Renere teknologiprojekter 1997 Erstatning af kraftige drivhusgasserArbejdsrapport nr. 102, 1997
|
![]() | HFCs, PFCs og SF6 anvendelse og respektive forbrugstal (fra Miløstyrelsens kortlægning. |
![]() | Emission af HFC, PFC og SF6 til omgivelserne/akkumulering i produktet. |
![]() | Muligheden for alternativ teknologi og hvor langt man er kommet med denne udvikling. Eventuel implementering i Danmark eller udlandet. |
![]() | Estimerede omkostninger ved indførelse af alternativ teknologi og andre barrierer for indførelse af alternativ teknologi (tilgængelighed af maskiner, energiforbrug, sikkerhedsregler, standarder, osv.). |
![]() | Behov for en eventuel Renere Teknologi-indsats og beskrivelse af denne. |
Informationerne indhentes ved at kontakte relevante industrivirksomheder og brancheorganisationer i Danmark og udlandet. Informationer søges ligeledes indhentet fra grønne organisationer. Endvidere indhentes informationer i forbindelse med faglige konferencer, bl.a. inden for køleteknik og PU-skum
Denne statusrapport er skrevet i 1997, og der skal skrives en endelig rapport i 1998, hvor der gives en samlet vurdering af tekniske muligheder for substitution af kraftige drivhusgasser samt en gennemgang af de enkelte forbrugsanvendelser. I rapporterne gives ligeledes forslag til Renere Teknologi-indsatsområder.
I Danmark forbrugte industrien i 1995 ca. 740 tons HFC-stoffer, ca.17 tons SF6 og 1,5 tons PFC-stoffer
HFC-stoffer anvendes især i køleindustrien. Stofferne anvendes både som kølemiddel i husholdningskøleskabe og -frysere og som opblæsning af isoleringsskum (polyurethanskum) i kabinetterne. Desuden indgår stoffet i kommercielle køleanlæg (f.eks. til supermarkeder), industrielle køleanlæg (f.eks. til proceskøling inden for fødevareindustrien) og mobile køleanlæg, der er installeret i biler, tog, fly, skibe og containere, herunder airconditionsanlæg. Desuden anvendes stoffet i fleksibelt skumplast (skumgummi), brandslukningsmidler og som drivmiddel i aerosolbeholdere og "tågehorn".
PFC-stoffer anvendes kun i kølemiddelblandinger, men selvom DTI Energi ikke er stødt på andre anvendelsesområder, bruges der formodentlig små mængder til laboratorieanvendelser.
SF6 benyttes i nogle lydisolerende termoruder i en blanding sammen med bl.a. argon, der udfylder mellemrummet mellem glasruderne. SF6 anvendes som beskyttelsesgas til produktion af letmetal, som isolatorgas i visse elektriske installationer og som sporgas i forbindelse med spredningsforøg i atmosfæren. Endeligt kan SF6 også anvendes i bildæk.
Der er søsat mange aktiviteter for at udvikle ny teknologi til substitution af HFC´er. Der er opnået mange resultater, og der ventes gode resultater.
Miljøstyrelsen arbejder med tre forskellige projekter:
![]() | Udvikling af ammoniak-køleanlæg, herunder nye samlemetoder. |
![]() | Udvikling af sjapis-generator. |
![]() | Kølecontainer med naturlig kølemiddel. |
Energistyrelsen har givet støtte til følgende projekter:
![]() | Supermarkedskøleanlæg med ammoniak og indirekte køling. |
![]() | Vanddampkompressionsanlæg. |
![]() | Energibesparende kommercielle køleskabe og frysere med isobutan. |
![]() | Køling med naturlige kølemidler inden for hotelbranchen. |
![]() | Gårdmælkekøleanlæg med ammoniak. |
Som konklusion på rapporten gives følgende anbefalinger, at
![]() | Der snarest igangsættes et Renere Teknologi-projekt om substitution af SF6 i støjisolerende vinduer. Dette bør ske i samarbejde med eksempelvis to producenter. |
![]() | Der igangsættes et Renere Teknologi-projekt om substitution af kraftige drivhusgasser i kølecontainere. Dette bør ske i tæt samarbejde med den relevante industri. Projektet bør bestå af to dele, hvor den første er udvikling og afprøvning af et nyt kølesystem, som benytter CO2-kølemiddel. Det andet delprojekt er udvikling og afprøvning af et nyt isoleringskoncept, hvor der benyttes vakuum-isolering. Der fremstilles en eller to containere, som afprøves i praksis. |
![]() | Der gøres en yderligere indsats inden for kommerciel køling. Der kan bl.a. benyttes ammoniak eller kulbrinter med direkte eller indirekte køling. |
![]() | Der oprettes en homepage på Internettet, således at de resultater, der er fremkommet i Danmark, kan blive udbredt til hele verden. Denne homepage skal endvidere have links til relevante hjemmesider. |
![]() | Prioritere projekter på områder, hvor der i forvejen er dansk produktion og know-how. Hermed sikres en optimal synergi, som kan sikre en effektiv udvikling af nye produkter uden kraftige drivhusgasser. |
På langt sigt kan man igangsætte projekter inden for andre områder, hvor der benyttes kraftige drivhusgasser, såfremt der er lovende koncepter.
Forfatter/udførende institution
Per Henrik Pedersen, DTI Energi.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.
ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-930-2