Renere teknologiprojekter 1997 Miljørigtig projektering ved renovering af boligbyggeriArbejdsrapport nr. 36, 1997
|
![]() | Nedrivning og opførelse af traditionelt byggeri med flere boliger. |
![]() | Nybyggeri som Lundegården I dvs. nedrivning og genopførelse. |
![]() | Renovering og kvalitetsforbedringer til "dagens standarder". |
Miljømæssigt ville det være mest fordelagtigt at rive byggeriet ned og genopføre boligerne. Hermed ville man spare på energien til opvarmning. Der var ingen afgørende forskelle ved de øvrige parametre.
Da hovedparten af de nuværende beboere var glade for bebyggelsen, forsøgte de at gennemtrumfe en renovering.
Da det stod klart, at renoveringen ville blive en meget dyr affære, overvejede man at gennemføre renoveringen over to til fire omgange. Man kunne i første omgang renovere de bygningsdele, der var ramt af svampeangreb, og senere genoprette den aldersbetingede nedslidning af byggeriet.
Det viste sig, at man ville få større miljøpåvirkninger ved en opdeling, end hvis man gennemførte renoveringen på en gang. Man bestemte sig derfor for en samlet renovering, som skulle omfatte alt nødvendigt arbejde.
Herpå skulle valget af byggematerialer foretages. Der blev for hvert materiale udarbejdet tre-fire alternativer, som fik point for "miljøkvalitet".
Den byggetekniske rapport indeholdt en vurdering af kvaliteten (funktion, form, teknologi og miljø) og prisen for hvert enkelt løsningsforslag. Nogle løsninger blev fremhævet, og andre kunne ikke anbefales, men det endelige valg måtte afhænge af de efterfølgende politiske beslutninger.
Man skulle nu tage beslutning om, hvor omgribende renoveringerne skulle være. Man valgte at tage udgangspunkt i de sundhedsmæssige aspekter. Desuden ønskede man at vælge en løsning, der ville gøre Lundegården attraktiv i de følgende 50 år.
Disse faktorer gjorde, at man valgte en helhedsmodel, hvilket medførte omkostningsfulde og gennemgribende nedrivninger.
Valget af en så omfattende renovering bevirkede, at projektet skiftede status fra renovering til nybyggeri.
Da der samtidig var tale om en meget stor sag med mange bygninger, valgte man at gennemføre et pilotprojekt på en enkelt bolig. Projektet skulle afdække mulighederne for en industrialiseret renovering. Samtidig skulle det være et demonstrationsprojekt.
Den industrielle produktion var på næsten alle prioriterede områder bedre end opførelse på stedet. Det skyldtes primært, at miljøpåvirkningerne og kvaliteten lettere kunne styres, og at arbejdet kunne gennemføres rationelt og hurtigt.
Afrensningsmetoderne kunne først vurderes i forbindelse med renoveringen af prøvehuset og indgår derfor ikke i denne rapport.
Forfatter/udførende institution
Birch & Krogboe, Blad & Thygesen A/S, KAB Bygge- & Boligadministration S.m.b.a.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.
ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-791-1