Renere teknologiprojekter 1997 Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 3Arbejdsrapport nr. 92, 1997
|
![]() | På grund af usikkerheden omkring de tekniske og økonomiske muligheder for at nyttiggøre røggasrensningsprodukterne anbefales, at der som første prioritet etableres behandlings- og deponeringsmetoder, som muliggør en miljømæssigt sikker og bæredygtig deponering. |
Dette skal dog ikke være nogen hindring for sideløbende forsøg med forskellige former for nyttiggørelse, idet nyttiggørelse naturligvis altid vil være at foretrække frem for deponering.
For de tørre/semitørre produkter og flyveaske anbefales, at det første trin i en behandling er at fjerne størstedelen af de umiddelbart opløselige salte, f.eks. gennem en vandig ekstraktion. Fjernelsen af saltene vil i sig selv reducere forureningspotentialet, og i mange tilfælde have en gunstig indflydelse på en efterfølgende stabilisering med henblik på at reducere den potentielle udvaskning af sporeelementer/tungmetaller. Dette gælder naturligvis ikke for behandlingsmetoder, som er tiltænkt materiale, der har et højt saltindhold. Det vil i mange tilfælde kunne anbefales, at restprodukt fra den våde proces iblandet flyveaske behandles på tilsvarende vis.
Gennem en rensning af vandfasen for sporeelementer bør det sikres, at det saltholdige, rensede spildevand fra ekstraktionen af et restprodukt efterfølgende kan udledes til en marin modtager, eller som anden prioritet til et spildevandsrenseanlæg.
Der bør tilvejebringes metoder til kemisk stabilisering af den udvaskede remanens, som sikrer, at denne sammen med slammet fra rensningen af spildevandet kan deponeres kystnært efter en strategi baseret på kontrolleret udsivning. Hvis remanensen søges oparbejdet med henblik på nyttiggørelse, må det også sikres, at alle sekundære restprodukter kan nyttiggøres eller deponeres som netop beskrevet. På baggrund af gode udenlandske og danske undersøgelsesresultater bør man overveje at lade stabilisering med fosfat indgå i behandlingen af remanensen.
Såfremt det ikke er muligt at opnå så god en remanenskvalitet, at kontrolleret udsivning kan anvendes, anbefales det at anvende en deponeringsstrategi, der svarer til opsamling og behandling af perkolat. Det skal så gennem udvaskningen tilstræbes, at der går kort tid, inden det deponerede materiale opnår en kvalitet, som tillader en overgang til kontrolleret udsivning.
Med henblik på i fremtiden at undgå at fjerne allerede deponerede tørre/semitørre eller våde røggasrensningsprodukter fra kontrollerede lossepladser med perlokatopsamling bør der hurtigst muligt tilvejebringes erfaringer med forceret in-situ udvaskning. Det anbefales, at sådanne erfaringer også udnyttes ved projektering af nye restproduktdeponier.
De miljø- og deponeringsmæssige egenskaber af slammet fra vådprocessen (uden iblandet flyveaske) bør undersøges, da datagrundlaget på området er mangelfuldt. Mulighederne for gennem behandling at gøre slammet mere deponeringsegnet eller egnet til nyttiggørelse bør også undersøges.
Det anbefales, at der fastlægges en protokol for testning og vurdering af den miljømæssige kvalitet af behandlede og ubehandlede restprodukter. Man kunne i første trin i testen gennemføre en pH-statisk udvaskning ved L/S = 100 l/kg og pH = 4,5,6,7 og 8. Siden kunne man gennemføre et udvaskningsforsøg under mere realistiske forhold, som simulerer betingelserne i et langtidsscenarie (f.eks. et kolonne- og/eller batchforsøg).
Forfatter/udførende institution
John Flyvbjerg og Ole Hjelmar, VKI institut for vandmiljø.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.
ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-912-4