Renere teknologiprojekter 1996

Fordele og ulemper ved anvendelse af regnvand i husholdninger

Arbejdsrapport nr. 18, 1996
Miljøstyrelsen

Udnyttelse af regnvandet kan umiddelbart synes at være en løsning, som må gavne miljøet; der indvindes mindre grundvand, og der udledes mindre regnvand i afløbssystemet. Dette projekt peger imidlertid på, at der er forhold, som gør, at man ikke generelt kan anbefale anvendelse af regnvand i stor stil til husholdninger.

Formålet med projektet er at beskrive fordele og ulemper ved anvendelse af regnvand i husholdninger til toiletskyl og tøjvask. Herved forstås, at der lokalt opsamles regnvand i en beholder, hvorfra vandet kan anvendes i husholdningerne. I projektet vurderes den miljømæssige betydning af brugen af regnvand i forhold til vandforsyningssituationen og i forhold til forurening fra afløbssystemer og renseanlæg. Desuden gennemgås de sundhedsmæssige, tekniske og økonomiske aspekter, der er forbundet med at anvende regnvand i husholdninger.

På længere sigt kan projektet blive en del af grundlaget for opstilling af retningslinjer og regler for anvendelse af regnvand i husholdninger.

Indvinding af grundvand er en indgriben i det hydrologiske kredsløb, som påvirker grundvandsspejl og den naturlige afstrømning af grundvand.

Anvendelse af regnvand foregår ved at opsamle det regnvand, som ellers ville løbe til afløbssystemet. Herved reduceres grundvandsindvindingen tilsvarende. En udbredt anvendelse af regnvand vil således betyde mindre afledning af regnvand gennem afløbssystemerne og mindre indvinding af grundvand. Spildevandsmængden til afløbssystemerne vil være uændret.

Anvendelse af regnvand skal ses i forhold til andre alternativer som f.eks. lokal nedsivning af regnvand og vandbesparende foranstaltninger. Disse tiltag vil have en lignende effekt på afledningen af regnvand i afløbssystemerne og indvindingen af grundvand.

For de områder, hvor der er behov for at afhjælpe mangel på drikkevand, er det muligt at anvende regnvand. Men i mange tilfælde kan dette problem løses billigere på andre måder. I tilfælde af en øget forurening af grundvandet kan disse forhold dog ændre sig.

Endvidere gælder det, at hvis vi også for regnvandsinstallationer vil opretholde den standard og det sundheds- og hygiejneniveau, som vi har i den øvrige vandinstallation, så vil det i dag være vanskeligt at lave en regnvandsinstallation, som er økonomisk rentabel.

Det vurderes i projektet, at en kombination af de forskellige muligheder vil være naturlig, så den miljømæssige effekt bliver størst mulig. Dette kan f.eks. gøres ved at opsamle og anvende regnvand fra tagarealer og indbygge overløb fra regnvandsbeholdere til faskiner, hvor det overskydende regnvand kan nedsives.

Den miljømæssige betydning af at anvende regnvand i forhold til grundvandsreserverne er vurderet ud fra en bearbejdning af eksisterende materiale, mens den miljømæssige betydning i forhold til afløbssystemerne er vurderet ved konsekvensberegninger med edb-programmet MOUSE-SAMBA.

Også sundhedsmæssige og tekniske forhold er vurderet. Her er indsamlet viden om risiko for sygdomme i forbindelse med opsamlet regnvand – ved hudkontakt og indånding – idet det er forudsat, at det opsamlede regnvand kun anvendes til toiletskyl og eventuelt til tøjvask. Regnvand opsamlet fra tage kan bl.a. indeholde mikroorganismer fra dyr, ligesom det kan indeholde forskellige kemiske stoffer fra atmosfæren. Desuden kan der forekomme stoffer fra tagfladernes materialer. Endelig er der en potentiel risiko for, at en sammenblanding af regnvand og drikkevand kan forurene drikkevandsforsyningen. Der kendes dog ingen praktiske eksempler på sygdomssmitte fra regnvandsanlæg

Desuden er opstillet en række tekniske forhold, som skal tages i betragtning, såsom valg af komponenter, beholderstørrelse, hydroforanlæg, tilslutning af drikkevandsforsyning og mærkning af rør. Det er væsentligt, at der opstilles regler og retningslinjer, så det er både sundhedsmæssigt og teknisk forsvarligt at anvende regnvand.

Endelig er der økonomisk set forskellige synsvinkler på problematikken. Samfundsøkonomisk kan det i dag ikke betale sig at etablere anlæg til anvendelse af regnvand i husholdninger. Det er billigere at hente grundvand fra andre steder i landet til de hårdt belastede områder eller at gennemføre simple vandbesparende foranstaltninger. Heller ikke privatøkonomisk er der en fortjeneste. Tilbagebetalingstiden kan med de nuværende vandafgifter i bedste fald være 20 år. Hvis der dispenseres for vandafledningsafgiften i en periode, vil tilbagebetalingstiden dog kunne komme længere ned. Dette vil også være tilfældet, hvis prisen på vand stiger yderligere. Disse forhold er i projektet belyst ved gennemregning af en række eksempler og sammenligning med andre miljømæssige tiltag.

Forfatter/udførende institution

Carsten Rosted Petersen og Victoria Plum, Krüger A/S, Dorthe Bechmann, Statens Byggeforsknings-institut.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-566-8