Renere teknologiprojekter 1996

Omlægning til økologisk fødevareforbrug i det offentlige

Arbejdsrapport nr. 60, 1996
Miljøstyrelsen

Statens indkøbspolitik skal også omfatte økologiske fødevarer. I denne rapport undersøges mulighederne for at udvikle et økologisk, selvforsynende og bæredygtigt fødevaresystem, hvor omlægningen til økologisk fødevareforbrug i offentligt regi sker i tæt lokalt samspil mellem brugere, institutioner, forvaltninger og producenter.

I en strategi for at omlægge og udvikle det offentliges anvendelse og indkøb til økologiske levnedsmidler er der behov for at tage hensyn til det økologiske jordbrugs sårbare produktionsstruktur, og at de økologiske fødevarer kan formidle en fremtidsrettet bæredygtig adfærd.

Ideen med omlægningen er 1) at få etableret et økologisk, selvforsynende og bæredygtigt fødevaresystem for at gøre økologisk forbrug af fødevarer i det offentlige mulig, og 2) at den offentlige efterspørgsel skal medvirke til at fremme en miljørigtig opførsel. Det forudsætter, at den økologiske produktion, forarbejdningen, forædlingen og distributionen i videst mulig omfang er lokalt baseret, at borgere får et direkte medansvar og medindflydelse på udviklingen, samt at kredsløbsprincippet bliver ført helt igennem.

På denne baggrund blev der i 1995 gennemført et forprojekt med det formål a) at udarbejde en foreløbig skitse til en generel model for omlægning til økologisk fødevareforbrug i det offentlige, b) at udarbejde en statusbeskrivelse og en handlingsplan for videreførelsen af igangværende omlægning i hhv. Fredericia og Albertslund klmmuner, og endelig c) at udarbejde planer for et 2-3 årigt hovedprojekt.

Skitsen til den generelle model for omlægning til økologisk fødevareforbrug i det offentlige består af seks dele:
En produktionsdel, der kan møde institutionernes behov.
En forarbejdnings- og forædlingsdel, der kan møde institutionernes specielle behov for forarbejdede råvarer.
En distributions- og indkøbsdel, der kan sikre koblingen mellem forbrug og produktion.
En køkkendel, der handler om institutionerne og deres køkkenfunktioner.
En affaldshåndteringsdel, således at kredsløbet fra jord til bord til jord kan sluttes, og endelig.
Et bindeled, der kan sikre, at systemet fungerer og udvikler sig, hvilket vil sige støtte til løbende planlægning og organisering, koordinering og styring, information til borgere og brugere, uddannelse af deltagere samt rådgivning af deltagere.

Sammen med kommunerne er der udført en detaljeret beskrivelse af kommunernes igangværende aktiviteter, ressourcer og behov, og på denne baggrund er der udarbejdet en handlingsplan for hver af de to kommuner.

De foreslåede aktiviteter i hovedprojektet bygger på disse to handlingsplaner. Ifølge planen var hovedprojektets formål
At forbedre offentlige instansers muligheder for at fremme en omlægning til økologisk fødevareforbrug.
At styrke omlægningsprocessen i de berørte kommuner, således at de kan fungere som demonstrationskommuner.
At uddrage erfaringerne i en generel form, så de bliver anvendelige for andre offentlige myndigheder.

Et udkast til projektbeskrivelse blev drøftet ved forprojektets afslutning i september 1995. I den foreliggende form var vurderingen, at hovedprojektet var ambitiøst, og det ville blive vanskeligt at finansiere. En række forslag til ændringer af projektet blev afvist af projektgruppen, og styregruppen var herefter enig om at stoppe projektet frem for at påbegynde en helt ny planlægnings- og ansøgningsprocedure. Det anbefales, at resultaterne kan indgå i en indkøbshåndbog for områdetons

Forfatter/udførende institution

Per Kølster, Anders Dahl, Jørgen Sandby og Camilla Plum, Kongelige Veterinær og Landbohøjskole. Center for økologi og miljø.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-671-0