| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Renere teknologiprojekter 1997
Arbejdsrapport nr. 48, 1997
Miljøstyrelsen
Rapporten beskriver resultaterne fra et forprojekt med titlen "Byggematerialers levetid". Forprojektets formål var at
planlægge og afprøve registreringsmetoder, så der på et senere tidspunkt kan
gennemføres en mere omfattende registrering af forskellige byggematerialers og byggedeles
levetid.
Rapporten er opdelt i ni afsnit:
Afsnit 1 indeholder beskrivelse af tre forskellige registreringsmetoder samt
redegørelse for valg af metode til anvendelse i projektet.
Afsnit 2 beskriver fire forskellige levetidsbegreber og afgrænser projektet i forhold
til disse begreber.
Afsnit 3 redegør for materialeforbrug, bygningstyper samt de forskellige
miljøbelastninger på bygningsdelene for prioritering af valg af bygningsdel og
materiale.
Afsnit 4 redegør for opbygning af system, valg af bygningsdel og
registreringskriterier.
Afsnit 5 redegør for de forskellige områder, hvor det kan tænkes, at resultaterne
kan bringes til anvendelse.
Afsnit 6 beskriver afprøvning af systemet på en konkret bygningsdel.
Afsnit 7 demonstrerer behandling og fortolkning af resultater fra afprøvning.
Afsnit 8 beskriver en yderligere afprøvning på to andre bygningsdele.
Afsnit 9 diskuterer registreringsmetoden og resultatet af databehandlingen.
Herudover indeholder rapporten en litteraturliste samt en række bilag, som har dannet
grundlag for gennemførelsen af registreringen på den konkrete registreringsopgave.
Der er en række forudsætninger, som skal opfyldes, for vurdering af resultaterne:
 | Repræsentativt valg af bygningsdele til registrering. |
 | De symptomer, som lægges til grund for bedømmelsen af levetiden, skal beskrives
entydigt i objektive termer. |
 | Antallet af registrerede enheder skal være tilstrækkeligt stort til, at der kan
foretages statistiske beregninger inden for en acceptabel usikkerhed. |
 | Ved vurdering af resultaterne skal der tages hensyn til, at der kan være stor spredning
inden for de enkelte kategorier. |
 | Registreringsmetoden bør forklares ved undervisning, og/eller registranterne bør have
direkte interesse i resultatet af registreringen. |
De usikkerheder, som afprøvningsprojektet har konstateret, er i forbindelse med:
 | Et materiale, som kun har været på markedet i relativt kort tid, hvor det derfor ikke
har været muligt at forudsige den langsigtede udvikling for materialet. |
 | Materialer, som kun er brugt i ringe omfang og derfor har været påvirket af de små
tals lov (enkelte resultater). |
 | Materialer, som har undergået en produktionsudvikling midtvejs og derved fået en
markant ændring i udviklingsforløbet. |
 | Materialer, som erfaringerne viser, har en kort levetid, men som i stort omfang er
blevet udskiftet med andre materialer. De resterende enheder har derfor været underlagt
specielle positive forhold. |
 | Et antal velbevarede enheder af høj alder kan påvirke de statistiske beregninger af
levetidsforløbet. |
De generelle konklusioner, som kan uddrages fra prøveregistreringen, er:
 | De forskellige materialers karakteristika træder hurtigt frem. |
 | Den generelle viden om materialers levetid bør korrigeres med hensyn til anvendelse og
den påvirkning, de bliver udsat for. |
Forfatter/udførende institution
DTI Byggeri, Skafor.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre
forurenende teknologi.
ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-814-4
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |