i grafer, og værdierne for disse grafer er vist i bilag E.
Spørgsmålet, som LCA vurderingen skal svare på i dette kapitel, er, hvordan
genvinding forholder sig i forhold til affaldsforbrænding vist for 100 % genvinding og
100 % affaldsforbrænding. Disse scenarier er i praksis hypotetiske, men tjener altså her
til sammenligning.
En del plastaffald afhændes til genvinding i Fjernøsten (Kina). Dette er taget ind i
sammenligningen for LD-PE folier for at få en belysning af især transportens rolle. For
LD-PE folie er der ligeledes sammenlignet med situationen, at plast ikke genvindes, dvs.
bliver deponeret. Denne situation forekommer ikke i praksis, men sammenligningen tjener
dels til en absolut forståelse af gevinsten ved genvinding henholdsvis
affaldsforbrænding, og skal også illustrere, om genvinding i Kina i det hele taget kan
svare sig.
Den sammenlignende resultatpræsentation for genvinding og affaldsforbrænding findes i
afsnit 5.1.4, hvori også indgår sammenligning med deponi. Scenarierne og resultaterne af
LCA vurderingerne er beskrevet i afsnit 5.1.1 - 5.1.3.
5.1.1.1 Scenarie
Figur 6 viser scenariet for genvinding af transportemballage med fokus på folier
genvundet i Danmark.
Se her!
Figur 6
Scenarie for genvinding af transportemballage, folie
Transportafstande og mængder er opsummeret fra afsnit 4.2.2 og 4.3:
a) |
0,75 kg, 80 km afhentet med 24 t komprimatorvogn el.lign. |
d) |
0,25 kg, 10 km bragt med 3,5 t varevogn |
e) |
0,25 kg, 25 km med 11 t ladvogn el.lign. |
f) |
Der regnes ikke med denne mulighed |
g) |
1 kg, 150 km med 40-48 t lastbil |
h) |
Der regnes ikke med denne mulighed |
Mulighederne f og h praktiseres givetvis i et vist omfang, men betydningen heraf er blot,
at dette gør miljøbelastningen fra indsamlingsscenariet lidt mindre, som diskuteret i
afsnit 4.2.2.
Da der er et produktionstab på 7,4 % i forhold til den indsamlede mængde målt som
ren plast, bliver den producerede mængde genvundet plast 0,926 kg per kg indsamlet
plast, ren. Mængden af indsamlet plastaffald kan være større end 1 kg, da skrottet
indeholder urenheder, labels m.v., men mængden heraf er beskeden for transportfolier, som
derfor regnes som "ren".
Der regnes med et lødighedstab på 10 %, se afsnit 3.3.6.1, og derfor bliver den
undgåede produktion af primær plast 0,833 kg (0,9 x 0,926 kg).
5.1.1.2 Resultatdiskussion, genvinding vs.
affaldsforbrænding
Resultaterne er vist i afsnit 5.1.4, Figur 8 - Figur 12. Resultaterne er sammenlignet
med genvinding i Kina og med affaldsforbrænding. Resultaterne for genvinding i Kina
diskuteres i næste afsnit, hvorimod det er mest naturligt at diskutere resultaterne for
affaldsforbrænding her, sammen med resultaterne for genvinding.
De samlede resultater af miljøeffekt vurderingerne, hvor alle faser er lagt sammen, er
vist i Figur 8. Figur 9 og Figur 10 viser de samlede resultater for henholdsvis affald og
ressourcer. Alle resultater er præsenteret vægtet, som forklaret i rapportens kapitel 3.
I figurerne for miljøeffekter er kun vist resultater for effekterne
næringssaltbelastning, fotokemisk ozondannelse, forsuring og drivhuseffekt. Der er ikke
præsenteret data for toksicitet, da disse er for usikre som beskrevet i afsnit 3.5.3.
Således har det ikke i særlig høj grad været muligt at vurdere toksicitet af primær
plastproduktion og affaldsforbrænding, hvorimod der er angivet en lang række toksiske
udledninger for de energiscenarier som fortrænges, hvilket giver et urealistisk negativt
toksicitetsbidrag for affaldsforbrænding.
Samlet set er det klart mest fordelagtigt at genvinde den "rene"
transportemballage, når der ses på miljøeffekter og ressourcer. Fortrængning af
stenkul ved affaldsforbrænding synes måske ikke så stor, men man må tænke på, at
resultaterne er vægtede, og at stenkul er en ressource, som er tilgængelig i langt
større mængder og med væsentlig længere forsyningshorisont end olie og naturgas. Målt
i faktuelle mængder, f.eks. tons, er den fortrængte mængde olie og naturgas mindre end
kulmængden. Olie- og naturgasforbruget skyldes især tabet af plastressourcen ved
forbrænding. Med hensyn til affaldsmængden synes affaldsforbrænding mest favorabel, da
der fortrænges en stor mængde volumenaffald fra stenkulsproduktion.
Resultaterne er sammenlignet med deponi, hvilket illustrerer situationen, at plasten
ikke blev genvundet hverken som materiale eller som energi. Dette illustrerer, hvor stor
fordelen er ved genvinding eller affaldsforbrænding, men deponi af plast er urealistisk i
Danmark.
Figur 11 viser resultatet af miljøvurderingerne opdelt i materialer, transport,
bortskaffelse og undgået produktion. Materialefasen dækker produktion af primær PE
plast. Undgået produktion ved genvinding er primær PE plast og en mindre mængde energi
ved forbrænding af produktionsaffald. Ved affaldsforbrænding omfatter undgået
produktion udelukkende energi.
Figur 11 viser, at der er et væsentligt bidrag fra undgået produktion for henholdsvis
genvinding og forbrænding. Med hensyn til affaldsforbrændingen synes bidraget fra den
undgåede energiproduktion at være større end bidraget fra selve forbrændingen af
plastemballagen. Dette skyldes, at energien som fortrænges for en stor del udspringer af
kul, som giver et væsentligt bidrag til især forsuring, men også til CO2. Dette betyder
også, at jo mere "grøn" den danske energiproduktion bliver, f.eks. som følge
af regeringens handlingsplan Energi 21, jo mindre bliver bidraget fra den fortrængte
energi, og jo mindre kan det følgelig svare sig at affaldsforbrænde set fra et rent
miljømæssigt synspunkt, se kapitel 7.
Transportens andel ses at være meget lille for genvinding og affaldsforbrænding i
Danmark.
Figur 12 viser tilsvarende Figur 11 resultatet af ressourcevurderingerne opdelt i
materialer, transport, bortskaffelse og undgået produktion. Der knytter sig nogenlunde
samme kommentarer hertil, dog tilføres der ikke andre ressourcer til
affaldsforbrændingen (bortskaffelse under "Forbrænding") end dem, som ligger
bundet i materialet.
5.1.2.1 Scenarie
Der tages udgangspunkt i scenariet Figur 6, men transporten fra sorteringscentral
til genvinding i Kina antages at ske med 400 km lastbil, 16000 km containerskib og 500 km
tog. Denne transport omfatter kørsel fra "midt i Danmark" til Hamborg, sejlads
med containerskib til Kina og transport med tog til genvindingsvirksomhed i Kina.
Sidstnævnte antagelse er et rent gæt.
For lastbil og skib er benyttet opdaterede data (se afsnit 4.3), men for togtransport i
Kina er benyttet de ældre data i UMIP databasen, da denne togtransport antages at ske med
ældre teknologi.
Der findes kun sparsomme oplysninger om genvindingsteknologi i Kina. Sammenlignet med
Danmark er den præget af brug af manuelt arbejde fremfor maskiner til sortering, hvilket
giver mindre miljøbelastning, og brug af ældre teknologi til ekstrudering og
pelletering, hvilket giver større miljøbelastning. Der er set eksempler på, at
opvarmning til nedsmeltning af plasten sker ved kulfyring frem for el (Christensen, 2000).
Det er valgt at gå ud fra data for genvinding i Danmark, men det danske elscenarie er
erstattet med ren kulbaseret elproduktion. Dette antages at være rimeligt repræsentativt
for, at elproduktionen i Kina er overvejende, dvs. 74 % kulbaseret (IEA, 2000), og at
opvarmning kan ske ved kulfyring med et ovntab, som antageligt svarer til tabet ved
elproduktion. Endelig antages produktionsaffald at blive deponeret fremfor
affaldsforbrændt. Det er dog uvist, om plast produktionsaffaldet bruges til en eller
anden form for energiudnyttelse.
Der er benyttet samme lødighedstab som for genvinding i Danmark, da der nok ikke er
belæg for at antage, at kvaliteten af det recirkulerede produkt er påviseligt ringere i
Kina end i Danmark.
Arbejdsmiljøforhold i Kina er ikke vurderet.
5.1.2.2 Resultatdiskussion
I modsætning til transport ved genvinding i Danmark ses transporten til genvinding
i Kina at betyde noget.
Transporten til Kina medfører især øget forsuring og næringssaltbelastning.
Umiddelbart kan det se ud som om, at de samlede miljøeffekter ved genvinding i Kina er
på niveau med de samlede miljøbelastninger ved affaldsforbrænding i Danmark, se Figur
8. Størrelsesordenen af den øgede forsuring og næringssaltbelastning tillige med
fotokemisk ozondannelse er dog diskutabel, da den for en stor del finder sted over åbent
hav, hvor de miljømæssige effekter er mindre end i kystnære områder.
Bidraget til drivhuseffekten og forbruget af brændselsressourcer har en mere beskeden
øgning end ovennævnte effekter, dvs. størrelsesorden 30 %, hvilket ikke er
negligeabelt. Noget af øgningen kan tilskrives, at produktionsaffald ikke
affaldsforbrændes.
Mængden af farligt affald ser ud til at være væsentligt øget, hvilket kan
tilskrives raffineringen af fuelolie til skibstransporten og mindre undgået produktion
fra affaldsforbrænding. Mængden af farligt affald er dog meget usikker.
Af Figur 11 kan det se ud, som om bortskaffelsesfasen i Kina har en mindre
miljøbelastning i Kina end i Danmark. Dette skyldes, at der ikke finder
affaldsforbrænding af produktionsaffald sted med tilhørende forurening, men det mere end
opvejes til gengæld af en mindre undgået produktion fra affaldsforbrænding og en
større mængde volumen affald. Af figuren ses også, at transporten til Kina vejer
tungere end bortskaffelsen, med de forbehold der er nævnt for effekternes
størrelsesorden over åbent hav.
Af Figur 12 ses det, at ressourceforbruget til transporten til Kina er beskeden
sammenlignet med scenariernes øvrige ressourceforbrug, og dette er medvirkende til, at
transport til Kina er økonomisk rentabel.
5.1.3.1 Scenarie
Figur 7 viser scenariet for affaldsforbrænding af plastaffald i Danmark. Scenariet
er generelt gyldigt for transportemballage og husholdningsaffald.
Se her!
Figur 7
Scenarie for affaldsforbrænding af plastemballage
Afhentning fra brugssted (1 kg, 70 km) sker med 24 t komprimatorvogn.
Beregning af den undgåede produktion ved affaldsforbrænding er beskrevet i afsnit
4.6.
5.1.3.2 Resultatdiskussion
Resultaterne for affaldsforbrænding er diskuteret sammen med genvinding i afsnit
5.1.1.2.
I direkte relation til resultaterne for affaldsforbrænding er der yderligere nogle
væsentlige bemærkninger:
Stratosfærisk ozonnedbrydning er udeladt som beskrevet i afsnit 3.5.3. Der har mod
forventning vist sig et væsentligt negativt bidrag til denne effekt, der kan tilskrives
brug af trichlorethan i den fortrængte elproduktion. Dette diskuteres i kapitel 7.
Som nævnt i afsnit 3.5.3 er der ikke præsenteret data for toksicitet, da disse er for
usikre. Således har det ikke i særlig høj grad været muligt at vurdere toksicitet af
primær plastproduktion og affaldsforbrænding, hvorimod der er angivet en lang række
toksiske udledninger for de energiscenarier som fortrænges, hvilket giver et urealistisk
negativt toksicitetsbidrag for affaldsforbrænding.
Se her!
Figur 8
Samlede resultater for miljøvurdering af 4 scenarier for PE-LD transportfolie.
Resultatet for Genvinding, Kina skal tages med forbehold, se resultatdiskussion.
Se her!
Figur 9
Samlede resultater for affaldsvurdering af 4 scenarier for PE-LD transportfolie.
Se her!
Figur 10
Samlede resultater for ressourcevurdering af 4 scenarier for PE-LD transportfolie.
Se her!
Figur 11
Opdelte resultater for miljøvurdering af 3 scenarier for PE-LD transportfolie.
Resultatet for Genvinding, Kina skal tages med forbehold, se resultatdiskussion.
Se her!
Figur 12
Opdelte resultater for ressourcevurdering af 3 scenarier for PE-LD transportfolie.
Den sammenlignende resultatpræsentation for genvinding og affaldsforbrænding findes i
afsnit 5.2.2, hvori også indgår sammenligning med deponi. Scenarierne og resultaterne af
LCA vurderingerne er beskrevet i afsnit 5.2.1.
5.2.1.1 Scenarier
Som i afsnit 5.1 er scenarierne for hypotetisk 100 % indsamling til genvinding
henholdsvis affaldsforbrænding.
Scenariet for regranulering er i princippet som scenariet vist i Figur 6, der er regnet
med et produktionstab på 3 % i forhold til den indsamlede mængde målt som ren plast.
Derfor bliver den producerede mængde genvundet plast 0,97 kg per kg indsamlet plast,
ren.
Transport direkte fra brugssted til genvinding (rute h) er sandsynligvis udbredt, men
grundet den lille betydning af transport er gennemsnitsscenariet for indsamling af
transportemballage anvendt.
Scenariet for genvinding er som vist i Figur 6 og scenariet for forbrænding er som
vist i Figur 7.
5.2.1.2 Resultatdiskussion
De samlede resultater af miljøeffekt vurderingerne, hvor alle faser er lagt
sammen, er vist i Figur 13. Figur 14 viser de samlede resultater for ressourcer.
Der knytter sig samme kommeœntarer til genvinding vs. affaldsforbrænding som i afsnit
5.1.1.2. Af figurerne ses, at det er en absolut fordel at regranulere frem for at omsmelte
og pelletere, men regranulering er kun mulig for produkter med en hvis godstykkelse.
Sammenlignet med affaldsforbrænding er fordelen markant.
En stor del af miljøbelastningen og ressourceforbruget til regranulering skyldes
vaskeprocessen, som kan ligge hos brugeren, som leverer skrottet eller hos
genvindingsvirksomheden. Det kan diskuteres, om denne vaskeproces kan undværes for nogle
typer produkter, men det er vigtigt, at skrottet er rent før granulering, dvs. fri for
labels, lim, lak, fedt o.lign., da dette ellers kan medføre et lødighedstab af det
genvundne produkt, se afsnit 3.3.6, som er større end det her antagede 10 %.
Se her!
Figur 13
Samlede resultater for miljøvurdering af 3 scenarier for PE-HD transportkasser
Se her!
Figur 14
Samlede resultater for ressourcevurdering af 3 scenarier for PE-HD transportkasser
Dette kapitel beskriver LCA vurdering af de husholdningsemballager, som blev udpeget i
afsnit 2.3, og som det måske er relevant at genvinde, idet projektets fokus med hensyn
til husholdningsemballage er plastflasker og dunke og heri indregnet bøtter. "Måske
relevant" betyder i denne forbindelse, at potentialet er interessant, men at der kan
være tekniske problemer med genvindingen, fordi emballagen indeholder rester af det
emballerede produkt, som typisk er levnedsmidler. Levnedsmidler indeholder organisk
materiale, som medfører COD belastning på et renseanlæg, men som omvendt giver et
energibidrag ved affaldsforbrænding.
Plastflasker/dunke og bøtter fra husholdninger drejer sig især om materialerne HD-PE
og PP. Der er også en mindre mængde PET flasker fra husholdninger, men disse er ikke
medtaget, enten fordi det er kemikalieflasker, som man ikke er interesseret i at modtage
til genvinding, eller fordi der er tale om f.eks. ciderflasker, der nemt vil kunne
indsamles og genvindes sammen med udtjente PET returflasker.
Resultaterne er præsenteret i grafer, og værdierne for disse grafer er vist i bilag
E.
Spørgsmålene, som LCA vurderingerne skal besvare i dette kapitel, er:
 | restindhold i emballage målt som COD, som kan tolereres ved genvinding frem for
forbrænding |
 | miljøfordele som følge af øget indsamlingseffektivitet () |
De indkøbte HD-PE emballager var efter brug ret rene, dvs. havde et beskedent
restindhold med meget lav COD. Disse emballager er derfor fundet egnede til at belyse
indsamlingseffektiviteten, fordi man således ikke får blandet COD problematikken ind i
dette. COD i forhold til indsamlingseffektivitet af indsamlingsordningerne er dog
diskuteret i kapitel 7. Fremstilling og genvinding af PE og PP minder meget om hinanden,
og konklusionerne for PE kan derfor umiddelbart overføres til PP emballage.
De undersøgte PP emballager havde efter brug et større eller mindre restindhold af
COD. Derfor er disse emballager benyttet til at belyse COD problematikken. Igen fordi PE
og PP minder meget om hinanden, vil konklusionerne umiddelbart kunne overføres til
COD-holdig PE emballage.
At HD-PE emballagerne efter brug var ret rene og PP emballagen mere eller mindre
snavset, er nok et tilfælde som følge af netop de varer, der blev købt ind.
Spørgsmålet, som LCA vurderingen skal svare på i dette afsnit, er, hvordan
genvinding forholder sig i forhold til affaldsforbrænding for forskellige grader af COD
restindhold i emballagerne.
Som grundlag er benyttet de i afsnit 4.4 beskrevne forsøg med rengøring af emballager
og beregning af vandopvarmning, spildevandsrensning eller alternativt affaldsforbrænding.
Der er valgt 3 grader af COD: lav, middel og høj, som sammenlignes med den rene
emballage, dvs. uden COD. Sammenligningen er vist for 100 % genvinding og 100 %
affaldsforbrænding. Disse indsamlingseffektiviteter er i praksis hypotetiske, men tjener
altså her til sammenligning.
Det skal fremhæves, at fremstillingen af de fødevarer, som udgør resterne, ikke er
medregnet, da denne restmængde er den samme og går tabt, uanset om emballagen genvindes
eller forbrændes. Selvom resultaterne viser, at det kan være en fordel at
affaldsforbrænde emballage med en rest af fødevarer, skal dette ikke forstås således,
at det kan svare sig at producere udnyttelige fødevarer til forbrænding.
Den sammenlignende resultatpræsentation for genvinding og affaldsforbrænding findes i
afsnit 6.1.3. Scenarierne og resultaterne af LCA vurderingerne er beskrevet i afsnit 6.1.1
og 6.1.2.
6.1.1.1 Scenarie
Figur 15 viser scenariet for genvinding af plast husholdningsaffald
flasker/dunke/bøtter, som rengøres før indsamling til genvinding.
Se her!
Figur 15
Scenarie for genvinding af husholdningsaffald med COD
Transportafstande og mængder er opsummeret fra afsnit 4.2.2 og 4.3:
a) |
0,375 kg, 80 km afhentet med 24 t komprimatorvogn eller lign. |
b) |
0,375 kg, bragt, transport regnes ikke |
c) |
0,375 kg, 50 km med 11 t ladvogn eller lign. |
d) |
0,25 kg, 5 km bragt med personbil |
e) |
0,25 kg, 25 km med 11 t ladvogn eller lign. |
f) |
Der regnes ikke med denne mulighed |
g) |
1 kg, 150 km med 40-48 t lastbil |
Muligheden f) praktiseres muligvis, men nok mest for folier og ikke så meget for
flasker/dunke. Betydningen heraf er blot, at dette gør miljøbelastningen fra
indsamlingsscenariet lidt mindre, som diskuteret i afsnit 4.2.2.
Da der er et produktionstab på 7,4 % i forhold til den indsamlede mængde målt som
ren plast bliver den producerede mængde genvundet plast 0,926 kg per kg indsamlet
plast, ren. Mængden af indsamlet plastaffald kan være større end 1 kg, men da
skrottet antages rengjort før indsamling til genvinding, er mængden heraf beskeden.
Der regnes med et lødighedstab på 10 %, se afsnit 3.3.6.1, og derfor bliver den
undgåede produktion af primær plast 0,833 kg (0,9 x 0,926 kg).
Rengøringsforsøget omtalt i afsnit 4.4 er overvejende udført i varmt vand (ca. 40 oC).
Da usikkerheden på det nødvendige vandforbrug er stor, er beregningerne også foretaget
for koldt vand (se bilag D), uanset om det overhovedet vil være muligt at rengøre
emballagerne i koldt vand. Usikkerhederne omkring rengøringsforsøget er diskuteret i
kapitel 7.
6.1.1.2 Resultatdiskussion, genvinding vs.
affaldsforbrænding
Resultaterne for genvinding er sammenlignet med affaldsforbrænding, og det er derfor
mest naturligt at diskutere resultaterne for affaldsforbrænding her, sammen med
resultaterne for genvinding. Resultater, som er specifikt relateret til
affaldsforbrænding, vil dog blive diskuteret i afsnit 6.1.2.2.
De samlede resultater af miljøeffekt vurderingerne, hvor alle faser er lagt sammen, er
vist i Figur 16 for rengøring i varmt vand og i Figur 19 for rengøring i koldt vand.
Figur 17 og Figur 20 viser de samlede resultater for affald ved vask i varmt og koldt
vand. Figur 18 og Figur 21 viser de samlede resultater for ressourcer ved vask i varmt og
koldt vand. Der knytter sig samme generelle bemærkninger til de viste effekter som i
afsnit 5.1.1.2.
Hvis en genvindingsvirksomhed skal rengøre emballagerne, vil dette antageligt ske i
koldt vand, og beregningerne herfor vil derfor også gælde rensning på en
genvindingsvirksomhed, også selvom genvindingsvirksomheden benytter en mindre vand end
husholdningerne, da det er opvarmningen af vandet og ikke selve forbruget, der er
afgørende.
Vurderingen af resultaterne er foretaget ud fra de samlede resultater, dvs. summen af
de enkelte effekter. Vurderingerne kan derfor specifikt afhænge af, hvilken effekttype
man ser på. Bemærk yderligere, at for affaldsforbrænding er der et negativt bidrag for
affald og ressourcer, som skal trækkes fra det positive bidrag. Det negative bidrag
skyldes netto fortrængning af volumenaffald fra den fortrængte energiproduktion.
Resultaterne er opsummeret i Tabel 8.
Resultaterne viser, at genvinding er en fordel for ren plast, tilsvarende resultaterne
i afsnit 5.1. Genvinding og affaldsforbrænding er dog nogenlunde lige med hensyn til
affaldsmængder.
For plastemballager med COD er genvinding en fordel for emballager med lav COD, som
rengøres i koldt vand. Rengøres de i varmt vand, er genvinding ikke en fordel med hensyn
til miljøeffekter og affaldsmængder, men er fordelagtigt ud fra et ressourcesynspunkt.
For emballager med middel COD er genvinding ikke fordelagtig med hensyn til
miljøeffekter og affaldsmængder, uanset om der vaskes i varmt eller koldt vand, men
genvinding er fordelagtigt med hensyn til ressourcer.
For emballager med høj COD er genvinding ikke fordelagtig, uanset om der vaskes i
varmt eller koldt vand. For vask i koldt vand er genvinding og affaldsforbrænding dog
nogenlunde lige med hensyn til ressourcer.
Tabel 8
Opsummering af resultater, COD. Genvinding i forhold til affaldsforbrænding.
6.1.2.1Scenarie
Scenariet for forbrænding er som vist i Figur 7. Restindholdet følger emballagen
til forbrændingen.
6.1.2.2 Resultatdiskussion
Resultaterne for affaldsforbrænding er diskuteret sammen med genvinding i afsnit
6.1.1.2.
Emballager, som sendes til affaldsforbrænding er ikke rengjorte, og rengøring gælder
kun emballager, der indsamles til genvinding. Derfor er resultaterne for
affaldsforbrænding præcis ens i figurerne for rengøring i varmt henholdsvis koldt vand.
Tilsvarende resultaterne i 5.1.3 er et væsentligt negativt bidrag til stratosfærisk
ozonnedbrydning udeladt, som beskrevet i afsnit 3.5.3.
Især med hensyn til miljøeffekter og affaldsmængder ses bidragene fra
affaldsforbrænding at blive mindre med stigende COD. Dette skyldes, at emballagernes
restindhold, som forårsager COD, bidrager til forbrændingen og dermed til fortrængning
af anden energi. CO2 fra forbrænding af restprodukterne er regnet neutral, da
restprodukterne kan antages at oprinde fra biomasse.
Se her!
Figur 16
Samlede resultater for miljøvurdering af scenarier for COD-holdig PP
husholdningsemballage. Rengøring før genvinding er sket i varmt vand.
Se her!
Figur 17
Samlede resultater for affaldsvurdering af scenarier for COD-holdig PP
husholdningsemballage. Rengøring før genvinding er sket i varmt vand.
Se her!
Figur 18
Samlede resultater for ressourcevurdering af scenarier for COD-holdig PP
husholdningsemballage. Rengøring før genvinding er sket i varmt vand.
Se her!
Figur 19
Samlede resultater for miljøvurdering af scenarier for COD- holdig PP
husholdningsemballage. Rengøring før genvinding er sket i koldt vand.
Se her!
Figur 20
Samlede resultater for affaldsvurdering af scenarier for COD-holdig PP
husholdningsemballage. Rengøring før genvinding er sket i koldt vand.
Se her!
Figur 21
Samlede resultater for ressourcevurdering af scenarier for COD-holdig PP
husholdningsemballage. Rengøring før genvinding er sket i koldt vand.
HD-PE flasker/dunke anvendes typisk til rengøringsmidler ("Ajax"), eddike og
mælk. Selvom mælkedunkene efter brug forekommer ret rene, kan de selv efter rengøring
give anledning til problemer med udvikling af råd og stærkt ubehagelig lugt i dunkene,
men set fra et teknologisk synspunkt er de ret rene. HD-PE er derfor valgt til at
sammenligne hente- og bringeordninger for emballager uden COD. Problematikken med COD er
diskuteret i kapitel 7.
Den sammenlignende resultatpræsentation for forskellige indsamlingseffektiviter som
kan illustrere en hente- og bringeordning findes i afsnit 6.2.2. Scenarierne og
resultaterne af LCA vurderingerne er beskrevet i afsnit 6.2.1.
6.2.1.1 Scenarier
Som diskuteret i afsnit 4.2.3 er bringeordning repræsenteret ved 25 % og 40 %
indsamlingseffektivitet og henteordning ved 50 % og 60 % indsamlingseffektivitet. Alt ikke
indsamlet materiale affaldsforbrændes.
For at give en forståelse for hvor bringe- og henteordningen ligger absolut set,
indgår også 100 % genvinding og 100 % affaldsforbrænding i sammenligningen.
Indsamlingsscenariet følger afsnit 4.2.2 og 6.1.1.1. Bringeordningen følger rute b, c
og d, e til sorteringscentralen, se Figur 15, hvorimod henteordningen følger rute a. Da
der ikke antages at være stor forskel på miljøbelastningen fra de forskellige
indsamlingsmåder, og da transport i forbindelse med indsamling samlet set betyder meget
lidt, er der benyttet samme gennemsnitsscenarie for de to indsamlingsmåder.
6.2.1.2 Resultatdiskussion
Resultaterne ses ikke overraskende at blive dårligere med faldende
indsamlingseffektivitet, og der synes at være en hvis linearitet. For miljøeffekter og
ressourcer forringes resultatet med ca. 8 % for 10 % fald i indsamlingseffektiviteten, og
for affaldsmængderne er faldet ca. 12 % for 10 % fald i indsamlingseffektivitet. Disse
nøgletal kan eventuelt indgå i en økonomisk vurdering af valget mellem de to
indsamlingssystemer. Som diskuteret i kapitel 7 bør man yderligere ikke tilstræbe for
høj en indsamlingseffektivitet, for ikke at få en negativ effekt fra meget COD-holdige
emballager.
Se her!
Figur 22
Samlede resultater for miljøvurdering af scenarier for indsamlingseffektivitet af
husholdningsemballage
Se her!
Figur 23
Samlede resultater for affaldsmængder af scenarier for indsamlingseffektivitet af
husholdningsemballage
Se her!
Figur 24
Samlede resultater for ressourcevurdering af scenarier for indsamlingseffektivitet af
husholdningsemballage
Fortolkningen omfatter ifølge (ISO, 1998) følsomhedsvurdering, herunder vurdering af
datakvalitet, usikkerhedsvurdering og begrænsninger i fortolkning af resultater som
følge af følsomheds- og usikkerhedsvurderingen. Endelig er konklusioner og anbefalinger
også en del af fortolkningen, men dette er her bragt særskilt i kapitel 8. Resultaterne
er præsenteret i grafer, og værdierne for disse grafer er vist i bilag E.
I de foregående kapitler er følgende områder/antagelser udpeget til
følsomhedsvurdering:
 | Energiscenarier f.eks. marginal el og fremskrivning til "Energi 2012" |
 | Valg af scenarie for energifortrængning |
 | Udeladelse af undgået ozonnedbrydning ved energifortrængning fra affaldsforbrænding |
 | COD og indsamlingseffektivitet |
Valg af energiscenarie har altid betydning i systemer, der forbruger eller fortrænger
energi, og hvor energi er en betydende faktor, således som tilfældet er for plastens
fremstilling og bortskaffelse ved genvinding eller affaldsforbrænding.
I afsnit 3.4.2 blev der redegjort for valg af stedspecifikke gennemsnitlige
energiscenarier i dette studie, hvor der er valgt dansk gennemsnit el og varme 1997 (DK97
i de følgende figurer) for genvinding og forbrænding (Energi E2, 2001). Varmen er
kraftvarme eller varme fra centrale elværker. El forbruges ved genvinding. El og varme
fortrænges ved affaldsforbrænding.
Med hensyn til plastfremstilling er data for elforbrug integreret i de benyttede
plastdata (Boustead, 1999) og er derfor ikke byttet ud med andre data; men det vides, at
der er benyttet gennemsnit af stedspecifik el for de lande, hvori plasten er fremstillet.
Elforbruget udgør en mindre del af energiforbruget i forhold til termisk energi.
Da studiets resultater er følsomme overfor valg af energiscenarier, er beregning og
diskussion af andre scenarier ønskelig. Her vil blive diskuteret:
 | marginal el/varme i stedet for stedspecifik |
 | fremtidig stedspecifik el/varme, "DK 2012" |
 | fortrængning af fyring med olie/naturgas i stedet for varme fra elværker |
7.1.1.1 Marginal el/varme
Ved valg af marginal, også kaldet mest følsomme leverandør (se afsnit 3.4.2), er
den såkaldte langtidsmarginal som regel mest relevant, dvs. i forbindelse med dette
studie den påvirkning (øget forbrug eller fortrængning), der på sigt vil føre til
opførelse eller nedtagning af kraftværker. Valg af marginal er i sig selv usikker og
bygger på økonomiske kriterier og vurdering af begrænsninger i leverancen (Weidema
et.al., 1999). I (Weidema et.al., 1999) er der argumenteret for, at naturgas er den mest
sandsynlige marginal for el og kraftvarme i Danmark, produceret på et moderne combined
cycle anlæg (ngas CC i de følgende figurer). Kul regnes ikke for at være en realistisk
marginal i Danmark p.t. af politiske årsager, selvom kul forsyningsmæssigt og økonomisk
er et mere oplagt valg. En eventuel bortskaffelse af CO2 kvoten kan dog ændre
på dette forhold (Energistyrelsen, 2001), men el og varme produceret fra naturgas og
vedvarende energi vil blive prioriteret til hjemligt forbrug, og eventuel øgning af
kulbaseret el vil gå til eksport. Tilbage er dog varmen fra den kulbaserede elproduktion,
som må afsættes herhjemme, som tilfældet er det for varme produceret fra naturgas og
vedvarende energi.
På baggrund af ovennævnte diskussion er det i dette studie valgt at benytte el og
kraftvarme produceret på naturgas combined cycle anlæg (ngas CC).
Det kan diskuteres, om den valgte marginal er den mest sandsynlige for kraftvarmen, da
den energifortrængning, som fjernvarmen fra affaldsforbrænding medfører, kan føre til
nedlukning af ældre kulfyrede værker (Energistyrelsen, 2001). Kul er derfor en anden
mulig marginal ved energifortrængning, men den vil ligge tæt på de eksisterende data
for kraftvarme, som indgår i scenariet "Forbrænding, DK97".
Endelig kan det diskuteres, hvorvidt en energifortrængning finder sted i situationen,
hvor forbrændingsanlæg og kraftvarmeværker konkurrerer om det samme marked.
Forbrændingsanlægget skal primært afsætte sin varme, og kraftvarmeværket skal som
hovedregel opretholde den nødvendige elproduktion, som det er muligt at producere uden
eller med nedsat udnyttelse af spildvarmen. I perioder med overskud af varme vil varmen
fra forbrændingsanlæg altså blot resultere i, at elproduktionen fra kraftvarmeværker
sker med nedsat udnyttelse af spildvarme.
Valg af allokeringsprincip mellem el og varme spiller også en rolle. Den valgte
allokering efter energikvalitet lægger en større del af miljøbelastningen på
elproduktionen og en mindre på varmeproduktionen i forhold til allokering efter
energiindhold, og da der fortrænges mest varme, bliver den fortrængte miljøbelastning
derved mindre, end den ville være blevet for allokering efter energiindhold og den
resulterende miljøbelastning større. Jfr. diskussionen om hvorvidt energifortrængning
finder sted, er der ingen tvivl om, at den foretagne allokering efter energikvalitet er
mindst følsom overfor de usikre forudsætninger og dermed mest retvisende.
Anvendelse af naturgas som marginal energi er beregnet for PE-LD folie, se afsnit 5.1,
og resultaterne er vist i Figur 25 - Figur 29.
Med hensyn til miljøeffekter sker der en forbedring ved genvinding af plast og en
markant forværring ved affaldsforbrænding. Dette skyldes, at naturgasproduceret energi
er "renere" end kulproduceret, dvs. afgiver en mindre emissionsmængde. De
undgåede emissioner ved affaldsforbrænding er således væsentligt mindre for
naturgasproduceret energi end for det overvejende kulbaserede gennemsnit, DK97, se Figur
28. Med hensyn til miljøeffekter er det i virkeligheden bedre at deponere plasten end at
forbrænde den under fortrængning af naturgasproduceret energi.
Med hensyn til affaldsmængder sker der igen en forbedring ved genvinding af plast og
en forværring ved affaldsforbrænding. Dette skyldes, at de affaldsmængder, og dermed
undgået affald, er væsentlig mindre for naturgasproduceret energi end for det
overvejende kulbaserede danske gennemsnit. Bemærk at det negative bidrag for
forbrænding, DK97 i Figur 26 skal trækkes fra det positive bidrag.
Med hensyn til ressourcer sker der en forværring for genvinding af plast og en
forbedring for affaldsforbrænding. Dette skyldes, at naturgas er en mere begrænset
ressource end kul, og forbruget henholdsvis fortrængningen derved bliver større, se
Figur 29.
Se her!
Figur 25
Samlede resultater for miljøvurdering af 3 scenarier for PE-LD transportfolie.
Genvinding og forbrænding er vist for stedspecifik og marginal energi
Se her!
Figur 26
Samlede resultater for vurdering af affaldsmængder i 3 scenarier for PE-LD
transportfolie. Genvinding og forbrænding er vist for stedspecifik og marginal energi
Se her!
Figur 27
Samlede resultater for ressourcevurdering af 3 scenarier for PE-LD transportfolie.
Genvinding og forbrænding er vist for stedspecifik og marginal energi
Se her!
Figur 28
Opdelte resultater for miljøvurdering af 2 scenarier for PE-LD transportfolie vist for
stedspecifik og marginal energi
Se her!
Figur 29
Opdelte resultater for miljøvurdering af 2 scenarier for PE-LD transportfolie vist for
stedspecifik og marginal energi
7.1.1.2 Fremtidig el og varmeproduktion "DK
2012"
Det har ikke været muligt i projektet at finde data for fremtidig elproduktion,
som er præcise nok til at konstruere LCA data for fremtidig el- og varmeproduktion. Der
er fundet data for forventet forbrug af brændsler til både el og varme og nogle grove
gæt på produktion og forbrug af el og kraftvarme, men det vurderes, at et estimat af
fremtidige virkningsgrader og allokering mellem el og varme er lovlig usikker til
beregning af energiprocesser. I stedet diskuteres fremtidig el- og varmeproduktion ud fra
beregningerne for naturgasproduceret marginal energi i forrige afsnit.
Forbruget af brændsler til det hjemlige forbrug af dansk el og varmeproduktion
fordelte sig således i 1998 (Energistyrelsen, 2000):
Kul: |
48,5 % |
Olie: |
12 % |
Naturgas: |
24,5 % |
Vedvarende: |
15 % |
Forbruget af brændsler til det hjemlige forbrug af dansk el og varmeproduktion forventes
at fordele sig således i 2012 (Energistyrelsen, 1999):
Kul: |
35 % |
Olie: |
9 % |
Naturgas: |
27 % |
Vedvarende: |
29 % |
Vind- og solenergi indgår i vedvarende energi som "brændsel" med et
nytteoutput (el) på 100 %. Vedvarende energi i øvrigt er biomasse og affald, hvor
nyttevirkningsgrader for el- og varmeproduktion er nogenlunde tilsvarende de fossile
brændsler.
Det ses at forbruget af naturgas og vedvarende energi vil stige, og forbruget af olie
og kul vil falde. Vedvarende energi regnes CO2 neutral, og naturgas udleder
mindre CO2 per energienhed end kul og olie. Det samme vil gælde andre
udledninger fra vedvarende energi og naturgas. Derfor vil miljøeffekterne fra et
fremtidigt energiscenarie antageligt gå i retning af scenariet for marginal energi (ngas
CC), se Figur 25, og det samme vil gælde affaldsmængder, se Figur 26. For ressourcer vil
en større andel af "ressourceneutral" vedvarende energi føre til mindre
ændringer af, hvad Figur 27 viser, eller måske endda en forbedring for genvinding og
forværring for forbrænding.
7.1.1.3 Fortrængning af olie og naturgasfyring.
Alternativt til fortrængning af kraftvarme er der også den mulighed, at varme fra
affaldsforbrænding fortrænger fyring med olie og naturgas. Denne situation kan optræde,
hvor man har udbygning af fjernvarme fra affaldsforbrænding i områder, hvor der ikke
eksisterer eller er planer om kraftvarme.
Benyttes CO2 som indikator, har energisystemerne disse emissioner:
Oliefyring: |
85 g/MJ incl. pre-combustion |
Naturgasfyring: |
60 g/MJ incl. pre-combustion |
Kraftvarme: |
46 g/MJ incl. pre-combustion |
Som tidligere nævnt afhænger emissionen fra kraftvarme af allokeringen mellem el og
varme. Benyttes energiindhold i stedet for energikvalitet, er CO2 emissionen
154 g/MJ, incl. pre-combustion.
Det ses, at fordelen ved energifortrængning bliver større, når det er olie- eller
naturgasfyring, der fortrænges, end kraftvarme allokeret efter energikvalitet. Fordelen
bliver ligeledes større, hvis varmen er allokeret efter energiindhold. Graferne i Figur
25 - Figur 29 vil altså gå modsat i forhold til energifortrængning af naturgasbaseret
kraftvarme, allokeret efter energikvalitet.
Vejledende anbefaler man, at der allokeres efter energikvalitet, hvis varmen kan
opfattes som et spildprodukt til elproduktion. Omvendt, hvis varmeproduktionen er
prioriteret, allokeres efter energiindhold, men det ser ud til at være en bedre idé at
producere varme ved fyring direkte eller som spildprodukt fra elproduktion, end at have
varmeproduktion med el som "spildprodukt". Hensynet til forsyningsflexibilitet
kan dog gøre sidstnævnte nødvendigt.
Som nævnt i afsnit 3.5.3 er der ikke præsenteret resultater for stratosfærisk
ozonnedbrydning, da man normalt ikke finder nævneværdige bidrag herfor for produkter,
der ikke bruger ozonnedbrydende stoffer. Mod forventning har der vist sig et væsentligt
negativt bidrag til stratosfærisk ozonnedbrydning. Effekt er negativ, fordi den stammer
fra undgået energiproduktion ved affaldsforbrænding. Det negative bidrag for
genvinding skyldes affaldsforbrænding af produktionsaffald. Den stratosfæriske
ozonnedbrydning er sporet til brug af trichlorethan i data fra (Energi E2, 2001) for
energiproduktion.
Størrelsesorden af den stratosfæriske ozonnedbrydning er vist normaliseret i Figur 30
og vægtet i Figur 31. Det vægtede resultat kan sammenlignes med resultatet for LD-PE i
Figur 8 og det ses, at den undgåede produktion af stratosfærisk ozonnedbrydning er meget
dominerende. Dette skyldes imidlertid, at der er benyttet en høj vægtningsfaktor for
denne effekt sammenlignet med vægtningsfaktorerne for de øvrige miljøeffekter.
For bedre at kunne sammenligne med størrelsesorden af de andre miljøeffekter er de
normaliserede resultater vist (se forklaring på normalisering i afsnit 3.5.2). Det ses
heraf, at den stratosfæriske ozonnedbrydning er af samme størrelsesorden som de øvrige
effekter tilsammen, målt i forhold til bidraget per borger for de enkelte effekter. For
et køleskab er bidraget til stratosfærisk ozonnedbrydning ca. 6 gange større end de
øvrige miljøeffekter, før udfasningen af ozonnedbrydende stoffer (CFC11) begyndte.
Da energiproduktionens (mulige) bidrag til stratosfærisk ozonnedbrydning er generel og
ikke direkte produktrelateret, som det er tilfældet for køleskabe, må problemet
betegnes som alvorligt. Energiproduktionens (mulige) bidrag til stratosfærisk
ozonnedbrydning er således heller ikke specifikt relateret til affaldsforbrænding af
plast, men nævnes her som et generelt problem.
Der er i skrivende stund (forår 2001) ikke tidligere benyttet data fra (Energi E2,
2001), og derfor er der er ikke fra andre og hidtil benyttede energidata rapporteret om
effekt vedrørende stratosfærisk ozonnedbrydning. Derfor være ikke sagt, at det ikke
forekommer, men hvis der virkelig gøres så udtalt brug af trichorethan i forbindelse med
energiproduktion (el og kraftvarme), som resultaterne indikerer, må det betegnes som et
overset og temmelig alvorligt problem.
Se her!
Figur 30
Samlede normaliserede resultater for miljøvurdering af PE-LD transportfolie, incl.
ozonnedbrydning
Se her!
Figur 31
Samlede vægtningsresultater for miljøvurdering af PE-LD transportfolie, incl.
ozonnedbrydning
Afsnit 6.1 gennemgik bortskaffelse af PP husholdningsaffald med forskelligt COD indhold
forudsat 100 % indsamling til genvinding eller 100 % til affaldsforbrænding. Afsnit 6.2
gennemgik bortskaffelse af en "ren", dvs., ingen COD, PE-HD plastfraktion ved
forskellig indsamlingseffektivitet eller affaldsforbrænding. Undersøgelserne viste,
groft sagt, at høj indsamlingseffektivitet er en fordel for rene plastfraktioner, men en
ulempe for plastfraktioner med et højt COD indhold. Konklusionerne er imidlertid
følsomme over for det faktum, at ingen af undersøgelserne tager højde for forskellig
indsamlingseffektivitet af emballager med forskelligt COD indhold.
Formålet med dette afsnit er derfor at belyse, hvad der sker ved forskellig
indsamlingseffektivitet i forhold til COD indhold. Beregningerne er foretaget for PP, men
da PP og PE-HD resultatmæssigt er meget tæt på hinanden, kan resultater herimellem
umiddelbart sammenlignes.
Resultaterne fra afsnit 6.1 peger på, at det er en fordel at frasortere plastflasker,
dunke og bøtter med et højt og måske også middelhøjt COD indhold, før plasten
indsamles til genvinding. Det er ikke muligt ud fra tilgængelig statistik at kortlægge,
hvor stort forbruget er af husholdningsemballager, som giver forskelligt COD indhold efter
brug, men det er her antaget, at forbruget af disse emballager fordeler sig jævnt mellem
ingen, lav, middel og høj COD, dvs. med 25 % til hver.
Beregningerne og den tilsvarende tolkning af resultaterne i Figur 32 - Figur 34 er
derfor udført med følgende antagelser:
100 % genvinding:
Genvinding af det samlede mix af 25 % ren, 25 % lav COD, 25 % middel COD og 25 % høj
COD.
75 % genvinding:
Genvinding af mix af 25 % ren, 25 % lav COD og 25 % middel COD. Affaldsforbrænding af
de frasorterede 25 % høj COD.
50 % genvinding:
Genvinding af mix af 25 % ren og 25 % lav COD. Affaldsforbrænding af det frasorterede
mix af 25 % middel COD og 25 % høj COD.
25 % genvinding:
Genvinding af 25 % ren plastfraktion. Affaldsforbrænding af det frasorterede mix af 25
% lav COD, 25 % middel COD og 25 % høj COD.
Forbrænding:
Affaldsforbrænding af det samlede mix af 25 % ren, 25 % lav COD, 25 % middel COD og 25
% høj COD.
Antagelsen om frasortering er naturligvis idealiseret ved, at man tænker sig
fuldstændig frasortering af én/flere bestemte fraktioner og fuldstændig, dvs. 100 %,
indsamling til genvinding af den/de tilbageblevne fraktioner. Resultaterne kan derfor kun
vise nogle tendenser.
Vurderingen af resultaterne er foretaget ud fra de samlede resultater, dvs. summen af
de enkelte effekter. Bemærk derfor, at det negative bidrag for affald og ressourcer skal
trækkes fra det positive. Det negative bidrag skyldes netto fortrængning af især
volumenaffald og stenkul fra den fortrængte energiproduktion ved affaldsforbrænding.
Resultaterne viser, at for miljøeffekterne er der et tilsyneladende optimum ved 50%
indsamling, dvs. at fraktionerne med høj og middel COD er frasorteret, og den rene
fraktion og fraktionen med lav COD genvindes.
For affaldsmængderne er lav indsamlingseffektivitet eller forbrænding tilsyneladende
at foretrække, men fra 50 % indsamling og ned sker der kun et beskedent fald i
affaldsmængder, så 50 % indsamling er her acceptabelt.
Med hensyn til ressourcer er en høj indsamlingseffektivitet tilsyneladende at
foretrække, men 75 % og 100 % indsamling er nogenlunde lige store, og ressourceforbruget
for 50 % indsamling er ikke meget større og er hermed acceptabelt.
Alt i alt synes 50 % indsamling at være mest optimal, dvs. en indsamling, hvor
fraktionerne med højt og middelhøjt COD indhold frasorteres til affaldsforbrænding, og
den rene fraktion og fraktionen med lavt COD indsamles til genvinding.
Se her!
Figur 32
Samlede vægtningsresultater for miljøvurdering af PP husholdningsemballage for
bortskaffelse af forskelligt mix af COD indhold, se tekst.
Se her!
Figur 33
Samlede vægtningsresultater af affaldsmængder for PP husholdningsemballage for
bortskaffelse af forskelligt mix af COD indhold, se tekst.
Se her!
Figur 34
Samlede vægtningsresultater af ressourceforbrug for PP husholdningsemballage for
bortskaffelse af forskelligt mix af COD indhold, se tekst.
Man kan ikke ud fra disse resultater lægge sig fast på bestemte målsætninger for
indsamlingseffektivitet. For det første er det faktuelle mix af de forskellige COD
fraktioner ukendt, og for det andet er den indsamlingseffektivitet, der kan realiseres for
fraktionerne, som ønskes genvundet, vanskelig at vurdere, jfr. diskussionen i afsnit
4.2.3. Opgørelsen i (Dall, O. og Toft, J. 1996) tyder dog på, at forbruget af
levnedsmidler, som giver anledning til højt COD (sennep, mayonnaise, remoulade), udgør
en betydelig del i forhold til øvrige levnedsmidler og andre COD bidragende
husholdningsprodukter emballeret i plast flasker, dunke, bøtter, og at antagelsen om, at
25 % af emballagemængden er "høj COD", derfor ikke er urealistisk.
Omvendt viser et forsøg med bringeordning af husholdningsplast i Nyborg (Ottosen og
Tønning, 2000), at der indsamles påfaldende få sennep, mayonnaise og remoulade flasker
til genvinding, hvilket kan tages som et udtryk for, at forbrugerne smider dem i
skraldespanden, formentlig fordi de er umulige at rengøre, som det blev forlangt i
forsøget. Indsamlingseffektiviteten af de relativt rene fraktioner, som blev indleveret
til genvinding, kan derfor godt være endda en del større end de ca. 40 %, som forsøget
målte, beregnet på det samlede potentiale. Hvis ovennævnte tolkning holder stik,
indikerer det også, at det vil være muligt at udforme en vejledning for frasortering af
disse produkter til dagrenovationen.
Med hensyn til datausikkerhed vurderes data generelt at være temmelig pålidelige.
Data for primær plastfremstilling og genvinding skønnes at have lille usikkerhed. Også
de anvendte energiscenarier skønnes at have lille usikkerhed på de væsentligste
emissioner. Data for affaldsforbrænding er ældre og er derfor antageligt behæftet med
en del usikkerhed på NOx og CO.
Den væsentligste usikkerhed vedrører data for rengøring af emballager og dermed
resultaterne, der knytter sig til problematikken omkring rengøring og COD for
husholdningsemballager.
Forsøget, som lå til grund for disse data, er udført af én person efter instruktion
lydende på "normal tømning og rengøring". Dette er dog nok et meget variabelt
begreb for det brede udsnit af forbrugere, og en mere repræsentativ undersøgelse kunne
være ønskelig. Usikkerheden knytter sig til:
 | Hvor meget er det normalt at tømme ud af emballage, dvs. hvor meget bliver der tilbage? |
 | Hvor meget vand er det nødvendigt at bruge på rengøring? |
 | I hvilke situationer er varmt vand og/eller sæbe nødvendig og i hvilke ikke? |
For at undgå usikkerhed omkring opvarmning af vand er beregningerne også udført for
koldt vand, selvom det meste rengøring fandt sted i varmt vand. Det anslås at være
umuligt at rengøre emballage med højt COD indhold uden brug af varmt vand og sæbe, men
det er muligt, at et fornuftigt resultat kan opnås med koldt vand for lavere COD indhold,
hvilket kræver forsøg. Opvarmning af vand er kritisk for, om genvinding kan svare sig
eller ej.
Hvor godt emballagen er tømt, er bestemmende for, vor meget COD renseanlægget
belastes med fra de udvaskede produkter. Typisk sad 10 % af produktet tilbage i emballagen
for plastflasker med de mest COD belastende produkter. Det er muligt, at bedre tømning
kan opnås med ihærdighed og tålmodighed.
Data for spildevandsrensning skønnes pålidelige, dvs. kun behæftet med lille
usikkerhed, men der er aspekter ved spildevandsrensningen, som ikke er belyst, så som
behandling eller brug af slam, der ikke forbrændes og mængden af restaffald fra
slamforbrænding. Endelig fremgår de udledte emissioner fra det rensede spildevand ikke,
men de er antageligt små.
Følgende fokuspunkter er udpeget i dette studie:
 | For "rene"1 fraktioner af plast er
genvinding at foretrække frem for affaldsforbrænding. Fordelen er størst, hvis man kan
nøjes med regranulering frem for omsmeltning, dvs. for plast med en hvis godstykkelse. |
 | Det er betænkeligt fra et miljømæssigt synspunkt at sende plastaffald til Fjernøsten
for genvinding grundet transportens emissioner. |
 | Energiantagelser er kritiske for, hvor stor fordelen er ved genvinding, og om genvinding
er en fordel på alle punkter. Antagelserne gælder valg af allokering mellem el og varme,
stedspecifikt eller marginalt valg af energiscenarie og fremtidig energiforsyning. |
 | Jo mindre miljøbelastende energien der fortrænges ved affaldsforbrænding er, jo
dårligere kan affaldsforbrænding svare sig i forhold til genvinding. |
 | Der findes fraktioner af "ren" transportemballage, som har et stort
mængdepotentiale, og som det er relevant at genvinde. Det gælder f.eks. folie fra
byggepladser og forbrugsgoder, samt kasserede transportkasser. |
 | For genvinding af plastflasker, dunke og bøtter fra husholdninger er mængden af
restprodukt og dermed COD belastning kritisk for, om genvinding kan svare sig. En kritisk
COD mængde er ikke fundet, men for et "middel" COD indhold på 0,7 kg per kg
plast kan genvinding næppe svare sig. Dette svarer til f.eks. bodylotion og yoghurt i
plastflaske. Sennep, remoulade og mayonnaise er rubriceret som "høj COD". |
 | For genvinding af plastflasker, dunke og bøtter fra husholdninger kan genvinding ikke
svare sig, hvis disse skal vaskes af i flere liter varmt vand. Der medgår nemt
flere liter vand per emballage, hvis disse vaskes af enkeltvis. |
 | Mængdepotentialet af plastemballage fra husholdninger kan være interessant, men det er
uvist, hvor stor en del af dette potentiale, der bør frasorteres til affaldsforbrænding
(middel og høj COD). |
 | Generelt er en så høj indsamlingseffektivitet som muligt til genvinding at
foretrække, men emballager, som er uegnet for genvinding (COD og evt. andre urenheder),
bør frasorteres til affaldsforbrænding. |
 | Med studiets forudsætninger kan man som tommelfingerregel sige, at en 10 % forbedring i
indsamlingseffektivitet giver 10 % mindre miljøbelastning i et system, hvor ikke
genvundet plast affaldsforbrændes. Tommelfingerreglen gælder "rene"
plastfraktioner af f.eks. folie, og tommelfingerreglen gælder næppe
"yderområderne", dvs. for meget lave eller meget høje
indsamlingseffektiviteter. |
1 |
Med "ren" forstås både at der ikke er sammenblanding med
plasttyper, som ikke kan frasorteres under genvindingen, og at fraktionerne er fri for
urenheder o.lign., der ikke lader sig vaske af rimeligt nemt. |
Bakkane, K.K. (1994). Life Cycle data for Norwegian oil and gas.
Norwegian Institute of Technology. Forlaget Tapir. Trondheim.
Boustead, I. (1999). Ecoprofiles of plastics and related intermediates. APME.
Brussels. http://www.apme.org/
Christensen, A. (2000): Personlig reference, Arne Christensen. Replast A/S,
Vojens, 2000
Christensen, B.H. (1991), Energi og miljø i Norden, dk-Teknik, Gladsaxe
Dall, O. og Toft, J. (1996). Kortlægning af miljøbelastningen ved en families
aktiviteter. Arbejdsrapport nr. 26/96 med tilhørende diskette. Miljøstyrelsen,
København.
Danmarks Miljøundersøgelser (2000). Opgørelse af danske luftemissioner.
http://www.dmu.dk/1_viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_adaei/
Danmarks Statistik (1996): Statistisk Årbog 1995. Danmarks Statistik,
København
Danmarks Statistik (2000): http://www.dst.dk
Energistyrelsen (1999). Opfølgning på Energi 21. Status for energiplanlægning.
Energistyrelsen. København.
Energistyrelsen (2000). Energistatistik 98. Energistyrelsen. København.
Energistyrelsen (2001). Fremskrivning af Danmarks energiforbrug og CO2
udledning. Energistyrelsen. København.
Energi E2 (udgiver) (2001). Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, CD-rom
data. Energi E2, Elkraft, Elfor, Elsam og Eltra, Ballerup.
Frees, N. og Weidema, B. (1998). Life Cycle Assessment of Packaging Systems for Beer
and Soft Drinks. Energy and Transport Scenarios. Miljøstyrelsen, København.
Frischknecht, R. (editor). (1996). Ökoinventare von Energiesysteme.
Bundesamt für Energiewirtschaft, Bern. Udgivet af Eidgenössische Technische Hochschule
(ETH), Zürich
Halle, J. (2000). Personlig reference, Jessie Halle. FDB Centrallaboratorium,
Glostrup
Hanneslund, L. (1996): Bortskaffelse af emballage fra private husholdninger via
dagrenovationen. Arbejdsrapport nr. 52, Miljøstyrelsen, København.
Henze, M., Harremoës, P., Jansen, J.C. og Arvin, E. (1992). Spildevandsrensning,
biologisk og kemisk. Polyteknisk Forlag, Lyngby.
IEA (2000). http://www.iea.org . International Energy
Agency.
Interconsult (1998). Sorteringsanalyser kommunalt avfall. Interconsult
group ASA, Trondheim, mars 1998. SFT Avfallsektionen, lokalmijløavdelingen. Statens
Forurensningstilsyn, Oslo. http://www.sft.no/publik/41164.html
ISO (1997). International Standard 14040. Environmental management Life cycle
assessment Principles and framework. International Organization for
Standardization, ISO. Geneve.
ISO (1998). International Standard 14041. Environmental management Life cycle
assessment - Goal and scope definition and inventory analyses. International
Organization for Standardization, ISO. Geneve.
ISO (2000). International Standard 14042. Environmental management Life cycle
assessment Life cycle impact assessment. International Organization for
Standardization, ISO. Geneve.
Jacobsen, H. og Hansen, G. (1999): Plastemballagestatistik 1998. Teknologisk
Institut, Videncenter for Affald og Genanvendelse, Taastrup.
Jørgensen, K. R. (2000). Miljøvurdering af scenarier for genbrug af vand og
bortskaffelse af restprodukter fra industrivaskerier. Eksamensprojekt IPT-138-00, DTU,
Lyngby.
Kompass (1999). Kompass on Disc, CD-Rom. Kompass-Danmark, Holte.
Kjær, B. (2001). Personlig reference, Birgitte Kjær. Miljøstyrelsen,
København.
Kjølhede, B. (2000). Personlig reference, Børge Kjølhede. Replast A/S,
Vojens.
Kjølhede, B. (2001). Personlig reference, Børge Kjølhede. Replast A/S,
Vojens.
Kristensen, H. (2000). Personlig reference, Hanne Kristensen. Affaldskontoret,
Miljøstyrelsen, København
Lynettefællesskabet I/S (2000). Renseanlæg Lynetten, Grønt regnskab 1999.
Lynettefællesskabet I/S, København.
Miljøstyrelsen (1997). Emballageforsyningen i Danmark - fordelt på varegrupper. Miljøstyrelsen,
København
Miljøstyrelsen (1999a). Affald 21: Regeringens Affaldsplan 1998-2004. Miljø-
og Energiministeriet, København.
Miljøstyrelsen (1999b). UMIP PC-værktøj, version 2.11 beta.
Miljøstyrelsen. København.
Miljøstyrelsen (1999c). Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation samt
vurdering af arbejdsmiljø. Miljøprojekt 493/1999. Miljøstyrelsen. København
Miljøstyrelsen (2000). Produkters forbrug af transport. Systemanalyse.
Igangværende projekt for Miljøstyrelsen. COWI og IPU, Vejle/Lyngby.
Mølgaard, C. (1995). Environmental analysis of disposal of plastics waste.
Ph.D. thesis PI95-08-A. DTU. Lyngby.
Nissen, B. et al. (1994): Dagrenovation fra private husholdninger. Miljøprojekt
nr. 264. Miljøstyrelsen, København
Ottosen, L.M. og Tønning, K. (2001). Indsamlingssystemer for plastflasker og
dunke fra husholdninger. Miljøprojekt xxx. Miljøstyrelsen, København.
Ottosen, L.M. (2001). Personlig reference, konsulent Lars M. Ottosen. Århus.
Person, L., Ekvall, T., Weidema, B.P. (1998). Life Cycle Assessment of Packaging
Systems for Beer and Soft Drinks. Refillable PET Bottles, Technical Report 5.
Miljøprojekt nr. 404, Miljøstyrelsen, København.
Larsø, P. (2000). Personlig reference, Poul Larsø. Rockwool, Hedehusene.
Sørensen, J. (2001). Personlig reference, Johnny Sørensen. Reno Fyn I/S,
Nyborg.
Trafikministeriet (2000). TEMA 2000. Trafikministeriet, København.
Tønning, K, Ottosen, L.M., Malmgren-Hansen, B., Petersen, C. og Skovgaard, M. (1997). Genanvendelse
af dagrenovation miljømæssig og økonomisk vurdering. Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen, 85/1997. Miljøstyrelsen, København.
Tønning, K. (2000). Personlig reference, Kathe Tønning. Teknologisk Institut,
Århus.
Tønning, K. (2001). Personlig reference, Kathe Tønning. Teknologisk Institut,
Århus.
Weidema, B.P., Frees, N. og Nielsen, A-M. (1999). Marginal Production Technologies
for Life Cycle Inventories. Int. Journal of Life Cycle Assessment, 4 (1).
Wediema, B.P. (1999). System expansions to handle co-products of renewable materials.
Presentation summaries of the 7th LCA Case Studies Symposium SETAC-Europe.
Weidema, B.P. (2000). Avoiding co-product allocation in LCA. Paper submitted for
the Int. Journal of Life Cycle Assessment.
Wenzel H, Hauschild M, Rasmussen E. (1996). Miljøvurdering af Produkter.
UMIP publikation. Miljøstyrelsen. København.
Økoanalyse (1996). Miljøbelastning ved en families aktiviteter. Rapport
1996.1. Forbrugerstyrelsen, København.
Bilag A:
Bearbejdning af data - "Top 500"
Bearbejdning af data vedr.: "Emballageforsyningen i Danmark fordelt
på varegrupper"
(Miljøstyrelsen, 1997), populært kaldet "Top 500", er bearbejdet således:
- Produkter med et årligt potentiale mindre end ca. 300 tons per plastemballagetype er
udeladt. I forhold til totalmængden er kun en lille emballagemængde udeladt på denne
måde.
- Af de 59 varegrupper i top 500 er 16 udeladt fordi de overhovedet ikke indeholder
plastemballage eller fordi potentialet er lille, jfr. pkt 1.
- Mængden af PET til drikkevareemballage er opjusteret ud fra oplysninger om
sodavandsforbrug herhjemme (Danmarks Statistik, 1996) samt vægt, antal skylninger/genbrug
og andel af markedet for PET flasker (Person, Ekvall og Weidema 1998)(Kristensen, 2000)1.
- En varegruppe for isoleringsmaterialer er tilføjet, da transportemballage hertil udgør
en væsentlig andel. Oplysninger er skønnet af (Larsø, 2000) ved ekstrapolation fra
Rockwools markedsandel.
- Det er for hver af emballagegrupperne for detail (RD) og transport (RT) skønnet om det
er relevant (2), måske relevant (1) eller ikke relevant (0) at recirkulere ud fra
kriterierne:
- |
kan emballagen genvindes uden problemer |
- |
kan emballagen måske via indholdet give problemer i genbrugsproduktion |
- |
er kvaliteten af det nye produkt på højde med det primære |
- |
er emballagen via indholdet uønsket i indsamling og/eller
genbrugsproduktion |
Det bearbejdede resultat af Top 500 er vist på de næste sider.
For nogle varegrupper er der viden om, at emballager kan være andre materialetyper end
anført. Det gælder f.eks. produkter hvor der bruges bøtter og spande, da disse vides
for en stor del at være fremstillet af PP i stedet for som anført af PE. For sauce,
sennep m.v. er angivet en stor mængde PC selvom dette så vidt vides ikke benyttes til
emballager. Andre steder er der mistanke om, at PS i virkeligheden er EPS, eller at HD-PE
i virkeligheden er LD-PE. Der er ikke gjort forsøg på at rette disse formodede
fejlvurderinger grundet mangel på kvalificerede data at sætte i stedet, men
anmærkninger er gjort i tabellen bilag C.
Det har kun få steder været muligt at verificere oplysningerne. Det gælder f.eks.
forbruget af HD-PE til mælkeflasker, som ved en markedsandel på 2 % er beregnet til 540
t, som bekræfter referencens 516 t. Forbruget af LD-PE kan være tyndfilm brugt til
belægning af mælkekartoner.
Se her!
1 |
Sodavandsforbrug ca. 500 mill. l/år (100 l/person); PET flaskevægt 50 cl
55 g og 150 cl 109 g; antal skylninger/genbrug 30; markedsandel ca. 70% (regnet med 50/50
på 50 og 150 cl). |
Bilag B:
Bearbejdning af data - "Familiens Miljøbelastning"
Bearbejdning af data vedr.: "Familiens Miljøbelastning"
(Dall og Toft, 1996) er bearbejdet således:
- Data omfattende familiens forbrug af ca. 900 produkter findes på diskette i
databaseprogrammet Paradox. En stor del af disse produkter er emballerede og emballagetype
og mængde er oplyst. Oplysningerne er dog ikke direkte koblet på nævnte diskette, så
derfor er der lavet en forespørgsel i Paradox, som kobler oplysningerne til brug for
nærværende projekt. Koblingen produkt og indgående materialer giver i alt ca. 1750
oplysninger, hvoraf ca. 400 vedrører emballager. Oplysningerne er eksporteret til Excel
for videre behandling.
- Alle oplysninger som ikke vedrører plastemballager er slettet. Tilbage er oplysninger
om ca. 190 plastemballager for produkter. Enkelte af produkterne bruger flere
emballagetyper og for yderligere enkelte er plasten integreret med andet
emballagemateriale, f.eks. PE i mælkekartoner.
- Dunke til sprinklervæske, kølervæske og motorolie er tilføjet baseret på et eget
skøn over forbrug, da oplysninger ikke har kunnet indhentes hos oliefirmaer. 4 l dunke
til motorolie er medtaget, selvom de regnes som transportemballage og hovedsageligt
omsættes af værksteder og servicestationer.
- Sodavandsflasker af PET er tilføjet. Der er regnet med samme oplysninger om
sodavandsforbrug, som Familieprojektet har brugt for glasflasker.
- PVC er stort set ikke længere relevant som emballagemateriale. Efter snak med FDBŽs
centrallaboratorie er antaget PE til frugt og grønt og til kød er beregnet en
fordelingsnøgle ud fra emballage til fersk kød i "top 500". Den beregnede
fordelingsnøglen er 43 % PS, 34 % PE, 23 % PET. FDBŽs emballageleverandør har betinget
sig at eksakte oplysninger vedr. PVC substitution ikke oplyses af konkurencehensyn.
- Fra det årlige forbrug i antal og emballagevægten er det årlige forbrug per familie
beregnet i kg. Dette er omregnet til det årlige danske forbrug ved at gange med 2 mill.
familier. Statistisk er der ca. 2,4 mill. familier herhjemme, men det er valgt
"afrundet" at gange med 2 mill., da det synes at give et mere fornuftigt billede
ud fra stikprøveberegninger i forhold til Danmarks Statistik, se nederst på siden.
Årsagen er nok, at familien med 2 voksne og 2 børn er en stor familie i forhold til
gennemsnittet 2,2 personer per familie.
- Det er skønnet hvilke af emballagerne som er dunke/flasker og disse er lagt sammen i
delsummer og emballagerne er summeret sammen per type.
Det bearbejdede resultat af Familiens Miljøbelastning er vist på de næste sider.
Delsummer for flasker/dunke er sammenlignet med "top 500". På
størrelsesorden virker det rimeligt, idet dog emballage til flydende kemiske produkter
tilsyneladende er faldet næsten ud i Top 500. Emballagesummerne per type er ligeledes
rimelig sammenlignet med Top 500, bortset fra PS, men muligvis er skelner "top
500" ikke altid mellem PS og EPS.
Data er verificeret i forhold til Danmarks Statistik, idét det samlede årlige forbrug
er fremkommet ved at gange med 2 mill. familier som beskrevet under punkt 6. Forbruget af
øl, læskedrikke og vin er ca. 3 gange for lavt, hvorimod forbruget af mælk og brød
passer rimeligt godt.
Se her!
Bilag C:
Indsamlingspotentialer og afsætning
Indsamlingspotentialer og afsætning
Indsamlingspotentialer og afsætningsmuligheder, samt de produkter plastemballage
genvindes som er skitseret i tabellen på næste side. Tabellen forklares således:
- Emballagetype og indhold
Emballagetyperne er dels skønnet i forhold til materialetyperne ved hjælp af tabel 1
i hovedteksten og dels vurderet af (Christensen, 2000)
- Mængde af de enkelte materialetyper
Mængden af de enkelte materialetyper er hentet fra tabel 2 i hovedteksten, som har sit
grundlag i (Miljøstyrelsen, 2000). For detailemballage er der kun taget hensyn til
flasker (opgjort i tabellen i bilag A). En del materialetyper må formodes at være
fejlskønnet, hvilket er kommenteret under bemærkninger. Det betyder, at de reelle
potentialer kan være anderledes fordelt på materialer end hvad tabellen viser.
- Afsætning, indsamling til genvindingsvirksomhed
Formålet med denne vurdering er at belyse, om der er begrænsning i muligheden af at
få indsamlet plast genvundet. (Christensen, 2000) skønner, at der ikke er
kapacitetsproblemer for genvinding af plast herhjemme, eller at plastskrot alternativt kan
oparbejdes i udlandet. Begrænsninger ligger i, at nogle emballager kan give problemer for
genvindingsvirksomheden med hensyn til miljø, arbejdsmiljø eller produktkvalitet.
- Produkttype af genvundet plast
Plast, som kan genvindes uden kvalitetsproblemer, bliver brugt til produkter, som man
alternativt ville have fremstillet i primær plast i nogenlunde samme eller måske lidt
mindre mængde. Der vil ofte være tale om andre produkter end det oprindelige, men
kvalitetsmæssigt giver det ingen mening at tale om downcykling (men nok om kompensering
af egenskaber). Hvis der er kvalitetsproblemer bliver plasten brugt til produkter, som man
alternativt ville have fremstillet af en betydelig mindre mængde primær plast, eller af
et helt andet materiale, f.eks. træ. Der er her tale om downcykling.
Genvindings LD-PE bruges typisk til folier for landbrug, byggeindustri eller
transportemballage samt til affaldssække og bæreposer. Genvindings HD-PE bruges typisk
til transportkasser, paller eller trykløse rør, f.eks. kabelrør og bakker. EPS
kan f.eks. genvindes som stødabsorberende chips eller som PS; men bruges også som
jordforbedringsmiddel til gartnerier, hvilket må anses for en væsentlig downcykling.
- OBS! Problemer ved genvinding
Problemer med genvindingen referer til miljø, arbejdsmiljø eller produktkvalitet.
Hvilke(t) af disse der er problemet er kommenteret under bemærkninger. Miljøproblemer
kan opstå som følge af miljøskadelige rester i emballagen, f.eks. olie,
rengøringsmidler, kemikalier, giftstoffer, etc.. Arbejdsmiljøproblemer kan opstå som
følge af uhygiejnisk rester i emballagen, dvs. typisk fordærvelige fødevarer.
Kvalitetsproblemer kan opstå, fordi rester i emballagen, som vanskeligt lader sig vaske
ud, virker ødelæggende på plaststrukturen. Det gælder f.eks. olie-/fedtholdige
produkter og levnedsmidler, lak/maling etc. Også emballager, som er nedbrudt på grund af
brug kan give kvalitetsproblemer, f.eks. hvis de har indeholdt stærkt aggressive medier.
- Afsætning for det genvundne produkt
Formålet med denne vurdering er at belyse, om der er begrænsning i
afsætningsmuligheden af genvundet plast. (Christensen, 2000) skønner, at der ikke er
afsætningsproblemer for genvundet plast herhjemme, forudsat at prisen er attraktiv og
dokumentation af kvalitet er tilfredsstillende.
- Bemærkninger
Bemærkningerne vedrører især materialetype og Obs! af problemer.
Se her!
Bilag D:
Rengøring af husholdningsemballage, COD og spildevandsrensning
Rengøring af husholdningsemballage, COD og spildevandsrensning
Se her!
Energiforbrug ved emballagegenbrug
Energiforbrug til spildevandsrensning:
per kg COD
Ifølge (Jørgensen, 2000)(Lynettefællesskabet, 2000)
COD belastning |
30400000 kg/år |
|
El -forbrug |
28321000 kWh/år |
0,932 kWh/kg COD |
Fyringsolie* |
1832000 l/år |
0,051 kg/kg COD |
Biogas (intern produktion)* |
4367300 Nm3/år |
0,144 Nm3/kg COD |
Slam til forbrænding |
17705000 kg TS/år |
0,582 kg TS/kg COD |
Fjernvarmeproduktion |
26989000 kWh/år |
0,888 kWh/kg COD |
|
|
|
* støttefyring til slamforbrænding |
Det antages at energiforbruget på rensningsanlægget hovedsageligt går til beluftning
af tankene
* Produkt 9 sættes til 0 da det udvaskede produkt anvendes til dets funktionsformål.
Energiforbrug til vandopvarmning:
pr. Flaske
Produkt |
Indhold |
liter |
65 °C, kJ** |
40 °C, kJ** |
1 |
Remoulade |
4 |
1027 |
560,0 |
2 |
Remoulade |
4,5 |
1155 |
630,0 |
3 |
Remoulade |
4,5 |
1155 |
630,0 |
4 |
Mayonnaise |
5,5 |
1412 |
770,0 |
5 |
Mayonnaise |
5 |
1283 |
700,0 |
6 |
Mayonnaise |
4,5 |
1155 |
630,0 |
7 |
Shampoo |
4,5 |
1155 |
630,0 |
8 |
Bodylotion |
3 |
770 |
420,0 |
9 |
Rengøringsmiddel |
3 |
0 |
0,0 |
10 |
Is |
2 |
513 |
280,0 |
11 |
Cultura 150 ml |
2 |
513 |
280,0 |
12 |
Ketchup |
3 |
770 |
420,0 |
13 |
Mælk 2 liter |
0,5 |
0 |
0,0 |
14 |
Yoghurt 1 l |
4,5 |
1155 |
630,0 |
15 |
Honning |
1,5 |
385 |
210,0 |
16 |
Honning |
2 |
513 |
280,0 |
17 |
Sennep |
4 |
1027 |
560,0 |
18 |
Eddike |
0,5 |
0,0 |
0,0 |
Cp=4,2 (kJ/kg*°C), effektivitets factor 90% for fyr
** Produkt 9 sættes til 0 da det udvaskede produkt anvendes til dets funktionsformål.
Produkt 13 & 18 er 0 da vask sker i koldt vand.
Energiforbrug ved emballagegenbrug, fortsat
Energiforbrug pr. kg plast vandtemp 65 °C |
Fordeling af vandopvarmning på brændsel |
|
|
Produkt |
Indhold |
Vandforbrug* |
Vandopvarm-
ning** |
Olie, 60% |
Naturgas, 40% |
|
|
l / kg |
MJ / kg |
MJ / kg |
MJ / kg |
1 |
Remoulade |
129 |
33,1 |
19,8 |
13,2 |
2 |
Remoulade |
141 |
36,1 |
21,7 |
14,5 |
3 |
Remoulade |
147 |
37,7 |
22,6 |
15,1 |
4 |
Mayonnaise |
181 |
46,5 |
27,9 |
17,6 |
5 |
Mayonnaise |
163 |
41,9 |
25,1 |
16,7 |
6 |
Mayonnaise |
155 |
39,7 |
23,8 |
15,9 |
7 |
Shampoo |
136 |
35,0 |
21,0 |
14,0 |
8 |
Bodylotion |
78 |
20,0 |
12,0 |
8,0 |
9 |
Rengøringsmiddel |
0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
10 |
Is |
40 |
10,2 |
6,1 |
4,1 |
11 |
Cultura 150 ml |
213 |
54,6 |
32,8 |
21,8 |
12 |
Ketchup |
67 |
17,2 |
10,3 |
6,9 |
13 |
Mælk 2 liter |
11 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
14 |
Yoghurt 1 l |
115 |
29,5 |
17,7 |
11,8 |
15 |
Honning |
73 |
18,8 |
11,3 |
7,5 |
16 |
Honning |
93 |
24,0 |
14,4 |
9,6 |
17 |
Sennep |
129 |
33,1 |
19,9 |
13,2 |
18 |
Eddike |
13 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Energiforbrug pr. kg plast vandtemp 40 °C |
Fordeling af vandopvarmning på brændsel |
|
|
Produkt |
Indhold |
Vand-
forbrug * |
Vandop-
varmning** |
Olie, 60 % |
Naturgas, 40% |
|
|
l / kg |
MJ / kg |
MJ / kg |
MJ / kg |
1 |
Remoulade |
129 |
18,0 |
10,8 |
7,2 |
2 |
Remoulade |
141 |
19,7 |
11,8 |
7,9 |
3 |
Remoulade |
147 |
20,6 |
12,3 |
8,2 |
4 |
Mayonnaise |
181 |
25,4 |
15,2 |
10,2 |
5 |
Mayonnaise |
163 |
22,8 |
13,7 |
9,1 |
6 |
Mayonnaise |
155 |
21,6 |
13,0 |
8,7 |
7 |
Shampoo |
136 |
19,1 |
11,5 |
7,6 |
8 |
Bodylotion |
78 |
10,9 |
6,5 |
4,4 |
9 |
Rengøringsmiddel |
0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
10 |
Is |
40 |
5,6 |
3,3 |
2,2 |
11 |
Cultura 150 ml |
213 |
29,8 |
17,9 |
11,9 |
12 |
Ketchup |
67 |
9,4 |
5,6 |
3,7 |
13 |
Mælk 2 liter |
11 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
14 |
Yoghurt 1 l |
115 |
13,1 |
9,6 |
6,4 |
15 |
Honning |
73 |
10,2 |
6,1 |
4,1 |
16 |
Honning |
93 |
13,1 |
7,8 |
5,2 |
17 |
Sennep |
129 |
18,1 |
10,8 |
7,2 |
18 |
Eddike |
13 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
* Produkt 9 sættes til 0 da det udvaskede produkt anvendes til dets funktionsformål.
** Produkt 9 sættes til 0 da det udvaskede produkt anvendes til dets funktionsformål.
Produkt 13 & 18 er 0 da vask sker i koldt vand.
Energiproduktion ved forbrændning af resterende indhold i plastemballagen
Brændværdi
Olie |
40 |
kJ/g |
Overfladeaktive stoffer og detergenter |
30 |
kJ/g |
Kulhydrater |
18 |
kJ/g |
Eddikesyre |
15 |
kJ/g |
Vands fordampnings-
varme |
2,25 |
kJ/g |
Energi ved forbrænding:
Se her!
Energiforbrug ved emballagegenbrug
Energiforbrug pr. kg plast vandtemp 40 (°C)
Se her!
Energiproduktion ved forbrænding af resterende indhold i
plastemballagen
Brændværdi
Olie |
40 |
kJ/g |
Overfladeaktive stoffer og detergenter |
30 |
kJ/g |
Kulhydrater |
18 |
kJ/g |
Eddikesyre |
15 |
kJ/g |
Vands fordamningsvarme |
2,25 |
kJ/g |
Energi ved forbrænding:
Se her!
Der kan praktisk vælges 4 grupper svarende til COD grupperne:
Produkt |
COD grupperne |
Energigevinst ved
forbrænding |
|
|
MJ /kg |
MJ /kg valgt |
1-6; 17 |
H |
> 20 |
25 |
8; 14 |
M |
5 - 20 |
10 |
7;10-12;15;16 |
L |
1 - 5 |
3 |
9;13;18 |
O |
< 1 |
0 |
Bilag E: Resultater af
miljøvurderingerne
Resultater af miljøvurderingerne
|
|