| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Renere teknologiprojekter 1996
Arbejdsrapport nr. 18, 1996
Miljøstyrelsen
Udnyttelse af regnvandet kan umiddelbart synes at være en løsning, som må gavne
miljøet; der indvindes mindre grundvand, og der udledes mindre regnvand i
afløbssystemet. Dette projekt peger imidlertid på, at der er forhold, som gør, at man
ikke generelt kan anbefale anvendelse af regnvand i stor stil til husholdninger.
Formålet med projektet er at beskrive fordele og ulemper ved anvendelse af regnvand i
husholdninger til toiletskyl og tøjvask. Herved forstås, at der lokalt opsamles regnvand
i en beholder, hvorfra vandet kan anvendes i husholdningerne. I projektet vurderes den
miljømæssige betydning af brugen af regnvand i forhold til vandforsyningssituationen og i forhold til
forurening fra afløbssystemer og renseanlæg. Desuden gennemgås de sundhedsmæssige,
tekniske og økonomiske aspekter, der er forbundet med at anvende regnvand i
husholdninger.
På længere sigt kan projektet blive en del af grundlaget for opstilling af
retningslinjer og regler for anvendelse af regnvand i husholdninger.
Indvinding af grundvand er en indgriben i det hydrologiske kredsløb, som påvirker
grundvandsspejl og den naturlige afstrømning af grundvand.
Anvendelse af regnvand foregår ved at opsamle det regnvand, som ellers ville løbe til
afløbssystemet. Herved reduceres grundvandsindvindingen tilsvarende. En udbredt
anvendelse af regnvand vil således betyde mindre afledning af regnvand gennem
afløbssystemerne og mindre indvinding af grundvand. Spildevandsmængden til
afløbssystemerne vil være uændret.
Anvendelse af regnvand skal ses i forhold til andre alternativer som f.eks. lokal
nedsivning af regnvand og vandbesparende foranstaltninger. Disse tiltag vil have en
lignende effekt på afledningen af regnvand i afløbssystemerne og indvindingen af
grundvand.
For de områder, hvor der er behov for at afhjælpe mangel på drikkevand, er det
muligt at anvende regnvand. Men i mange tilfælde kan dette problem løses billigere på
andre måder. I tilfælde af en øget forurening af grundvandet kan disse forhold dog
ændre sig.
Endvidere gælder det, at hvis vi også for regnvandsinstallationer vil opretholde den
standard og det sundheds- og hygiejneniveau, som vi har i den øvrige vandinstallation,
så vil det i dag være vanskeligt at lave en regnvandsinstallation, som er økonomisk
rentabel.
Det vurderes i projektet, at en kombination af de forskellige muligheder vil være
naturlig, så den miljømæssige effekt bliver størst mulig. Dette kan f.eks. gøres ved
at opsamle og anvende regnvand fra tagarealer og indbygge overløb fra regnvandsbeholdere
til faskiner, hvor det overskydende regnvand kan nedsives.
Den miljømæssige betydning af at anvende regnvand i forhold til grundvandsreserverne
er vurderet ud fra en bearbejdning af eksisterende materiale, mens den miljømæssige
betydning i forhold til afløbssystemerne er vurderet ved konsekvensberegninger med
edb-programmet MOUSE-SAMBA.
Også sundhedsmæssige og tekniske forhold er vurderet. Her er indsamlet viden om
risiko for sygdomme i forbindelse med opsamlet regnvand ved hudkontakt og
indånding idet det er forudsat, at det opsamlede regnvand kun anvendes til
toiletskyl og eventuelt til tøjvask. Regnvand opsamlet fra tage kan bl.a. indeholde
mikroorganismer fra dyr, ligesom det kan indeholde forskellige kemiske stoffer fra
atmosfæren. Desuden kan der forekomme stoffer fra tagfladernes materialer. Endelig er der
en potentiel risiko for, at en sammenblanding af regnvand og drikkevand kan forurene
drikkevandsforsyningen. Der kendes dog ingen praktiske eksempler på sygdomssmitte fra
regnvandsanlæg
Desuden er opstillet en række tekniske forhold, som skal tages i betragtning, såsom
valg af komponenter, beholderstørrelse, hydroforanlæg,
tilslutning af drikkevandsforsyning og mærkning af rør. Det er væsentligt, at der
opstilles regler og retningslinjer, så det er både sundhedsmæssigt og teknisk
forsvarligt at anvende regnvand.
Endelig er der økonomisk set forskellige synsvinkler på problematikken.
Samfundsøkonomisk kan det i dag ikke betale sig at etablere anlæg til anvendelse af
regnvand i husholdninger. Det er billigere at hente grundvand fra andre steder i landet
til de hårdt belastede områder eller at gennemføre simple vandbesparende
foranstaltninger. Heller ikke privatøkonomisk er der en fortjeneste.
Tilbagebetalingstiden kan med de nuværende vandafgifter i bedste fald være 20 år. Hvis
der dispenseres for vandafledningsafgiften i en periode, vil tilbagebetalingstiden dog
kunne komme længere ned. Dette vil også være tilfældet, hvis prisen på vand stiger
yderligere. Disse forhold er i projektet belyst ved gennemregning af en række eksempler
og sammenligning med andre miljømæssige tiltag.
Forfatter/udførende institution
Carsten Rosted Petersen og Victoria Plum, Krüger A/S, Dorthe Bechmann, Statens
Byggeforsknings-institut.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre
forurenende teknologi.
ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-566-8
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|