| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1996

Spredning af spildevandsslam

Anvendelsen af kommunalt spildevandsslam på landbrugsarealer har de seneste år været genstand for megen debat. Diskussionen har dels drejet sig om slammets indhold af stoffer, der er uønskede i landbrugsproduktionen, dels om slammets spredbarhed. Desuden har man diskuteret om, slammet vil kunne ligestilles med andre gødningsstoffer, som traditionelt anvendes i landbruget.

Under projektet blev der foretaget undersøgelser af fordelingen både på langs og på tværs af kørselsretningen for 4 repræsentative slamtyper samt for 10 spredere af forskelligt fabrikat og konstruktionsprincip.

Slamtyperne blev valgt efter tørstofindhold og afvandingsmetode. Tørstofindholdet varierede fra 16 til 30%. Afvandingsmetoderne var centrifugering og presning med sibåndspresse eller kammerfilterpresse.

Fordelingen på langs af kørselsretningen blev bestemt stationært, idet den aftagende vægt af spreder og slam blev registreret hvert 10. sekund med henblik på at klarlægge det generelle tømningsforløb. Fordeling på tværs af kørselsretningen bestemmes ved udspredning af slammet over 0,50 ´ 0,50 m store felter i en totalbredde på i alt 28 m. Spredningsfeltet blev overkørt 8 gange, således at det målte spredebillede svarede til et gennemsnitsspredebillede for hele læssetons Ved begge undersøgelser var den ønskede dosering 20 t/ha ved 12 m arbejdsbrede og en kørehastighed på 5 km/h.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at fordelingen på langs af kørselsretningen generelt er dårligere for både staldgødnings- og slamspredere. Fordelingen er imidlertid stærkt afhængig af den slamkvalitet, der arbejdes med. For alle kombinationer af spredere og slamtyper med tørstofindhold under 20% viser undersøgelserne en generel tendens til, at doseringen fra sprederne er aftagende under tømningsforløbet, idet doseringen i begyndelsen af tømningsforløbet er 100-200% af gennemsnittet, mens den mod slutningen af tømningsforløbet kun er 50%. For slamtyper med tørstofindhold over 20 % er forskellene mindre, men her kan doseringerne i stedet være påvirket af tilstopninger (brodannelser), så tømningsforløbet bliver meget uensartet.

Fordelingen på tværs af kørselsretningen er efter modificering af udstyret generelt tilfredsstillende, og det er muligt at opnå en acceptabel arbejdsbredde. I begyndelsen af undersøgelserne viste arbejdet med tyndtflydende slamtyper, at slammet kunne trænge ud af maskinerne gennem utætheder og uden om spredeorganerne, hvorved fordelingsbilledet blev påvirket i uheldig retning.

Undersøgelserne har vist, at fordelingsjævnheden af spildevandsslam primært påvirkes af slamkvaliteten, og at der generelt er behov for opkoncentrering af slammet, så der opnås et tørstofindhold på mindst 25% og en homogen struktur, som muliggør en jævn dosering. Alternativt kan slammet fortyndes med vand og håndteres med udstyr, der benyttes ved udbringning af gylle.

Forfatter/udførende institution

Projektet er gennemført ved Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Bygholm (FCB).

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-688-5