| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Renere teknologiprojekter 1997
Arbejdsrapport nr. 51, 1997
Miljøstyrelsen
Rapporten tager udgangspunkt i et internationalt "Total Cost Assessment" (TCA)
projekt, der belyser mulighederne for at indarbejde miljøaspekter i forbindelse med
udarbejdelsen af finansielle investeringsanalyser. Med inspiration herfra er der
udarbejdet et dansk TCA-projekt, der kan forbedre og forenkle dette arbejde yderligere.
Heri skitseres en mulig metode, som eksemplificeres med to testcases.
Det danske TCA-projekt skal ses i sammenhæng med en stigende trend, hvor man
inkluderer økonomiske tiltag i miljøpolitiske spørgsmål. Det er ment som et værktøj
til virksomhederne for at gøre det muligt at medtage miljømæssige fordele og
omkostninger i deres finansielle analyser med henblik på at kunne træffe beslutninger
på et miljømæssigt forbedret grundlag.
I USA har inddragelsen af beregninger af denne type været til gavn ikke blot for
virksomhederne, men også for miljøet. I udarbejdelsen af rapporten har det ikke været
et mål at bevise denne sammenhæng, men der har på den anden side heller ikke været
noget, som har modbevist den.
Ved udarbejdelsen af det danske TCA-koncept har man lagt vægt på at nå frem til et
koncept, som:
 | Hjælper virksomhederne med at kvalificere beslutninger om investeringer. |
 | Er enkelt og kan anvendes af medarbejdere uden særligt kendskab til virksomhedsøkonomi
eller IT. |
 | Er blevet tilpasset små og mellemstore virksomheders behov i forbindelse med
overvejelser om investeringer. |
 | Giver virksomheder uden systematiske analyserutiner adgang til analyse- og
ledelsesredskaber, som kan bruges til at beregne de økonomiske konsekvenser i forbindelse
med forestående investeringer. Virksomheder, som allerede har sådanne rutiner, kan
benytte det som et supplerende redskab til at opnå et endnu bedre beslutningsgrundlag. |
 | Så vidt muligt er baseret på allerede eksisterende informationer fra virksomhedens
økonomisystemer og regnskaber |
 | Kan anvendes af virksomheder uden brug af yderligere beregninger end dem, der normalt
anvendes i forbindelse med investeringsanalyser. |
 | Giver adgang til stipulere specielle betingelser i et regneark, der viser den forventede
penetrationskurve og livscyklus for det pågældende produkt |
Afprøvningen viser, at det danske TCA-koncept er meget brugbart, idet det strukturerer
investeringsanalyser og gør det lettere at medtage miljømæssige aspekter i analyserne.
Desuden hjælper regnearket med at gøre det lettere at simulere forskellige scenarier.
I slutningen af rapporten stilles følgende spørgsmål:
 | Hvornår er det relevant at anvende det danske TCA-koncept i beslutningsprocessen? |
 | Hvem bruger TCA? |
 | Gavner brugen af TCA miljøet? |
 | Hvordan kan man styrke brugen af TCA? |
Der gives ingen endelige svar på disse spørgsmål, men der foreslås forskellige
tiltag, som kan bidrage til besvarelsen.
Forfatter/udførende institution
Heidi K. Stranddorf og Johnny Iversen, dk-TEKNIK, Bo Danielsen og Mikkel Vinther,
Andersen Management International A/S, Birgit Munck-Kampmann og Jens Peter Mortensen,
Water Quality Institute.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre
forurenende teknologi.
ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-827-6
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |