Renere teknologiprojekter 1997
Miljøregnskabet
Miljøprojekt nr. 370, 1997
Miljøstyrelsen
Rappot om en model for opgørelse og rapportering af virksomhedernes miljøpræstationer. Formålet med miljøregnskabet er at give virksomhedens finansielle interessenter og offentligheden i al almindelighed et indblik i virksomhedens miljøforhold. Miljøregnskabet skal informere om virksomhedens evne til at imødekomme miljømæssige forpligtelser om, hvorledes virksomheden forvalter offentlige krav, og med hvilken intensitet virksomheden afsætter ressourcer til at forebygge miljøskader i form af investeringer i renere teknologi, ændringer i produktionsprocesser, produktudvikling, medarbejderuddannelse mv.
Nødvendigheden af et sådant projekt skyldes, at begrebet miljøregnskab ofte bruges om en redegørelse for en proces, et produkt, en virksomheds eller en anden definerbar enheds påvirkning af det eksterne og interne miljø. Der er derfor opstået et behov for at udvikle retningslinier for, hvordan miljøoplysninger kan offentliggøres i en kvalificeret og struktureret form på virksomhedsniveau.
Målgruppen for projektet er defineret som interessenter, der har økonomisk interesse i virksomheden. Dvs. leverandører, investorer, penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber mv. Andre interessenter er kunder, omkringboende, medarbejdere og miljømyndigheder.
Der er således en fællesnævner for målgrupperne til henholdsvis det finansielle årsregnskab og til miljøregnskabet. Denne er, at begge typer målgrupper har interesse i information om, hvorledes virksomheden forvalter dens værdier og ressourcer i et økonomisk perspektiv.
Den miljømæssige forvaltning omfatter stillingtagen til:
 | Ressourceforbrugsbegrænsninger |
| Genbrugsmuligheder |
| Emissionsreduktioner |
| Produkt- og produktionsudviklingsmuligheder |
| Natur- og miljøforpligtelser |
| Sundheds- og sikkerhedsforbedringer |
Den miljømæssige forvaltning har en afledet effekt på den økonomiske forvaltning set over virksomhedens livscyklus.
På baggrund heraf er målgruppen i denne rapport omtalt under fællesbegrebet finansielle interessenter.
Målsætningen er, at de finansielle interessenter har to informationskilder:
| Et finansielt årsregnskab, der beskriver virksomhedens økonomiske stilling. |
| Et miljøregnskab der beskriver virksomhedens miljømæssige stilling. |
Ved en ekstern vurdering af en virksomheds overordnede risikobillede skal begge informationskilder anvendes.
Miljøregnskabsprojektet har omfattet 6 faser:
| Fase 1 er en indledende undersøgelse af særlige karakteristika for miljøregnskaber, afklaring af hvilke miljøinformationer der generelt bør afgives til virksomhedens interessegrupper, og hvilke miljøoplysninger der specielt bør afgives til økonomiske interessegrupper. |
| Fase 2 er en udvikling af en skitse til rammerne for et miljøregnskab. |
| Fase 3 er en tilpasning af de deltagende virksomheders interne registreringssystemer til behovene i forbindelse med det eksterne miljøregnskab. |
| Fase 4 er en tilpasning af den endelige miljøregnskabsmodel på baggrund af erfaringerne fra fase 3. |
| Fase 5 er en afprøvning af modellens reviderbarhed og international høring. |
| Fase 6 indeholder en rapportering. |
En af de indvendinger, der ofte fremsættes mod miljøregnskaber, er, at omkostningerne ved at indsamle informationerne ikke står i forhold til de potentielle fordele. Presset for at få miljøinformationer og det forhold, at de i stadig stigende grad indgår som en del af national og international lovgivning, tyder dog på, at miljøregnskaber er kommet for at blive. Det erkendes, at startomkostningerne ved indsamling af miljøinformationer kan være høje. Der må derfor lægges vægt på at integrere datafangsten i de eksisterende registreringssystemer og udnytte de informationer, der skal indsamles til lokale, regionale og nationale myndigheder. På den måde vil det være muligt at begrænse omkostningerne ved indsamling af miljøinformationer.
Forfatter/udførende institution
Helle Bank Jørgensen, Birgitte Mogensen og Páll M. Rikhardsson, Price Waterhouse / Seier-Petersen, Morten Als Pedersen, Instituttet for Produktudvikling.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.
ISSN nr. 0105-3094
ISBN nr. 87-7810-864-0